Velkommen til fælles afslutningsdag i vejlederforløbet

Transkript

1 Velkommen til fælles afslutningsdag i vejlederforløbet Greve Torsdag d. 4. august til-forloeb/greve-kommune

2 Dagens videre program Den bagvedliggende forståelsesramme. Oplæg og 1. skolesnak Pause Professionelle læringsfællesskaber. Oplæg skolesnak En undersøgende, eksperimenterende praksis. Oplæg skolesnak Pause Vejlederopgaven. Oplæg Frokost skolesnak Pause Om ledelse af vejledere. Oplæg skolesnak To café-runder : Udveksling af idéer/planer Afrunding v. Mira Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 2

3 Hva var det nu, vi gjorde? Vejlederne var inddelt i tre hold på hver ca. 25 deltagere som I fulgte gennem hele forløbet På jeres hold var I sammen med vejlederne fra egen andre skoler Alle tre hold mødtes samme 6 dage, men med hvert sit dagsprogram Hvert hold nåede gennem samme forløb Didaktisk kompetence 3 dage m. enten Leon eller Marianne Vejledningskompetence 2 dage m. Mikael Metodisk kompetence 1 dag m. enten Leon og Marianne Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 3

4 Didaktisk kompetence 3 dage Overskrifter: Målstyret undervisning og dannelse. Synlig læring og undervisningsdifferentiering Målet var, at deltagerne opnår viden om, hvad der karakteriserer god undervisning, forstår hvad der kendetegner læringsmålstyret undervisning og får færdigheder i at støtte lærere og pædagoger i at arbejde målstyret og med undervisningsdifferentiering, sådan at der skabes passende læringsudfordringer for alle elever Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 4

5 Vejledningskompetence 2 dage Overskrift: Vejlederollen Målet var, at deltagerne opnår forståelse af vejlederopgaven i skolens kontekster, og færdigheder i at give kollegial vejledning og rammesætte kollegialt støttet læring. Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 5

6 Metodisk kompetence 1 dag Overskrift: Metode til undersøgelse af pædagogisk praksis Målet var, at deltagerne kan foretage gode observationer af undervisning og læringsaktiviteter, kan gennemføre interview med lærere, pædagoger og elever og analysere elevprodukter som grundlag for evaluering og didaktisk refleksion. Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 6

7 Den samlede plan alle dage kl Temadag og dato Hold 1 Hold 2 Hold 3 1. dag: Ons. d. 21/10 2. dag: Man. d. 16/11 3. dag: Ons. d. 16/12 4. dag: Man d. 18/1 5. dag: Man. d. 29/2 6. dag: Tor. d. 17/3 7. dag: Torsdag d. 4/8, 2016 Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen Didaktik 1 (Leon) Didaktik 1 (Marianne) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 2 (Leon) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 1 (Marianne) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 2 (Marianne) Didaktik 3 (Marianne) Didaktik 3 (Leon) Didaktik 2 (Leon) Vejledning 2 (Mikael) Metode (Leon) Vejledning 2 (Mikael) Didaktik 3 (Marianne) Vejledning 2 (Mikael) Metode (Leon) Metode (Marianne) Vejledere og ledelser fra alle skoler (Mikael + Leon) Her er vi 7

8 Vores formål med dagen At ledere og vejledere får reflekteret over og drøftet deres respektive opgaver og samarbejde om udvikling af undervisningen At ledere og vejledere på den baggrund får udviklet forslag til konkrete handlinger på egen skole Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 8

9 En forståelsesramme Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Undervisning Skolen er politisk styret! Dvs: Mange må blande sig Offentligt ansatte skal oversætte politik til virkelighed inden for de givne rammer 4. Lever af borgernes penge 5. De professionelles samarbejde Der er et tydeligt ledelseshieraki Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly 9

10 1. skolesnak Med de erfaringer vi har som ledere og vejledere fra dette forløb (og fra vores øvrige arbejde sidste skoleår) hvad kan vi så bruge den overordnede forståelsesramme til? Hvad kan rammen hjælpe os til at få øje på? Hvad er mulige svagheder/mangler ved rammen? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 10

11 Pause til kl Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 11

12 Professionelle læringsfællesskaber Hvordan kan udvikling af professionelle læringsfællesskaber understøttes på egen skole?

13 Vedvarende læring i og med arbejdets udførelse er forudsætningen for udvikling af professionel kompetence Forpligtende samarbejde i form af kollegial videndeling, erfaringsopsamling og refleksion skaber et læringsfællesskab som grundlag for praksisudvikling Fokus på udvikling af kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis og på læringsudbytte, udvikling og trivsel for eleverne Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 13

14 Læring i team som forudsætning for udvikling af undervisning/pædagogisk praksis Erfaring: Den didaktiske og pædagogiske refleksion skubbes til side til fordel for administration og planlægning Det kræver særlig indsats at prioriterer refleksionen Den didaktiske og pædagogiske refleksion skal være tilkendt mening, tildelt ressourcer, rammesat organisatorisk understøttet af teamdeltagernes kompetence til refleksion Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 14

15 Professionelle læringsfællesskaber integrating doing the work with learning how to improve the work. (Robinson, s. 103) Effective professional development is a colletive rather than individual endeavor (Robinson, s. 106) analysis, evaluation and experimentation in concert with colleagues are conditions under which teachers improve (Rosenholtz, s. 73) Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 15

16 Professionelle læringsfællesskaber Professionelle som har en ekspertise og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden er forpligtede på en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende mhb på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis som en omsorg for hinandens liv som professionelle som tillidsfulde relationer Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012) Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 16

17 Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber 1. Fælles mål som retningsgivende for handling 2. Fælles fokus på elevernes læring, udvikling og trivsel 3. Af-privatisering af praksis 4. Samarbejde 5. Reflekterende dialoger (Rolff, Hans-Günter; Little) Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 17

18 Samarbejde og reflekterende dialoger Fortælle historier udveksle ideer, anekdoter og sladder Hjælp og støtte som regel når man bliver spurgt Deling af materialer, undervisningsforløb, ideer til undervisningsaktivitet/pædagogisk aktivitet Ovennævnte tre er almindelige og brugbare, men bevarer også ofte status quo Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 18

19 Samarbejde og reflekterende dialoger - i et undersøgende og udviklende arbejdsfællesskab Det der virkelig fører til udvikling af praksis er: når vi løser opgaver sammen når lærere/pædagoger sammen planlægger, gennemfører, undersøger og evaluerer undervisning/pædagogisk praksis sammen evaluerer elevernes læring, udvikling og trivsel (Judith Little 2006) Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 19

20 Barrierer - Underviserens skyld, ifølge Hargreaves Omsorgsforpligtelsen kan være vanskelig at sætte grænser for, og kan derfor være en kilde til ubegrænset skyldfølelse Undervisningens uafsluttethed arbejdet er aldrig færdigt, der kan altid gøres mere og det kan altid blive bedre Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab dokumentation og evaluering, accountability, evidensbaseret, forskningsinformeret osv. Den perfekte facade frygten for at blive afsløret som inkompetent, for at fejle i løsning af opgaven Underviserens skyld er en stærk kilde til defensive rutiner Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 20

21 Barrierer - organisationers defensive rutiner (Argyris & Schön, 92-93; Argyris, 180, 232) Individualisering af praksis selv eje og kontrollere praksis dække over fejl og mangler skyde skyld for fejl og mangler over på andre beskytte andre med hvide løgne, falsk sympati, tilbageholde kritik Aktiveres når deltagerne oplever generende, pinlige eller skræmmende situationer Gør det svært at identificere årsager lære af situationen Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 21

22 Professionelle læringsfællesskaber som vej til at mindske skyld og forebygge defensive rutiner Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 22

23 Læringsfællesskab når kollegaer observerer hinandens praksis og giver sparring med særlig ekspertviden virker som vejledere støtter og vejleder nye kollegaer gennemfører aktionslæringsforløb efterspørger hinandens viden og erfaring Kvalitetsudvikler praksis,skaber trivsel for medarbejderne og læring, udvikling og trivsel for eleverne Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 23

24 Læringsfællesskab som reflekterende dialog - hvad karakteriserer praksis i reflekterende team teamdeltagerne er lyttende og spørgende til hinandens erfaringer, oplevelser og synspunkter på professionelt relevante sagsforhold målet med og indholdet i dialogen er klart fokuseret og relevant for den professionelle funktion det står klart for teamet om drøftelsen drejer sig om at udveksle erfaringer, perspektiver og synspunkter eller om at finde løsninger og tage beslutninger Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 24

25 Reflekterende dialog - hvad karakteriserer praksis i reflekterende team kommunikationen er respekterende og anerkendende alle kommer til orde (ingen der tager al tid, ingen der afbryder) indholdet i drøftelserne noteres, fastholdes (logbog, referat eller lignende) med henblik på at kunne bearbejdes videre der følges op på tidligere drøftelser, fordi nye overvejelser, erfaringer, perspektiver inddrages Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 25

26 Reflekterende dialog - hvad karakteriserer praksis i reflekterende team teamet er kritisk evaluerende overfor undervisningen og elevernes læringsudbytte teamdeltagerne bruger hinandens perspektiver og erfaringer til at finde løsninger på opståede vanskeligheder teamdeltagerne efterspørger andre teamdeltageres input til løsningen af de professionelle opgaver teamdeltagerne udfordrer gensidigt og giver feedback på de professionelle problemstillinger Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 26

27 2. Skolesnak kl Hvordan kan udvikling af professionelle læringsfællesskaber understøttes på egen skole? Hvad er vores erfaringer hidtil med at skabe professionelle læringsfællesskaber? Hvad er vi kommet godt i gang med? Hvad skal vi blive bedre til? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 27

28 En undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis Hvordan kan en undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis understøttes på egen skole?

29 Undersøge, eksperimentere og udvikle 1. Afklar hvordan den ønskede tilstand skal se ud sæt målene 2. Undersøg den faktiske tilstand og vurder den i forhold til målene 3. Identificer på det grundlag udviklingsbehovene 4. Analyser faktorer der hindrer/fremmer den ønskede udvikling 5. Udvikl ideer til tiltag, der tager højde for de hindrende faktorer og bygger på faktorer, der fremmer den ønskede udvikling 6. Sæt tiltag i gang - brug observation og efterfølgende refleksion 7. Vurder om tiltagene førte videre til den ønskede tilstand 8. Skab ideer til nye udviklingstiltag Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 29

30 Mål og kriterier for vurdering Udvikle nye mål og handlestrategier Opstil nye mål Handling i praksis Identificere udviklingsbehov Systematisk iagttagelse Vurdering ud fra kriterier Analyse Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 30

31 Metoder i en undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis Kollegiale besøg med observation og efterfølgende refleksion Aktionslæring Lesson study Fokus på udvikling af kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis og på læringsudbytte, udvikling og trivsel for eleverne Refleksion over sammenhængen Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 31

32 Fælles forberedelse og gennemførelse af undervisningen Gennem fælles forberedelse giver vi hinanden ideer, og det skaber mere kompetent og afvekslende undervisning Fælles forberedelse kan også bringe flere faglige perspektiver ind Den fælles gennemførelse af undervisning giver mulighed for kollegial observation og efterfølgende refleksion Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 32

33 Kollegiale besøg - gensidig observation og analyse af undervisningen er et vigtigt værktøj til udvikling af kvalitet i undervisningen Der skal være et klart aftalt fokus for observation og refleksion Observation og refleksion over eksperimenter i praksis Vi lærer effektivt Vi kan nemmere kommunikere om undervisningsrelevante detaljer ud fra en observeret faktisk praksis Vi fastholder fokus på vigtige didaktiske grundspørgsmål Understøtter en eksperimenterende praksis, hvor det er tilladt at begå fejl og lære af dem Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 33

34 Kollegiale besøg Observatøren har et andet perspektiv er fritaget for handletvang og kan derfor se andre hændelser har frirum til observation og refleksion får et andet perspektiv på egen undervisning Den der observeres bliver selv observerende også på egen undervisning ved at få feedback Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 34

35 Kollegiale besøg - erfaring: Kollegiale besøgsteam kan med fordel bestå af ca. 3 personer, der hver besøger hinanden én gang i to moduler/fag i løbet af ½ år De er OK at danne besøgsteam ud fra kollegial sympati Decentral planlægning af tidspunkter Behøver ikke at være fagfæller ikke-fagfæller kan observere, når der ikke er et fagdidaktisk perspektiv Ledelsen skal understøtte, men ikke blande sig, med mindre det ønskes af de pågældende lærere (Helmke, s. 273) Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 35

36 Hvad er aktionslæring? - en metode, hvor lærere undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at videnbasere og raffinere den og derved fremme læring (Plauborg m.fl.(2007), s. 13) Aktion er et andet ord for eksperiment at iværksætte en aktion, handler om at eksperimentere og undersøge praksis med henblik på at kvalificere og udvikle undervisning Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 36

37 Fem elementer i aktionslæring: 1: Formulering af problemstilling 2: Iværksættelse af aktioner 3: Observation af aktioner 4: Reflekterende didaktisk samtale 5: Bearbejdning af erfaringer Udvikling af ny aktion Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 37

38 Reflekterende didaktisk samtale Lærerens oplevelse af lektionen og aktionen Teamets feedback Vejleder/konsulent feedback Fælles drøftelse Planlægning af ny aktion Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 38

39 Lesson study Et særligt mål identificeres (elevaktivitet, undervisningskvalitet, læreraktivitet m.v.) - mål vedrører sammenhæng mellem undervisningskvalitet og læringsudbytte Typisk sker det på grundlag af begrundet uddannelsesvidenskabelig viden Et forløb fx en lektion planlægges i detaljer mhb på målet Der foretages systematisk observation fra et observatør-team med fokus på målet Observationsdata anvendes til at udvikle undervisningen Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 39

40 Grundmodel Et fokus og en kontrakt om at holde fokus Eksperiment/aktion/tiltag Systematisk observation på det aftalte fokus Efterfølgende refleksion med fokus Udvikling af nyt tiltag, ny aktion Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 40

41 Understøtte teamets didaktiske refleksion ved systematisk at inddrage kilder hertil Observationer Dialog og spørgedata Artefaktanalyser Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 41

42 Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber der understøtter en undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe professionelle læringsfællesskaber Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 42

43 Referencer Albrechtsen, T. R. S. (2013). Professionelle læringsfælleskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo. Argyris, C. & Schön, D. A. (1996): Organizationel Learning II. Theory, Method, and Practice. Massachusetts: Addison-Wesley Publishing Company. Argyris, C. (1999): On organizational Learning. Oxford: Blackwell Publishers Ltd. Hargreaves, A. (2000): Nye lærere, nye tider lærerarbejde og lærerkultur I en postmoderne tid. Aarhus: Forlaget Klim Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012): Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. New York: Teachers College Press. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: Diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning (J. P. Christiansen, Trans.). København: Dafolo. Little, J.W. (2006): Professionel Community and Professionel Development in the Learning-Centered School. Berkeley: National Education Association. Set på Robinson, V. (2011). Student-Centered Leadership. San Francisco: Jossey-Bass Rolff, H.-G.: Professionelle Lerngemeinshaften als Königsweg, set 25/ på Rosenholtz, S.J. (1991): Teachers Workplace. The Social Organization of Schools. New York: Teachers College Press Schön, D. (1983). The reflective practitioner. Basic Books. (dansk: Reflekterende praktiker) Strittmatter, A. (2006). Kollegien als professionelle Lerngemeinschaften, I Journal für Schulentwicklung, 1/06 Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 43

44 3. Skolesnak kl Hvilke eksempler har I på en sådan praksis på jeres skole? Hvordan kan I fremover understøtte (udviklingen af) en sådan praksis på jeres skole? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 44

45 Pause til kl Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 45

46 Hvad er opgaven og hvorfor? Opgaveforståelse Den gode læringsvejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan kan opgaven løses? Metoder Hvilke vilkår er der/bør der være? Kontekst Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen

47 Det er lettere sagt end gjort at være kollegial vejleder Hvordan får man adgang til kollegerne? Hvordan får man skabt en legitim position? Hvordan får man etableret en tillidsfuld, ufarlig /konstruktiv relation? - Særligt med henblik på, at kollegerne (frivilligt) vil søge individuel vejledning Vejledernes strategier afspejler OG medskaber kultur Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 47

48 Legalitet Grundlaget for den formelle styring. Den legale styring handler om det formelle opdrag! Altså, hvilke krav og forventninger rettes mod vejlederen formelt set som giver formel ret og magt til at handle. Legitimitet Grundlaget for den mere uformelle styring. Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem der fungerer som meningsdannere. Handler om tillid til og accept af handlinger og normer. En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra, hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne. Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen

49 Brugbarhedsideologien BRUGBARHED som kulturel værdi: For at få adgang, legitimitet og tillid forholder vejlederen sig strategisk til en kulturel værdi om brugbarhed BRUGBARHED symboliseret ved: - Praktisk hjælp i hverdagen - Tips og ideer til undervisningen - Håndgribeligt og Håndterbart - Praksisnærhed Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 49

50 Fra Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, (2009) Oplevelse af en stor efterspørgsel på ressourcepersonernes viden og indsigt men ikke nødvendigvis i forhold til at udvikle undervisningen snarere om støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKTvanskeligheder eller om at få praktisk hjælp til at bruge it Frikvartersrådgivningen passer ind i skolekulturen Vejledning med fast rammesætning og spørgsmål fra ressourcepersonen opleves akavet/afviger fra den normale kollegiale omgangsform DRIFT UDVIKLING Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 50

51 TILPASNING ELLER FORANDRING Rolletager Tilpasning : at blive kulturelt genkendt & respekteret Rollemager Forandring : at udnytte muligheder & insisterer på uvante og ubekvemme læreprocesser Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 51

52 Organisering af vejledning Hvem skal vejlederen vejlede hvor, hvornår, hvordan? Åbent tilbud eller krav? Enkelt lærere eller team? I eller udenfor undervisningen? Korte eller længere forløb? Hvad skal skolens vejledere indbyrdes samarbejde om og hvordan? Fælles planlægning? Fælles efteruddannelse? Fælles erfaringsudveksling? Fælles forløb med lærere/klasser? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 52

53 Løbende udvikling af vejledning Kompetenceudvikling af vejlederne Hvordan skal vejledningsfagligheden på skolen holdes i live og videreudvikles? Hvem skal vejlede vejlederen hvor, hvornår, hvordan? Evaluering af vejleder-ydelsen Hvad i ydelsen skal evalueres hvorfor, hvordan og af hvem? Hvordan sikres det, at der drages konsekvenser af evalueringen? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 53

54 FROKOST TIL KL

55 4. Skolesnak kl Hvordan skal jeres funktionsbeskrivelse ud? Hvordan rammesætter I funktionen organisatorisk? Hvilke ressourcer tildeles? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 55

56 Pause til kl Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 56

57 Ledelse af vejledning Generelle vilkår Alle hiver i lederen - der er notorisk flere opgaver, end lederen kan nå Lederen må prioritere og uddelegere Noget kan ikke uddelegeres! Det handler om ledelse af selvledelse Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 57

58 Ledelse og vejledere Fra Rudersdalprojektet, (2012) AF GENNEM OMKRING sparring/hjælp/evaluering ift. den enkelte vejleder ift. vejlederne som team på skolen fx skabe mulighed for videndeling rammesætning af opgaven - legaliteten Påvirke lærere/pædagoger og team Påvirke kultur og praksisser Fagteam / enkelte medarbejdere Skabe strukturer/formulerer mål Hjælpe med rolleafklaring - legitimitet Gøde kulturen holde gryden i kog Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 58

59 Relationen ressourceperson ledelse Ledelsens perspektiv Relationen vurderes generelt positivt. Forskelle i indholdet i samarbejdet i forhold til de forskellige typer RP Ressourcepersonerne opleves generelt som en væsentlig kilde til viden om, hvad der sker på skolen. De fortæller os da om den virkelighed de ser. De giver os nogle meldinger fra frontlinjen som vi ellers ikke ville få. De er som krigskorrespondenter Citat fra skoleleder Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 59

60 Relationen ressourceperson ledelse Ressourcepersonens perspektiv Ledelsesopbakning er afgørende Synliggørelse, opmærksomhed Hyppig kontakt til ledelsen Der er det med, at hvis man er profet i sit eget hjemland, så er det rædselsfuldt, hvis der ikke er nogen, der siger: Jeg har gjort hende til profet så ledelsen er et omdrejningspunkt Citat fra rapporten Stof til eftertanke: Ingen ressourcepersoner efterspørger mere autonomi og mindre ledelsesinvolvering tværtimod! kan opleves som en belastning af ledelsen Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 60

61 5. Skolesnak kl Hvilket behov for ledelse har I som vejledere på jeres skole? Hvordan tænker ledelsen, at I som ledelse bedst kan understøtte vejlederne fremover? Hvad er næste vigtige skridt, vi vil tage ift. udvikling af vejlederfunktionen på vores skole? Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 61

62 Cafémodel Café i to runder á 15 min. 1. runde Arena, Damager, Karlslunde, Mosede og Tune til kl De nævnte skoler udpeger hver to værter (en leder og en vejleder) resten er gæster. Gæsterne fordeler sig på caféerne. Værternes opgave: at formidle skolens overvejelser og evt. planer for den videre udvikling af vejlederfunktionen og anvendelsen af samme Gæsternes opgave: at lytte og spørge til gensidig inspiration Værterne fremlægger de første ca. 10 min. Derefter er der samtale med gæsterne med udgangspunkt i værternes fremlæggelse 2. runde, Krogård, Holmeager, Strand, Hedely og Tjørnely til kl Det samme gentages, men med værter fra disse nye skoler og andre gæster Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 62