N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen

Transkript

1 N O T A T SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuners, vedtagne fælles Affaldsplan 2014, har Rudersdal Kommune anmodet Rambøll om at udarbejde en rapport med særlig fokus på en handleplan for, hvorledes Rudersdal Kommune kan realisere et ønske om at udsortere 50 procent af husholdningsaffaldet ved husstandene i Norfors, som har ansvaret for behandlingen af affaldet i kommunerne, er i den forbindelse blevet opfordret til at kommentere Rapporten. Med forbehold for den korte tid, som Norfors har haft til gennemlæsningen, følger hermed bemærkninger og anbefalinger til, hvorledes der kan arbejde videre med planen. Udformning af nyt indsamlingssystem I oplægget fra Rambøll foreslås det, at der på adressen udsorteres i 6 fraktioner (papir, glas, plast, metal, organisk affald og restaffald). Det foreslås, at der opstilles 3 dobbeltkammerbeholdere på 240 liter ved hver enfamiliebolig, og 660 liters beholdere ved flerfamilieboliger. Endvidere foreslås, at fraktionerne papir og glas, plast og metal, organisk affald og restaffald lægges parvis i rumopdelte beholder. Denne parring af affaldsfraktioner er ikke en af de 12 modeller, som er behandlet i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1458 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald, som ellers refereres til i rapporten. Eksempelvis kan sammensætningen af papir og glas i samme rumopdelte spand erfaringsmæssigt give anledning til udfordringer i form af forurening af både papir og glasfraktionen, hvilket er kritisk hos aftagerne. Norfors anbefaler, at der inden valg af fraktionsopdelingen ses nærmere på afsætningen og materialeværdien, og om der er et reelt marked eller kun få aftagere, som man kan komme i lommen på. Ved udformningen af et nyt system, anbefales det, at systemet gøres fleksibelt, således det er muligt at ændre i sorteringen uden at være låst af en stor investering til et bestemt materiel. Ved tilrettelæggelse af en ny ordning bør der desuden ses nærmere på fyldningsgraderne i beholderne og indsamlingskøretøjerne, da de forskellige affaldsfraktioner varierer meget. Den største omkostning ved kildesortering er, at der køres med luft. Tegn og beskriv affaldsstrømmene (udarbejd et flowdiagram) Det er Norfors erfaring, at for at kunne overskue de forventede effekter af et nyt sorteringssystem, skal der udarbejdes en detaljeret beskrivelse af de eksisterende ordninger. Det er et stort, men nødvendigt arbejde, for at sikre, at alle affaldsmængder indgår i opgørelserne. Dette gøres mest overskueligt i et flowdiagram, hvor affaldet følges fra husholdning til slutbehandling (opsamling, indsamling, behandling, slutdestination).

2 SIDE 2 AF 6 Dernæst udarbejdes et tilsvarende detaljeret flowdiagram, der viser hvorledes affaldet vil flyde i det nye sorteringssystem. Flowdiagrammerne vil blandt andet være med til at vise i hvilket omfang der flyttes affald fra eksisterende bringeordninger (kuber, genbrugspladser m.m.) til nye henteordninger ved enfamilieboliger og flerfamilieboliger. Diagrammerne vil endvidere vise ændringerne i transportbehovet og kapaciteterne på affaldsbehandlingsanlæggene. Beskriv de skjulte omkostninger (skyggepriserne) De skjulte omkostninger er eksempelvis manglende indtægter og øgede eller sparede omkostninger i det nuværende system (flowet i dag). De skjulte omkostningerne knytter sig til henholdsvis: Materialerne (fra genbrugspladser og kuber m.v.) Energien (fra restaffald, andet forbrændingsegnet affald) Et eksempel: Hvis der indføres en husstandsindsamling af papir, vil mængden af papir i kuberne og på genbrugspladserne falde, og dermed vil indtægterne i disse ordninger blive lavere. Et andet eksempel: Hvis der indføres husstandsindsamling af organisk affald, vil affalds- og energimængderne til kraftvarmeanlægget blive reduceret, og indtægterne vil dermed falde. Dette vil påvirke affaldsbehandlingsprisen og fjernvarmeforbrugerne, der skal kompensere de manglende brændselskalorier ved køb af andre brændsler, som eksempelvis træflis eller importeret affald. Ved vurdering af et nyt affaldssystem bør de afledte skjulte omkostninger medtages i beslutningsgrundlaget. Hvis det foreslåede system indføres i hele Norfors opland, vil omkostningerne med de i dag kendte priser på erstatningsbrændslet svare til en stigning i fjernvarmeprisen på 4 10 procent, afhængig af om der skal importeres affald eller købes træflis. De ovenfor nævnte flow-diagrammer for det nuværende og det nye system vil være med til at vise de afledte virkninger af et nyt system og dermed skyggepriserne. Opdater miljøvurderingen I rapporten ses alene på mulige CO 2 effekter ved at udsortere flere affaldsfraktioner. Rapporten anfører at der spares 700 kg CO 2 /kg organisk affald til bioforgasning og 400 kg CO 2 for restaffald til forbrænding og dermed gives der indtryk af, at CO 2 regnskabet forbedres, hvis der flyttes organisk affald fra forbrænding til bioforgasningen. Dette kan dog ikke genfindes i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1458, der ikke fremhæver nogen klimagevinst ved at flytte organisk affald fra forbrænding, og Rambøll har derfor konkret i forhold til tilførsel af organisk affald til Biovækst i Holbæk beregnet, at der ved at flytte den organiske mængde affald fra kraftvarmeanlægget til Biovækst vil ske en øget CO 2 udledning på 420 ton/år. Baggrunden for det ændrede CO 2 regnskab er, at nutidens kraftvarmeanlæg med røggaskondensering har en samlet energiproduktion, der er ca. 8 gange større end biovækst. CO 2 effekten af metalgenvendelsen bør revurderes i lyset af, at i Danmark udsorteres og genanvendes metallerne allerede i dag efter kraftvarmeværket. Det anbefales generelt at CO 2 beregningerne korrigeres, og at der generelt ses på andre klima og miljøeffekter for hver affaldsfraktion.

3 SIDE 3 AF 6 Check af økonomien På det foreliggende grundlag har Norfors ikke mulighed for at se, hvorledes de estimerede øgede omkostninger for husstandene er beregnet. I rapporten fremgår, at i andre kommuner, hvor der er indført nye affaldsordninger, er renovationsgebyrerne op til kr. højere end i Rudersdal Kommune. I den forbindelse virker en stigning på estimerede 335 kr. eksklusiv moms lav. Det anbefales, at den nuværende økonomi opdeles efter det ovennævnte flowdiagram, så der sikres et overblik over pengestrømmene i det nuværende affaldssystem. Til sammenligning bør den fremtidige økonomi opgøres efter det nye flowdiagram, og der bør tages stilling til de skjulte omkostninger ved det nye system. Norfors gennemgår gerne de udførte beregninger og deltager gerne i det videre arbejde med at udarbejde økonomiberegningerne. Erfaringsopsamling Flere kommuner rundt om i Danmark (og Sverige) har indført forskellige indsamlingssystemer, der på forskellig måde minder en del om det foreslåede nye system. Det anbefales at indhente konkrete erfaringer herfra i det omfang det er muligt (fra kommunerne, vognmændene og modtageanlæggene). Norfors bistår gerne i dette arbejde. Samarbejde med øvrige interessenter Affaldsplan 2014 er en fælles affaldsplan for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, og der ligger mange fælles synenergier, som kan sikres gennem fælles affaldsbehandling og fælles investeringer. Her tænkes på synergieffekter ved fælles udbud af både materiel og indsamling, ved omlastning og behandling af affaldet og ved fælles informationsindsats overfor borgere. Affaldet er allerede fællesskabets eje, og i et fremtidigt nyt indsamlings- og behandlingssystem vil der være mulighed for at realisere en række stordriftsfordele. Norfors finder det i den forbindelse positivt, at Rudersdal Kommune har tilkendegivet at materialet stilles til rådighed for de øvrige kommuner, som er med i den fælles Affaldsplan Norfors, der er ansvarlig for behandling af affaldet fra kommunerne, vil gerne bidrage i den videre proces med viden, og tager gerne initiativ til konkrete fælles udredningsarbejder om både indsamling og behandling. Herunder benytte og inddrage de mange kontakter, som Norfors har i branchen, via udvikling og drift af det nuværende affaldssystem.

4 SIDE 4 AF 6 BILAG Umiddelbare kommentarer til rapporten I det følgende knyttes nogle umiddelbare og konkrete bemærkninger til rapporten. Bemærkninger til systemvalg: I rapporten gives et forslag til indsamlingsmodel, og det bemærkes, som tidligere anført, at modellen ikke er en af Miljøstyrelsens 12 mulige indsamlingsmodeller. Der savnes en systemvurdering, herunder en begrundelse for dette, herunder en begrundelse for valgte volumenstørrelser. Der er mange muligheder, men i systemet bruges udelukkende dobbeltspande, som erfaringsmæssigt kan give problemer med at holde den enkelte affaldsfraktion ren nok til at affaldet kan afsættes til genanvendelse, og som alt andet lige giver nogle logistiske udfordringer. Bemærkninger til enkeltfraktioner: Det har ikke været muligt med den korte tid, at gennemgå affaldsfraktionerne i detaljer, men Norfors har hæftet sig ved følgende: Papir I rapporten forventes en fordobling af papirmængder fra i dag (1.750 tons i 2014) og til 2020, hvor der forventes indsamlet tons. Hvis man ser på erfaringer fra andre kommuner, der de senere år er gået over til indsamling af papir ved husstandene, kan det konstateres, at der primært flyttes papir fra kubeordningerne og fra genbrugspladserne. Det bemærkes, at det i rapporten forventes at hver husstand i gennemsnit i 2020 skal øge afleveringen af papir fra 72 kg i 2014 til 145 kg i Det kan oplyses, at der i Fredensborg Kommune, hvor der er husstandsindsamling af papir i 2014 blev indsamlet 113 kg i gennemsnit pr. husstand og i Helsingør Kommune, hvor der også er husstandsindsamling, i 2013 blev indsamlet 90 kg pr. husstand. I øvrigt er mængderne af papir til genanvendelse i alle fire kommuner faldet gennem de seneste år, hvilket måske kan tilskrives en generel reduktion i de trykte medier (flere bruger de digitale medier). I denne sammenhæng virker de forventede mængder optimistiske. Pap Pap forventes at stige med 34 procent eller ca. 200 tons i perioden i de eksisterende ordninger (storskraldsindsamling og genbrugspladserne). Det forudsættes, at stigningen udelukkende skal ske gennem øget udsortering på genbrugspladserne. Der foregår allerede i dag et stort formidlingsarbejde på genbrugspladserne med vejledning til brugerne om sortering, og pap er en fokusfraktion på alle Norfor s genbrugspladser, da pap p.t. bidrager positivt til driftsøkonomien. Plast Der forventes indsamlet 660 tons blandet plast i Plastaffald er nok den vanskeligste affaldsfraktion at genanvende, og der pågår derfor store udredningsarbejder herom. Specielt blandet plast genanvendes kun i begrænset affald, og det er behæftet med betydelige vanskeligheder og omkostninger at bortskaffe denne. Det anbefales, at der i forbindelse med forsøg ved husstandene, søges viden om hvilke plastfraktioner,

5 SIDE 5 AF 6 som husstandene har mulighed for at udsortere og hvilke kvaliteter og mængder, der kan komme ud af en sortering. Metal Der forventes indsamlet 300 tons metal ved husstandene i Det bemærkes, at en stor del af metallerne (ned til 5 mm) allerede udsorteres i dag fra kraftvarmeanlæggets slagger, og dette bør indgå i beregningerne af de skjulte omkostninger. Glas Der forventes indsamlet yderligere 450 tons flasker og glas ved husstandene i Der henvises til bemærkningerne under papir, med hensyn til flytning af affald fra eksisterende ordning. I den forbindelse virker en øgning på over 30 procent ambitiøs. Det bemærkes, at flasker og glas stort set er den eneste fraktion som reelt genanvendes i Danmark og derfor en fraktion, som det er hensigtsmæssigt udsorteres af dagrenovationen. Specielt efterspørges hvidt/klart glas af glasværket i Næstved. Et forslag til initiativ kunne derfor være at få belyst mulighederne med udsortering af henholdsvis farvet og hvidt glas, hvilket mange af de øvrige europæiske lande allerede har erfaringer med. Organisk affald Norfors er enig i, at der i rapporten benyttes data fra Biovækst i Holbæk, da andre mulige modtageanlæg for organisk husholdningsaffald har lange transportafstande. Det bemærkes, at DTU i 2012 udarbejdede en rapport LCA af Biovækst, der ikke kunne påvise nogle særlige miljø- eller energimæssige fordele ved at bioforgasse det organiske affald, fremfor at forbrænde det med energiudnyttelse. Ud fra en miljø- og energimæssig betragtning har flere andre LCA-rapporter (blandt andet Concito s Bæredygtig biogasproduktion i Danmark, august 2015 og Arwos m.fl. Miljøvurdering (LCA) af fremtidige behandlingsmuligheder for organisk affald fra husholdninger i den dansk-tyske grænseregion, marts 2015, samt Rambøll s notat Effekter af udsortering af organisk affald, april 2014) ikke kunne pege på fordele ved at bioforgasse organisk affald fremfor at brænde affaldet på et moderne kraftvarmeanlæg. I forhold til en permanent løsning, hvor organisk affald ønskes udsorteret, skal både de skjulte omkostninger og de energimæssige betragtninger inddrages, da organisk affaldet genererer væsentligt mindre energi i et biogasanlæg sammenholdt med Norfors nye ovnlinje 5. Rent træ Der forventes indsamlet 770 tons mere rent træ i Mængderne skal blandt andet ske ved at husstandene kan aflevere træ i storskraldsordningen. Norfors er kun bekendt med et anlæg, som Miljøstyrelsen anerkender, modtager træ til genanvendelse, og det er Novopan på Djurs, ellers sendes affaldstræet til udlandet. Det bemærkes, at det træ, som skal udtages fra forbrænding, skal substitueres af andet brændsel (træflis eller importeret affald), hvilket skal indregnes i de skjulte omkostninger.

6 SIDE 6 AF 6 Det foreslås, at der tages en nærmere drøftelse af, hvad det er for træ, som i givet fald kan afleveres i storskraldsordningen. Bemærkninger til Økonomi: Rambøll anfører, at der er tale om en teoretisk beregning af en formodet gennemsnitlig driftsomkostning, som kan afvige i et mindre omfang. Det er imidlertid ikke klart om omkostninger til eksempelvis omlastning (investerings og driftsomkostninger til omlasteanlæg) og information om de beskrevne ordninger er indeholdt. To poster, der er væsentlige for den fremtidige husstands betaling. Dertil kommer som nævnt de skjulte omkostninger ved at flytte affaldet fra eksisterende ordninger og anlæg til nye ordninger og anlæg. Da der skal foretages ændringer i kommunens storskraldsordning (stort plast og ren træ skal fremover medtages), bør dette vel også indregnes, ligesom sparede omkostninger til kubetømning bør med.