GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN"

Transkript

1 Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret i en økologisk slagtesvinestald. Undersøgelsen kunne ikke afklare effekten, men erfaringerne kan bruges som inspiration ved nybyggeri/renovering. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 22. DECEMBER 2015 DANIELLE KJERULFF FUNK PETERSEN, BSc i husdyrvidenskab Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde Sammendrag I et udviklingsprojekt i en økologisk slagtesvinebesætning med begrænset dataindsamling blev bl.a. aktivitetstræpinde, grovfodertildeling, liggevægge og skygge introduceret i udeområdet for at styre grisenes gødningsafsætning, men erfaringen var, at det ikke bidrog til at skabe tørre områder uden gødningsafsætning. På indearealet blev forskellige typer inventarvægge opsat på såvel fast gulv som på spaltegulv, men der var alligevel gødningsafsætning på det faste gulv. 1

2 De introducerede tiltag havde alle det formål at motivere grisene til at ligge i et bestemt område - og derved ikke gøde i området. Alternativt at motivere til gødeadfærd i de tiltænkte aktivitets- og gødeområder. Indtil der foreligger undersøgelser med effektmåling af forskellige indretninger af udearealer, anbefales det at overveje muligheden for at indrette udearealer med områder med skygge, liggevægge og læ. Hvert udeareal/sti bør vurderes selvstændigt, da placering i forhold til verdenshjørner vil variere mellem arealerne bl.a. i forhold til solindstråling og fremherskende vindretninger. I indearealet kan afspærring af ubenyttede liggeområder samt forlængede liggevægge praktiseres i de første uger efter indsættelse, men det vides ikke, om det har en betydning for grisenes valg af gødeområde, og om det derfor har en effekt på hygiejnen på fast gulv, når afspærringen ophører. Projektet var støttet af GUDP og er et samarbejdsprojekt med deltagelse af Århus universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, og SEGES Økologi og SEGES Videncenter for Svineproduktion. Projektet har journalnr Baggrund I økologiske slagtesvinebesætninger er der udfordringer med utilsigtet gødningsafsætning på det faste gulv i såvel inde- som udeområdet. Det medfører, at det er vanskeligt at sikre dyrene et tørt stimiljø, der er en lav nytteværdi af grovfoder og halm, da dette bliver tilsvinet og vådt, der er højt arbejdsforbrug til renholdelse af arealerne samt en miljøbelastning fra slagtesvinestaldene (fordampning af ammoniak - NH3), der er væsentlig højere end fra konventionelle stalde. Opstaldning af økologiske grise i perioden fra fravænning til slagtning forudsætter fri adgang til et udeareal på minimum 0,40-1,0 m 2 pr. slagtesvin afhængig af dyrets vægt samt naturlig ikke-mekanisk ventilation og adgang til grovfoder [1]. Regler for stalde til økologisk produktion er foreskrevet af NaturErhvervstyrelsen suppleret med et sæt brancheregler [2]. For udearealerne består udfordringerne hovedsagligt i et ustabilt miljø pga. vind og vejr. Udfordringerne på indearealet består især i at sikre et stabilt, optimalt termisk nærmiljø uden mekanisk ventilation og med åbninger til udearealer. I relation til at skabe et mere attraktivt og beriget udeareal samt et renere fast gulv med lav ammoniakfordampning på både ude- og indearealer, er der ønske om, at grisene kun bruger en begrænset del af arealet som gødeområde og fortrinsvis det samme område hele tiden. Resten af arealet er tiltænkt som ligge- eller aktivitetsområder, som ønskes fri for gødning. 2

3 Et hollandsk forsøg viste, at tildeling af rodemateriale på udearealet kan få flere grise ud i forhold til ingen tildeling. Der blev ydermere vist, at tildeling af rodemateriale i udearealet havde en positiv effekt på den totale hygiejne i stien og især i udearealet. Om end det også kunne have den modsatte effekt, hvor grisene brugte rodematerialet som gødningsområde [3]. En tidligere dansk undersøgelse bekræfter problemet med tilsvinet udeareal og rodemateriale/grovfoder.[4]. Flokstørrelsen og dermed arealet af udeområdet var lille, hvor tendensen i danske stalde går i retning af store flokke og dermed store udearealer. I økologisk produktion er der stort set ikke to ens stalde, og det er der heller ikke udsigt til fremover, fordi barmarksprojekter ifølge de økologiske slagtesvineproducenter kun sjældent etableres. Derfor bør anbefalinger til og forsøg på området være baseret på zoneopdeling, hvor delelementer og områder af stien i såvel inde- som udeareal undersøges for sig. Disse undersøgelser skal kunne lede til anbefalinger til principper for stiindretning og som efterfølgende kan benyttes i flere forskellige staldtyper. Forslag til indretning af stalde til økologisk produktion er publiceret i et idékatalog [5]. De viste indretninger forventes at kunne opretholde en grundlæggende god funktion i indearealet, mens udearealet må forventes at være med gødningsafsætning i hele eller det meste af arealet. Formålet i nærværende undersøgelse var at påvirke slagtesvinenes adfærd og derigennem opnå mindre svineri på det faste gulv i hhv. ude- og indearealer. Der var tale om et udviklingsprojekt, hvorfor der ikke var mulighed for at afklare en eventuel effekt af de tiltag, der blev introduceret i forsøgsbesætningen, men derimod for indikation af hvilke tiltag, der synes at være mest lovende virkemidler. Projektet blev støttet af GUDP og er et samarbejdsprojekt med deltagelse af Århus universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, og SEGES, Økologi og SEGES Videncenter for Svineproduktion og har journalnr Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i en økologisk besætning med en nybygget stald bestående af 5 enkeltstående staldbygninger forbundet af en indendørs centralgang. Indretning af stald og sti Stalden var m 2 og indrettet med storstier i fem stalde à 700 grise. Hver stald var opdelt i to stier en venstre og højre sti à 350 grise. Sektion 1, 2 og 4 indgik i undersøgelsen. 3

4 Figur 1. Oversigt over indretningen af staldanlægget. Der var 2 stier pr. stald. V indikerer stien i venstre side af stalden, mens H indikerer stien i højre side af stalden. Figur 2. Udeareal som stalden så ud før iværksætning af forsøgs-tiltag. Udearealet målte 39,6 m x 6 m og betongulvet bestod af en kombination af drænet gulv og spaltegulv. Taget dækkede halvdelen af udarealet (3 m). Der er en plantegning i figur 4, som viser placering og fordeling af drænet gulv henholdsvis spaltegulv. Grisene blev ofte set ligge op ad bygningen under tagudhænget. 4

5 Figur 3. Indearealet målte 39,6m x 9m og gulvet bestod af en kombination af fast gulv og spaltegulv. Modsat liggearealet var der spaltegulv, hvoraf noget af arealet (vist bageste i billedet) var med sorteringsvægte i et fodringsområde. Der er en plantegning i figur 10, som viser foderområdet og fordelingen/placeringen af spaltegulv henholdsvis fast gulv. I besætningen blev anvendt vådfoder, der var hjemmeblandet og var baseret på fermenteret korn. Stalden var udstyret med sorteringsvægte i kombination med vådfoder efter ædelyst. I udearealet blev tildelt wraphø. Varmekanon blev brugt til udtørring af stalden i vinterhalvåret. I vinterhalvåret blev varmekanonen eventuelt også brugt de første par dage efter indsættelse. Under overdækningen var der gulvvarme. Denne varme kom fra en varmepumpe, som udnyttede varmen fra bunden af gyllekummerne ved hjælp af gyllekøling. Undersøgte tiltag Udearealet Følgende tiltag blev etableret i udeareal Overbrusning placeret i et begrænset område af udearealet Grovfoderhæk med fastmonteret krybbe og grovfoderhæk ved fast gulv Trælægter i kæder Liggevægge placeret vinkelret på staldbygningen, og liggevægge placeret parallelt med bygningen Camouflagenet. Udearealet var opdelt i hhv. drænet gulv og spaltegulv. Taget fortsatte ud over den inderste halvdel af udearealet. Der blev testet 1-2 tiltag samtidig uden specifikt hensyn til, hvilke tiltag det var. 5

