DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.
|
|
- Simone Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VERSION: d Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk Økonomi, efterår 2015 med regeringens seneste konvergensprogram og OECD s seneste mellemfristede fremskrivning. Dernæst foretages en kort gennemgang af OECD s vurdering af den langsigtede vækst i Danmark, som sammenlignes med udlandets ditto. Dansk Økonomi, efterår 2015 indeholder en 2025-fremskrivning for dansk økonomi. Dette notat sammenligner fremskrivningen med regeringens Konvergensprogram 2015 og OECD s langsigtede fremskrivning, der blev præsenteret i Economic Outlook May OECD s fremskrivning har således mere end ét år på bagen. Det må man have i erindring, når man læser resultaterne, men sammenligningen er alligevel vurderet rimelig, da fokus for denne sammenligning er det mellemlange sigt dækkende perioden frem mod Notatets indhold og hovedkonklusioner I dette notats første del foretages sammenligningen af DØR s fremskrivning med regeringens og OECD s fremskrivninger for perioden Her fremgår det, at DØR forventer en højere vækst frem mod 2025, end regeringen og OECD gør. Dette gælder både hvad angår væksten i faktisk såvel som strukturelt BNP. OECD er mere optimistisk på den strukturelle produktivitetsudvikling end DØR og regeringen, der omvendt forventer større underliggende tilgang i arbejdsstyrken end OECD. I notatets anden del præsenteres en gennemgang af OECD s fremskrivning for Danmark og en række andre lande for perioden , og der perspektiveres til OECD s fremskrivning for disse lande. Danmark har ifølge OECD udsigt til en lav realvækst blandt de betragtede lande, hvilket i høj grad begrundes i produktivitetsudviklingen, og mere specifikt udviklingen i totalfaktorproduktiviteten. Imidlertid lægger OECD op til, sammenligning.docx
2 at Danmark omvendt vil opnå relativt store bytteforholdsforbedringer. Derfor er OECD s konklusion, at Danmark opgjort på købekraftskorrigeret BNP frem mod 2030 vil bevare sin aktuelle 10.-plads på listen over BNP pr. capita. Sammenligning af 2025-fremskrivninger: DØR, regeringen og OECD Fremskrivningen i Dansk Økonomi, efterår 2015 indebærer ifølge DØR en gennemsnitlig dansk BNP-vækst på 2,1 pct. årligt fra 2014 til Regeringens vurdering er 1,7 pct., mens OECD anslår, at væksten vil være 1,8 pct. En væsentlig del af den højere vækst hos DØR skyldes vurderingen af det aktuelle output gap. DØR vurderer, at output gap i 2014 var -4,5 pct., mens OECD (da de udgav fremskrivningen sidste år) vurderede, at output gap var -2,7 pct. Ifølge regeringens konvergensprogram var output gap -2,2 pct. i Dermed yder lukningen af output gap rundt regnet et vækstbidrag hos DØR, der er omtrent dobbelt så stort som regeringens og OECD s. Hvis man ser bort fra konjunktursituationen og alene fokuserer på den strukturelle udvikling, er forskellene i den vurderede BNP-vækst derfor mindre. Renset for bidraget fra konjunkturnormaliseringen lægger regeringen og OECD op til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,5 pct., mens DØR s vurdering er 1,7 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Dekomponering af BNP-vækst, Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2015, Konvergensprogram 2015, OECD Long-term baseline projections, Anm. No. 95 (Edition 2014) og egne beregninger. DØR Regeringen OECD Pct., Strukturel arbejdsproduktivitet 1,1 1,0 1,3 + Naturlig ledighed 0,0 0,0 0,0 + Strukturel arbejdsstyrke 0,5 0,4 0,2 = Strukturelt BNP 1,7 1,5 1,5 + Output gap 0,4 0,2 0,2 = BNP 2,1 1,7 1,8 OECD s tal er offentliggjort i maj DØR s tal er fra oktober Formlerne til beregning af dekomponeringen i tabellen fremgår af bilag A. Befolkningsfremskrivningerne, der ligger til grund for tallene, er ikke identiske. Der anvendes eksponentielle vækstrater, jf. også bilag A. OECD forudser en gennemsnitlig årlig vækst i den strukturelle arbejdsproduktivitet på 1,3 pct., hvilket er højere end hos DØR og regeringen, hvor vurderingen er en produktivitetsvækst på 1,1 pct. hhv. 1,0 pct. årligt. Der er noget nær enighed om bidraget fra en yderligere reduktion af den naturlige ledighed er så begrænset, at det over perioden kun yder et minimalt vækstbidrag. Det skyldes, at den naturlige ledighed i Danmark allerede befinder sig på et lavt niveau. Eksempelvis anslår DØR, at - 2 -
3 den naturlige nettoledighed aktuelt ligger omkring 2,8 pct. og har udsigt til at falde til knap 2,4 pct. i Til gengæld vurderer DØR, at arbejdsstyrken vil vokse ca. 0,5 pct. årligt, hvilket er på linje med regeringens bud på 0,4 pct. OECD vurderer derimod, at tallet blot er 0,2 pct. Arbejdsstyrkevæksten i DØR s fremskrivning svarer til en forøgelse af den strukturelle arbejdsstyrke på personer fra 2014 til 2025, regeringen anslår personer, mens OECD s fremskrivning implicerer en stigning på knap personer. OECD s tal for væksten i arbejdsstyrken forekommer iøjnefaldende lavt. På den baggrund er det nærliggende at formode, at OECD ikke fuldt ud har indarbejdet konsekvenserne af de seneste års reformer, hvoraf velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 er de klart væsentligste. Et nærmere kig på OECD s langsigtede fremskrivning OECD s fremskrivninger vækker ofte opmærksomhed, når de præsenteres. Det var også tilfældet i Danmark, da deres fremskrivning til 2030 blev offentliggjort sidste år ikke mindst fordi Danmark, ifølge OECD, har udsigt til en lang periode med lavere BNPvækst end en række af de lande, vi typisk sammenligner os med. Hvis Danmark står foran sådan en lang periode med en BNP-vækst, der ligger under udlandets, betyder det, at vi umiddelbart vil falde velstandsmæssigt i forhold til disse lande. Det er denne pointe, der særligt er blevet fremhævet i den danske debat. Imidlertid afhænger værdiskabelsen og velstanden ikke blot af væksten i mængdemæssig forstand, men også af den økonomiske vækst, der skabes gennem forbedringer af bytteforhold overfor udlandet. Hvis man tager højde for dette, vurderer OECD, at Danmark vil fastholde en stabil høj placering internationalt. Vi ligger i dag nummer 10 blandt de lande, OECD har udvalgt, og OECD vurderer, at vi også vil ligge nummer 10 i I det følgende gennemgås først, hvordan BNP-væksten i perioden er sammensat, dernæst ses der nærmere på, hvad der driver udviklingen i arbejdsproduktiviteten, og endelig sluttes der af med at se på betydningen af ændringer i bytteforholdet. Væksten i realt BNP I bilag C findes en tabel, der viser, hvorledes OECD forventer, at BNP-væksten vil være i perioden , og hvordan væksten vil være sammensat. Adskillelsen i bidrag fra output gap, arbejdsproduktivitet, ledighed og arbejdsstyrke er beskrevet i bilag A
4 For Danmarks vedkommende fremgår det, at BNP-væksten vil blive gennemsnitligt 1,8 pct. årligt. Heraf skyldes 0,2 pct.point, at output gap i 2014 er negativt med -2,7 pct. En lukning heraf bidrager derfor med knap 0,2 pct. i gennemsnit over denne 16-årige periode fra 2014 til Dermed er væksten i det strukturelle BNP på 1,7 pct. Heraf skyldes 1,5 pct.point den strukturelle produktivitetsudvikling, mens 0,1 pct.point stammer fra, at den strukturelle arbejdsstyrke vokser. Bidraget fra yderligere nedbringelse af den naturlige ledighed er ligeledes positivt, men så tæt på nul, at det ikke kan ses i tabellen. Bidraget fra den naturlige ledighed er i det hele taget tæt på nul for størsteparten af landene. I Danmarks tilfælde afspejler det moderate bidrag i høj grad, at den naturlige ledighed allerede befinder sig på et meget lavt niveau, og at potentialet for yderligere nedbringelser er meget begrænset. Hvad angår udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke ligger Danmark omtrent i midterfeltet. OECD vurderer, at arbejdsstyrken vil vokse med gennemsnitligt 0,1 pct. årligt frem mod I lyset af de seneste års reformer, og i særdeleshed velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, er dette som allerede nævnt ovenfor et iøjnefaldende lavt tal. Generelt er indtrykket, at den danske strukturelle arbejdsproduktivitetsvækst på 1,5 pct. har udsigt til at ligge lavt i forhold til en række andre lande. Dette er også tilfældet, hvis der sammenlignes med fx Sverige, hvor den strukturelle arbejdsproduktivitetsvækst har udsigt til at ligge på 2,1 pct. OECD lægger således op til, at den relativt lave danske trendmæssige produktivitetsvækst fortsætter. I de efterfølgende to afsnit dykkes der ned i, hvordan væksten i arbejdsproduktiviteten er sammensat, og hvordan billedet forandrer sig, når man tager højde for udviklingen i bytteforholdet. Udviklingen i arbejdsproduktiviteten I bilag D præsenteres den beregningsmæssige baggrund for OECD s produktivitetsberegninger. I bilag B fremgår det, hvorledes væksten i arbejdsproduktiviteten kan dekomponeres til forskellige bidrag. Som nævnt ovenfor har Danmark udsigt til en internationalt set lav vækst i arbejdsproduktiviteten frem mod Det er imidlertid ikke som følge af manglende bidrag fra uddannelse og kapitalintensivering, men derimod en konsekvens af, at arbejdseffektiviteten har udsigt til at vokse relativt langsomt. Udviklingen i det teknologiske niveau kan tilnærmelsesvist udtrykkes ved væksten i - 4 -
5 totalfaktorproduktiviteten, som dækker over den produktivitetsvækst, der ikke kan tilskrives kapitalintensivering og uddannelse. Når OECD konkluderer, at Danmark kan forvente en internationalt set lav vækst i arbejdsproduktiviteten, er det således drevet af udviklingen i andre forhold, dvs. i totalfaktorproduktiviteten. Mens Danmark har udsigt til, at tekniske fremskridt løfter arbejdsproduktiviteten årligt med i gennemsnit 1,0 pct., vurderer OECD, at eksempelvis svenskerne vil få et bidrag fra denne front på 1,8 pct. Sverige har igennem en længere periode oplevet hastigere tekniske fremskridt end Danmark. Det kan eventuel tilskrives en anden branchestruktur, og det ligner et mønster, OECD har forudsat fortætter i fremtiden. Udviklingen i købekraftsjusteret BNP Som nævnt indledningsvist afhænger velstanden ikke blot af væksten i mængdemæssig forstand, men også af den økonomiske vækst, der skabes gennem forbedringer af bytteforhold overfor udlandet. Bilag E fremlægger væksten i det købekraftsjusterede BNP i perioden Væksten i købekraftsjusteret BNP fremkommer således som væksten i nominelt BNP (=P Y) og ændringer i den købekraftskorrigerede valutakurs (PPP). Det købekraftsjusteret BNP er således opgjort i en real international valuta og kan bedre anvendes til velstandssammenligninger på tværs af lande. Udviklingen i deflatoren (P) afspejler inflationsudviklingen, og OECD vurderer, at Danmark vil opleve en gennemsnitlig årlig inflation på 1,9 pct. Dette giver god mening, idet vi med fastkurspolitikken importerer inflationen i eurozonen, hvor man har en inflationsmålsætning tæt på, men under, 2 pct. Bidraget fra den købekraftskorrigerede valutakurs afspejler ændringer i landenes bytteforhold, herunder bidraget fra ændringer i valutakursen. Ved sammenligning af bilag D og E fremgår det, at der i OECD s fremskrivning er en negativ samvariation mellem væksten i teknologien og summen af inflationen og vækstbidraget fra den købekraftskorrigerede valutakurs, hvilket også ses tydeligt af figur 1. 1 OECD forventer således, at lande der oplever en lav vækst i arbejdskrafteffektiviteten umiddelbart vil opleve en relativt høj vækst gennem forbedringer af bytteforholdet. 1 Foretages der en simpel lineær regression fremkommer resultatet: y = 2,18-0,2x, hvor x er væksten i arbejdseffektiviteten, og y er væksten i bytteforholdet. Koefficienten til x er statistisk signifikant med en t-værdi på -7,
6 Figur 1. Vækst i arbejdskraftseffektivitet vs. vækst i bytteforhold Vækst fra bytteforhold mv. 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1, ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Vækst i arbejdseffektivitet Anm.: Vækst fra bytteforhold mv. dækker over ændringer i landenes relative prisniveauer og ændringer i valutakursen. Der kan grundlæggende være to grunde til denne negative samvariation. Den ene er, at der en reel negativ samvariation således, at lande, der opnår høje produktivitetsfremskridt, overvejende har positioneret sig i brancher, hvor bytteforholdsudviklingen er svag. Den anden mulighed, der kan supplere den første, er af mere spekulativ karakter. I princippet kan den negative samvariation også stamme fra systematiske forskelle i de respektive nationale statistikbureauers opgørelsesmetoder, når pris og mængde skal adskilles. I det omfang en fremgang i BNP i værdier i for høj grad bliver tillagt udviklingen i priserne, vil det komme til udtryk som en for stærk bytteforholdsforbedring og en helt tilsvarende for svag produktivitetsudvikling. Uanset hvad årsagen er, viser figuren og bilag D, at OECD ikke forventer, at den svage danske produktivitetsudvikling vil sætte sig i en tilsvarende svag udvikling i købekraftskorrigeret BNP. Dette understreger blot vigtigheden af ikke alene at bero på den mængdemæssige udvikling, men at inddrage alle væsentlige aspekter. Det er også årsagen til, at OECD vurderer, at Danmark blandt de her betragtede lande vil indtage en 10.-plads i 2030 målt på købekraftskorrigeret BNP pr. capita ligesom tilfældet var i i 2014, jf. også bilag F
7 Bilag A. Dekomponering af BNP-vækst I det følgende angiver Y det strukturelle BNP, Y F er det faktiske BNP, Q er den naturlige beskæftigelse opgjort i antal personer, N er befolkningens størrelse, u er den naturlige ledighed (NAIRU), og L er den naturlige arbejdsstyrke. Strukturelt BNP kan så skrives som Y Y Y Q 1 u L, (A.1) Q Q hvor Y/Q angiver arbejdsproduktiviteten. Udtrykt i vækstrater kan (A.1) skrives dlog Y (A.2) Q Y dlog dlog 1 u dlogl, hvor dlog angiver, at der er taget logaritmer og efterfølgende differenser. Dermed er væksten i strukturelt BNP givet ved væksten i arbejdsproduktiviteten tillagt vækstbidraget fra nedbringelsen af strukturledigheden og væksten i den naturlige arbejdsstyrke. Output gap er defineret som hvoraf det fås, at ˆ Y Y log Y F, (A.3) dlog Y F dlogy dyˆ,. (A.4) som blot fortæller, at faktisk BNP-vækst er lig strukturel BNP-vækst tillagt ændringen i output gap. Dermed kan væksten i faktisk BNP dekomponeres således: dlog ˆ Y Y F dlog Y dy dlog dlog 1 u dlogl dyˆ. (A.5) Q - 7 -
8 Bilag B. Dekomponering af arbejdsproduktiviteten Grundlæggende kan væksten i produktiviteten opfattes som stammende fra to kilder: Øget kapitalintensivering (såkaldt forøget K/L-forhold) og resten i form af væksten i totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten fanger således de faktorer, der påvirker arbejdsproduktiviteten, men som ikke er indeholdt i et ændret K/L-forhold. Totalfaktorproduktiviteten er imidlertid ikke et éntydigt defineret begreb. Det skyldes netop, at produktionen ikke alene opstår som et resultat af brugen af kapital og arbejdskraft, men også af fx uddannelsesmæssige kompetencer. Hvis man eksplicit tager højde herfor, bliver den rest, man ikke kan forklare væksten i totalfaktorproduktiviteten tilsvarende mindre, end hvis man ikke gjorde. OECD tager implicit afsæt i en Cobb Douglas-produktionsfunktion til sin dekomponering af produktiviteten 1 H K, Y A N (B.1) hvor A er totalfaktorproduktiviteten, N er beskæftigelsen, H er humankapitalen, K er realkapital, og er outputelasticiteten mht. arbejdskraft. OECD benytter ikke denne formulering i deres vækstdekomponering, men i stedet den følgende omskrivning Y 1 1 N E H K, E A /, (B.2) hvormed E dermed angiver arbejdseffektiviten, dvs. arbejdskraftudvidende tekniske fremskridt. Opgjort i relative ændringer kan (B.2) skrives som dlog Y N K dloge dlogh 1 dlog, (B.3) N hvoraf det fremgår, at væksten i arbejdsproduktiviteten fremkommer fra tre kilder i form af væksten i arbejdseffektivitet (= væksten i totalfaktorproduktiviteten gange arbejdskraftens outputelasticitet), væksten i uddannelsesniveauet og kapitalintensivering
9 Bilag C. OECD s fremskrivning. Dekomponering af faktisk og strukturel BNP-vækst, Faktisk BNP Struk. BNP Arbejdsproduktivitet Ledighed Arbejdsstyrke Output gap AUS 3,3 3,2 2,0 0,0 1,1 0,1 AUT 2,1 1,9 1,7 0,0 0,1 0,2 BEL 2,1 2,0 1,7 0,0 0,4 0,1 BRA 2,6 2,6 1,6 0,0 0,9 0,0 CAN 2,1 2,0 1,5 0,0 0,5 0,0 CHE 2,1 2,1 1,7 0,0 0,4 0,0 CHL 4,4 4,3 2,9 0,0 1,4 0,0 CHN 4,7 4,7 4,9 0,0-0,2 0,0 CZE 3,3 2,9 3,0 0,0 0,0 0,3 DEU 1,1 1,1 1,6 0,0-0,6 0,0 DNK 1,8 1,7 1,5 0,0 0,1 0,2 ESP 1,9 1,6 0,6 0,5 0,4 0,3 EST 3,0 2,8 3,1 0,0-0,3 0,2 FIN 2,3 2,1 2,2 0,0-0,1 0,2 FRA 2,4 2,2 1,9 0,0 0,2 0,2 GBR 2,7 2,6 2,0 0,0 0,6 0,1 GRC 3,3 2,4 2,1 0,3 0,0 0,9 HUN 1,8 1,7 1,6 0,1 0,1 0,1 IDN 5,3 5,4 4,0 0,0 1,4 0,0 IND 5,7 5,6 3,9 0,0 1,7 0,0 IRL 2,9 2,3 1,1 0,2 1,1 0,5 ISL 2,0 1,9 1,2 0,1 0,6 0,1 ISR 3,1 3,1 1,3 0,0 1,8-0,1 ITA 1,9 1,6 1,3 0,1 0,2 0,3 JPN 1,1 1,1 1,6 0,0-0,4 0,0 KOR 2,9 2,9 2,4 0,0 0,5 0,0 LUX 2,4 2,1 0,9 0,1 1,1 0,3 MEX 2,9 2,9 1,0 0,0 1,9 0,0 NLD 2,4 2,1 2,0 0,0 0,1 0,3 NOR 2,4 2,1 1,4 0,0 0,6 0,3 NZL 2,5 2,6 1,7 0,1 0,8 0,0 POL 2,1 2,1 2,8 0,0-0,7 0,0 PRT 1,9 1,5 1,2 0,2 0,1 0,4 RUS 2,9 2,7 3,6 0,0-1,0 0,2 SVK 2,8 2,6 3,0 0,0-0,4 0,2 SVN 2,2 1,9 2,1 0,1-0,3 0,3 SWE 2,7 2,6 2,1 0,0 0,4 0,1 TUR 4,4 4,1 2,4 0,0 1,7 0,3 USA 2,6 2,4 1,9 0,0 0,4 0,2 ZAF 4,7 4,5 2,9 0,4 1,2 0,2 Kilde: Long-term baseline projections, No. 95 (Edition 2014) - 9 -
10 Bilag D. OECD s fremskrivning. Dekomponering af strukturel produktivitetsvækst, Arbejdsproduktivitet Arbejdseffektivitet KY og udd. AUS 2,0 1,5 0,6 AUT 1,7 1,5 0,3 BEL 1,7 1,1 0,6 BRA 1,6 0,7 1,0 CAN 1,5 1,0 0,5 CHE 1,7 1,4 0,3 CHL 2,9 1,9 1,0 CHN 4,9 3,6 1,3 CZE 3,0 2,7 0,3 DEU 1,6 1,5 0,1 DNK 1,5 1,0 0,5 ESP 0,6 0,5 0,1 EST 3,1 3,2-0,2 FIN 2,2 1,9 0,2 FRA 1,9 1,3 0,6 GBR 2,0 1,6 0,4 GRC 2,1 1,9 0,2 HUN 1,6 1,6 0,0 IDN 4,0 3,4 0,6 IND 3,9 2,4 1,6 IRL 1,1 0,8 0,3 ISL 1,2 0,8 0,4 ISR 1,3 0,9 0,4 ITA 1,3 0,7 0,5 JPN 1,6 1,2 0,3 KOR 2,4 1,7 0,6 LUX 0,9 0,4 0,5 MEX 1,0 0,8 0,1 NLD 2,0 1,7 0,3 NOR 1,4 1,1 0,3 NZL 1,7 1,1 0,5 POL 2,8 2,4 0,4 PRT 1,2 1,0 0,2 RUS 3,6 3,0 0,6 SVK 3,0 2,7 0,3 SVN 2,1 2,0 0,0 SWE 2,1 1,8 0,3 TUR 2,4 1,4 1,0 USA 1,9 1,6 0,3 ZAF 2,9 1,9 1,0 Kilde: Long-term baseline projections, No. 95 (Edition 2014)
11 Bilag E. OECD s fremskrivning. Dekomponering af væksten i BNP i værdier, BNP (PPP) BNP P PPP AUS 5,1 3,2 2,6-0,7 AUT 3,9 1,9 1,9 0,1 BEL 4,1 2,0 2,0 0,1 BRA 4,5 2,6 4,6-2,6 CAN 4,2 2,0 2,2-0,1 CHE 4,1 2,1 1,9 0,1 CHL 5,9 4,3 3,0-1,4 CHN 6,1 4,7 2,5-1,1 CZE 4,6 2,9 1,8-0,1 DEU 3,2 1,1 2,0 0,1 DNK 3,7 1,7 1,9 0,1 ESP 3,6 1,6 1,8 0,3 EST 4,4 2,8 1,9-0,3 FIN 4,0 2,1 1,9 0,1 FRA 4,1 2,2 1,9 0,1 GBR 4,5 2,6 2,0 0,0 GRC 4,1 2,4 1,5 0,2 HUN 3,7 1,7 2,9-0,9 IDN 6,8 5,4 4,5-3,0 IND 7,0 5,6 4,5-3,2 IRL 4,3 2,3 1,8 0,2 ISL 4,0 1,9 2,6-0,5 ISR 5,1 3,1 2,0 0,0 ITA 3,6 1,6 1,8 0,2 JPN 3,2 1,1 2,0 0,1 KOR 4,7 2,9 2,8-1,0 LUX 4,1 2,1 1,7 0,3 MEX 4,8 2,9 3,2-1,3 NLD 4,0 2,1 1,8 0,1 NOR 4,1 2,1 2,9-0,9 NZL 4,6 2,6 2,1-0,1 POL 4,0 2,1 2,4-0,5 PRT 3,5 1,5 1,7 0,3 RUS 4,3 2,7 3,8-2,2 SVK 4,4 2,6 1,8-0,1 SVN 3,8 1,9 1,8 0,2 SWE 4,5 2,6 2,0-0,1 TUR 5,7 4,1 2,6-1,0 USA 4,4 2,4 2,0 0,0 ZAF 5,9 4,5 4,4-2,9 Kilde: Long-term baseline projections, No. 95 (Edition 2014)
12 Bilag F. BNP pr. capita i 2014 og 2030 Figur 1. BNP pr. capita, dollar (købekraftsjusteret) NOR USA AUS SWE DNK CAN ISL GBR JPN ISR ITA SVN SVK EST POL CHL MEX LUX CHE AUT IRL DEU NLD BEL FIN FRA KOR NZL ESP CZE PRT GRC HUN TUR Kilde: Long-term baseline projections, No. 95 (Edition 2014) Figur 2. BNP pr. capita, dollar (købekraftsjusteret) NOR CHE SWE NLD DNK CAN FIN KOR ISL ISR ITA ESP SVK CHL PRT TUR MEX LUX USA AUS IRL AUT DEU BEL GBR FRA JPN NZL CZE EST GRC SVN POL HUN Kilde: Long-term baseline projections, No. 95 (Edition 2014)
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereVelstand og produktivitet Maj 2017
Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereProduktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Læs mereHealth survey overgang til output approach
Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereProduktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017
d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mereØkonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mereØkonomisk analyse Produktivitet og velstand
Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereKAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN
KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN Produktivitet, 2017 KAPITEL II PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN RESUME Kapitlet giver en oversigt over den danske produktivitetsudvikling. Gennemgangen viser, at Danmark
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereDe vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd
De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDanmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012
Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereKonkurrence, forbrugerforhold og regulering
14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereFÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE
FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE Revised 22 August 2018 - time Finals 36 th FIG RHYTHMIC GYMNASTICS WORLD CHAMPIONSHIPS SOFIA (BUL) 10 16 SEPTEMBER 2018 QUALIFICATIONS Gymnasts Drawing of Lots
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
Læs mereStigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereUdviklingen i indkomstforskelle
PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18
Læs mereDANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt DANMARK I VÆKST Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september
Læs mereStatus for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereEffektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016
Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 1 Rammevilkår for udgiftspolitikken Kun plads til begrænset udgiftsvækst i de kommende år Demografisk
Læs mereNotat Forslag til Produktivitetskommissionen
DANMARKS NATIONALBANK 07. september 2012 Sagsnr.: 121109 Dokumentnr.: 1208368 Notat Forslag til Produktivitetskommissionen Produktivitetsudviklingen i Danmark har siden midten af 1990'erne været svag både
Læs mere