Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital"

Transkript

1 Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar

2 Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet har historisk set været det bærende element i konstruktionen af det samfund, vi lever i dag. Siden overgangen fra enevælde til demokrati i midten af 1800-tallet til i dag, har borgere dannet fællesskaber for at fremme egne og samfundets interesser. Det folkeoplysende ideal, hvor medlemsdemokrati og uafhængighed af private eller statslige interesser er fremherskende, har skabt stærke demokratiske traditioner og samfundsinstitutioner. Over tid har civilsamfundets rolle i vores samfund forandret sig. Tidligere var politiske og religiøse bevægelser og organisationer i høj grad aktive i forhold til at forme vores demokratiske værdier, traditioner og institutioner og dermed grundlægge den moderne stat og det moderne samfund. I tiden efter 2. verdenskrig og frem til i dag har vi lagt mange af de traditionelle civilsamfundsarenaer, hvor stærke fællesskaber arbejder for egne og samfundets goder, over i offentlige institutioner eller professionaliserede organisationer som f.eks. fagforeninger og boligforeninger. Civilsamfundets mere folkelige fællesskaber i form af foreninger, bevægelser, løsere netværk er, lidt groft sagt, overgået til mødesteder for borgere, som her, frem for at være bærende kræfter i at skabe forandringer og dynamik i samfundet, dyrker en personlig interesse ved at indtage en kritisk position og rolle overfor systemet. Gennem de sidste 5-10 år har civilsamfundets rolle igen ændret karakter. Det er sket i takt med, at det offentlige ikke længere varetager de samme opgaver som tidligere. Civilsamfundet opfordres til at træde til og tildeles dermed en ny rolle, hvor der tages et større medejerskab og ansvar for borgere, institutioner og det store samfundsfællesskab i det hele taget. Derfor fordres en debat om og en politik for civilsamfundets nye rolle og ansvar. En grundlæggende forudsætning for, at civilsamfundet kan træde til er, at de eksisterende demokratiske værdier og det menneskesyn, som udspringer af de folkeoplysende idealer, fastholdes og udbygges. Fællesskaber, oplysning, borgerdemokrati og uafhængighed er civilsamfundets unikke karakteregenskaber. Netop disse egenskaber kan under de rette omstændigheder blive en ressource for vores samfund. Det er Radikale Venstres målsætning at styrke det dynamiske civilsamfund og den sociale kapital i Danmark. Radikale Venstre definerer civilsamfundet som borgere, fællesskaber, foreninger og organisationer udenfor det offentliges og det private erhvervslivs regi. Det betyder, at civilsamfundet også omfatter professionaliserede organisationer, andelssamfund og selvejende institutioner. Radikale Venstre ser styrket social kapital både som en værdi i sig selv og i relation til et dynamisk civilsamfund. Radikale Venstre ser det som både et individuelt og et fælles ansvar at sikre en forøgelse af den sociale kapital, som vi forstår som de uformelle værdier eller normer, delt af medlemmer af en gruppe, der gør det muligt for dem at samarbejde mere effektivt for at realisere fælles mål. 2

3 Det er Radikale Venstres opfattelse, at øget social kapital vil skabe fundamentet for at realisere potentialet for den enkelte, grupper, organisationer og lokalsamfund og derigennem styrke civilsamfundet som helhed. Programmet bygger på inspirationen fra charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige og beskriver fire områder af vigtighed: Civile fællesskaber grundlaget for folkeligt demokrati, dannelse og inklusion side 4 Civilsamfundet og det offentlige forandringerne i relationen mellem borgerne og det offentlige side 6 Styrket social kapital en værdi i sig selv og for et styrket civilsamfund side 8 Et stærkt civilsamfund i et respektfuldt samarbejde med en offentlig sektor kan understøtte et stærkt styrket civilsamfund side 10 3

4 Civile fællesskaber grundlaget for folkeligt demokrati, dannelse og inklusion De folkeoplysende idealer er under pres i en tid, hvor det forventes, at civilsamfundet tager et større medansvar og medejerskab for samfundsfællesskabet. På den ene side sætter det offentlige gang i en udvikling, hvor vi bevæger os væk fra de traditionelle foreningsformer og hen imod aktivering af borgere i offentlige opgaver, hvor man mere er netværks- og enkeltsagsbaseret og ikke er organiseret i en forening eller andre formaliserede netværk.. På den anden side har foreninger og andre civile fællesskaber kun få ressourcer til at udvikle sig og ruste sig til at tage større ansvar og medejerskab. Radikale Venstre mener, at det er værdifuldt at bevare de værdier og den sammenhængskraft, som bygger på de folkeoplysende idealer. De folkeoplysende idealer har et stort potentiale for at skabe folkeligt demokrati, dannelse og inklusion. Disse idealer finder man i vid udstrækning blandt foreninger og andre civile fællesskaber. For at bevare de folkeoplysende idealer er det nødvendigt, at civilsamfundets aktører fortsat agerer på egne initiativer og præmisser på de områder, som de selv finder relevante, meningsfulde og værdifulde. Civilsamfundet bør selv sætte dagsordenen for dets egen udvikling og dets medansvar og medejerskab for samfundsfællesskabet. Målsætning er stærke civile fællesskaber Radikale Venstre vil arbejde for et samfund, som sætter tydelige og synlige rammer for udvikling og fremme af civile fællesskaber. I et dynamisk civilsamfund skal det være nemt for borgere og civile fællesskaber aktivt at præge eget liv, det lokale samfund, som man tilhører, og samfundsfællesskabet. Bevarelsen af civile fællesskaber med stærke demokratiske værdier skal understøttes og prioriteres politisk. Civile fællesskaber skal til stadighed være en bærende kraft i forhold til: at være arnested for initiativer til udvikling af lokalsamfundet og vores overordnede samfundsfællesskab - som alternativ til kommuner, stat og erhvervsliv at styrke og udvikle fællesskaber og lokalsamfund både på landet og i byen at fremme aktivt medborgerskab og social integration at fremme grøn omstilling via f.eks. lokalt fælleseje af vedvarende energiforsyning og nye initiativer på f.eks. transport-, klima- natur- og affaldsområdet. Der skal fra offentlig, politisk side, både i stat, regioner og kommuner, være fokus på anerkendelse, fastholdelse og understøttelse af de gamle folkeoplysende dyder. Her er der især tale om de traditionelle, formaliserede foreningsformer. Anbefalinger til tiltag nationalt og lokalt Nationalt 4-timers reglen (antallet af timer en person på dagpenge må bruge ugentligt på frivilligt arbejde) fjernes helt eller udvides til et højere antal timer Der skal sikres en tydelig ramme- eller basisfinansiering for frivillige so- 4

5 ciale organisationer og foreninger som defineret i serviceloven (Serviceloven 18) Ansøgningsprocedurer og dokumentation for offentlig økonomisk støtte til civilsamfundet skal forenkles. Lokalt Stat, regioner og kommuner, som ønsker borgerinvolvering i deres indsatser og opgaver, skal først og fremmest tage udgangspunkt i foreningsbaserede civile fællesskaber, frem for at inddrage enkeltstående borgere Der skal skabes politiske, økonomiske og fysiske rammer for at understøtte et civilsamfund, som aktivt danner fællesskaber, der kan tage vare på og præge udviklingen af lokalsamfundet or at udvikle og iværksætte ideer til løsning af opgaver på tværs af civilsamfund og det offentlige, skal der på lokal basis etableres i tæt samarbejde mellem foreninger og kommune - centre for civilt iværksætteri se eksempel nedenfor. Centrene bør forankres i civilsamfundet, f.eks. i et lokalt frivilligcenter eller et lokalbibliotek, men gerne i tæt samarbejde med den lokale kommune og erhvervsvirksomheder. Case - civilt iværksætteri: Randers Lydavis I Randers er Dansk Blindesamfund, Ældresagen, Hjerneskadeforeningen, Frivilligværket (det lokale frivilligcenter) og Randers kommune gået sammen om at etablere Randers Lydavis, der er et tilbud til omkring 125 borgere om at få tilsendt lokale nyheder på CD. Borgerne er svagtseende, blinde eller på andre måder forhindrede i at læse. Der er tale om borgere, som ikke anvender digitale, internetbaserede medier. Randers Lydavis samarbejder med en kommunal ungdomsskole, som stiller et lydstudie til rådighed til indtaling af lydavisen. Det planlægges at gøre Randers Lydavis til en selvstændig forening med egne frivillige til at drive aktiviteten. Radikale Venstre anser Barrierer og løsningskatalog for Frivilligområdet, Social -og Integrationsministeriet 2012 som et fornuftigt redskab for ideer til forenklinger på området. 5

6 Civilsamfundet og det offentlige forandringerne i relationen mellem borgerne og det offentlige Samtidig med at de traditionelle folkeoplysende værdier fastholdes, skal det offentliges behov for et tættere samarbejde med civilsamfundet imødekommes. Radikale Venstre mener, at det offentlige har et ansvar for at sikre, at de folkeoplysende værdier ikke går tabt. I takt med det offentliges øgede interesse i civilsamfundet, vokser behovet for tydelige rammer for et hensigtsmæssigt samarbejde. Hvor civilsamfundet er præget af borgeres personlige engagement, fællesskaber og fokus på en sag, er det offentlige præget af professionelle indsatser, kvalitetsstandarder og udvikling. Der er med andre ord tale om meget forskellige organisationskulturer, som forventes at spille på hold sammen. Der ses tegn på, at det voksende samarbejde mellem kommuner og civilsamfund medfører nye organisatoriske former, som hverken er foreninger, institutioner, projekter eller lignende. F.eks. kan en kommune stille et lokale og en deltidsmedarbejder til rådighed til et værested for ensomme, som styres af et netværk af borgere, frem for en forenings eller institutions bestyrelse. Og dermed placeres det et sted mellem det offentliges område og civilsamfundets område. Disse nye organisatoriske former kan potentielt fremme og lette samarbejdet og integrationen mellem det offentlige og civilsamfundet. Derfor bør de styrkes og anerkendes i sammenhæng og på lige fod med de traditionelle organisationsformer. I det aktuelle fokus på samarbejde mellem civilsamfundet og det offentlige, mener Radikale Venstre, at: Stat, regioner og kommuner skal, inden nye opgaver til samarbejde med civilsamfundet introduceres, tydeligt gøre klart hvilke opgaver, det offentlige skal varetage ud fra gældende lov og forpligtelser Det skal derudover være nemt for foreninger og andre civilsamfundsaktører at foreslå det offentlige mulige opgaver at samarbejde om Når det offentlige, borgere og foreninger vil samarbejde, bør der iværksættes en dialog mellem de mulige aktører. I dialogen tages en fælles beslutning om, hvad man kan samarbejde om og hvordan Nye organisatoriske former som fx kan være en fusion mellem det offentlige og civilsamfund, og gerne erhvervsliv, bør anerkendes og gives en juridisk status, i lighed med foreninger, selvejende og kommunale institutioner Målsætningen er ligeværdigt samarbejde Radikale Venstre ønsker at sikre, at de meget forskellige arbejdskulturer, som man finder i hhv. det offentlige, erhvervslivet og i civilsamfundet, spiller sammen på et ligeværdigt grundlag med respekt for hinandens styrker og forskelligheder. Der er et behov for at udvikle nye organisationsformer hybride former, som både kan indeholde en del civilsamfund, en del offentlig organisation og en del erhvervsliv, uden at være forankret i traditionelle foreninger eller institutioner. Derfor skal der nytænkes og udfordres i forhold til traditionelle organisatoriske konstruktioner. 6

7 Anbefalinger til et stærkere samarbejde Stat, regioner og kommuner skal iværksætte partnerskabsaftaler og projektsamarbejde med civilsamfundsaktører som redskaber for et godt samarbejde. Partnerskabsaftaler og projektsamarbejde kan med fordel bygge på principperne i Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige og kan også omfatte erhvervsvirksomheder Der skal på lokalt basis opdyrkes netværk, fællesskaber og samarbejder på tværs af civilsamfundsaktører, erhvervsliv og det offentlige. På denne måde kommer de civile fællesskaber/foreningernes relativt få ressourcer bedre i spil efter princippet sammen kan vi løfte mere. Centre for civilt iværksætteri kan med fordel blive omdrejningspunkt for disse initiativer Både kommuner og civilsamfund skal åbne for nye, utraditionelle organisationsformer, hvor det giver mening f.eks. igennem: - Socialøkonomiske virksomheder - Alternative organisationsformer, som bygger på demokratiske principper, borgerinvolvering og aktivt medborgerskab, i lighed med de traditionelle foreningsfællesskaber - Nye organisationsformer hvor civilsamfund, offentlige institutioner og erhvervsliv indgår i partnerskaber og projektsamarbejde eller skaber fælles organisatoriske platforme for en fælles indsats. 7

8 Styrket social kapital en værdi i sig selv og for et styrket civilsamfund For Radikale Venstre er det essentielt, at samfundet sammenholdes af en række værdier og fælles normer, der fordrer tillid og netværk borgerne imellem. Disse værdier og normer rækker også videre i forhold til at skabe tillid til offentlige myndigheder og institutioner. Derfor bør både individet, lokalsamfund, organisationer og alle dele af de formelle institutioner gøre sit yderste for at understøtte udviklingen og bevarelsen af dem og dermed sikre og udbygge den samlede sociale kapital. Tilliden baserer sig på en forventning om, at andre vil handle for alles bedste til trods for, at det ikke er påkrævet. På den måde skabes de bedste muligheder for sikre samarbejde om at realisere fælles mål i samfundet. Målsætningerne er aktivt medborgerskab, social integration og stærkere bysamfund Aktivt medborgerskab og social integration Det er Radikale Venstres opfattelse, at stærk social kapital hænger tæt sammen med et aktivt medborgerskab, hvor den enkelte deltager i udviklingen af fællesskabet. Det kræver, at den enkelte viser social ansvarlighed og anerkender og aktivt trækker på de fælles rettigheder og pligter. Hvis den enkelte har tillid til de øvrige borgere, er grundlaget for at engagere sig i det omgivende samfund større. Derfor er der i et medborgerskabsorienteret samfund en åben dialog om samfundets udvikling. Det handler både om borgernes aktive deltagelse i den politiske beslutningsproces, engagement i foreningslivet samt befolkningens tillid til politikerne. Dermed bliver borgernes indbyrdes tillid til andre borgere en forudsætning for en demokratisk dialog om samfundsudviklingen. Det kan give yderligere mulighed for at understøtte en social integration, hvor den enkelte nemmere socialiseres i samfundet og understøtter et mere sammenhængende samfund. Det er Radikale Venstres mening, at stærke fælles normer, og dermed øget social kapital, opstår og udvikles mest optimalt, hvis der ikke er for langt mellem mennesker. Derfor skal der for det første tages udgangspunkt i lokale miljøer, hvor der er en naturlig nærhed til hinanden. Og for det andet er det vigtigt, at det er gennemskueligt, hvordan man er en del af det givne netværk, så tilliden kan opstå og fastholdes. Ellers er risikoen, at fordelene ved den aktive deltagelse bliver udvisket og vil underminere den sociale kapital. Aktivt brug af social kapital til at styrke bysamfund Når høj social kapital kan understøtte netværk og sammenhold, vil begrebet kunne bruges aktivt i relation til de mindre bysamfund uden for de store byer og i lommer eller bydele af de større byer. Fokus bør være på, hvordan man bedst udnytter begreber som empowerment, borgerinddragelse og lokale ressourcer i stedet for at fokusere på det, der mangler. Har et område naturlige potentialer som fx vind og vand se case nedenfor, kan man styrke den sociale kapital ved, at disse aktivt tænkes ind på lige fod med de menneskelige ressourcer. Ved at tage udgangspunkt i eksisterende netværk og kendetegn, er det muligt at forankre flere i udviklingen af et lokalsamfund. 8

9 Case på styrkelse af social kapital Klitmøller Klitmøller har i kraft af sin unikke beliggenhed en oplagt lokal ressource - havet med tilhørende gode vindforhold. Og her forsøger borgerne i Klitmøller at tage udgangspunkt i den ressource eller et slags fundament, hvorudfra en udvikling er blevet bygget. Men før de overhovedet kan udgøre en ressource, må de nødvendigvis først og fremmest få øje på dem og italesætte dem. Og herefter skal de være i stand til at bringe dem i spil og udnytte dem. I den kontekst har et aktivt arbejde med social kapital via opbygning af netværk og tillid, skabt et stærkere bysamfund. Dermed aktiveres borgerne, der skabes empowerment ud fra en eksisterende ramme og et netværk omkring og engagement i byen, som kan skabe en identitet og stolthed, der vil øge den sociale kapital og måske understøtte en fastholdelse og udvikling af et bysamfund under pres. Det er Radikale Venstres målsætning, at der både i det offentlige system - kommuner, regioner og i staten, og i civilsamfundets foreninger og organisationer arbejdes målrettet for at understøtte udbygningen af den sociale kapital til fordel for både den enkelte og samfundet. Civilsamfundet kan ikke forstås isoleret fra samfundets øvrige institutioner, det er en del af. Derfor bør indsatserne også være flere, så de samlet understøtter bredden i perspektiver fra individet, grupper, organisationer, institutioner og samfundet bredt. Indsatser til understøttelse af styrket social kapital Alle kommuner skal have integreret målsætninger og indsatser for styrkelse af den sociale kapital i den eksisterende politik Initiativer for at skabe rammerne for, at både den enkelte, mindre grupper og foreninger kan prøve ideer af nemt, skal understøttes i kommuner og regioner Mulighederne for at være engageret som aktiv medborger via tilbud for deltagelse og muligheder for at føre ideer ud i livet fx gennem brug af Borgerbudgetter en metode, hvor midler lægges ud til beslutninger om brug lokalt, skal udvikles og styrkes Frivillige foreninger skal sikres gennemskuelige regler, nemme ansøgningsmuligheder, støttende faciliteter og sikre dækkende regler og rettigheder for at kunne understøtte den sociale kapital Kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling af frivillige og medarbejdere i civilsamfundsorganisationer bør understøttes af den offentlige sektor Samarbejdsfora, aktiv deltagelse og netværk for individer og foreninger skal udvikles og understøttes Kommuner og regioner skal aktivt formidle og støtte ansøgningen af nationale og europæiske puljer til bl.a. lokale initiativer bl.a. af EU s landdistriktsprogram 9

10 Et stærkt civilsamfund i et respektfuldt samarbejde med en offentlig sektor kan understøtte et stærkt velfærdssamfund Det danske velfærdssamfund bygger på stærke traditioner om oplysning og engagement i et demokratisk foreningsliv. De værdier og normer skal fastholdes og udbygges i et samfund under pres ift. økonomi, forventninger og store forandringer. Ved at fastholde at stå på et fundament, der har udviklet vores samfund til det, det er i dag, vil vi kunne løse fremtidens udfordringer. En offentlig sektor under pres, hvor civilsamfundet opfordres til aktiv deltagelse, kan kun ske, hvis det sker i respekt for de særkender, der er i foreningerne. Radikale Venstre ser en tæt sammenhæng mellem en styrket social kapital og et dynamisk civilsamfund. Begge skal styrkes enkeltvis og i sammenhæng. Ved at udvikle og styrke det eksisterende fundament, vil civilsamfundet endnu mere aktivt kunne tage del i løsningen af velfærdssamfundets opgaver ift. den enkelte, grupper og fællesskabet. Derfor skal kommuner, regioner og staten med involvering af erhvervslivet aktivt gå i dialog med civilsamfundet for at sætte rammerne for fremtiden. 10

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune. Foreløbig projektbeskrivelse Center for Beskæftigelse og Omsorg d. 25. januar 2012 Baggrund Baggrund Center for Beskæftigelse og Omsorg foreslår, at Faxe Kommune igangsætter en projektbaseret helhedsorienteret

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre,

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere