Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital"

Transkript

1 Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar

2 Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet har historisk set været det bærende element i konstruktionen af det samfund, vi lever i dag. Siden overgangen fra enevælde til demokrati i midten af 1800-tallet til i dag, har borgere dannet fællesskaber for at fremme egne og samfundets interesser. Det folkeoplysende ideal, hvor medlemsdemokrati og uafhængighed af private eller statslige interesser er fremherskende, har skabt stærke demokratiske traditioner og samfundsinstitutioner. Over tid har civilsamfundets rolle i vores samfund forandret sig. Tidligere var politiske og religiøse bevægelser og organisationer i høj grad aktive i forhold til at forme vores demokratiske værdier, traditioner og institutioner og dermed grundlægge den moderne stat og det moderne samfund. I tiden efter 2. verdenskrig og frem til i dag har vi lagt mange af de traditionelle civilsamfundsarenaer, hvor stærke fællesskaber arbejder for egne og samfundets goder, over i offentlige institutioner eller professionaliserede organisationer som f.eks. fagforeninger og boligforeninger. Civilsamfundets mere folkelige fællesskaber i form af foreninger, bevægelser, løsere netværk er, lidt groft sagt, overgået til mødesteder for borgere, som her, frem for at være bærende kræfter i at skabe forandringer og dynamik i samfundet, dyrker en personlig interesse ved at indtage en kritisk position og rolle overfor systemet. Gennem de sidste 5-10 år har civilsamfundets rolle igen ændret karakter. Det er sket i takt med, at det offentlige ikke længere varetager de samme opgaver som tidligere. Civilsamfundet opfordres til at træde til og tildeles dermed en ny rolle, hvor der tages et større medejerskab og ansvar for borgere, institutioner og det store samfundsfællesskab i det hele taget. Derfor fordres en debat om og en politik for civilsamfundets nye rolle og ansvar. En grundlæggende forudsætning for, at civilsamfundet kan træde til er, at de eksisterende demokratiske værdier og det menneskesyn, som udspringer af de folkeoplysende idealer, fastholdes og udbygges. Fællesskaber, oplysning, borgerdemokrati og uafhængighed er civilsamfundets unikke karakteregenskaber. Netop disse egenskaber kan under de rette omstændigheder blive en ressource for vores samfund. Det er Radikale Venstres målsætning at styrke det dynamiske civilsamfund og den sociale kapital i Danmark. Radikale Venstre definerer civilsamfundet som borgere, fællesskaber, foreninger og organisationer udenfor det offentliges og det private erhvervslivs regi. Det betyder, at civilsamfundet også omfatter professionaliserede organisationer, andelssamfund og selvejende institutioner. Radikale Venstre ser styrket social kapital både som en værdi i sig selv og i relation til et dynamisk civilsamfund. Radikale Venstre ser det som både et individuelt og et fælles ansvar at sikre en forøgelse af den sociale kapital, som vi forstår som de uformelle værdier eller normer, delt af medlemmer af en gruppe, der gør det muligt for dem at samarbejde mere effektivt for at realisere fælles mål. 2

3 Det er Radikale Venstres opfattelse, at øget social kapital vil skabe fundamentet for at realisere potentialet for den enkelte, grupper, organisationer og lokalsamfund og derigennem styrke civilsamfundet som helhed. Programmet bygger på inspirationen fra charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige og beskriver fire områder af vigtighed: Civile fællesskaber grundlaget for folkeligt demokrati, dannelse og inklusion side 4 Civilsamfundet og det offentlige forandringerne i relationen mellem borgerne og det offentlige side 6 Styrket social kapital en værdi i sig selv og for et styrket civilsamfund side 8 Et stærkt civilsamfund i et respektfuldt samarbejde med en offentlig sektor kan understøtte et stærkt styrket civilsamfund side 10 3

4 Civile fællesskaber grundlaget for folkeligt demokrati, dannelse og inklusion De folkeoplysende idealer er under pres i en tid, hvor det forventes, at civilsamfundet tager et større medansvar og medejerskab for samfundsfællesskabet. På den ene side sætter det offentlige gang i en udvikling, hvor vi bevæger os væk fra de traditionelle foreningsformer og hen imod aktivering af borgere i offentlige opgaver, hvor man mere er netværks- og enkeltsagsbaseret og ikke er organiseret i en forening eller andre formaliserede netværk.. På den anden side har foreninger og andre civile fællesskaber kun få ressourcer til at udvikle sig og ruste sig til at tage større ansvar og medejerskab. Radikale Venstre mener, at det er værdifuldt at bevare de værdier og den sammenhængskraft, som bygger på de folkeoplysende idealer. De folkeoplysende idealer har et stort potentiale for at skabe folkeligt demokrati, dannelse og inklusion. Disse idealer finder man i vid udstrækning blandt foreninger og andre civile fællesskaber. For at bevare de folkeoplysende idealer er det nødvendigt, at civilsamfundets aktører fortsat agerer på egne initiativer og præmisser på de områder, som de selv finder relevante, meningsfulde og værdifulde. Civilsamfundet bør selv sætte dagsordenen for dets egen udvikling og dets medansvar og medejerskab for samfundsfællesskabet. Målsætning er stærke civile fællesskaber Radikale Venstre vil arbejde for et samfund, som sætter tydelige og synlige rammer for udvikling og fremme af civile fællesskaber. I et dynamisk civilsamfund skal det være nemt for borgere og civile fællesskaber aktivt at præge eget liv, det lokale samfund, som man tilhører, og samfundsfællesskabet. Bevarelsen af civile fællesskaber med stærke demokratiske værdier skal understøttes og prioriteres politisk. Civile fællesskaber skal til stadighed være en bærende kraft i forhold til: at være arnested for initiativer til udvikling af lokalsamfundet og vores overordnede samfundsfællesskab - som alternativ til kommuner, stat og erhvervsliv at styrke og udvikle fællesskaber og lokalsamfund både på landet og i byen at fremme aktivt medborgerskab og social integration at fremme grøn omstilling via f.eks. lokalt fælleseje af vedvarende energiforsyning og nye initiativer på f.eks. transport-, klima- natur- og affaldsområdet. Der skal fra offentlig, politisk side, både i stat, regioner og kommuner, være fokus på anerkendelse, fastholdelse og understøttelse af de gamle folkeoplysende dyder. Her er der især tale om de traditionelle, formaliserede foreningsformer. Anbefalinger til tiltag nationalt og lokalt Nationalt 4-timers reglen (antallet af timer en person på dagpenge må bruge ugentligt på frivilligt arbejde) fjernes helt eller udvides til et højere antal timer Der skal sikres en tydelig ramme- eller basisfinansiering for frivillige so- 4

5 ciale organisationer og foreninger som defineret i serviceloven (Serviceloven 18) Ansøgningsprocedurer og dokumentation for offentlig økonomisk støtte til civilsamfundet skal forenkles. Lokalt Stat, regioner og kommuner, som ønsker borgerinvolvering i deres indsatser og opgaver, skal først og fremmest tage udgangspunkt i foreningsbaserede civile fællesskaber, frem for at inddrage enkeltstående borgere Der skal skabes politiske, økonomiske og fysiske rammer for at understøtte et civilsamfund, som aktivt danner fællesskaber, der kan tage vare på og præge udviklingen af lokalsamfundet or at udvikle og iværksætte ideer til løsning af opgaver på tværs af civilsamfund og det offentlige, skal der på lokal basis etableres i tæt samarbejde mellem foreninger og kommune - centre for civilt iværksætteri se eksempel nedenfor. Centrene bør forankres i civilsamfundet, f.eks. i et lokalt frivilligcenter eller et lokalbibliotek, men gerne i tæt samarbejde med den lokale kommune og erhvervsvirksomheder. Case - civilt iværksætteri: Randers Lydavis I Randers er Dansk Blindesamfund, Ældresagen, Hjerneskadeforeningen, Frivilligværket (det lokale frivilligcenter) og Randers kommune gået sammen om at etablere Randers Lydavis, der er et tilbud til omkring 125 borgere om at få tilsendt lokale nyheder på CD. Borgerne er svagtseende, blinde eller på andre måder forhindrede i at læse. Der er tale om borgere, som ikke anvender digitale, internetbaserede medier. Randers Lydavis samarbejder med en kommunal ungdomsskole, som stiller et lydstudie til rådighed til indtaling af lydavisen. Det planlægges at gøre Randers Lydavis til en selvstændig forening med egne frivillige til at drive aktiviteten. Radikale Venstre anser Barrierer og løsningskatalog for Frivilligområdet, Social -og Integrationsministeriet 2012 som et fornuftigt redskab for ideer til forenklinger på området. 5

6 Civilsamfundet og det offentlige forandringerne i relationen mellem borgerne og det offentlige Samtidig med at de traditionelle folkeoplysende værdier fastholdes, skal det offentliges behov for et tættere samarbejde med civilsamfundet imødekommes. Radikale Venstre mener, at det offentlige har et ansvar for at sikre, at de folkeoplysende værdier ikke går tabt. I takt med det offentliges øgede interesse i civilsamfundet, vokser behovet for tydelige rammer for et hensigtsmæssigt samarbejde. Hvor civilsamfundet er præget af borgeres personlige engagement, fællesskaber og fokus på en sag, er det offentlige præget af professionelle indsatser, kvalitetsstandarder og udvikling. Der er med andre ord tale om meget forskellige organisationskulturer, som forventes at spille på hold sammen. Der ses tegn på, at det voksende samarbejde mellem kommuner og civilsamfund medfører nye organisatoriske former, som hverken er foreninger, institutioner, projekter eller lignende. F.eks. kan en kommune stille et lokale og en deltidsmedarbejder til rådighed til et værested for ensomme, som styres af et netværk af borgere, frem for en forenings eller institutions bestyrelse. Og dermed placeres det et sted mellem det offentliges område og civilsamfundets område. Disse nye organisatoriske former kan potentielt fremme og lette samarbejdet og integrationen mellem det offentlige og civilsamfundet. Derfor bør de styrkes og anerkendes i sammenhæng og på lige fod med de traditionelle organisationsformer. I det aktuelle fokus på samarbejde mellem civilsamfundet og det offentlige, mener Radikale Venstre, at: Stat, regioner og kommuner skal, inden nye opgaver til samarbejde med civilsamfundet introduceres, tydeligt gøre klart hvilke opgaver, det offentlige skal varetage ud fra gældende lov og forpligtelser Det skal derudover være nemt for foreninger og andre civilsamfundsaktører at foreslå det offentlige mulige opgaver at samarbejde om Når det offentlige, borgere og foreninger vil samarbejde, bør der iværksættes en dialog mellem de mulige aktører. I dialogen tages en fælles beslutning om, hvad man kan samarbejde om og hvordan Nye organisatoriske former som fx kan være en fusion mellem det offentlige og civilsamfund, og gerne erhvervsliv, bør anerkendes og gives en juridisk status, i lighed med foreninger, selvejende og kommunale institutioner Målsætningen er ligeværdigt samarbejde Radikale Venstre ønsker at sikre, at de meget forskellige arbejdskulturer, som man finder i hhv. det offentlige, erhvervslivet og i civilsamfundet, spiller sammen på et ligeværdigt grundlag med respekt for hinandens styrker og forskelligheder. Der er et behov for at udvikle nye organisationsformer hybride former, som både kan indeholde en del civilsamfund, en del offentlig organisation og en del erhvervsliv, uden at være forankret i traditionelle foreninger eller institutioner. Derfor skal der nytænkes og udfordres i forhold til traditionelle organisatoriske konstruktioner. 6

7 Anbefalinger til et stærkere samarbejde Stat, regioner og kommuner skal iværksætte partnerskabsaftaler og projektsamarbejde med civilsamfundsaktører som redskaber for et godt samarbejde. Partnerskabsaftaler og projektsamarbejde kan med fordel bygge på principperne i Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige og kan også omfatte erhvervsvirksomheder Der skal på lokalt basis opdyrkes netværk, fællesskaber og samarbejder på tværs af civilsamfundsaktører, erhvervsliv og det offentlige. På denne måde kommer de civile fællesskaber/foreningernes relativt få ressourcer bedre i spil efter princippet sammen kan vi løfte mere. Centre for civilt iværksætteri kan med fordel blive omdrejningspunkt for disse initiativer Både kommuner og civilsamfund skal åbne for nye, utraditionelle organisationsformer, hvor det giver mening f.eks. igennem: - Socialøkonomiske virksomheder - Alternative organisationsformer, som bygger på demokratiske principper, borgerinvolvering og aktivt medborgerskab, i lighed med de traditionelle foreningsfællesskaber - Nye organisationsformer hvor civilsamfund, offentlige institutioner og erhvervsliv indgår i partnerskaber og projektsamarbejde eller skaber fælles organisatoriske platforme for en fælles indsats. 7

8 Styrket social kapital en værdi i sig selv og for et styrket civilsamfund For Radikale Venstre er det essentielt, at samfundet sammenholdes af en række værdier og fælles normer, der fordrer tillid og netværk borgerne imellem. Disse værdier og normer rækker også videre i forhold til at skabe tillid til offentlige myndigheder og institutioner. Derfor bør både individet, lokalsamfund, organisationer og alle dele af de formelle institutioner gøre sit yderste for at understøtte udviklingen og bevarelsen af dem og dermed sikre og udbygge den samlede sociale kapital. Tilliden baserer sig på en forventning om, at andre vil handle for alles bedste til trods for, at det ikke er påkrævet. På den måde skabes de bedste muligheder for sikre samarbejde om at realisere fælles mål i samfundet. Målsætningerne er aktivt medborgerskab, social integration og stærkere bysamfund Aktivt medborgerskab og social integration Det er Radikale Venstres opfattelse, at stærk social kapital hænger tæt sammen med et aktivt medborgerskab, hvor den enkelte deltager i udviklingen af fællesskabet. Det kræver, at den enkelte viser social ansvarlighed og anerkender og aktivt trækker på de fælles rettigheder og pligter. Hvis den enkelte har tillid til de øvrige borgere, er grundlaget for at engagere sig i det omgivende samfund større. Derfor er der i et medborgerskabsorienteret samfund en åben dialog om samfundets udvikling. Det handler både om borgernes aktive deltagelse i den politiske beslutningsproces, engagement i foreningslivet samt befolkningens tillid til politikerne. Dermed bliver borgernes indbyrdes tillid til andre borgere en forudsætning for en demokratisk dialog om samfundsudviklingen. Det kan give yderligere mulighed for at understøtte en social integration, hvor den enkelte nemmere socialiseres i samfundet og understøtter et mere sammenhængende samfund. Det er Radikale Venstres mening, at stærke fælles normer, og dermed øget social kapital, opstår og udvikles mest optimalt, hvis der ikke er for langt mellem mennesker. Derfor skal der for det første tages udgangspunkt i lokale miljøer, hvor der er en naturlig nærhed til hinanden. Og for det andet er det vigtigt, at det er gennemskueligt, hvordan man er en del af det givne netværk, så tilliden kan opstå og fastholdes. Ellers er risikoen, at fordelene ved den aktive deltagelse bliver udvisket og vil underminere den sociale kapital. Aktivt brug af social kapital til at styrke bysamfund Når høj social kapital kan understøtte netværk og sammenhold, vil begrebet kunne bruges aktivt i relation til de mindre bysamfund uden for de store byer og i lommer eller bydele af de større byer. Fokus bør være på, hvordan man bedst udnytter begreber som empowerment, borgerinddragelse og lokale ressourcer i stedet for at fokusere på det, der mangler. Har et område naturlige potentialer som fx vind og vand se case nedenfor, kan man styrke den sociale kapital ved, at disse aktivt tænkes ind på lige fod med de menneskelige ressourcer. Ved at tage udgangspunkt i eksisterende netværk og kendetegn, er det muligt at forankre flere i udviklingen af et lokalsamfund. 8

9 Case på styrkelse af social kapital Klitmøller Klitmøller har i kraft af sin unikke beliggenhed en oplagt lokal ressource - havet med tilhørende gode vindforhold. Og her forsøger borgerne i Klitmøller at tage udgangspunkt i den ressource eller et slags fundament, hvorudfra en udvikling er blevet bygget. Men før de overhovedet kan udgøre en ressource, må de nødvendigvis først og fremmest få øje på dem og italesætte dem. Og herefter skal de være i stand til at bringe dem i spil og udnytte dem. I den kontekst har et aktivt arbejde med social kapital via opbygning af netværk og tillid, skabt et stærkere bysamfund. Dermed aktiveres borgerne, der skabes empowerment ud fra en eksisterende ramme og et netværk omkring og engagement i byen, som kan skabe en identitet og stolthed, der vil øge den sociale kapital og måske understøtte en fastholdelse og udvikling af et bysamfund under pres. Det er Radikale Venstres målsætning, at der både i det offentlige system - kommuner, regioner og i staten, og i civilsamfundets foreninger og organisationer arbejdes målrettet for at understøtte udbygningen af den sociale kapital til fordel for både den enkelte og samfundet. Civilsamfundet kan ikke forstås isoleret fra samfundets øvrige institutioner, det er en del af. Derfor bør indsatserne også være flere, så de samlet understøtter bredden i perspektiver fra individet, grupper, organisationer, institutioner og samfundet bredt. Indsatser til understøttelse af styrket social kapital Alle kommuner skal have integreret målsætninger og indsatser for styrkelse af den sociale kapital i den eksisterende politik Initiativer for at skabe rammerne for, at både den enkelte, mindre grupper og foreninger kan prøve ideer af nemt, skal understøttes i kommuner og regioner Mulighederne for at være engageret som aktiv medborger via tilbud for deltagelse og muligheder for at føre ideer ud i livet fx gennem brug af Borgerbudgetter en metode, hvor midler lægges ud til beslutninger om brug lokalt, skal udvikles og styrkes Frivillige foreninger skal sikres gennemskuelige regler, nemme ansøgningsmuligheder, støttende faciliteter og sikre dækkende regler og rettigheder for at kunne understøtte den sociale kapital Kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling af frivillige og medarbejdere i civilsamfundsorganisationer bør understøttes af den offentlige sektor Samarbejdsfora, aktiv deltagelse og netværk for individer og foreninger skal udvikles og understøttes Kommuner og regioner skal aktivt formidle og støtte ansøgningen af nationale og europæiske puljer til bl.a. lokale initiativer bl.a. af EU s landdistriktsprogram 9

10 Et stærkt civilsamfund i et respektfuldt samarbejde med en offentlig sektor kan understøtte et stærkt velfærdssamfund Det danske velfærdssamfund bygger på stærke traditioner om oplysning og engagement i et demokratisk foreningsliv. De værdier og normer skal fastholdes og udbygges i et samfund under pres ift. økonomi, forventninger og store forandringer. Ved at fastholde at stå på et fundament, der har udviklet vores samfund til det, det er i dag, vil vi kunne løse fremtidens udfordringer. En offentlig sektor under pres, hvor civilsamfundet opfordres til aktiv deltagelse, kan kun ske, hvis det sker i respekt for de særkender, der er i foreningerne. Radikale Venstre ser en tæt sammenhæng mellem en styrket social kapital og et dynamisk civilsamfund. Begge skal styrkes enkeltvis og i sammenhæng. Ved at udvikle og styrke det eksisterende fundament, vil civilsamfundet endnu mere aktivt kunne tage del i løsningen af velfærdssamfundets opgaver ift. den enkelte, grupper og fællesskabet. Derfor skal kommuner, regioner og staten med involvering af erhvervslivet aktivt gå i dialog med civilsamfundet for at sætte rammerne for fremtiden. 10

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

frivillighed og medborgerskab

frivillighed og medborgerskab Strategi for frivillighed og medborgerskab 2012-2015 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet 14

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab? KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Politik for borgerinddragelse med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Udvalget for Ældre og Handicappede ønsker, at denne politik skal være retningsgivende for udviklingen af tilbud

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

frivillighed og medborgerskab

frivillighed og medborgerskab Strategi for frivillighed og medborgerskab 2012-2015 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 Tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 Tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark!

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! BAGGRUND Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! I Danmark arbejder vi for, at skabe nye rammer og metoder

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere