Indhold. Indhold Læsevejledning strategiens opbygning Forord Udfordringer Nye løsninger... 5

Transkript

1

2 Indhold Indhold... 2 Læsevejledning strategiens opbygning... 3 Forord... 4 Udfordringer... 5 Nye løsninger... 5 Velfærdsteknologi & strategien... 6 Formål med strategien og med velfærdsteknologien... 7 Mål... 7 Fokusområder... 7 Værdigrundlag/etik... 8 Den politiske proces... 9 Organisering... 9 Bilag

3 Læsevejledning strategiens opbygning Hvem skal bruge strategien Strategien henvender sig til medarbejdere og ledere i Næstved Kommune, der gennem deres arbejde har indflydelse på eller leverer serviceydelser til nedenfor nævnte borgergrupper. Det betyder, at strategien er et værktøj til at indtænke velfærdsteknologiske løsninger i opgaverne. Målgruppen Strategien omhandler ældre borgere og handicappede børn og voksne i kommunen. Den omhandler også borgere, der kommer i berøring med sundhedsområdet i kommunen. Strategien er ligeledes målrettet kommunens medarbejdere. Hvordan skal strategien bruges: Strategien skal bruges til at sætte velfærdsteknologi på dagsordenen som et led i fremtidssikring af velfærden for borgerne i kommunen. Strategiens formål, mål og fokusområder kan i den sammenhæng ses som anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med velfærdsteknologi i kommunen. Formål angiver hvorfor strategien er nødvendig. Målene er udtryk for, hvordan der skal arbejdes med at implementere formålene, og endeligt er fokusområder nærmere præcisering af, hvad der kan fokuseres på de kommende år. Fokusområder vil i sagens natur ændre sig over tid, som virksomhederne udvikler sig med arbejdet på det velfærdsteknologiske område. Værdierne og etikken skal være en rød tråd i arbejdet med mennesker og velfærdsteknologien. 3

4 Forord Borgere i Næstved Kommune modtager, ved behov, kompetent og omsorgsfuld hjælp og støtte. For at sikre at dette også er tilfældet i fremtiden skal vi være åbne for nye muligheder og måder at sikre velfærden på. Det er vigtigt at slå fast, at velfærdsteknologi ikke kan og skal erstatte den menneskelige omsorg. I stedet handler det om at træffe valg og prioritere, hvor og hvordan vi bedst anvender de menneskelige resurser til gavn for borgeren. I takt med at teknologien hele tiden udvikles og forbedres, er der flere eksempler på, at borgeren foretrækker velfærdsteknologi samtidig med, at teknologien har en positiv effekt for medarbejdernes arbejdsvilkår. Med denne strategi tager vi det første skridt i arbejdet med at få koordineret og implementeret velfærdsteknologi på tværs af serviceområder. Vi ved ikke, hvor vi ender og det behøver vi heller ikke at vide men sikkert er det, at vi står bedre rustet til at løse en lang række opgaver, når vi medtænker teknologi med menneskelig omsorg. John Lauritzen, formand for Omsorgsudvalget Daniel Lillerøi, formand for Sundhedsudvalget Søren Dysted, formand for Børneudvalget 4

