MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL
|
|
- Holger Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL
2 Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2012 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 Hvad er en sygeplejerskeprofil? 5 Hvorfor udarbejde en sygeplejerskeprofil? 5 Hvordan kommer man i gang med en sygeplejerskeprofil? 6 Nogle gode råd 6 Trin 1 6 Boks 1 - De fire praksissituationer identificeret af Marit Kirkevold 7 Trin 2 7 Trin 3 8 Boks 2 - Sygeplejerskers fire funktionsområder 8 Trin 4 11 Referencer 11 3
4 FORORD Dansk Sygeplejeråd ønsker at støtte sygeplejerskerne i et sundhedsvæsen, der er i hastig udvikling. Kompleksiteten i sygdomsmønstrene stiger, nye behandlingsmetoder udvikles og der finder en ændret opgavefordeling sted mellem sektorer og faggrupper. Samtidigt nedlægges sygehuse og de økonomiske rammer er mange steder små og utilstrækkelige. Vi vil derfor øge opmærksomheden på, at der er den nødvendige og tilstrækkelige sammensætning af de sygeplejefaglige kompetencer alle steder, hvor der udføres sygepleje. Ikke mindst vil vi gerne bidrage med redskaber, der gør det muligt og overskueligt i praksis at arbejde med dette spørgsmål i hverdagen. Vi håber, at du og dine kollegaer kan anvende guiden I jeres arbejde med at sætte fokus på behovet for sygeplejerskers faglige kompetencer på jeres arbejdsplads. Kom godt i gang! Venlig hilsen Dorte Steenberg Næstformand i Dansk Sygeplejeråd 4
5 HVAD ER EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? En sygeplejerskeprofil synliggør og beskriver tre ting: For det første - hvilke sundhedstilbud, sygepleje og behandling, I som sygeplejersker skal prioritere i den daglige praksis. For det andet - i hvilke praksissituationer og hvornår i patientforløbet, der kræves sygeplejerskekompetencer. For det tredje - hvilke sygeplejerskeressourcer, kompetencer og kvalifikationer, der er påkrævet lokalt, for at yde en høj kvalitet i sygeplejen, sikre høj patientsikkerhed, og sikre udvikling af sygeplejefaglige indsatser. En sygeplejerskeprofil udarbejdes lokalt i det felt sygeplejerskerne arbejder, fx. på kirugiske og medicinske afdelinger, i ambulatorier, hjemmesygeplejen, akutteam m.v. REDSKABER TIL BRUG FOR UDVIKLING AF EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Det er brugernes behov og helhedssituation (fysisk, psykisk og socialt), der afgør graden af behov for sygeplejerskekompetencer. Der tages udgangspunkt i: Brugerne og deres aktuelle situation (praksissituationer) Gældende lovgivning Sygeplejerskens fire funktionsområder Den danske kvalifikationsramme, som beskriver niveauforskellen mellem uddannelser HVORFOR UDARBEJDE EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? Ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler skabes et solidt grundlag for at træffe bevidste faglige valg om, hvilke patientsituationer og funktioner sygeplejerskerne skal varetage. Samtidig bliver det tydeligt, hvor den sygeplejefaglige udvikling skal styrkes. Formålet er kvalitet for patienten, motiverende arbejdspladser for de ansatte og effektive ydelser for arbejdsgiveren gennem rigtig brug af kompetencer. Med en sygeplejerskeprofil bliver det samtidig synligt for patienterne, de politiske beslutningstagere og jer selv, hvilke funktioner I skal have, for at patienterne tilbydes faglig forsvarlig sygepleje. 5
6 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? Brug guiden her som det første skridt på vejen mod at udarbejde en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads. En profil bygger på grundige, sygeplejefaglige drøftelser mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere. Start med at gøre jer klart, hvorfor I har brug for en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads, og hvordan I har tænkt jer at bruge den. Skal der fx lægges en langsigtet strategi for den forebyggende og/eller behandlende sygepleje eller for fremtidig kompetenceudvikling og efteruddannelsesbehov? Det er vigtigt, at udarbejdelsen af sygeplejerskeprofilen forbliver en monofaglig proces, men der kan med fordel udarbejdes profiler for alle involverede faggrupper i det specifikke felt. NOGLE GODE RÅD Planlæg møderne i god tid og inddrag alle sygeplejerskerne. Udarbejd en fælles/ ensartet skabelon til at nedskrive guldkornene/ konklusionerne fra debatmøderne. Det er svært at huske bagefter, når profilen skal beskrives. Gør det enkelt. Tænk over, at I/sygeplejerskerne skal kunne anvende profilen som et dagligt redskab. Formuleringerne må derfor ikke være visionære eller hensigtserklæringer. Tag eventuelt kontakt til andre sygeplejersker, som har udarbejdet profiler, og få gode råd. Tag udgangspunkt i patientens dokumenterede behov for sygepleje og følg de tre trin og nedenstående spørgsmål, som inspiration til jeres drøftelser. TRIN 1 Beskrivelse af patientens praksissituationer I beskriver og definerer de praksissituationer, der er aktuelle for jeres felt. I kan eventuelt blive inspireret af Marit Kirkevolds beskrivelse af de fire praksissituationer 1 (Boks 1). Ud fra hver af jeres praksissituationer beskrives krav til viden, færdigheder, kompetencer og behov for koordination for at kunne yde en optimal sygepleje. Her kan sygeplejerskens færdigheder eventuelt beskrives ud fra P. Benner, og I kan ligeledes 1 Vitenskap for praksis. Margit Kirkevold, Oslo, Ad Notam Gyldendal;
7 med fordel tage udgangspunkt i taksonomien fra den danske kvalifikationsramme 2 for livslang læring, så beskrivelsen viser vidensniveauet. Hermed bliver det tydeligt for jer, hvornår og hvilke sygeplejerskekompetencer der er påkrævet. Hvordan definerer I fx en kompleks situation? Hvad kræver den enkelte patientsituation af sygeplejefaglige kompetencer og samarbejde både internt mellem faggrupper og tværsektorielt? Andre situationer kan fx være: en akut-, en stabil-, en forebyggende - eller en rehabiliteringssituation. BOKS 1 DE FIRE PRAKSISSITUATIONER IDENTIFICERET AF MARIT KIRKEVOLD 1. Den akutte situation. Karakteriseret ved pludselige og/eller uventede ændringer i brugerens tilstand. Situationen er dramatisk, kompleks og uoverskuelig og kræver øjeblikkelige sygeplejehandlinger. 2. Den problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er uklar/ustabil og svær at definere og forudse. 3. Den ikke-problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er stabil inden for det grundlæggende område (fx stemningsleje og kommunikation). Brugerens problemer og behov er kendte. 4. Den problem-identificerende situation. Karakteriseret ved forudsigelighed af problemer og nødvendige handlinger før de opstår. Her inddrages det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Hver praksissituation identificeres, beskrives og eksemplificeres. Ud fra hver praksissituation beskrives de kompetencer, der kræves til hver situationstype, og hvornår der er behov for sygeplejerskens kompetencer. En bruger kan i et forløb svinge mellem de forskellige typer af situationer, som derfor kræver varierende grad af tilstedeværelse af sygeplejerske og/eller af andre faggrupper. TRIN 2 Gældende lovgivning - Hvad er de overordnede rammer og forudsætningerne for at yde sygepleje i jeres arbejdsfelt? Gennemgå rammer og forudsætninger sammen og forhold jer til forudsætningerne for at yde kvalitet i sygeplejen på jeres arbejdsplads. Drøft og tag stilling til 2 En kvalifikationsramme er en samlet systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. Kvalifikationsrammen beskriver de forskellige uddannelsesniveauer, herunder niveau for viden, færdigheder og kompetencer. Det kan være en fordel at se kvalifikationsrammen ift. niveauet over og under. Se mere på Undervisningsministeriet hjemmeside 7
8 hvilke rammer og forudsætninger der ligger til grund for at yde xx sygepleje? Beskriv gældende lovgivning, som danner rammen for jeres specifikke arbejdsfelt, fx sundhedsloven, serviceloven, m.v. Specifikke rammer og retningslinjer for feltet, fx Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger for feltet, Danske Regioner og KLs overordnede strategier for feltet, sundhedsaftaler, lokale sundhedspolitikker, anbefalinger m.v. TRIN 3 Sygeplejerskens fire funktionsområder - Gå i dybden i forhold til praksissituationerne I kan drøfte og tage stilling til, hvad de fire funktionsområder (Boks 2) betyder helt konkret i jeres hverdag. Her kan I tage udgangspunkt i de praksissituationer, I selv har defineret og beskrevet i jeres felt, så jeres funktionsområder relateres til jeres konkrete patienter og praksissituationer. Hvor er det nødvendigt med sygeplejerskekompetencer, og hvor kan andre faggrupper tage over? Det er vigtigt at have fokus på faglig forsvarlighed i jeres prioriteringer. Begrebet faglig forsvarlighed forstås her som en absolut mindste norm, for at sikre, at sygeplejen udføres med omhu og samvittighedsfuldhed. BOKS 2 SYGEPLEJERSKERS FIRE FUNKTIONSOMRÅDER Sygeplejersker har 4 funktionsområder uanset om man arbejder i en kommune, på et sygehus eller et helt tredje sted i sundhedsvæsenet. 1. At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patienten, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygeplejefaglige viden til andre, fx kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. 8
9 Sygeplejersker udfører sygepleje De konkrete kliniske opgaver og organiseringen ændres løbede. Beskriv ud fra de forskellige praksissituationer, hvad der er karakteristisk ved jeres handling og vurdering. Hvilke vidensområder og niveau samt sygeplejefaglige kompetencer kræves? Hvilke sygeplejeopgaver skal I prioritere? Hvorfor? Hvor i patientforløbet er der brug for jeres viden og kompetencer i hvilke situationer? Det er en fordel at beskrive patientforløbet først. Hvordan definerer I specialiseret sygepleje? Er der behov for sygeplejersker med specialviden? På hvilket uddannelsesniveau? Ved hvilke brugere / forløb / praksissituationer er det tilstrækkeligt, at I fungerer som konsulenter? Hvordan sikrer I fokus på forebyggelse af risikofaktorer og folkesygdomme? Hvilken indsats kræver det og hvilke kompetencer? Hvad er sygeplejerskens ansvar? Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer sygepleje De koordinerende og logistiske opgaver er stigende i sundhedsvæsenet. Hvilke patientgrupper og -forløb skal I prioritere at lede, planlægge og koordinere? Det er her vigtigt at huske, at den enkelte patientsituation ofte skifter mellem de forskellige praksissituationer. Hvordan sikrer I som sygeplejersker: Sammenhæng i patientforløbene? Inddragelse af brugere og deres pårørende? Opfyldelse af sundhedsaftaler m.v.? Hvordan formaliserer I samarbejdet mellem de forskellige afdelinger og sektorer? Skal der visiteres til xx sygepleje i jeres felt? Hvordan skal det gøres? Hvordan sikrer I, at I løbende bliver konsulteret i patientforløb, som udvikler sig til at være komplekse? Hvordan samarbejder I med andre specialuddannede sygeplejersker? Hvordan arbejder I med dokumentation i praksis, hvad er jeres rolle vedrørende: Udarbejdelse af handle-/plejeplaner til alle brugere, så den sundhedsfaglige indsats er planlagt og koordineret? Daglig dokumentation? Udskrivnings- og koordinationsaftaler? Inddragelse af patienterne og deres pårørende? Hvilke kompetencer kræver ovenstående dokumentation af jer? 9
10 Sygeplejersker formidler sygepleje De vejledende opgaver og information til brugere og pårørende fylder meget i sygeplejen. Hvad skal formidles til patienterne / pårørende? Hvordan skal formidlingen ske, dvs. med hvilke midler og redskaber og hvad er jeres rolle? Og hvem formidler hvad? Hvordan forbedrer I dialogen mellem jer og patienter - pårørende? Hvad er jeres rolle i uddannelse og undervisning af studerende og elever? Hvilke it-redskaber har I som sygeplejersker brug for? Her tænkes fx på anvendelse af telemedicin, videokonferencer, videolæring. Hvordan skal de anvendes? Hvordan synliggør I resultaterne og kvaliteten i sygeplejen? Overfor brugere og pårørende, borgere, politikere og forvaltning? Hvordan formidler I den nødvendige viden om patienten til de andre sundhedsprofessionelle, som indgår i patientforløbet? Sygeplejersker udvikler sygepleje Sygeplejersker er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at vi som sygeplejersker er med til at sikre en kontinuerlig udvikling af sygeplejen, så patienterne tilbydes faglig forsvarlig sygepleje, som står mål med de kvalitetskrav, der stilles. Hvordan arbejder I som sygeplejersker med at Forbedrer kvaliteten i sygeplejen? Anvende og deltage i udviklingsprojekter i sygeplejen? Anvende den nyeste forskningsbaserede viden i den daglige praksis? Hvilke kompetencer kræves for at udvikle sygeplejen? Er kompetencerne tilstede? Hvordan samarbejdes med de andre faggrupper i udviklingen af sygeplejen hvilken rolle har sygeplejersken? Hvilke områder af sygeplejepraksis skal i de kommende år prioriteres med hensyn til at udvikle sygeplejen? Hvad er jeres rolle i arbejdet med patientsikkerhed og med at skabe en åben læringskultur - herunder rapportering af fejl og utilsigtede hændelser? Hvilken strategi findes der lokalt for kursusvirksomhed og efter/videreuddannelse rettet mod sygeplejerskerne? Er den tidssvarende? Hvilken strategi findes for at sikre, at viden fra kurser og efter- og videreuddannelse anvendes? Hvem skal sikre videndeling lokalt? 10
11 TRIN 4 Skriv sygeplejerskeprofilen ned, så I kan bruge den som grundlag for jeres arbejde. I den forbindelse kan I overveje, om der fx skal være en person med ansvar for udvikling og uddannelse m.v. På ledelsesniveau kan man overveje, om der er behov for at udvikle en eller flere profiler, fx for sygeplejersker med specialviden, for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning, og for sygeplejersker der arbejder med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser eller rehabilitering. I skal også overveje, hvordan jeres sygeplejerskeprofil bliver kendt både i jeres afdeling, distrikt og af tværsektorielle samarbejdspartner, patienter, pårørende, ledelse m.v. REFERENCER Autorisationsloven og sundhedsloven. og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, Vejledninger og cirkulærer for videregående specialuddannelser. Rapport om ny videreuddannelse for sygeplejersker, Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Margit Kirkevold, Vitenskap for praksis. Oslo, Ad Notam Gyldendal; Patricia Benner, Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, Den danske kvalifikationsramme. Undervisningsministeriet hjemmeside www. uvm.dk Yderligere materialer findes på: Dansk Sygeplejeråd - under udgivelser og fag KL under sundhed - Danske Regioner 11
12 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed
Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide
Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006
Læs mereKom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide
Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Jeppe Carlsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk:
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien
DANSK SYGEPLEJERÅD KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL miniguide psykiatrien 1 Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Miniguide psykiatrien Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Søren Svendsen Layout:
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereHvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden?
Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune
Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs mereDSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mereFå mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer
Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt
Læs mereKompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereFunktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereBilag 2. Milepælsplan. Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007
Bilag 2 Milepælsplan Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007 Præsentation og velkomst Drøftelse og foreløbig fastsættelse af metode. Fastsættelse af fokusområde til
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSæt kursen for fremtidens sygepleje
Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE
PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje
Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige
Læs mereFaglig Forsvarlighed - en spørgeguide
Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Afdækning af sammenhænge mellem Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljøet En spørgeguide til brug for FTR, TR, AMiR og faglige konsulenter Muligheden for at yde en faglig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereYdelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger
Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereKOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Kommunale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Schultz grafisk ISBN978-87-7266-073-8
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereSæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR
Sæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR Sæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-157 Foto: Lizette
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereAnsvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken
Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,
Læs mereKompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH
Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereBedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer
Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereSocial- og sundhedshjælperprofil
Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereVIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN
VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSocial- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling
Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mere