6 I det følgende er vist fotos af de tiltag, som blev etableret: Figur 4. Overbrusning på yderste del af udearealet (venstre side af billedet) i stald 1. Formålet var at få grisene til at gøde på den våde del og derved holde tørt på det resterende. Figur 5. Grovfoderhæk med fastmonteret krybbe (venstre) og grovfoderhæk med fast gulv (højre) i stald 2. Det faste gulv var spaltegulv med spaltelukkere. Formålet var at få flere grise ud i udearealet og i længere perioder ad gangen. Derved var forhåbningen, at de i højere grad ville gøde udendørs fremfor indendørs. Typen med krybber havde til formål at holde grovfoderet rent og derfor mere attraktivt, fordi grovfoderet på det faste gulv kunne antages at blive tilsvinet af gødning på grisenes klove, som tilfældet er på fotoet til højre. Figur 6. Trælægter ophængt i kæder i sektion 1. Formålet var, at skabe mere aktivitet i det ønskede gødningsområde 6

7 Figur 7. Liggevægge, her lange liggevægge vinkelret på staldbygningen (2 m lange) i sektion 1. Formålet med liggevæggene var at gøre det mere attraktivt for grisene at betragte det som et attraktivt liggeområde og derved undgå gødningsafsætning i området. Figur 8. Liggevægge placeret anderledes end i figur 7 men med samme formål. Der er korte liggevægge vinkelret på staldbygningen (1 m lange) og lange liggevægge midt i udearealet placeret parallelt med staldbygning (3 m lange). De var ca. 1 m høje for at kunne skabe skygge bag væggen. Figur 9. Camouflagenet over en del af det drænede gulv i udearealet i sektion 1. Camouflagenettet målte 6 m. Formålet med camouflagenettet var at skabe mere skygge i udearealet og derved få grisene til at lægge sig i dette område. Derved var hensigten, at grisene fravalgte området som gødeområde og i stedet koncentrerer gødningsafsætningen på et mindre areal af udeområdet. Indearealet Det blev søgt afklaret om gødningsafsætning på det faste gulv i indearealet kunne reduceres via: Gøde væg Afspærring af overskydende redekasser og forlængelse af liggevægge 7

8 Indearealet i en sti (figur 10) var en kombination af fast gulv og spaltegulv. Liggevægge, halmbræt og spaltegulv var standard i alle staldene, mens det restende var inventar opsat i forskellige stier i forbindelse med de undersøgte tiltag. Der var kun et tiltag pr. sti. Figur 10. Oversigt over feltopdelingen i indearealerne med inventar fra undersøgte tiltag. Figuren er ikke målfast. Grisene har adgang til udearealet via to passager placeret i hver sin ende af indearealet (øverst, længst til venstre og længst til højre på skitsen). I det følgende er der fotos af tiltagene illustreret på figur 10. Figur 11. Gødevæg af åbent inventar på spaltegulv (venstre) og samme væg med påsat plade (højre) i stald 2. Formålet var at gøre det mere attraktivt for grisene at gøde i nærheden af dette, da de der havde øget mulighed for trynekontakt og skulle gå længere væk fra lejet. På det faste gulv blev der forsøgt med afspærring af to redekasser (figur 12, venstre) ved indsættelse af et nyt hold grise, og derfor når grisene var små. Baggrunden for dette var, at grisene på 8

9 dette tidspunkt ikke fyldte særlig meget og derved ikke havde behov for så stort et liggeområde, som alle redekasserne udgjorde. Formålet med at afspærre en del af området på det faste gulv var at mindske gødningsmængden på et område, som alligevel ikke ville blive brugt som liggeområde. Endvidere, at denne midlertidige afspærring så ville medføre, at grisene når den blev fjernet ville tage området i besiddelse som liggeareal og derved helt undgå gødning i hele vækstforløbet. Efter ca dage blev aflukningen af redekasserne fjernet, mens de forlængede liggevægge blev bibeholdt (figur 12, højre). Begrundelsen for at fjerne aflukningen var, at grisene var blevet større og havde behov for et større liggeområde. Formålet med at bibeholde liggevæggene var at lave flere attraktive liggepladser op ad en væg og derved få mindre gødning på det faste gulv. Figur 12. Afspærring af overskydende redekasser, (venstre), som efter åbning udgjorde en forlængelse af liggevægge (højre) i stald 2. De aflukkede redekasser/forlængede liggevægge var 4,5 m lange, hvilket var 2,5 m længere end standardliggevæggene. Formålet med aflukning af redekasser var en forhåbning om mindre gødning på det faste gulv ikke alene når de var afspærrede, men også når de blev åbnet igen - mens formålet med de forlængede liggevægge var mindre gødning på det faste gulv, flere attraktive liggepladser og færre benproblemer i form af mindre løb igennem stien. Registreringer Besætningen blev besøgt hver 14. dag af en tekniker fra SEGES Videncenter for Svineproduktion, hvor der blev foretaget registreringer af stihygiejne. Gødningsafsætning Såvel inde- som udearealet blev inddelt i en række felter i forbindelse med registreringer af gødningsafsætning. Til vurdering af gødningsafsætning i udearealerne blev anvendt følgende skala: 1 = Tørt 2 = Vådt med enkelte gødningsklatter 3 = Gødningsbelagt, dog kan beton ses indimellem 4 = Dækket af gødning 5 = Lukkede spalter og/eller ophobning af gødning langs væg (søle) 9

10 Til vurdering af gødningsafsætning i indearealerne blev anvendt følgende skala. 1 = tørt 2 = fugtigt, evt. med enkelte gødningsklatter 3 = gødningsbelagt i op til 25 % 4 = gødningsbelagt i % 5 = gødningsbelagt i % 6 = søle Det faste gulv i stiens indeareal var opdelt i felterne 1-14 (figur 10), som blev brugt til registrering af områder med gødningsafsætning. Resultater og diskussion Datagrundlaget for gødningsafsætning var ikke tilstrækkeligt til en statistisk analyse, og der er derfor ikke gengivet data i resultatafsnittet. Udeområde Traditionelt forventes, at grisene ligger på arealet nærmest bygningen og som konsekvens heraf, at de gøder på den del af gulvet, der er længst væk fra staldbygningen. Årsagen er, at det overdækkede areal antages at kunne holdes tørt, mens arealet uden overdækning i sagens natur er vådt under og efter nedbør. De introducerede tiltag havde alle det formål at motivere grisene til at ligge i et bestemt område - og derved ikke gøde i området. Alternativt at motivere til gødeadfærd i de tiltænkte aktivitets- og gødeområder. Det var ikke muligt at skabe en stabil tør overflade i bestemte områder af udearealet heller ikke i det overdækkede område. Gødningsafsætning fordelte sig på hele udeområdet, hvilket var illustreret ved, at karaktererne for gødningsafsætning var 3, 4 eller 5 uanset hvilke tiltag, der blev forsøgt. På den baggrund er der ikke foretaget en mere detaljeret opgørelse af disse data. I kortere perioder blev der observeret tørt i dele af arealet under overdækningen, og dette var typisk som følge af længerevarende tørvejrsperioder. Overbrusningen kunne ikke påvirke grisene til at opdele arealet i et vådt henholdsvis tørt område. Grisene benyttede grovfoderhækkene. Fastmonteret krybbe gav den bedste visuelle udnyttelse af grovfoderet, da grovfoderet ikke lige så hurtigt syntes at blive tilsølet. Trælægterne virkede tiltrækkende på grisene men ikke i et omfang, så området blev fri for gødning. 10

11 Liggevæggene var af forskellig længde og med forskellig placering. Ud fra subjektive vurderinger af grisenes adfærd var det opfattelsen, at grisene var tilbøjelige til at lægge sig op ad væggene, når der var skygge, læ og tørvejr. Dog varierede de attraktive områder afhængig af tidspunkt på dagen samt vindretning. Dette skyldes formentlig stiens placering i forhold til sol og vind og længere sammenhængende perioder med skygge og læ bag denne væg i forhold til de andre vægge. Camouflagenettet var en måde at skabe mere skygge på uden at overdække mere af udearealet med fast tag. Der var fuldt gennemtrængelighed for nedbør og delvist gennemtrængelighed for sollys. Perioden med dette tiltag var i en meget kort sommerperiode, og det var ikke muligt at konstatere, om grisenes adfærd blev påvirket af dette tiltag. Fordi et udeområde ikke kan holdes fri for nedbør, vurderes det, at kun øget andel af overdækning reelt vil kunne sikre systematisk ligge- og gødeadfærd. Dette samt liggevægge med stor andel af skygge og læ vurderes at være det mest lovende tiltag, men det er ikke noget, der kan konkluderes ud af undersøgelsen. Hvis man overvejer sådanne tiltag, er det vigtigt at tage højde for den fremherskende vindretning og at behov for skygge afhænger af, hvordan udearealet er orienteret i forhold til verdenshjørner. Indeområde Det blev observeret, at grise lå op af pladerne, der var med lukket inventar men ikke op ad det åbne inventar. Altså, at pladerne fungerede som liggevægge i stedet for at virke som et roligt gødeareal. Det syntes dog ikke at gøre en tydelig forskel på gødningsafsætningen på det faste gulv grisene havde måske blot valgt yderligere et liggeområde, fordi der var en væg at ligge op ad. Grisene kunne selvsagt ikke gøde i det afspærrede liggeområde, mens det var afspærret. Efter åbningen af området brugte grisene området som den resterende del af det faste gulv, og det kunne ikke afklares, om der var den ønskede effekt. Konklusion Der kan på nuværende tidspunkt ikke gives anbefalinger til, hvordan funktionen af udearealet til økologiske slagtesvin kan forbedres, så der er et begrænset og veldefineret areal med gødningsafsætning. Nærmiljøet i udearealer ændres alt efter tidspunkt i døgnet og tidspunkt på året grundet det skiftende og ukontrollerbare udendørs klima. Hele udearealet fremstod generelt tilsvinet. I en kommende undersøgelse af udearealers funktion vil etablering af rodeområde med overdækning blive testet. 11

12 I området inde i stalden syntes det overdækkede liggeområde at fremstå generelt tørt, mens området med fast gulv udenfor overdækningen fremstod mere tilsvinet. Der kan på baggrund af undersøgelsen ikke gives anbefalinger til, hvordan området kan fremstå mere tørt og fri for gødning. 12

13 Referencer [1] Lahrmann, H.P. (2014): Opstaldning Fravænning til slagtning. ng%20til%20slagtning.aspx?full=1, Videncenter for Svineproduktion. [2] Serup, T. (2015): Brancheregler, Økologisk Svineproduktion. https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/svin/regler/sider/tos_101204_3.3brancheregler.aspx, Landbrugsinfo. [3] Vermeer, H.M.; Altena, H.; Vereijken, P.F.G. and Bracke, M.B.M (2015). Rooting area and drinker affect dunging behavior of organic pigs. Applied Animal Behaviour Science 165: [4] Petersen, L.B.; Støvring, K.: (2011): Udeareal med kombineret fast gulv og spaltegulv til slagtesvin. Erfaring nr. 1104, Videncenter for Svineproduktion. [5] Lahrmann, H.P. (2014): Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise. pdf, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Ann Edal, Hans Peter Thomsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: GUDP Journalnr.: //np// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært

Læs mere

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Støttet af: RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1711 Økologiske slagtesvinestalde har udeareal med spaltegulv og fast/drænet

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Input fra workshop 29.1.2015 på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Stalde til økologiske slagtesvin

Stalde til økologiske slagtesvin Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

HVORDAN SKAL DER BYGGES? HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere