DANMARKS REDERIFORENING

Transkript

1 Skibsfarten i tal November 2006 DANMARKS REDERIFORENING

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes sammensætning Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) De større skibsfartslandes tonnage Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens nationalitet Dansk andel af diverse skibstyper EU-landenes handelsflåder 8 3. Skibsbygning 3.1 Danske rederiers nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Danske rederiers årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggested Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Danske rederiers indtjening 4.1 Skibsfartens valutaindsejling Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner Betalingsbalancens løbende poster Regnskabsstatistik for dansk rederivirksomhed Udviklingen i fragtrater 5.1 Fragtrater for tankskibe Fragtrater for tørlastskibe Baltic Freight Index - Dollarkursens udvikling Liner Trade - Container Freight Index Charterrater for containerskibe Beskæftigelsen af søfarende m.v. 6.1 Søfarende på danske skibe Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Verdenshandelen ad søvejen - olie-, bulk- og containertransport Søtransport af vigtige bulkvarer 16 Ordliste 17 Kildehenvisninger og noter 18 2

3 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde Andel af verdenshandelsflåden på udvalgte 1. oktober 2006 områder pr. 1. oktober 2006 Procent Antal skibe 514 Containerskibe 5,0 TDW (mio.) 10,5 Kemikalietankskibe 2,0 BT (mio.) 8,5 Passagerskibe, færger 2,0 (Største tonnage nogensinde) Reeferskibe 1,3 Danske rederier opererer i alt mere end 50 mio. tdw. Gastankskibe 1,0 Andel i alt 1,2 Beskæftigelsen af den danske handels- Handelsflådens gennemsnitsalder flåde (procentfordelt BT) 1. oktober 2006 Danmarks handelsflåde (år) oktober ,5 Liniefart 67 Verdenshandelsflåde (år) juli ,1 Trampfart 9 Tankfart 24 Danske rederiers nybygnings- Danske rederiers valutaindsejling program pr. 1. oktober 2006 Valutaindsejling 2005 (mia. kr.) 140 Antal skibe 270 % af Danmarks samlede valutaindtjening 16 TDW (mio.) 15,0 BT (mio.) 11,0 Samlet værdi (mia. kr.) 80 Vigtigste markeder for danske rederier Beskæftigede på danske skibe september 2005 Markedernes procentdel af bruttofragten Danske Øvrige Skandinavien og EU EU 22 Andre lande USA 19 I alt Østasien, Japan 16 Kina inkl. Hong Kong 13 Samlet beskæftigelse i danske rederier ca

4 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.000) (1.000) skibe (1.000) (1.000) skibe (1.000) (1.000) oktober Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.000) (1.000) skibe (1.000) (1.000) skibe (1.000) (1.000) Jan-Okt Tabel 2.3: Den danske handelsflådes sammensætning Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT Pct. BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.000) (1.000) (1.000) (1.000) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 oktober , , , , Handelsflåden fordelt på skibstyper BT (1.000) januar oktober oktober 2006 Liniefart Trampfart Tankfart 4

5 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. januar januar oktober 2006 Antal BT Antal BT Antal BT skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) Skibstyper Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Andre skibe i liniefart Passagerskibe, færger I alt Skibstyper Trampfart Bulk-carriers Køleskibe Andre tørlastskibe m.v I alt Skibstyper Tankfart Supertankere Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Skibstyper Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser- og forsyningsskibe Bugserskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. oktober 2006 Alder Under 5 år 5-9 år år år 20 år og mere Tilsammen Størrelse Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT BT skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) I alt BT i pct. 39,4 38,5 9,0 8,8 4,3 100 Den danske handelsflådes gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. oktober ,5 Verdenshandelsflåden gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. juli ,1 5

6 6 Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) (se note) 1. juli januar oktober 2006 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.000) (1.000) (1.000) EU Industrilande i øvrigt Åbne registre Østeuropa og Balkan Dynamiske asiatiske lande Asien i øvrigt Latinamerika Afrika Ukendt I alt Asien i øvrigt Latinamerika Verdenstonnagens fordeling Fordelt på tonnage 1. oktober 2006 Afrika Ukendt EU EU-handelsflådens udvikling Andel af verdenshandelsflåden Dynamiske asiatiske lande Østeuropa og Balkan Industrilande i øvrigt Procent Åbne registre 0 1. juli januar oktober 2006 Tabel 2.7: De større skibsfartslandes tonnage 1. oktober 2006 (handelsskibe) (Se note) BTe BTe Antal Nr. Flagstat (1.000) i pct. skibe 1. Panama , Liberia , Bahamas , Grækenland , Marshall Islands , Hong Kong , Singapore , Malta , Kina , Cypern , Norge , Italien , Japan , Storbritannien , Tyskland , Sydkorea , USA , Danmark , Isle of Man , Bermuda , Indien , Antigua & Barbuda , Malaysia , St. Vincent & The Grenadines , Rusland , Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt ,

7 Tabel 2.8: Verdenstonnagen fordelt efter ejerens nationalitet 1. oktober 2006 (handelsskibe) (se note) Nr. Flagstat BT BT Antal (1.000) i pct. skibe 1. Japan , Grækenland , Tyskland , Kina , USA , Hong Kong , Norge , Storbritannien , Sydkorea , Danmark , Singapore , Taiwan , Bermuda , Italien , Rusland , Schweiz , Indien , Tyrkiet , Saudi Arabien , Belgien , Nederlandene , Canada , Bahamas , Iran , Malaysia , Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. oktober 2006 (se note) BT Nr. Flagstat Tankskibe Dry bulk Gen. Cargo Container Andre typer I alt 1. Panama Liberia Bahamas Grækenland Marshall Islands Hong Kong Singapore Malta Kina Cypern Norge Italien Japan Storbritannien Tyskland Sydkorea USA Danmark Isle of Man Bermuda Indien Antigua & Barbuda Malaysia St. Vincent & The Grenadines Rusland Øvrige lande Verdenstonnagen i alt

8 Tabel 2.10: Dansk andel af diverse skibstyper 1. oktober 2006 (se note) Under dansk flag Verden i alt Dansk andel Antal BT BT i pct. Skibstyper skibe (1.000) (1.000) (Tonnage) Containerskibe ,88 Kemikalietankskibe ,97 Passagerskibe, færger ,54 Reeferskibe ,34 Gastankere ,79 General cargo skibe ,25 Ro-Ro skibe ,57 Olie- og produkttankere ,65 Bulk-carriers m.v ,16 I alt ,24 Tabel 2.11: EU-landenes handelsflåder 1. oktober 2006 (se note) Antal BT Nr. Flagstat skibe (1.000) 1. Grækenland Malta Cypern Italien Storbritannien Tyskland Danmark Holland Belgien Sverige Finland Frankrig Luxembourg Spanien Estland Litauen Letland Slovakiet Irland Portugal Polen Østrig Slovenien Tjekkiet Ungarn 0 0 EU i alt EUs ti største handelsflåder Excl. Indbefragtede skibe BT (1.000), 1. oktober 2006 Grækl. Malta Cypern Italien UK Tyskland Danmark Holland Belgien Sverige Note: Incl. indbefragtede skibe disponerer danske rederier mere end 40 mio. BT eller 50 mio. TDW 8

9 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. juli 2006 *) (se note) Samlet Forventet Antal BT TDW Byggepris levering skibe (1.000) (1.000) Mio. kr I alt * Danske rederiers bekræftede nybygningsordrer Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Mio. kroner Netto- År Nybygninger Secondhand I alt Salg invest Jan-okt Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer Samlet Byggepris Antal År skibe BT Mio. kr Jan-okt Mio. kr (se note) Skibsinvesteringer til dansk flag Nybygninger og brugt tonnage Jan-okt 2006 Nybygninger Secondhand Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggested 1. oktober 2006 Bygget i: Antal BT BT skibe (1.000) i pct. Danmark ,1 Sydkorea ,3 Tyskland ,0 Japan ,4 Kina ,1 Taiwan ,3 Norge ,4 Andre lande ,4 Hele flåden ,0 Handelsflådens byggesteder BT, 1. oktober 2006 Andre lande Norge Taiwan Kina Japan Tyskland Danmark Sydkorea 9

10 Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. januar januar juli 2006 Nr. Byggeland Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) 1 Sydkorea Japan Kina ,0 4 Tyskland ,0 5 Taiwan Kroatien Filippinerne Vietnam Polen Danmark Tyrkiet Rumænien Rusland Iran Holland Indien Andre lande I alt Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper (se note) 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 De største skibsbygningsnationer, værfter TDW (mio.), 1. juli 2006 Sydkorea Japan Kina Tyskland Taiwan 1. januar januar juli 2006 Skibstype: Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) Dry cargo, reefer Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers I alt DWT (Million) De største skibsbygningsnationer, rederiernes domicil Japan Grækenland Tyskland Kina Danmark Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil 1. juli 2006 (se note) Cargo-linere m.v. Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) skibe (1.000) 1 Japan Grækenland Tyskland Kina Danmark Hong Kong Panama Singapore Iran Saudi Arabien Norge Sydkorea Tyrkiet Schweiz Liberia Taiwan Italien Rusland Belgien Andre lande I alt Tallene i tabellerne 3.5, 3.6 og 3.7 afviger fra Danmarks Rederiforenings egen statistik 10

11 4: Danske rederiers indtjening 4.1: Skibsfartens valutalindsejling År Milliarder kroner Procent af Danmarks eksport , , , , , , , , , , , , , , , , * 15, *) Tallene kan fra og med 2005 blive reguleret på grund af ny opgørelsesmetode. 4.2: Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner (Se note) Region Procent pr. region Danmark 2 Europa 19 Rusland 3 Afrika 7 Mellemøsten, Indien 9 Japan, Østasien i øvrigt 16 Kina inkl. Hong Kong 13 Australien, New Zealand 3 USA, Canada 19 Sydamerika Skibsfartens valutaindsejling Mia. kr Estimeret

12 Tabel 4.3: Betalingsbalancens løbende poster (Se note) Millioner kroner Indtægter: Vareeksport fob Aflønning af ansatte Rejser Øvrige tjenester Løbende overførsler fra EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Indtægter i alt Udgifter: Vareimport fob Aflønning af ansatte Øvrige tjenester Rejser Løbende overførsler til EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Udgifter i alt Nettoindtægt i alt: Tabel 4.4: Regnskabsstatistik for dansk rederivirksomhed * Millioner kroner Driftsindtægter Bruttofragt med egne skibe Bruttofragt med chartrede skibe Timecharter inkl. bare-boat Passager- og restaurantindtægt Andre indtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger Udgifter til bunkers Andre direkte driftsudgifter Mandskabs- og personaleudgift TImecharterhyre Andre driftsudgifter Finansiel leasing Administrationsomkostninger Driftsomkostninger i alt Bruttoindtjening *) Danmarks Statistik opdaterer ikke længere "Regnskabsstatistik for rederier", derfor er der ingen nyere tal. 12

13 5: Udviklingen i fragtrater Tabel 5.1: Fragtrater for tankskibe Råolietankere Produkttankere VLCC LR2 ( TDW) Enkeltrejser/1.000 USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.2: Fragtrater for tørlastskibe Capesize Panamax ( TDW) ( TDW) Enkeltrejser/1.000 USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit DKK Dollarkursens udvikling oktober

14 Tabel 5.4: Liner Trade - Container Freight Index Container (1995 = 100) Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.5: Charterrater for containerskibe TEU TEU USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit

15 6: Beskæftigelsen af søfarende Tabel 6.1: Søfarende på danske skibe *) Pr. sept. Danske Øvrige skandinaver og EU Andre udlændinge Tilsammen *) Talene for beskæftigelsen er ændret og opgjort efter nye principper af Søfartsstyrelsen. Det Blå Danmark beskæftiger i alt ca Søfarende på danske skibe Danske Øvrige skandinaver og EU Andre udlændinge 15

16 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Verdenshandelen ad søvejen Olie Årlig Bulk Årlig Andet Årlig Til- Årlig Container- Årlig Global cont. Årlig laster ændring laster ændring ændring sammen ændring kapacitet* ændring transport ændring År (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (1.000 TEU) (pct.) (1.000 TEU) (pct.) * skibe over 300 BT Tabel 7.2: Søtransport af vigtige bulkvarer Millioner tons Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Korn Skibsfarten står for ca. 90 % af den samlede volumen af verdenshandelen Verdenshandelen ad søvejen Mio. tons, Olie Bulk Andet 16

17 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshoreindustrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af rafinerede olieprodukter i størrelsesordenen tdw. Olietankskib - Skib som fragter råolie og Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer olieprodukter. et skib uden mandskab for en typisk længere periode. Panamax Skib i størrelsesordenen tdw. Den største skibstype som kan BT - Betegnelse for et skibs bruttotonnage som er et rummål, der omfatter samtlige skibets lukkede rum. Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt ved bjærgninger. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods (tørlast). Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof typisk olie. passere gennem Panama Kanalen. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land f.eks. vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Tankfart - transport af flydende last med skibe i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (tripcharter). Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen tdw. TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof Containerskib - Skib som fragter containere vha. lastrum specielt indrettet til containertransport gennem montering af lodrette spor til styring og fastholdelse af containere under lastning/losning og selve transporten. Cross trades - Transport af gods mellem udenlandske havne. Dry Bulk - Fragter bestående af tørlast f.eks. korn og kul. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til sommerfribordsmærke. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - transport af gods ved enkelt-rejser på skibe i fri fart, som hyres til transporter fra afskibning til modtagehavn. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. General Cargo - Stykgods. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer brandslukning, affaldshåndtering etc. søkabler. VLCC (Very Large Crude Carriers) Kemikalietanker - Skib som fragter Råolietankere i størrelsesordenen kemikalier tdw. Råolietankerne kan ikke passere Suez Kanalen. Køleskib - Skib som fragter nedkølede/frosne varer. Worldscale - Fragtindeks baseret på indtjeningen for tankskibe på en række Liniefart - Betegnelse for regelmæssig trafik fastlagte standardruter. Indtjeningen på disse på bestemte havne. standardruter sættes lig Worldscale

18 Kildehenvisninger Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel ; 5.5 Tabel 5.3 Tabel 5.4 Tabel 6.1 Tabel Noter Tabel 2.6 Tabel Danmarks Rederiforening Lloyd s Register of Shipping Danmarks Rederiforening Fairplay Information Systems Danmarks Rederiforening Danmarks Statistik R.S. Platou Shipbrokers a.s Lloyd's List og Den Danske Bank ISL Bremen Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen Fearnleys, ISL Bremen (containerkapacitet) og Drewry Shipping Consultants (container transport) EU: EU-25 uanset optagelsestidspunkt. Øvrige industrilande: Øvrige OECD-lande samt Sydafrika og Israel. Åbne registre: Liberia, Panama, Bahamas, St. Vincent, Bermuda Vanuatu, Marshall Islands, Honduras, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Cayman Islands, Libanon og Mauritius. Dynamiske asiatiske lande: Singapore, Thailand, Malaysia, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea. Det samlede antal skibe afviger i tabellerne fra f.eks. tabel 2.1, da Lloyds Register anvender en smallere definition på handelsskibe end Rederiforeningen benytter i sine oversigter. Det betyder, at en række specialfartøjer er med i Rederiforeningens opgørelse, mens de ikke er med i Lloyds Registers oversigt. Tonnagemæssigt er der i praksis ingen forskel, da der er tale om mindre skibe. Tabel er inklusiv skibe over 100 BT. Tabel 2.11 Tabel 3.1 Tabel 3.2 EU-landenes handelsflåder: Storbritannien ekskl. Isle of Man, Frankrig ekskl. Kerguelen, Holland ekskl. Hollandske Antiller, Spanien ekskl. Kanariske Øer, Portugal ekskl. Madeira. Den detaljerede opgørelse af nybygningsprogrammet er forsinket i forhold til den nyeste total på side 3. Investeringsbeløbene er delvist skønnede og omfatter ikke investeringer i offentligt ejede skibe eller containere, paller o.l. Tabel 3.6 Det samlede antal afviger i tabel 3.6 fra tabel 3.5 og 3.7, da alle skibe er med i tabel 3.6 uanset om tonnagens størrelse er kendt. I tabel 3.5 og 3.7 er kun skibe med, hvor tonnagen er kendt. Tabel 4.2 Tabel 4.3 Den regionale fordeling er baseret på indberetninger fra danske rederier. Der sker løbende revision af tallene. Redaktion Underdirektør Jan Fritz Hansen Kontorchef Jacob K. Clasen Assistent Bent Bentzen Danmarks Rederiforening Amaliegade 33, 1256 København K. Tel: info@shipowners.dk Fax: Hjemmeside: 18