5 Udfordringer Det er uomtvisteligt, at det danske velfærdssamfund, som vi kender det i dag, er under stærkt pres. Det skyldes hovedsageligt tre faktorer: Den demografiske udvikling, stram økonomi og større forventninger til kvaliteten og mængden af velfærd. Den demografiske kurve viser, at antallet af ældre de kommende år vil stige markant. Således vil der i 2044 være personer i den danske befolkning, som er fyldt 65 år mod i dag. 1 Der er tale om en stigning på mere end ældre over de næste 20 år. Det betyder, at hvor der i dag er 100 personer i den erhvervsaktive alder (20-59 år) til at forsørge 91, vil 100 erhvervsaktive i 2030 skulle forsørge På sundhedsområdet skønnes det, at mere end hver 3.voksen i Danmark lever med en langvarig sygdom og at ca.80 % af udgifterne i Sundhedsvæsenet er til borgere med kroniske lidelser. 3 I forlængelse af den økonomiske krise og begrænsede vækst, er de offentlige udgifter kommet under pres. Med andre ord er kommunernes økonomiske råderum stærkt begrænset. På den baggrund synes det rimeligt at antage, at der vil være færre hænder og færre penge til velfærd i fremtiden. Samtidigt er der større forventninger til kvaliteten af velfærden. Nye løsninger Udfordringerne stiller krav om radikal nytænkning af velfærden, så ydelserne ikke blot forsvinder, som midlerne bliver knappe. Fokus må flyttes fra udbuddet af velfærdsydelser til efterspørgsel af velfærd med udgangspunkt i de grundlæggende behov, vi alle har. Disse behov kan opfyldes på mange forskellige måder, og kan antage mange forskellige former, som ikke nødvendigvis skal leveres alle sammen af det offentlige. Det er derfor vigtigt at se på behovene og ikke på ydelserne. Forskellige aktører og forskellige metoder kan anvendes til at levere ydelser. Hvis det drejer sig om at få et rent hjem, kan en robot, der kan vaske gulve og støvsuge hver dag være en løsning, frem for en hjælper, der kommer hver 14.dag eller hver 3.uge. Hvis det drejer sig om at få et bad, kunne det være, at en badekabine var en løsning, når man har brug for badet, og ikke når hjælperne kommer 1 gang ugentligt. 1 Danmarks Statistik, Nr. 205, 4. maj Den aktive borger, Huset Mandag Morgen A/S, Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering 5

6 Velfærdsteknologien skal derfor være en af mange forskellige måder, der skal overvejes til at opfylde de enkeltes behov, se figuren nedenfor. Men eftersom teknologien ikke gør det alene, er det vigtigt at have retningslinjer for, hvordan den bliver en del af opgaveløsningen i tæt samarbejde med den enkelte. Metode: Velfærdsteknologi Aktør: venner Metode: Offentlig privat samarbejde Innovation nye metoder til løsning af velfærdsydelser Aktør: Frivillige Metode & aktør: Den aktive borger Metode: Nye arbejdsgange Aktør: pårørende Figuren er ikke udtømmende, men er en markering af, hvor velfærdsteknologiområdet er i relation til innovation. Velfærdsteknologi & strategien Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er borger- og/eller medarbejderrettede teknologier, der forsyner eller assisterer borgere og medarbejdere med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og -produkter. 4 Strategien Med denne strategi skal vi søge at sikre, at velfærdsteknologien er en del af den koordinerede indsats på tværs af sektorerne i kommunen til at fremtidssikre velfærden for og med borgerne. Strategien skal sikre, at brug af velfærdsteknologi sker i dialog med borgeren, med respekt for borgeren, og endelig med ansvarlighed og professionalisme i anvendelse af velfærdsteknologi. 5 4 Definitionen af Velfærdsteknologi primært taget fra Wikipedia, og er tilpasset forslag fra arbejdsgruppen. Der er ingen officiel vedtaget definition, og i Hjælpemiddelinstituttet er der taget udgangspunkt i det samme. 5 Næstved Kommunes personalepolitiske værdier 6

7 Formål med strategien og med velfærdsteknologien Formål: Øge den enkelte borgers grad af selvhjulpenhed, værdighed, sundhed og livskvalitet. Fremme en kultur omkring udvikling og brug af velfærdsteknologi, der inddrager borgere, pårørende og medarbejdere, og som tager udgangspunkt i deres behov. Sikre at velfærdsteknologi indtænkes i opgaveløsningen Fremme innovative, attraktive og sunde arbejdspladser. Fremme effektiviseringer i driften samtidigt med, at kvaliteten bevares eller forøges. Tværgående formål: Udvikle: iværksættervirksomheder, uddannelse, udstillingscenter, rådgivning specielt i dette felt, og sikre, at velfærdsteknologien også er grøn teknologi Mål Arbejdet med velfærdsteknologi skal indgå i virksomhedernes selvforvaltningsaftaler med udgangspunkt i strategiens formål og det skal enten være et selvstændigt mål eller indgå i målopfyldelsen på allerede eksisterende mål Virksomhederne skal optimere arbejdsprocesser/arbejdsgange samt forberede kulturændringer ved indførelse af velfærdsteknologi Fokusområder Velfærdsteknologiske løsninger, der reducerer borgerens afhængighed af for eksempel praktisk hjælp, og dermed bevarer eller styrker selvhjulpenhed i det daglige. 7

8 Velfærdsteknologiske løsninger der medvirker til at fremme borgernes trivsel. Velfærdsteknologiske løsninger, der støtter varetagelse af de sundhedsmæssige ydelser til borgere, der behandles i hjemmet. Velfærdsteknologiske løsninger, der fremmer handicappede børns livskvalitet og selvhjulpenhed Velfærdsteknologiske løsninger, der er med til at styrke arbejdsmiljøet, og således er med til at imødekomme udfordringerne i forhold til både rekruttering af medarbejdere samt nedslidning af medarbejdere Velfærdsteknologiske løsninger, der har et arbejdskraftbesparende potentiale samtidigt med at kvaliteten bevares eller forøges Tværgående og tværsektorielt samarbejde ved afprøvning/indførelse af teknologier med fokus på borgernes behov Angivelse af den retning der skal arbejdes i: Direktionen har ansvar for udarbejdelse af tværgående initiativer, der skaber sammenhæng og udvikling De relevante centerledere skal, for eget fagområde, udpege de(t) fokusområder, der skal arbejdes med. I den forbindelse vælger hver virksomhed selv hvilke indsatsområder, der giver mening for dem at arbejde med, i forhold til de(t) udpegede fokusområde. Der vil være forskel på, hvilke indsatser hver enkelt virksomhed allerede arbejder med, og hvilke man finder inspiration i til fremtidige tiltag. Den enkelte virksomhed/enhed følger op med en årlig status på arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger. Værdigrundlag/etik Arbejdet med velfærdsteknologi kan udfordre vores etiske forståelsesrammer i kontakten med borgerne. Vi kan møde dilemmaer, hvor vi efter vores kulturelle forståelse og værdier, kan 8

9 blive udfordret på, hvorvidt vi kommer i konflikt med gældende værdier og etiske forståelsesrammer i samfundet. I Næstved Kommune mener vi at Anvendelse af velfærdsteknologi gerne må udfordre eksisterende forståelse, men være i respekt for borgernes individuelle værdier for oplevelsen af frihed i egen bolig. Teknologien skal understøtte den etik og de værdier vi har på området og ikke omvendt. Det skal sikres, at borgere i Næstved informeres løbende om teknologiens muligheder i velfærdsløsninger. Opgaver omkring velfærdsteknologi skal udføres i dialog og samarbejde med borgerne, pårørende og personalet. Den politiske proces Årlig tematiseret drøftelse organiseret af Det Velfærdsteknologiske Forum Fast punkt i dialogmøder med virksomhedslederne på enkelte politikområder Stillingtagen til ressourcetildeling i den årlige budgetproces Organisering Med henblik på at sikre fokus på velfærdsteknologi og strategien samt det tværsektorielle samarbejde på området, allokeres en konsulent på heltid til området. Konsulenten skal herudover sikre, at der sker en koordinering med de projektledere, der er tilknyttet de regionale projekter på området via K-17 samarbejdet. Foreslåede arbejdsopgaver til VT-konsulent: Status på teknologianvendelse på berørte områder Status på Best Practice på anvendt teknologi Udarbejdelse af metoder til bruger- og medarbejderinddragelse Identificering af udviklingsprojekter Støtte virksomhederne i at anvende Værktøj til vurdering af velfærdsteknologi 9

10 Direktionen skal nedsætte et velfærdsteknologi-forum. Dette forum skal Være et videns- og sparringsforum for virksomhederne i at udmønte fokusområder. Sikre det tværfaglige og tværsektorielle fokus på de velfærdsteknologiske muligheder og løsninger. Sikre relation til det nationale niveau samt Region Sjællands Sundhedsinnovationscenter Være et sparringsforum for VT-konsulenten Være opsøgende i forhold til nye velfærdsteknologiske muligheder og løsninger. Sikre sig koordinering til snitflader i Digitaliseringsstrategierne. Skal medvirke til at effektivisere kommunens opgaveløsning. Forummet skal vedligeholde velfærdsteknologistrategien samt dennes fokusområder. Det er forummets ansvar at afholde et årligt temamøde for kommunens politikere. Afgrænsning Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, , har til formål at skabe en fælles retning for digitaliseringen af den kommunale sektor, herunder at skabe retning for dele af de kommunale it-investeringer i de kommende år. På fælleskommunalt plan er der f.eks. tale om projekter som fælles medicinkort, fælles kronikerplatform og MedCom. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi hænger tæt sammen med Den fællesoffentlige strategi , der ligeledes inddrager staten og regionerne. Næstved kommune udviklede i 2009 Digitaliseringsstrategien. Næstved mod e2012 med udgangspunkt i den nationale digitaliseringsstrategi fra Digitaliseringsstrategierne adskiller sig fra velfærdsteknologistrategien ved at have omdrejningspunktet omkring styrket it understøttet kommunikation, formidling, dokumentation og videns opsamling/deling. I praksis vil der imidlertid være tiltag med digitaliseringskarakter, der naturligt hører med under velfærdsteknologi strategien. I disse tilfælde bør der sikres koordination i forhold til projekter under digitaliseringsstrategien. Det skal bemærkes, at Næstved Kommune med denne strategi vil deltage i afprøvning og implementering af velfærdsteknologi, men ikke være del i decideret udvikling af teknologi. 10

11 Økonomi Velfærdsteknologiområdet har i budgetåret 2012 alene midler på ældreområdet, hvor der er afsat kr.2,2 mio. til aktiviteter. Emnet tages op i forbindelse med budgetlægningen, første gang for budgettet 2013 med henblik på at afsætte midler på de forskellige politikområder Sundhed, Handicap, Ældre og Børn. Incitamentspuljen er indtil videre den vej, der skal afprøves, hvor der er tale om nyanskaffelser. Godkendelse af projekter internt i virksomhederne skal ske på baggrund af vedlagte Værktøj til vurdering af velfærdsteknologi samt Næstved Kommunes beslutningsgrundlag for projektet (business case) med fuld finansiering, og skal beskrives i Project Flow. Velfærdsteknologi-forummets sammensætning 1 repræsentant fra hver af sektorerne: Sundhed, Handicap, Ældre, Børn, IT, Teknik, Strategi & innovation 11

12 Bilag Værktøj til vurdering af velfærdsteknologi (VVV) FASE 1: Screening Projektets/velfærdstekno logiens navn: Projekttype Sidst opdateret Udarbejdet af: Skriv navn på projektet og på teknologien/indsatsen Angiv projekttype (afprøvning, pilotprojekt, implementering i drift for hhv. dele af eller hele målgruppe(r). Dato for seneste ændringer i dokumentet Navn(e) på de(n) person(er), der har udfyldt skemaet. Beskrivelse af velfærdsteknologien Baggrund (forslagsstiller, involverede parter) Angiv hvilke(n) afdeling(er), enheder, forvaltninger, person(er) eller andre organisationer, der er forslagsstiller(e) samt hvilke parter forslaget er drøftet med. Afgræsning (inkl. målgruppe) Starttidspunkt Sluttidspunkt a. Hvad består velfærdsteknologien af? b. Hvor tænkes velfærdsteknologien indført? c. Hvem er målgruppen for velfærdsteknologien? d. Hvem er målgruppen for velfærdsteknologivurderingen? Skriv tidspunkt for hvornår velfærdsteknologien forventes afprøvet/implementeret? Forventet tidspunkt for afrapportering af afprøvningen/implementeringen af velfærdsteknologien. Strategiske overvejelser Der skal fokuseres på såvel lavteknologiske løsninger, der har fokus på det arbejdskraftbesparende element og til de mere højteknologiske, der ofte har et behandlingsrettet fokus. Der fokuseres på pilotprojekter med Hvilket teknologisk stadie er teknologien på, og hvad er teknologiens fokus. Hvor lang er vejen til implementering? Er teknologien færdigudviklet? Hvad er Næstveds rolle i den videre 12

13 færdigudviklet teknologi med henblik på implementering på kort sigt. Der skal fokuseres på det økonomiske potentiale, Et økonomisk fokus er ikke ensbetydende med, at livskvalitet og andre kvalitative aspekter ikke længere er relevante. Der skal fokuseres på, at velfærdsteknologiske projekter bliver båret frem af brugernes ønsker og identificerede behov således, at velfærdsteknologiens anvendelighed i driften kommer i fokus. Der skal fokuseres på, at der er sammenhæng til de Tværgående centre Der skal fokuseres på, at der er sammenhæng til de regionale Centre for Velfærdsteknologi proces? Har teknologien et positivt økonomisk potentiale for Næstved Kommune? Kan teknologien forbedre kvaliteten i Næstved Kommune? Besvarer teknologien et identificeret behov i Næstved Kommune? Er der en betydelig målgruppe der vil gavnes af teknologien? Er teknologien anvendelig i de øvrige centre? Er teknologien vurderet eller afprøvet regionalt? Vurdering af velfærdsteknologien Funktion og ydeevne Hvilke behov skal velfærdsteknologien dække hos borgeren? Beskrivelse og måling af velfærdsteknologiens funktion, rolle og placering ift. den specifikke brugssituation. Vurdering af teknologiens forventede økonomiske gevinster Forventede aktivitetsmæssige konsekvenser (år 1, år 2, år 3 osv) Hvor mange borgere vil få gavn af teknologien på længere sigt? Angiv de aktivitetsmæssige konsekvenser pr. år, eksempelvis hvor mange borgere og hvor meget personale velfærdsteknologien årligt kan ventes at involvere. (Borgerantallet vil ofte være lavere det første år på grund af en opstartsfase). (1=mange borgere i flere udvalgte målgrupper; 2=mange borgere i en udvalgt målgruppe; 3=mange borgere med specifikke behov (tilhøre ikke én afgrænset målgruppe); 4=få borgere i en udvalgt målgruppe; 5=få udvalgte borgere med specifikke behov) Kan andre målgrupper få glæder Angiv målgruppe og forventet antal. 13

14 af velfærdsteknologien? Forventede økonomiske gevinster efasen/business-case.aspx Udfyld regneark til cost-benefit analyse Hvad vil velfærdsteknologien betyde for kommunens økonomi efter implementeringen? GO / NO GO Konklusion af screening (1=store besparelser; 2= mindre besparelser; 3=uændret økonomi; 4=mindre merudgifter; 5=store merudgifter) Skal der arbejdes videre med teknologien? Anbefaling ud fra ovenstående beslutningsgrundlag/vurderinger 14

15 FASE 2: Vurdering Vurdering af velfærdsteknologien Stabilitet og support Sundhedsmæssig problemstilling Evidens / Ekstern inspiration Beskrivelse af velfærdsteknologiernes stabilitet og pålidelighed i hverdagen. Med udgangspunkt i konkrete anvendelsessituationer beskrives vigtige forhold som den oplevede og dokumenterede Angiv målgruppens sundhedsmæssige problemstilling Har andre erfaringer med velfærdsteknologien? Er der foretaget evalueringer af velfærdsteknologien? Her angives et kort resumé af de væsentligste konklusioner fra eksisterende litteratur (dokumenteret viden) eller erfaringer/referencer ift. målgruppens sundhedstilstand (fx effekten på borgernes funktionsevne, sygelighed, dødelighed, selvhjulpenhed, livskvalitet mv.). (Se også Litteratursøgning) Alternativt angives eventuelle igangværende undersøgelser af velfærdsteknologiens effekt, samt hvordan disse er opnået. Risici, bivirkninger eller andre uønskede effekter Hvilket omfang har disse ulemper sammenlignet med gængs praksis? Hvilket omfang har disse ulemper sammenlignet med evt. andre alternativer? Risici, bivirkninger og andre uønskede effekter bør vurderes ift. gevinsten. Disse ulemper bør sammenholdes med ulemperne ved den gængse praksis og eventuelle alternativer. (1=meget høje risici, 2=høje risici; 3=middel; 4=lave risici; 5=meget lave risici) (1=meget høje risici, 2=høje risici; 3=middel; 4=lave risici; 5=meget lave risici) Vurdering af velfærdsteknologiens forventede effekter for borgeren. Forventede effekter for borgeren Beskriv de forvente effekter velfærdsteknologien vil 15

16 have for borgeren. Hvad betyder teknologien for borgerens behov for hjælp fra kommunen? Etiske aspekter Livsstil, funktionsevne, og social eller beskæftigelsesmæssig situation Samspil/inddragelse af borgeren (1=ikke behov for hjælp mere; 2=meget mindre behov for hjælp; 3=lidt mindre behov for hjælp; 4= mindre behov for hjælp; 5=uændret behov for hjælp) Angiv etiske aspekter af velfærdsteknologien herunder om velfærdsteknologien kan påvirke borgerens oplevelse af autonomi, tryghed/utryghed, behag/ubehag eller angst. Overvejelserne bør sammenholdes med gængs praksis og eventuelle alternativer. Angiv om og i givet fald hvordan målgruppens selvvurderede livskvalitet, funktionsevne, selvværd, selvhjulpenhed, værdighed, mestringsevne, sociale eller beskæftigelsesmæssige situation kan ventes at blive påvirket af velfærdsteknologien. Overvejelserne bør sammenholdes med gængs praksis og eventuelle alternativer. Beskriv hvordan man forventer at kunne få informeret og aktiveret målgruppen til at acceptere og gøre brug af velfærdsteknologien. Beskriv desuden, hvem/hvilke instanser, der kan henvise til velfærdsteknologien. Hvordan indgår den enkelte velfærdsteknologi i samspil med brugeren. Hvordan påvirker den brugeren, og hvordan påvirker brugerens forskellige karakteristika velfærdsteknologiens anvendelsespotentiale? (fx betjeningsvenlighed; krav til situationsog teknologiforståelse samt krav til læring, kompetencer og fysiske funktioner). Vurdering af velfærdsteknologiens forventede effekter for organisationen Personalet kompetenceudvikling, Angiv de afledte personalemæssige aspekter ved velfærdsteknologien, 16

17 arbejdskraftoptimering, arbejdsmiljø mv. herunder hvilke personalegrupper, som bliver berørt af velfærdsteknologien gennemførelse. Mulige forudsætninger og konsekvenser angives ift. behov for information, uddannelse, tidsforbrug, påvirkning af arbejdsmiljøet og arbejdskraftoptimering. Arbejdsprocesser, fysiske rammer og organisatoriske rammer Hvilke store ændringer kræves der samlet set ift. arbejdsprocesser, fysiske og organisatoriske rammer? Samarbejdspartnere/snitflader Beskrivelse af de strukturelle forhold der vedrører organisatoriske og arbejdsplanlægningsmæssige forudsætninger for velfærdsteknologien herunder hvorvidt velfærdsteknologien kan rummes i de nuværende rammer. Beskrivelserne kan afdække hvordan en teknologi påvirker den konkrete hverdag på arbejdspladsen, hvilke kompetencer organisationen får brug for at sætte i spil og hvilke barriere der kan være. (1=ingen ændringer, 2= få og mindre ændringer; 3=mange, men mindre ændringer; 4= få store ændringer; 5=meget stor og omfattende ændringer) Velfærdsteknologiens forventede påvirkning af eller ændring af samarbejdet mellem forslagsstillerens afdeling og andre afdelinger/områder (fx ændret samarbejdsmønster, arbejdsbelastning mv.) Ændringer ift. samarbejde/snitflade med andre sektorer? Sammenhæng til tværgående muligheder/forudsætninger Cost/Benefit på interne omkostninger Se under business case i Fase 1 Forventede økonomiske gevinster GO / NO GO Konklusion af vurdering En afvejning af samlede interne omkostninger (eksklusiv indkøb og drift) overfor det økonomiske potentiale i teknologien? Skal der arbejdes videre med teknologien? Anbefaling ud fra ovenstående beslutningsgrundlag/vurderinger 17

18 FASE 3: Økonomi og evaluering Evaluering af velfærdsteknologien Tidspunkt for evaluering Evaluering Angiv tidspunkt for evt. evaluering af velfærdsteknologien. Angiv hvem, der skal evaluere velfærdsteknologien, og hvilket undersøgelsesdesign, dataindsamling mv. der anvendes (evalueringsbeskrivelse vedlægge i bilag). Vurdering af velfærdsteknologiens forventede økonomiske gevinster Huskeliste i det omfang det ikke er medtaget i business case i Fase 1 Forventede aktivitetsmæssige konsekvenser (år 1, år 2, år 3 osv.) Angiv de aktivitetsmæssige konsekvenser pr. år, eksempelvis hvor mange borgere og hvor meget personale velfærdsteknologien årligt kan ventes at involvere. (Borgerantallet vil ofte være lavere det første år på grund af en opstartsfase). Hvor mange borgere vil få gavn af teknologien på længere sigt? Forventede omkostninger til velfærdsteknologien Kan andre målgrupper få glæder af velfærdsteknologien? Forventede omkostninger til projektet Forventede økonomiske gevinster (1=mange borgere i flere udvalgte målgrupper; 2=mange borgere i en udvalgt målgruppe; 3=mange borgere med specifikke behov (tilhøre ikke én afgrænset målgruppe); 4=få borgere i en udvalgt målgruppe; 5=få udvalgte borgere med specifikke behov) Angiv målgruppe og forventet antal. - Anlæg (ombygning, udstyr, uddannelse, udarbejdelse af instrukser eller information til målgruppen mv.) - Drift (personaletimer, materialer mv.) Ressourceforbrug i projektet (medarbejdertimer, konsulenttimer mv.) Forretningsmæssige gevinster: Lønbesparelser, besparelser til materialer, sparret kørselspenge mv. Hvad vil velfærdsteknologien betyde for kommunens økonomi efter implementeringen? (1=store besparelser; 2= mindre besparelser; 3=uændret økonomi; 4=mindre merudgifter; 5=store merudgifter) 18

19 Er der økonomisk forbundethed med tværgående muligheder/forudsætninger? Årlige økonomiske gevinster for målgruppen Forventede årlige økonomiske gevinster for andre målgrupper Beregningsforudsætninger Antallet af borgere omfattet af velfærdsteknologien ift. forventede økonomiske gevinster per år for de næste 3-5 år. Ville de forventede økonomiske gevinster for målgruppen ligeledes kunne ses hos andre målgrupper eller andre områder. I givet fald hvor store årlige gevinster. Beskrivelse af forudsætninger for ovenstående beregninger, herunder graden af usikkerheder for de økonomiske beregninger. Finansiering Forventet finansiering Hvor stor del af finansieringen er bevilliget? Hvor stor er sikkerheden for at der findes finansiering? Beskrive hvordan projektet finansieres. Egen finansiering (hvilken forvaltning, afdeling), interne projektbevillinger, eksterne projektbevillinger (fx ABTfonden), producenten mv. (1= 100%; 2= 75%; 3=50%; 4= 25%; 5=0%) (1= stor sikkerhed; 2= sikkerhed; 3=hverken eller; 4= usikkerhed; 5=stor usikkerhed) Implementerbarhed Vurdering af teknologiens implementerbarhed? Samlet vurdering af teknologiens effekt på organisationen (fase 2) sammenholdt med det økonomiske aspekt (fase 3)? Hvor let kan teknologien skaleres op? Øvrigt Vedlagt bilag Kommissorium for projektet. Business case. Evalueringsprotokol beskrivelse af evalueringsdesign, datakilder, effektmål, analyseplan, ressourcer, tidsplan mv. GO / NO GO Konklusion for finansiering og evaluering Skal der arbejdes videre med teknologien? Anbefaling ud fra ovenstående beslutningsgrundlag/vurderinger 19