Thomas Bobergs forfatterskab fra med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Bobergs forfatterskab fra 1984-1999 med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990"

Transkript

1 Thomas Bobergs forfatterskab fra med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990 Speciale af Jens Thomas Rude Andersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Dansk November 2007 Vejleder: Sune Auken

2 Indhold: 4: Indledning 6: Teori 7: Strukturen i moderne lyrik 13: The Heresy of Paraphrase 16: Perspektivering af teorien sprog og virkelighed 18: Forfatterskabet : Hvæsende på mit øjekast (1984) 19: Ud af mit liv (1985) 20: Hvid glød (1986) 22: Slaggedyret (1987) 25: Vor tids historie (1989) 25: Jeget og omverdenen 32: Tro, tvivl og kærlighed 38: Jord, drøm, død og skæbne 43: Tidens flod 47: Digte 1990 (1990) 47: Præsentation af Digte 1990 og sammenligning af Digte 1990 og Vor tids historie 57: Sort over hvid 59: Blindspor 65: Dynger 70: Sne og ild, Strømmende, Dedikation 74: Afskeds lys 80: Fremover 2

3 85: Forfatterskabet : Marionetdrømme (1991) 90: Vandbærere (1993) 94: Pelikanens flugt (1994) 100: Sølvtråden (1996) 106: Under hundestjernen (1997) 110: Afslutning 114: Litteratur 117: Abstract The writings of Thomas Boberg from

4 Indledning Der er en grundlæggende splittelse i Thomas Bobergs forfatterskab mellem, hvad man kan kalde en rationel og en irrationel virkelighedsopfattelse. I ren form spiller de begge fallit overfor digterens poetiske syner, men efter en poetisk udforskning af opfattelserne og deres konsekvenser for jeget og verden nås en anden og dybere fortælling om genkendelse og afsked. Der opnås en livsanskuelse, som ikke handler om at udelukke det ene på bekostning af det andet, i stedet giver digtene plads til tilsyneladende uforenelige virkelighedsopfattelser. Den rationalistiske opfattelse involverer en verden af fysiske ting, som det lyriske jeg føler sig fremmed overfor, fordi det ikke kan finde plads til sine tanker og syn, som i høj grad udgør dets verden. I første afsnit af digtet Den halve sandhed fra Vor tids historie artikuleres splittelsen tydeligt: Det levede liv er en drøm, den fysiske verden, der ligger bagved, kan opfattes som en zone af gold tid og endeløse nøgne gader hvor en tør / vind blæser. 1 Digtet, som jeg vender tilbage til under gennemgangen af Vor tids historie, viser, at opdelingen af verden i noget åndeligt og noget materielt bliver paradoksal. Modsætningsparret rationalitet og irrationalitet hænger sammen med andre modsætningspar, jeg også vil benytte: fx fysik og metafysik, materialitet og åndelighed, naturvidenskab og magi, virkelighed og drøm. Man kan til dels se en overordnet modsætning mellem ordene på venstresiden og ordene på højresiden, men man kan ikke sætte lighedstegn mellem fx en virkelig verden og en fysisk verden. Et skema kunne se sådan ud: Rationalitet Fysik Materialitet Naturvidenskab Virkelighed Irrationalitet Metafysik Åndelighed Magi Drøm 1 Boberg (1989): 55 4

5 Der er tale om pejlemærker, som man kan se både Bobergs digte og den anvendte sekundærlitteratur pendle imellem. I løbet af specialet vil flere ord blive benyttet, ovenstående skema er ment som en hjælp til at forstå tankegangen i specialet og har ingen særlig værdi derudover. Jeg vil undersøge, hvordan de forskellige og tilsyneladende uforenelige virkelighedsopfattelser får plads i digtene, og jeg vil vise, hvordan de udvikler sig, således at en gradvis mere positiv og afbalanceret virkelighedsopfattelse eller livsanskuelse får plads. Denne proces er dialektisk de forskellige virkelighedsopfattelser udelukkes ikke, men indoptages i den dybere fortælling der nås frem til. Dette speciale beskæftiger sig især med Vor tids historie og Digte 1990 de to bøger, som Boberg udgav i henholdsvis 1989 og Jeg vil give korte introduktioner til de bøger, han udgav før Vor tids historie, og lidt længere introduktioner til og indimellem perspektiveringer af de bøger han udgav efter Digte 1990 til og med Under hundestjernen (1997). Disse introduktioner, eller værkpræsentationer, er ment som en ramme om den centrale del af specialet, der er gennemgangen af de to førstnævnte bøger. I afslutningen perspektiveres til forfatterskabets formentlig mest kendte bog: Americas (1999). 5

6 Teori I teorien tager jeg udgangspunkt i første halvdel af Hugo Friedrichs Strukturen i moderne lyrik (1956), dvs. de første tre kapitler, hvor Friedrich først giver et signalement af og historisk tilbageblik på den nutidige lyrik og derefter vier et kapitel til henholdsvis Baudelaire og Rimbaud. De sidste to kapitler om Mallarmé og europæisk lyrik i det tyvende århundrede kommer jeg ikke ind på i dette speciale. Boberg omtaler Strukturen i moderne lyrik i tredje bind af sine rejseminder Invitation til at rejse (2003) som et værk, han (eller fortælleren i rejsebøgerne) stødte på i sin ungdom bl.a. gennem en anbefaling fra sin litteraturinteresserede onkel. 2 Friedrichs bog er velegnet teori til netop Bobergs forfatterskab, fordi den beskæftiger sig med modernitetens problemer med at fastholde åndeligheden i en verden, der udfyldes mere og mere af det materielle. Denne splittelse berører klassiske diskussioner, som man kan iagttage mange steder både i nutiden og fortiden. Jeg vil i dette speciale, på baggrund af den teori jeg omtaler, primært vise, hvordan dette skisma mellem rationalitet og irrationalitet, fysik og metafysik, er særdeles vigtigt i Bobergs forfatterskab. I tidsskriftet Fredag skrev Boberg i 1990, at han for at finde en retning i det, han skrev, havde læst og genlæst en række digtere, bl.a. nævner han Baudelaire og Rimbaud, som Friedrich også behandler indgående. Derudover nævner han Claussen, som jeg vil komme nærmere ind på især under gennemgangen af Digte 1990, og Bull, Byron, Pound og Vallejo, som jeg ikke vil komme ind på. 3 Jeg vil bruge Per Thomas Andersens Dekadense i nordisk litteratur (1992) for at uddybe overgangen mellem romantik og modernitet Boberg er modernist, men med romantiske træk. Jeg vil endvidere inddrage Cleanth Brooks The Heresy of Paraphrase fra The Well Wrought Urn (1947) for at fokusere på det poetiske sprog, og hvordan det adskiller sig fra almindeligt sprog. 2 Boberg (2003): Boberg: Det ubetrådte rum (1990): 17 6

7 Strukturen i moderne lyrik Friedrich forsøger at definere træk ved moderne lyrik, som adskiller den afgørende fra tidligere tiders lyrik. Han anser Rimbaud og Mallarmé for at være grundlæggerne af moderne lyrik og Baudelaire for deres forløber, 4 og hovedparten af hans bog er viet disse digtere. Moderne lyrik opstod, da poesien (og den litterære kritik) kom i opposition til samfundet i løbet af 1800-tallet. Indtil da befandt poesien sig i samfundets ekkorum, 5 hvilket kan forstås sådan, at den uselvstændigt afspejlede samfundsforhold. Poesien var den del af samfundet, der var poesi, og som sådan var den adskilt fra andre genrer, men ikke i egentlig opposition til det bestående. Men overfor et samfund, der var sysselsat med økonomisk at sikre tilværelsen og præget af den videnskabelige løsen verdensgåder, insisterede den moderne poesi, der opstod, på det abnorme, på en befalende fantasi, på en ind i det ubevidste udvidet inderlighed og på spillet med en tom trancendens. 6 Fra at leve op til forventninger om harmoni, lovmæssighed og idealisering bevæger poesien sig i moderniteten mod fx angst, forvirring og intethed. 7 Man kan sige, at moderne lyrik anser et samfund, der søger det gennemskuelige og fattelige, for at reducere verden til en ligning, man kan finde løsningen på, hvis man regner længe nok. I stedet søger moderne lyrik at åbne verden ved at søge ind i fx det dunkle, hæslige, hemmelighedsfulde eller abnorme; man kunne sige det, der er ubrugeligt for nytteberegninger, markedsanalyser og lignende. Dette kan medføre, at moderne lyrik bliver svær at forstå for mennesker, der dannes i et samfund, hvis mål er en verden baseret alene på rationalitet. Megen lyrik kan opleves som svært tilgængelig og dunkel, især læst på tidslig eller kulturmæssig afstand, men moderne lyrik er bevidst dunkel, den søger dunkelheden: Der kan ligge en vis berømmelse i ikke at blive forstået, skrev Baudelaire. På den baggrund tilråder Friedrich læsere af moderne lyrik, at de vænner deres øjne til den dunkelhed, den 4 Friedrich (1968): Ibid: 20 6 Ibid: 20 7 Ibid:

8 hylder sig i. 8 Læseren fascineres af denne dunkelhed, 9 og dette sammenstød mellem dunkelhed og fascination er et eksempel på, at moderne lyrik skaber dissonans. Andre eksempler er sammenstød mellem på den ene side det arkaiske og okkulte og på den anden en skarp intellektualitet; og på den ene side sproglig præcision og klarhed og på den anden indholdsmæssig uafklarethed. 10 Mislydene, der opstår, når disse svært forenelige begreber sættes sammen, kan opfattes skabende. Det moderne digt vil ikke nøjes med virkeligheden, men indoptager evt. rester af den i sin drift mod frigørelse fra virkelighedens rammer. På den måde kan det skabe sin egen virkelighed frigjort fra den rumlige, tidslige, saglige og sjælelige orden. 11 Moderne lyrik ønsker således at skabe og forvandle i stedet for at iagttage og beskrive verden, den søger bort fra et personligt jeg og nærmer sig en digtende intelligens i en oplevelse af flerstemmighed og ubetingethed ved den rene subjektivitet, som ikke yderligere er delelig i enkelte følelsesværdier. 12 I kernen af denne rene subjektivitet, der har fjernet sig fra digteren som privatperson, findes flerstemmighed. Det kan således lade sig gøre at sætte temaer og motiver op mod hinanden i en dramatisk diskurs, så en kamp kan foregå i jeget mellem indstillinger til verden, der er modstridende, men ikke af den grund indordnes hinanden. 13 Moderne lyrik går på opdagelse i den skabende dissonans, der kan opstå i fri, kompromisløs, fordomsfri og diskuterende sprogbrug. Moderne digtning bliver aggressiv dramatisk; 14 som vi skal se, bruger også Brooks ordet dramatik om poesi. At modstridende indstillinger kan sættes sammen i et jeg med svage eller ingen konturer, uden at udelukke eller indordne sig under hinanden, vil være en bærende pointe i min gennemgang af Vor tids historie og Digte Modernismen kommer hos Friedrich i høj grad til at handle om, at lyrikken bevæger sig udover det normale, bryder grænser ned, søger det tomme, det hæslige, det abnorme 8 Ibid: 16 9 Ibid: Ibid: Ibid: 16 (jf. evt. s. 36 om Baudelaires metode) 12 Ibid: Ibid: Ibid: 17 8

9 etc. Men den søger ikke sådanne begreber som direkte modsætninger eller modpoler til det indholdsrige, det skønne, det normale; i moderne lyrik er en sådan forskelstænkning opløst. 15 Der er i moderne lyrik ikke en logisk konsistent bagvedliggende mening, man skal finde i digtets symbolsprog. Meningen opstår i samspil med omgivelserne, det er også deres ansvar at tillægge ordene betydning. Moderne lyrik har ikke noget bestemt at sætte i stedet for den virkelighedsopfattelse, den afviser. Man bør snarere være opmærksom på, hvordan den lægger op til forvandling af såvel sproget som verden. 16 Friedrich fremhæver bl.a. Rousseau som teoretisk oplægger til modernismen. 17 Rousseau formår i sit alderdomsværk Les Rêveries du promeneur solitaire at udtrykke en førrationel viden om eksistensen, som også opløser den mekaniske tid i en indre tid. I det hele taget lykkes det i Rousseaus skrifter at ophæve forskellen på fantasi og virkelighed, således at ideen om en skabende fantasi (træder) frem, hvis ret det er, ved hjælp af subjektets magt til frit at disponere, at skabe det, som ikke er, og sætte det over det, som er. 18 Fantasien bliver for Rousseau absolut og kan ikke forventes at skulle måle sig med logik og saglighed. Tværtimod giver fantasien mennesket mulighed for at skabe noget bedre end det, der er, selvom den kender sin bedrageriskhed. 19 Dette forhold er naturligvis paradoksalt; lyrikken fjerner sig fra virkeligheden vel vidende, at det er umuligt; hos Brooks bliver det paradoksale helt nødvendigt for poesien. Friedrich skriver videre om romantikken som nødvendigt udgangspunkt for modernismen, han hævder, at Moderne digtekunst er afromantiseret romantik, i romantikken opdager Chateaubriand tungsindet, der ikke omfatter nogen genstand og Dekadencebevidstheden folder sig ud Ibid: Ibid: Ibid: (Udover Rousseau fremhæver Friedrich især Diderot og Novalis som oplæggere til modernismen) 18 Ibid: Ibid: Ibid:

10 I sin doktorafhandling Dekadanse i nordisk litteratur (1992) beskæftiger Per Thomas Andersen sig ligeledes med overgangen mellem romantik over dekadence til (post)modernisme. Han gennemgår, hvordan romantikken befinder sig i opposition til oplysningstidens rationalisme, 21 og beskriver, hvordan den romantiske følsomhed forberedte en autonomisering af følelseslivet; den romantiske helt udvikler en følsomhed, der er i opposition til den omgivende rationalitet, der præger samfundet som følge af oplysningstiden. Splittelsen mellem den romantiske, følsomme helt og det omgivende, reflekterende samfund rykker ind i den dekadente helt, og refleksionen og følelsen kommer til at stå like opposisjonelt til hverandre i den dekadente heltens personlighet som de gjorde i den romantiske heltens opposisjon til rasjonalismen. 22 Denne splittelse mellem sentimentalitet og følsomhed overfor rationalisme er et gennemgående tema hos Boberg. Han skriver i postmodernismen, men hans digte har rod i gamle idehistoriske konflikter, der har udviklet sig fra oplysningstiden over romantikken og dekadencen/symbolismen til (post)modernismen. Selvom modernismen kan fremkalde en nesten ekstatisk glede ved å føle seg frisatt fra fortiden, 23 og vi således kan færdes som glade nihilister i en postmodernisme, hvor væren er i fremtrædelsen, står vi i nutiden stadig overfor en fortryllelsesophævet, afmytologiseret og delegitimeret verden, 24 der ikke giver os svar på de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen. Boberg formår at holde kursen ind mod kernen af konflikterne, fordi han ikke er bange for at stille de grundlæggende spørgsmål og ikke kan tage til takke med overfladiske svar. Han er agnostisk-skeptisk i sit udgangspunkt qua sin epoke frisat fra religiøs og kulturel dogmatik og overtro fastholder han tomheden i den gennemrationaliserede moderne verden. Baudelaire vendte sig ligeledes mod den rationelle verden, der omgav ham, han mente ikke, det var den form for modernitet, poesien skulle forsøge at ligne. Friedrich skriver: 21 Andersen (1992): Ibid: Ibid: Ibid: og 581, via Friis (1985): 5 10

11 Baudelaires fordømmelse af fotografiet ligger på samme plan som hans fordømmelse af naturvidenskaberne. Den naturvidenskabelige gennemtrængende erkendelse af verden bliver af det kunstneriske sind følt som en indsnævring af verden og som tab af mysteriet, og dets svar derpå er fantasiens ekstreme magtudvidelse. 25 I dag tales der ofte om, at også fotografiet lyver, det foregiver at gengive virkeligheden, men viser kun et udsnit af den. Fotografiet gengiver uafviseligt dette udsnit korrekt, men det betyder ikke, at alt, man kan se på et billede, er forklaret på billedet, eller at det, man ser, ikke kan være decideret misvisende i forhold til en større sammenhæng. På samme måde forklarer naturvidenskaben uafviseligt elementer ved verden og fremviser uafviseligt resultater, men det betyder ikke, at verden er forklaret, når dens elementer har været igennem en naturvidenskabelig analyse. Baudelaire og andre kunstnere føler naturvidenskaben som gennemtrængende og indsnævrende, fordi den ofte forsøger at udfylde verden i dens totalitet og tage patent på, hvordan man må forklare verden hvad der kan være sandt. Heller ikke Rimbaud føler sig til rette i den mekaniserede, rationelle verden og søger på radikal vis det tomme mysterium som en indholdstom spændingspol. Han bæres af en enorm energi og en stærk trang til at bryde ud af almindelighedens og virkelighedens rammer. Friedrich skriver: Den eruptive trængen ud over virkeligheden er primært udledningen af denne eruptive trang selv, dernæst deformeringen af virkeligheden til billeder, som nok er irreale, men ikke tegn for en ægte transcendens. Det ukendte forbliver også hos Rimbaud en indholdstom spændingspol. Den poetiske skuen ser gennem en bevidst søndersprængt virkelighed ind i det tomme mysterium. 26 Friedrich siger, der ikke er tale om en ægte transcendens, og at det ukendte forbliver en indholdstom spændingspol. Det er bemærkelsesværdigt, at Friedrich bruger en stor del af sin bog på at beskrive vejen hen imod et slags metafysisk gennembrud til en anden side, men at han helst vil blive i området omkring bruddet og kun indirekte eller antydningsvis 25 Friedrich (1968): Ibid: 65 11

12 vover sig om på en anden side. Fokus ligger på driften og udledningen, målet negligeres som regel, eller det anses for en illusion. Der er ingen tvivl om, at han anser driften eller trangen mod denne tomme transcendens som helt central for forståelsen af moderne lyrik, som derfor beskrives mere adækvat med negative end positive betegnelser, der forstås beskrivende, ikke nedsættende. 27 Jan Rosiek skriver i Andre spor (2003) om Strukturen i moderne lyrik: Udviklingen fra Baudelaire til Mallarmé kortlægges som en stadig øget derealisering og depersonalisering; med andre ord, der bliver mindre og mindre efterlignet og genkendelig virkelighed, herunder et lyrisk subjekt, som læseren kan identificere sig med. 28 Der bliver mindre genkendelig virkelighed Friedrichs bog såvel som de forfatterskaber, den beskæftiger sig med, fyldes ud af en drift mod intethed, forvirring, hæslighed, hemmelighedsfuldhed etc., hvilket fører videre mod jegets opløsning. I jegets opløsning ligger også en åbning mod altet eller mere grundlæggende kræfter. Dette vil jeg også vise i gennemgangen af Bobergs digte. De modernistiske digtere oplever en ødelagt og derfor bevægelig virkelighed. Dette forhold giver frihed. For mig at se forsvinder det transcendente og metafysiske ikke nødvendigvis fra tilværelsen det lykkes ikke positivismen og materialismen at fylde verdensbilledet ud i stedet opleves det metafysiske nu som mysterium, ikke som artikuleret (religiøs) forestilling. Dette speciale vil sandsynliggøre en metafysisk eller religiøs søgen i Bobergs forfatterskab, som dog ikke er absolut, idet denne søgen, især i Vor tids historie, igen og igen løber panden mod det umulige i at finde bevis for sine forestillinger. Det umulige i et sådant bevis legitimerer i første omgang en ateistisk eller epistemologisk afvisning af muligheden for at transcendere virkeligheden; i Digte 1990 breder søgningen sig ud og bliver mere metafysisk. Denne bevægelse fra epistemologi til metafysik vil jeg uddybe undervejs i gennemgangen af de to digtsamlinger. 27 Ibid: Rosiek (2003): 18 12

13 Friedrich beskriver i forlængelse af Novalis og Poe poesiens hengivelse til magiske sprogkræfter; dette forekommer i moderne lyrik, fordi den fokuserer på den før-sproglige tone indholdet er noget, der dukker op, idet det bærer på klanglige kræfter og deres bevægelser. Det er tale om, at poesien er i stand til at formidle oprindelige kræfter, der ligger uden for sproget. 29 Denne evne kan man kalde magisk, men man kan også pege på, at sproget er genstand for filosofiske og videnskabelige undersøgelser, og at dets status langt fra er afklaret. Også under gennemgangen af Rimbaud forholder Friedrich sig til poesiens forhold til det overnaturlige ; han bruger ikke selv dette ord, men det er for mig at se en rimelig betegnelse at anvende for ord som magi og alkymi. Friedrich afviser, at Rimbaud skulle have stået i forbindelse med okkulte kredse og skriver så: Poesiens tilnærmelse til magi og alkymi er siden 1700 tallet blevet almindelig skik og brug; man behøver bestemt ikke at tage den bogstavelig. Men hvad der tages alvorligt ved denne tilnærmelse er, at den i den poetiske proces er en parallel til den magiske og alkymistiske operation, som vil forvandle uædle metaller til guld ved hjælp af et hemmelighedsfuldt stof. At moderne poesi i stigende grad og op til i dag betoner en sådan analogi, hører sammen med den specielt moderne tilbøjelighed til at lade poesien være spændt ud mellem intellektualitet og arkaisk hemmelig trolddom. 30 Poesien er spændt ud mellem intellektualitet, hvad der ligger tæt op af rationalisme, og trolddom, hvad der ligger tæt op af det oversanselige, irrationelle. Denne spænding vil jeg udforske hos Boberg. I det meste af Vor tids historie medfører spændingen frustration, mens der i Digte 1990 foregår nogle sproglige operationer, som skaber balance mellem de tilsyneladende uforenelige poler. Om det så er en magisk proces, vil jeg lade være op til læseren at bedømme. The Heresy of Paraphrase I The Heresy of Paraphrase, afslutningskapitlet i The Well Wrought Urn af Cleanth Brooks, advares der mod at opfatte digte som udsagn. Det er nødvendigt, når man taler 29 Friedrich (1968): Ibid:

14 eller skriver om digte at komme med udsagn om digtet at parafrasere det men digtets kerne er ikke (logiske) udsagn, for så kunne digteren bare have skrevet en artikel eller noget andet prosa; det, digte vil sige, kan ikke siges med normalsprog. 31 På den måde åbner poesien i kraft af sin form for andre opfattelser af virkeligheden end dem, videnskaben og logikken kan beskrive. Poesien er paradoksal, flertydig og ironisk, i hvert fald hvis man ser det afbrudte og usammenhængende sprog fra et rationelt ideal. Brooks beskriver, hvordan strukturen i et digt formidler skønheden i en helhed eller et mønster, som han mener bør gives forrang frem for de enkelte dele, da digtet ellers reduceres til blot at være en buket af smukke, men isolerede genstande. Begrebet struktur skal her forstås som a structure of meanings, evaluations, and interpretations ; en struktur som forsøger at forbinde modsætninger og sætte det uens sammen i positive helheder ikke i et forsøg på at lade noget forsvinde, men i et forsøg på at få tingene til at vokse. 32 I forsøget på at afdække digtets struktur i en fortolkning er termer som paradoksal og flertydig måske frustrerende for læserne af fortolkningen, men de har den fordel, at de i modsætning til mere konventionelle termer ikke er misvisende ved at foregive, at digtet er et udsagn. Bogen er skrevet i Nykritikkens æra og er her i overensstemmelse med en af dens traditioner: at lade tekstens egne spændinger og tvetydigheder vise teksten som en organisk helhed med flere meninger. Den mere konventionelle tilgang til læsninger af lyrik lader Brooks repræsentere ved en forestilling om, at digte er udsagn, som er sande eller falske og mere eller mindre vellykket formulerede. Denne enten/eller-tilgang til digtene er svær at bryde, når den først er sat i gang og risikerer nemt at tvinge læseren til fx at skulle vælge mellem at koncentrere sig enten om digtets virkelige aspekter de politiske, videnskabelige eller filosofiske eller om digtets form løsrevet fra enhver menneskelig erfaring. 33 Sådan en tilgang til digtlæsning lukker og begrænser i stedet for at åbne og udvide, den negligerer digtet som digt for i stedet at se det som en tom form, hvorigennem logisk dechifrerbare budskaber lader sig tyde. Digtet den lyriske form bliver hermed totalt overflødig, der bliver ingen plads til samspillet mellem form og indhold, de ses i stedet som isolerede fra hinanden. Men den lyriske form spiller netop 31 Brooks (1971): Ibid: Ibid:

15 sammen med indholdet om at vise verden i bevægelse og udvikling og ikke med den faste kerne, normalsproget kan foregive at give adgang til. Digte kan ikke oversættes, en analyse må ikke blive et forsøg på at vise, hvad digtet egentlig siger, Brooks kalder en sådan tilgang kættersk. Parafrasen må indgå i en organisk relation mellem elementerne i fortolkningen af digtet, men den må ikke få forrang i forsøget på at begribe digtets indre struktur. 34 Digtets indre struktur er ikke logisk entydig, for den er ikke stillestående som fx et grammatisk udtryk, der kan analyseres, men derimod i bevægelse som fx et teaterstykke. 35 Her bruger Brooks vellykket en metafor, teater eller drama, til at beskrive poesi og på den måde få sagt noget om poesi, som han ikke ville kunne sige, hvis kravet var, at han skulle komme med en logisk beskrivelse af, hvad poesi er. Han får nemlig ved hjælp af metaforen sagt, at poesi er spændingsfyldt, levende og skal spilles og opleves mere end læses; poesi er som drama mere noget, der sker, end noget der er. For at beskrive denne mere levende struktur fremhæver Brooks som sagt termerne paradoks, flertydelighed og ironi. Ironi skal ikke bare forstås som satire, men i højere grad som et middel til at afdække uoverensstemmelser i teksten. Uoverensstemmelser gennemtrænger ifølge Brooks al poesi i væsentlig højere grad, end hvad den konventionelle kritik på det tidspunkt hidtil havde villet tillade. 36 Også paradokset er vigtigt for at forstå, hvordan sproget virker i poesien; i indledningskapitlet til The Well Wrought Urn nævner Brooks videnskabsmænd som nogle, der behøver et sprog renset for paradokser, mens digtere nødvendigvis må benytte sig af paradokser for at få deres budskab frem. Ifølge Brooks har man en tendens til at tænke på paradokset som noget polemisk og sofistisk noget intellektuelt snarere end følelsesladet. 37 Men digternes sprog må være paradoksalt og modsætningsfyldt, fx når de beskæftiger sig med kærligheden, for hvad er der tilbage af kærligheden, hvis den skal beskrives i et klart og logisk sprog? 38 Dette vil give problemer, når man skal skrive videnskabeligt om netop poesien, for hvis poesiens kerne ikke kan beskrives logisk, mens videnskaben skal benytte et logisk sprog, også når den beskæftiger sig med poesi, hvordan er det så muligt at få de to 34 Ibid: Ibid: Ibid: Ibid: 1 38 Ibid: 13 15

16 erkendesfærer til at hænge sammen i videnskabelige arbejder om poesi? Et kort svar kunne være, at videnskaben om poesien netop ikke skal oversætte poesien til normalsprog men prøve at redegøre for dens virkemidler. Et andet kort svar kunne være, at netop fordi poesien er flertydig, er det umuligt at oversætte den altså udtømme et digts betydning; enhver konklusion angående digtets betydning er foreløbig og åbner blot digtet for yderligere fortolkning. Perspektivering af teorien sprog og virkelighed Brooks bruger ironi og paradoks i bred forstand som flertydigt sprog, der er fyldt med konnotationer i modsætning til videnskabeligt sprog, der i princippet bare skal denotere. Dette skisma peger på en diskussion om sprogets status, som for mig at se hænger sammen med den for specialet mere grundlæggende diskussion om forholdet mellem to forskellige livsopfattelser eller virkelighedsopfattelser, som fx kan kaldes rationel og irrationel. Det er ikke dækkende udtryk, for hvis verden ikke kan forklares alene med rationalitet, er det ikke rationelt at forsøge at gøre det. Men måske kan man alligevel få noget ud af modsætningsparret rationalitet og irrationalitet. Brooks skriver: rationally considered, the ideal language would contain one term for each meaning, and the relation between term and meaning would be constant. But the word, as the poet uses it, has to be conceived of, not as a discrete particle of meaning, but as a potential of meaning, a nexus or cluster of meanings. 39 Den første opfattelse, som Brooks skitserer, kaldes også nomenklaturopfattelsen og var tidligere den herskende opfattelse af, hvordan sproget fungerede, indtil moderne tanker om, at sproget er levende og i konstant udvikling, slog igennem. 40 Brooks skriver ikke, at sproget (det ikke-poetiske sprog) er en nomenklatur, blot at det ud fra et rationelt synspunkt ville være ideelt, hvis det var. 39 Ibid: fx Peirce, den sene Wittgenstein 16

17 Opfattelsen af, hvordan sproget fungerer, ændrede sig en del i løbet af det 20. århundrede; men det, at man er gået væk fra opfattelsen af sproget som en nomenklatur, betyder ikke, at man ikke kan stræbe efter et sprog, som er så analytisk klart og logisk som muligt eller hævde, at kun det, der er verificerbart, overhovedet er meningsfuldt, som fx den logiske positivisme gjorde det. Men hvis man kun anerkender den type sprog som middel til erkendelse, afskærer man sig fra at erkende noget om verden, som den kan se ud uden for sprog og logik. Uanset om fx kærlighed, had, tro og tvivl kan forklares rationelt og logisk, opleves de som regel ikke sådan, og det kan derfor være meningsfuldt at skrive om dem i et andet sprog, hvor ordene, som Brooks siger i citatet ovenfor, angiver klynger eller sværme af meninger, og hvor fokus ligger på ordenes meningspotentiale og ikke bare på den umiddelbare betydning. Kun hvis sproget er i bevægelse, kan det sige noget om det, der måtte ligge uden for sproget, det der ikke uden videre kan sættes ord på. Det er poesiens projekt ved hjælp af et associerende og til tider decideret utydeligt sprog at skabe klynger af mening. Det betyder ikke, at digte ikke kan have en indre logik, blot at denne logik ikke nødvendigvis er formel logik; også et ord som logik rummer flere betydninger. For mig at se er der ingen grund til at betragte striden mellem de forskellige anskuelser af sproget og den virkelighed, det på en eller anden måde korrelerer til, som et nulsumspil, hvor den ene opfattelse kun kan styrkes, hvis den anden svækkes, eller hvor kun den ene ville kunne være sand. Dette ville jo netop være at overgive sig til den logik og rationalitet, som ikke rummer hele sandheden om verden, eller i hvert fald ikke fyldestgørende forklarer mennesker den verden, de oplever. Begge opfattelser kan bruges og repræsenterer forskellige måder at erkende og beskrive virkeligheden på. Måske kan spændingen imellem dem ligefrem være frugtbar. I Bobergs digte frustrerer spændingen mellem en rationel og en irrationel virkelighedsopfattelse jeget og er dermed med til at skabe energi i digtene. 17

18 Forfatterskabet Hvæsende på mit øjekast (1984) Allerede i debuten ses fascinationen af døden og lysten til at følge dødsprocessen hele vejen ned i jorden, hvor et håb om genopstandelse også fødes. De første tre linjer i den første bog i forfatterskabet lyder således: Under barken er kødet og fibrene og de ædende insekter under græsset er jord under jord er de døde og ormene og mineralerne og springende kilder 41 Vi hører senere om knogler langsomt glidende over knogler i Lys 42 og om den underjordiske by, hvor den smukkeste organiske orden herskede i Dagene tilhørte os; 43 sådanne billeder og temaer bliver kendetegnende for forfatterskabet. Livet søges indskrevet i de døde fysiske ting, der fokuseres på processer og overgange. Fra starten af forfatterskabet er trangen til at overskride grænser og nedbryde forventninger stærk, som i det korte digt Transcendens: Jeg går fra gaden ind i objekternes geometri og knoglerne begynder at spille musik en skov hvis alder bliver synlig når lyden åbner det blinde øje 44 Digtet benytter sig af bevidst forvirring af begreberne, det påkalder sig ikke en bestemt betydning, men skaber snarere betydning i samspil med læseren og en omverden, der forandrer sig. Digtet skaber dissonans ved at sammensætte tilsyneladende uforenelige størrelser, lyden åbner et blindt øje, og knoglerne spiller musik. Det skaber transcendens, idet det lader forskellige værensområder række ind over hinanden. Modsætningen mellem 41 Boberg (1984): 9 42 Ibid: Ibid: Ibid: 22 18

19 gaden og objekternes geometri kan ses som modsætningen mellem det virkelige liv og de beregninger, vi kan lave af det. Men det kan også være, at bevidstheden vælger at anskue omgivelserne som matematiske mirakler i stedet for som kedelig almindelighed. I debuten ser vi også kimen til de rejsebeskrivelser, der senere skulle gøre Boberg kendt i en bredere offentlighed. I afsnittet Sol rejser jeget rundt i Afrikas ørken. 45 Det er den samme rejse, som skildres i Breve fra Sudan fra Sølvtråden (1996), det første bind i rejsetrilogien. Ud af mit liv (1985) I forfatterskabets anden digtsamling fortsættes udforskningen af jegets plads i verden dets væren. Ove Ancker skriver i sin anmeldelse: Boberg behandler ikke blot en række basale forhold ved væren fra filosofisk eller intellektuelt hold, han skriver en måde at være til på. 46 Hermed lægger Ancker op til transcendens mellem filosofi og intellektualitet på den ene side, og poesi på den anden side. Poesien kan række igennem filosofiens og intellektualitetens problemstillinger, fordi den tillader paradokset. Ancker fremhæver Bobergs sans for tvetydighed: Det allermest fascinerende ved Bobergs digte er tvetydigheden. Boberg har en fantastisk evne til at fremskrive modsat rettede stemninger uden det er muligt at afgøre, hvor værdien lægges. 47 Det tvetydige og det paradoksale er beslægtede begreber og vigtige elementer i Bobergs forfatterskab, hvor modpoler sættes op imod hinanden, uden at den ene tillægges større værdi end den anden. Et eksempel er nærhed og afstand: Kan man bevæge sig gennem 45 Ibid: Ancker (1986) 47 Ibid. 19

20 så mange rum at man aldrig nærmer sig andet end afstand Hvor mange gange skal man dø for at mærke man lever 48 Sådan lyder det korte digt Kan man, og det er et typisk Boberg-digt i sin stædige fastholden af modsætninger og sin vilje til at sætte dem i spil og gøre dem nødvendige for hinanden. Der gives ikke liv uden død, hvis man bliver ved at bevæge sig og nærme sig nye ting, er det i virkeligheden afstanden, man nærmer sig. Digtet er paradoksalt; det er ikke svært at fortolke, det udelukker bare fortolkning forstået som noget, der forklarer, hvad digtet betyder, i stedet lægger det op til associationer, ikke mindst læserens egne. I Ud af mit liv ses konturerne af flere temaer, der vil blive kendetegnende for forfatterskabet fx døden som organisk proces, som jeg var inde på ovenfor i Hvæsende på mit øjekast, og trangen til at finde meningen med det hele svaret så at sige: Hvad er det der driver os mod fremmede kyster hvor skummet sprøjter højt oppe under de grønne stjerner Det er jagten der driver os fremad Det aldrig besvarede spørgsmål 49 Hvid glød (1986) I langdigtet Hvid glød udforskes jegets forhold til en omverden, der bl.a. manifesterer sig som spejle, drømme og universets nedbrydning gennem tid. Jeget søger ud gennem sig selv, men fastholder konfrontationen med døden og meningsløsheden og oplever mod slutningen forløsning. Denne udvikling vil jeg også kortlægge i gennemgangen af Vor tids historie og Digte I slutningen er jeget forløst, det er fri af mit had, fyldt af min dag, og der tales der om rummet 48 Boberg (1985): Ibid: 70 20

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Kanalisering. Den Gyldne Portal Hjemmeside: http://dengyldneportal.dk. Side 1 af 9

Kanalisering. Den Gyldne Portal Hjemmeside: http://dengyldneportal.dk. Side 1 af 9 Kanalisering Side 1 af 9 Indholdsfortegnlse over kanalisering Side Forside 1 Denne indholdsfortegnelse du læser i nu 2 Generelt om kanalisering 3-5 Kanaliserings teknik og bevidst/ubevidst medie virksomhed

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Spillederkompendie 1

Spillederkompendie 1 Spillederkompendie 1 Kære Spilleder Dette hæfte indeholder noter og oversigter til afvikling af Verdens Ende. Brug hvad du kan, og hvad du har det bedst med. Rigtig god fornøjelse. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere