DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1

2 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for at investere i udvikling. Beskeden er klar: Med godt en fordobling af udviklingsbistanden fra i-landene og en omfordeling af de statslige budgetter i ulandene til investeringer i infrastruktur, sundhed og uddannelse kan 2015 Målene stadig nås. I det internationale bistandssystem kører en debat, tilsyneladende med FN og Verdensbanken på hver sin side, om det er flere penge eller politiske og strukturelle ændringer, der skal til for at forøge chancerne for opfyldelse af 2015 Målene. Det er en besynderlig debat, for svaret må være både-og : Behovene er der; der skal relativt få ekstra ressourcer til (50-60 milliarder dollar årligt, svarende til 5-6% af verdens militærudgifter); mange af de fattigste ulande har tilstrækkeligt effektive institutioner til at kunne modtage og anvende mere bistand; og verden ville blive mere fredelig og retfærdig, hvis vi nåede 2015 Målene. Lederne i FN og Verdensbanken er da også enige om at støtte kravene om mere bistand, bedre markedsadgang for ulandseksport til i-landene, gældslettelse samt mere effektive og demokratiske stater i lavindkomstlandene. Spørgsmålet er derfor snarere: Hvad kommer først? Hvordan gennemføres ændringerne i ulandene med støtte fra bistandsorganisationerne? Og hvad sker der, når det nu ikke lykkes at nå 2015 Målene? Denne artikel undersøger, om den nuværende bistandsmodel, der støttes af multilaterale bistandsorganisationer som FN s mange organer og Verdensbanken, kan bruges til at sikre opnåelse af 2015 Målene. Artiklen diskuterer målenes karakter og betydning for det internationale bistandssamfund; sammenfatter, hvad målene omfatter og ikke omfatter; diskuterer ligheder og forskelle i FN s Millenniumprojekts og Verdensbankens forslag om vejen til målopfyldelse; peger på, hvad det betyder, at ulandsstaterne skal udvikle deres kapacitet for at fremme målopfyldelsen; og konkluderer ikke overraskende at pengene eller livet må erstattes af en erkendelse af behovet for det lange seje træk i anvendelsen af både bistanden og ulandenes egne ressourcer. DEN NY VERDEN 2005:1 Pengene eller livet 31

3 DEN NY VERDEN 2005:1 Poul Engberg-Pedersen 32 Politik, kynisme og realisme i 2015 Målene 2015 Målene arbejder med livsvigtige spørgsmål. FN s Millenniumprojekt anslår, at hvis målene nås globalt, vil yderligere 500 millioner mennesker komme ud af ekstrem fattigdom; andre 250 millioner vil ikke længere opleve sult og hungersnød; 30 millioner flere børn vil overleve deres femte fødselsdag; 2 millioner flere mødre vil overleve graviditetssygdomme; yderligere 60 millioner mennesker vil have rent drikkevand; 350 millioner få forbedrede sanitære forhold; og hundreder af millioner af piger vil få bedre skoleuddannelse. Er 2015 Målene et afgørende gennembrud, som kan holde de politiske ledere i både Nord og Syd ansvarlige for endelig at få udryddet den ekstreme fattigdom i verden? Giver 2015 Målene klare prioriteter og retningslinier for udviklings- og nødhjælpsaktører i i- og ulande, herunder frivillige organisationer (ngo er) og private virksomheder? Eller er de endnu et uforpligtende tiltag, der tjener mere til at legitimere de internationale organisationers arbejde end til at lette tilværelsen for den fattigste milliard mennesker i Afrika og Asien? 2015 Målene er politiske, nødvendige og urealistiske på samme tid. Man kan let blive kynisk, når man vurderer det politiske teater omkring dem, specielt når alle ved, at målene ikke kan nås i alle ulande. Verdenssamfundet har uden tvivl brug for fælles håb, mål og referencerammer, der fastholder det politisk og moralsk uacceptable i den ekstreme fattigdoms store omfang og mange dimensioner. Der er intet nyt i 2015 Målene, og ingen holdes politisk eller økonomisk ansvarlige for, om de bliver nået globalt eller i de enkelte lande. Målene er en sammenskrivning af, hvad internationale konferencer nåede til i 1990erne. Lige fra starten har det vigtigste formål med 2015 Målene været at argumentere for mere bistand fra i-landene. I 1990erne faldt den globale bistand efter flere årtiers stigning, hvilket overraskede mange: Man forventede, at fredsdividenden efter den kolde krig ville gå til ulandene, men i stedet faldt USA s og andre store donorlandes interesse i ulandene, da disse ikke længere var skueplads for Øst-Vest-konflikten. Danmark var da den mest lysende undtagelse. Da USA og EU efter 11. september 2001 lovede mere bistand som et middel i kampen mod terror, gik Danmark igen imod strømmen, da den borgerlige regering skar bistanden ned med 20%, men dog med strømmen ved at omfordele dele af bistanden til konfliktløsning og migrationskontrol. Ud over mobilisering af mere bistand bruges 2015 Målene til at give globaliseringen et menneskeligt ansigt, ligesom FN s børneorganisation, UNICEF, i 1980erne gav et menneskeligt ansigt til de strukturtilpasningsprogrammer, som ramte de fattigste mennesker gennem nedskæringer i den offentlige sektor og brugerbetalinger for offentlige ydelser i sundhed, uddannelse osv.

4 Fremskridt i opnåelsen af 2015 Målene kan bruges til at demonstrere, at den økonomiske globalisering kan have fordele også for verdens fattigste. Vi kan bruge målene til at komme om bag gennemsnitstallene for økonomisk vækst, så globaliseringens konsekvenser for almindelige mennesker i al deres forskellighed bliver mere tydelig. En realistisk synsvinkel på 2015 Målene fører til en bekymring for, at manglende opfyldelse af målene yderligere vil underminere udviklingsbistandens legitimitet og folkelige og politiske opbakning i i-landene. Clemens et al. (2004) viser, at mange af målene vil kræve vækstrater i de næste 10 år, der er urealistiske i forhold til de historiske forbedringer, som blev opnået selv under de bedste betingelser: I mange lande og for mange mål er der brug for mere end en fordobling af de historiske vækstrater. For eksempel skal hele Afrika i levere økonomiske vækstrater (over 7% årligt), som kun fem lande i verden nåede i den foregående 15-årsperiode. Uddannelsesmålet kræver forbedringer på år, som det tog de fleste i-lande 100 år at nå. For at nå målet om at reducere dødeligheden blandt kvinder under graviditet og barsel skal forbedringerne i de fleste fattige lande femdobles i forhold til, hvad der er opnået i de senere år. På de fleste områder, specielt mht. forventet levealder og spædbørnsdødelighed, har ulandene i de seneste årtier nået langt mere, end i-landene gjorde i deres bedste vækstperioder. Men det er stadig for lidt til at nå 2015 Målene. Der er således risiko for, at 2015 Målene skaber forventninger, som med sikkerhed ikke vil blive indfriet. Det vil gøre det nemt for kritikerne af det internationale udviklingssamarbejde, hvilket kan føre til fornyede nedskæringer i bistanden. Fokus kan blive flyttet fra de enorme anstrengelser, som de fattige og deres organisationer lægger i den daglige kamp for overlevelse og udvikling. Måske vil spindoktorerne få det lidt nemmere på engelsk end på dansk ved at forklare den manglende målopfyldelse, for på engelsk har målene ikke den samme definitive slutdato som på dansk Målene: Hvad er inde, og hvad er ude? De fleste af de otte mål og 18 delmål sigter på reduktion af direkte elendighed for verdens fattigste. Men med fi re begrænsninger: 1) Målene sigter ikke på udryddelse af fattigdommen, kun på at reducere dens udbredelse. 2) Målene handler ikke om at forbedre borgernes rettigheder, sikkerhed og beskyttelse mod overgreb. 3) Målene drejer sig ikke om at ændre samfundsopbygning og -udvikling i mere demokratisk retning gennem omfordeling af ressourcer og magt. 4) Målene stiller meget begrænsede krav til de regeringer, organisationer og virksomheder fra Nord, der deltager i globaliseringen. De otte mål omfatter livsvigtige DEN NY VERDEN 2005:1 Pengene eller livet 33

5 DEN NY VERDEN 2005:1 Poul Engberg-Pedersen 34 krav, men andre lige så vigtige problemer behandles ikke: 1) Udrydde ekstrem fattigdom, sult og hungersnød: Målgruppen er den milliard mennesker, der overlever for under 1 dollar om dagen, ikke den dobbelt så store gruppe af mennesker, som har under 2 dollar om dagen. Sidstnævnte gruppe omfatter en tredjedel af verdens befolkning og burde være omfattet af vore fælles mål. Måske endnu vigtigere er det, at målet kun er at halvere andelen af ekstremt fattige mennesker. Selv hvis målet nås, vil der i 2015 stadig være millioner mennesker, som overlever for under 1 dollar om dagen. Den samme begrænsning gælder for målet om halvering af sult og hungersnød. Endelig forholder de kvantitative mål sig ikke til fjernelse af årsagerne til fattigdom og sult: magt, politik, økonomi, miljø, osv. 2) Sikre grundskoleuddannelse for alle: Målet er, at alle børn får en grundskoleuddannelse. Der siges intet om kvaliteten og relevansen af uddannelsen, dvs. om den fører til frigørelse af børnenes ressourcer og opfyldelse af deres muligheder. 3) Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder og indflydelse: Målet er stort og vigtigt, men upræcist. Indikatorerne handler først og fremmest om uddannelse, men også om lønarbejde og medlemssammensætning i evt. parlamenter. Disse emner handler kun indirekte om fundamentale ændringer af kønsrelationerne, herunder af mænds roller, i samfundsøkonomi og politik. 4) Reducere spædbarns- og børnedødelighed; 5) Forbedre sundheden blandt gravide og fødende kvinder; og 6) Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme: Disse tre sundhedsmål sigter kun på en reduktion med henholdsvis to tredjedele, tre fjerdedele og halvdelen. Der siges intet om, hvorledes disse mål skal nås. Der er en risiko for (som Ole Therkildsen siger nedenfor), at målet bliver forsøgt nået ved hjælp af mirakelkure, ligesom UNICEF s vaccinationskampagner i 1990erne. De lykkedes stort set, men var unødvendigt dyre og kunne ikke fastholdes. 7) Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling: Dette mål handler om principper og politikker, så dets opfyldelse vil kræve meget omfattende udviklingsændringer eller også vil det blot føre til snak. Samtidig omfatter målet specifikke delmål om forbedret adgang til vand og forbedrede livsbetingelser for slumbeboere. Men der er intet om regulering af overudnyttelse og spild af ressourcer, herunder i de industrialiserede lande, hvis økonomiske vækstmodel ikke kan overtages af ulandene uden risiko for globalt sammenbrud (se Bang og Dissings artikel). 8) Opbygge et globalt partnerskab for udvikling: De syv delmål under dette meget brede, men upræcise mål omfatter meget forskellige elementer, der sigter på et effektivt, men mere retfærdigt globalt økonomisk

6 system. Delmålene omfatter: a) Styrkelse af et åbent, regelbaseret, gennemskueligt, ikke-diskriminerende internationalt system for handel og finansielle strømme, støttet af effektive og demokratiske politiskinstitutionelle rammer nationalt og internationalt. b) Særlig bistand til de mindst udviklede landes eksport og til at de får gældslettelse. c) Støtte til ø-stater og lande uden hav-adgang. d) Generel gældslettelse. e) Særlige indsatser for ungdommen. f) Samarbejde med medicinalindustrien om bedre adgang til medicin. g) Samarbejde med den private sektor om bedre adgang til ny teknologi, specielt it. Dette er tydeligvis en rodebunke. Den internationale diskussion handler mest om den globale aftale, som blev diskuteret globalt i : mere udviklingsbistand og bedre markedsadgang for ulandene til gengæld for politisk-økonomiske reformer og fremskridt mod god og effektiv regeringsførelse. Status i målopfyldelsen Alle er enige om den kortfattede version: De direkte fattigdomsmål nås inden 2015 pga. hurtig økonomisk vækst i Kina og Indien, mens Afrika syd for Sahara falder længere bagud med stigende fattigdom både relativt og i absolutte befolkningstal. Flere af de indirekte fattigdomsmål nås ikke, på trods af den hurtige økonomiske vækst: Det drejer sig især om manglende ligestilling mellem kønnene, om mødres dødelighed og om økologisk bæredygtighed. Desuden er den tredje verden fortsat sårbar over for sygdomsepidemier, specielt hiv/aids, malaria og tuberkulose. De regionale tendenser kan sammenfattes: I Afrika syd for Sahara er både regionen som helhed og de fleste lande bagud mht. opnåelsen af de fleste mål. I 2001 levede 313 millioner mennesker i ekstrem fattigdom (for under 1 dollar om dagen). Over 40 afrikanske lande udvikler sig ikke i retning af at kunne nå bare halvdelen af målene, og 12 lande udvikler sig i retning af slet ikke at nå nogen af målene. Der er brug for langt hurtigere økonomisk vækst og for langt hurtigere stigning i de offentlige ydelser for at nå målene i Afrika. De fleste ekstremt fattige mennesker i verden lever stadig i Sydasien (431 millioner i 2001). Antallet af fattige falder hurtigt udregnet som andel af befolkningen, men langsomt i absolutte tal. Sydasien vil fortsat være bagud mht. lighed mellem kønnene og mht. flere af sundheds- og uddannelsesmålene. I Østasien var der i 2001 stadig mange ekstremt fattige, men både andelen og det reelle tal falder hurtigt. Alligevel er der fattigdomslommer, udviklingshuller og manglende lighed, specielt mellem kønnene. DEN NY VERDEN 2005:1 Pengene eller livet 35

7 DEN NY VERDEN 2005:1 Poul Engberg-Pedersen 36 I Mellemøsten og dele af ex-sovjetunionen har fattigdommen og ulighederne været stigende, ligesom der er stor risiko for epidemier, specielt hiv/aids. I Latinamerika har der kun været ringe fremskridt i reduktion af fattigdommen, som dog er meget mindre udbredt end i Afrika og Asien. Miljøproblemerne er stigende. Er de multilaterale bistandsorganisationer på samme kurs? Detaljerne i analysen og anbefalingerne fra FNs Millenniumprojekt behandles i en anden artikel (se artiklen af Grosen et al). Selv om projektet har været uafhængigt af FN, kan det godt tages som udtryk for en opdatering og videreudvikling af FN-systemets mål og midler på udviklingsområdet. Projektet fremfører bl.a. kritik af, at de to Washingtonbaserede organisationer specielt IMF, men også Verdensbanken ikke i tilstrækkeligt omfang har fremmet 2015 Målene i deres ulandsaktiviteter. I Verdensbanken var der i hele 2004 en tendens til uformelt at lægge afstand til Millenniumprojektets anbefalinger, som blev beskrevet som alt for urealistiske i troen på flere penge som hovedløsningen og på hurtige resultater ved hjælp af koncentrerede investeringer i mirakelkure inden for sundhed og andre områder. Der var uden tvivl også tale om misundelse, efterhånden som Millenniumprojektet satte sig på opmærksomhed og dagsorden inden for områder, som Verdensbanken i stigende grad og desværre med rette som følge af FN s analytiske og operationelle svagheder har opfattet som sit domæne. Det er korrekt, at Verdensbanken stort set fortsætter sin grundlæggende bistandsmodel relativt uanfægtet af 2015 Målene. Grundelementerne i denne model er kendt også fra dansk udviklingsbistand: fattigdomsbekæmpelse som det overordnede mål; landestrategier for alle samarbejdslandene; bistandskoordination og integration i landets strategier for fattigdomsbekæmpelse; stigende anvendelse af sektorprogrammer (på vej væk fra isolerede enkeltprojekter) og budgetstøtte; støtte til inddragelse af civilsamfund og privat sektor i samfundsprioritering, politikimplementering og offentlige tjenesteydelser; politikdialog og krav om effektivisering, demokratisering og ofte decentralisering af staten. En gennemgang af Millenniumprojektets 10 hovedanbefalinger peger på ganske stor overensstemmelse med denne udviklingsbistandsmodel, men også på nye elementer: Alle ulande skal vedtage udviklingsstrategier, der kan opfylde 2015 Målene for det pågældende land. Landenes eksisterende fattigdomsstrategier skal tilpasses 2015 Målene. Den lidt akademiske uenighed handler om, hvorvidt ulandets absolutte behov og et beregnet finansieringshul skal

8 tages som udgangspunkt (hvilket Millenniumprojektet anbefaler), eller om regeringens sandsynlige ressourceniveau (fra beskatning og bistand) skal medregnes som et realitetscheck på de mål, der kan opstilles og nås, hvilket er Verdensbankens linie. I virkelighedens verden får det næppe den store betydning, da ingen forventer, at de fattigste afrikanske lande kan nå alle 2015 Målene. Fattigdomsstrategierne skal danne grundlag for off entlige investeringer, kapacitetsudvikling, ressourcemobilisering og bistand til bedre regeringsførelse, menneskerettigheder, deltagelse af civilsamfund og privat sektor. Alle aktører i den internationale bistand er enige om disse mål, hvis hovedproblem er, at de er ekstremt ambitiøse set i forhold til de ressourcer, som bistanden råder over: få dollar pr. indbygger pr. år i de fleste ulande. I Verdensbanken går det op og ned, om det er tilladt at tale om menneskerettigheder og demokratisering. Med en ny præsident udpeget af USA s præsident Bush vil det sikkert gå mest ned. Verdensbanken kan og skal ikke være førende på dette felt, men mange af dens strategier og programmer har reelt handlet om menneskerettigheder og demokratisering: udvikling af et retssamfund, herunder etablering af ombudsmandsinstitutioner; krav til de politiske og administrative ledere om at stå til ansvar for anvendelsen af statens ressourcer; støtte til decentralisering og deltagelse i lokal udvikling, osv. Ulandsregeringerne skal udarbejde fattigdomsstrategier ved hjælp af gennemskuelige og åbne processer med deltagelse af civilsamfund og privat sektor. Igen: Alle er enige men de fleste donorer er stadig meget stats- og regeringsfikserede i deres bistandsarbejde. Desuden er der en risiko for, at processer, som sigter på at inddrage alle organiserede interessegrupper, ender med at blive for bureaukratiske og med at forplumre arbejdsdelingen mellem lovgivende og udøvende myndigheder. Målet må være, at folkevalgte forsamlinger specielt parlamenter og lokalråd selv bliver i stand til at opstille politiske prioriteter og føre tilsyn med forvaltningen på centralt og lokalt hold. På dette punkt har UNDP og andre FN-organisationer fordele i forhold til Verdensbanken, hvis økonomifokuserede mandat gør det vanskeligere at stille eksplicitte politiske krav. Donorerne skal identifi cere mindst 12 ulande, som har langt til 2015 Målene, men som er i stand til at bruge mere bistand på grund af god kapacitet og regeringsførelse. Verdensbanken følger samme tilgang for fordelingen af sin bistand blandt de godt 70 lande, der får lavtforrentede lån. Hvert lands økonomiske, strukturelle og sociale politikker samt kapaciteten i forvaltningen, det juridiske system, korruptionsbekæmpelse osv. gennemgås. De lande, der vurderes som havende den bedste kapacitet, får betydeligt mere bistand end de lande, der karakteriseres som svage lavindkomstlande selv om sidstnævnte lande har større behov for bistand. DEN NY VERDEN 2005:1 Pengene eller livet 37

9 DEN NY VERDEN 2005:1 Poul Engberg-Pedersen 38 Donorer og ulande skal i 2005 sammen lancere og gennemføre en række hurtigtvirkende indsatser, som kan redde liv og skabe vækst. Disse omfatter fx gratis fordeling af net mod malariamyg og af malariamedicin; fj ernelse af brugerafgifter på grundskoler og sundhedsydelser; fordeling af aids-medicin; udvidelse af skolemadsordninger; samt gratis eller understøttet uddeling af kunstgødning. Flere af disse forslag går imod Bankens tidligere politikker, og der er ændring på vej i holdningen til fx brugerafgifter på basale ydelser inden for sundhed og uddannelse. Ulandsregeringerne skal tilpasse deres nationale strategier til regionale initiativer som fx den økonomiske samarbejdsorganisation NEPAD i Afrika, og donorerne skal give mere bistand til sådanne regionale grupper. En udfordring for en organisation som Verdensbanken, der primært samarbejder med nationalstater. Bilaterale donorer har større spillerum her. Men støtte til infrastrukturprojekter på tværs af landegrænser får stigende støtte også fra Verdensbanken. I-landene skal øge deres bistand fra 0,25% af nationalindkomsten i 2003 til ca. 0,44% i 2006 og 0,54% i 2015 specielt rettet mod 2015 Målene og til 0,7% i 2015 for den samlede bistand. I-landene skal åbne deres markeder for ulandseksport inden for rammerne af Doha-handelsforhandlingerne samt forbedre de mindst udviklede landes konkurrencedygtighed gennem investeringer i infrastruktur. Begge er også Verdensbankens dagsorden. Donorerne skal støtte global forskning og udvikling med fokus på de fattiges behov med hensyn til sundhed, landbrug, miljø og ressourceforvaltning, energi og klimaspørgsmål. Verdensbanken har i mange år støttet specielt international landbrugsforskning, men generelt er organisationen først nu ved at finde ud af, hvordan den bør støtte frembringelse af globale offentlige goder inden for forskning, miljø, osv. med mere fokus på de fattiges behov. FN s udviklingsgruppe skal styrke koordinationen af deres arbejde for 2015 Målene, og FN s indsats på landeniveau skal styrkes. På dette punkt er der helt sikkert konkurrence mellem FN og Verdensbanken, men udadtil udtrykkes der enighed. Den største forskel mellem FN s Millenniumprojekt og Verdenbanken synes at være, om udgangspunktet for det enkelte ulands fattigdomsstrategier skal tages i et udregnet fi nansieringshul for opnåelsen af 2015 Målene, eller i de eksisterende ressourcer og kapaciteter i ulandet. Årsagerne til denne forskel er dels politiske, dels organisatoriske. FN ser i højere grad 2015 Målene som en ressourcemobiliseringsstrategi og som politisk fortalervirksomhed, mens Verdensbanken ikke ser målene som et afgørende brud med det seneste årtis bistandsmodel, som Verdensbanken har domineret både globalt og på landeniveau.

10 Den politiske udfordring for den samlede udviklingsbistand er fortsat, at de ulande (ikke kun i Afrika), der er længst fra 2015 Målene, også er de ulande, der har vanskeligst ved at anvende både bistand og egne ressourcer effektivt til fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af de øvrige 2015 Mål. På dette punkt har FN s Millenniumprojekt forbløffende lidt at bidrage med, ud over en usikker påstand om at mange ulandes administrative og politiske systemer let kan modtage og bruge langt mere bistand. Det lange seje træk: kapable stater og 2015 Målene Der er en stor risiko for, at vi, der lever af og i udviklingssamarbejdet, kommer til at overvurdere dets betydning og specielt mulighederne for, at vi kan opnå en mængde meget store mål på, hvad der historisk set svarer til meget kort tid. Dette gælder i høj grad 2015 Målene. Det kan føre til desillusion og bistandstræthed, når målene ikke nås Målene må kobles tilbage til det langsigtede hårde arbejde med at udvikle samfunds og staters kapacitet og legitimitet. Hvad er svaret på spørgsmålene om 2015 Målenes nytte? Andre artikler vil analysere målenes betydning for at mobilisere krav, ressourcer og pres på de politiske og økonomiske ledere i i- og ulande. For Verdensbankens mandat inden for støtte til fattigdomsbekæmpelse via økonomisk vækst og forbedring af statens effektivitet og kvaliteten af sundheds- og uddannelsesydelser gør 2015 Målene ikke den store forskel. De giver ikke meget ekstra til den udviklings- og bistandsmodel, som Verdensbanken og de fleste andre store donorer arbejder med, og som sigter på etablering af mere effektive stater og åbne samfund, der kan involvere både rige og fattige i bæredygtig udvikling. Selv om Verdensbanken støtter 2015 Målene og udarbejder globale, regionale og sektorspecifi kke analyser af dem, er der ringe tro på, at målene kan nås i de fleste ulande, eller at de peger på afgørende nye måder at gennemføre udviklingssamarbejdet på Målenes betydning er først og fremmest politisk hvilket bestemt ikke er en kritik. I foråret offentliggør Verdensbanken den anden årlige Global Monitoring Report 1, som sammenfatter, hvor det internationale udviklingssystems tre hovedaktører ulandsstaterne, donorerne og de multilaterale organisationer står i forhold til opfyldelsen af 2015 Målene rapporten har to hovedafsnit om henholdsvis fremme af økonomisk vækst, specielt via den private sektor, og ekspansion i offentlige tjenesteydelser, specielt inden for sundhed og uddannelse. I begge afsnit fokuserer rapporten på Afrika syd for Sahara. Disse prioriteter viser, at Verdensbanken ikke ser noget brugbart alternativ til den udviklingsmodel, der har domineret bistandssamarbejdet i de sidste år, dvs. efter at statens rolle igen blev anerkendt og efter DEN NY VERDEN 2005:1 Pengene eller livet 39

11 DEN NY VERDEN 2005:1 Poul Engberg-Pedersen 40 at fokuseringen på fattigdomsbekæmpelse blev mere udbredt. Et af FN s Milleniumsprojekts største bidrag kan blive, at det foreslår klarere national og lokal planlægning og kapacitetsudvikling som en del af de nationale fattigdomsstrategier, der først blev udviklet af IMF og Verdensbanken i forbindelse med reduktion af de fattigste ulandes gæld. I en intern Verdensbankanalyse af koblingen mellem fattigdomsstrategier og statslige budgetter konkluderes det optimistisk, men langsigtet, at de komplicerede og participatoriske processer omkring fattigdomsstrategierne har haft en betydelig og positiv virkning på planlægningen og fordelingen af statslige ressourcer til fattigdomsbekæmpelse. Analysen konkluderer bl.a., at ulandene lægger mere vægt på indsamling, formidling og anvendelse af information om fattigdom, strategier og budgetter; at der er bedre dialog mellem sektorministerier og finansministerier; at civilsamfundsorganisationer deltager mere aktivt i budgetudarbejdelse og opfølgning; at der allokeres betydeligt flere ressourcer til fattigdomsorienterede sektorer; og at der er god bevægelse i retning af bistand i form af sektorprogrammer og budgetstøtte. Samtidig konkluderes det, at informationer om virkningerne af aktiviteterne stadig ikke afgørende påvirker de vedtagne politikker; at parlamenterne stadig har en svag rolle i formulering og gennemførelse af fattigdomsstrategierne; at de offentlige budgetter stadig ikke fordeles optimalt mellem og inden for sektorerne med henblik på fattigdomsbekæmpelse; og at donorerne stadig uigennemskueligt og svingende giver for meget bistand uden om de offentlige budgetter. Det afgørende er ikke, om disse resultater, der er baseret på fem landestudier, gælder for alle ulande. Det afgørende er, at de peger på, hvad der skal til for at forbedre anvendelsen af offentlige ressourcer (både lokal skat og international bistand) og private investeringer (både nationale og udenlandske) i opfyldelsen af kritiske udviklingsmål, hvad enten sigtet er nu, 2015 eller senere. Udviklingen af kapable stater og samfund til at bære målopfyldelsen kræver politisk legitimitet i lovgivning og statslig magtudøvelse; demokratiske og strategiske beslutningsprocesser, der inddrager alle relevante interessegrupper; gennemskuelig forvaltning af offentlige midler uden misbrug og korruption; og effektivitet i de offentlige tjenesteydelser. Det er denne langsigtede kapacitetsudvikling, som organisationer som UNDP (FNs udviklingsprogram) og Verdensbanken kan bidrage med. Hvis 2015 Målene kan hjælpe til med at mobilisere opmærksomhed og ressourcer til den langsigtede udvikling, har de opnået meget. Hvis de fører til et fejlagtigt fokus på dyre investeringer i programmer, der giver kortsigtede resultater på vej mod 2015 Målene (på samme måde som humanitær bistand kan gøre), så kan de blive en risiko for dårligere målopfyldelse på længere sigt.

12 Poul Engberg-Pedersen, seniorrådgiver, Afdelingen for reform af den off entlige sektor, Verdensbanken, Washington DC. Note udgaven havde titlen: Global Monitoring Report Policies and Actions for Achieving the Millennium Development Goals and Related Outcomes, The World Bank, Washington DC. Referencer UN Millennium Project Investing in development. A practical plan to achieve the Millennium Goals. Cornia, Giovanni Andrea, Richard Jolly & Frances Stewart. 1987: Adjustment with a Human Face. UNICEF/Clarendon Press. Clemens, Michael A., Charles J. Kenny & Todd J. Moss The trouble with the MDGs: confronting expectations of aid and development success. Center for Global Development Working Papers, Washington DC. DEN NY VERDEN 2005:1 Pengene eller livet 41

13 DEN NY VERDEN 2005:1 Poul Engberg-Pedersen 42

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen Mens vi venter på miraklet Udviklingsmålene mod 2015 De otte 2015-mål 1. Bekæmpe fattigdom og sult 2. Sikre

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 17.9.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om opnåelse af millenniumudviklingsmålene: innovative løsninger på de sociale og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Resumé: Millennium Development Goalsrapporten

Resumé: Millennium Development Goalsrapporten UnitedNationsDevelopmentProgramme 17. august 2010 Resumé: Millennium Development Goalsrapporten 2010 i punktform Mål 1 - Halvere ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning,

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1.0 INDLEDNING OG MOTIVATION...2 2.0 PROBLEMFORMULERING...5 3.0 METODE...5 3.1 METODE FOR FREMTIDSFORSKNING...7 3.2 EMNEAFGRÆNSNING...9 4.

1.0 INDLEDNING OG MOTIVATION...2 2.0 PROBLEMFORMULERING...5 3.0 METODE...5 3.1 METODE FOR FREMTIDSFORSKNING...7 3.2 EMNEAFGRÆNSNING...9 4. 1.0 INDLEDNING OG MOTIVATION...2 2.0 PROBLEMFORMULERING...5 3.0 METODE...5 3.1 METODE FOR FREMTIDSFORSKNING...7 3.2 EMNEAFGRÆNSNING...9 4.0 PRÆSENTATION AF TEORETIKERE...10 5.0 DE MULTILATERALE UDVIKLINGSORGANISATIONER...112

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Manual for lokalkoordinatorer

Manual for lokalkoordinatorer Manual for lokalkoordinatorer Morgenevent d. 14. september 2012 1 Indholdsfortegnelse Velkommen s. 3 Bag om kampagnen s. 4 Lokalkoordinatorens opgaver s. 5 Huskeliste for koordinatorer s. 9 Tilladelser

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 DEN NY VERDEN 2005:1 Kolofon Faglig redaktion på dette nummer: Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Layout:

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kritisk vurdering af verdenssamfundets bestræbelser på at nå 2015-målene

Kritisk vurdering af verdenssamfundets bestræbelser på at nå 2015-målene Positionspapir København 17. september 2008 Kritisk vurdering af verdenssamfundets bestræbelser på at nå 2015-målene Vejledning til læseren: Dette papir er en kritisk vurdering af verdenssamfundets bestræbelser

Læs mere