dit hjem dit liv MORTEN GRUNWALD Jeg fi k det gule kort MAGASINET CHRIS MACDONALD LENE HANSSON INDRETNING

Transkript

1 DomeaMagasinet for alle lejere og deres familier Bolig Indretning Underholdning Mad Inspiration MAGASINET APRIL 2008 dit hjem dit liv MORTEN GRUNWALD Jeg fi k det gule kort CHRIS MACDONALD LENE HANSSON INDRETNING

2 Energi-rigtig vaskemaskine og god vaskeevne BENDT WIKKE MARKETING A/S Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet på vaskeevne, el- og vandforbrug samt overholdelse af temperatur* Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet* Vasker, skyller og skåner tøjer med mindre vand- og strømforbrug. Det er en helt ny patenteret teknologi, du finder i vores nye Profitronic-serie af vaskemaskiner med kapacitet på 5,5 og 6,5 kg. Større vaskeeffekt via Hydromatic PLUS SoftCare-tromle beskytter mod unødigt slid og fastklemte bh-bøjler Lys i tromle under fyldning og tømning Forbedret driftsøkonomi Fleksibel og nem betjening med genvejsknapper Mieles høje kvalitet sikrer lang levetid og mange problemfri programforløb. Serien indeholder også tørretumblere med SoftCare-tromle. Ring og hør mere om vores effektive løsninger. Vaskemaskine PW 6065 er blevet testet* op imod tilsvarende maskiner af 4 andre fabrikater. *) Test foretaget på vaskemaskiner fra 5 forskellige fabrikanter. De enkelte resultater er sammenlignet med et gennemsnit af samtlige deltagende fabrikater. Målinger foretaget på en 60 graders vask ved fuld fyldning. Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet på vaskeevne, el- og vandforbrug samt overholdelse af temperatur. Miele A/S Erhvervsvej Glostrup Tlf

3 INDHOLD PLADS TIL BØRN Legepladser 22 CHRIS MACDONALD Hele Danmarks Sundhedscoach 40 NYE BOLIGER I Københavns Sydhavn Morten Grunwald Fremtidssikring af boliger Råderetten Lene Hansson Er beboerdemokratiet kommet for at blive? Beboerdemokratiet opfattes af mange som en naturlighed, men der er ingen andre lande end i Danmark, hvor det er beboerne selv, der på et det årlige afdelingsmøde træffer beslutninger om forhold i deres boligafdeling. Jeg håber meget, at beboerdemokratiet er kommet for at blive, men husk at intet fungerer af sig selv, derfor er det vigtigt, at man møder op på beboermøderne og er med til at vælge en afdelingsbestyrelse, og kommer med forslag til bestyrelsens fremtidige arbejde. Det er jo en fantastisk ting at have medindflydelse på sit boligområde, og være med til at præge udviklingen, og det er du som beboer i en almen bolig. Inde i bladet kan du læse et interview med nogle afdelingsbestyrelsesmedlemmer der fortæller hvordan de er blevet valgt, og hvad de gerne vil arbejde for. Beboerdemokratiet er jeres, pas godt på det. Med venlig hilsen Karin Thomsen 21 Lokale hjemmesider Plads til børn Det moderne bad 30 Sjov for børn Sushi for begyndere 36 Vin & druer 38 Kurser Chris MacDonald Digitale signaler Beboerdemokrati 52 Store rabatter Indretning i Sydhavnen Inspiration til boligen 66 Adresser & kolofon 67 Brandulykker i boliger

4 04 DOMEA MORTEN GRUNWALD

5 Jeg fik det GULE KORT En diagnose på type 2-diabetes og et møde med urtelægen Alain Mességué fik Morten Grunwald til at hoppe på kondicyklen og gå på smalkost. I dag, snart ti år senere, har han smidt 40 kg, lagt medicinen væk og slidt den første cykel op. 05

6 06 DOMEA MORTEN GRUNWALD

7 Af: Helle Bay Eriksen Morten Grunwald åbner selv døren til det lyse, moderne dobbelthus, som ligger med vid udsigt over Øresund. Han er høj og meget slankere end sidste gang, vi så Benny i en Olsenbanden film. Øjnene glimter bag de mørke, markante briller. Jakkesættet, ligeledes i sort, får modspil af et par uhøjtidelige gummisko. De hvidpudsede vægge i skuespillerinden Lily Weiding og Morten Grunwalds hjem er prydet af moderne kunst. Vi har stor fornøjelse af at kigge på billederne hver dag fortæller han. Domea er på besøg hos Morten Grunwald for at høre hans egen version af historien om kiloene, der blev væk og den livsstilsændring, som har fået nationens bevågenhed. DU HAR SIRUP I BLODET Overvægten kom snigende over flere år med hårdt arbejde og en usund livsstil: De sidste år på Østre Gasværks Teater var meget krævende. Jeg arbejdede timer om dagen, og når jeg var færdig ud på aftenen, gik jeg ned i baren og fik en guldøl og en Ritter Sport. Bagefter gik jeg hjem og tømte køleskabet. Samtidig havde jeg slidt mine hofter ned, så jeg ikke kunne løbe mere, og derfor svulmede jeg op. mindes Morten Grunwald. Da vægten var på sit højeste, indspillede Morten Grunwald den sidste Olsenbanden film: Olsenbandens sidste stik. Jeg kunne ikke passe mit kostume, og de var nødt til at 07

8 DOMEA MORTEN GRUNWALD få syet en ny jakke til mig ude på B&W! siger han og smiler. Der blev heller ikke danset så meget i den film. Jeg havde sved på panden og hjertebanken. I 1998 stoppede Morten Grunwald som teaterdirektør på Østre Gasværks Teater, og kort tid efter fik han stillet diagnosen type 2-diabetes. Overlægen sagde til mig du har ikke sukker i blodet, du har sirup. Det var som et rødt kort for mig, eller i hvert fald et gult, fortæller han og indrømmer, at sygdommen var udslagsgivende for, at han radikalt ændrede sin måde at leve på. Før jeg fik diagnosen tænkte jeg: nu er jeg over 60, og så får man lidt mere pondus. Sådan undskyldte jeg over for mig selv. Det var nok det, at jeg fik diabetes, som gjorde, at det blev et enten eller. Hvis man ikke gør noget ved det, så dør man jo af det, siger Morten Grunwald nøgternt. Jeg fik fat i kattens hale, da det hele var ved at tage overhånd. Jeg er glad for, at jeg fik lagt min livsstil om og indarbejdet nogle ritualer som den daglige motion. CYKELTURE OG NUL SUKKER Lægerne lod Morten Grunwald forstå, at han kunne eliminere sygdommen, hvis han satte ind med motion og sund kost. Han meldte sig ind i et motionscenter, men det var først, da han fik sin egen kondicykel, at han for alvor kom i gang: Jeg tager to gange en halv time på cyklen hver dag, og jeg kan ikke undvære det. Hvis jeg har snydt en aften, fordi jeg har været ude, så tager jeg to gange tre kvarter næste dag, fordi jeg ikke vil skylde en halv time. Det er afgørende for mit velbefindende, fortæller Morten Grunwald. Også kostvanerne har været udsat for en revision: Brød får jeg kun om morgenen. Jeg spiser ikke kartofler, ris og den slags med meget stivelse. Jeg spiser kød, fisk og grøntsager. Der findes så mange vidunderlige grøntsager og rodfrugter. Jeg drikker vand og lader guldøllerne stå, men jeg tager dog et glas vin i ny og næ. Og selvfølgelig holder jeg mig fra sukker og kager. Jeg kan skam leve ganske underholdende, når bare jeg husker min motion, understreger Morten Grunwald. De nye spisevaner er resultatet af et helsebringende ophold hos naturlægen Alain Mességué. Et bekendtskab, der blev et andet afgørende vendepunkt i Morten Grunwalds liv. 40 KILO LETTERE Hustruen, Lily Weiding, havde været med nogle veninder på et kurophold i Milano hos Alain Mességué og kom hjem og fortalte begejstret om det. Til hendes store overraskelse blev Morten Grunwald så inspireret, at han også tog af sted. Jeg fik færten af hans metoder og filosofi, som i og for sig er meget enkle: Du skal balancere dit kalorie- og proteinindtag dagligt. Han undersøgte mig og regnede ud, at jeg havde haft et kalorieindtag på cirka 2400 kalorier om dagen. Han satte mig på en diæt, der indeholdt 1100 kalorier om dagen, fordelt på tre små retter, tre gange om dagen. Alt var regnet ud på en brevvægt. Derudover skulle jeg drikke to til tre liter vand og noget urtete, som han havde komponeret til mig. På de otte dage tabte jeg ni kilo. På de ti år, der er gået, siden Morten Grunwald i 1998 fik sin diagnose og til nu, er der røget cirka 40 kilo af sidebenene. I dag ville det ikke være noget problem for ham, at iklæde sig Bennys gulternede blazer. Jeg har generobret min ungdomskampvægt og pacificeret min diabetes, samtidig med, at jeg har gennemgået tre hofteoperationer, fortæller han. At Morten Grunwald er en rollemodel for andre, er han bevidst om. Derfor bruger han nu en del af sin tid på foredrag om diabetes og livsstil. Han synes, det er vigtigt at udbrede budskabet om, at der kan gøres noget ved sukkersygen: Det kan lade sig gøre, og det er ikke så svært, hvis du tænder på projektet. Hvad du investerer får du tifold tilbage FILM- OG BOGAKTUEL I april måned udkommer bogen: Spis bedre lev bedre. Bliv Slank med Morten Grunwald. Det er en kogebog med lækre opskrifter fra Alain Mességué og hans forældres middelhavskøkken. Jeg fortæller i forordet om mødet med Mességué og hans principper og filosofi, som jeg synes er interessante at leve efter. Det er en køreplan til at lave udsøgte og raffinerede retter, siger Morten Grunwald. Ud over at holde foredrag om sin nye livsstil, så er Morten Grunwalds også stadig aktiv som skuespiller. Netop nu kan han opleves i filmen Hvid nat, hvor han spiller Jacob, der er hovedpersonens far. En rolle som han blev nomineret til både en Bodil- og en Robertpris for. Selvom Morten Grunwald runder de 74 år i december, så er kalenderen foreløbig fyldt op. Morten Grunwald mener, at det i virkeligheden ikke er op til ham selv, hvor længe karrieren skal fortsætte: Jeg siger som Michael Caine: det er ikke en branche, man trækker sig tilbage fra - det er branchen, der trækker sig tilbage fra én. BLÅ BOG: Født den 9. december 1934 i Odense Uddannet som skuespiller ved Odense Teaters elevskole samt Det Kongelige Teaters elevskole Siden 1965 har han dannet par med skuespillerinden Lily Weiding Har medvirket i 69 danske film samt flere tv-serier Fik i 1965 en Bodil for sin hovedrolle i filmen Fem mand og Rosa Spillede for første gang Benny i Olsenbanden i Direktør for Bristol Teateret Direktør for Betty Nansen Teateret Direktør for Østre Gasværks Teater Filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut 08

9 I april udkommer bogen Spis bedre, lev bedre. Bliv slank med Morten Grunwald. Bogen er dels en indføring i urtelægen Alain Mességués principper, men indeholder også en lang række opskrifter. Morten Grunwald har i forordet beskrevet, hvorledes Mességués filosofi har hjulpet ham af med overvægt og diabetes-type 2. 09

10 DOMEA FREMTIDSSIKRING Fremtidssikring af boliger De boligafdelinger hos Domea som i dag og på sigt indeholder utidssvarende boliger og boligmiljøer kan nu få foretaget en fremtidssikringsanalyse. Boligafdelingerne får hermed mulighed for at vurdere, om de fortsat er attraktive og konkurrencedygtige, oplyser udviklingskonsulent John Engel fra Domea. Domea tilbyder alle boligafdelinger at få udarbejdet en fremtidssikringsanalyse. I udvælgelsesrapporten, der ligger forud for fremtidssikringsanalysen, har organisationsbestyrelsen sammen med Domea foretaget en indledende vurdering af boligafdelingens økonomiske, boligsociale og fysiske rammer. På den baggrund har de anbefalet, at der iværksættes en fremtidssikringsanalyse med det mål at skabe grundlag for revitalisering af boliger og boligmiljøer. Fremtidssikringsanalysen danner grundlag for en vurdering af behovet for udarbejdelse af en egentlig helhedsplan med ansøgning til Landsbyggefonden om tilskud til forebyggende indsatser, herunder huslejenedsættelse, genopretningsarbejder m.m. Landsbyggefonden har i de kommende år reserveret 2,4 mia. kr. pr. år til renovering mv. I udvælgelsesrapporten konkluderes det bl.a., hvordan afdelingens økonomiske råderum er i forhold til de bygningsfysiske opgaver, som afdelingen evt. står for at skulle beslutte at gennemføre inden for en kortere årrække, herunder fornyelse af fx køkkener og badeværelser samt udearealer. HVORFOR SKAL VI FREMTIDSSIKRE I dag bor befolkningen væsentlig større og bedre end for 50 år siden. Der lægges flere ressourcer i boligen, og der stilles større krav til den. Et hjem skal ikke kun være et sted, hvor man føler sig hjemme, det skal også vise os selv og andre, hvem vi er. Der skal således være kvalitet og individualitet. Boligens signalværdi er blevet en vigtig del af den enkeltes image, og de stigende forventninger til boligens og boligområders standard ses i alle dele af samfundet. DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Det fleksible arbejdsmarked begynder at få betydning for vores krav til boligen. Mange har brug for at kunne indrette en hjemmearbejdsplads enten i et hjørne i stuen eller soveværelset, men allerhelst i et arbejdsværelse, hvor man kan lukke døren. Vi vil kunne forme vores bolig individuelt og accepterer ikke ensretning og standardløsninger. Der er også stigende tendenser omkring velstandsstigning og forventninger til kvaliteter i livet som værende tydelig, at vi tror på, at de vil fremtræde endnu mere klart i løbet af en kommende 20 års periode. FREMTIDSSIKRING AF ALMENE BOLIGER Domeas adm. direktør Jørn Ravn: Det er min opfattelse, at fremtidens almene bolig er vanskelig at sætte på én formel, fordi så mange parametre spiller ind. Det er dog helt sikkert, at den almene bolig også i fremtiden skal være attraktiv som bolig for den brede befolkning. Hvis de almene boliger skal være konkurrencedygtige, er der en række udfordringer, som må tages op. Dels den nødvendige fysiske genopretning af byggerier med byggeskader, nedslidning og lignende. Der skal også ske en modernisering af boligerne, som bringer dem op på en standard, der fremtidssikre dem i forhold de øgede krav til boligstandard, befolkningssammensætning og livsmønster. Målet for Domea er spændende boligområder med god arkitektur og tidssvarende indretning, attraktive fællesarealer 10

11 11

12 DOMEA FREMTIDSSIKRING og fælles faciliteter. Bygningerne skal have velholdt og en tæt klimaskærm, velfungerende installationer og et sundt indeklima. Af hensyn til de handicappede og den stigende andel af ældre har tilgængeligheden stadig højere prioritet i arbejde med renoveringer. Det gælder både tilgængeligheden til og indenfor bebyggelsen og i den enkelte bolig. Aktuelt har kun godt 10% af de almene boliger adgang via elevator, og mange køkkener og badeværelser opfylder ikke de grundlæggende krav til tilgængelighed. Fremtidssikringsanalysen indeholder også en beskrivelse om afdelingens status, herunder informationer om kommunen og det område, hvor afdelingen er placeret. Afdelingens beboersammensætning vurderes i forhold til tilsvarende oplysninger om borgerne i kommunen som helhed. De boligsociale aspekter vurderes i rapporten, herunder problemer med evt. graffiti og hærværk, indbrud, brandforebyggelse mv. Udnyttelsen af evt. fælleslokaler/beboerhuse og fælles aktiviteter for beboerne for at skabe rammer for et godt socialt liv i afdelingen vurderes også. Bebyggelsens image i forhold til de øvrige bebyggelser i området samt kvaliteter og udfordringer i afdelingen indgår i helhedsvurderingen. Som eksempler på kvaliteter vurderes afdelingens beliggenhed i forhold til evt. bymidte, skoler og offentlige transportmidler, grønne fælles arealer og legepladser til børn, fælles vaskeri, beboerlokaler, spørgsmål om friarealerne er udnyttet hensigtsmæssigt, adgangsveje, parkeringspladser, containerplads, cykelparkering og udearealer er med i analysen. BOLIGERNES TILGÆNGELIGHED Mange boliger er opført på tidspunkter, hvor man ikke vægtede tilgængelighed på samme måde som i dag, hverken ved planlægning af boligernes indretning eller adgangsforhold. På baggrund af afdelingens beboersammensætning vurderes, om der også er behov for indretning af handicapvenlige boliger for ældre, som ønsker at forblive i egen bolig. En afdeling kan fx ved sammenlægning af et- og toværelses lejligheder etablere handicapvenlige boliger med køkken og baderum beregnet til kørestolsbrugere. I nogle tilfælde anbefales det, at der iværksættes termofotografering for at afdække mangler ved hulmursisolering, så behov for efterisolering af gavle og facader kan afklares. I nogle tilfælde kan en facaderenovering give bebyggelsen et arkitektonisk løft fx i forbindelse med udvendig efterisolering af facader og gavle. Det vurderes om badeværelser og køkkener er så nedslidte, at de trænger til en udskiftning. Det giver mulighed for, at lejerne kan benytte råderetten og selv stå for renoveringen. I nogle tilfælde kan der i forbindelse med analysen blive udarbejdet typetegninger for, hvordan forskellige lejligheder kan indrettes på forskellige måder til inspiration til beboerne. Det kunne være fleksible boligplaner med varierende grader af åbenhed, så forskellige beboers behov i forhold til åbenhed og antal værelser kan tilgodeses. Samtlige vand og varme installationer, faldstammer, ventiler og termostater samt mekanisk ventilationsanlæg bliver vurderet. Energiforbruget bliver også vurderet i forhold til de muligheder, der er for at reducere CO 2 udslippet og opnå energibesparelse i forbindelse med efterisolering og isætning af højisolerede 12

13 vinduer, varmegenvinding, brug af solenergi, udnyttelse af passiv solvarme osv. VURDERING AF AFDELINGENS ØKONOMI I vurderingen indgår huslejeniveau i forhold til bebyggelsens standard, henlæggelser, driftsudgifter og udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Fremtidssikringsanalysen giver afdelingsbestyrelsen et billede af behovet for udarbejdelsen af en egentlig helhedsplan og ansøgning til Landsbyggefonden, hvorefter drøftelser med Landsbyggefonden giver en indikation af, om projektet kan gennemføres i sin helhed eller dele kan gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. De yder støtte til en bred vifte af renoveringsarbejder herunder, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Landsbyggefonden kan i årene 2007 til 2012 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr. give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligorganisationers byggeri. Yderligere information om fremtidssikring kan boligafdelingerne få på det lokale regionskontor, slutter udviklingskonsulent John Engel. (prc) 13