Fattigdom, social eksklusion og boligforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom, social eksklusion og boligforhold"

Transkript

1 Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fattigdom, social eksklusion og boligforhold Formålet med artiklen er primært at belyse, hvordan boligforholdene for fattige og socialt ekskluderede i Danmark har udviklet sig i perioden fra 1976 til Artiklen viser, at boligforholdene udgør en helt afgørende markør på socioøkonomiske uligheder i det danske samfund. Dem, der er fattige, socialt ekskluderede og som har et dårligt helbred, har langt ringere boligforhold end andre, og der er en klar intersektionalitet mellem forskellige, sårbare socioøkonomiske positioner. Artiklen viser endvidere, at der er en klar skillelinje mellem ejere og lejere i forhold til disse sårbare socioøkonomiske positioner. Lejere har for det første ringere boligforhold end ejere, og for det andet er de økonomiske uligheder mellem ejere og lejere øget markant inden for de seneste år på grund af stigende uligheder i indkomster og formuer. Artiklen giver således som noget nyt i dansk socialforskning et samlet overblik over økonomiske, sociale og boligstandardmæssige uligheder mellem dels ejere og lejere og dels mellem fattige og socialt ekskluderede og resten af befolkningen. Nøgleord: Boligforhold, fattigdom, social eksklusion, helbredsforhold, ulighed. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

2 Artiklens formål er primært at belyse, hvordan boligforholdene for fattige og socialt ekskluderede i Danmark har udviklet sig i perioden fra 1976 til Hovedspørgsmålet er derfor hvilke sammenhænge, der er mellem fattigdom, social eksklusion og boligforhold. Boligen udgør for de fleste en central ramme for hverdagslivets udfoldelse og er det sociale og fysiske rum, som vi i løbet af et døgn befinder os længst i. Boligen er derfor en central ramme for og en del af den enkeltes og familiens levekår. Fordelingen af befolkningen på ejer- og lejerboliger er vel belyst, og der har også været stor fokus på koncentrationen af bestemte sociale og etniske grupper i specifikke lokalområder og bebyggelser. Der vides derimod meget lidt om sammenhængen mellem fattigdom, social eksklusion og fordelingen af gode og dårlige boligforhold. Vi fokuserer derfor primært på dette i artiklen og anvender de danske levekårsundersøgelser til at belyse disse sammenhænge. Det er imidlertid vanskeligt at diskutere sammenhængen mellem boligforhold, fattigdom og social eksklusion uden også at berøre spørgsmålene om koncentrationen af fattige og socialt ekskluderede i bestemte boligområder og den økonomiske ulighed, der er forbundet med ejerskabet til boligen. Artiklen giver som noget nyt i dansk socialforskning et samlet overblik over økonomiske, sociale og boligstandardmæssige uligheder mellem dels ejere og lejere og dels mellem fattige og socialt ekskluderede og resten af befolkningen. Hvad er gode og dårlige boligforhold? Der findes ikke én bestemt type ønskebolig eller god bolig. De behov, som boligen skal opfylde, varierer over livsforløbet afhængigt af bl.a. familiens størrelse og individernes helbred og fysiske formåen. Det er derfor ikke lige til at definere, hvad der er gode og dårlige boligforhold, men gode og dårlige boligforhold er ikke alene et spørgsmål om subjektive opfattelser af boligforholdene. Vi vil på linie med Popper (1969) argumentere for, at mennesker i almindelighed kan blive enige om en standard for, hvad der er dårlige levekår, og politisk kan man forsøge at eliminere konkrete dårligdomme. Dårlige boligforhold har historisk såvel som i dag især handlet om usunde boliger. Boligforhold er blandt de primære faktorer, som betinger et individs helbredstilstand (Ineichen 1993, Bonnefoy m.fl. 2003). Overbefolkede boliger og boliger, der mangler basale installationer, medfører større risici for fx infektionssygdomme, og overbefolkede boliger kan medføre dårligt mentalt helbred. Boliger, der er udsat for træk, fugt og kulde og/eller luftforurening, øger risikoen for fx at få luftvejssygdomme og astma (Bonnefoy m.fl. 2003, Krieger & Higgins 2002, Marsh 1999). Boligpolitik har derfor historisk set ikke kun handlet om at tilvejebringe en tilstrækkelig mængde af boliger til befolkningen, men også om at boligerne skulle være sunde at bo i ikke kun for de fattiges skyld, men også for de velstilledes skyld således at de fattiges sygdomme ikke spredte sig til resten af samfundet. 10 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

3 Jytte Kristensen Projektmedarbejder ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Jørgen Elm Larsen Professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. De fleste af de traditionelle dårligdomme og dermed direkte sundhedsrisici ved boligerne er i dagens Danmark afhjulpet (se senere). Derimod vides der meget lidt om boligforholdenes indirekte virkning på helbredet. Det er fx bemærkelsesværdigt, at forskningen viser, at selv ved samme type af boligkvalitet, synes ejere at have et bedre helbred og en længere levetid end lejere (AHURI 2001, Bonnefoy m.fl. 2003). Dette kan selvfølgelig skyldes, at dem, der har et dårligt helbred, bliver eller forbliver lejere, men det er også sandsynligt, at uligheder i ejerskabet til boligen har indirekte helbredsmæssige effekter. Opdelingen på boligmarkedet mellem ejere og lejere spiller en vigtig rolle i oversættelsen af indkomstuligheder til meget synlige signaler om ens position i det sociale hierarki (Wilkenson 1996), og denne relative ulighed i boligforholdene kan ifølge March (1999) antages at fungere som en vej til dårligt helbred ved at påføre dem, der vedvarende klarer sig ringe på boligmarkedet, kronisk stress og dermed både fysiske og psykiske helbredspåvirkninger. Man kan antage, at dette i særlig grad vil være tilfældet i samfund som det danske, hvor ejerskabet til boligen diskursivt og ideologisk fremtræder som det normale og rigtige og rent faktisk også er det mest udbredte. Sådanne indirekte virkninger af ejerskabet til boligen er utilstrækkeligt videnskabeligt undersøgt og dokumenteret, men anden forskning peger i samme retning. Det er fx påvist, at fattigdom og ens placering i det sociale hierarki er de mest afgørende faktorer, som indvirker på helbredsforholdene (Fein 1995). En lav socioøkonomisk status (herunder uddannelse) er en af de mest vedblivende af alle risikofaktorer for dødelighed og sygelighed (Seeman m.fl. 2004). Da forskelle i socioøkonomisk status er forbundet med en række forskellige fysiske, adfærdsmæssige, sociale og psykologiske påvirkninger og erfaringer, som påvirker en række fysiologiske reguleringssystemer, er det sandsynligt, at de biologiske signaturer af disse forskellige livserfaringer og påvirkninger (udsathed) snarere vil blive reflekteret i en flerhed af fysiologiske systemer end i enkelte fysiologiske systemer (Seeman m.fl. 2004). Der er således et kompliceret samspil mellem socioøkonomisk status og påvirkninger af helbredet, som ikke alene kan indfanges med enkeltstående diagnoser, men som må anskues som mere almene fysiske og biologiske påvirkninger af hele funktionssystemet, og som påvirker sygeligheds- og dødelighedsrisiciene. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

4 Data og metode En væsentlig del af datagrundlaget for de følgende analyser af sammenhængen mellem fattigdom, social eksklusion og boligforhold er fra de tre levekårsundersøgelser, som blev gennemført i 1976, 1986 og i De forhold ved boligen, som vi i det følgende beskæftiger os med i relation til fattige, socialt ekskluderede og personer med dårligt helbred, vedrører dels boligstandarden i form af diverse installationer og dels forhold vedrørende boligmiljøet i form af træk, fugt og kulde i boligen, nabostøj, angst for vold og udsat for vold i boligkvarteret. Der er ikke mulighed for at foretage en kausal analyse, der kan vise, om fattigdom eller social eksklusion medfører dårlige boligforhold. Derimod anlægges et intersektionalitets perspektiv (Christensen & Larsen 2008), der indebærer, at vi fokuserer på, om en række underprivilegerede vilkår krydser eller overlapper hinanden. Er der en tendens til, at fx lav uddannelse, lav indkomst, dårligt helbred, dårlige sociale relationer og dårlige boligforhold krydser hinanden for det enkelte individ eller grupper af individer? Hvad er fattigdom og social eksklusion? Fattigdom defineres som en i forhold til samfundets standard meget lav levestandard, der skyldes en ringe indkomst, som markant indskrænker mulighederne for deltagelse i aktiviteter, der er normale eller i det mindste vidt udbredte i det danske samfund. Individets eller husholdningens valgmuligheder i forhold til forbrug og fritidsaktiviteter indskrænkes til et minimum. Social eksklusion drejer sig overordnet set om mennesker, som på én og samme tid er meget dårligt stillede (ekskluderede) på en række centrale levekårsområder. Det vil sige, at der forekommer en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse inden for en række centrale områder i samfundet. Der er tale om mennesker, som af den ene eller anden grund (fx dårlige opvækstforhold, manglende uddannelse, handicap, diskrimination, dårlige helbredsforhold eller alder) udelukkes fra, ikke har mulighed for eller ikke evner at deltage i centrale områder i det samfund, som de lever i. Det gælder fx i forhold til at have en rimelig levestandard, at være en del af et familienetværk og sociale netværk i øvrigt, at deltage i faglige og politiske aktiviteter eller at deltage i fritidsaktiviteter (Larsen 2005). Begrebet social eksklusion bruges almindeligvis om to forskellige, men overlappende fænomener. I det ene tilfælde anvendes social eksklusion i relation til de såkaldt socialt udsatte, der bl.a. omfatter alkoholikere, hjemløse, sindslidende og kriminelle og ikke sjældent individer med en kombination af sådanne sociale problemer. I det andet tilfælde anvendes social eksklusion om ikke-deltagelse på forskellige centrale områder i samfundet, og i dette tilfælde vil de ekskluderede ikke kun være at finde blandt de socialt udsatte, men også i resten af befolkningen. Det er den sidstnævnte form for social eksklusion, som denne artikel omhandler. 12 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

5 Forskellen mellem fattigdom og social eksklusion er, at fattigdom vedrører begrænsede økonomiske og materielle ressourcer og de afsavn, som affødes heraf, mens social eksklusion også vedrører andre typer af sociale problemer, der besværliggør eller umuliggør en persons eller gruppes deltagelse inden for ét eller flere centrale områder i samfundet. Social eksklusion som ikkedeltagelse er forbundet med mange andre faktorer end indkomst og materielle ressourcer for eksempel alder, dårligt helbred, handicap, sygdom, kulturelle forskelligheder, diskrimination eller mangel på tid. En definition og karakteristik af social eksklusion og fattigdom I analysen af social eksklusion og boligforhold er der udvalgt tre områder til at karakterisere social eksklusion, og som er sammenlignelige for 1976, 1986 og 2000: 1) sociale relationer, 2) faglig og politisk deltagelse og 3) fritidsaktiviteter. Der er inden for de tre områder udvalgt forskellige variabler, som danner de tre indeks. Definitionen på social eksklusion er således: Et individ er socialt ekskluderet, hvis det på mindst to ud af de tre følgende levekårsområder, der er undersøgt, 1) har få eller ingen sociale relationer, 2) har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter og 3) har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter. 2 Fra 1976 til 2000 er andelen af personer i alderen år, som er socialt ekskluderede, faldet markant fra 14 pct. til 5 pct. Især har faldet fra 1986 til 2000 været kraftigt, idet andelen her faldt fra 12 pct. til 5. pct. Andelen af inkluderede er tilsvarende steget fra 47 pct. i 1976 til 73 pct. i 2000, og midtergruppen er faldet fra 39 pct. til 22 pct. I 1976 var der en klar overvægt af kvinder blandt de ekskluderede, mens der var en klar overvægt af mænd blandt de inkluderede. I 2000 er der stort set opnået ligestilling for mænd og kvinder med hensyn til inklusion og eksklusion. I år 2000 er det særligt de ældre, enlige og enlige forsørgere, arbejdsløse og især kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som er udsat for social eksklusion. Karakteristisk for disse grupper er, at de enten er eller har været ufaglærte arbejdere og/eller er uden for arbejdsmarkedet (Larsen 2005). I analysen af fattigdom og boligforhold defineres fattigdom operationelt som en kombination af årlig bruttoindkomst i familien og familiens månedlige rådighedsbeløb, efter at de faste udgifter er betalt. 3 Det er kun muligt at sammenligne 1986 og 2000, da der ikke foreligger sammenlignelige indkomstoplysninger for De fattige udgjorde stor set den samme andel af befolkningen i 1986 og 2000; nemlig henholdsvis 14 pct. og 13 pct. Der er flere kvinder end mænd blandt de fattige, hvilket helt overvejende skyldes, at en meget stor del af de enlige mødre er fattige. Fattigdommen er endvidere især udbredt blandt ældre over 60 år, enlige, arbejdsløse, førtidspensionister og personer under uddannelse. Ligesom blandt de ekskluderede er fattige i høj grad at finde blandt DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

6 arbejdere og især ufaglærte arbejdere, hvor 22 pct. er fattige i 2000 (Larsen 2005). Da mange af de karakteristika, der kendetegner de ekskluderede og fattige, er de samme, er det heller ikke underligt, at der er en stor andel af socialt ekskluderede, som også er fattige. I 1986 var 34 pct. af de ekskluderede også økonomisk fattige sammenlignet med kun 6 pct. blandt de inkluderede. Dette overlap var i 2000 steget til 41 pct., mens det stort set var det samme for de inkluderede. I analysen af helbredsforhold og boligforhold er der konstrueret et indeks for helbredsforhold, der omfatter otte forskellige fysiske og psykiske helbredsdimensioner. 4 Andelen af den danske befolkning, der har et dårligt helbred som vi her har målt det faldt betydeligt fra 1976 til 2000, men samtidigt var der en stigende positiv korrelation mellem social eksklusion og dårligt helbred. I 2000 havde 38 pct. af de social ekskluderede et meget dårligt helbred, hvilket er syv gange flere end i befolkningen som helhed sammenlignet med tre gange flere end i befolkningen som helhed i Samlet set er der altså blevet betydeligt færre socialt ekskluderede i 2000 end i 1976, men de er i stigende grad også udsat for fattigdom og dårligt helbred. Fattigdom og social eksklusion i forhold til boligforhold Sammenhængen mellem boligforhold, fattigdom og social eksklusion kan betragtes på flere måder. Generelt angiver Somerville (1998), at boligprocesser kan skabe social eksklusion ved at besværliggøre eller umuliggøre, at bestemte sociale grupper kan få kontrol over deres dagligliv eller ved at skabe barrierer for at opnå og udnytte bestemte typer af medborgerskabsrettigheder. Bestemte typer af boligområder er karakteriseret ved en ophobning af ekskluderede. Hvis der ikke findes lejeboliger til rimelige priser for lavindkomstgrupperne medfører dette, at de enten må bruge en stor del af indkomsten på boligen, hvilket kan resultere i social eksklusion på andre områder, eller at de må bosætte sig der, hvor der findes billigere boliger. Nogle af disse boligområder er i amerikansk og europæisk sammenhæng blevet betegnet som ghettoer (fx Massey & Denton 1993, Wilson 1987). Ghettoer, der er karakteriseret ved beboernes lave indkomster, er i europæiske storbyer typisk opdelt i to grupper, hvor den ene består af velfungerende, beskæftigede familier (eller af pensionister der tidligere var i beskæftigelse) og den anden af personer, der langvarigt har været uden for arbejdsmarkedet, og som eventuelt er socialt ekskluderede og/eller lever et alternativt liv. Den førstnævnte gruppe vil i vid udstrækning undgå social omgang med den sidstnævnte gruppe (Friedrichs 1997). Balancen mellem de to grupper er afgørende for opretholdelsen af et bæredygtigt lokalområde og fællesskab. Når boligområder oplever selvforstærkende negative spiraler, er der tale om en dobbeltvirkende proces, hvor fattige og socialt ekskluderede selekteres til disse områder, og hvor mere ressourcestærke 14 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

7 flygter, og hvor denne proces eskalerer fattigdommen og den sociale eksklusion i og af boligområdet. Der er her både tale om en social og en rumlig eksklusion (Bourdieu 1999). En beskrivelse og analyse af danskernes boligforhold Uligheder i boligforholdene fordelingen af boligerne, deres kvalitet og størrelse og ejerskabet til boligerne har historisk været en markant udtryksform for de generelle uligheder i det sociale og økonomiske hierarki. Boligen og byens rum har derfor også været et centralt fokusområde i arbejderbevægelsens kamp for bedre levekår og for omfordeling af (bolig)ressourcerne i samfundet. I Danmark og i andre vestlige lande har boligpolitikken således historisk udgjort en vigtig brik i velfærdspolitikken og opbygningen af velfærdsstaten. I efterkrigstidens Danmark og frem til slutningen af 1960 erne var boligpolitikkens hovedmål at komme boligmanglen til livs. Fra 1966 til 1975 blev der bygget flere boliger end nogensinde før og siden. Næsten ¾ af de almene boliger og over halvdelen af parcelhusene er bygget i perioden fra 1960 og fremefter (Kristensen 2007). Derfor er den danske boligmasse relativt ung og af relativ høj kvalitet, og byfornyelsen fra især midten af 1970 erne og frem har betydet, at store dele af den ældre boligmasse også er blevet opdateret til en nutidig boligstandard. Byfornyelserne har imidlertid også fortrængt nogle af de oprindelige og mindre bemidlede beboere, fordi boligpriserne og huslejen steg. En stor del af danskernes stigende velstand efter 2. verdenskrig er således investeret i boligen. Dette afspejler sig også i det private forbrug. Fra 1948 til 2000 er andelen af det private forbrug, der går til boligbenyttelse, steget fra ca. 5 pct. til ca. 20 pct. (Danmarks Statistik 2001). Boligforbrugets vækst viser sig også i boligernes kvalitet. Boligpolitikken har også gennem boligfinansiering og skattefradrag - tilskyndet danskerne til at blive en nation af boligejere. Flertallet af boligerne er i dag ejerboliger (63 pct.; inklusiv 7 pct. andelsboliger), og 37 pct. er lejeboliger, hvor den almene lejesektor og den private lejesektor er næsten lige store. De almene boliger er i dag ikke længere som oprindeligt tænkt primært boliger for arbejderfamilier. Arbejderfamilier har i dag i høj grad fået realiseret drømmen om eget hus, idet 58 pct. af familierne, der er fagforeningsmedlemmer i LO, bor i parcelhus og kun 23 pct. i etagebyggeri (sammenlignet med 49 pct. og 30 pct. i befolkningen som helhed). Der er imidlertid klare opdelinger mellem land og by. Af LO-familierne er det 55 pct., der bor i etagebyggeri i hovedstaden mod kun 4 pct. i landkommunerne (BAT & LO 2004), hvilket bl.a. afspejler forskelle i boligpriser mellem især hovedstaden og landkommunerne. De almene boliger er i stigende grad blevet til boliger for dem, der er udenfor arbejdsmarkedet og for indvandrerne og deres efterkommere. 51 pct. af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet. Indvandrere og deres efterkommere (uanset om de er på eller udenfor arbejdsmarkedet) udgør 23 pct. af beboerne, mens de kun udgør 8 pct. af befolkningen som helhed (Kristensen 2007). DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

8 Selvom boligforsyningen og boligkvaliteten er blevet markant forbedret, især gennem de sidste år, findes der imidlertid stadig små og utidssvarende boliger i Danmark. Boligstørrelsen er stadig et problem for mange børnefamilier, idet hvert femte skolebarn bor i en husstand, hvor der er færre værelser end beboere (BAT & LO 2004). Endvidere opgør Danmarks Statistik (2004), at 6 pct. eller af husstandene per 1. januar 2004 havde installationsmangler i form af mangel på enten køkken, bad, toilet eller fjern-/centralvarme. Det svarer til personer, der bor i et hjem med disse installationsmangler, og heraf var det , der manglede eget bad. Der er dog historisk tale om en markant tilbagegang inden for ca. 20 år i husstande med installationsmangler, idet der i 1982 var ca husstande, der havde installationsmangler. Ud fra levekårsundersøgelsernes data er det muligt at beskrive udviklingen i boligstandarden fra 1976 til 2000 for socialt ekskluderede og fra 1986 til 2000 for fattige. Der anvendes to mål til at beskrive boligstandarden: En basal boligstandard og moderne bekvemmeligheder. Tabel 1 viser andelen af inkluderede, i midtergruppen og af ekskluderede blandt ejere og lejere, som manglede en basal boligstandard i 1976, 1986 og En basal boligstandard er defineret ved, at boligen skal have selvstændigt køkken, varmt vand, eget toilet, bruse- eller karbad og centralvarme. 5 For både ejere og lejere er der tale om en markant reduktion i andelen, der mangler en basal boligstandard. Der er dog i alle tre år en betydelig større andel af lejerne end af ejerne, som mangler basal boligstandard. Samtidig er der markante forskelle mellem inkluderede og ekskluderede både blandt ejere og lejere. Andelen af ekskluderede lejere, der mangler en basal boligstandard, er imidlertid i alle tre år ca. dobbelt så stor som blandt ekskluderede ejere. Tabel 1: Ejere og lejere som mangler basal boligstandard blandt årige og fordeling heraf på inkluderede, midtergruppen og ekskluderede i 1976, 1986 og I procent. Alle Inklusion Midtergruppe Eksklusion Ejere Procentgrundlag* 8, , , , , , , , , , , ,7 73 Lejere Procentgrundlag* 21, , , , , , , , , , , ,4 92 * Procentgrundlaget er alle ejere og lejere, som indgår i indekset for inklusion og eksklusion; henholdsvis alle ejere og lejere som er inkluderede, i midtergruppen eller ekskluderede. 16 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

9 Tabel 2: Alle ejere og lejere samt fattige ejere og lejere, der mangler basal boligstandard blandt årige i 1986 og I procent. Alle ejere Fattige ejere Alle lejere Fattige lejere Total Procentgrundlag** 3, , ,6 147 (-)* , , , ,8 162 * Tegnet (-) angiver, at der er for få observationer til, at der kan udregnes en statistisk sikker procentandel. Den statistiske usikkerhed er beregnet ved hjælp af chi2-test. ** Procentgrundlaget er alle ejere og lejere, der har svaret på spørgsmålene om årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb. Tabel 2 viser andelen af fattige ejere og lejere, der manglede en basal boligstandard i 1986 og Andelen af ejere, der er fattige, var i 1986 og 2000 henholdsvis 2,5 og 4,6 gange mindre end andelen af lejere, der var fattige. Der var imidlertid ikke i 1986 markant forskel på andelen af fattige ejere og lejere, der manglede en basal boligstandard. I 2000 var der for få ejere, der manglede en basal boligstandard til, at det er statistisk muligt at opgøre en andel, mens andelen der manglede en basal boligstandard blandt fattige lejerne var reduceret til under halvdelen fra 1986 til De ekskluderede lejere havde i 1986 en betydeligt højere andel end fattige lejere, der manglede en basal boligstandard (sammenhold tabel 1 og 2). Tabel 3 viser andelen af inkluderede, i midtergruppen og af ekskluderede blandt ejere og lejere, som manglede moderne bekvemmeligheder i 1976, 1986 og Moderne bekvemmeligheder defineres her ved, at boligen indeholder både el- eller gaskomfur, køleskab, fryser og vaskemaskine (egen eller i fælles vaskeri). 6 Både for ejere og lejere er der sket et markant fald fra 1976 til 2000 i andelen, der mangler moderne bekvemmeligheder. For lejernes vedkommende er det tre gange færre i 2000 end i For de ekskluderede lejere er andelen dog kun halveret. For ejernes vedkommende som helhed er der over syv gange færre, der mangler moderne bekvemmeligheder. Den relative forskel mellem ejere og lejere, der mangler moderne bekvemmeligheder, er således øget markant fra 1976 til Både blandt ejerne og lejerne var der i 1976, 1986 og 2000 markant flere blandt de ekskluderede end blandt de inkluderede, der manglede moderne bekvemmeligheder. Mest iøjefaldende er dog, at selv blandt de inkluderede lejere var der flere af disse, der manglede moderne bekvemmeligheder end blandt de ekskluderede ejere. Tabel 4 viser andelen af fattige ejere og lejere, som manglede moderne be- DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg /6/2007, 12:45 PM

10 Tabel 3: Ejere og lejere som mangler moderne bekvemmeligheder blandt årige og fordeling heraf på inkluderede, midtergruppen og ekskluderede i 1976, 1986 og I procent. * Procentgrundlaget er alle ejere og lejere som indgår i indekset for inklusion og eksklusion; henholdsvis alle ejere og lejere som er inkluderede, i midtergruppen eller ekskluderede. kvemmeligheder i 1986 og Blandt fattige ejere var det i 1986 nogenlunde den samme andel som blandt ekskluderede ejere, der manglede moderne bekvemmeligheder; nemlig 15 pct. Blandt lejerne var der både i 1986 og 2000 færre fattige (31,2 % og 14,8 %) end ekskluderede (42,7 % og 25,0 %), som manglede moderne bekvemmeligheder. Boligstandarden er generelt set blevet markant forbedret over de sidste ca. 30 år, men den relative ulighed mellem ejere og lejere har været stigende i forhold til mangel på moderne bekvemmeligheder, og blandt ekskluderede lejere har forbedringen være relativ mindst. Elevatoreffekten har virket for alle, men relativt set i mindst omfang for de i forvejen dårligst stillede. Tabel 4: Alle ejere og lejere samt fattige ejere og lejere, der mangler moderne bekvemmeligheder blandt årige i 1986 og I procent. Alle ejere Fattige ejere Alle lejere Fattige lejere Total Procentgrundlag** 6, , ,0 147 (-)* , , , ,8 162 * Tegnet (-) angiver, at der er for få observationer til, at der kan udregnes en statistisk sikker procentandel. Den statistiske usikkerhed er beregnet ved hjælp af chi2-test. ** Procentgrundlaget er alle ejere og lejere, der har svaret på spørgsmålene om årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb. 18 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg _SOCI_Mat_nr4_2007.pmd 18 12/12/2007, 3:16 PM

11 En nutidig boligstandard Man kan diskutere, om de anvendte mål for basal boligstandard og moderne bekvemmeligheder er på forkant med, hvad der i dag kendetegner boligstandarden. For år 2000 er der imidlertid også blevet stillet spørgsmål om besiddelse af computer og adgang til internettet i hjemmet. I det følgende belyses dette for dem, der er inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede i forhold til sociale relationer. 7 Internettet betragtes her som en indikator på adgang til sociale relationer, fordi internettet er én af de nye muligheder, som moderne teknologi giver i forhold til at komme i kontakt med andre mennesker og for at holde sig orienteret om og opnå informationer om alskens ting. For at kunne komme på internettet er forudsætningen, at man har computer. Blandt de inkluderede er der 26 pct., der mangler en computer. I midtergruppen er det 40 pct., og blandt de socialt ekskluderede er det 50 pct. Ikke overraskende er der færrest inkluderede, der mangler adgang til internettet: 45 pct. I midtergruppen er det 59 pct., og blandt de ekskluderede er det 71 pct. Der er 86 pct. af de ekskluderede ufaglærte arbejdere, der mangler adgang til internettet. Det vil sige, at dem, som i forvejen er mest isolerede i forhold til de almindelige sociale fællesskaber, også er mest isoleret i forhold til de virtuelle fællesskaber. Tages besiddelse af computer og adgang til internettet som én indikator på nutidig boligstandard, er det indlysende, at ulighederne i forhold til gamle og nye boligstandarder ikke er blevet mindre. Det er dog næppe overraskende, da det som regel har været de bedst stillede grupper i samfundet, der først har fået råd til nye teknologier. Sådan var det fx med telefonen, køleskabet og fjernsynet, og sådan er det også i dag med hensyn til megen af den nye og kostbare del af teknologien. Bolig og helbredsforhold Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem fattigdom og dårlige boligforhold. Fattige har været henvist til den dårligste og mest usunde del af boligmassen, og i værste fald har de været hjemløse. De fattiges ringe boligforhold har bl.a. medført ringere helbred og forhøjet dødelighed (fx Wilkinson 1999, Andersen 1986, Christensen 1956). Ud fra levekårsundersøgelsens data er det muligt at belyse udviklingen i og fordelingen af en række forhold i boligmiljøet, som kan påvirke de fysiske og psykiske helbredsforhold i negativ retning. Det drejer sig om indendørs gener i form af træk, fugt og kulde 8, nabostøj, nervøsitet for vold og udsathed for vold 9. Der er betydeligt flere lejere end ejere, der er udsat for træk, fugt eller kulde, og selv blandt inkluderede lejere var andelen over dobbelt så stor som blandt ekskluderede ejere henholdsvis 18 pct. blandt inkluderede lejere og 8 pct. blandt ekskluderede ejere i både 1976 og Der var for få ekskluderede ejere til, at en sammenligning kan foretages for 2000, men her var 14 pct. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

12 inkluderede lejere udsat for træk, fugt eller kulde. Blandt fattige ejere og lejere er det nogenlunde den samme andel som blandt de ekskluderede ejere og lejere, som er udsat for gener i form af træk, fugt og/ eller kulde. Fx var det blandt lejerne 33 pct. af de fattige og 29 pct. af de ekskluderede lejere i 1986 og 22 pct. af de fattige og 26 pct. af de ekskluderede i 2000, der var udsat for disse gener. Dette skal sammenholdes med, at det i 2000 var 6 pct. i hele befolkningen, som oplevede disse gener (Kristensen & Larsen 2006). Udsathed for træk, fugt eller kulde i boligen er således meget ulige fordelt i befolkningen og udgør fortsat i dag en markant gene for ekskluderede og fattige lejere. Det var i både 1976, 1986 og 2000 en lille minoritet blandt ejerne som helhed, der oplevede nabostøj, mens nabostøj var relativt udbredt blandt lejerne. Mens genen var ens fordelt for inkluderede og ekskluderede lejere i 1976 (11 pct.), så var der i 2000 færre blandt de inkluderede lejere, der var udsat for nabostøj (9 pct.), mens der var flere blandt ekskluderede lejere (15 pct.). Fattige lejere var udsat for nabostøj på nogenlunde samme niveau som ekskluderede lejere i både 1986 og 2000, hvor henholdsvis 9 pct. og 14 pct. fattige var udsat for nabostøj. Både blandt ekskluderede ejere og lejere er andelen, der er nervøse for vold, langt mere udbredt end blandt inkluderede ejere og lejere. Der er dog markante forskelle mellem de ekskluderede ejere og lejere. I 1976 var henholdsvis 20 pct. og 31 pct. af de ekskluderede ejere og lejere nervøse for vold. I 1986 var de tilsvarende procenter 34 pct. og 47 pct. Der er for få ekskluderede ejere i 2000 til at sammenligne med ekskluderede lejere, men for ekskluderede lejeres vedkommende faldt nervøsiteten for vold til i 2000 at være på 29 pct. Generelt faldt angsten for vold i boligkvarteret fra 1986 til 2000 og lå for befolkningen som helhed på 8 pct. i 2000 (Kristensen & Larsen 2006). Udsathed for vold er betydeligt mere udbredt blandt lejere end blandt ejerne. Blandt ekskluderede ejere og lejere er der for få til, at der kan laves en statistisk holdbar opgørelse. Mens nervøsiteten for vold har været faldende fra 1986 til 2000, så har andelen af ejere og lejere, der angiver, at de har været udsat for vold generelt været stigende. Blandt inkluderede lejere var 7 pct. i 2000 udsat for vold sammenlignet med 5 pct. i For befolkningen som helhed angav 5 pct. i 2000 at have været udsat for vold. Fattige ejere og lejere er nervøse for vold i samme omfang som ekskluderede ejere og lejere. I 1986 var 17 pct. og i 2000 var 13 pct. af fattige ejere nervøse for vold, mens det for fattige lejere var henholdsvis 27 pct. og 26 pct. Fattige lejere er endvidere den gruppe, som i størst udstrækning er udsat for vold. I 1986 var det 6 pct., og i 2000 var det 10 pct. Helbred, boligstandard og boligmiljø I det følgende belyses i hvilket omfang, der er et overlap mellem de grupper, der i særlig grad er udsat for ringe boligforhold og de grupper, der har et dårligt helbred. De personer i befolkningen, der har et meget dårligt helbred 20 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg _SOCI_Mat_nr4_2007.pmd 20 12/12/2007, 3:17 PM

13 er ekskluderet i forhold til helbredsforhold har en udvikling i og fordeling af boligforholdene (mangel på basal boligstandard og moderne bekvemmeligheder, udsathed for træk, fugt og kulde, udsathed for nabostøj, angst for og udsat for vold i boligkvarteret), som er fuldstændig den samme som for dem, der er socialt ekskluderede. Der er ikke tale om, at det fx er nøjagtig samme andel af lejerne, der er ekskluderede og af lejerne, der har et meget dårligt helbred, som mangler en basal boligstandard. Niveauet er imidlertid på alle parametre det samme og forskellene i niveauerne er den samme som for ejere, der er inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede og for lejere der er inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede og det gælder både i 1976, 1986 og Det vil sige, at uligheden i helbredstilstanden dels afspejler uligheden mellem ejere og lejere og dels mellem inkluderede og ekskluderede - både mellem ejerne og lejerne og inden for gruppen af ejere og indenfor gruppen af lejere. Vi kan ikke her påvise nogen kausal sammenhæng mellem eksklusion og dårligt helbred. Det vil sige, om det er et dårligt helbred, der fører til social eksklusion, eller om det er social eksklusion, der fører til et dårligt helbred. Vi kan imidlertid påpege en stærk intersektionalitet mellem forskellige udsatte positioner. Der er således på den ene side et klart overlap mellem at have dårligt helbred og at være socialt ekskluderet, mellem at være fattig og socialt ekskluderet og mellem at være fattig og have et dårligt helbred og på den anden side at være udsat for diverse mangler og gener ved boligen. Uanset om der en direkte sammenhæng mellem dårligt helbred og dårlige boligforhold eller ej, så er der tale om markante ophobede uligheder. Ejere, der er inkluderede og har et godt helbred, har de bedste boligforhold, mens lejere, der er ekskluderede og har et dårligt helbred, har de ringeste boligforhold. Et internationalt og et dansk perspektiv på boligproblemer for fattige og ekskluderede De rige lande har gennem de sidste ca. 20 år været konfronteret med omfattende voldelige uroligheder, der har truet den offentlige orden, stigende etniske spændinger og tiltagende ulighed og marginalisering i storbyerne. I USA og Europa har der kørt to parallelle debatter: I USA om den såkaldte sorte underklasse der lever i storby-ghettoerne og i stigende grad isoleres fra resten af samfundet og i Frankrig og andre europæiske lande en diskussion om nyfattigdom, der karakteriseres ved social eksklusion (Andersen & Larsen 1995). Der har specielt i Frankrig været fokus på forværringen af levekårene i de traditionelle arbejderkvarterer, hvor der er sket en stigende koncentration af immigranter og gæstearbejdere. Men den tilsyneladende parallel mellem udviklingen i USA og Europa holder kun på overfladen. I Europa er der ikke tale om en ghettoisering af samme omfang og karakter som i USA. I fx de franske banlieues er der ikke tale om samme lukkethed i forhold til resten af samfundet, og man kan derfor heller ikke tale om distinkte socioøkonomiske og kulturelle adfærdsformer som i den amerikanske ghetto. Ikke desto mindre DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

14 mener Wacquant (1996), at man kan udpege nogle generelle træk ved den postindustrielle udvikling i Vesten, der fører til dét, han kalder avanceret marginalitet i storbyerne. Den udvikling er kendetegnet ved, at der for det første sker en nedbrydning af lønarbejderkontrakten, hvor der ikke længere er en sikkerhed for en tilstrækkelig markedsindkomst, ingen jobsikkerhed og ingen sikkerhed i forhold til det offentlige hjælpesystem. For det andet sker der en funktionel afkobling fra makroøkonomiske trends: Trods vækst og bedre beskæftigelsesmuligheder generelt i samfundet påvirker dette ikke ghettoindbyggernes muligheder for jobs. For det tredje sker der en territoriel fiksering og stigmatisering, hvor der sker en koncentration af fattige og socialt ekskluderede inden for bestemte geografiske områder. Selvom nogle områder ikke er, som rygtet siger (fx kriminelle og voldelige), så tenderer de til at blive det i det lange løb på grund af denne type stigmatisering. Følelsen af at være stigmatiseret sammen med de andre gør, at man får en tilbøjelighed til at ville finde en ansigtsløs anden, som er skyld i denne stigmatisering af det område, man bor i. For det fjerde sker der en fremmedgørelse i forhold til rum og sted. Konsekvensen af områdets stigmatisering kan være, at man mister identifikationen med stedet og ikke længere føler sig tryg i sit lokalområde. Udflytning og nedlæggelse af arbejdspladser og af offentlige og andre institutioner i disse områder bidrager til eller er direkte årsager til denne situation. For det femte sker der et tab af bagland, idet flertallet i ghettoen er uden jobs, og der er sket en udhuling af mulighederne for en kollektiv overlevelse, hvor man støtter hinanden i svære situationer og etablerer en social økonomi. Der sker en individualisering af de sociale problemer, hvor man er mere og mere henvist til at hive sig selv op ved hårene. Endelig og for det sjette sker der en symbolsk fragmentering. Fraværet af en fælles udtryksform, som kan forene beboerne symbolsk eller på anden måde, accentuerer den objektive sociale spredning og fragmentering af de nye urbane fattige. Og der er heller ingen organisationer, som aktuelt kan eller er stærke nok til at repræsentere de ekskluderede. Dette skrækscenario, som Wacquant fremmaner, gælder imidlertid langt fra i Danmark. For det første sikrer den danske og stadig på mange måder universelle velfærdsstatsmodel, at de værste effekter af den sociale og økonomiske polarisering modificeres (Andersen & Larsen 2004). For det andet er mange tilfredse med at bo i ghettoerne; ikke mindst blandt etniske minoriteter når der bor andre fra samme oprindelsesland i bebyggelsen. Samtidigt er det dog svært at løbe fra, at disse boligområder på mange måder er dårligere stillede end andre boligområder. Også i Danmark bruges betegnelsen ghettoer om socialt udsatte boligområder. Store dele af de såkaldt socialt belastede boligområder er imidlertid ikke karakteriseret ved utidssvarende boligforhold forstået som mangel på diverse installationer (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2004). Det er således ikke nødvendigvis boligens kvalitet, der er problemet, men de økonomiske og sociale forhold i boligen og boligmiljøet, der kan udgøre et problem. Endvidere er disse steder ofte stigmatiserede på grund 22 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

15 af deres ry for at rumme mange flygtninge og indvandrere, arbejdsløse og førtidspensionister og for normløshed i form af fx kriminalitet, husspektakler og hærværk. De ressourcestærke flytter ikke i så stor udstrækning til disse boligområder, og de flytter hurtigt væk. Der er en klar overhyppighed af personer på overførselsindkomster, og i den mest udsatte femtedel af boligområderne modtager fire ud af fem beboere i den erhvervsaktive alder indkomsterstattende ydelser (Hummelgaard m.fl. 1997). Der er endvidere en overhyppighed af sociale problemer i form af kriminalitet, hærværk, husspektakler m.m. (Christensen & Benjaminsen 1999). Deltagelsen i sociale aktiviteter og nabokontakten er dog ikke meget anderledes end i andre bebyggelser (Munk 1999). Overordnet set er de såkaldt belastede boligområder som fx Gellerupparken eller Vollsmose ifølge Andersen (2006) imidlertid ikke karakteriseret ved at bestå af dårlige boliger. Deres største problem er deres dårlige presseomtale og fordomme om bebyggelserne og deres beboere. Social opsplitning og polarisering på boligmarkedet Indkomsten er af helt afgørende betydning for ens muligheder på boligmarkedet. Indkomsten blandt familier i den erhvervsaktive alder er dobbelt så stor blandt ejere, som den er blandt lejere i den almene boligsektor (Madsen 2001). Dette skyldes især forskellen i arbejdsmarkedstilknytningen mellem ejere og lejere. Der er sket en markant forøgelse af socialt svage i de boligområder, som i forvejen er socialt belastede. I 1982 var der 13 pct., og i pct. almene boligområder, hvor mindst 30 pct. af beboerne var socialt svage. 10 Samtidigt var andelen af boligområder inden for øvrigt etagebyggeri med få socialt svage (0-10 pct.) vokset markant fra 1982 til 2002 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2004). Der er endvidere i områder med mange socialt svage også en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund. Flertallet af socialt svage i disse områder er af dansk oprindelse. Med byudvalgets indsatser og kvarterløftprogrammerne er boligpolitikken blevet socialpolitisk orienteret, og socialpolitikken er blevet rumligt orienteret. Hensigten med tiltagene har været at sikre, at områderne ikke fortsatte i nedadgående negative spiraler. Tiltagene har bremset den negative udvikling, og især hvor der blev gennemført en sammenhængende indsats med både økonomiske, fysiske og sociale tiltag (Andersen 1999). Der er dog ingen eksempler på, at udviklingen er blevet vendt til en positiv opadgående spiral. Kristensen (2007:47) vurderer derfor, at hvis der skal skabes en mere vedvarende positiv udvikling kræver dette, at der afsættes større ressourcer og længere tids indsats i boligområderne, kombineret med en uddannelsesog beskæftigelsesindsats for de mange ikke uddannede og arbejdsløse beboere. Generelt vurderer Kristensen (2007), at den almene boligsektor risikerer at DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

16 blive et sted, hvor kun de socialt svageste bliver boende permanent, mens den for andre højest bliver begyndelsen på boligkarrieren eller som et midlertidigt sted efter fx en skilsmisse. Møller (2006:13) påpeger imidlertid, at frygten for ghettoisering [ikke] bør bruges som generelt argument mod en social boligpolitik, der tager hånd om de svageste og søger at skaffe dem rum i samfundet. Boligmarkedets politiske økonomi Ud over de betydelige stoflige og rumlige uligheder i boligforholdene er der samtidig markante og stigende økonomiske uligheder mellem lejere og ejere. Ejerskab til boligen er i dag den faktor i det danske samfund, som skaber størst økonomisk ulighed. Forskellen i indkomst- og formuestigninger fra midten af 1990 erne til 2004 har været markant for de rigeste og de fattigste (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007). De rigeste 10 pct. havde i 1995 en disponibel indkomst, der var 3,8 gange større end de 10 pct. fattigste. Denne forskel var i 2004 steget til 4,7 gange. Udviklingen på boligmarkedet med stigende ejendomspriser forklarer halvdelen af denne stigning i uligheden mellem de rigeste og de fattigste. Det er endvidere en mindre andel af de 10 pct. fattigste, der ejer egen bolig i 2004 sammenlignet med Uligheden siden 2004 er øget yderligere på grund af stigningen i boligpriser og aktiekurser. Samtidigt har indkomstmobiliteten blandt de fattigste 10 pct. været faldende fra til , idet en mindre andel forlader lavindkomstgruppen end tidligere, og samtidigt forlader en mindre andel end tidligere højindkomstgruppen. De 10 pct. af befolkningen, der har de højeste indkomster, har en nettoformue, der er 16 gange større end de 10 pct. fattigste (henholdsvis 1,25 mio. kr. og kr. i og heri er ikke medregnet pensionsformuer). Friværdien i ejerboligerne tegner sig for langt hovedparten af formuerne. Sammenligner man forskellen i formuerne mellem ejere og lejere, er ejernes nettoformue over 1 mio. kr. større end lejernes. Det er lejerne i de almene boliger, som har de laveste indkomster og formuer. De klare vindere på boligmarkedet er dem, der har de høje indkomster, og som købte et hus eller en stor ejerlejlighed i et af landets vækstområder (i 1993) især i København og på Frederiksberg. I nogle af landets mindre kommuner i udkantsområderne har der imidlertid ikke været nogen realstigninger i boligpriserne, og enkelte steder har der været et direkte fald i priserne (Kristensen 2007). Der er således både en stigende social og geografisk polarisering i de økonomiske uligheder. Det er en myte, at de ældre boligejere spiser, drikker og rejser murstenene væk. De seneste opgørelser viser, at der især som følge af de stigende ejendomspriser de seneste år flyttes meget store beløb mellem generationerne, når børn arver deres forældre (arven beskattes kun med 15 pct.). De rigeste 10 pct. af afdøde boligejere sender næsten 8 mio. kr. videre til deres efterkommere, mens afdøde, der ikke er boligejere, kun sender ca kr. videre til deres efterkommere (Ugebrevet A4 25. juni 2007). Disse overførsler forøger 24 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

17 den eksisterende ulighed, idet det er ejere og økonomisk velstillede personer, som arver de største (bolig)formuer. Også arveforskud er meget skævt fordelt mellem lejere og ejere. 10 pct. af danskerne har indenfor de seneste fem år modtaget arveforskud, og 1 pct. har modtaget over kr. Af giverne er 90 pct. boligejere, og to ud af tre modtagere er selv boligejere, samtidig med at en stor del af de øvrige modtagere netop modtager arveforskud som hjælp til at etablere sig som boligejere (Ugebrevet A4 31. september 2007). Mens de rigeste er blevet betydeligt rigere de senere år, er der samtidig sket en vækst i antallet af fattige. Fra 2001 til 2004 steg antallet af fattige med ca personer til i alt personer (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007). Ca. en fjerdedel af de fattige har i 2004 levet i fattigdom i mindst 3 år, og der har været tale om en markant stigning fra personer i 1997 til personer i Mange af dem, der forlader fattigdomsgruppen, forbliver dog stadig i lavindkomstgruppen, idet 50 pct. efter 5 år befinder sig blandt de 20 pct. med de laveste indkomster (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007). Der er måske et paradoks i forhold til nutidens relativt gode, men også dyre boliger og så et stigende antal fattige. Man kan i alle tilfælde stille spørgsmålet om, hvorvidt de bedre boliger entydigt er en fordel for de fattige. Den anden side af medaljen er nemlig, at boligudgiften især i de større byer og i hovedstadsområdet udgør en større andel af budgettet end tidligere. Der er ikke megen viden om, hvilke konsekvenser dette har for de fattiges hverdagsliv og sociale deltagelse, men man kan jo hævde, at det er trist, hvis bedre boliger for fattige forøger deres risiko for yderligere armod på andre områder (se også Rådet for Socialt Udsatte 2007). Konklusion Fra 1976 til 2000 er der sket en markant nedgang i andelen af socialt ekskluderede, men der er en stigende forskel mellem socialt ekskluderede ejere og lejere med hensyn til boligstandarden og udsathed for gener i boligen og nærmiljøet. Der er stort set ikke forskel på andelen af danskere, der er fattige i 1986 og 2000, men også her er der en stigende forskel mellem fattige ejere og lejere. Den socioøkonomiske forskel mellem ejere og lejere har altså været voksende. Dette billede understøttes også af, at der især i den almene lejesektor har været en tilvækst af socialt udsatte grupper og personer på overførselsindkomst. Opdelingen i og polariseringen mellem relativt velstillede boligområder og socialt udsatte boligområder står i kontrast til mange politiske partiers erklærede boligpolitiske målsætninger. Den overordnede konklusion er således, at boligforholdene udgør en helt afgørende markør på de socioøkonomiske uligheder i samfundet. Dem, der er fattige, socialt ekskluderede og som har et dårligt helbred, har langt ringere boligforhold end andre, og der er en klar intersektionalitet mellem de forskellige, sårbare socioøkonomiske positioner. Det er således i langt højere grad lejerne end ejerne, der både er udsat for fattigdom, social eksklusion og dårligt helbred. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

18 Politics matters påpegede Ringen (1987), og bl.a. den aktuelle skatte- og boligpolitik synes da også at understøtte de voksende socioøkonomiske uligheder mellem ejere og lejere. Noter Vi ønsker at takke Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen, Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut, referee og redaktionen for konstruktive kommentarer til en tidligere version af artiklen. Også tak til Camilla Bibi Quistgaard Rasmussen og Katrine Buchholt Pedersen, der har udført edb-arbejdet i forbindelse med de statistiske analyser til artiklen. 1. Der blev opnået interview med personer i 1976, personer i 1986 og personer i Den eksakte definition og de variabler, som indgår i indeksene, fremgår af sw18778.asp, Larsen (2005), side Se Larsen (2005), side for den eksakte definition af fattigdomsmålet. 4. Se Larsen (2005), side for den eksakte definition af helbredsindekset. 5. Denne definition blev anvendt ved den første levekårsundersøgelse i 1976 (Hansen 1978) og gentaget ved de følgende i 1986 og 2000 (Hansen 1986, Andersen 2003). 6. I operationaliseringen af moderne bekvemmeligheder forudsættes ikke, at man har en basal boligstandard (se Platz 2003). I 2000 er det imidlertid kun 1 pct., der har moderne bekvemmeligheder, men som ikke har en basal boligstandard. I 1976 var det 5 pct., og i 1986 var det 3 pct. 7. Dette indeks for sociale relationer er mere omfattende end det, der er anvendt i de tidligere analyser, idet indekset dækker de sociale relationer, der blev spurgt om i 2000 undersøgelsen. Se Larsen (2005), side for den eksakte definition af indekset. 8. Indendørs gener er her defineret som træk, fugt og/eller kulde. Genen opstår, når personer føler sig stærkt eller noget generet af mindst én af de tre gener. 9. Nervøsitet for vold er defineret ved personer, som er noget eller meget nervøse for vold i boligkvarteret. Udsathed for vold er opgjort på den måde, at en person enten er blevet udsat for vold, som har ført til synlige mærker eller skader på kroppen, eller har været udsat for vold, som ikke har ført til synlige skader eller mærker på kroppen eller endelig er blevet udsat for trusler om vold, som var så farlige eller så alvorlige, at vedkommende blev bange. 10. Socialt svage defineres som familier, hvor en af de voksne er førtidspensionist, familier hvor en af de voksne har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp eller familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2004). Litteratur AHURI (Australian Housing and Urban Research Institute) 2001: Do Housing Conditions Impact on Health Inequalities between Australia s Rich and Poor? Australian National University Research Centre, Andersen, Bjarne H. 2003: Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. Andersen, Hans Skifter 1999: Sammenfattende evalueringsrapport for byudvalgets initiativer SBI-Rapport 320. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen, Hans Skifter 2006: Undersøgelse af til- og fraflytninger i tre multietniske boligområder. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 26 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

19 Andersen, Tavs Folmer 1986: Langtidsvirkninger af fattigdom, i Hansen, Erik Jørgen (red.): Vor tids fattigdom. København: Hans Reitzels Forlag. Andersen, John & Larsen, Jørgen Elm 1995: The Underclass Debate A Spreading Disease?, in Mortensen, Nils(ed.): Social Integration and Marginalisation. København: Samfundslitteratur. Andersen, John & Larsen, Jørgen Elm 2004: Social Polarisation and Urban Democratic Governance, in Andersen, John & Siim, Birte (eds.): The Politics of Inclusion and Empowerment. Houndmills: Palgrave Macmillan. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2004: Polarisering af boligområdet. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007: Fordelingen af levevilkår København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. BAT & LO 2004: Bygge- og boligpolitisk debatoplæg. København: BAT & LO. Bonnefoy, Xavier R., Braubach, Matthias, Moissonnier, Brigitte, Monolbaev, Kubanychbek & Röbbel, Nathalie 2003: Housing and Health in Europe: Preliminary Results of a Pan-European Study, American Journal of Public Health, Vol. 93, No 9: Bourdieu, Pierre 1999: The Weight of the World. Social Suffering in Contemporary Society. Oxford: Polity Press. Christensen, Vagn 1956: Boligforhold og børnesygelighed. En undersøgelse af hospitalsindlæggelsen under forskellige boligforhold. København: Munksgaard. Christensen, Ann-Dorte & Larsen, Jørgen Elm 2008 (forthcoming): Gender, Class and Family: Men and Gender Equality in a Danish Context, Social Politics: International Studies in Gender, State & Society, Vol. 15, Issue 1. Christensen, Gudrun & Benjaminsen, Lars 1999: Sammenhængen mellem fysiske og sociale ændringer i boligbebyggelser SBI-meddelelse 125. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Danmarks Statistik 2001: 50-års oversigten. København: Danmarks Statistik. Danmarks Statistik 2004: Statistisk Tiårsoversigt København: Danmarks Statistik. Fein, Oliver 1995: The Influence of Social Class on Health Status: American and British Research on Health Inequalities, Journal of General Internal Medicine, Vol. 10: Friedrichs, Jürgen 1997: Context effects of poverty neighbourhoods on residents, in Westergaard, Hedvig (ed.): Housing in Europe. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Hansen, Erik Jørgen 1978: Fordeling af levekårene. København: Socialforskningsinstituttet. Hansen, Erik Jørgen 1986: Danskernes levekår 1986 sammenholdt med København: Hans Reitzels Forlag. Hummelgaard, Hans; Graversen, Brian Krogh, Lemmich, Dorte & Nielsen, Jørgen Blæsdahl 1997: Udsatte boligområder i Danmark. København: AKF Forlaget. Ineichen, Bernard 1993: Homes and Health: How Housing and Health Interact. London: Taylor & Francis. Krieger, James & Higgins, Donna L. 2002: Public Health Matters. Housing and Health: Time Again for Public Health Action, American Journal of Public Health, Vol. 92, No 5: DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

20 Kristensen, Hans 2007: Housing in Denmark. København: Centre for Housing and Welfare Realdania Research. Kristensen, Jytte & Larsen, Jørgen Elm 2006: Fordelingen af gode og dårlige boligforhold, Samfundsøkonomen, nr. 4: Larsen, Jørgen Elm 2005: Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. Madsen, Bent 2001: Bypolitik. Den sociale opdeling af boligmarkedet. København: By- Forum. Marsh, Alex 1999: Housing and health: the nature of the connection, Radical Statistics, Issue 72, Autumn. Massey, Douglass S. & Denton, Nancy A. 1993: American Apartheid: Segregation and the Making of the Underclass. Cambridge, MA: Harvard University Press. Munk, Anders 1999: Byudvalgets boligsociale indsats. SBI-Rapport 311. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Møller, Jørgen Nue 2006: Mangfoldighed og social bæredygtighed om lederskab, strategier og erfaringer i indsatsen mod ghettorisering, Samfundsøkonomen, nr. 4: Platz, Merete 2003: Hvordan er vores boligforhold?, i Andersen, Bjarne Hjorth (red): Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. Popper, Karl R. 1969: Conjectures and refutations: the growth of scientific knowledge. London: Routledge. Ringen, Stein 1987: The Possibility of Politics. A Study in the Political Economy of the Welfare State. Oxford: Oxford University Press. Rådet for Socialt Udsatte 2007: Årsrapport København: Rådet for Socialt Udsatte. Seeman, Teresa E.; Crimmins, Eileen; Huang, Mei-Hua; Singer, Burton; Bucur, Alexander; Gruenewald, Tara; Berkman, Lisa F. & Reuben, David B. 2004: Cumulative biological risk and socio-economic differences in mortality: MacArthur Studies of Successful Aging, Social Science & Medicine, 58 (2004): Somerville, Peter 1998: Explanations of social exclusion: Where does housing fit in?, Housing Studies, Vol. 13, no. 6: Ugebrevet A 4, nr. 23, 25. juni Ugebrevet A 4, 31. september Wacquant, Louic J. D. 1996: The Rise of Advanced Marginality: Notes on its Nature and Implications, Acta Sociologica, Vol. 39, no. 2: Wilkinson, D. 1999: Poor housing and ill health: a summary of the research evidence. Edinburgh: Scottish Office Central Research Unit. Wilkinson, Richard G. 1996: Unhealthy Societies: The afflictions of inequality. London: Routledge. Wilson, William J. 1987: The Truly Disadvantaged: The Inner City, the Underclass, and Public Policy. Chicago: University of Chicago Press. 28 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere