Kanondag på Skovvangskolen - Patienten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kanondag på Skovvangskolen - Patienten"

Transkript

1 Kanondag på Skovvangskolen - Patienten Indledning I forbindelse med vores arbejde med skønlitteratur på seminariet, har vi fået muligheden for at overtage tre 7. Klasser til en hel dag med kanontekster. Vi arbejder fænomenologisk med læsningen af disse tekster. Når man læser teksten fænomenologisk har man fokus på selve værket og forholdet mellem dette og læseren, det handler om at komme ind i værket. I vores undervisning på kanondagen havde vi konstant en observatør, denne observatør noterede alt hvad han fandt relevant, og det er ud fra disse observationer vi i det følgende tager vores udgangspunkt. I vores undervisning inddrager vi bl.a. højt læsning, tegneserier, diskussion af eksistentielle spørgsmål vedrørende teksten og værdilinier. Opgave og kontekst På Skovvangskolen i Hammel var vi inddelt i seks workshops der arbejdede med hver sin kanonforfatter. Vores valg faldt på Peter Seebergs novelle Patienten fra Det er en humoristisk tekst der stiller nogle eksistentielle spørgsmål, der til stadighed er aktuelle. Teksten lægger op til en diskussion om hvornår man er menneske, hvad vi ser i hinanden osv. I det følgende har vi valgt, at markere egne refleksioner med kursiv og efterfølgende inddraget Fælles mål med understregninger. Målformuleringer I fælles mål efter 9. klasse står der skrevet, at: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. (Fælles mål 2009, Dansk) 1

2 Ud fra ovenstående var vores overordnede mål med kanondagen, at opleve en skønlitterær tekst på en sjov og anderledes måde. Vores program for workshoppen var som følgende: 1.) Novellen Patienten læses højt: Louise H: 10 min. Vi valgte højtlæsning af novellen for, at alle så vidt muligt havde samme udgangspunkt for det videre arbejde med novellen. Eleverne får tid og ro til at danne deres egne billeder, i det de udelukkende koncentrerer sig om at lytte. 2.) Tegneserie: Rikke og Pernille: - 30 min. Vi har på forhånd inddelt novellen i afsnit, således at hvert afsnit indeholder to handlinger, som kan tegnes. Eleverne sidder sammen to og to, og tegner to billeder til deres afsnit i novellen. Efterfølgende samles eleverne i en rundkreds med deres tegninger og genfortæller novellen ud fra alle deres tegneserier. Eleverne skulle udforme tegneserier for, at visualisere teksten, og give dem mulighed for at fordybe sig i afsnittene. Her understøtter vi specielt de holistiske børns behov. Arbejdet med tegneserien giver samtidig eleverne mulighed for at få ejerskab over teksten. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster. (Trinmål for dansk efter 9. Klasse) Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten (Trinmål for dansk efter 9. klasse) 2

3 3.) Diskussion Morten: 20 min Slutningen læses højt l. 86 til slut. Eleverne sidder og taler sammen og summer over spørgsmålene som står på tavlen. 1.) Hvad ser hun i ham? : hurtig skrivning 2 min, tale sammen. 2.) Hvornår er man et menneske? hurtig skrivning 2 min, tale sammen. Spørgsmålene tages op på plenum og diskuteres. Slutningen læses højt for eleverne igen, for at genopfriske og sætte fokus på denne centrale del af teksten. Det er bl.a. her de eksistentielle spørgsmål, der ligger op til videre diskussion, bliver rejst. Eleverne hurtigskriver om emnet for at fastholde deres umiddelbare oplevelse og tanker omkring emnet. Derefter summer de to og to, for at udveksle meninger og erfaringer, og for at få italesat deres tanker, inden den fælles opsamling. På denne måde forsøger vi at sikre, at alle får talt om emnet, hvad enten man efterfølgende vil dele det på plenum eller ej. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. (Trinmål dansk, efter 9.kl) 4.) Værdilinie: Louise Dagens mand: Det er det ydre eller det indre der tæller perspektivering til teksten - Hvad er det der tæller når I skal finde en kæreste - det udvendige eller det indvendige? - Plastikkirurgi for/imod? - Organdonation for/imod? - Vil du vælge alle de organdonationer patienten vælger eller alternativet? I arbejdet med værdilinien har vi valgt, at rammesætte perspektiveringen. Baggrunden for dette valg, var at vi gerne ville have eleverne til, at kunne perspektivere til deres eget liv. Eleverne blev nødt til at tage stilling, og afprøve argumenter for og imod. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer. (Trinmål dansk, efter 9.kl) 3

4 Kort sammenskrivning af iagttagelser med konkrete illustrative eksempler eksempelfortællinger Højtlæsning: Louise beder eleverne om at sætte sig i en halvcirkel omkring hende. Louise sidder også selv på gulvet. Alle elever sætter sig på gulvet omkring hende. Louise præsenterer de andre lærerstuderende, hun peger på dem mens hun fortæller. Derefter fortæller hun, at vi har valgt at arbejde med Patienten af Peter Seeberg. Louise påbegynder højtlæsning. Hun kigger udelukkende ned i teksten mens hun læser. En dreng griner, pigerne har hovedet rettet mod Louise, mens nogle drenge kigger væk. 5 minutter inde i oplæsningen opstår lidt snak fra drenge, men ellers total ro. Louise rømmer sig, hvorefter pigerne kigger på hinanden. Et par drenge sidder og prikker lidt til hinanden, de forsøger, at komme i kontakt med en tredje dreng, men han afviser. Ti minutter inde i oplæsningen er der larm fra lokalet ved siden af, nogle eleverne begynder at kigge lidt rundt. Til slut kigger alle elever igen på Louise. I alle tre workshops sad eleverne stille, og virkede til at lytte opmærksomt. Et tydeligt mønster gennem de tre runder var, at halvvejs inde i oplæsningen spredte uroen sig blandt enkelte elever. Louise have bevidst valgt at holde øjnene på papiret, frem for at kigge op, for ikke at forstærke enkelte passager i teksten. På denne måde skulle eleverne selv have mulighed for at danne sig billeder og forståelser. I kraft af, at Louise kun har fokus på teksten og ikke på eleverne, skal der meget lidt til før eleverne mister koncentrationen. Havde Louise i stedet valgt, at gestikulere under oplæsningen, kunne elevernes koncentration og fokus måske have været bedre. Men samtidig kunne eleverne også have opfanget gestikulationen som noget af hendes tolkning af teksten, hvilket kunne have påvirket elevernes udformning af tegneserierne. Tegneserien: 4

5 Rikke forklarer, at de nu skal dele papiret op i to og tegne i rækkefølge på hver deres side. De skal visualisere det afsnit de har fået i historien og forberede sig på, at de skal genfortælle historien. Rikke siger er i med på det? hvorefter ingen elever svarer hende. Pernille tager over: I skal altså tegne en streg ned igennem arket, og tegne to billeder til jeres afsnit af historien. Rikke bryder ind ja så i skal læse jeres afsnit igen, og inddrage de ting i finder vigtige. Rikke holder en pause. Rikke forklarer opgaven endnu engang. Eleverne påbegynder opgaven. De fleste grupper taler og overvejer, hvad de skal. Én gruppe tegner og taler bagefter, en anden gruppe laver en plan og tegner derefter, en tredje tegner og taler samtidig, en fjerde griner og fjumrer. Et stykke tid efter, finder Rikke og Pernille ud af, at én af grupperne tror patienten var en pige. Morten går ned til en gruppe og spørger: har I styr på det? eleverne svarer: ja hvorefter Morten forlader dem. Lidt senere vandrer nogle drenge gentagne gange gennem lokalet hen til hen til to piger for at låne blyanter. Højt lydniveau. Eleverne tackler opgaven forskelligt. Nogle grupper vælger at dele papiret op, så de tegner på hver deres halvdel af papiret, mens andre tegner på begge halvdele. Pernille siger kort efter: Der er ca. fem minutter tilbage og tempoet sættes op. Mod slutningen begynder nogle drenge at tale højlydt og kaste med blyanter. Pernille og Rikke reagerer ikke på blyant-kasteriet. Et mønster i arbejdet med tegneserien bestod i, at eleverne havde svært ved at forstå opgaven. En anderledes, og mere udførlig opgavebeskrivelse, kunne have mindsket forvirringen. Man kunne f.eks. have udleveret opgaverne på papir. Vi fandt allerede i første workshop ud af, at der var kommunikationsproblemer, og forsøgte derfor i de følgende workshops at rette op på problemet ved at det enten var Rikke eller Pernille der stod for instruktionerne, frem for dem begge samtidig. 5

6 Et andet af de mønstre vi så gennem de tre workshops var, at eleverne tacklede tegneserieopgaven meget forskelligt. Dette skyldes formentlig, at opgaven var bredt formuleret. Kvaliteten af slutproduktet var også varierende. En overvejelse kunne være, at nogle elever ikke magter en opgave, der er så åben, og derfor har brug for en større grad af rammesætning. Vi valgte samtidig at justere formatet af papiret eleverne skulle tegne på. Vi tænkte at det måske kunne lette opgaven, hvis papiret var mindre, hvormed de ikke behøvede, at tegne så meget for at fylde det ud. Vi lavede det dermed halv størrelse, og tegningerne blev en del mere detaljeret og farverige. I arbejdet med denne opgave blev vi samtidig opmærksomme på, at spørgsmål som f.eks. har I styr på det bestemt ikke er fyldestgørende og hensigtsmæssige, når man forsøger at guide og vejlede eleverne. Man kunne med fordel have stillet en anderledes type spørgsmål, der er mere tekstnære og vedkommende for eleverne. Stiller læreren i stedet denne type spørgsmål, kan eleverne i højere grad se læreren som en hjælper, frem for observatør. Diskussion af eksistentielle spørgsmål i Patienten Eleverne sætter sig ved to store borde. Morten giver Instruktioner og deler efterfølgende papir ud. Elever henter blyanter. Morten genlæser slutningen. Han siger: I skal hurtigskrive om spørgsmålet Hvad ser konen i manden? Har I forstået opgaven? eleverne svarer Ja. Pige spørger: hvad var det vi skulle Morten griner og gentager instruktionen. Eleverne påbegynder opgaven. Pige griner pludseligt, Morten siger bare skriv videre. Efter hurtigskrivningen bliver anden opgave stillet; tal med sidemanden om det du skrev. Eleverne begynder at tale sammen. Nogle elever taler om opgaven, andre griner. Opsamling på tavlen: Uddrag af elevers svar på spørgsmålet: Pige: hun elsker ham, men føler samtidig, at hun skal elske ham Morten: er det medlidenhed? Pige: nej, ikke kun. Dreng: hun ser hans personlighed Morten: hvorfor ser hun det samme i ham? Dreng: fordi han har samme sjæl. Morten spørger: hvor ligger personligheden, hvis den ikke ligger i kroppen? 6

7 Elevs svar: måske i underbevidstheden eller sjælen Morten: det kunne være et svar. Ny opgave: Hurtigskrivning om spørgsmålet: Hvornår er man et menneske? Morten: HAR I FORSTÅET DET! SÆT I GANG! Da Morten underviser, har de andre lærerstuderende ikke særligt fokus rettet mod undervisningen. De kigger i computere. Elev larmer med genstand. Morten siger: SKRIV,SKRIV,SKRIV! Og smiler bagefter. Eleverne taler efterfølgende med sidemanden om, hvad de er kommet frem til. Meget larm da eleverne taler sammen. Opsamling på tavlen. Svar: fordi gud har skabt os - vores væsen gør os til mennesker fordi vi har kønsorganer. Morten: I har misforstået spørgsmålet. Meget larm og uro. Morten hæver stemmen. Eleverne larmer mindre. Timen slutter uden eleverne kommer frem til egentlige svar på opgaven. Målet med denne undervisningssession var at komme et spadestik dybere i teksten, og at tale om centrale temaer. Undervisningen var en blandet succes. De første hold vi underviste var roligere og mindre larmende end det sidste hold. Derfor blev det tydeligt for os, at man kunne differentiere undervisningen således, at man ikke laver stillesiddende opgaver, der kræver meget koncentration og refleksion, sidst på dagen. Det var desuden lærerigt, at opleve, at man ikke kan forcere en undervisning. Ser vi på opgaven om hvornår man er et menneske er det tydeligt, at Morten er blevet irriteret over eleverne, og forsøger at være bestemt. Det lykkedes, at virke bestemt, men samtidig er der ikke nok fokus på, om eleverne har forstået opgaven. Derfor ender det med, at eleverne misforstår opgaven. Ud fra denne oplevelse kan vi konkludere, at vi skulle have taget mere fat i elevernes svar og arbejdet videre med disse, frem for at afvise dem som forkerte eller misforståede. Værdilinie: 7

8 Efter diskussionen lægger Louise en værdilinje, i form af 6 a4 ark med numre fra 1-6, på gulvet og får samlet eleverne omkring den. Louise spørger eleverne om de kender til TV2 programmet Dagens Mand. Eleverne svarer ja og griner. Louise taler herefter lidt om hvad programmet går ud på og lægger op til et spørgsmål om kærester: Hvis I nu får en kæreste, lægger I så vægt på udseende eller det indre? Rikke byder ind med lidt ekstra info. Eleverne skal stille sig ved det nummer der passer bedst på dem selv. 1 er det indre og 6 er det ydre. De fleste elever stiller sig ved 3-4, og et par stykker står ved 2 og 5. Louise spørger ind til nogle af elevernes valg, og får dem til at forklare hvorfor de står som de gør. De fleste vil gerne have en kæreste der er sød og klog, men han/hun må ikke være grim. Personen der står ved 5, griner og siger at hun ikke gider grimme mennesker. Louise spørger om han så godt må være ond og dum så længe han er lækker? hvortil eleven svarer nej!, men uddyber ikke yderligere. Herefter stiller Louise et nyt spørgsmål omkring organdonation, og hvad deres holdning er til det. De skal stille sig ved 1, hvis de går ind for det og gerne vil donere organer når de dør og 6 hvis de er helt imod det. Eleverne stiller sig meget blandet denne gang. Der står mange ved både 1 og 6. Dem der står ved 6, vil ikke donere deres organer, og en af dem siger: Jeg kan godt lide mine organer og andre forklarer, at det er en klam tanke. Louise spørger: Hvis nu man bliver kørt ned af en bus, vil I så modtage organer? En af eleverne der stå ved 1, siger: Man er jo død, så det er jo ligegyldigt samtidigt er der en del uro mens der tales. Rikke bryder ind og siger: Hørte I hvad der blev spurgt om? da eleverne ikke fik svaret på om de ville modtage organer. Eleverne der står ved 6, synes det er en klam tanke, og debatten kører mellem eleverne. Dem der ikke vil donere deres organer vil gerne modtage organer for at overleve, og mange af eleverne er lidt usikre og ved ikke hvad de skal svare. Tiden løber ud, vi takker af og sender eleverne videre. I 3. workshop gav vi mere tid til værdilinjen, og spurgte også eleverne om deres holdning til plastikkirurgi. Mange af eleverne ville ikke overveje plastikkirurgi, hvis det bare var for, at ændre ens udseende. Men hvis de derimod havde været ude for en ulykke ville de gerne have plastikkirurgi, for at komme til at ligne sig selv igen. Et tydeligt mønster dannede sig ved værdilinjerne i alle 3 workshop: Eleverne ville meget gerne deltage og være aktive, det lader til at de synes det er en sjovere måde at debattere på. Mange af eleverne i alle tre workshops virkede meget ivrige for at få sagt deres mening og de debatterede 8

9 gerne. Når eleverne stilles over for en værdilinje, tvinges de til at tage en beslutning der hælder til den ene eller anden side, man kan ikke stille sig midt i mellem de to poler. På den måde skal eleverne tage en beslutning og argumentere for den. En anden tendens eller mønster der dannede sig var, at eleverne i høj grad stillede sig meget samlet. Særligt ved spørgsmålet om værdier i en kæreste, dog var der nogle elever der turde stille sig frem og sige sin helt ærlige mening. Dog skete det også at ved spørgsmålet om organdonation at eleverne var meget uenige. Det gode ved værdilinjen er, at eleverne vurderer spørgsmålet og kan argumentere for deres valgte position, da det blot er deres egen mening. Men eleverne har også mulighed for at kunne gemme sig i mængden ved spørgsmål der lægger op til et meget entydig svar, så som kæreste spørgsmålet. Da kærestespørgsmålet er sat lidt på spidsen ved at sige at polerne er lækker over for sød, men ikke så pæn vil mange vælge et punkt der er tæt på midten, da det er værdier alle kan lide og går op i. De færreste kan skyde sig i skoen, at de ikke tænker på udseende og derfor vil de fleste vælge en position tæt på midten, og der kan den generte elev gemme sig og måske slippe, for at blive bedt om at argumentere foran hele klassen. Dette kan undgås ved, at vælge spørgsmål der ikke er så oplagte for et entydigt svar, så som organdonationsspørgsmålet, som der var stor uenighed om til alle tre workshops. Handlingsperspektiv i forhold til egen videre uddannelse Vi har på kanondagen foretaget mange observationer. Idet vi har haft mulighed for at køre det samme undervisningsforløb igennem tre gange, har vi kunne bruge observationerne som evaluering på det første forløb og på den måde ændre små detaljer til næste omgang. En af de ting vi har fået øjnene op for i løbet af denne dag er, hvor gode observationer faktisk er. Der ligger rigtig meget gemt i disse observationer, som man ikke ser når man eksempelvis selv står i lærerrollen. I det man har en, der kun koncentrerer sig om at observere, opdager man hvad der sker alle andre steder end kun lige der, hvor man som lærer måske har fokus. Dette fik vi også bekræftet i vores snak med klassernes lærere, der brugte dagen på at observere deres elever. De fik derved mulighed for at opleve hvad eleverne bruger tiden på i timerne, og får måske øjnene op for nye omstændigheder. Udover vigtigheden af gode observationer, for at kunne analysere vores arbejde som lærere, har vi 9

10 også oplevet hvor meget det betyder at kunne give klare og tydelige beskeder. Der ligger mange overvejelser bag noget så simpelt som, at forklare hvad der nu skal ske. For at få målet med sin undervisning tydelig frem, er det vigtigt, at eleverne har forstået hvad der skal ske og hvordan. Hvis dette ikke lykkedes opstår der misforståelser, som man må bruge vigtig tid på at udrede. Dette så vi eksempelvis i den sidste workshop, hvor ikke alle havde forstået at tegneserien skulle deles i to, og at de hver skulle tegne en tegning. Kanondagen har givet os mere mod på disse kanonforfattere og deres tekster. Den fænomenologiske læsning har gjort arbejdet med disse tekster mere spændene og vedkommende, for både lærer og elev. Vi lagde meget lidt vægt på selve forfatteren og langt mere vægt på elevernes oplevelse af teksten og deres forståelse heraf. Dette giver umiddelbart et meget højere niveau af engagement end man måske ellers ville have oplevet. 10

Kanondag. Skovvangskolen i Hammel

Kanondag. Skovvangskolen i Hammel Kanondag Skovvangskolen i Hammel 2011 Kanondag på Skovvangsskolen i Hammel. Indledning. I danskfagets formålsparagraf 2009 står følgende: Stk. 2. ( ) Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde

Læs mere

Ørneflugt. Indledning. Målformuleringer. Tekstvalg

Ørneflugt. Indledning. Målformuleringer. Tekstvalg Ørneflugt Indledning Tirsdag d. 29/3 2011 har vi, i forbindelse med et forløb om kanontekster, undervist 7. klasser på Skovvangskolen i Hammel. I den forbindelse var en del af vores opgave, at vi skulle

Læs mere

Kanon og læseglæde i 7. klasse

Kanon og læseglæde i 7. klasse Kanon og læseglæde i 7. klasse Af Bente Morre Madsen, lektor En kølig morgen i april drog 25 århusianske lærerstuderende til Skovvangskolen Hammel med tasken fuld af gamle tekster og nye ideer i håbet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19

Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19 Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19 I forbindelse med forsøgsskoleprojektet d. 29 marts på Skovvangsskolen i Hammel,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Tusnelda. Marie Kongsted Møller. christian@vonbaden.dk jonasandreas@gmail.com

Tusnelda. Marie Kongsted Møller. christian@vonbaden.dk jonasandreas@gmail.com Tusnelda Af Marie Kongsted Møller Station Next Roden 2010 marie_moeller@hotmail.com christian@vonbaden.dk jonasandreas@gmail.com INT. - S ATELIER - DAG //Dag 1// Tusnelda maler på sit kunstværk, og hendes

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN Hvordan ville jeg reagere, hvis... Denne øvelse er i høj grad en refleksionsøvelse, hvor hensigten er, at eleverne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere