KLAUS GOLDSCHMIDT HENRIKSEN MARIE BRØGGER ANDERSEN METTE LADEFOGED PETERSEN RUTH BORRITS. kontaktperson social og pædagogisk håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLAUS GOLDSCHMIDT HENRIKSEN MARIE BRØGGER ANDERSEN METTE LADEFOGED PETERSEN RUTH BORRITS. kontaktperson social og pædagogisk håndbog"

Transkript

1 KLAUS GOLDSCHMIDT HENRIKSEN MARIE BRØGGER ANDERSEN METTE LADEFOGED PETERSEN RUTH BORRITS kontaktperson social og pædagogisk håndbog

2 Social og Pædagogisk Håndbog. Kontaktperson. Af Klaus Goldschmidt Henriksen, Marie Brøgger Andersen, Mette Ladefoged Petersen og Ruth Borrits. Forfatterne og SPUK ApS Publikationen er udgivet af SPUK, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter ApS. Nørrebrogade 32 A Baghuset 4. sal 2200 København N. Kontakt: Chefkonsulent Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent Peter Jensen Layout: D-Grafisk Tryk: Aka-Print, Århus 1. udgave, 1. oplag 2011 ISBN Støttet af

3 Indholdsfortegnelse Indledning...9 Del 1: Kontaktpersonsordningen Kapitel 1: Kontaktpersonsordningen...17 Del 2: De unge Kapitel 2: Hvilke unge får en kontaktperson? Del 3: Kontaktpersonens pædagogiske arbejde Kapitel 3: Kontaktpersonens hovedopgaver...51 Kapitel 4: Den personlige og professionelle kontaktperson Kapitel 5: Kontaktpersonens mange roller...71 Kapitel 6: Faser i kontakt- og relationsarbejde Kapitel 7: Metoder i kontakt- og relationsarbejde Kapitel 8: En systematisk hverdagspædagogik Kapitel 9: Metoder i systematisk hverdagspædagogik Kapitel 10: Familie, venner og netværk Kapitel 11: Metoder i arbejdet med familie, venner og netværk Del 4: Et kontaktpersonsforløb Kapitel 12: Børnefaglig undersøgelse Kapitel 13: Handleplan Kapitel 14: Opfølgning og dokumentation Kapitel 15: Afslutning af forløb og efterværn

4 Del 5: Organisatoriske og fysiske rammer Kapitel 16: Ansættelsesforhold Kapitel 17: Fysiske rammer Del 6: Tværfagligt samarbejde Kapitel 18: Samarbejde Kapitel 19: Kontaktpersonens råderum Kapitel 20: Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Kapitel 21: Underretningspligt Del 7: Ledelse og kompetenceudvikling Kapitel 22: Ledelse af kontaktpersonens arbejde Kapitel 23: Sparring, coaching og supervision Kapitel 24: Kompetencer og kompetenceudvikling

5 Oversigt figurer og værktøjskasser Nr. Figurer Kapitel Side 5 Anerkendende dialog Automatiske tanker Coaching og supervision Efteruddannelse af kontaktpersoner Eksternaliserende sprogbrug Evalueringsmodel inspireret af De Bonos tænkehatte Fordele/Ulempe skema Genogram Handleplan eksempel Handleplan oversigt ICS modellen Institutionsidentitet til normalitet Interessent forbindelse Kognitivt analyseskema Kompetenceniveauer Konflikttrappen Konsekvenser Kontaktpersonens råderum Kontaktrebus Livslinje Marginaliseringsspiral Medarbejderens jobmodenhed Målskema udfyldt Målskema med udgangspunkt i handleplanen Netværkskort børn og unge Netværkskort kontaktperson og sagsbehandler Nærmeste udviklingszone Omsorgsvigt og overgreb

6 12 Optrappende og afspændende sprog Personlig, professionel relation Positivt reformulerede mål Problemer eller løsninger Professionelle relationer Pædagogisk ledelse Relationsfasemodel Signs of Safety modellen Situationsbestemt ledelse Socialt gruppearbejde Strategisol Systematisk hverdagspædagogik for kontaktpersoner Systematisk hverdagspædagogik og netværksarbejde Usynlig, demokratisk og autoritær ledelse Nr. Værktøjskasse Kapitel Side 2 Aktiv lytning Anerkendende dialog Evaluering Genogram Grundfølelser Handleplan ICS modellen Kognitive metoder Konflikthåndtering Kontaktpersonens råderum Livslinje Lokalaftale et eksempel Løsningsfokuseret metode Målskema Narrative samtaler Netværkskort børn og unge Netværkskort kontaktperson og sagsbehandler Netværksmøder Projektstyring Signs of Safety Skriftlig dokumentation sammen med den unge Socialt gruppearbejde Supervision Systematisk undersøgelse

7 Indledning Denne håndbog handler om kontaktpersonens arbejde. Håndbogen indeholder inspiration, gode råd, konkrete forslag og metoder til, hvordan det pædagogiske arbejde som kontaktperson kan planlægges og udføres. I håndbogen findes også inspiration til, hvordan de vanskelige dilemmaer, der knytter sig tæt til arbejdet med unge, der lever under vanskelige forhold, kan synliggøres og håndteres. Desuden gennemgår håndbogen et kontaktpersonsforløb fra den første børnefaglige undersøgelse og udarbejdelse af handleplanen og frem til afvikling af kontaktpersonsforløbet. Og endelig behandler bogen også emner som tværfagligt samarbejde, kontaktpersonens ansættelsesforhold, ledelse af kontaktpersonsarbejdet, supervision, kompetenceudvikling og meget andet. Baggrund for håndbogen Med finansiering fra BG Fonden og Bikubenfonden har Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK) gennemført et toårigt metodeudviklingsprojekt med fokus på det organisatoriske og pædagogiske arbejde på kontaktpersonsområdet. Kontaktpersoner, sagsbehandlere og ledere fra Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Københavns Kommune og Brøndby Kommune har deltaget i projektforløbet. Projektdeltagerne har bidraget med interessante erfaringer, problematikker og dilemmaer fra deres praktiske arbejde med kontaktpersonsordningen. Undervejs i forløbet har projektdeltagerne udvekslet erfaringer og reflekteret over SPUK s faglige inputs med udgangspunkt i deres praktiske arbejde. Projektdeltagernes erfaringer og refleksioner har bidraget til at udvikle nye indsigter og metoder i det pædagogiske og organisatoriske arbejde med kontaktpersonsordningen. indledning 9

8 Håndbogen er skrevet på baggrund af samarbejdet med de fire kommuner. Det er SPUK, der er ansvarlig for håndbogens indhold, og hvis ikke andet fremstår tydeligt er det SPUK s meninger, holdninger og vurderinger, som præsenteres i bogen. SPUKS medarbejdere på metodeudviklingsprojektet er chefkonsulent Klaus Goldschmidt Henriksen, konsulent Marie Brøgger Andersen og projektkoordinator Mette Ladefoged Petersen. Ruth Borrits har desuden været seniorkonsulent på projektet. Projektforløbet har bestået af otte kontaktpersonsseminarer, tre sagsbehandlerseminarer og tre fællesseminarer for både kontaktpersoner og sagsbehandlere. I forbindelse med projektet er der desuden gennemført 26 interview, en række møder med ledere og følgegruppe samt lokal konsulentbistand. Denne håndbog udgør sammen med konferencen Kontaktperson En udstrakt hånd, et kærligt spark bagi eller...? afslutningen på metodeudviklingsprojektet. Indsigt i kontaktpersonsarbejdet Ideen til at gennemføre et metodeudviklingsprojekt på kontaktpersonsområdet udspringer af SPUK s mangeårige arbejde med at yde støtte og kompetenceudvikling til kontaktpersoner, sagsbehandlere, gadeplansmedarbejdere og andre socialarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge. En væsentlig indsigt er, at kontaktpersonsordningen, på trods af at den bruges i stadig større omfang, kun er beskrevet på et meget overordnet plan i lov om social service og i vejledning til lov om social service. Den sparsomme tradition på kontaktpersonsområdet for skriftlige og mundtlige faglige udvekslinger har desuden betydet, at der kun lokalt - og i forskelligt omfang - er blevet udviklet en fælles faglig identitet og forståelse af kontaktpersonsarbejdet. Dette bevirker, at kommunernes praksis på området har udviklet sig meget forskelligt, og at kontaktpersonerne og deres ledere lokalt hver især kan have forskellige forståelser af, hvad kontaktpersonsopgaven går ud på. Især det sidste kan besværliggøre samarbejdet. Da kontaktpersonsarbejdet samtidig er et ensomt arbejde, hvor der ofte er begrænsede muligheder for sparring i vanskelige situationer, kan der let opstå utryghed og usikkerhed om den pædagogiske indsats. Dette kan i sidste ende belaste de børn og unge, der har brug for hjælp. Det er derfor SPUK s ambition med metodeudviklingsprojektet samt denne håndbog at bidrage til at øge en fælles forståelse og refleksion, som sammen med konkrete værktøjer og metoder kan være med til at kvalificere indsatsen. Hvem kan få glæde af håndbogen? Håndbogen er først og fremmest udarbejdet som inspiration til kontaktpersoner, sagsbehandlere, deres ledere og koordinatorer. 10 kontaktperson

9 Dernæst er bogen tiltænkt øvrige samarbejdspartnere omkring kontaktpersonsordningen for eksempel personale fra skoler, aktivitets- og klubtilbud, gadeplansarbejde, SSP-samarbejde, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner samt politikere og forvaltningschefer. Endelig er håndbogen tænkt som undervisningsmateriale til brug for lærere og studerende på især pædagogiske kurser og uddannelser og socialrådgiveruddannelser, samt andre der er interesseret i socialt og pædagogisk arbejde med udsatte unge. Hvordan kan håndbogen læses? Håndbogen består af syv dele. Vi har tilstræbt, at du kan slå op i håndbogen og læse håndbogens dele både i en sammenhæng og hver for sig. Håndbogens første del handler om de formelle bestemmelser og rammer for kontaktpersonsordningen. Håndbogens anden del handler om de unge, som kontaktpersonsordningen tiltænkes at støtte. Om det moderne ungdomsliv, om hvilke unge der får tildelt en kontaktperson, og nogle af de problematikker der kan være i deres liv. Håndbogens tredje del handler om kontaktpersonens pædagogiske arbejde med de unge. Om kontaktpersonens hovedopgaver, om hvad det vil sige at være en personlig professionel kontaktperson, om roller i kontaktpersonsarbejdet, om kontakt- og relationsdannelse, om det målrettede pædagogiske omsorgs- og udviklingsarbejde og om samarbejdet med familien og den unges private netværk. I håndbogens tredje del præsenterer vi desuden en lang række metoder, som kontaktpersoner kan lade sig inspirere af i det pædagogiske arbejde. Håndbogens fjerde del handler om, hvordan et typisk kontaktpersonsforløb med en ung forløber fra gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse og udarbejdelsen af handleplanen til opfølgningen og dokumentationen af den pædagogiske indsats og afslutningen af kontaktpersonsforløbet. Matchningen mellem kontaktperson og ung behandles også i denne del. I de enkelte kapitler i denne del beskriver vi desuden de juridiske rammer for kontaktpersonsordningen samt ændringerne i lovgivningen som følge af Barnets Reform. Og så præsenterer vi nogle metoder, som især sagsbehandlere kan lade sig inspirere af i deres arbejde med kontaktpersonssager. Håndbogens femte del handler om de organisatoriske og fysiske rammer for kontaktpersonsarbejdet. Om kontaktpersoners ansættelsesforhold og om de forskellige fysiske rammer for kontaktpersonens pædagogiske arbejde. Håndbogens sjette del handler om det tværfaglige samarbejde omkring kontaktpersonsordningen. Om kontaktpersonens samarbejde med de øvrige indledning 11

10 professionelle aktører omkring den unge, om kontaktpersonens råderum og om reglerne for tavshedspligt og underretningspligt i det tværfaglige samarbejde. Håndbogens syvende del handler om ledelse af kontaktpersoner, om sparring, supervision og coaching samt om kontaktpersonens kompetencer og kompetenceudvikling. Håndbogens syvende del rummer desuden ideer til efteruddannelse af kontaktpersoner. Undervejs i håndbogens forskellige kapitler har vi skrevet henvisninger til, hvor du eksempelvis kan søge mere viden om emnet. Brug af citater, cases og eksempler Gennem håndbogen præsenteres løbende en række citater, cases og eksempler. De citater, der er anvendt i håndbogen, er typisk hentet fra de logbøger, der er blevet nedfældet under projektets seminarrække for kontaktpersoner, sagsbehandlere og ledere, og fra de interviews, der er foretaget i forbindelse med projektet. Nogle citater har vi valgt at anonymisere, for at mindske genkendeligheden og sløre unges, kontaktpersoners, sagsbehandleres eller lederes identiteter. Efter hvert citat har vi noteret, hvem udtalelsen kommer fra ikke med navns nævnelse, men med jobfunktion der vil typisk stå: Kontaktperson, Sagsbehandler eller Leder. Cases og eksempler brugt gennem bogen er inspireret af kontaktpersonernes fortællinger om de unge og egne erfaringer med arbejde med udsatte børn og unge, men de er ikke eksakte gengivelser af virkelige hændelser. Gennem håndbogen er kontaktpersonen, sagsbehandleren og den unge navngivet eller omtalt som han eller hun. Vi har valgt at variere kønnene i de forskellige kapitler og cases for at fastholde, at begge køn er repræsenteret både som sagsbehandler, kontaktperson og ung. Et særligt fokus på de unge Kontaktpersonsordningen har til formål at yde støtte til børn og unge, som har et særligt behov herfor. Ordningen retter sig således både mod børn og unge. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke dilemmaer kontaktpersonen møder i sit arbejde, og hvilke pædagogiske tilgange og metoder, hun kan anvende i arbejdet, afhængigt af om hun er kontaktperson for et barn på fem år eller en ung på 16 år. I denne håndbog har vi valgt at rette vores fokus imod kontaktpersonsarbejdet med de unge. Det har vi først og fremmest, fordi undersøgelser peger på, at unges oplevelse af egen trivsel falder igennem ungdomsårene 1, men også fordi børn typisk er mere skærmede i forhold til både individuelle og samfundsmæssige forhold, der kan have betydning for deres trivsel og udvikling. Vi har derfor valgt at afgrænse os fra emner, der relaterer sig særligt til børn, der får tildelt en kontaktperson. 12 kontaktperson

11 Tak til Først og fremmest skal vi rette en stor tak til BG Fonden og Bikubenfonden, som har finansieret metodeudviklingsprojektet og denne håndbog. En stor tak skal også rettes til projektets deltagere: kontaktpersoner, sagsbehandlere og ledere fra Frederikssund Kommune, Hillerød Kommune, Københavns Kommune og Brøndby Kommune. Vi vil også sige tak til projektets følgegruppe: Marianne Kruse, fagchef i Brøndby Kommune; Susanne Bloch Jespersen, børne- familieteamchef i Hillerød Kommune; Hanne Ilona Sørensen, børne- familieteamchef i Frederikssund Kommune; Lotte Borgvold, afdelingsleder, Børnefamiliecenter Valby, Københavns Kommune; Jimmie Gade Nielsen, socialchef i Bikubenfonden og BG Fonden; Bente Nielsen, leder af Baglandet i Århus; Dorthe Nørgaard, konsulent i Kommunernes Landsforening, Børne- og kulturkontoret; Pauline Ansel Henry, konsulent i BUPL s pædagogiske team; Niels Andersen, faglig sekretær for LFS; Mette Grostøl, socialfaglig konsulent i SL; Hanne Warming, Ph.d. og lektor ved RUC; Ellinor Colmorten, fuldmægtig i Socialministeriet; Preben Michaelsen, psykolog og konsulent i VISO Børn og Unge. Og endelig skal der rettes en tak til de øvrige personer, der på forskellig vis har bidraget til projektet. Det er: Simon Thorbek, lektor ved Den Sociale Højskole; Terese Mersebak, leder af De 4 Årstider; Susanne Lihme, lektor ved Den Sociale Højskole; Lester Johannessen - Henry, proceskonsulent, Wenche Svensson, seniorkonsulent i SPUK og Peter Jensen, chefkonsulent i SPUK. En særlig tak skal desuden rettes til Helle Brandt, faglig koordinator for kontaktpersoner i Frederikssund Kommune og Hanne Holm Jensen, leder for kontaktpersonsteamet i Hillerød Kommune for gennemlæsning og kommentarer til denne håndbog. Noter 1 Se eksempelvis Ottosen, Mai Heide et al. (2010). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. indledning 13

12

13 del 1 kontaktpersonsordningen kapitel 1: kontaktpersonsordningen

14 Indhold kapitel 1 Kontaktpersonsordningen Lov om social service...17 En stabil voksenkontakt...17 Lovændringer på kontaktpersonsområdet...19 Kontaktpersonsordningens indhold...19 En tillidsfuld relation...19 Den totale livssituation At være til rådighed Familien...22 Tildeling af kontaktperson Efterværn Ungdomskontrakt Betinget dom med vilkår Ungdomssanktion del 1: kontaktpersonsordningen

15 kapitel 1 kontaktpersonsordningen Som et tilbud for børn og unge med særlige behov for en fast voksenkontakt placerer kontaktpersonsordningen sig inden for den del af lovgivningen, der behandler forhold omkring børn og unge med behov for særlig støtte. Denne del af lovgivningen vil derfor indledningsvist blive præsenteret, hvorefter vi stiller skarpt på selve kontaktpersonsordningen. Lov om social service Når børn og unge og deres familier har brug for støtte, og der er grund til bekymring for det enkelte barn eller den enkelte unge, har kommunernes sociale myndigheder efter lov om social service mulighed for at sætte en vifte af frivillige foranstaltninger i værk. Formålet med foranstaltningerne er, at børn og unge med særlige problemer og behov skal kunne opnå de samme muligheder i livet som deres jævnaldrende. De skal gives hjælp til, at de kan udvikle sig personligt, være sunde, og at de på væsentlige områder kan forberede sig til et selvstændigt voksenliv. En vigtig forudsætning for at opnå dette er, at barnet eller den unge sikres en opvækst med nære og stabile relationer til voksne en opvækst som er præget af kontinuitet, tryghed og omsorg. 1 Af 46 i lov om social service fremgår det endvidere, at støtte til børn og unge med særlige behov skal være tidlig og helhedsorienteret, at den skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og at den skal inddrage barnets eller den unges egne synspunkter. Desuden fremgår det, at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal afhjælpes i samarbejde med familien. 2 En stabil voksenkontakt Der er mange andre former for rådgivninger, hvor unge kan henvende sig, hvor man ikke har en relation, hvor man ikke føler sig tryg, og hvor man ikke vil kunne sige det samme, som man kan i sådan en en-til-en-relation. Kontaktperson En af de foranstaltninger, som kommunernes sociale myndigheder kan sætte i værk over for børn og unge med særlige behov for støtte, er kontaktpersonsordningen. Kontaktpersonsordningen har eksisteret siden Forud for etableringen kapitel 1: kontaktpersonsordningen 17

16 af ordningen havde der i en årrække været et øget fokus på mønsterbrud blandt udsatte børn og unge. Mønsterbrud kan i denne forbindelse forstås som ændring af negative habituelle mønstre og vaner, der truer det enkelte individ med marginalisering. 3 Forskningen viste, at én af de væsentligste betingelser for mønsterbrud hos børn og unge, som befandt sig i en marginaliseret position hvad angik eksempelvis sociale forhold, kriminalitet eller skolegang, var at der var positive potentialer til stede i barnets eller den unges sociale miljø. 4 Havde børnene og de unge mulighed for en kontinuerlig kontakt med betydningsfulde voksne, viste forskningen, at de havde bedre chancer for at bryde med de gamle mønstre og forbedre deres livssituation. Socialministeriets projekt Drop Afmagten Skab Kontakten (DASK) drog lignende konklusioner. DASK-projektet havde til formål at udvikle og afprøve arbejdsmetoder over for børn og unge, der var i risiko for marginalisering. Projektets erfaringer viste, at lokal opbakning fra eksempelvis forældre, skole, offentlige myndigheder og det lokale arbejdsmarked er en vigtig forudsætning for at kunne skabe brugbare løsninger for børnene og de unge. 5 Forskningen i mønsterbrud såvel som Socialministeriets DASK-projekt viste således, at man ved at tilbyde udsatte børn og unge relationer med troværdige voksne havde mulighed for at forebygge eller bremse negative mønstre hos disse børn og unge. Forskningen i mønsterbrud samt DASK-projektet var da også medvirkende faktorer i beslutningen om at etablere en ordning med faste kontaktpersoner for børn og unge med særlige behov for støtte. Kontaktpersonsordningen har nu eksisteret i en længere årrække. I den periode ordningen er blevet anvendt, har den vist sig overordnet set at leve op til sit formål om at tilbyde børn og unge med særlige behov for støtte en stabil voksenkontakt. En nyligt udkommet rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI) viser således, at kontaktpersonsordningen er signifikant bedre end andre forebyggende foranstaltninger til at give de unge en voksenkontakt og dermed sikre et støttende voksennetværk. 6 Lektor ved Roskilde Universitetscenter Hanne Warming og lektor ved Aalborg Universitet Inger Glavind Bo har gennemført en undersøgelse af kontaktpersonsordningen og ordningen med personlige rådgivere. Af undersøgelsen fremgår det, at noget af det, som de medvirkende børn og unge lægger særlig vægt på i deres kontaktpersonsforløb, netop er relationen til deres kontaktperson. At opleve en tillidsfuld relation til en troværdig voksen giver børnene og de unge mod på at gå ind i tillidsfulde relationer til andre børn, unge eller voksne. Det, der i særlig grad har betydning for børnene og de unge, er at opleve at blive set, hørt og anerkendt af den voksne del 1: kontaktpersonsordningen

17 Lovændringer på kontaktpersonsområdet Ordningen med faste kontaktpersoner blev etableret I vejledning til lov om social service beskrives ordningens indhold og forskellen mellem kontaktpersonsordningen og ordningen med personlige rådgivere. Her fremgår det, at hvor ordningen med personlige rådgivere retter sig imod situationer, hvor børn og unge skønnes at have behov for vejledning og rådgivning om en række praktiske forhold, retter ordningen med faste kontaktpersoner sig imod situationer, hvor barnet eller den unge skønnes at have behov for en fast voksenkontakt, som familien ikke anses at kunne udfylde. Mens ordningen med personlige rådgivere retter sig imod afgrænsede problematikker, retter ordningen med faste kontaktpersoner sig således imod barnets eller den unges samlede livssituation. 8 Vedtagelsen af lovændringer som følge af Barnets Reform betyder imidlertid, at ordningen med personlige rådgivere og ordningen med faste kontaktpersoner bliver sammenskrevet, således at der pr. 1. januar 2011 kun eksisterer én ordning. Det betyder, at den nye kontaktpersonsforanstaltning fremover dels vil rumme en begrænset støttefunktion i forhold til en række praktiske forhold som for eksempel skolegang, og dels vil den rumme en omfattende støttefunktion, der yder vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation. Samtidig bliver ordningen udvidet således, at en kontaktperson kan fungere som en mentor for eksempel for unge, der har begået kriminalitet. 9 Læs mere i kapitel 13. I denne håndbog er det særligt den mere omfattende kontaktpersonsordning målrettet barnets eller den unges hele liv, som vi beskæftiger os med. Som nævnt i indledningen er det desuden primært unge, der får tildelt en kontaktperson, som vi beskæftiger os med i denne håndbog. Vi afgrænser os altså fra at gå ind i emner, der særligt relaterer sig til børn, der får tildelt en kontaktperson. Kontaktpersonsordningens indhold Elementerne i ordningen med faste kontaktpersoner er beskrevet i vejledning til lov om social service. I det følgende vil vi fremhæve nogle af de bemærkninger, som fremgår af vejledningen. 10 Det, vi særligt kommenterer, er de dele, der knytter sig til den mere omfattende kontaktpersonsordning efter Barnets Reform. 11 Den svarer i sit indhold til den tidligere kontaktpersonsordning. En tillidsfuld relation Ifølge vejledning til lov om social service skal kommunen overveje, hvorvidt der er behov for en kontaktperson i situationer, hvor en ung ikke i tilstrækkeligt omfang har en fast og stabil voksenkontakt, og hvor kommunen vurderer, at den unges familie ikke kan opfylde behovet. Kontaktpersonen skal forholde sig til den unges totale situation på linje med, hvad der normalt kapitel 1: kontaktpersonsordningen 19

18 ville være forældrenes opgave. 12 Når de sociale myndigheder vurderer, at forældrene ikke i tilstrækkelig grad kan varetage den unges behov, er det naturligt i samme åndedrag også at forholde sig til, om andre foranstaltninger under 52, som for eksempel den mere indgribende døgnanbringelsesforanstaltning, ville være en bedre støtte for den unge end en kontaktperson. Sagsbehandleren foretager en sådan vurdering ved at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, en såkaldt 50-undersøgelse efter lov om social service. Læs mere i kapitel 12. Hvis det vurderes, at en kontaktperson er den bedst egnede foranstaltning for den unge, udpeges en kontaktperson, der kan varetage opgaven. I vejledningen fremhæves vigtigheden af, at der vælges en kontaktperson, som den unge er tryg ved. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den unge føler sig tryg ved. De særlige forudsætninger for den person, der udpeges, må være, at der eksisterer et tillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne, eller at det vurderes, at et sådant tillidsforhold meget hurtigt vil kunne etableres. En mulig kontaktperson vil derfor ofte skulle findes i barnets eller den unges nære omgivelser, fx en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, en idrætstræner eller en anden voksenperson, som barnet eller den unge har tillid til. 13 Ved udpegning af personlig rådgiver (og kontaktperson) til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk bør kommunen være særlig opmærksom på de forhold som familiens etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. Det vil være relevant at finde en rådgiver, der taler forældrenes sprog eller har en særlig forståelse for barnet eller den unges baggrund. 14 Kommunerne opfordres således til at udpegningen af kontaktperson til den unge sker under hensyntagen til den enkelte unges behov og interesse. Mange kommuner har oprettet teams af fastansatte kontaktpersoner, hvor tildelingen af kontaktperson også sker efter, hvem der har ledig tid. Det er i disse tilfælde vigtigt, at man hurtigt foretager en vurdering af, om en tillidsfuld relation rent faktisk kan etableres imellem kontaktpersonen og den unge. Kan den ikke det, må det give ret til at ændre matchningen. Læs mere i kapitel 13. Som ovennævnte problemstilling antyder, er der stor forskel på kontaktpersoners ansættelsesforhold rundt omkring i kommunerne. Nogle er ansat ad hoc til konkrete kontaktpersonsopgaver, eksempelvis på baggrund af et kendskab til den unge, mens andre er fastansatte og løser aktuelle kontaktpersonsopgaver uafhængigt af forudgående relationer til den unge. Læs mere i kapitel 16. Den totale livssituation Når en kontaktperson udpeges som en særlig støtte til en ung, skal kontaktpersonen forholde sig til og arbejde med hele den unges livssituation. Uan- 20 del 1: kontaktpersonsordningen

19 set at kontaktpersonen ikke specifikt skal arbejde med den samlede familie, men med den enkelte unge, er det altså ikke godt nok kun at arbejde med dele af den unges liv eller at se de problemer, den unge måtte have, som individuelle problemer, der er uafhængige af den unges levevilkår. Læs mere i kapitel 3 og kapitel 12. En kontaktpersons opgave er [...] at forholde sig til barnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. 15 Beslutter kommunen med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at udpege en kontaktperson, skal denne således supplere forældrene på flere områder eller ligefrem erstatte dem på de områder, hvor de ikke selv magter omsorgsopgaven. Det bliver dermed tydeligt, at kontaktpersonen som almindeligvis forældrene gør må forholde sig til den unges totale situation. Det bliver også tydeligt, at opgaven som kontaktperson kræver en betydelig indsats både på det personlige, sociale og økonomiske plan. Vejledningen går da også videre med at forholde sig til opgaven især på det personlige plan men også på andre niveauer. Kontaktpersonens opgave er at yde en støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer over på, tale med, blive opmuntret af. Kontaktpersonen kan udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvad den unge har behov for. Kontaktpersonen kan således som nævnt være en person, som den unge kan tale med om eventuelle problemer, kontaktpersonen kan også gå med den unge til for eksempel møder i forvaltningen eller andre steder, hvor den unge har behov for en voksen til at skabe ekstra tryghed. 16 En væsentlig opgave for kontaktpersonen er således at være til stede for den unge på det nære personlige plan og at være den unges fortrolige. Kontaktpersonen skal kunne rumme den unges bekymringer og problemer. Samtidig skal kontaktpersonen kunne se både den unges ressourcer og omgivelsernes ressourcer, så det kan lade sig gøre at opmuntre den unge og dermed give ham en tro på, at der findes en vej videre. I denne sammenhæng kan det være vigtigt at støtte den unge i hans møder med det omgivende samfund og for eksempel yde støtte ved møder med offentlige instanser, hvor den unge ellers kan have svært ved at få sine synspunkter hørt. Læs mere i kapitel 4, 5, 6, 7, 10 og 11. Imidlertid fremhæver vejledningen samtidig, at kontaktpersonen skal adfærdsregulere. Det vil sige, at kontaktpersonen skal kunne korrigere eller stoppe adfærd, der er til skade for den unge selv eller for omgivelserne, og at hun skal kunne stille krav til den unge. Kontaktpersonen skal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd. 17 Læs mere i kapitel 8 og 9. kapitel 1: kontaktpersonsordningen 21

20 At der er grænser for fortrolighed og opmuntring på den unges præmisser, og at kommunen også stiller krav om kontrol, kan stille kontaktpersonen i en række etiske dilemmaer og rollekonflikter. Alene at forholde sig til, hvem der har ret til at bestemme, hvad der er uacceptabel adfærd, er en dilemmafyldt opgave. Læs mere i kapitel 4 og 5. At være til rådighed Kontaktpersonsopgaven stiller store krav til den enkelte. Eksempelvis forventes kontaktpersonen at være til rådighed for den unge, når han har brug for støtte. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at kontaktpersonen skal være til rådighed døgnet rundt. Dilemmaer imellem det professionelle og det private liv kan derfor skabe udfordringer for kontaktpersonen. Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter forholdene i de enkelte tilfælde. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, at barnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i en periode. 18 I praksis bevilliges kontaktpersonen ofte kun få i timer om ugen. Nogle kommuner har faste standarder for tidsforbruget i forhold til bestemte typer opgaver. Dette giver igen anledning til dilemmaer i arbejdet. Læs mere i kapitel 4. Familien De sociale myndigheder i kommunerne har mulighed for ikke alene at udpege en kontaktperson til den unge, men også at tilbyde en kontaktperson til hele familien. En kontaktperson for hele familien kaldes også en familiekonsulent eller en familierådgiver. Muligheden ses som et led i styrkelsen af indsatsen over for utilpassede unge. Der kan udpeges en kontaktperson til familien, uanset om den unge har eller får tildelt en kontaktperson. Det er kontaktpersonens opgave at medvirke til en koordineret indsats over for hele familien. 19 I de tilfælde, hvor den unge og hele familien har hver sin kontaktperson, er det vigtigt, at kontaktpersonerne er særligt opmærksomme på at forhindre, at ordningen får en konfliktskabende virkning i familien at der eksempelvis opstår jalousi og loyalitetskonflikter. Det bør samtidig sikres, at de to kontaktpersoner arbejder ud fra de samme mål, samt at ansvarsfordelingen imellem dem er veldefineret. Når kontaktpersonen tilknyttes hele familien indebærer det, at indsatsen udover at inddrage forældre og børn eller unge, også inddrager eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være af betydning for en forandring af forholdene i familien. Inddragelse af andre familiemedlemmer i arbejdet kan især være relevant i forhold til familier med anden etnisk baggrund end dansk, hvor fx onkler, 22 del 1: kontaktpersonsordningen

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere