Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Transkript

1 Pædagogisk kursus for instruktorer gang Gry Sandholm Jensen

2 Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. Umotiveret hold? Gør dine forventninger tydelige, vær en tydelig leder Skab engagerende, aktiverende undervisning Få løbende feedback 2. Hvad gør jeg, hvis det går galt? Forventningsafstemning Samarbejde med vip 3. Hvordan skaber jeg tryghed? Tydelig rammesætning af øvelser osv. Vis imødekommenhed over for spørgsmål 2

3 Hvad består autoritet af? At være velforberedt Tydelig ledelse, klar besked Du er underviseren, du har lov at bestemme De studerende forventer, at du leder At være sig selv (modsat forstillelse), inkl. svagheder Venlighed og autoritet kan sagtens forenes 3

4 Meta: Opsamling på lyn-evaluering Opsamling på Hvad har I stadig af uklare punkter? Udvælg nogle få, genkommende punkter Gennemgå på en anden måde end sidst Lad ikke punktet svulme op 4

5 Program i dag Undervisningsplanlægning Planlægningsprocessen: 1. Fastlæggelse af læringsmål 2. Udvælgelse af læringsaktiviteter 3. Praktisk lektionsplanlægning 5

6 1. Fastlæggelse af mål for undervisningen 6

7 Faglige mål Flere niveauer: 1. Studieordningen 2. Kursusbeskrivelsen 3. Den enkelte VIP-forelæsning 4. Den enkelte instruktortime I skal kende dem alle sammen I har kun ansvar for sidste niveau 7

8 Mål for dine lektioner - hvorfor? Så er du skarp på, hvad du skal Så har du et veldefineret fokus at planlægge ud fra Så tvinger du dig selv til at overveje dine pædagogiske virkemidler Så kan du forklare de studerende, hvor I skal hen 8

9 Læringsmål Læringsorienteret undervisning kræver ikke kun faglige mål, men også læringsmål: Faglige emner er ikke et pædagogisk mål Faglige emner skal oversættes : Hvad skal de studerendes udbytte af lektionen være? Hvad skal de kunne, når lektionen er slut? Formuler så konkret som muligt, hvad de studerende skal have lært og være i stand til at gøre bagefter. 9

10 At formulere mål Eksempler kunne opstille Kants kriterier for den rette handlen og anvende dem i en analyse af teksten xx. kunne identificere fire typer af adverbialled Eksempel fra denne lektion: 1. kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning 2. udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan 10

11 At formulere mål Formuler anskuelige (og gerne målbare) mål. Brug af aktive verber. Hvad skal de kunne? definere beskrive forklare identificere væsentlige elementer opstille analysere bruge/anvende løse opgaver finde ligheder og forskelle sammenligne forbinde/integrere vurdere/formulere kritik af beslutte 11

12 At formulere mål Undgå: Upræcise mål, fx at forstå, at diskutere Mål på for lavt kognitivt niveau fx at kende, at huske, at vide Formuler målene, så de kan forstås af de studerende. Få evt. nogen til at læse dine mål inden. Giver de umiddelbart mening? Præsenter de studerende for målene, så de ved, hvor I skal hen i dag. 12

13 Øvelse 1. Individuel øvelse, 5 min: Formuler med udgangspunkt i din foreløbige forberedelse af en lektion: Når lektionen er slut, skal de studerende 2. Paropgave, 7 min: Byt med sidemanden. Diskuter : Er jeres læringsmål aktive (hvad skal de kunne?) anskuelige (kan man iagttage det?) præcise (kan man evt. måle det?) 13

14 Plenum Vi hører eksempler på læringsmål. Diskussion: Hvordan fungerer de? 14

15 Metakommentar Når man har indlagt en opsamling i par, kan man gøre plenum kort. Så har hver enkelt studerende allerede fået feedback. 15

16 2. Udvælgelse af læringsaktiviteter 16

17 Planlægningsprocessen Næste skridt: Hvilke læringsaktiviteter kan understøtte læringsmålene? Hvilke arbejdsformer skal bruges og trænes gennem semesteret? 17

18 Pointer fra sidste gang 1. Aktive læringsformer er effektive 2. Variation er nødvendig Begrundelser: Enhver skal selv konstruere sin viden Det gør man meget forskelligt De studerende har meget forskellige forudsætninger Det fremmer dybdelæring: 18 God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier.

19 Aktive læringsformer Aktiviteter, hvor de studerende taler indgår i dialog skriver til sig selv eller andre stiller spørgsmål underviser hinanden løser praktiske opgaver, eksperimenter eller cases iagttager virkeligheden ekskursioner, gæster 19

20 Struktureret dialog i undervisningen Former Summemøder 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers Runder i plenum efter summe- eller gruppearbejde Dialog i plenum med bestemte roller eller synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil) Korte oplæg ved studerende Opponentgrupper til oplæg 20

21 Dialog i undervisningen Uendelig række af spørgsmål til smågrupperne, fx Hvordan forstår I x? Forklar x Kan I finde eksempler på x? Hvordan forholder det nye stof sig til det, vi tidligere har behandlet? Kan I finde eksempler på x i det virkelige liv? Hvad modsiger x? Hvad nu hvis? Hvordan kan vi vide, at? Diskuter billede/figur 21

22 Øvelse 3 min. individuel øvelse: Formuler 2 spørgsmål til summeøvelser, som kunne bruges inden for dit faglige emne 22

23 Metakommentar Ingen opsamling øvelsen har værdi i sig selv. 23

24 Tænkeskrivning i undervisningen Tænkeskrivning: Skal stimulere tænkning og bidrage til aktiv deltagelse. Kun sjældent afleveres. Kan både integreres i undervisningstiden og være del af forberedelsen (i så fald: måske printes og medbringes). Skriv løs stavning, tegnsætning osv. uden betydning Helt korte formater fx 10 linjer, ½ side Der skal altid kvitteres (kort) for tænkeskrivning: En lille del af det tages op og bruges i plenum, eller det diskuteres med sidemanden. Giv altid venlig, anerkendende feedback: skab tryghed over for det at lægge noget frem for de andre. Det er sårbart! 24

25 Tænkeskrivning i undervisningen Ideer I: Indledningsskrivning 5 min: Åbent sp. om dagens emne Afslutningsskrivning 5 min: Hvad har været de vigtigste pointer i dag? 1 minut-papir: helt specifikt emne for kort refleksion Stil to spørgsmål til dette emne Formuler den centrale tanke i Hvordan vil du beskrive forholdet mellem x og y? Hvad er det mest uklare punkt for dig lige nu? 25

26 Tænkeskrivning i undervisningen Ideer II: Stil 5 spørgsmål til teksten/emnet. Skrives, cirkuleres, besvares af andre, fremlægges. Udvælg 3 centrale steder i teksten, hver 5-15 linjer. Skriv 15 linjer, hvor du motiverer valget Udvælg 5 nøgleord. Skriv ½ side, hvori de indgår min. Skriv max ½ side m. hovedpointer fra forberedelsen. 3-5 ex vises på skærmen. Udgangspunkt for diskussion. Skriv en fiktiv konfrontation med en person, forfatter e.l., hvor du argumenterer for/imod et synspunkt. 26

27 Kombinationer Skriftligt dialog plenum (think-pair-share) Skriftligt dialog Skriftligt plenum Dialog plenum Dialog skriftligt Plenum - skriftligt Plenum skriftligt dialog Plenum - dialog Plenum dialog skriftligt - og så videre - vær kreativ! 27

28 Øvelse Hvad har disse tre ord til fælles? 1. Sild 2. Morfar 3. Garn 28

29 Øvelse Hvilket grammatisk fænomen er på færde her: 1. We are to show up at the office at He will never become president 3. The school is going to close down 4. I shall need a lot of help 29

30 Øvelse Hvilket ord hører ikke hjemme her: Lærer kuglepen gul aflevering bog 30

31 31

32 Induktivt-deduktivt princip Induktiv tilgang = opdagelseslæring Deduktiv tilgang = formidlingslæring At starte i stoffet At gå fra eksempel til regel specifikt til generelt praksis til teori At starte i teorien At gå fra regel til eksempel generelt til specifikt teori til praksis 32

33 Induktivt deduktivt princip At starte induktivt virker ofte motiverende: opdagelse stimulerer aktiv tænkning kan bruges som mental aktivering i færdighedsfag, som kan have svært ved at finde relevante aktiviteter 33

34 34 3. Praktisk lektionsplanlægning

35 Lektionsplanlægning Lektionsplan En detaljeret plan for lektionen, inkl. formulering af lektionens læringsmål Opdeling af stoffet i logiske dele: overskrifter til sekvenser Vigtige faglige pointer = hvad Arbejdsformer for hver sekvens = hvordan Omtrentlige minutangivelser Husk fleksibilitet 35

36 Sekvenser Opdeling af en lektion i dele Gearskift i undervisningen Skift af arbejdsformer Læreroplæg Diskussion Individuel opgave Pararbejde Gruppearbejde Mundtlig/skriftlig Skift af fagligt niveau Bevægelse opad i progression 36

37 Progression Progressionsforestillinger figurer Trappetrin byggesten huse cirkler - spiraler Dimensioner Let-svært Kendt - ukendt Enkelt - komplekst Konkret abstrakt Del helhed Kognitive niveauer 37

38 Blooms taksonomi Stigende kognitive niveauer Baggrund for 13-skalaen Kendt af gymnasieelever 38

39 39 SOLO-taksonomi

40 Øvelse Par-opgave 5 min: Diskuter figurerne. Forklar hus-metaforen for udvikling af læring og det, der sker fra stadium

41 SOLO-taksonomi 1. Pre-structural 2. Unistructural 3. Multistructural 4. Relational 5. Extended abstract John Biggs: Structure of the Observed Learning Outcome 41

42 Metakommentar Induktiv tilgang: I fik lejlighed til at tænke, før I fik facit I fik billeder at tale om Virker stimulerende på de fleste Rummer ofte kompleks information Skaber variation Anden øvelse, vi kunne have taget nu: Skriveøvelse eller summeopgave: Hvordan forholder begreberne om overflade- og dybdelæring sig til begrebet om progression? 42

43 Progression Hovedpointer: det lette før det svære de basale begreber slås fast i starten stigende kognitivt niveau vær bevidst om, hvor du er 43

44 Læringsmål (igen) 1. kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning 2. udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan

45 Videre arbejde 1. Lav en lektionsplan for den valgte undervisningsgang. Tag udgangspunkt i de faglige læringsmål, og indarbejd overvejelser om Sekvenser Progression Variation Aktive læringsformer Induktiv tilgang 2. Hold et møde med en eller flere instruktorer fra dit institut eller fag. Fremlæg efter tur jeres lektionsplan og jeres pædagogiske overvejelser. De andre giver feedback ud fra de begreber, der er gennemgået på kurset. 45