PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION"

Transkript

1 PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre elevers faglige og sociale trivsel. Herved giver man ikke blot de yngre elever bedre forudsætninger for trivsel og læring. De ældre elever får også selv værdifuld læring og styrket troen på egne evner. n INTRODUKTION Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra elever og AKT-vejleder Dorthe Rysgaard på Maribo Skole, Østofteafdelingen, samt lærer Birthe Witt Jason på Sabro-Korsvejskolen ved Aarhus. Eksemplet henvender sig primært til mellemtrin og udskoling. Peer kan oversættes til ligemand, og omdrejningspunktet for peer-education er, at børn lærer fra andre børn. På Maribo Skole og Sabro-Korsvejskolen har de gode erfaringer med peer-education, hvor de ældre elever blandt andet har varetaget mindre sociale og faglige aktiviteter for de yngre elever i samarbejde med det pædagogiske personale. l Skolernes erfaringer Peer-education giver eleverne mulighed for at sætte deres faglige og sociale kompetencer i spil. Peer-education rækker ud over skolelivet, idet eleverne tilegner sig værdifulde egenskaber for personlig udvikling. De yngste elever oplever større tryghed og trivsel på skolen. 1

2 Peer-education Konkrete peer-educator-opgaver er eksempelvis at være læsemakker med en yngre elev, være en del af en legepatrulje eller indgå i venskabsordninger med yngre elever. Antagelserne bag Når børn underviser børn, kan de ældre elever bringe deres sociale og faglige kompetencer i spil over for de yngre elever. De relationelle bånd, der knyttes gennem aktiviteter på tværs af årgange og klasser, kan medvirke til at skabe en god og tryg skolekultur, hvor både yngre og ældre elever kan trives. Eksemplets potentialer At de ældste elever synliggøres som rollemodeller At de yngre elever bliver fortrolige med de ældre elever At de ældste elever udvikler sig personligt gennem engagement og medansvar Når en halv klasse er ved at vælte bordene for at melde sig som peer-educator, er det rigtig godt at være lærer. Birthe Witt Jason, lærer, Sabro-Korsvejskolen 2

3 n FREMGANGSMÅDE Udvælg tovholdere Udvikling af peer-education er en proces med behov for styring og sparring undervejs. Processen skal følges tæt af det pædagogiske personale, som har ansvar for at udvikle læringsmål samt implementere arbejdet. Blandt det pædagogiske personale udvælges to tovholdere for hvert forløb. Strukturering Tovholderne fastlægger sociale og faglige læringsmål for det konkrete peer-education-forløb. De tilrettelægger, hvordan forløbet skal struktureres og udfoldes i praksis. Ikke to skoler er ens, og derfor er det vigtigt at forholde sig specifikt til egen skole, når forløbet skal planlægges. Arbejdet med peer-education kan struktureres ved at sammensætte 0. klassetrin med 5., 1. klassetrin med 6., 2. klassetrin med 7. osv. De to sammensatte klasser følges ad, til de yngste går i 4. klasse, og de ældste går i 9. klasse. Implementering Når strukturen er fastlagt, holder tovholderne et møde med klasselærerne, hvor de drøfter forløbet. Det sikrer ikke kun gennemsigtighed, men giver også klasselærerne mulighed for medindflydelse. Forældrene orienteres ligeledes om tankerne bag og formålet med peer-education. Ældre elever egner sig bedst Selvom antagelsen er, at man lærer bedst fra en ligemand, er der fordele ved at kombinere små og store børn. De større elever fremstår som rollemodeller og har gode muligheder for at påvirke de yngre i positiv retning, uanset om det handler om faglige evner, sociale evner eller selvtillid og selvværd. Peer-educators rekrutteres derfor typisk fra de ældste klassetrin. Rekruttering af peer-educators På Maribo Skole udvælges elever på den måde, at tovholderne besøger de ældste klasser og informerer om tiltaget, hvorefter eleverne melder sig frivilligt. Klasselæreren kan efterfølgende udvælge peer-educators på baggrund af faglige eller sociale kompetencer, alt efter hvilket mål det aktuelle forløb har. Elever med svagere sociale kompetencer kan tildeles faglige opgaver og omvendt. Metoden rummer således også et inklusionsperspektiv. Det er væsentligt, at der etableres roller og opgaver, der sikrer, at alle elever har mulighed for at blive peer-educators. Ved for mange tilmeldte kan tovholderne arrangere en turnusordning, hvor eleverne bliver delt i to grupper og bytter i løbet af skoleåret. Forventninger til peereducators på Maribo Skole og Sabro-Korsvejens Skole: At de er rollemodeller: Peer-educatorne er de store, og de små elever ser meget op til dem. At de kan hjælpe de yngre elever med at stoppe uacceptabel adfærd, som blandt andet er: drillerier, voldelig adfærd eller grimt sprog. At de er sammen med de små elever i frikvartererne, når de udfylder rollen som peer-educator. At de selv kan gå hen i klasserne og fortælle om deres rolle og om, hvad de små kan bruge dem til. At de kan tage med deres venskabsklasse på udflugt, deltage i forældrearrangementer og i perioder deltage i undervisningen efter aftale med lærerne. At de kan udvise fortrolighed: Det forventes, at de ting, peer-educatorne kommer til at se og høre, er fortrolige. Det vil sige, at de ikke fortæller andre om, hvad de har set/ hørt. Peer-educatorne kan dog altid gå til tovholderne. Peer-education 3

4 Peer-education Klæd elever på til rollen som peer-educators Når peer-educatorne er udvalgt, afholder skolen et kursus, som skal klæde eleverne på til rollen. På kurset klarlægges forventningerne til rollen, og eleverne introduceres til kommunikations- og kropssprogsværktøjer. Kurset skal derudover gøre peer-educatorne bevidste om vigtigheden af de aktiviteter, de bliver en del af. Vagtplan Tovholderen laver en vagtplan, der viser, hvilken peer-educator der er i klassen og hvornår. Peer-educatorne skal kende vigtigheden af at overholde deres vagter, da de små elever ofte glæder sig, til de kommer. Løbende sparring Når forløbet er i gang, skal tovholderne løbende sparre og evaluere med peer-educatorne. Det giver mulighed for løbende justeringer, og samtidig holdes gejsten og motivationen oppe blandt peer-educatorne. De skal vide, at det arbejde, de yder, bliver anerkendt og værdsat. 4

5 n INSPIRATION TIL AKTIVITETER Læsemakkere Lad de yngre elever læse højt for de ældre elever én til to gange ugentligt. De ældre peer-educators henter deres yngre læsemakker, sætter læsningen i gang, støtter og retter undervejs, giver positiv feedback og følger de yngre elever tilbage til klassen. Alternativt kan de ældre peer-educators også læse højt for deres yngre læsemakker. Begge veje styrker både den faglige indlæring og de sociale relationer. Peer-education Legepatruljer Opret en legepatrulje. Legepatruljen består af peer-educators, som iværksætter lege og aktiviteter i pauserne hos indskolingseleverne. De ældre elever viser samtidig, hvordan man behandler holdkammerater og modstandere med respekt. It-patruljer Sammensæt en it-patrulje, hvor peer-educators med særlig interesse for it kan varetage it-undervisning for de yngre elever i samarbejde med det pædagogiske personale. En irettesættelse bliver ikke opfattet på samme måde, når den kommer fra en 6. klasses elev, som fra dansklæreren. Dorthe Rysgaard, AKT-vejleder, Maribo Skole Venskabsordninger Organisér venskabsordninger mellem de forskellige klassetrin. Sæt gerne eleverne sammen to og to, så de får et godt kendskab til hinanden. Hjælp og støtte til fælles arrangementer Til større fælles arrangementer kan de ældre elever tage vare på de yngre. Det kan være i trafikken, til en motionsdag eller en fælles trivselsdag, hvor skolen er delt på kryds og tværs. Her kan peer-educators få ansvar for, at de små kommer rundt til dagens forskellige aktiviteter. 5

6 Peer-education Legepatruljen gør frikvarterne sjovere. Vi kender hinanden på kryds og tværs af klasserne nu. Elev, 6. klasse, Maribo Skole n OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Peer-education må ikke have en ekskluderende effekt. Arbejdet med peer-education skal indeholde roller og opgaver, der sikrer, at alle elever kan bidrage, såfremt de har lyst til at deltage. Peer-educatorne skal vide, at de altid har en voksen at støtte sig til, hvis de skulle komme ud for situationer, de ikke selv kan klare. Nogle problemstillinger skal håndteres af det fagprofessionelle personale. Skolens pædagogiske personale skal bakke op om peer-education. Personalet skal kontinuerligt vise eleverne, at deres arbejde værdsættes. Ved skoleårets afslutning bør peer-educatornes indsats anerkendes. Det kan fx være i form af en udflugt eller en anden sjov aktivitet. 6

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse, DCUM anbefaler forældrehjulet, fordi det kan medvirke til at skabe gode FORÆLDREHJULET og inkluderende klassefællesskaber, hvilket er en forudsætning for god trivsel. På i Horsens arbejder de med forældreinvolvering

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

TRIVSELSFOLDEREN. n INTRODUKTION

TRIVSELSFOLDEREN. n INTRODUKTION TRIVSELSFOLDEREN DCUM anbefaler Trivselsfolderen, fordi den motiverer eleverne til at tage aktiv del i den daglige trivsel på skolen. På Naur-Sir Skole har elevrådet udarbejdet et program med mål, principper

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdier for adfærd på Hellerup skole Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Trivselspolitik på NIF

Trivselspolitik på NIF Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Skolens samlede evaluering

Skolens samlede evaluering Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje Værdier for arbejdet i Hjørring Kommunale Dagpleje Det er værdifuldt at: Børnene oplever de nære relationer i et hjemligt miljø Børnene oplever omsorg og tryghed i dagplejen Dagplejen har fokus på barnets

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

2 Velkommen til skoleåret 2012-13!

2 Velkommen til skoleåret 2012-13! NYT SKOLEBLAD Dette er 1. udgave af Møllevangsskolens avis - vi har meget at fortælle og vores elever er helt sikkert de bedste til at fortælle det! Derfor er denne avis på skift skrevet af skolens elever.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014

Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014 Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014 Den 17. maj 2010 blev nedenstående trivselsplan for skoleåret 2010/11 vedtaget af lærerne på Sortedamskolen. Hensigten med trivselsplanen er, at skabe et fælles fodslag

Læs mere

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen Bliv kontaktforælder Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen 1 Hvad er en kontaktforælder? Skolebestyrelsen på Usserød Skole og skolens ledelse ser kontaktforældrene som en vigtig del i at realisere

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere