Thomas Bobergs forfatterskab fra med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Bobergs forfatterskab fra 1984-1999 med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990"

Transkript

1 Thomas Bobergs forfatterskab fra med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990 Speciale af Jens Thomas Rude Andersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Dansk November 2007 Vejleder: Sune Auken

2 Indhold: 4: Indledning 6: Teori 7: Strukturen i moderne lyrik 13: The Heresy of Paraphrase 16: Perspektivering af teorien sprog og virkelighed 18: Forfatterskabet : Hvæsende på mit øjekast (1984) 19: Ud af mit liv (1985) 20: Hvid glød (1986) 22: Slaggedyret (1987) 25: Vor tids historie (1989) 25: Jeget og omverdenen 32: Tro, tvivl og kærlighed 38: Jord, drøm, død og skæbne 43: Tidens flod 47: Digte 1990 (1990) 47: Præsentation af Digte 1990 og sammenligning af Digte 1990 og Vor tids historie 57: Sort over hvid 59: Blindspor 65: Dynger 70: Sne og ild, Strømmende, Dedikation 74: Afskeds lys 80: Fremover 2

3 85: Forfatterskabet : Marionetdrømme (1991) 90: Vandbærere (1993) 94: Pelikanens flugt (1994) 100: Sølvtråden (1996) 106: Under hundestjernen (1997) 110: Afslutning 114: Litteratur 117: Abstract The writings of Thomas Boberg from

4 Indledning Der er en grundlæggende splittelse i Thomas Bobergs forfatterskab mellem, hvad man kan kalde en rationel og en irrationel virkelighedsopfattelse. I ren form spiller de begge fallit overfor digterens poetiske syner, men efter en poetisk udforskning af opfattelserne og deres konsekvenser for jeget og verden nås en anden og dybere fortælling om genkendelse og afsked. Der opnås en livsanskuelse, som ikke handler om at udelukke det ene på bekostning af det andet, i stedet giver digtene plads til tilsyneladende uforenelige virkelighedsopfattelser. Den rationalistiske opfattelse involverer en verden af fysiske ting, som det lyriske jeg føler sig fremmed overfor, fordi det ikke kan finde plads til sine tanker og syn, som i høj grad udgør dets verden. I første afsnit af digtet Den halve sandhed fra Vor tids historie artikuleres splittelsen tydeligt: Det levede liv er en drøm, den fysiske verden, der ligger bagved, kan opfattes som en zone af gold tid og endeløse nøgne gader hvor en tør / vind blæser. 1 Digtet, som jeg vender tilbage til under gennemgangen af Vor tids historie, viser, at opdelingen af verden i noget åndeligt og noget materielt bliver paradoksal. Modsætningsparret rationalitet og irrationalitet hænger sammen med andre modsætningspar, jeg også vil benytte: fx fysik og metafysik, materialitet og åndelighed, naturvidenskab og magi, virkelighed og drøm. Man kan til dels se en overordnet modsætning mellem ordene på venstresiden og ordene på højresiden, men man kan ikke sætte lighedstegn mellem fx en virkelig verden og en fysisk verden. Et skema kunne se sådan ud: Rationalitet Fysik Materialitet Naturvidenskab Virkelighed Irrationalitet Metafysik Åndelighed Magi Drøm 1 Boberg (1989): 55 4

5 Der er tale om pejlemærker, som man kan se både Bobergs digte og den anvendte sekundærlitteratur pendle imellem. I løbet af specialet vil flere ord blive benyttet, ovenstående skema er ment som en hjælp til at forstå tankegangen i specialet og har ingen særlig værdi derudover. Jeg vil undersøge, hvordan de forskellige og tilsyneladende uforenelige virkelighedsopfattelser får plads i digtene, og jeg vil vise, hvordan de udvikler sig, således at en gradvis mere positiv og afbalanceret virkelighedsopfattelse eller livsanskuelse får plads. Denne proces er dialektisk de forskellige virkelighedsopfattelser udelukkes ikke, men indoptages i den dybere fortælling der nås frem til. Dette speciale beskæftiger sig især med Vor tids historie og Digte 1990 de to bøger, som Boberg udgav i henholdsvis 1989 og Jeg vil give korte introduktioner til de bøger, han udgav før Vor tids historie, og lidt længere introduktioner til og indimellem perspektiveringer af de bøger han udgav efter Digte 1990 til og med Under hundestjernen (1997). Disse introduktioner, eller værkpræsentationer, er ment som en ramme om den centrale del af specialet, der er gennemgangen af de to førstnævnte bøger. I afslutningen perspektiveres til forfatterskabets formentlig mest kendte bog: Americas (1999). 5

6 Teori I teorien tager jeg udgangspunkt i første halvdel af Hugo Friedrichs Strukturen i moderne lyrik (1956), dvs. de første tre kapitler, hvor Friedrich først giver et signalement af og historisk tilbageblik på den nutidige lyrik og derefter vier et kapitel til henholdsvis Baudelaire og Rimbaud. De sidste to kapitler om Mallarmé og europæisk lyrik i det tyvende århundrede kommer jeg ikke ind på i dette speciale. Boberg omtaler Strukturen i moderne lyrik i tredje bind af sine rejseminder Invitation til at rejse (2003) som et værk, han (eller fortælleren i rejsebøgerne) stødte på i sin ungdom bl.a. gennem en anbefaling fra sin litteraturinteresserede onkel. 2 Friedrichs bog er velegnet teori til netop Bobergs forfatterskab, fordi den beskæftiger sig med modernitetens problemer med at fastholde åndeligheden i en verden, der udfyldes mere og mere af det materielle. Denne splittelse berører klassiske diskussioner, som man kan iagttage mange steder både i nutiden og fortiden. Jeg vil i dette speciale, på baggrund af den teori jeg omtaler, primært vise, hvordan dette skisma mellem rationalitet og irrationalitet, fysik og metafysik, er særdeles vigtigt i Bobergs forfatterskab. I tidsskriftet Fredag skrev Boberg i 1990, at han for at finde en retning i det, han skrev, havde læst og genlæst en række digtere, bl.a. nævner han Baudelaire og Rimbaud, som Friedrich også behandler indgående. Derudover nævner han Claussen, som jeg vil komme nærmere ind på især under gennemgangen af Digte 1990, og Bull, Byron, Pound og Vallejo, som jeg ikke vil komme ind på. 3 Jeg vil bruge Per Thomas Andersens Dekadense i nordisk litteratur (1992) for at uddybe overgangen mellem romantik og modernitet Boberg er modernist, men med romantiske træk. Jeg vil endvidere inddrage Cleanth Brooks The Heresy of Paraphrase fra The Well Wrought Urn (1947) for at fokusere på det poetiske sprog, og hvordan det adskiller sig fra almindeligt sprog. 2 Boberg (2003): Boberg: Det ubetrådte rum (1990): 17 6

7 Strukturen i moderne lyrik Friedrich forsøger at definere træk ved moderne lyrik, som adskiller den afgørende fra tidligere tiders lyrik. Han anser Rimbaud og Mallarmé for at være grundlæggerne af moderne lyrik og Baudelaire for deres forløber, 4 og hovedparten af hans bog er viet disse digtere. Moderne lyrik opstod, da poesien (og den litterære kritik) kom i opposition til samfundet i løbet af 1800-tallet. Indtil da befandt poesien sig i samfundets ekkorum, 5 hvilket kan forstås sådan, at den uselvstændigt afspejlede samfundsforhold. Poesien var den del af samfundet, der var poesi, og som sådan var den adskilt fra andre genrer, men ikke i egentlig opposition til det bestående. Men overfor et samfund, der var sysselsat med økonomisk at sikre tilværelsen og præget af den videnskabelige løsen verdensgåder, insisterede den moderne poesi, der opstod, på det abnorme, på en befalende fantasi, på en ind i det ubevidste udvidet inderlighed og på spillet med en tom trancendens. 6 Fra at leve op til forventninger om harmoni, lovmæssighed og idealisering bevæger poesien sig i moderniteten mod fx angst, forvirring og intethed. 7 Man kan sige, at moderne lyrik anser et samfund, der søger det gennemskuelige og fattelige, for at reducere verden til en ligning, man kan finde løsningen på, hvis man regner længe nok. I stedet søger moderne lyrik at åbne verden ved at søge ind i fx det dunkle, hæslige, hemmelighedsfulde eller abnorme; man kunne sige det, der er ubrugeligt for nytteberegninger, markedsanalyser og lignende. Dette kan medføre, at moderne lyrik bliver svær at forstå for mennesker, der dannes i et samfund, hvis mål er en verden baseret alene på rationalitet. Megen lyrik kan opleves som svært tilgængelig og dunkel, især læst på tidslig eller kulturmæssig afstand, men moderne lyrik er bevidst dunkel, den søger dunkelheden: Der kan ligge en vis berømmelse i ikke at blive forstået, skrev Baudelaire. På den baggrund tilråder Friedrich læsere af moderne lyrik, at de vænner deres øjne til den dunkelhed, den 4 Friedrich (1968): Ibid: 20 6 Ibid: 20 7 Ibid:

8 hylder sig i. 8 Læseren fascineres af denne dunkelhed, 9 og dette sammenstød mellem dunkelhed og fascination er et eksempel på, at moderne lyrik skaber dissonans. Andre eksempler er sammenstød mellem på den ene side det arkaiske og okkulte og på den anden en skarp intellektualitet; og på den ene side sproglig præcision og klarhed og på den anden indholdsmæssig uafklarethed. 10 Mislydene, der opstår, når disse svært forenelige begreber sættes sammen, kan opfattes skabende. Det moderne digt vil ikke nøjes med virkeligheden, men indoptager evt. rester af den i sin drift mod frigørelse fra virkelighedens rammer. På den måde kan det skabe sin egen virkelighed frigjort fra den rumlige, tidslige, saglige og sjælelige orden. 11 Moderne lyrik ønsker således at skabe og forvandle i stedet for at iagttage og beskrive verden, den søger bort fra et personligt jeg og nærmer sig en digtende intelligens i en oplevelse af flerstemmighed og ubetingethed ved den rene subjektivitet, som ikke yderligere er delelig i enkelte følelsesværdier. 12 I kernen af denne rene subjektivitet, der har fjernet sig fra digteren som privatperson, findes flerstemmighed. Det kan således lade sig gøre at sætte temaer og motiver op mod hinanden i en dramatisk diskurs, så en kamp kan foregå i jeget mellem indstillinger til verden, der er modstridende, men ikke af den grund indordnes hinanden. 13 Moderne lyrik går på opdagelse i den skabende dissonans, der kan opstå i fri, kompromisløs, fordomsfri og diskuterende sprogbrug. Moderne digtning bliver aggressiv dramatisk; 14 som vi skal se, bruger også Brooks ordet dramatik om poesi. At modstridende indstillinger kan sættes sammen i et jeg med svage eller ingen konturer, uden at udelukke eller indordne sig under hinanden, vil være en bærende pointe i min gennemgang af Vor tids historie og Digte Modernismen kommer hos Friedrich i høj grad til at handle om, at lyrikken bevæger sig udover det normale, bryder grænser ned, søger det tomme, det hæslige, det abnorme 8 Ibid: 16 9 Ibid: Ibid: Ibid: 16 (jf. evt. s. 36 om Baudelaires metode) 12 Ibid: Ibid: Ibid: 17 8

9 etc. Men den søger ikke sådanne begreber som direkte modsætninger eller modpoler til det indholdsrige, det skønne, det normale; i moderne lyrik er en sådan forskelstænkning opløst. 15 Der er i moderne lyrik ikke en logisk konsistent bagvedliggende mening, man skal finde i digtets symbolsprog. Meningen opstår i samspil med omgivelserne, det er også deres ansvar at tillægge ordene betydning. Moderne lyrik har ikke noget bestemt at sætte i stedet for den virkelighedsopfattelse, den afviser. Man bør snarere være opmærksom på, hvordan den lægger op til forvandling af såvel sproget som verden. 16 Friedrich fremhæver bl.a. Rousseau som teoretisk oplægger til modernismen. 17 Rousseau formår i sit alderdomsværk Les Rêveries du promeneur solitaire at udtrykke en førrationel viden om eksistensen, som også opløser den mekaniske tid i en indre tid. I det hele taget lykkes det i Rousseaus skrifter at ophæve forskellen på fantasi og virkelighed, således at ideen om en skabende fantasi (træder) frem, hvis ret det er, ved hjælp af subjektets magt til frit at disponere, at skabe det, som ikke er, og sætte det over det, som er. 18 Fantasien bliver for Rousseau absolut og kan ikke forventes at skulle måle sig med logik og saglighed. Tværtimod giver fantasien mennesket mulighed for at skabe noget bedre end det, der er, selvom den kender sin bedrageriskhed. 19 Dette forhold er naturligvis paradoksalt; lyrikken fjerner sig fra virkeligheden vel vidende, at det er umuligt; hos Brooks bliver det paradoksale helt nødvendigt for poesien. Friedrich skriver videre om romantikken som nødvendigt udgangspunkt for modernismen, han hævder, at Moderne digtekunst er afromantiseret romantik, i romantikken opdager Chateaubriand tungsindet, der ikke omfatter nogen genstand og Dekadencebevidstheden folder sig ud Ibid: Ibid: Ibid: (Udover Rousseau fremhæver Friedrich især Diderot og Novalis som oplæggere til modernismen) 18 Ibid: Ibid: Ibid:

10 I sin doktorafhandling Dekadanse i nordisk litteratur (1992) beskæftiger Per Thomas Andersen sig ligeledes med overgangen mellem romantik over dekadence til (post)modernisme. Han gennemgår, hvordan romantikken befinder sig i opposition til oplysningstidens rationalisme, 21 og beskriver, hvordan den romantiske følsomhed forberedte en autonomisering af følelseslivet; den romantiske helt udvikler en følsomhed, der er i opposition til den omgivende rationalitet, der præger samfundet som følge af oplysningstiden. Splittelsen mellem den romantiske, følsomme helt og det omgivende, reflekterende samfund rykker ind i den dekadente helt, og refleksionen og følelsen kommer til at stå like opposisjonelt til hverandre i den dekadente heltens personlighet som de gjorde i den romantiske heltens opposisjon til rasjonalismen. 22 Denne splittelse mellem sentimentalitet og følsomhed overfor rationalisme er et gennemgående tema hos Boberg. Han skriver i postmodernismen, men hans digte har rod i gamle idehistoriske konflikter, der har udviklet sig fra oplysningstiden over romantikken og dekadencen/symbolismen til (post)modernismen. Selvom modernismen kan fremkalde en nesten ekstatisk glede ved å føle seg frisatt fra fortiden, 23 og vi således kan færdes som glade nihilister i en postmodernisme, hvor væren er i fremtrædelsen, står vi i nutiden stadig overfor en fortryllelsesophævet, afmytologiseret og delegitimeret verden, 24 der ikke giver os svar på de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen. Boberg formår at holde kursen ind mod kernen af konflikterne, fordi han ikke er bange for at stille de grundlæggende spørgsmål og ikke kan tage til takke med overfladiske svar. Han er agnostisk-skeptisk i sit udgangspunkt qua sin epoke frisat fra religiøs og kulturel dogmatik og overtro fastholder han tomheden i den gennemrationaliserede moderne verden. Baudelaire vendte sig ligeledes mod den rationelle verden, der omgav ham, han mente ikke, det var den form for modernitet, poesien skulle forsøge at ligne. Friedrich skriver: 21 Andersen (1992): Ibid: Ibid: Ibid: og 581, via Friis (1985): 5 10

11 Baudelaires fordømmelse af fotografiet ligger på samme plan som hans fordømmelse af naturvidenskaberne. Den naturvidenskabelige gennemtrængende erkendelse af verden bliver af det kunstneriske sind følt som en indsnævring af verden og som tab af mysteriet, og dets svar derpå er fantasiens ekstreme magtudvidelse. 25 I dag tales der ofte om, at også fotografiet lyver, det foregiver at gengive virkeligheden, men viser kun et udsnit af den. Fotografiet gengiver uafviseligt dette udsnit korrekt, men det betyder ikke, at alt, man kan se på et billede, er forklaret på billedet, eller at det, man ser, ikke kan være decideret misvisende i forhold til en større sammenhæng. På samme måde forklarer naturvidenskaben uafviseligt elementer ved verden og fremviser uafviseligt resultater, men det betyder ikke, at verden er forklaret, når dens elementer har været igennem en naturvidenskabelig analyse. Baudelaire og andre kunstnere føler naturvidenskaben som gennemtrængende og indsnævrende, fordi den ofte forsøger at udfylde verden i dens totalitet og tage patent på, hvordan man må forklare verden hvad der kan være sandt. Heller ikke Rimbaud føler sig til rette i den mekaniserede, rationelle verden og søger på radikal vis det tomme mysterium som en indholdstom spændingspol. Han bæres af en enorm energi og en stærk trang til at bryde ud af almindelighedens og virkelighedens rammer. Friedrich skriver: Den eruptive trængen ud over virkeligheden er primært udledningen af denne eruptive trang selv, dernæst deformeringen af virkeligheden til billeder, som nok er irreale, men ikke tegn for en ægte transcendens. Det ukendte forbliver også hos Rimbaud en indholdstom spændingspol. Den poetiske skuen ser gennem en bevidst søndersprængt virkelighed ind i det tomme mysterium. 26 Friedrich siger, der ikke er tale om en ægte transcendens, og at det ukendte forbliver en indholdstom spændingspol. Det er bemærkelsesværdigt, at Friedrich bruger en stor del af sin bog på at beskrive vejen hen imod et slags metafysisk gennembrud til en anden side, men at han helst vil blive i området omkring bruddet og kun indirekte eller antydningsvis 25 Friedrich (1968): Ibid: 65 11

12 vover sig om på en anden side. Fokus ligger på driften og udledningen, målet negligeres som regel, eller det anses for en illusion. Der er ingen tvivl om, at han anser driften eller trangen mod denne tomme transcendens som helt central for forståelsen af moderne lyrik, som derfor beskrives mere adækvat med negative end positive betegnelser, der forstås beskrivende, ikke nedsættende. 27 Jan Rosiek skriver i Andre spor (2003) om Strukturen i moderne lyrik: Udviklingen fra Baudelaire til Mallarmé kortlægges som en stadig øget derealisering og depersonalisering; med andre ord, der bliver mindre og mindre efterlignet og genkendelig virkelighed, herunder et lyrisk subjekt, som læseren kan identificere sig med. 28 Der bliver mindre genkendelig virkelighed Friedrichs bog såvel som de forfatterskaber, den beskæftiger sig med, fyldes ud af en drift mod intethed, forvirring, hæslighed, hemmelighedsfuldhed etc., hvilket fører videre mod jegets opløsning. I jegets opløsning ligger også en åbning mod altet eller mere grundlæggende kræfter. Dette vil jeg også vise i gennemgangen af Bobergs digte. De modernistiske digtere oplever en ødelagt og derfor bevægelig virkelighed. Dette forhold giver frihed. For mig at se forsvinder det transcendente og metafysiske ikke nødvendigvis fra tilværelsen det lykkes ikke positivismen og materialismen at fylde verdensbilledet ud i stedet opleves det metafysiske nu som mysterium, ikke som artikuleret (religiøs) forestilling. Dette speciale vil sandsynliggøre en metafysisk eller religiøs søgen i Bobergs forfatterskab, som dog ikke er absolut, idet denne søgen, især i Vor tids historie, igen og igen løber panden mod det umulige i at finde bevis for sine forestillinger. Det umulige i et sådant bevis legitimerer i første omgang en ateistisk eller epistemologisk afvisning af muligheden for at transcendere virkeligheden; i Digte 1990 breder søgningen sig ud og bliver mere metafysisk. Denne bevægelse fra epistemologi til metafysik vil jeg uddybe undervejs i gennemgangen af de to digtsamlinger. 27 Ibid: Rosiek (2003): 18 12

13 Friedrich beskriver i forlængelse af Novalis og Poe poesiens hengivelse til magiske sprogkræfter; dette forekommer i moderne lyrik, fordi den fokuserer på den før-sproglige tone indholdet er noget, der dukker op, idet det bærer på klanglige kræfter og deres bevægelser. Det er tale om, at poesien er i stand til at formidle oprindelige kræfter, der ligger uden for sproget. 29 Denne evne kan man kalde magisk, men man kan også pege på, at sproget er genstand for filosofiske og videnskabelige undersøgelser, og at dets status langt fra er afklaret. Også under gennemgangen af Rimbaud forholder Friedrich sig til poesiens forhold til det overnaturlige ; han bruger ikke selv dette ord, men det er for mig at se en rimelig betegnelse at anvende for ord som magi og alkymi. Friedrich afviser, at Rimbaud skulle have stået i forbindelse med okkulte kredse og skriver så: Poesiens tilnærmelse til magi og alkymi er siden 1700 tallet blevet almindelig skik og brug; man behøver bestemt ikke at tage den bogstavelig. Men hvad der tages alvorligt ved denne tilnærmelse er, at den i den poetiske proces er en parallel til den magiske og alkymistiske operation, som vil forvandle uædle metaller til guld ved hjælp af et hemmelighedsfuldt stof. At moderne poesi i stigende grad og op til i dag betoner en sådan analogi, hører sammen med den specielt moderne tilbøjelighed til at lade poesien være spændt ud mellem intellektualitet og arkaisk hemmelig trolddom. 30 Poesien er spændt ud mellem intellektualitet, hvad der ligger tæt op af rationalisme, og trolddom, hvad der ligger tæt op af det oversanselige, irrationelle. Denne spænding vil jeg udforske hos Boberg. I det meste af Vor tids historie medfører spændingen frustration, mens der i Digte 1990 foregår nogle sproglige operationer, som skaber balance mellem de tilsyneladende uforenelige poler. Om det så er en magisk proces, vil jeg lade være op til læseren at bedømme. The Heresy of Paraphrase I The Heresy of Paraphrase, afslutningskapitlet i The Well Wrought Urn af Cleanth Brooks, advares der mod at opfatte digte som udsagn. Det er nødvendigt, når man taler 29 Friedrich (1968): Ibid:

14 eller skriver om digte at komme med udsagn om digtet at parafrasere det men digtets kerne er ikke (logiske) udsagn, for så kunne digteren bare have skrevet en artikel eller noget andet prosa; det, digte vil sige, kan ikke siges med normalsprog. 31 På den måde åbner poesien i kraft af sin form for andre opfattelser af virkeligheden end dem, videnskaben og logikken kan beskrive. Poesien er paradoksal, flertydig og ironisk, i hvert fald hvis man ser det afbrudte og usammenhængende sprog fra et rationelt ideal. Brooks beskriver, hvordan strukturen i et digt formidler skønheden i en helhed eller et mønster, som han mener bør gives forrang frem for de enkelte dele, da digtet ellers reduceres til blot at være en buket af smukke, men isolerede genstande. Begrebet struktur skal her forstås som a structure of meanings, evaluations, and interpretations ; en struktur som forsøger at forbinde modsætninger og sætte det uens sammen i positive helheder ikke i et forsøg på at lade noget forsvinde, men i et forsøg på at få tingene til at vokse. 32 I forsøget på at afdække digtets struktur i en fortolkning er termer som paradoksal og flertydig måske frustrerende for læserne af fortolkningen, men de har den fordel, at de i modsætning til mere konventionelle termer ikke er misvisende ved at foregive, at digtet er et udsagn. Bogen er skrevet i Nykritikkens æra og er her i overensstemmelse med en af dens traditioner: at lade tekstens egne spændinger og tvetydigheder vise teksten som en organisk helhed med flere meninger. Den mere konventionelle tilgang til læsninger af lyrik lader Brooks repræsentere ved en forestilling om, at digte er udsagn, som er sande eller falske og mere eller mindre vellykket formulerede. Denne enten/eller-tilgang til digtene er svær at bryde, når den først er sat i gang og risikerer nemt at tvinge læseren til fx at skulle vælge mellem at koncentrere sig enten om digtets virkelige aspekter de politiske, videnskabelige eller filosofiske eller om digtets form løsrevet fra enhver menneskelig erfaring. 33 Sådan en tilgang til digtlæsning lukker og begrænser i stedet for at åbne og udvide, den negligerer digtet som digt for i stedet at se det som en tom form, hvorigennem logisk dechifrerbare budskaber lader sig tyde. Digtet den lyriske form bliver hermed totalt overflødig, der bliver ingen plads til samspillet mellem form og indhold, de ses i stedet som isolerede fra hinanden. Men den lyriske form spiller netop 31 Brooks (1971): Ibid: Ibid:

15 sammen med indholdet om at vise verden i bevægelse og udvikling og ikke med den faste kerne, normalsproget kan foregive at give adgang til. Digte kan ikke oversættes, en analyse må ikke blive et forsøg på at vise, hvad digtet egentlig siger, Brooks kalder en sådan tilgang kættersk. Parafrasen må indgå i en organisk relation mellem elementerne i fortolkningen af digtet, men den må ikke få forrang i forsøget på at begribe digtets indre struktur. 34 Digtets indre struktur er ikke logisk entydig, for den er ikke stillestående som fx et grammatisk udtryk, der kan analyseres, men derimod i bevægelse som fx et teaterstykke. 35 Her bruger Brooks vellykket en metafor, teater eller drama, til at beskrive poesi og på den måde få sagt noget om poesi, som han ikke ville kunne sige, hvis kravet var, at han skulle komme med en logisk beskrivelse af, hvad poesi er. Han får nemlig ved hjælp af metaforen sagt, at poesi er spændingsfyldt, levende og skal spilles og opleves mere end læses; poesi er som drama mere noget, der sker, end noget der er. For at beskrive denne mere levende struktur fremhæver Brooks som sagt termerne paradoks, flertydelighed og ironi. Ironi skal ikke bare forstås som satire, men i højere grad som et middel til at afdække uoverensstemmelser i teksten. Uoverensstemmelser gennemtrænger ifølge Brooks al poesi i væsentlig højere grad, end hvad den konventionelle kritik på det tidspunkt hidtil havde villet tillade. 36 Også paradokset er vigtigt for at forstå, hvordan sproget virker i poesien; i indledningskapitlet til The Well Wrought Urn nævner Brooks videnskabsmænd som nogle, der behøver et sprog renset for paradokser, mens digtere nødvendigvis må benytte sig af paradokser for at få deres budskab frem. Ifølge Brooks har man en tendens til at tænke på paradokset som noget polemisk og sofistisk noget intellektuelt snarere end følelsesladet. 37 Men digternes sprog må være paradoksalt og modsætningsfyldt, fx når de beskæftiger sig med kærligheden, for hvad er der tilbage af kærligheden, hvis den skal beskrives i et klart og logisk sprog? 38 Dette vil give problemer, når man skal skrive videnskabeligt om netop poesien, for hvis poesiens kerne ikke kan beskrives logisk, mens videnskaben skal benytte et logisk sprog, også når den beskæftiger sig med poesi, hvordan er det så muligt at få de to 34 Ibid: Ibid: Ibid: Ibid: 1 38 Ibid: 13 15

16 erkendesfærer til at hænge sammen i videnskabelige arbejder om poesi? Et kort svar kunne være, at videnskaben om poesien netop ikke skal oversætte poesien til normalsprog men prøve at redegøre for dens virkemidler. Et andet kort svar kunne være, at netop fordi poesien er flertydig, er det umuligt at oversætte den altså udtømme et digts betydning; enhver konklusion angående digtets betydning er foreløbig og åbner blot digtet for yderligere fortolkning. Perspektivering af teorien sprog og virkelighed Brooks bruger ironi og paradoks i bred forstand som flertydigt sprog, der er fyldt med konnotationer i modsætning til videnskabeligt sprog, der i princippet bare skal denotere. Dette skisma peger på en diskussion om sprogets status, som for mig at se hænger sammen med den for specialet mere grundlæggende diskussion om forholdet mellem to forskellige livsopfattelser eller virkelighedsopfattelser, som fx kan kaldes rationel og irrationel. Det er ikke dækkende udtryk, for hvis verden ikke kan forklares alene med rationalitet, er det ikke rationelt at forsøge at gøre det. Men måske kan man alligevel få noget ud af modsætningsparret rationalitet og irrationalitet. Brooks skriver: rationally considered, the ideal language would contain one term for each meaning, and the relation between term and meaning would be constant. But the word, as the poet uses it, has to be conceived of, not as a discrete particle of meaning, but as a potential of meaning, a nexus or cluster of meanings. 39 Den første opfattelse, som Brooks skitserer, kaldes også nomenklaturopfattelsen og var tidligere den herskende opfattelse af, hvordan sproget fungerede, indtil moderne tanker om, at sproget er levende og i konstant udvikling, slog igennem. 40 Brooks skriver ikke, at sproget (det ikke-poetiske sprog) er en nomenklatur, blot at det ud fra et rationelt synspunkt ville være ideelt, hvis det var. 39 Ibid: fx Peirce, den sene Wittgenstein 16

17 Opfattelsen af, hvordan sproget fungerer, ændrede sig en del i løbet af det 20. århundrede; men det, at man er gået væk fra opfattelsen af sproget som en nomenklatur, betyder ikke, at man ikke kan stræbe efter et sprog, som er så analytisk klart og logisk som muligt eller hævde, at kun det, der er verificerbart, overhovedet er meningsfuldt, som fx den logiske positivisme gjorde det. Men hvis man kun anerkender den type sprog som middel til erkendelse, afskærer man sig fra at erkende noget om verden, som den kan se ud uden for sprog og logik. Uanset om fx kærlighed, had, tro og tvivl kan forklares rationelt og logisk, opleves de som regel ikke sådan, og det kan derfor være meningsfuldt at skrive om dem i et andet sprog, hvor ordene, som Brooks siger i citatet ovenfor, angiver klynger eller sværme af meninger, og hvor fokus ligger på ordenes meningspotentiale og ikke bare på den umiddelbare betydning. Kun hvis sproget er i bevægelse, kan det sige noget om det, der måtte ligge uden for sproget, det der ikke uden videre kan sættes ord på. Det er poesiens projekt ved hjælp af et associerende og til tider decideret utydeligt sprog at skabe klynger af mening. Det betyder ikke, at digte ikke kan have en indre logik, blot at denne logik ikke nødvendigvis er formel logik; også et ord som logik rummer flere betydninger. For mig at se er der ingen grund til at betragte striden mellem de forskellige anskuelser af sproget og den virkelighed, det på en eller anden måde korrelerer til, som et nulsumspil, hvor den ene opfattelse kun kan styrkes, hvis den anden svækkes, eller hvor kun den ene ville kunne være sand. Dette ville jo netop være at overgive sig til den logik og rationalitet, som ikke rummer hele sandheden om verden, eller i hvert fald ikke fyldestgørende forklarer mennesker den verden, de oplever. Begge opfattelser kan bruges og repræsenterer forskellige måder at erkende og beskrive virkeligheden på. Måske kan spændingen imellem dem ligefrem være frugtbar. I Bobergs digte frustrerer spændingen mellem en rationel og en irrationel virkelighedsopfattelse jeget og er dermed med til at skabe energi i digtene. 17

18 Forfatterskabet Hvæsende på mit øjekast (1984) Allerede i debuten ses fascinationen af døden og lysten til at følge dødsprocessen hele vejen ned i jorden, hvor et håb om genopstandelse også fødes. De første tre linjer i den første bog i forfatterskabet lyder således: Under barken er kødet og fibrene og de ædende insekter under græsset er jord under jord er de døde og ormene og mineralerne og springende kilder 41 Vi hører senere om knogler langsomt glidende over knogler i Lys 42 og om den underjordiske by, hvor den smukkeste organiske orden herskede i Dagene tilhørte os; 43 sådanne billeder og temaer bliver kendetegnende for forfatterskabet. Livet søges indskrevet i de døde fysiske ting, der fokuseres på processer og overgange. Fra starten af forfatterskabet er trangen til at overskride grænser og nedbryde forventninger stærk, som i det korte digt Transcendens: Jeg går fra gaden ind i objekternes geometri og knoglerne begynder at spille musik en skov hvis alder bliver synlig når lyden åbner det blinde øje 44 Digtet benytter sig af bevidst forvirring af begreberne, det påkalder sig ikke en bestemt betydning, men skaber snarere betydning i samspil med læseren og en omverden, der forandrer sig. Digtet skaber dissonans ved at sammensætte tilsyneladende uforenelige størrelser, lyden åbner et blindt øje, og knoglerne spiller musik. Det skaber transcendens, idet det lader forskellige værensområder række ind over hinanden. Modsætningen mellem 41 Boberg (1984): 9 42 Ibid: Ibid: Ibid: 22 18

19 gaden og objekternes geometri kan ses som modsætningen mellem det virkelige liv og de beregninger, vi kan lave af det. Men det kan også være, at bevidstheden vælger at anskue omgivelserne som matematiske mirakler i stedet for som kedelig almindelighed. I debuten ser vi også kimen til de rejsebeskrivelser, der senere skulle gøre Boberg kendt i en bredere offentlighed. I afsnittet Sol rejser jeget rundt i Afrikas ørken. 45 Det er den samme rejse, som skildres i Breve fra Sudan fra Sølvtråden (1996), det første bind i rejsetrilogien. Ud af mit liv (1985) I forfatterskabets anden digtsamling fortsættes udforskningen af jegets plads i verden dets væren. Ove Ancker skriver i sin anmeldelse: Boberg behandler ikke blot en række basale forhold ved væren fra filosofisk eller intellektuelt hold, han skriver en måde at være til på. 46 Hermed lægger Ancker op til transcendens mellem filosofi og intellektualitet på den ene side, og poesi på den anden side. Poesien kan række igennem filosofiens og intellektualitetens problemstillinger, fordi den tillader paradokset. Ancker fremhæver Bobergs sans for tvetydighed: Det allermest fascinerende ved Bobergs digte er tvetydigheden. Boberg har en fantastisk evne til at fremskrive modsat rettede stemninger uden det er muligt at afgøre, hvor værdien lægges. 47 Det tvetydige og det paradoksale er beslægtede begreber og vigtige elementer i Bobergs forfatterskab, hvor modpoler sættes op imod hinanden, uden at den ene tillægges større værdi end den anden. Et eksempel er nærhed og afstand: Kan man bevæge sig gennem 45 Ibid: Ancker (1986) 47 Ibid. 19

20 så mange rum at man aldrig nærmer sig andet end afstand Hvor mange gange skal man dø for at mærke man lever 48 Sådan lyder det korte digt Kan man, og det er et typisk Boberg-digt i sin stædige fastholden af modsætninger og sin vilje til at sætte dem i spil og gøre dem nødvendige for hinanden. Der gives ikke liv uden død, hvis man bliver ved at bevæge sig og nærme sig nye ting, er det i virkeligheden afstanden, man nærmer sig. Digtet er paradoksalt; det er ikke svært at fortolke, det udelukker bare fortolkning forstået som noget, der forklarer, hvad digtet betyder, i stedet lægger det op til associationer, ikke mindst læserens egne. I Ud af mit liv ses konturerne af flere temaer, der vil blive kendetegnende for forfatterskabet fx døden som organisk proces, som jeg var inde på ovenfor i Hvæsende på mit øjekast, og trangen til at finde meningen med det hele svaret så at sige: Hvad er det der driver os mod fremmede kyster hvor skummet sprøjter højt oppe under de grønne stjerner Det er jagten der driver os fremad Det aldrig besvarede spørgsmål 49 Hvid glød (1986) I langdigtet Hvid glød udforskes jegets forhold til en omverden, der bl.a. manifesterer sig som spejle, drømme og universets nedbrydning gennem tid. Jeget søger ud gennem sig selv, men fastholder konfrontationen med døden og meningsløsheden og oplever mod slutningen forløsning. Denne udvikling vil jeg også kortlægge i gennemgangen af Vor tids historie og Digte I slutningen er jeget forløst, det er fri af mit had, fyldt af min dag, og der tales der om rummet 48 Boberg (1985): Ibid: 70 20

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således: En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere