Supplement 14 Samarbejdspolitikeres vor hærledelses gerninger fra 29. august 1943 til befrielsen? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplement 14 Samarbejdspolitikeres vor hærledelses gerninger fra 29. august 1943 til befrielsen? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan?"

Transkript

1 Supplement 14 Samarbejdspolitikeres vor hærledelses gerninger fra 29. august 1943 til befrielsen? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan? En entydig besvarelse af disse spørgsål ligger uden for min formåen, da arkiver har været lukket, og kun været tilgængelige for historiefrisørere. En vigtig kilde er Bests dagbøger, men igen er jeg henvist til gætteri, da der ikke foreligger mødereferater. Men vigtige indicier er mødedatoer før skelsættende begiivenheder indtræffer og endelig og ikke mindst, hvem optræder som gæster hos den rigsbefuldmægtige. 404 Et enkelt eksempel ovf. fra et møde på hotel eller kro i Lyngby. Formiddag i Dagmarhus Morgenmøde med medarbejdergruppe 1, Møder med: Major Dr. Müller. Landesgruppenleiter Dalldorf. Skibsfartskyndig Duckwitz, SS-Obergruppenführer Pancke, SS-Standartenführer Bovensiepen. SS- Sturmbannführer Dr. Hoffmann. Middag hjemme. Samtale med Direktør Svennigsen. Eftermiddag i Dagmarhus. Møder med: Fhv. Statsminister Buhl, Duckwitz, Major Dr. Müller, Major Dr. Dyrssen. SS-Obergruppenführer Pancke, Oberleutnant Mayr, SS-Oberführer Dr. Kröger, SS-Sturmbannführer Boysen, Aften: SS-Standartenführer Bovensiepen hos mig. Modstandsbevægelsens finansiering Grundtvigsplanen stiftes i Stockholm i 1942; danske firmaer indbetaler beløb, som overføres til England til finansiering af bl.a. faldskærmsfolkene (kaninerne). Pengene administreres af S.O.E. (Special Operations Executive) Efter krigen betaler den danske stat 5 6 mil. kr. til England for at dække udgifter ved nedkastninger. Udgifterne til flytransporterne var de største. 1

2 I juni og september 1944 udbetales henholdsvis 10 og 20 mil. kr. via Socialministeriet illegalt til Arbejdsgivernes Hjælpefond stiftet ; beløbene administreres af en af landets hovedbanker. Hvorledes er disse penge brugt? Hvilke kriterier blev fulgt ved fordelingen og ikke mindst af hvem? Til hvem? Til hvad? Oktober 1943 frigiver tyskerne højtuddannede danske officerer fra internering. Disse krigskarle blev interneret af tyskerne på et tidspunkt, hvor de vurderedes som en fare for tyskerne i tilfælde af invasion. Mærkværdigvis falder frigivelse, fornyet udbetaling af løn til disse officerer sammen med officerernes troskabsløfte til Den lille Generalstab om at afholde sig fra aktiv modstandskamp. Tilfældigt? Hvorfor øste Arbejdsgivernes Hjælpefond ikke penge i smededrengenes lommer? Sabotørerne havde slunkne maver og røven ud af bukserne. I denne periode købte BOPA sprængstof af tyskerne. I denne periode sultede flere af BOPAs sabotører. I denne periode var vi flere, som stillede sulten på skarpt bevogtede tyske hoteller. I denne periode bestod min morgen, middags- og aftensmad af rå havregryn med vand, jeg havde ikke råd til mælk. I en periode på 1½ år forfulgt af dansk og tysk politi, må jeg og Lille Svend dele den hjælp, vi fik ved indsamling på vore arbejdspladser kr. til deling om måneden. Først i november 1944 optræder jeg på en lønningsliste med kr. pr. måned. Disse penge stammede fra DKP s salg af Niels Ebbesensmærker på arbejdspladserne. En BOPAsabotør, Erling Sørensen kaldet Frank fortæller, at han, som er flygtet fra Falster til København, har fået illegalt logi hos en familie, hvor hans «nasseri» er blevet så belastende, at han må tage arbejde som bagerikarl. Frank måtte melde afbud til flere aktioner, han skulle lige ud at tjene lidt småmønt, så børnene, hvor han boede, kunne få leverpostej på brødet. Situationen er mere end barok. BOPAs medlemsskare har på dette tidspunkt næppe været på mere end mand. På landsplan har tallet af aktive modstandsfolk ikke på noget tidspunkt oversteget 1.000, hvad er det i promille af hele den danske befolkning? En økonomisk håndsrækning fra det offentlige havde næppe væltet statsbudgettet. 2

3 Oktober 1943 Buhl (hvorfor skrev Scavenius ikke?) skriver til sin svenske kollega, P.A. Hansson, som for øvrigt bl. a. tillod tyske troppetransporter og som stillede flyvepladser til rådighed for at lette tyskernes besvær med at nedkæmpe og besætte Norge. Han var manden, der tillod tyske divisioners transit til Finland, således at man derfra kunne angribe Leningrad. Han havde den rette forståelse, han var en god socialdemokrat på højrefløjen; ham beder Buhl om hjælp til hvad? Buhl bad ganske enkelt Sverige være ham behjælpelig med oprettelsen af et dansk politikorps (Brigaden), som kunne beskytte og sikre ham og hans venner magten, mod de fæle, forvildede unge i modstandsbevægelsen, når tyskerne havde kapituleret. Når Buhl ønskede et politikorps, udtrykte han da samtidig sin vurdering af det danske politis hidtidige loyalitet overfor samarbejdspolitikerne? Denne vurdering er måske den mest præcise angivelse af politiets rolle, indsats eller mangel på samme, medens der var en krig. 1. Hvad var Frihedsrådets formål med Brigaden? 2. Hvad var statsminister Buhls? 3. Hvad var Den lille Generalstabs? (Hærens?) ad. 1. Tænk lige på, at alle Brigadens medlemmer var modstandsfolk, som var flygtet til Sverige. Brigaden var udrustet og trænet til, at dens mandskab kunne bistå, hvis og såfremt kampe skulle opstå i forbindelse med befrielsen. Brigaden bestod af mand, svært bevæbnede og trænet til indsættelse, skulder ved skulder med deres kammerater i Danmark, som de jo kun nødtvungent havde måttet forlade. De troede, at de skulle deltage i de kampe, der kunne opstå ved Danmarks befrielse fra det tyske terrorregime. Således opfattede den menige soldat og dens officerer Brigadens formål. Længe efter krigen blev Buhls breve til den svenske statsminister offentliggjort, de havde været svære at finde under gulvtæpperne, men der udbrød et ramaskrig blandt Brigadens folk, de følte sig med rette bedraget. ad. 2. Frygtede Buhl de lange knives nat? En dom for landsforræderi? Måske at blive sat uden for døren? Afslører Buhls brev til den svenske statsminister og hans andre manipulatoriske handlinger at: Han med næb og klør ville bevare magten? Han ville forhindre de nye kræfter i vort samfund, som modstandsbevægelsen og de folkelige oprør var udtryk for, i at få indflydelse og dermed del i magtapparatet? ad. 3. Den lille Generalstabs formål var ensidigt at bekæmpe og forhindre de progressive kræfter i arbejderbevægelsen i at få indflydelse. 3

4 Samarbejdet mellem politikere og hærens øverstbefalende var derfor gnidningsløst. Interessant ville det være at få kendskab til Buhls dagbog, for måske har han gjort sig de samme overvejelser som hans justitsminister, stikkeren Thune Jacobsen, der flygtede til Sverige og fik asyl. Buhl går i tænkeboksen; måske er det ikke for sent at sætte vand over til endnu en rævekage. Som jeg senere vil vise, må Buhls mål have været udslettelsen af alle aktive modstandsfolk, ikke kun kommunisterne. De pæne folks børn i Holger Danske var med i kalkulationen. December 1943; Buhl får anbragt den overfor samarbejdspolitikerne loyale General Gørtz i Den lille Generalstab. Frihedsrådets kontaktmand bliver socialdemokraten Frode Jacobsen. Brikkerne er ved at være på plads. Smart? Gestapochef og SS-Sturmbannführer Hoffmann oplyser på side 111 i Okänd Arme. (OA) (Bogen er af ukendte årsager ikke udgivet i Danmark.) Afskrift «Men også det danske socialdemokratiske parti, som hidtil i det (längsta) = forgangne har samarbejdet med okkupationsmagten, anså nu tiden for at være inde til at tegne en dobbeltforsikring i Storbritannien og tage intim kontakt med den danske modstandsbevægelse for at sikre, at de ikke efter krigen skulle stå til ansvar for tidligere tyskvenlighed. Gennem en forbindelsesmand, som var søfartsekspert hos dr. Best (Duckwitz AaS ) byttedes informationer og advarsler. Dr. Best afslørede dagen for aktionen mod jøderne, og derved blev «kun» 477 jøder deporteret til Theresienstadt i stedet for Hedtoft besøgte den rigsbefuldmægtigede, krigsforbryderen dr. Werner Bests højrehånd, nazisten Duckwitz. Socialdemokraten (Hans Hedtoft) rapporterede til gengæld om sine forbindelser til modstandsbevægelsen og de allierede. Endog militære grupper indenfor modstandsbevægelsen forsøgte lige før krigsafslutningen at tilbyde visse efterretninger i bytte mod, at tyskerne likviderede kommunistiske modstandsgrupper. Det var kun i Belgien, at man i lignende omfang lykkedes med det diplomatiske mesterstykke at samarbejde på to adskilte planer. Ovenstående oversigt er nødvendig for at man skal forstå den danske modstandsbevægelsens opståen og udvikling.» Afskrift slut. Man byttede informationer. Hvilke informationer afleverede Hans Hedtoft? OA si 121 «Mod slutningen af krigen forekom styrkeforholdene indenfor modstandsbevægelsen så betænkelige for nogle af officersgrupperne, at de til og med indlod sig på underhåndsforhandlinger med okkupationsmagten for at få våben eller tysk hjælp til at knuse de kommunistiske modstandsgrupper.» Afskrift slut. 4

5 Den skæve Våbenfordeling Hjalfsagens forløb Historikeren dr. Hæstrup havde i sin bog: «Den hemmelige alliance» beskrevet Den skæve Våbenfordeling. Hjalf følte sig krænket og svarede i en pjece. Den fik imidlertid ikke den ønskede virkning, men rejste en storm af protester, idet Hjalf indrømmede, at han i snævert samarbejde med Gørtz blot havde pareret ledende politikeres ordrer og brudt aftalen med Frihedsrådet om en ligelig fordeling af kampmidlerne. Journalisten Erik Nørgård skrev ret mange artikler i Politiken og Information, og dokumenterede yderligere forræderiet i hele tre bøger. Land og Folk skrev også, men strammer anklagerne til at omfatte landsforræderi og mord. Det ender med en injuriesag mod arbejderbladet Land og Folk og ikke som man skulle have forventet mod Hæstrup, Information og Erik Nørgård. Ingen kunne være i tvivl om, at antikommunist og forhenværende medlem af nazistpartiet Schjødt-Erichsen rejste injuriesagen med det primære formål at skade Danmarks Kommunistiske Parti mest muligt. Alene erstatningsbeløbets størrelse vidner derom. En retssag blev ført ved by-, lands- og højesteret. Trods kvalificeret kritik af retshandlingerne har man aldrig foretaget en vurdering af, om dommene var et udtryk for, om man dømte efter politikernes uudtalte ønsker, og om domstolene havde handlet juridisk kvalificeret ud fra alment gældende retsprincipper. Ej heller har man foretaget en revurdering ved at sammenligne de afsagte domme i Danmark med Krigsforbryderdomstolen i Nürnbergs domme over samme tema: Nemlig om man kunne fralægge sig sit ansvar for forbryderiske handlinger ved at påstå, at man handlede efter ordre. 5

6 Krigsforbryderdomstolen i Nürnbergs dom var klar: At handle efter ordre fritager ikke for ansvar. At forholde sig passivt er også en handling og er strafbar Maskinpistoler overføres fra Sverige. 17,09,1944 til dec overføres stk. 9 mm. ammunition fra Sverige til Danmark til lager, til bedre tider. Januar 1945 til 23 marts 1945 igen overføres stk. 9 mm. Den lille Generalstab ved kaptajn Schjødt-Eriksen stod for organiseringen og fordelingen af kampmidlerne. To BOPAsabotører Ebbe Rørdam tv. og Kaj jensen th. mistede d. 23 arts 1945 livet i Brøndby i forsøg på at skaffe ammunition sammenlign datoerne. Er her tale om en strafbar handling? Landsforræderi? BOPA Brandts Jammersminde Brandt var langt fra den eneste, der påpegede, at der var kræfter som bevidst fordelte våben og materiel skævt; det vil sige, at Buhl, med sit slæng af officerer gemte materiel bort til «bedre» tider. Også i Frihedsrådet blev bedrageriet drøftet, der foreligger ordrette gengivelser af anklager for fusk. Hovedpersonerne var Gørtz, Hjalff og Schjødt-Eriksen. Holger Danske havde f. eks. privat finansieret købet af 425 svenske maskinpistoler, men de danske officerer fik spændt ben også for dette. Første maj 1945 fire dage før tyskerne kapitulerede Buhl sender en besked til Sverige via den svenske gesandt. Buhl vil være helt sikker på, at svenskerne har forstået hans budskab: 6

7 Svenskerne skal overholde den indgåede aftale, nemlig, at den danske brigade ikke må afgå til Danmark uden forudgående aftale (ordre) fra ham. Den svenske gesandts formulering af Buhl budskab var: «Kommunismen skulle i høj grad miste udviklingsmuligheder, hvis den tyske okkupation ophørte uden kamp.» Hvordan forstår du dette budskab? Ved hjælp af kugleramme og Hovedstadens blå regnebog får vi to muligheder: Medio april, 1945 Ole Lippmann får foretræde for statsminister Buhl og foreholder ham Englands misbilligelse af Den skæve Våbenfordeling, og gør Buhl hovedansvarlig. Lippmann kræver af Buhl, at han gør noget ved det her og nu. Det gør Buhl. I krigens sidste dage får BOPA for første gang våben udefra. Min bemærkning var: «Nåh! Kammerater, så er krigen forbi!» Altså har Buhl haft indflydelse og været den ledende figur i dette uhumske spil. Dette fremgår også af korrespondancen (håndskrevne breve) mellem de tre herrer, af retsreferater ved Landsret og Højesteret, og af Hjalfs bog: «Hæren under Besættelsens kår,» at de alle fulgte regeringens ordrer. (Buhls). Henvisninger til denne bog anføres som: VH med sidetallet. 1. Tyskerne ville ikke overgive sig, og det ville komme til kamp. Her forudså Buhl meget rigtigt, at de forvildede, unge også her ville gøre deres pligt. Dette ville tappe modstandsbevægelsen og især den folkelige del, den han helt fejlagtigt antog for at være prokommunistisk eller Moskvatro for blod. Dermed ville den være ude af spillet om magten. Brigaden kunne fra «lænestolene» i Sverige gå i land, vade tørskoet over deres kammeraters lig og sikre Buhl magten. 2. Hvis tyskerne mod forventning ville overgive sig uden kamp, havde han stadig Brigaden ubeskadiget i baghånden. Hvad kalkulerede Buhl med? Gestapochef og SS-Sturmbannführer Hoffmann skriver i ÖA si 122: «I februar 1944 forsøgte man derfor at få en gensidig våbenstilstand med det tyske sikkerhedspoliti. Da modstandsbevægelsens repræsentanter måtte indrømme, da de ikke havde nogen kontrol over de «vilde» modstandsgrupper, (BOPA og Holger Danske AaS) som sandsynligvis ville fortsætte sabotagen og likvideringerne af tyskere og tyskvenlige danskere, blev forhandlingerne resultatløse.» Citat slut. Man forsøgte uden held med Frihedsrådets accept at indføre stop for sabotager og likvideringer. Den senere socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen (kendt fra nedstyrtet USA fly i Grønland medførende Atom Brintbomber) skal på et tidspunkt have betegnet sabotører, som de «vilde»; 7

8 Kan gestapochef og SS-Sturmbannführer Hoffman have denne nedladende, særprægede og usædvanlige betegnelse fra fælles selskabelige sammenkomster? Den skæve våbenfordelings repræsentanters ihærdige forsøg på at få tyskerne til at udrydde «kommunistsvinene» passer som fod i hose med bestræbelserne på at slagte de københavnske sabotører ved Brigadens landsætning og ved de tyske kaserner. Brigadens landsætning I krigens sidste dage blev BOPAs afdelinger fordelt med specialopgaver til de forskellige afsnit i København, vi var jo de kampvante, vi var specialisterne, vi havde lugtet til krudtrøg. Alt var luftigt, romantikken lurede. Som en mellemopgave skulle vi sikre Brigadens landsætning, når vi nu alligevel havde cyklerne fremme. Brandt, KK, Uffe og Ib tager i forskellige hold til Helsingør for at rekognoscere. Niels og jeg cyklede til Nivå. Kronborg Uffe beretter: «Vi var tre, KK, Holger og jeg. Inde i København fik vi fat i en taxa og bad ham køre mod Hørsholm. Her blev vi på Kongevejen standset af en Hipospærring. Jeg viste min tyske våbentilladelse og Hipofolkenes leder trak mig lidt væk og formanede mig venligt om at gemme den godt væk, for den ville være farlig, når dagen kommer, og den kommer snart, sagde han. Lidt længere fremme stoppede chaufføren, for her var grænsen for, hvor han havde tilladelse til at køre. Han blev holdt op og da han var god nok, fortsatte han uden vrøvl mod Helsingør, hvor helt andre problemer uventet dukkede op. Man havde ikke set en taxa fra København i flere år, og den vakte derfor opsigt. Folk stimlede sammen, og det var det sidste af alt, vi ønskede. Det forøgede risikomomentet betragteligt. Chaufføren lovede at vente, og vi drog ud i byen, der vrimlede med tyskere. Kronborg, som vi skulle erobre var en stor fæstning og KK udbrød spontant: «Jeg vil ikke slås ihjel på krigens sidste dag» Vi var alle tre overbeviste om, at et angreb på Kronborg kun havde en udgang nemlig vor død. Hjemturen foregik uden problemer, og da vi om aftenen mødte Brandt, var denne overrasket over vort definitive nej.» Nivå Niels og jeg nød cykelturen langs Sundet til Nivå. Vor undersøgelse af forholdene tog ikke lang tid, dertil var befæstningen af bakkerne for overbevisende. Skyttegrave, bunkers, maskingeværreder, let og svært artilleri, samt minefelter var menuen. Det bedste, kampvante infanteri kunne ikke selv med svære våben overvinde denne fæstning, uden at der først var gennemført luftbombardement eller beskydning med svært artilleri. 8

9 Ingen tvivl i mit sind, et angreb betød selvmord. På vejen hjem drøftede vi udformningen af vor konklusion til Brandt og valgte en diplomatisk løsning. Når man havde gennemført en tæppebombning fra luften, efterfulgt af præcisionsskydning fra søen med svært artilleri i timer, så var der intet, vi hellere ville end at rydde op. Således uden at have konfereret indbyrdes nægter alle at begå selvmord. Holger Danske fik om opgave Ingeniørkasernen, hvor elitesoldater var garsioneret. Også de nægtede. For at fuldstændiggøre billedet af griseriet kun, at Brandt og Svend Schippers kaldet Aksel foreslog de militære eksperter landgang andre steder, bl.a. på Amager, men det havde ikke den store interesse. Vore chancer for at overleve ville dermed givetvis være for store. Under retssagen (Schjødt-Erichsen Land og Folk 1960) blev Brandt nægtet at afgive fyldestgørende vidneforklaring og nærmest latterliggjort. Børge Outze skrev i Information: «Man må vel forstå det sådan, at general Hjalf har forestillet sig, at Bopa Brandt og hans folk måtte snige sig ind på Kronborg med klude svøbt om fødderne og overrumple tyskerne ved at skære halsen over på de tyske vagtposter.» To officerer, Knud Skou og Erik Crone, som var tilknyttet transport af våben, opponerer forgæves mod den skæve fordeling og forsøger på egen hånd at bringe våben til de kæmpende grupper. Begge bliver af Hjalff og Schjødt-Eriksen betegnet som stikkere, og på ordre fra Schjødt-Eriksen skudt af Holger Danske folk. Skou dræbtes på stedet, Crone bliver såret, men undslipper i første omgang. Få dage senere arresteres han under omstændigheder, der mere end antyder, at danske stikkere er på spil, at der må have været en form for samarbejde mellem «danske» og tyske instanser. Tysk politi stoppede en sporvogn på Tietgensbroen i Kbh. og går direkte mod Crone med bemærkningen: «Deutsche Statspolizei: Sie sind Erik Crone, sie sind verhaftet.» Et «rygte» mellem fanger i Gestapohovedkvarteret går på, at Crone tilfældigt under sin arrestation på Shellhuset, i det tyske politihovedkvarter, ved 19 tiden genkender en person tilknyttet de «danske» officersgrupper. Crone blev henrettet før daggry. Kan forklaringen være, at Crone i live ville udgøre en trussel mod det dansk tyske samarbejde? Da denne oplysning ikke kan dokumenteres er navn på vidnet udeladt. De to ofre er nu begravet i Mindelunden, men det er ingen trøst, at de blev renset og nu ligger på en ærefuld plads, al den stund, at jeg ikke een, men mange gange under mine besøg på Bernadottegården har forsøgt at hyggesnakke og dermed trøste den ene af Skou og Crones banemænd, Eiliff. Lige til sin sidste dag levede han et liv i Helvede med samvittighedskvaler over at have bidraget til to kammeraters død der, som han, havde kæmpet for et frit Danmark. 9

10 Nogle af ofrene for den skæve våbenfordeling Victor Larsen; dræbt under afvæbningsaktion Martin Andersen; dræbt under afvæbningsaktion Gunnar Dahl; såret og arresteret under afvæbningsaktion, Gunnar var mellem de 11 fanger, der fik nakkeskudet Bjarne Hansen; dræbt under afvæbningsaktion Preben Gylche; dræbt under afvæbningsaktion Børge Heltby; dræbt under afvæbningsaktion Ebbe Rørdam; dræbt ved aktion mod ammunitionstog Kaj Jensen; dræbt ved aktion mod ammunitionstog Verner Sørensen dræbt ved aktion mod ammunitionstog Svend Jørgensen, dræbt under likvidering: patron klikker. (Knud Skou likvideres af modstandsbevægelsen, (Hjalffsagen). Erik Crone såres af modstandsbevægelsen (Hjalffsagen). Crone bliver stukket. Arresteres af Gestapo og henrettes. 2 modstandsfolk, faldskærmsfolk og 2 redningsfolk dræbes ved eneksplosionsulykke under forsøg på at fremstille sprængstof på køkkenbordet. (Thielesvej) Såret, skadet fysisk og psykisk Ole Ewé såret i ildkamp under afvæbningsaktion, Aage Staffe; BOPA-Gun sprænger i hånden under ildkamp. Ejliff; var en af aktørerne ved Knud Skous likvidering; Hertil kommer faldskærmsfolk og 142 emigranter arresteret, udleveret og dermed indirekte myrdet af dansk politi ved udlevering til tyskerne. Et ukendt antal allierede flyvere. Et mig ubekendt antal Holger Danske Folk. Tabene i det øvrige land skal lægges til. Hvis man som udgangspunkt tager antallet af sabotager på landsplan og sammenligner Københavnsområdet med provinsen, får man en indikator, der mere end antyder, at antallet af ofre for Den skæve Våbenfordeling er betydeligt højere, end jeg har kunnet gøre rede for her. Et andet medlem af Den lille Generalstab opfordrer også til mord på modstandsmand. I Nordjylland havde lederen Toldstrup organiseret et meldesystem, således at grupperne kunne gå i aktion indenfor få timer. Mod syd havde oberstløjtnant Bennike kommandoen og var underlagt Den lille Generalstab i hovedstaden. Han havde organiseret et meldesystem via London. Dette system havde en funktionstid på flere dage, når og hvis det fungerede. Effektiviteten er således karakteristisk for lederens kvalitative indsats. 10

11 Oberstløjtnant Bennike, skulle have været villig til at «ofre» Toldstrup, her blot til Gestapo med lighedstegn som til Den lille Generalstabs likvidering af løjtnant Skou. Dette er en mere end grim beskyldning, som jeg helst ville tvivle på, men her er desværre dokumentation: Min kære Fætter af Poul Vestergaard Jensen; siderne 212, 230 og 86. Afskrift: Den skriver Bennike i brev til Hjalf, lederen af Den lille Generalstab i København:....«han (Toldstrup ÅS) lider jeg tror det for alvor af højhedsvanvid parret med forfølgelsesvanvid med hensyn til mig. Der må, hvis der skal komme noget godt ud af arbejdet her, sættes en stopper for hans færd. Det lyder råt. Jeg tror for alvor, at det bedste for den sag ville være, om han blev fjernet af Gestapo på en sådan måde, at han ikke var i stand til at røbe noget af sin megen viden, men dette tør man vel ikke regne med». Afskrift: side 230: «.Kære Viggo (Hjalff ÅS) ja, hvis man i det hele taget mener, at vor kamp har nogen betydning, så er der ikke andet at gøre end at få Toldstrup væk, på hvad måde, det så end sker.... De må tro mig, at De må handle derefter og gøre det omgående: det går ikke længere. Han må bort, og han må hentes og bringes bort snarest.» Hvorfor søgte man om tilladelse til mord? Hvorfor er handlingerne ikke beskrevet offentligt og retsforfulgt? Sabotagerne i Nordjylland blev på et tidspunkt så effektive, at tyskerne ledte en stor del af trafikken fra nordjyske havne med skib til Århus. På samme tid kørte transporterne igennem de sydlige regioner uden nævneværdige forsinkelser videre til grænsen. Forklaring? Den ligger lige for, den får du her: side 86: I foråret 1945 rapporterer Højland Christensen til chefen for SOE, Ole Lippmann. «Onkels (oberstløjtnant Bennike ÅS) tid er i de sidste to måneder 75 % gået med Toldstrup-sagen og 25 % med at gøre det umuligt for mennesker at finde ham.» Afskrift slut. Uden at have den juridiske viden, må brevene vel vurderes, som en tilståelse for indirekte medvirken til mord og velsagtens også landsforræderi. Var effektiv modstandskamp en torn i øjet på nogle af den danske hærs officerer? Var hærens indsats og betydning på landsplan uden effektivitet? Var hærens holdninger og metoder overfor den aktive modstandsbevægelse ensartet i og med, at ordrerne kom fra Den lille Generalstab? Bedragerier = aftaler blev indgået med Frihedsrådet, blev brudt i hemmelighed, senere benægtet og holdt skjult til afsløringens time. Var hærens officerer ansvarlige for opfordring til drab, mordforsøg og mord? 11

12 Var frygten for, at de folkelige kræfter, som modstandskampen repræsenterede skulle overtage magten den fremherskende? Hvis du vil svare på de stillede spørgsmål, må du tænke på, at indenfor hæren var der flere, som trodsede Den lille Generalstab og ydede en fantastisk indsats indenfor modstandsbevægelsens rammer mod vort fædrelands fjender. Højland Christensen var blot een af dem. Landsforræder eller heltemodig frihedskæmper med lånte fjer? Eksempel: VH side 11; afskrift: «Det er et absolut krav til en hær, at enhver soldat ubetinget adlyder enhver lovlig ordre, der gives af en foresat. Pligten gælder for den menige som for hærens chef for den sidste er det pligten til at rette sig efter og på bedst mulige måde at udføre de anvisninger, der gives ham af de folkevalgte politikere gennem regeringen.» Afskrift slut. Dette lyder smukt, men er i realiteternes verden en gang vås: Staklen overser Nürnbergerdommen det er forståeligt for efter den ville han blive dømt. Staklen overser, at der efter den 9. april til 29. august 1943 ikke fandtes en folkevalgt regering, men kun en flok politikere som bestyrede vasalstaten efter okkupationsmagtens direktiver. Uanset, hvordan nødretslovens paragraffer bøjes af juridiske akrobater, kan Grundloven ikke tilsidesættes. Efter 29. august og frem til kapitulationen fandtes ingen regering, derfor var staklen og hans kolleger fritstillet til at handle efter deres samvittighed og overbevisning, hvis og såfremt de havde haft en sådan, men det havde de ikke. VH side 13: «..generalløjtnant Gørtz handlede rigtigt eller forkert, når han også efter den 29. august 1943 følte sig forpligtiget overfor de politikere, som ved tysk magtbud var blevet fjernet» afskrift slut Staklen, Hjalf tilstår sammensværgelsen mod modstandsbevægelsen og forsøger igen at frikende sig for ansvar ved at skubbe bæen over på Gørtz og politikere. Også her optræder den tapre fædrelandskæmper ynkeligt. Nu er det ikke længere en folkevalgt regering, som hæren og staklen skal lyde, men tilfældige politikere med en ubestemmelig observans. Regeringen var fjernet ved Folkeoprøret den 29. august Påstanden vidner igen om, at en ledende person i den danske hær ikke havde begrebet et lod af virkeligheden, som var, at det danske folks augustoprør var en protest og et farvel til samarbejdsregeringens underkastelsespolitik og at Danmark Tyskland var i krigstilstand. 12

13 Virkeligheden den 29. august 1943 var; at gik de ikke selv, ville de ikke se fredens lys, de ville blive likvideret. VH side 19 afskrift «.. januar 1943 bøjede sig for tysk krav om udlevering af meget væsentlig dele af den danske hærs beholdninger». ( geværer, næsten lette maskingeværer, 30 millioner patroner, 20 morterer, mortergranater og adskillig anden udrustning)». Afskrift slut. Denne oplysning er ny for mig, hidtil har jeg kun haft kendskab til udlevering af 6 motortorpedobåde, og store mængder krigsmateriel i 1942 og for 700 millioner kroners funktionsdygtigt udstyr august Måske kan man tilgive mig og forstå min vrede og forargelse over, at disse fædrelandskæmpere og krigskarle udleverer våben til en fjende og helt og aldeles forhindrede aktive modstandsfolk i at få del i byttet. VH side 21 afskrift: «tyskerne var i besiddelse af komplette opgørelser over danske militære lagre.disse var udleveret efter regeringens beslutning på tysk krav.» Afskrift slut. Man må såre undres over paradokset: Disse talentulde hærførere evner senere at stikke blår i øjnene på deres danske medkæmpere, men på udleveringstidspunktet for alle disse mordvåben til fjenden optræder de som pæne, hæderlige bogholdere. Kunne de ikke ved hjælp af viskelæder eller radervand have ændret på protokollerne og stukket os i modstandsbevægelsen lidt af de hårdt savnede varer? Givetvis, men det ville man ikke modstandsbevægelsens aktivister var fjenden de tyske nazister var vennerne. VH side 26 «der for hærens ledelse måtte fremstå som dens selvfølgelige og vigtigste opgave: Hurtigst muligt at få etableret styrker med virkelig kampværdi, som kunne være til disposition for den danske regering...den opgave, det var at få opstillet styrker af egentlig kampværdi, stod for hærens ledelse som en opgave, der kun kunne løses af hæren, og som derfor måtte løses af hærledelsen side om side med den deltagelse i modstandskampen, om hvilken der ikke bestod nogen tvivl.» Afskrift slut Man får medlidenhed med staklen Hjalf. Er manden som repræsentant og leder af en uduelig hær blottet for enhver form for selvkritik? Han viser her hovmod og tro på egne kvalifikationer, medens han nedvurderer de eneste, der bekæmpede overmagten. De eneste, der kunne opstille styrker med kampværdi var Hjalf og hans kolleger. Hvorfor ville han så med djævlens vold og magt indsætte omkring 175 sølle BOPAfolk til at sikre Brigadens landsætning? 13

14 Vi skulle begå selvmord på strømpesokker med kniv mellem tænderne og en slangebøsse i baglommen. Kendsgerningerne er som i andre tilfælde, at Hjalf og kolleger håbede at gentage spøgen mord på og udslettelse af modstandsbevægelsens mest aktive folk BOPA og Holger Danske. Det er nærliggende at spørge, når han var så dygtig, hvorfor satte han så ikke sine styrker med virkelig kampværdi ind, medens der endnu var krig? En skærpende omstændighed ved evt. strafudmåling af hærens forræderiske handlemåde er, at man med det kvalitativt høje stade hærens efterretningstjeneste selv fremhæver at have haft, har haft nøje kendskab til BOPAs to militære fiaskoer ved Tankstelle og i Brøndbyerne. VH side 43 «Tysk indgriben under selve landsætningen skulle søges hindret af BOPA og en lige så stor styrke» (når BOPA skrabede bunden kunne vi stille med 175 mand AaS) og landgangen, som tidligere nævnt ske under britisk luftstøtte. Her er tale om digt eller lånte fjer igen en af de mange fordrejninger og løgne. Luftstøtte? Prøver staklen Hjalf at pynte sig og lagkagen? Har han fundet begrebet luftstøtte fra Niels og min diplomatisk udformede rapport, hvor vi netop forudsætter bombardementer fra luften og fra søen, som en forudsætning for at aktionere? Hvis Brandt var informeret om luftstøtte af Hjalff, ville han givetvis have informeret os, da det ville være et væsentligt moment i vore taktiske overvejelser. VH side 31 «.var man nået til en koordinering af Jernbanesabotagen.» En påstand, som er i strid med kendsgerningerne, pænt udtrykt en lodret løgn. Dette fremgår med al tydelighed af Bennikes breve til Hjalf og af Højland Christensens til chefen for SOE, Ole Lippmann: «Onkels (oberstløjtnant Bennikes) tid er i de sidste to måneder 75 % gået med Toldstrup-sagen og 25 % med at gøre det umuligt for mennesker at finde ham.» Oversat til dansk: Begrebet koordinering rummer vel en form for samarbejde. Her var tale om en person, Bennike, som efter bedste evne søgte at få samarbejdspartneren slået ihjel. Heldigvis var evnerne begrænsede, så Toldstrup overlevede og ellers gemmer Bennike sig i et musehul og afventer fredens komme. Motiver for domstolenes tilsidesættelse af sandheden? Hvorfor prøvede man, at dække over uhumskhederne? Selvforsvar? Så simpelt er det måske? Var der gået hul på bylden, ville magten løbe politikerne af hænde. Ligene i lasten ville blive afdækket. Såfremt Hjalf og Schjødt-Erichsen blev afsløret som landsforrædere, som medskyldige i indirekte mord på modstandsfolk og landsforræderi, ville det give den siddende regering problemer. 14

15 Som konsekvens ville det betyde et magtskifte og gennemgribende ændringer af vort parlamentariske system. Da socialdemokratiets tilbagegang lige efter befrielsen var ved at være slut, ville en afsløring være katastrofal. Hvad gjorde politikerne? Igen greb man til de velkendte metoder: Sand på bålet olie på bølgerne syltekrukke og ind under gulvtæpperne med det overskydende snavs, selv om der her var tale om udtalt pladsmangel. Skal man vurdere danske politikeres evne til at styre vort land, vil bedømmelserne være ret forskellige, men hvis man spørger almindelige borgere om vore politikeres troværdighed og evne til at tilsløre deres mere end samvittighedsløse adfærd for at blive hængende på lønsomme ministertaburetter, er ingen i tvivl: De er second to none. Udokumenterede påstande vandrehistorier? Eric Crone skulle ved sin arrestationen være udpeget af en stikker eller person tilknyttet Hærens efterretningstjeneste. Dette giver en vis mening, når han hu hej henrettes efter at have genkendt en person tilknyttet Den lille Generalstab. Den lille Generalstab skal have opbevaret de kampmidler den skjulte for at forhindre, at de blev brugt i modstandskampen på tyske garnisioner. Bådmandsstræde kaserne og Nyboder Skole blev nævnt. Scavenius skal have tilbudt Wener Best at forsøge på at danne regering efter 29. august 1943, da Danmark i krigsretstilstand med Tyskland. Bovensiepen kunne i rapport oplyse, hvem der i vore provinsbyer ledede hærens officersgrupper og de våben, der var til rådighed. Dette dokument har jeg haft. Bovensiepens oplysninger kan stamme fra en oberst, som under afhøringerne på Shellhuset brød sammen og tilstod alt og fra et komplet kartotek, tyskerne fandt ved razzia i Nyhavn. Razziaen skyldtes stikkeri. Bovensiepens rapport kan have foranlediget bombningen af Shellhuset. 15

Kapitel 17. Politikeres forrædderi mod modstandsbevægelsen; Den skæve Våbenfordeling

Kapitel 17. Politikeres forrædderi mod modstandsbevægelsen; Den skæve Våbenfordeling Kapitel 17 Politikeres forrædderi mod modstandsbevægelsen; Den skæve Våbenfordeling Samarbejdspolitikere repræsenteret ved tidligere statsminister Vilhem Buhl og de forbundne kar inden for den danske hær

Læs mere

Kapitel 14. Den sk æv e vå benfordeling

Kapitel 14. Den sk æv e vå benfordeling Kapitel 14 Den sk æv e vå benfordeling Som det er fremgået tidligere her i min bertning, havde vi og de andre aktive modstandsorganisationer en konstant mangel på våben og sprængstof. Det var led i en

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Krigen var slut! var den nu også det?

Krigen var slut! var den nu også det? Kapitel 2 Krigen var slut! var den nu også det? Mummespil bag kulisserne gemt under gulvtæpperne? Var modstandskampen også en klassekamp? Var modstandskampen også et ungdomsoprør? Var en ny krig efter

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 313/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Esben Roslev) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Holbæk den 1. oktober 2013 og af

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 1 9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16. Lindvig Osmundsen Side 1 12-02-2017. Tekst. Matt. 20,1-16. Jeg skal give jer hvad ret er. Sådan sagde vingårdsejeren. Retfærdighed. Det er vigtigt at være retfærdig. Og man er ikke ret gammel for man kan

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Først vil jeg gøre dig opmærksom på at jeg ikke kender et værk af dette navn.

Først vil jeg gøre dig opmærksom på at jeg ikke kender et værk af dette navn. Min 1. mail: Niels Dahl-Nielsen Jeg skriver til dig eftersom jeg d 19 november 2015, har modtaget et brev fra dig, hvori det beskrives at jeg skulle ulovligt have distributeret et ophavsretligt beskyttet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere