Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 5. januar april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 5. januar april 2009"

Transkript

1

2

3 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsens 6. semester Tema: Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 5. januar april 2009 Gruppe 0601: Kristian Kobborg Mads Henrik Jacobsen Marie Louise Grøndahl Nielsen Uffe Møller Holm Synopsis Denne rapport er udarbejdet på landinspektøruddannelsens 6. semester. Temaet for semesteret er ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold. Rapporten er opdelt i to faser, der varetager hver sit tema indenfor ejendomsområdet. Første fase omhandler indsamling og bearbejdning af ejendomsdata fra forskellige ejendomsregistre. Yderligere udarbejdes der GIS analyser i fase 1 på baggrund af de indsamlede ejendomsdata. Anden fase omhandler udarbejdelse af en matrikulær sag, hvor følgende matrikulære forandringer er indeholdt: skelfastlæggelse, sammenlægning, omlægning af vej og udstykning af en del af en ejendom. I forbindelse med den matrikulære sagsudarbejdelse indhentes og udformes nødvendige tilladelser, dokumenter og erklæringer for at sagen kan gennemføres. Vejledere: Finn Kjær Christensen Bent Hulegaard Jensen Oplagsantal: 6 Sideantal: 93 Bilagsantal og art: 10 bilag på: 1 sagsmappe

4

5 Forord Denne projektrapport er skrevet af gruppe 1 på 6. Semester af Landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet Temaet for projektperioden har været Ejendomsdannelse Fast ejendoms retsforhold. Projektet er del op i to hoveddele, fase 1 der behandler ejendomsdata i relation til fremstilling af geografiske analyser, samt fase 2 hvori en matrikulær sag bliver udarbejdet. Ved ejendomsdata forstås i denne rapport de data, der knytter sig enten til samlet fast ejendom, bestemt fast ejendom eller vurderingsejendom. Data vil blive bearbejdet for at kunne analysere tendenser, mønstre og andre statistiske fænomener. Analyserne vil blive foretaget i et geografisk informationssystem, hvor der vil være analyser, der udelukkende involverer enkelte datasæt, men også analyser der ved hjælpe af datas unikke nøgler kombinerer flere datasæt og registre, for at skabe ny viden. Ud over en undersøgelse af de forskellige ejendomsregistre, vil der også være en beskrivelse af fremtiden indenfor ejendomsregistrene. I forbindelse med udarbejdelse af GIS analyser, vil der blive foretaget en vurdering af kvaliteten af de analyser, der er foretaget. Fase 2 indeholder den matrikulære sagsudarbejdelse og vil behandle fire forskellige matrikulære sagstyper, skelfastlæggelse, forening af to ejendomme, nedlæggelse/omlægning af vej og udstykning af grunde til helårsbebyggelse. Da der gennem rapporten behandles kerneområder af landinspektørprofessionen, vil rapporten følgelig indeholde termer, der formodentligt gøre det lettere for sagkyndige at læse og forstå rapporten. Der vil være en del henvisninger til love, bekendtgørelser samt vejledninger, da det er disse der beskriver meget af sagsforløbet. I forbindelse med udarbejdelse af den matrikulære sag, udarbejdes der en langrække kortbilag, erklæringer og attester. Alle disse vil være at finde i sagsmappen, der er vedlagt som en særskilt mappe. Alle underskrifter fra landinspektøren er underskrevet af Landinspektør MaMa KrUf, der er et akronym for de fire gruppemedlemmer. Referencerne er anført med Chicago stil, og den samlede kildefortegnelse findes til sidst i rapporten, før bilagene. Samtlige bilag der henvises til i rapporten, bliver uploadet på en hjemmeside med adressen April 2009, Aalborg

6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Præsentation af opgaven Fase Ejendomsbegreber Ejendomsregistre og arealbindinger Matriklen Tingbogen PlansystemDK Danmarks Miljøportal Bygnings og boligregisteret Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem Statens Salgs og Vurderingsregister Dataudtræk fra OIS Sammenhænge mellem registrene Registrenes fremtid GIS analyser Størrelse af samlet fast ejendom Fordeling af skovarealer Opførelsesår Ombygning Analysernes kvalitet Fase Sagsflow Skelfastlæggelse Matrikulær procedure Matrikel 6ad Matr.nr. 3c Matr.nr. 2e Opsamling på skelfastlæggelse Anvendte erklæringer til skelfastlæggelse Forening af matr.nr. 2e m.fl. og matr. 2g m.fl Udstykningskontrol Inden overdragelse Sammenlægning

7 7.4 Anvendte erklæringer til sammenlægning Omlægning eller nedlægning af vej Vejtype Matrikulær ændring Udstykningskontrol Anvendte erklæringer til vejomlægning Udstykning fra matr. nr. 6ad Lovgrundlaget Udstykningsplan Udstykningskontrol Landbrugsloven Servituterklæring Relaksation Anvendte erklæringer til udstykning MIA dokumenter Anvendte dokumenter i sagsforløbet Indsendelse til Kort og Matrikelstyrelsen Sagsomkostninger Kort og Matrikelstyrelsen Udstykningsafgift Tinglysningsafgift Samlede omkostninger Bibliografi Figurliste

8 3

9 1 Indledning Temaet for dette projekt er ejendomsdannelse og fast ejendoms retsforhold. Projektet er delt op i to faser, der hver især relaterer til ejendomsområdet. I opgaven er der udpeget to samlede faste ejendomme, matr.nr. 2g m.fl. og matr.nr. 2e m.fl., Visse by, Nøvling, hvor der skal foretages en række matrikulære ændringer. Det drejer sig om en fastlæggelse af skel omkring 3 matr.nre., afhændelse af den ene ejendom til den anden, omlægning af vej, samt en udstykning til helårsbeboelse. Projektets samlede struktur er illustreret i diagrammet nedenfor i Figur 1. Figur 1: Flowdiagram over projektudarbejdelsen 4

10 I første fase af projektet arbejdes der med indsamling af ejendomsdata fra de forskellige ejendomsregistre, for derved at kunne skabe et overblik og et grundlag for den videre matrikulære proces. Yderligere udarbejdes en række GIS analyser. I anden fase af projektet behandles de fire matrikulære ændringer, der er blevet stillet i opgaven. Indledningsvis fastlægges skellene omkring de berørte matr.nre., derpå behandles foreningen af to ejendomme, efterfølgende omlægges den ønskede vej, og endeligt afsluttes der med udstykningen af en del af et matr.nr. 1.1 Præsentation af opgaven Projektgruppen blev i starten af semesteret tildelt et projektområde, og en dertilhørende opgave. Det udpegede projektområde sydøst for Aalborg, ved byen Visse. De berørte matr.nr. er alle beliggende vest og sydvest for Visse, og omfatter matr.nr. 2g, herunder 6ad, 2an og 12, Visse By, Nøvling, samt 2e, herunder 3c, Visse By, Nøvling. Begge ejendomme er landbrugsejendomme, og drives som sådan. Opgaven består i at fastlægge grænserne omkring matr.nr. 6ad, 2e og 3c, forene de to ejendomme, omeller nedlægge en vej henover matr.nr. 6ad, samt udstykke den nordøstligste del af matr.nr. 6ad, den del nærmest Visse by. De forskellige matrikulære ændringer skal ske indenfor det område, der er angivet i Figur 2. Figur 2: Ovenfor ses de berørte matrikler, hvor 2e og 3c afhændes til forening med 2g m.fl.. Den vej der skal omlægges er markeret med gult, og udstykningsarealet er markeret med skravering. 5

11 Projektgruppens opgave består således i at agere praktiserende landinspektører, og gøre sig de nødvendige overvejelser, der skal ligge til grund for en hensigtsmæssig rådgivning af rekvirenten, samt for gennemførelsen af den matrikulære sag. Derfor skal der tages stilling til hvorvidt de forskellige ændringer er hjemlet i lovgivningen, samt indhentes tilladelser. 6

12 7

13 2 Fase 1 Ved projektstart er der blevet udleveret en opgave med to landbrugsejendomme med hver sin ejer. De pågældende ejendomme er matr. nr. 2g m.fl. og matr. nr. 2e m.fl. der er beliggende i Visse By, Nøvling. Opgaven omhandler en matrikulær sag, der vil blive præsenteret i det følgende. De to ejere har indgået en handelsaftale om, at de to matrikler der hører under 2e skal afhændes til 2g. I samme forbindelse skal skelgrænserne omkring de to matrikler fastlægges. Herudover ønsker ejeren af 2g en række forhold omkring hans øvrige matrikler bragt i orden. Det drejer sig om udstykning af en del af matriklen 6ad, til helårsbebyggelse, samt en nedlæggelse eller omlægning af en vej på samme matrikel. De implicerede matrikler, samt øvrige matrikler under de 2 landbrugsejendomme, kan ses på Figur 3. Figur 3: Oversigtskort der viser de enkelte ejendomme i projektopgaven Projektet er delt op i tre forskellige faser. Fase 1 omhandler indsamling af relevante ejendomsdata i forhold til den udleverede opgave, samt at opnå viden herom. Formålet med dataindsamlingen er således at skabe et datagrundlag for det videre matrikulære arbejde i fase 2. De forskellige ejendomsdata indhentes fra flere forskellige registre, herunder webmatriklen, BBR, ESR, tingbogen mv. I det følgende kapitel vil der indledningsvist blive redegjort for de forskellige anvendte ejendomsdataregistre. Efter præsentationen af de enkelte ejendomsregistre, vil der være en beskrivelse af de arealbindinger og andre oplysninger, der findes i registret vedrørende førnævnte problemstillinger. 8

14 Når alle registrene er blevet præsenteret, vil sammenhængene mellem de forskellige registre blive gennemgået, for derved at vise, hvorledes nøglerne i de enkelte registre kan kobles sammen, således registrenes data kan anvendes sammen i forskellige analysesammenhænge. Afslutningsvis i fase 1 vil der blive udarbejdet et kapitel, der omhandler GIS analyser i et større område end projektområdet, for derved at afdække nogle strukturer i området. 2.1 Ejendomsbegreber I arbejdet med ejendomsdata, og de forskellige registre der i det følgende vil blive beskrevet, er det vigtig at have for øje hvad der helt præcis menes med begrebet ejendom. Der findes således tre begrebsdefinitioner til ordet ejendom, nemlig Samlet Fast Ejendom (SFE), Bestemt Fast Ejendom (BFE) og Vurderingsejendom (VU). De tre begreber knytter sig hver især til et ejendomsregister, det drejer sig om Matriklen, hvor der anvendes SFE, Tingbogen hvor der anvendes BFE og Ejendomsstamregistret hvor der anvendes VU. Begrebet Samlet Fast Ejendom knytter sig som sagt til håndtering af ejendom i Matriklen, hvor det er et udtryk der dækker et eller flere matrikelnumre. Jf. Udstykningslovens 2 er begrebet SFE således defineret som et eller flere matrikelnumre, der ifølge matriklen notering skal holdes forenet under samme ejendom.(daugbjerg og Hansen 2000, 44) Det er altså matriklens notering der er afgørende for hvorvidt flere matrikelnumre, ejet af sammen ejer, kan forenes under én SFE. Begrebet Bestemt Fast Ejendom knytter sig til Tingbogen, og kan omfatte SFE, men også umatrikulerede arealer, ejerlejligheder, en fraskilt andel i fælleslod, samt bygninger på ikke selvejet jord. Det knytter sig altså mere til ejerskabet og rettighederne til ejendommen, frem for det givne matrikelnummer, som det er tilfælde med en SFE. Den sidste, Vurderingsejendommen, har tilknytning til ESR, og danner beskatningsgrundlaget for en ejendom. En VU kan ifølge Vurderingsloven(Vurderingsloven, Lov om vurdering af landets faste ejendomme 2002) omfatte arealer tilhørende én matrikel, arealer under flere matrikler med en notering der betyder de skal holdes samle i en SFE, ejerlejligheder, og arealer der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed (Daugbjerg og Hansen 2000, 13). Dog skal landbrugsejendomme, der drives sammen, vurderes hver for sig (Vurderingsloven, Lov om vurdering af landets faste ejendomme 2002, 8). 9

15 3 Ejendomsregistre og arealbindinger Det følgende kapitel vil indeholde en generel gennemgang af de ejendomsregistre, der er relevante for den stillede opgave. Der vil efterfølgende være en gennemgang af de specifikke ejendomsdata, der vedrører matriklerne, udstykningen til boliger og af vejen samt sammenlægningen af de to landbrugsejendomme. Det vil blive sikret, at det ud fra de fremlagte ejendomsdata, er muligt at fastslå ejendommenes beliggenhed, besiddelse, benyttelse/bebyggelse, beskyttelse/bevaring, beskatning og belåning. Den generelle gennemgang af ejendomsregistrene vil omfatte undersøgelse af lovgrundlaget for registret, den ansvarlige myndighed, vedligeholdelse af registret, data indeholdt i registret, beskrivelse af indberetningen samt en diskussion af datakvaliteten. Det er udelukkende de registre, der indeholder relevant ejendomsdata for de berørte matrikler, der vil blive gennemgået. Af de retlige registre vil der være tale om matriklen samt tingbogen. De andre ejendomsdatabaser der vil blive undersøgt vil være de administrative registre, BBR registeret, Planregistret, miljødata fra miljøportalen og ESR. Hvis der findes nogle igangværende initiativer omkring de enkelte registre, vil disse initiativer blive beskrevet i forbindelse med gennemgangen af registret. Til at afslutte gennemgangen af de forskellige registre vil sammenhængen mellem de forskellige registre blive beskrevet. 3.1 Matriklen Ifølge (Udstykningsloven 2003, 11) er matrikelmyndigheden Kort og Matrikelstyrelsen udenfor Frederiksberg og København, og har som følge deraf pligt til at føre og vedligeholde matriklen. Matriklen indeholder et register over samtlige faste ejendomme, kortbilag, måleoplysninger samt endelig oplysninger om fikspunkter. (Daugbjerg og Hansen 2000, 18) Det er matrikelmyndigheden, der står for opdatering og ajourføring af registeret. Dette sker ud fra indberetninger fra de praktiserende landinspektører, og opdateringen foretages løbende. (KMS 2009) Registret indeholder en række offentligretlige rådighedsindskrænkninger, der er noteret i matriklen. Myndigheden er i vid udstrækning placeret ved kommunen, mens den praktiserede landinspektør tager stilling til registeret i forbindelse med matrikulære sagsudarbejdelser og er dermed medvirkende til en vedligeholdelse af registret. Lovhjemmelen til at disse noteringer kan registrets findes i Udstykningslovens 11. De noteringer der kan forekomme i matrikelregistret er listet i Figur 4 med en hjemmelshenvisning. Matrikelbetegnelse UL 11 Arealstørrelse UL 11 Notering om forening af matr. UL 11 Fredsskov Skovlovens 3 stk. 2 (Skovloven 2008) Jordforurening Jordforureningslovens 14 (Jordforureningsloven 2007) Strandbeskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens 15(Naturbeskyttelsesloven 2008) Stormflod Lov om stormflod og fald 19 (Lov_om_stormflod_og_stormfald 2007) Figur 4: Noteringer der kan forekomme i matrikelregisteret Klitfredningslinjer Naturbeskyttelseslovens 8 (Naturbeskyttelsesloven 2008) Landbrugspligt Landbrugslovens 2(Landbrugsloven 2007) 10

16 Udover at indeholde registreringen af de overfor listede punkter, indeholder matrikelregistret også kortbilag, der beskriver placeringen af matriklerne, samt matriklens registreringer. Dette bilag findes som digitalt kortværk. Kortværket er dog ikke bindende, men derimod udelukkende vejledende. Kortets nøjagtighed er ikke entydigt, da der er benyttet forskellige registreringsmetoder undervejs. Nogle måleblade er blevet digitaliseret ved borddigitalisering samt transformation, mens andre og nyere måleoplysninger har landskoordinater påhæftet. Dette giver derfor en vis spredning på nøjagtigheden af kortet. Matrikelkortet og registeret har i længere tid været på digital form, men pr sker al indberetning af de matrikulære sager gennem minimaks, der er et matrikulær ajourførings og kvalitetssikringssystem og MIA, matrikulært informations og ajourføringssystem, og derved skulle kunne lette den digitale forvaltning i fremtiden (KMS 2009). Fremtiden for matrikelregisteret ser som følge af den nye implementering ud til at handle om at løse de problemstillinger, der altid fremkommer ved indførelse af ny software og nye rutiner. De data der forefindes i registret, vil aldrig blive bedre end de data, der bliver lagret i registret. Det er derfor også nødvendigt fx at tænke på, hvilken nøjagtighed skelpunkter er registret med i marken. Dette vil specielt have indvirkning på arealet af de enkelte matrikler. En meget stor fordel ved matrikelregistret er, at det ifølge (Daugbjerg og Hansen 2000, 53) er 100 % fuldstændigt. Dette er en meget vigtig forudsætning for tillid til registret. I praksis vil alle nye måleoplysninger, der bliver indberettet være af en sådan kvalitet, at man kan have tillid til disse ejendomsdata Dataudtræk fra matrikelregisteret De data der danner baggrunden for bindingskortet med de matrikulære noteringer, er et dataudtræk hentet fra MIA distributionsserveren den 12. januar I dette dataudtræk, findes der en txt fil der angiver noteringer foretaget i matriklen. Heraf fremgår det, at der fire steder på de to ejendomme er privat fællesvej disse veje er vist på Figur 5. Den ene af de private fællesveje, er den vej der ønskes nedlagt/omlagt, jf. opgavebeskrivelsen. Af noteringsdokumentet fra MIA, fremgår det endvidere, at der er fredskovsnotering på ejendommene. De fredskovsarealer der forefindes i området, er vist på Figur 5, sammen med private fællesveje. Disse arealer synes dog ikke at konflikte med de opgaver der er stillet. Ved opslag i webmatriklen, konstateres det, at begge ejendomme de matrikulære forandringer vedrører, er noterede som landbrugsejendomme, og at der ikke er oplysninger om jordforureningsforhold. Ejendommen matr. 2g m.fl. Visse By, Nøvling har et samlet areal på ca. 68 ha mens matr. 2e m.fl. også beliggende Visse by, Nøvling, har et samlet areal på ca. 6,3 ha. 11

17 Figur 5: Fredskov og private fællesveje i projektområdet 3.2 Tingbogen Tingbogens lovgrundlag findes i tinglysningsloven(tinglysningsloven 2006). Tinglysningsloven fastlægger i 7, at det er byretsdommerne, der er ansvarlige for notering i tingbogen samt i den dagbog, der ligeledes bliver ført. De elementer der er interessante i tingbogen, hvad angår ejendomsdata er knyttet til den faste ejendom. Ved opslag i tingbogen, er det muligt, at skaffe sig et overblik over de adkomster, byrder, hæftelser, stamoplysninger og dagbogen for den enkelte faste ejendom. Den digitale tingbog, består på nuværende tidspunkt af indscannede akter (Jensen u.d.), således at teksten ikke er søgbar, og at kortene ikke er mulige at viderebehandle i et layerbaseret program. Med digitaliseringen af tingbogen fra september 2009 ønskes det at eftersynet af tingbogen på sigt bliver gjort nemmere. Forbedringen vil dog ikke blive umiddelbar, da de gamle akter fortsat vil være på en sådan form at der ikke kan søges automatisk i disse. Ved den digitale tinglysning, vil det væsentlige være, at servitutter bliver stedfæstet på det digitale matrikelkort og servituttens geografiske placering skal angives. Derved bliver fx landinspektørservituterklæringerne, der ifølge TL 22 kræves som dokumentation ved udstykninger, forholdsvis lettere at overskue, og derved er grundlaget for at nedbringe antallet af fejl og arbejdstimer skabt. Tinglysningen vil forløbe som det er opsat i Figur 6 nedenfor. 12

18 Figur 6: Illustration af den digitale tinglysning (Jensen u.d.) Tinglysningen kommer i fra september 2009 ikke længe til at bestå at fysiske akter og kortbilag, men derimod af anmeldelsesteksten, en skitse over servitutten samt en GML fil. Udover at alle nye servitutter skal stedfæstets geografisk vha. GML filen, så skal de eksisterende servitutter også stedfæstes, når der er en sag der vedrører dem, således at stedfæstelsesdatabasen bliver så omfattende og indholdsfyldt som muligt. For så vidt angår datakvaliteten i tingbogen, så må denne forventes meget høj. Denne forventning bygger på det væld af kontroller, der findes indbygget i systemet. For det nye med stedfæstelsen af servitutterne, er det anmelderes ansvar, at datakvaliteten er i orden(jensen u.d.). Det må dog forventes, at fx en ledningsejer, har en væsentlig interesse i at få en høj nøjagtighed af den geografiske stedfæstelse, for at beskytte egne interesser. Det vil også i sager med rådighedsservitutter være interesse i en præcis stedfæstelse, igen for at beskytte egne interesser. Det må derfor forventes at datakvaliteten i det den nye Tingbog, som minimum får en kvalitet der lever op til den analoge tingbog Dataudtræk fra tingbogen Ved eftersyn af tingbogen blev det konstateret, at der hviler en række servitutter på de ejendomme, der indgår i opgaven. Disse servitutter er blevet visualiseret på Figur 7, således deres indflydelse kan gøres gældende i forbindelse med den matrikulære sagsudarbejdelse. De servitutter der er præsenteret på det følgende kort, er udelukkende vejledende, og deres nøjagtighed kan ikke garanteres. Dette skyldes, at der udelukkende er tale om en gengivelse af de i tingbogen registrerede servitutter, hvor der er tegnet af fra de digitale kort fra tinglysningskontorets computere. De tinglyste servitutter fremgår som farvede streger på kortet og har umiddelbart ingen indflydelse på de matrikulære ændringer, der ønskes foretaget. 13

19 Der er ikke vist nogle tinglyste vejrettigheder endnu, da det ikke har været muligt at stedfæste disse. Figur 7: Oversigt over de byrder, der er lyst på ejendommene 3.3 PlansystemDK PlansystemDK er et nyligt oprettet system, der indeholder alle landets planer efter Planloven. PlansystemDK blev i forbindelse med lovarbejdet om omlægning af den digitale tinglysning, indarbejdet i Planloven.(Digital_tinglysning 2006, 12) Heri findes der blandt andet ændringer om hvorledes den digitale indberetning af planer og planforslag til staten skal foregå. Yderligere findes der i Cirkulære nr. 68 om det digitale planregister(cirkulære_plansystemdk u.d.), bestemmelser om tidsfrister og yderligere krav til den digitale indsendelse til PlansystemDK. Arbejdet med og udviklingen af PlansystemDK er blevet foretaget af en projektgruppe bestående af Servicefællesskab for geodata, KL, Erhvervs og Byggestyrelsen samt By og Landskabsstyrelsens under Miljøministeriet. Ovennævnte projektgruppe står ligeledes for vedligeholdelse af systemet. Dataene indeholdt i PlansystemDK, er som tidligere nævnt alle planer under Planloven, dvs. kommuneplaner, lokalplaner mv. Ajourføringen af systemet foretages således af kommunerne, der har pligt til at indberette alle planer vedtaget efter d. 15. september Dette skal gøres senest samme dato som den digitale tinglysning træder i kraft, hvilket pt. er fastsat til at være september I kraft af at fristen for senest indberetning fra kommunerne endnu ikke er overskredet, er det langt fra alle kommuner, der har indberettet alle planer. Dette har selvsagt en stor indflydelse på registerets fuldstændighed frem til september Selve kvaliteten af de indberettede data må forventes høj, da dataene er vedtagne planer, der har været i høring forud for en vedtagelse, og som hver især danner det lovmæssige grundlag for den videre udvikling i et område. 14

20 Den planlagte videreudvikling indenfor PlansystemDK er forholdsvis begrænset, idet det må forventes at systemet er færdigudviklet til det nuværende formål, men blot venter på at opnå den ønskede fuldstændighed i dataene Dataudtræk fra PlansystemDK Visse er i kommuneplanen opdelt i 7 forskellige planområder, disse områder fremgår af Figur 8. Alle disse områder er beliggende i byzonen. I kommuneplanen er Visse beskrevet som en by, hvis store potentiale er i byens placering. Det forventes, at der vil være en fortsat vækst i byen, og at den vil udvikle sig i ca. samme tempo som tidligere. Det område der ønskes udstykket, er ikke omfattet af kommuneplanen for byen, og der er derfor ikke planlagt noget for området. Der er dog beskrevet, at det på sigt er ønskeligt med en lille byudvidelse mod syd, altså mod det område der i projektet ønskes udstykket. (Aalborg Kommune 2004) Det område der ønskes udstykket, ligger umiddelbart opad område 7.7.B2 Vissehøj m.m. i område 7.9.N1 Sydøstskoven. I dette område er der ikke ønske om nogen væsentlig byudvikling, men den bebyggelse der sker, skal anlægges ved eksisterende bebyggelse. (Aalborg Kommune 2006) På denne måde opfordrer Aalborg Kommune på ingen måde til en byudvidelse i det område det ønskes udstykket. Der er dog modsat heller ikke nogen klare bindinger, der strider mod en udstykning i netop dette område, hvorfor udstykningen er mulig i forhold til de gældende kommuneplanrammer(januar 2009). Ligeledes er der heller ikke nogen retningslinjer, der kan hindre en arealoverførsel, som det er tiltænkt i projektet. Hvad angår lokalplanerne, så findes der 5 i og omkring Visse, der alle er gældende for den bebyggede del af Visse by. Lokalplanerne kan ses af Figur 8. Ingen af disse lokalplaner opsætter nogen bindinger for den fremtidige arealanvendelse for de omkringliggende arealer, og der er tilsyneladende intet der tyder på, at en udvidelse med boliger vil stride mod det eksisterende bymønster. Der findes altså ingen bindinger for i form af lokalplaner, der er til hinder for de matrikulære arbejder der ønskes udført i projektet. 15

21 Figur 8: Gældende lokal og kommuneplaner i projektområdet Figur 9: Oversigt over hvilke retningslinjer fra Regionplanen, der berører de to ejendomme 16

22 3.4 Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er en indgang til en række fællesoffentlige data på natur og miljøområdet (Danmarks Miljøportal u.d.). Formålet er at give miljødata en digital infrastruktur, der tillader mange brugere let at kunne benytte og få adgang til data om miljøet. Ved at samle alle miljødata et sted, er det tanken, at udgifter kan holdes nede og datakvaliteten oppe. Miljøportalen er et samarbejde mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner & Den Digitale Taskforce. De enkelte myndigheder er selv ansvarlige for at opretholde en tilfredsstillende datakvalitet. Dette medfører at Danmarks Miljøportal fraskriver sig ethvert ansvar for datas ajourføring og fuldstændighed. For en del af dataene forholder det sig således, at det er forholdene i marken, der afgør områdets status, fx i henhold til NBL 3. Derfor kan informationer hente fra Danmarks miljødata udelukkende tages for en vejledning for hvilke forhold, der gør sig gældende i det pågældende område. Jævnfør planlovens 6, stk. 3, nr. 8, skal regionplanen indeholde retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdier samt naturbeskyttelsesinteresser. Samtidig skal Regionalplanen udpege og sikre områder med naturbeskyttelsesinteresser. (Nordjyllandsamt 2005) I det i opgaven berørte område, findes der således 2 typer områder, udpeget i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Det drejer sig om Særligt værdifuldt landskab samt et Regionalt Naturområde, der begge omfatter matriklerne 6ad og 12, der hører under den blå ejendom, 2g. Disse områder er præsenteret på Figur 9, der viser hvilke retningslinjer, der kan have betydning for den matrikulære sagsudarbejdelse. Da der ikke skal foretages noget matrikulært arbejde på matrikel 12, har områderne ingen betydning herfor. Men da der på matrikel 6ad skal foretages en udstykning, samt en fjernelse eller flytning af en tinglyst vej, vil der nu blive set på hvilket konsekvenser Regionplanen kan have herfor. I det Særligt værdifulde område skal der ifølge Regionplan 2005 retningslinje , så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål der kan være skæmmende for landskabet, herunder større byggerier samt større vejanlæg og tekniske anlæg. Øvrig arealanvendelse i sådanne områder skal ske under hensyntagen til landskabet.(nordjyllandsamt 2005, ). Ifølge Regionplan 2005 retningslinje 5.3.1, skal der i de Regionale naturområder skal en evt. planlægning og arealudnyttelse ske med henblik på at opfylde målene for de regionalt udpegede områder.(nordjyllandsamt 2005, 5.3.1). Disse to arealbindinger er således nogle der skal tages stilling til, forud for den fra rekvirenten ønskede udstykning på 6ad. Med hensyn til fremtiden for Danmarks Miljøportal, så er der ikke noget konkret i sigte i øjeblikket. Store dele af de data på miljøportalen stammer fra de tidligere amter og er i vid udstrækning overgået til kommunerne udfordringen er at få kommunerne til at vedligeholde det lige så godt Såfremt den fremtidige udvikling indenfor digitalisering af data medfører udarbejdelsen af en portal, hvor det bliver muligt at fremskaffe alle typer af data, der medfører arealbindinger det være sig miljødata og planlægningsmæssige bindinger, så er der mulighed for at lette arbejdsgangen i forbindelse med indhentning af data Dataudtræk fra Danmarks Miljøportal De arealbindinger der er præsenteret på arealbindingskortet, Figur 10, viser de potentielle arealbindinger, der er fundet på Danmarks Miljøportal, og som ville kunne tiltænkes at få betydning for de matrikulære sagsudarbejdelser. 17

23 Det ses af kortet, at der indeholdt i de berørte ejendomme findes en del beskyttet natur, efter Naturbeskyttelseslovens 3. I disse 3 områder, er det ifølge loven, ikke tilladt at ændre i tilstanden (Naturbeskyttelsesloven 2008, 3). Det er derfor klart, at der ikke må foretages udstykning, eller nedlægges en vej, såfremt denne går gennem området. Vedrørende sammenlægningen af de to landbrugsejendomme, har det ingen betydning, da anvendelsen ikke forventes ændret. De fortidsminder der er fredet efter Naturbeskyttelseslovens 18, har påhæftet en bufferzone hvori tilstanden ikke må ændres. Dette får dog heller ikke nogen betydning for de matrikulære ændringer der ønskes foretaget. Store dele af arealbindingskortet er præget af skovbyggelinjer med oprindelse i Naturbeskyttelseslovens 17, hvor det bliver fastslået at der ikke må etableres bebyggelse indenfor byggelinjen. I 17 undtages 4 forhold, der er som følger: Bestående forsvarsanlæg Havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs og fiskerierhvervene Andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget Dermed undtages den tiltænkte udstykning ikke, det er da uden praktisk betydning, idet det område, der er tiltænkt til udstykningen ikke er underlagt en skovbyggelinje. Der er altså ikke nogle arealbindinger fra AIS der umiddelbart forhindrer de matrikulære ændringer, der er tiltænkt jf. projektopgaven. Figur 10: Arealbindinger på og omkring de berørte ejendomme 18

24 3.5 Bygnings og boligregisteret Bygnings og boligregistret har hjemmel i BBR loven, der stammer fra 1976, hvor den nyeste lovbekendtgørelse er fra 2002(Bygnings_og_boligregistreringsloven 2002). Selve registeret er blevet oprettet i Økonomi og erhvervsministeriet har det overordnede ansvar, mens det i (Bygnings_og_boligregistreringsloven 2002, 1) pådrages kommunerne at føre tilsyn og ajourføring af registret, hvor det er kommunedata der står for opbevaringen af data. Registrets indhold er endvidere fastlagt i lovens 2, hvor det fastlægges, at registret skal indeholde oplysninger om: Bygningsidentifikation Opførelsesår Beliggenhed Størrelse Tekniske forhold Indretning Installationer Anvendelse Bolig eller erhvervsenhedsidentifikation Oprettelsesår Størrelse Huslejeforhold Indretning Installationer Anvendelse Det væsentlige og derved bærende element i registeret er altså identifikationen af den enkelte bygning og/eller bolig/erhvervsenhed. Da BBR er et forholdsvis nyt register, har det været digitalt hele vejen igennem, hvilket letter søgninger og sammenligninger, da man ikke støder på det samme problem som fx i tingbogen med indscannede akter. Dataindsamlingen til registret, er foregået ved, at samtlige boligejere skulle indberette oplysninger vedrørende deres egen bolig og eventuelt tilhørende bygninger(daugbjerg og Hansen 2000, 70). I forbindelse med byggesager vedrørende de forskellige bygninger, indberettes disse ændringer til kommunen. Dette vil typisk foregå ved, at der i første omgang ansøges om en byggetilladelse, således alle oplysningerne kan lagres midlertidigt, og først overføres når der bliver givet en ibrugtagningstilladelse. At de første data bygger på indberetninger, og de nyere bygger på byggeansøgninger ol. medfører, at der er en uens datakvalitet, og der er ikke nogen garanti for fuldstændighed. Det kan dog ses hvorvidt det er boligejeren eller kommunen der har indberettet data ud fra en kode i registret. Hvorvidt BBR registerets datakvalitet og fuldstændighed er tilstrækkeligt, er det flere synspunkter på, men det er et mål at kvaliteten bliver højnet generelt, og at der ligesom ved servituttinglysningen skal indføres georeferencer, således mulighederne for at arbejde med GIS bliver højnet. I forbindelse med en gennemgående fornyelse af BBR vil der fremover ske en automatisk kontrol af datakvaliteten, i forbindelse med indberetning. Desuden forventes der en forbedring af dataene i forbindelse med intensivering i brugen af samme data. Der er skal være mere fokus på udnyttelsen og tilgængeligheden af data, således at både private og offentlige interessantere lettere får adgang.(bbr.dk u.d.) OSAK De officielle standardadresser koordinater er en harmonisering af de forskellige adresseoplysninger der hidtil har været i de forskellige ejendomsregistre. Registret indeholder et ejendomsnummer, adresse samt 19

25 systemkoordinater. byggestyrelsen u.d.) OSAK opdateres som minimum én gang årligt af kommunerne.(erhvers og 3.6 Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem Ejendomsstamregisteret stammer fra 1966 og er fra starten blevet opretholdt vha. EDB. Lovgrundlaget til Ejendomsstamregisteret findes i vurderingsloven, LBK nr Af vurderingsloven fremgår det, at kommunerne kan forpligtiges til at føre og ajourføre et register, hvoraf der fremgår oplysninger, der anvendes til vurdering. De oplysninger der skal fremgå af registeret er dermed oplysninger om matriklen og de vurderede ejendomme. Yderligere skal ejerforholdet fremgå af registeret. (Vurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme 2002, 39, stk. 2) Det er dermed de enkelte kommunalbestyrelser, der er ansvarlige for at opretholde registeret. Af de data der lagres i ESR, er ejendomsnummeret det mest centrale i forhold til at koble med andre registre. Ejendomsnummeret er nøglen til øvrige registre, som vurderingsejendommen kan tilknyttes. Udover at fungere som vurderingsregister bliver der på baggrund af oplysningerne i ESR også opkrævet ejendomsskatter. Opdateringen af matrikeloplysningerne foregår i dag automatisk hvorved oplysningerne i ESR stemmer overens med registreringen ved Kort og Matrikelstyrelsen. Yderligere er der ingen cirkulærer og bekendtgørelser, der regulerer hvorledes registreringen skal foregå. Det er derved op til de enkelte kommuner at vurdere, hvorledes registreringen skal foregå. Da der er inkonsistens i registreringen medfører det uvilkårligt, at samkøring af data på tværs af kommunegrænser kan være problematisk. Forskelligartede registreringsmetoder er dog ikke ensbetydende med en ringe datakvalitet, for gennem kontroller af ESR er der ikke konstateret store uregelmæssigheder, hvormed de registrerede data må siges at være pålidelige. (Daugbjerg og Hansen 2000, 85 92) 3.7 Statens Salgs og Vurderingsregister Ligesom ESR findes lovgrundlaget til SVUR i vurderingsloven og SVUR bygger på oplysninger fra bl.a. ESR og BBR (Daugbjerg og Hansen 2000, 95). Af vurderingsloven fremgår det, at fast ejendom vurderes hvert andet år (Vurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme 2002, 1), denne vurdering revideres det efterfølgende år, såfremt ejendommen har undergået forandring, fx afhændelse, ændret anvendelse, hvis der er sket en værdistigning eller tab osv. denne revurdering af ejendommene foretages af SKAT. Revurderingen bygger på et prisgennemsnit for det pågældende område som ejendommen er beliggende i (Vurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme 2002, 3 og 3A). Registeret føres gennem udlicitering til private firmaer. De oplysninger der indeholdes i SVUR anvendes ligesom ESR i forbindelse med vurdering af fast ejendom, yderligere anvendes registeret til administration af indkomstbeskatning og til opkrævning i forbindelse med arv og gaver. Udover staten anvender den private sektor også oplysninger fra SVUR, det drejer sig bl.a. om pengeinstitutter og forsikringsselskaber. I SVUR indberettes købesummen af fast ejendom, købesummen stammer fra det grønne skema, der videresendes til SKAT fra den pågældende kommune. Yderligere opdateres SVUR med oplysninger fra hhv. ESR og BBR. Denne opdatering foretages dog periodisk, hvilket betyder at der ikke kan forventes at være overensstemmelse mellem oplysninger fra SVUR og ESR og BBR. Opdateringen fra ESR foretages månedligt, mens oplysninger fra BBR opdateres årligt, hvormed datakvaliteten afhænger af, hvornår registeret sidst er blevet opdateret. 20

26 3.8 Dataudtræk fra OIS Bilag 1 og Bilag 2 er dataudtræk fra LIFA OIS, der er dækkende for ejendommene Poulstrupvej 20, 9210 Aalborg SØ og Skudshalevej 41, 9230 Svenstrup J. Udtrækket indeholder data fra 5 ejendomsregistre, matrikelregistret, ESR, BBR, SVUR og PlansystemDK. ESR, BBR og SVUR kan vises på kort, men bliver ikke præsenteret på arealbindingskort, men vedlægges udelukkende som bilag. Der er dog referencer til nogle af kortene, fx sammenhængen mellem bindingskortet fra PlansystemDK og de planoplysninger der forefindes i udtrækket fra LIFA OIS. Udtrækket fra LIFA OIS er dog ikke fyldestgørende, da der kan forekomme noteringer i matriklen, som ikke er nævnt i OIS data. Derfor er det ikke tilstrækkelige at læse bilagene, men også nødvendigt at gå direkte til kilden. 3.9 Sammenhænge mellem registrene Den skematiske opstilling på Figur 11, viser hvilke registre, der indeholder hvilke unikke nøgler der kan søges på i de forskellige registre. Ved denne opstilling, bliver det tydeligt, hvilke registre der skal kombineres, for at sammenstille de forskellige registre. Figur 11 er opstillet med udgangs punkt i (Daugbjerg og Hansen 2000, ). Ved at data er digitale er det mulige at sammenkæde de forskellige registre, og benytte det i et GIS. Det væsentlige at kende, er sammenhænget fx mellem BBR og ESR der begge har ejendomsnumrene indeholdt. Dette er den primære identifikationsnøgle, hvor den sekundære er ejendommens adresse. Ved at have adressen indeholdt i registret, bliver det muligt, at kombinerer BBR data med oplysninger fra ikke ejendomsdata, som fx CPR registeret. Matrikelnummer Ejendomsnummer Adresse Systemkoordinater Tingbogen Tingbogen Tingbogen Tingbogen(fra sep. 09) ESR ESR ESR SVUR SVUR SVUR BBR BBR Matrikelregistret Matrikelregistret Matrikelregistret OSAK OSAK OSAK PlansystemDK PlansystemDK Figur 11: Opstilling af de forskellige registres indhold. Fra september 2009 stedfæstes servitutter på det digitale matrikelkort, hvorved fremtidige servitutter indeholder systemkoordinater. For at skulle kunne finde ud af, hvilke planbindinger der ligger over en ejendom, skal de matriklens geografiske placering sammenholdes med den geografiske udstrækning der er angivet i det aktuelle plandokument. Det ville også kunne være interessant, at se alle de bygninger der i BBR, er opført siden 1990 og er vurderet til mere end 1 million kr. Dette ville være muligt, ved at sammenholde de oplysninger der er i BBR, ESR med adressepunktets systemkoordinat fra OSAK. Det kan argumenteres, at Figur 11 ikke er fuldstændig. ESR og SVUR indeholder også systemkoordinater, qua matrikelnummeret, der er afgrænset af skelpunkterne. Det er dog ikke helt nok, da 21

27 det vil være nødvendigt, at kontrollere matrikelregistret for måleoplysninger, da de ikke forefindes i ESR eller SVUR. Dette medfører, at hver gang der er et tema der omhandler matriklen, er det nødvendigt, at konsulterer Matrikelregistret. Det er i tabellen udelukkende taget de unikke nøgler med, der gør det muligt at sammenligne og sammenstille registrene. Derfor er den ovenstående tabel ikke et udtryk for de forskellige ejendomsregistreres fuldstændige indhold Registrenes fremtid Der synes at være en tendens i registrenes udvikling, samt måden hvorpå der ønskes at arbejde med dem. Det skal være muligt at skaffe data fra forskellige registre, sammenholde oplysningerne, analysere og visualisere data. Alt dette tjener til det formål, at arbejdsgangen skal lettes både i det offentlige, men også for de private interessenter. For at alt dette er muligt, er der flere ting, der kræves opfyldt, som er under udarbejdelse. Det er et krav, at datakvaliteten er høj og nogenlunde homogen, samt at der er adgang til metadata. At der skal være en ensartet datakvalitet, er nødvendigt, for analysernes troværdighed. Det er endvidere nødvendigt, at data kan bearbejdes i IT systemer som fx et GIS. For at dette kan blive en kendsgerning, skal alle data være stedfæstet absolut. Tendensen er for alle de gennemgåede registre, at der er taget initiativer, for at høje datakvaliteten samt stedfæstelse af objekter. Der er for begge initiativer tale om, at de har langsigtede udsigter, da en fuldstændig opdatering af ejendomsdataene ikke er en kendsgerning, førend alle tidligere sagsakter er berørt i det daglige arbejde. 22

28 4 GIS analyser I forbindelse med dataindsamlingen og databearbejdningen i projektets indledende fase, vil der også blive lavet GIS analyser. Analyserne vil blive lavet på et større område end projektområdet og således omfatte flere ejerlav, end det der arbejdes i som er Visse by, Nøvling. To af analyserne dækker hele Aalborg Kommune. Dermed skal GIS analyserne medvirke til at afdække en række strukturer i det pågældende område. I forbindelse med de enkelte analyser vil det blive beskrevet, hvad analysens formål er, hvilke data der er blevet anvendt, hvilken metode der er blevet anvendt herunder hvorledes data er blevet bearbejdet og afslutningsvis, hvilket resultat analysen er endt med. 4.1 Størrelse af samlet fast ejendom Inden selve analysen kan foretages, skal der foretages nogle indledende manøvrer med databearbejdningen, mens det også skal fastslås hvilke værdier der skal arbejdes med i matriklen. Identifikationen af den samlede faste ejendom består af kommunenummeret og ejendomsnummeret. Denne identifikation findes direkte i matrikelregistrets tabel. Selve analysearbejdet foregår efter Figur 12, hvor der indledningsvist beregnes et areal for hvert matr.nr., vha. funktionen Calculate areas. Efterfølgende udføres en Summarize over ejendomsnumrene, hvortil matrikelnumres arealer tilknyttes, således der fremkommer et areal for hver af de samlede faste ejendomme. Det samlede areal bliver omdannet til et raster med en pixelstørrelse på 5x5 meter. Der laves 6 kategorier for arealstørrelsen, der inddeles manuelt efter nogle af de arealstørrelser, der arbejdes med i forbindelse med landbrugsloven, samt almene størrelser for parcelhuse og større villaer. 23

29 Figur 12: Flowdiagram over udarbejdelsen af analysen "størrelsen af samlet fast ejendom" Resultatet af analysen fremgår af Figur 13, og er en oversigt over hvor i kommunen, der forefindes ejendomme af forskellig størrelse. Det ses bl.a. tydeligt, at der ved de større byer er en massiv overvægt af ejendomme på størrelse med, hvad der svarer til en almindelig parcelhusgrund, mens de største ejendomme som forventet findes ude på landet. 24

30 Figur 13: Analysen viser størrelsen af de samlede faste ejendomme i Aalborg Kommune, hvor de gule ejendomme er de mindste og de mørkeste ejendomme er de største. Arealerne er opgivet i kvadratmeter. 25

31 4.2 Fordeling af skovarealer Som ved den forrige analyse skal det klarlægges, hvilke data der skal anvendes før analysen kan foretages. Igen ses der på de enkelte samlede faste ejendomme i Aalborg Kommune, for hvilke der igen laves en Summarize over den enkelte samlede faste ejendom. Derudover skal arealet for mængden af skov på hver samlede faste ejendom benyttes. Denne information hentes ligeledes fra matrikelregistret. Databearbejdningen foregår efter diagrammet i Figur 14. Skovarealet omdannes til et raster, med en pixelstørrelse på 5x5 meter. Inddelingen sker efter Quantile, der fordeler opdelingen jævnt efter antallet af elementer. Der er altså en finere inddeling, der hvor de fleste værdier haves. Figur 14: Flowdiagram over udarbejdelsen af skovarealer Analysen der kan ses på Figur 15, giver en oversigt over hvilke samlede faste ejendomme, hvorpå der findes skov, samt størrelsen af skoven på den enkelte ejendom. Da dette er en analyse for mængden af skov på den enkelte samlede faste ejendom, kan der godt findes store skovarealer på forskellige tilstødende ejendomme, hvormed skovene fremstår mindre end de i virkeligheden er, da det angives med en lysere farve, end hvis hele skovarealet havde ligget på den samme ejendom. 26

32 Figur 15: Analysen viser hvordan skovene er fordelt i Aalborg Kommune, de mørkeste er de ejendomme, med mest skov på, mens de lyse er dem med mindst skov på. Arealerne er opgivet i kvadratmeter. 27

33 4.3 Opførelsesår Formålet med analysen af opførelsesåret er at visualisere, hvilket år den første bebyggelse på de enkelte ejendomme er blevet opført. For at illustrere opførelsesåret anvendes adressekoordinaterne fra OSAK som grundlag, yderligere anvendes opførelsesåret fra BBR bygningsregisteret. Databearbejdningen er foregået efter Figur 16. Figur 16: Opførelsesår for bebyggelsen For at klargøre OSAK koordinaterne til kortet udføres der en dissolve på ejendomsnummeret, hvormed alle adressepunkterne fra vurderingsejendommene samles under et ejendomsnummer. Koordinaterne til bebyggelsen på de enkelte ejendomme medtages som et gennemsnit, således der til hver ejendom kun fremkommer en adresse. Da koordinaterne medtages som et gennemsnit kan det betyde, at noget bebyggelse syner at ligge anderledes placeret end det egentlig er tilfældet. Det problem vil være størst på landet, hvor der sandsynligvis er længere mellem bebyggelsen. Problemet ses også ved lejeboliger, hvor der kan være mange adresser på den samme ejendom. Sideløbende med databearbejdningen af adressekoordinaterne, sker der også en databearbejdning af BBR bygningstabellen. Ligesom det var tilfældet med arealanalysen, så foretages der en summering på baggrund af ejendomsnummeret. Ved denne operation medtages det første opførelsesår under ejendomsnummeret. Forud for analysen fraskilles samtlige ejendomme, hvor opførelsesåret er angivet til 0, for at analysen udviser et så retvisende billede som muligt. Såfremt den tidligste bygning er brændt, revet ned, eller på anden måde forsvundet, er der en fejlkilde ved analysen, idet det ikke længere er det tidligste bebyggelsesår, der visualiseres. Opførelsesåret forenes med adressetemaet, og er derved klar til analysen. Den analyse der tages af opførelsesåret hedder point statistics. Analysen fungerer ved, at hvert enkelt punkt i outputtet af analysen be 28

34 regnes statistisk på grundlag af de omkringliggende punkter. Det er blevet valgt at anvende gennemsnittet af de omkringliggende værdier som grundlag for analysen. Der er en fare ved at anvende gennemsnittet, da et tidligt og et sent bebyggelsesår kan opveje hinanden. I stedet kunne den værdi der oftest fremkommer i nabocellerne have været anvendt, den statistik negligerer imidlertid de værdier, der kun fremkommer få gange. Figur 17: Bebyggelsens opførelsesår På kortet er den mørkeste røde de tidligste opførelsesår, mens de lyseste gule angiver de seneste opførelsesår. Analysen kan give et bilede af i, hvilken rækkefølge ejerlavene er blevet bebygget. I det åbne land ligger røde spredte punkter, der angiver den tidligste bebyggelse. Det tyder på, at den tidligste bebyggelse er blevet suppleret med ny bebyggelse, i takt med at landbrugsarealerne er blevet udstykket til nye ejendomme og at dyrkningsfællesskabet ophørte. Det viser sig, at det primært er i byerne den nyeste bebyggelse er opført, hvilket også er forventeligt, taget den generelle samfundsudvikling i betragtning. 29

35 4.4 Ombygning Der er lavet en tilsvarende sammenkædning mellem BBR bygning og OSAK Aalborg Kommune, som det er beskrevet i afsnit 4.3. Selve arbejdsgangen med klargøring af data fremgår af Figur 18. Ved sammenkædningen mellem registrene, er kolonnen med årstal for ombygning, fået kommandoen MAKSIMUM, dvs. at det er det største årstal der bliver ført med over altså det årstal hvor der sidst er blevet ombygget på det ejendomsnummer. Ved at lave en summering på OSAK, opstår der naturligt ligeledes i de problemstillinger omkring punktets placering, som beskrevet ovenfor. Figur 18: Flowdiagram over udarbejdelse af analyse med bygningernes seneste ombygningsår Efter at have samlet alle data og plottet punkterne, omdannes vektorfilen til et raster på kolonnen med ombygningsdata. Dette raster får en cellestørrelse på 12. Efter at have udarbejdet rasterbilledet, fremstilles der et layout, hvor ombygningsårene inddeles i 10 forskellige grupper, hvor opdelingen bliver foretaget ved naturlige brud. Analysen kunne have været yderligere udvidet, ved at kvantificere ombygningen efter opførelsesår. Dette vil dog give nogle konflikter med de data der er til rådighed, da det ikke er muligt at identificere den enkelte bygning med en systemkoordinat. 30

36 Analysen giver et forholdsvist entydigt billedet af ombygningssituationen i Visse, hvor hovedparten af ejendommene ifølge BBR ejendom er ombygget mellem 1960 og op til i dag, der er dog enkelte der sidst er ombygget før Der er en del bygninger der ikke er blevet ombygget, eller hvor ombygningen ikke er blevet indberettet til kommunen, eller kommunen ikke har ajourført registret. 4.5 Analysernes kvalitet GIS analysernes kvalitet stammer primært fra kvaliteten af de oprindelige ejendomsdata, hvorfor disse er relevante at behandle. Samtlige data stammer fra februar 2008, selvom de først er erhvervet senere. Data fra matriklen er blevet anvendt som grundkort i forbindelse med analyserne i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3. Da matriklen ajourføres løbende når Kort og Matrikelstyrelsen registrerer ændringer, er der risiko for, at der efter udtrækket i 2008, er sket ændringer i matrikelkortet. Det er imidlertid ikke noget, der ændrer datakvaliteten i nævneværdig grad, da formålet med GIS analyserne er at fremhæve strukturer i området, og ikke at kontrollere en given ejendom. Når man tager analyseformålet i betragtning, kan et analogt argument anvendes for, at de øvrige ejendomsdata heller ikke er uddaterede. I forbindelse med databehandlingen og herunder valg af datapræsentation, kan der ske forringelse af datakvaliteten. Det er valgt at analyserne i afsnit 4.1 og 4.2 skal præsenteres på baggrund af hele ejendommen, således det kan ses, hvor i Aalborg Kommune de største samlede faste ejendomme findes og på hvilke ejendomme, der findes skov. Der er ikke foretaget fokale analyser på data, da dette ville kunne fjerne små landsbyer eller husmandssteder på landet, hvilket også er en vigtig del af ejendomsmosaikken i Danmark. 31

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne De registre, der videregives oplysninger fra gennem OIS, indeholder i vidt omfang personoplysninger. Ved personoplysninger

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, tansk@land.aau.dk ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, tgj@geopartner.dk

Læs mere

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering 28. oktober 2009 Rev. 6./11. november 2009 Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering Sag 07/ mli 1. Indledning Dette notat skal søge at svare på en række spørgsmål som KL har modtaget,

Læs mere

Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK

Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK 18. december 2017 /NVK/rastho Sag 2017-14842 Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK I dette notat beskrives de overordnede ændringer, som Plandata.dk medfører. I forhold til

Læs mere

Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold

Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold Ejendomsdannelse og Fast ejendoms retsforhold Gruppe L6-04. Landinspektør Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 80 80 http://land.aau.dk

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love LOV nr 80 af 24/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., j.nr. KMS-620-00049 Senere ændringer

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007. Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Nr. Spørgsmål Krav om sikker geografisk stedbestemmelse hovedregel

Nr. Spørgsmål Krav om sikker geografisk stedbestemmelse hovedregel Ajourføringsdato: 12.03.2019 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til 41 i bekendtgørelse om matrikulære

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling

Ejendomsforeningen Danmark. Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling Ejendomsforeningen Danmark Sammenlægning, udstykning, ejerlejlighedsopdeling Baggrund Lars Astrup-Hansen 35 år Landinspektør fra Aalborg Universitet 2005, beskikkelse 2008 Ansat i privat praksis i Hørsholm

Læs mere

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Side 1 af 8 Indledning Dette skriv er tænkt, som et hjælpeværktøj til at gå i gang med opgaven geokodning af kommunens bygninger. Hjælpeværktøjet

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 3 - Processer ift. BBRregistrering

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Landzonetilladelse til udstykning

Læs mere

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune har meddelt landzonetilladelse til udstykning af ejendommen Klarkærvej 12b, 4600 Køge.

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune har meddelt landzonetilladelse til udstykning af ejendommen Klarkærvej 12b, 4600 Køge. 6. oktober 2017 Sagsnr. NMK-31-02110 KlageID: 120790 CATCA AFGØRELSE i klagesag om landzonetilladelse til udstykning af ejendom i Køge Kommune Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Nye bestemmelser i ejerlejlighedsloven

Nye bestemmelser i ejerlejlighedsloven Regelstof EMNER: Bekendtgørelse om registrering af ejerlejligheder Nye bestemmelser i ejerlejlighedsloven GSTs rolle og formålet med reglerne Betingelserne for opdeling af en ejendom i ejerlejligheder

Læs mere

Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer

Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer Januar 2000 1 q 5 a 5 b 4 l 2 ag 4 k 2 c 24 b For at opnå en entydig betegnelse af alle jordlodder i Danmark har Kort & Matrikelstyrelsen besluttet,

Læs mere

Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering)

Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Denne vejledning er senest ændret den 10. juli 2015. Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Indhold 1. Fredskovspligt før og nu... 2 2. Definition af skov... 2 3.

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

300m. den ny 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone. Naturbeskyttelsesloven Lokal bekendtgørelse

300m. den ny 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone. Naturbeskyttelsesloven Lokal bekendtgørelse 300m den ny 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone Naturbeskyttelsesloven Lokal bekendtgørelse sommerhuse i landzone Til- og ombygning kun efter tilladelse. Normale vedligeholdelsesarbejder

Læs mere

Ajourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager

Ajourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Ajourføringsdato: 12.10.2018 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til ny 41 i bekendtgørelse om matrikulære

Læs mere

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere.

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere. ADMINISTRATIV INFORMATION BA/1 1. ADMINISTRATIV INFORMATION 1.1. Videregivelse af ejendomsrelaterede oplysninger Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger

Læs mere

Notat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018

Notat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Notat Område Ejendomme og Jura Dato 4. juni 2018 J nr. 121-0111 / MAENG/JSTEE Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Geodatastyrelsen har

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 3.15 - ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD OG TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2008 BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006 Tillæg 1 til Lokalplan 3.15 - Et boligområde ved Havnsøgård INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Aalborg Universitet København

Aalborg Universitet København Aa l bor guni v er s i t et Ba c hel or pr oj ek t E j endoms da nnel s e -Ma t r i k ul ær ta r bej de Opga v e2 U d a r b e j d e t a f : Br i a nba yj oha ns en Kr i s t offergul dbæks t ent ebj er g

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet.

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet. FAQ GD1, Ejendomsdataprogrammet Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet. FAQ en er inddelt i fire dele: først spørgsmål/svar om række generelle emner,

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Samtidig foretages tilpasning til ændringer i anden lovgivning og redaktionelle ændringer.

Samtidig foretages tilpasning til ændringer i anden lovgivning og redaktionelle ændringer. Til høringsparterne Område Ejendomme og Jura Dato 1. februar 2018 J nr. 121-0090 / JSTEE Høring over 1) Udkast til bekendtgørelse om matrikulære arbejder. 2) Udkast til bekendtgørelse om udstykningskontrollen

Læs mere

Brug af ejendomsdata fra OIS ved Teknik og Miljøområdet, Nordjyllands Amt

Brug af ejendomsdata fra OIS ved Teknik og Miljøområdet, Nordjyllands Amt Brug af ejendomsdata fra OIS ved Teknik og Miljøområdet, Nordjyllands Amt Birgit Larsen og Bent Villadsen, Nordjyllands Amt 11 amter benytter i dag samme system til håndtering af ejendomsdata fra OIS (den

Læs mere

BBR - Kontekstdiagram

BBR - Kontekstdiagram BBR arkitekturprodukter 1. marts 2019 BBR - Kontekstdiagram Indledning Dokumentationen omkring BBR er struktureret med inspiration fra FDA arkitekturreolen, således at arkitekturprodukterne afspejler denne

Læs mere

Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev

Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev Forsidefoto: Eget foto Titel: Matrikulær sagsudarbejdelse Tema: Ejendomsdannelse Projektperiode: 3. januar til 3. maj 2012 Projektgruppe: L6AAL-3 Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Købsaftale. 1 Det overdragne. Ejendommen er en ubebygget landbrugsejendom beliggende i landzone.

Købsaftale. 1 Det overdragne. Ejendommen er en ubebygget landbrugsejendom beliggende i landzone. Købsaftale Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle, sælger herved til Navn: CPR / CVR nr.: Adresse : Postnr. + by: E-mail: følgende del af den Vejle Kommune ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom matr.nr.

Læs mere

Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd

Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd Indhold 1. Historisk overblik... 2 2. Bevaring af majoratsskov som en samlet ejendom... 3 3. Ophævelse

Læs mere

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK Udstykningsloven, 2003 1 of 10 2. Udstykningsloven Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 5. sem. kursus: Udstykningsprocessen Aalborg Universitet, Efterår 2003 Oversigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen LBK nr 1213 af 07/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-201-00019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Matr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning

Matr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning NORD Kortet er ajour indtil: 04-09-2015 Geodatastyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2133 BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune...

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune 2018

BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune 2018 Lovsekretariatet Dato: December 2018 Kontor: Registerforvaltning (BBR og OIS) Sagsnr.: 18-0971979 BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune 2018 Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune

Læs mere

Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister.

Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister. Beskrivelse af matrikelflader med matrikelregister. Følgende tabel beskriver matrikelflader og de tilknyttede attributter fra matrikelregistret, samt de værdier de enkelte attributter kan antage. Redigering

Læs mere

Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme

Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag 2. Generelt om skemaerne 3. Oversigt over skemaerne 4. Erklæring til Tinglysningsretten 5. Skemaerne kan supplere

Læs mere

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Dato 5. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00867-18 Side 1/6 Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Vejdirektoratet

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Jysk-Fynsk GIS konference 2013

Jysk-Fynsk GIS konference 2013 Ejendomsdataprogrammet Jysk-Fynsk GIS konference 2013 Spor: Digitaliseringsstrategi Titel: Ejendomsområdet forbedrede arbejdsgange og datagrundlag til gavn for kommunerne Peter Knudsen Projektleder Matriklens

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Notat vedrørende ansøgning om mulighed for udstykning af Tingstedet 58-69

Notat vedrørende ansøgning om mulighed for udstykning af Tingstedet 58-69 Notat vedrørende ansøgning om mulighed for udstykning af Tingstedet 58-69 Dette notat er udarbejdet for at belyse en ansøgning vedrørende udstykning af Forsvarets eksisterende boliger på adressen Tingstedet

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. februar 2014 14/01667-20 x x x KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT Vejdirektoratet har modtaget jeres brev af 29. januar 2014. I har

Læs mere

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Enkel og effektiv ejendomsregistrering Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens ejendomsregistrering 3 Tre vigtige forbedringer

Læs mere

Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning

Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Dette notat er senest ændret den 25. august 2015. Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Indhold 1. Formål... 2 2. Definitioner... 3 3. Sagsbehandling... 4 3.1 Særligt om majoratsnoterede ejendomme...

Læs mere

I har tillige henvist til uenighed om placering af carport/garage på matr. nr. 1bæ i forbindelse med etablering af vejen.

I har tillige henvist til uenighed om placering af carport/garage på matr. nr. 1bæ i forbindelse med etablering af vejen. Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/04752-10 Side 1/6 Godkendelse af detailprojekt for ny privat fællesvej I brev af 31. marts 2016 har

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 1. februar 2008, j.nr. 07/07401 BBR-tilsynsrapport for Lyngby- Taarbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014 Lovsekretariatet Dato: Februar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2137 BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Københavns kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport

Læs mere

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring

Læs mere

Ansøger har oplyst, at det efter deres opfattelse kun er Hallevej 12, der er vejberettiget.

Ansøger har oplyst, at det efter deres opfattelse kun er Hallevej 12, der er vejberettiget. Til grundejeren. Teknik og Miljø Trafik og vej Rådhustorvet 4 8781 Horsens Telefon: 76292929 teknikogmiljo@horsens.dk www.horsenskommune.dk Partshøring om nedlæggelse af privat fællesvej Vejmyndigheden

Læs mere

Muligheder for regulering af helårsbeboelse, findes i henholdsvis planloven og i boligreguleringsloven, jf. nedenfor.

Muligheder for regulering af helårsbeboelse, findes i henholdsvis planloven og i boligreguleringsloven, jf. nedenfor. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 30. august 2019 Orientering om ændret praksis for servitutter - helårsbeboelse Konklusion Teknik- og

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

I medfør af 54, stk. 2, og 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, fastsættes: Anvendelsesområde

I medfør af 54, stk. 2, og 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, fastsættes: Anvendelsesområde Skatteministeriet J.nr. 2017-7370 Bekendtgørelse om indberetning efter ejendomsvurderingslovens 54 I medfør af 54, stk. 2, og 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, fastsættes:

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

AFGØRELSE i sag om et nyt enfamiliehus på ejendommen Holme Bygade 12B, matr.nr. 9o, Holme By, Dråby, Syddjurs Kommune

AFGØRELSE i sag om et nyt enfamiliehus på ejendommen Holme Bygade 12B, matr.nr. 9o, Holme By, Dråby, Syddjurs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 7. maj 2012 J.nr.: NMK-31-00417 Ref.: Birgitte Olesen, BOL-NMKN AFGØRELSE i sag om et nyt enfamiliehus på ejendommen Holme

Læs mere

Middelfartundersøgelsen. Sammenholdelse af Tinglysningssystemet, Det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR) og Matrikelregisteret d.

Middelfartundersøgelsen. Sammenholdelse af Tinglysningssystemet, Det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR) og Matrikelregisteret d. Middelfartundersøgelsen Sammenholdelse af Tinglysningssystemet, Det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR) og Matrikelregisteret d. 18/11 2005 Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Baggrund

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Introduktion til deljordstykker

Introduktion til deljordstykker Vejledning Introduktion til deljordstykker Introduktion til, hvad et deljordstykke er, hvordan bestemmelser bliver nedbrudt til deljordstykker og hvad årsagerne til manuel kontrol i kommunen betyder. Udarbejdet

Læs mere

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr.

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr. Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan Vedtaget af Byrådet den 23. september 2014 Lokalplan nr. 066 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Indledning... 3 Områdets beliggenhed...

Læs mere

Faktaark for BBR 2.0

Faktaark for BBR 2.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for BBR 2.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for BBR 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 BBR i dag... 3 Fremtidige BBR 2.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E Magistratens 2. Afdeling & Magistratens 5. Afdeling

ÅRHUS KOM MUN E Magistratens 2. Afdeling & Magistratens 5. Afdeling j ÅRHUS KOM MUN E Magistratens 2. Afdeling & Magistratens 5. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 24. marts 2004 via Magistraten J.nr.: 00.15.00.A21.002.03 51 Registrering af ejendomsdata m.v. i Århus

Læs mere

Plandata.dk. 22. Marts 2018 FOSAKO, KL-huset

Plandata.dk. 22. Marts 2018 FOSAKO, KL-huset Plandata.dk 22. Marts 2018 FOSAKO, KL-huset Nyt Plandata.dk og Nye plandata til brug for ejendomsvurderingen Start af Plandata.dk: 1. januar 2018. Plandata-programmet i Erhvervsstyrelsen 1. Plandata.dk

Læs mere

Palle Bjørn Jørgensen Låsbyvej 60 A 8660 Skanderborg. Landzonetilladelse til arealoverførsel

Palle Bjørn Jørgensen Låsbyvej 60 A 8660 Skanderborg. Landzonetilladelse til arealoverførsel Palle Bjørn Jørgensen Låsbyvej 60 A 8660 Skanderborg Landzonetilladelse til arealoverførsel Der meddeles hermed tilladelse efter planlovens 35 (landzonetilladelse) til arealoverførsel mellem matr. nr.

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2134 BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune... 2

Læs mere

Faglig ajourføring Efteråret 2008

Faglig ajourføring Efteråret 2008 Undgå tab på retursager Minimer omkostningerne Betaling for udgifterne 5. Kreds Februar 2009 Forudsætning for betaling Enten formidlingsaftale efter regning + Udgifterne er nøje specificerede Eller Udgiften

Læs mere

- Grøn erklæring erstattes -> ansøgning via ERPO. - Kommune godkender/kommenterer ligeledes via ERPO

- Grøn erklæring erstattes -> ansøgning via ERPO. - Kommune godkender/kommenterer ligeledes via ERPO DIGITALISERING AF UDSTYKNINGSKONTROLLEN MELLEM LANDINSPEKTØR OG KOMMUNE - Kommunal høring ved UdstykningsKontrolSkemaet (UKS) - Grøn erklæring erstattes -> ansøgning via ERPO - Kommune godkender/kommenterer

Læs mere

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4. Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lovsekretariatet. Dato: December 2018 Kontor: Registerforvaltning (BBR og OIS) Sagsnr.:

Indholdsfortegnelse. Lovsekretariatet. Dato: December 2018 Kontor: Registerforvaltning (BBR og OIS) Sagsnr.: Lovsekretariatet Dato: December 2018 Kontor: Registerforvaltning (BBR og OIS) Sagsnr.: 18-1322463 BBR-tilsynsrapport for Viborg Kommune 2018 Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Viborg Kommune 2018...

Læs mere

NOTAT. 8. kontor. J.nr Ref. KNI. Den 1. juli 1998

NOTAT. 8. kontor. J.nr Ref. KNI. Den 1. juli 1998 NOTAT ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 53341-0003 Ref. KNI Energistyrelsens vurdering af udvalgte problemstillinger vedr. vindmøllers tilslutning til elnettet Den 1. juli 1998 I dette notat beskrives og

Læs mere

KØBSAFTALE. Mellem. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK)

KØBSAFTALE. Mellem. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK) KØBSAFTALE Mellem Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK) og [Virksomhedsnavn] CVR-nr. [Nummer] [Adresse] [postnummer] (i det følgende benævnt Køber) er d.d. indgået aftale

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere