Indholdsfortegnelse 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Problemformulering 4 Metodiske overvejelser 4 Projektdesign 6 1. Hvilke argumenter fremfører Sartre for at støtte kommunisterne i de tre artikler fra TM, 1952, der kom til at udgøre de tre første afsnit af værket The Communists and Peace? 7 1a. The Communists and Peace : Sartres to argumenter for at støtte CPF (e og f) 7 Opsummering af 1a 9 1b. The Demonstration of May 28 : 9 1e. Om Sartres bekymring for krig 9 1ee. Opsummerende om Sartres bekymring for krig 10 1f. Om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for 10 1c. The Strike of June 4 : 11 1f. Om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for 11 1ff. Opsummerende om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for 13 1d. Konklusion (1a, 1ee og 1ff sammenholdes) Er Sartres argumentation for sin støtte til kommunisterne rimelig set i lyset af den situation, som CPF befinder sig i, i 1952? 14 2a. Bliver CPF behandlet uanstændigt i fransk politik i perioden ? 14 2b. Opsummering 18 2c. Konklusion (1d og 2b sammenholdes) Hvad var de væsentligste reaktioner på Sartres artikler fra den ikke-kommunistiske venstrefløj og fra de franske kommunister? 20 3a. Konklusion 24 Litteraturliste 25 1

2 Indledning Sartres eksistentialisme i efterkrigstiden I efterkrigstiden blev den ateistiske eksistentialisme 1 udbredt som en tilværelsesforståelse, hvorom der hævdedes, at den kunne udgøre en baggrund for, at det enkelte menneske kunne overvinde sin rådvildhed, og eksistentialismen i Jean Paul Sartres variant bliver iblandt de allermest berømte. (Rendtorff, 2002, 7) D. 29. oktober 1945 afholder Sartre et foredrag i Paris om sin eksistentialisme, der til alles overraskelse bliver et stort tilløbsstykke, og i månederne efter bliver Sartre berømt. Eksistentialisme blev den første store mediebegivenhed i efterkrigstidens Paris og var på alles læber. (Aronson, 2004, 47-48) Ligeledes udkom første udgave af det nye tidsskrift Les Temps Modernes (TM) d. 15. oktober 1945, hvor Sartre var medstifter, og hvor han selv var chefredaktør. I tidsskriftet fremstilledes en bred vifte af emner fremstillet af tidens mest berømte nye forfattere. TM blev hurtigt berømt og blev et forbillede for andre seriøse tidsskrifter. (Aronson, 2004, 46), (Cohen-Solal, 1985, 336) Når det i den grad lykkedes Sartre at nå ud til offentligheden, skyldtes det også, at foredraget fra 1945 blev udgivet som en lille bog i 1946 med titlen Eksistentialisme er en humanisme. Bogen var lettilgængelig og billig, så alle havde råd til at købe den. (Cohen-Solal, 1985, 327) Sartre og de franske kommunister Efter krigen var de franske kommunistiske intellektuelle i et dilemma vedrørende de nye berømte venstreintellektuelle, men ikke-kommunistiske forfattere, som Albert Camus og Sartre. Det så ud til, at de var i færd med at grundlægge et nyt eksistentialistisk paradigme som et alternativ til og dermed en konkurrent til kommunistpartiet (CPF) som fortolker af tilværelsen, både politisk og menneskeligt. (Aronson, 2004, 77-78) CPF øvede en væsentlig tiltrækning på franskmændene efter krigen. Ved befrielsen i 1944 havde CPF medlemmer, men i 1946 var tallet steget til næsten (Aronson, 2004, 68) Forholdet mellem Sartres og CPF blev hurtigt mere anstrengt. Sartre kritiserede CPF og kommunisterne for at underkende individets subjektive valg, og kommunisterne afviste Sartres eksistentialisme som borgerlig egoisme. (Gildea, 1997, 149) Kommunisten Jean Kanapa udgav endda bogen Eksistentialisme er ikke en humanisme. (Cohen-Solal, 1985, 334) Sartre og andre venstrefløjsintellektuelles indsats for at skabe et alternativ til CPF I februar-marts 1948 grundlæggedes den politiske bevægelse; Rassemblement Democratique Revolutionnaire (RDR), hvor Sartre var en af de drivende kræfter. Ambitionerne med RDR var ikke 1 Betegnelsen eksistentialisme dækker over forskellige og modstridende antagelser af flere forskellige filosoffer. Eksistentialisterne er enige om at udlægge menneskets tilværelse som kendetegnet ved at være i en situation, hvor det har en frihed. Uenighederne er vedrørende den nærmere udlægning af, hvad der kendetegner en situation og det enkelte menneskes frihed i situationen. (Lubcke, 1983, 103) 2

3 at danne et parti, men at være en ikke-kommunistisk, men venstreorienteret bevægelse, der kunne udgøre et alternativt politisk miljø imellem CPF og socialisterne (SFIO). (Dobson, 1993, 49-50) RDR blev hurtig kendt som Sartres og David Roussets parti og fik hurtig tilslutning af tusinder. RDR blev dog en fiasko. Selvom intentionerne var at skabe en uafhængig bevægelse, viser det sig, at Sartre-fløjen hælder mod CPF i sociale spørgsmål, og Rousset-fløjen trækker mod højre og USA. David Rousset og George Altman 2 lod sig sponsorere af amerikanske fagforeninger, hvilket Sartrefløjen var imod. De stolede ikke engang på amerikanske venstreorienterede. (Lottman, 1982, ) Det har også vist sig, at pengene stammede fra CIA. RDR og dets tilhængere af ikkekommunistiske venstreorienterede bevægede sig imod USA under indtryk af den kolde krig og den amerikanske sponsorering, og derfor forlod Camus og Sartre RDR i (Aronson, 2004: 104) Sartres støtte til kommunisterne i 1951 I november 1951 udgives Camus bog Oprøreren, hvori kommunisterne og USSR kritiseres for at retfærdiggøre brutale fremgangsmåder og ligegyldighed overfor individer under henvisning til de fremtidige mål. (Jørgensen, 2002: 4-6) Sartre derimod udgiver i juli og oktober-november 1952 tre artikler i TM 3, hvori han nu erklærer sin støtte til CPF, hvilket er overraskende, ikke mindst da han i slutningen af 1949 var medunderskriver af en artikel, udgivet i TM, hvor synspunktet er, at USSR dårligt kan regnes for et socialistisk land, da 10 % af befolkningen befinder sig i arbejdslejre. (Aronson, 2004, 110) Kasper Elmquist Jørgensen henleder i artiklen Albert Camus og Jean-Paul Sartre opmærksomheden på, at Camus og Sartre er betydningsfulde i feltet intellektuelles historie, da de i 1951 bliver talsmænd for vidt forskellige opfattelser af kommunismen. Forskningsfeltet er af nyere dato indenfor historievidenskaben og omhandler intellektuelles holdninger og samfundsmæssige engagement, der er betydningsfuldt, da disse undertiden har haft en betydelig rolle som meningsdannere. (Jørgensen, 2002: 4-6) Dette gælder i særdeleshed for Sartre, der som en væsentlig fransk intellektuel var toneangivende i den politiske debat på venstrefløjen. 4 (Jørgensen, 2002: 13) Derfor vil jeg undersøge, hvilke argumenter Sartre selv giver for at støtte kommunisterne, og hvordan disse artikler blev vurderet af kommunisterne og af den ikke-kommunistiske venstrefløj, de var henvendt til. 2 George Altman var medlem af RDR og direktør for avisen Franc-Tireur, der gav RDR en entusiastisk omtale. (Birchall, 2004, 89) 3 De to første artikler blev udgivet i TM i juli 1952 og havde titlerne The Communists and Peace og The Demonstration of May 28, Den tredje artikel blev udgivet i TM i oktober-november 1952 med titlen The Strike of June 4, (Birchall, 2004, 142) I 1964 bliver artiklerne, sammen med en fjerde artikel fra april 1954, samlet og udgivet som værket Les Communistes et la Paix. Værket bliver oversat til engelsk og udgives i 1969 med titlen The Communists and Peace, og det er den udgave, jeg anvender som primær kilde. 4 Jørgensens vurdering deles af andre. Ronald Aronson skriver, at Camus og Sartre var så dominerende på venstrefløjen, at enhver politisk engageret ikke-kommunistiske intellektuel, i den franske efterkrigstid har måttet forholde sig til deres fortolkninger (Aronson, 2004, 127), og Michael Scriven skriver, at Sartres verdensbillede havde karakter af hegemoni i efterkrigstidens Frankrig. (Scriven, 1999, 91-92) 3

4 Problemformulering 1. Hvilke argumenter fremfører Sartre for at støtte kommunisterne i de tre artikler fra TM, 1952, der kom til at udgøre de tre første afsnit af værket The Communists and Peace? 2. Er Sartres argumentation for sin støtte til kommunisterne rimelig set i lyset af den situation, som CPF befinder sig i, i 1952? 3. Hvad var de væsentligste reaktioner på Sartres artikler fra den ikke-kommunistiske venstrefløj og fra de franske kommunister? Metodiske overvejelser Metodiske overvejelser i forhold til problemformuleringens første spørgsmål Det har vist sig nødvendigt at vælge en analysestrategi, der er et passende kompromis imellem, at undersøgelsen er grundig, men ikke for lang. Derfor har jeg valgt følgende strategi: Første artikel fra juli 1952 med titlen The Communists and Peace vil jeg analysere grundigt, da Sartre her første gang offentliggør sin nye politiske indstilling og forklarer, at han støtter CPF, da han finder det befordrende for verdensfreden, og da CPF bliver uanstændig behandlet i fransk politik. Den anden artikel The Demonstration of May 28, 1952 fra juli 1952 og den tredje artikel The Strike of June 4, 1952 fra oktober-november 1952 vil jeg analysere med henblik på en uddybning af Sartres to argumenter for at støtte kommunisterne. Sartre uddyber sin bekymring for krig i artiklen The Demonstration of May 28, hvorfor jeg kort vil redegøre for dette argument, som det fremgår her. Den uanstændighed, som Sartre mener CPF og dets medlemmer og dets vælgere er udsat for, uddyber Sartre nærmere i både The Demonstration of May 28 og The Strike of June 4, hvorfor jeg kort vil redegøre for dette argument, som det fremgår i disse artikler. Ved denne strategi frasorteres for det første en masse ustruktureret snak, hvor Sartre gentager sig selv i det uendelige, men også betragtninger vedrørende forholdet imellem partiet og dets medlemmer, samt mange forsvar af USSR. 4

5 Min analysestrategi i forbindelse med at Sartres tekster i høj grad er ideologisk farvede Sartres artikler er farvet af en marxistisk tilgang, men det er hverken ønskeligt eller muligt at falsificere et helt paradigme, som det marxistiske kan siges at udgøre, og som Sartre i sine artikler artikulerer en variant af. 5 Den analytiske opgave bliver derfor ikke at irettesætte Sartre for en rigtig eller forkert ideologi, men simpelthen at redegøre for Sartres argumentation uden at fælde nogen dom over denne, undtagen hvis den er selvmodsigende eller hvis Sartre referer fejlagtigt til konkrete historiske begivenheder, der kan kontrolleres eller korrigeres. Metodiske overvejelser i forhold til problemformuleringens andet spørgsmål Sartre argumenterer for, at CPF bliver uanstændigt behandlet i fransk politik. Det er ikke muligt at lave en grundig redegørelse for eller analyse af CPF og det øvrige Frankrig i årene op til 1952 indenfor rammerne af denne opgave, men det er muligt at lave en kort redegørelse, der kan sammenfattes i en konklusion, hvor det afgøres, om CPF og dets medlemmer og vælgere har grund til at føle sig uretfærdig behandlet, og som kan udgøre en meningsfuld reference for dele af argumentationen i Sartres artikler og reaktionerne på Sartres artikler, hvilket er hensigten med afsnittet: 2a. Bliver CPF behandlet uanstændigt i fransk politik i perioden ? og 2b. Opsummering. 6 Metodiske overvejelser i forhold til problemformuleringens tredje spørgsmål Det er ikke muligt at opnå et overblik over, hvordan Sartres artikler blev vurderet og kommenteret, men det er muligt at undersøge de væsentligste reaktioner og dermed få et kvalitativt indblik i den dialog, som Sartre bidrager til. 5 Denne tilgang har jeg valgt under inspiration af Poppers falsifikationskriterium. (Kjørup, 2003, ) 6 Jeg har prøvet at imødekomme det hermeneutiske ideal for en fortolkning, som det gadamer ske begreb fuldkommenhedsforventning referer til. Med begrebet henvises til, at det er nødvendigt at have det udgangspunkt, at der i teksten berettes om noget sandt. (Køppe, 1995, ) Derfor har jeg struktureret min undersøgelse med det udgangspunkt, at Sartres argumenter er meningsfulde. 5

6 Projektdesign 1. Hvilke argumenter fremfører Sartre for at støtte kommunisterne i de tre artikler fra TM, 1952, der kom til at udgøre de tre første afsnit af værket The Communists and Peace? 1a. The Communists and Peace : Sartres to argumenter for at støtte CPF (e og f) Opsummering af 1a 1b. The Demonstration of May 28 : 1e. Om Sartres bekymring for krig 1ee. Opsummerende om Sartres bekymring for krig 1f. Om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for 1c. The Strike of June 4 : 1f. Om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for 1ff. Opsummerende om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for 1d. Konklusion (1a, 1ee og 1ff sammenholdes) 2. Er Sartres argumentation for sin støtte til kommunisterne rimelig set i lyset af den situation, som CPF befinder sig i, i 1952? 2a. Bliver CPF behandlet uanstændigt i fransk politik i perioden ? 2b. Opsummering 2c. Konklusion (1d og 2b sammenholdes) 3. Hvad var de væsentligste reaktioner på Sartres artikler fra den ikke-kommunistiske venstrefløj og fra de franske kommunister? 3a. Konklusion 6

7 1. Hvilke argumenter fremfører Sartre for at støtte kommunisterne i de tre artikler fra TM, 1952, der kom til at udgøre de tre første afsnit af værket The Communists and Peace? 1a. The Communists and Peace : Sartres to argumenter for at støtte CPF (e og f) Sartre tager udgangspunkt i omtalen af en demonstration d. 28. maj 1952, hvor kommunisterne demonstrerede i forbindelse med general Ridgeways ankomst til Paris. Sartres tekst er rodet, og undertiden er det ikke klokkeklart, hvor han refererer andre, og hvor han fremstiller sin egen mening eller om det er begivenhederne d. 28. maj eller d. 2. juni, han omtaler. Artiklen bærer præg af at være dårlig gennemarbejdet, men lader sig dog læse. Sartre starter med at beklage sig over, at det højreorienterede blad Le Figaro har fremstillet begivenhederne som et udtryk for, at der ikke er opbakning til CPF og den kommunistiske fagforening (CGT) (Sartre, 1969, 1), men en artikel fra d. 29. maj af G. Altman 7 i det venstreorienterede tidsskrift Franc-Tireur overgår, ifølge Sartre, helt hans forestillingsevne. Sartre gengiver herefter uddrag af Altmans artikel. Altman beklager, at demonstrationen og optøjerne overhovedet har fundet sted, da CPF og arbejderne kunne have nøjedes med at gøre brug af deres demokratiske rettigheder og offentliggøre deres kritik af USA. Nu efter demonstrationen kan arbejderne tilskrives at være lovløse. Demonstrationen var et resultat af en fanatisk stalinistisk indstilling og agitation, der efterhånden har karakter af ikke blot kommunisme, men tillige en russisk nationalisme og racisme imod alt amerikansk og alt, der ikke bidrager til Stalins Rusland. (Sartre, 1969, 2-3) Grunden, til at det er kommet så vidt, skyldes, at arbejderne har ladet sig opildne eller vildføre af agitationen, og løsningen på dette ulykkelige problem ville være, at et progressivt socialdemokrati kunne fravriste stalinisterne monopolet på at forsvare arbejderne. (Sartre, 1969, 4) Sartres kommentar til dette er, at et sådant progressivt socialdemokratisk parti ikke findes, og at det ville tage årevis at etablere et sådant politisk parti, hvis det overhovedet nogensinde vil lykkes, hvilket Altman udmærket ved. (Sartre, 1969, 4) Derfor er Altmans anbefalinger uduelige, og den egentlige hensigt med Altmans artikel er da også, ifølge Sartre, at prøve at underminere CPFs position uden at opstille et realistisk alternativ, og det vil sige, at Altmans artikel er endnu et bidrag til at køre CPF og dets tilhængere ud på et sidespor. (Sartre, 1969, 4-5) 7 Altman var jo, som nævnt på side 3, det medlem af RDR, der modtog amerikansk støtte. Jeg ved ikke, i hvor høj grad Altman her i 1952 er i lommen på USA, men i løbet af de 3 år, der er gået efter RDR løb ud i sandet, har Altman og Franc-Tireur bevæget sig længere og længere imod en pro-amerikansk og anti-kommunistisk position. (Birchall, 2004,146) 7

8 Jeg mener, at Sartre her argumenterer ganske lødigt. Det er ikke realistisk at danne et nyt parti, som ville kunne opnå nævneværdig direkte politisk indflydelse i fransk politik på kort sigt. Som situationen er her i 1952, så er mulighederne på venstrefløjen CPF, SFIO eller at engagere sig politisk i et alternativ, der balancerer imellem de to partier, hvilket enten er utopisk eller i bedste fald en langsigtet strategi og ikke en løsning på den interne franske politiske situation i Altman refereres til at begrunde sine holdninger med faren for en storkrig imellem USA og USSR og argumenterer for, at hvis ikke masserne trækkes væk fra CPF, vil USSR fremprovokere en krig, hvor Frankrig vil tabe. (Sartre, 1969, 4) Her er Sartre lodret uenig, da han skriver:.. dear slimy rats..(..).. You are running to war and you are carrying us along with you. The workers indifference is no brake on the landslide to massacre: it accelerates it.. (Sartre, 1969, 5) For det første vurderer jeg, at denne diskussion, om hvorvidt arbejdernes opbakning til CPF er medvirkende til at fremprovokere en krig, siger mere om Altman og Sartre og eventuel en generel oppisket stemning i Frankrig i 1952 end om de reelle udsigter til en krig imellem USA og USSR, da der ikke er nogen overhængende trussel om en storkrig. For det andet så er det bemærkelsesværdigt, at Altman, og med ham den ligesindede ikkekommunistiske venstrefløj, nu benævnes som slimede rotter. Begrundelsen, for at Sartre ligefrem finder det rimeligt at gøre brug af ukvemsord, er, som det fremgår af ovenstående citat, faren for krig. I stedet for at begrunde, hvorfor et pacificeret CPF kan fremskynde en kommende krig, så nøjes Sartre med at postulere, at kommunisterne ikke giver op så let, og at det er det eneste parti, der på nuværende tidspunkt, repræsenterer de franske arbejdere. (Sartre, 1969, 4) Med afsæt i det hidtil gennemgåede afslutter Sartre artiklen med en række verbale angreb på alt og alle, der ikke støtter CPF, da han ikke vil se passivt til, at situationen udvikler sig hen imod krig: You call it the party of the hysterical, of assassins and liars; it rouses hatred and its tricks are so glaring that day after day your newspapers have no difficulty in frustrating them. The whole proletariat must therefore be criminal..(..).. Even if we poison their cowardly comfort, these troubled souls must be recalled to decency and reminded of certain disagreeable truths: that it is not possible to fight the working class without becoming the enemy of man and of oneself. (Sartre, 1969, 5) Fingrene bliver ikke lagt imellem, alle andre end kommunisterne tilskrives at beskylde kommunisterne for det værste af det værste, hvilket skyldes en kujonagtig selvtilfredshed. Af hensyn til anstændighed bør disse belæres om, at det ikke er muligt at bekæmpe arbejderklassen uden at blive sin egen og menneskehedens fjende. (Sartre, 1969, 5) Artiklen afsluttes med, at Sartre skriver, at det er proletariatets natur at være lagt for had af disse samfundets forrædere og slimede rotter, 8

9 hvilket er udtryk for, i hvilken grad CPF er det nødvendige og præcise udtryk for arbejderklassen. (Sartre, 1969, 6) Opsummering af 1a Argumenterne, for at Sartre nu kæmper for CPF og deres sag, er at undgå en kommende storkrig, (e), og af hensyn til anstændighed, (f). At CPF og arbejderklassen bliver forfulgt og angrebet verbalt, er en uanstændighed, der viser, at de franske ikke-kommunistiske er sin egen og menneskehedens fjende, og når alle andre end kommunisterne og deres tilhængere systematisk portrætterer CPF som det værste af det værste, er det udtryk for, at CPF er det nødvendige og præcise udtryk for arbejderklassen. Når Sartre her erklærer CPF og dets kurs for fuldt berettiget, så er der noget selvmodsigende i det, når Sartre kort forinden har vedkendt sig, at det er ærgerligt, at der ikke findes et andet progressivt socialdemokratisk parti, som Altman angav som løsningen på problemet. Fronterne er trukket helt op, der skabes et os og dem i artiklen. De, der ikke sympatiserer med CPF, tilskrives uanstændighed og at være egne og menneskehedens fjender, der kujonagtig og selvtilfreds lukker øjnene for udviklingen hen imod en storkrig, hvorfor det er legitimt at titulere disse med betegnelserne slimede rotter, og endnu grovere betegnelser. CPF, dets tilhængere og arbejderklassen tilskrives omvendt den mission at bringe både dets modstandere tilbage på anstændighedens kurs og at være aktivister for at undgå en storkrig. 1b. The Demonstration of May 28 : 1e. Om Sartres bekymring for krig Sartre nævner utallige gange den storkrig, han er bekymret for, men det viser sig i denne artikel, at årsagen til Sartres bekymring uddybes ved hjælp af citater af Lenin, hvor der postuleres, at de kapitalistiske lande på længere sigt vil udvise udadvendt aggressiv adfærd på grund af de interne modsætninger, disse samfund, ifølge en marxistisk-leninistisk antagelse, lider under. 8 (Sartre, 1969, 9-10) Sartre forklarer, i forlængelse af lenincitaterne, at de revolutionære nu lever i en epoke, hvor opgaven er at forsvare revolutionen med de forhåndenværende midler, som demonstrationen d. 28. maj var et eksempel på, og tilslutte sig USSR, der uløseligt hænger sammen med proletariatets kamp. (Sartre, 1969, 10) Efter denne salut skriver Sartre godt nok, at det i det mindste var Lenins opfattelse, så vi efterlades med en fornemmelse af tvivl om, hvad Sartre egentlig selv mener, men det er ingen overdrivelse, at Sartre hælder kraftigt til Lenins antagelse. Ikke desto mindre så mener Sartre åbenbart, at USAs centraliserende effekt er fredsbevarende: 8 Det har vist sig, at antagelsen ikke har kunnet bekræftes, men i 1952, hvor man kort forinden har erfaret to verdenskrige, og den kolde krig er i færd med at udfolde sig med en dynamik, som ingen er herre over, så er det forståeligt, at antagelsen tages alvorligt. 9

10 For the moment, the centralizing effect of American imperialism prevents national and international clashes from growing worse. (Sartre, 1969, 16-17) Det virker selvmodsigende, men senere i artiklen uddyber Sartre med et citat af Stalin: No capitalist country, said Stalin in 1927, would knowingly throw itself into a widespread war without first having guaranteed its rear, without having checkmated its workers and its colonies. (Sartre, 1969, 20) Sartre mener altså, med henvisning til Stalin, at så længe der optræder et aktivt kommunistparti med arbejdernes tilslutning, så vil de potentielt aggressive kapitalistiske lande ikke vove sig ud i en krig, og på den måde giver Sartres tekst nu mening vedrørende den krig, han er bekymret for. 1ee. Opsummerende om Sartres bekymring for krig Sartres forestilling om en kommende storkrig er afhængig af denne marxistisk-leninistiskstalinistiske antagelse om, at de kapitalistiske lande på længere sigt er determineret til udadvendt aggression på grund af sine indbyggede modsætninger. På kort sigt er der ikke nogen saglig grund til at være bekymret for USA's indflydelse, nærmere tvært imod. Et aktivt kommunistparti med tilslutning fra befolkningen vil virke hæmmende for, at en sådan kommende storkrig nogensinde kommer, da en angrebs førende nation ikke kan gå i krig, hvis ikke arbejderklassen og kolonierne er pacificerede. Sartre skriver, at denne marxistisk-leninistisk-stalinistiske tilgang, han her er eksponent for, er vanskelig at bevise, men konkluderer, at det er irrelevant, da folk i almindelighed tilslutter sig en politisk opfattelse uden at bekymre sig om dens videnskabelighed. (Sartre, 1969, 29) Denne konklusion kan vi vist heller ikke være uenig med Sartre i, men Sartres argument om, at støtten til CPF skyldes udsigten til storkrig, og som også har legitimeret anvendelsen af udtrykket slimet rotte, har alligevel vist sig at være noget tynd, ikke mindst når Sartre er i tvivl om, hvad han selv mener. 1f. Om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for Ifølge Sarte er økonomi og politik sammenhængende fænomener, der i praksis er så sammenflydende, at skellet er kunstigt. (Sartre, 1969, 28) At insistere på at opretholde skellet er i praksis at godtage, at loven om efterspørgsel og udbud strukturerer samfundet, markedet, arbejdsmarked, mellemmenneskelige relationer og en borgerlig humanisme, der har hensigten at benævne arbejdsklassen som mennesker, men samtidig behandle dem som dyr. (Sartre, 1969, 26-34) Denne humanisme har indtil videre fejlet, og derfor har proletariatet udviklet sig til at være et samfund i samfundet, og ud af dette modsætningsforhold udspringer klassekampen. (Sartre, 1969, 33) 10

11 Fagforeninger er tålte, så længe de ikke sætter spørgsmålstegn ved samfundets orden og nøjes med at kæmpe for lønmodtagerens umiddelbare økonomiske interesser. Problemet med fagforeninger, der alene kæmper for umiddelbare interesser, er, at det i praksis har vist sig at være en kamp for ikke at få sine interesser forringede i kølvandet på markedets fluktuationer. (Sartre, 1969, 31) Derfor bør fagforeninger være politiske, da hensigten er at omstyrte samfundet, og derfor var den politiske demonstration d. 28. maj fuldt ud berettiget. På den måde udgør fagforenings-liv arbejderens autentiske eksistens, hvorigennem han realiserer sin menneskelighed ved solidarisk at kæmpe for andet og mere end sine umiddelbare egoistiske behov. (Sartre, 1969, 34) Jo mere demokratisk et samfund er, jo mere afhængigt er det af banker og aktiemarkeder, og jo mere bestemmes det af loven om efterspørgsel og udbud og desto mere undertrykkes masserne. (Sartre, 1969, 37) Derfor er der en grel modsigelse imellem demokratiets formelle og reelle rettigheder. En modsigelse, som Sartre genfinder i samtidens franske samfund, hvor CPF stadig er det største parti, men hvor det udgør en opposition, der ikke engang bliver lyttet til. 9 (Sartre, 1969, 38-39) Set i lyset af den situation har CPF og den kommunistiske ledede fagforening CGT ikke andre muligheder for politisk indflydelse end via demonstrationer og aktioner, og et par smadrede vinduer er ikke noget at pylre over, når man tænker på, hvor grov en krænkelse proletariatet bliver udsat for i det formelle franske demokrati. (Sartre, 1969, 40) 1c. The Strike of June 4 : 1f. Om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for Sartre refererer igen til den borgerlige presse, der har postuleret, at den manglende opbakning til strejken d. 4. juni skyldes, at arbejderne har gennemskuet CPFs ondsindede natur, og Sartres anliggende med denne artikel er, igen, at præsentere en diametral modsat fortolkning af situationen og at appellere til venstrefløjen om at slutte op om CPF og partiets initiativer. (Sartre, 1969, 61-62) Sartres ærinde er på ingen måde uskyldigt. Som han selv skriver, så er CPF det største parti, der opnår % af stemmerne ved valgene. 10 (Sartre, 1969, 67) Hvis venstrefløjen bakker op om CPF, som Sartre håber, så kan det franske samfund forandres radikalt, men det kræver, at arbejderklassen genvinder selvtilliden og troen på at kunne skabe forandringer. Ambitionerne går endda så vidt som, at når Frankrig først er omstyrtet, så vil de øvrige vesteuropæiske lande følge efter. (Sartre, 1969, 104) Sartre beskriver, at strejken d. 4. juni ikke var politisk som demonstrationen d. 28. maj, men et eksempel på en økonomisk aktion og forklarer, at CPF ligeledes kæmper for arbejdernes umiddelbare økonomiske interesser som den øvrige ikke-kommunistiske venstrefløj og ikke kun har 9 Som argumentation herfor refererer Sartre til valgloven fra 1951 og konkluderer, at den virker efter hensigten, som er at balancere ekstremerne udenfor politisk indflydelse. (Sartre, 1969, 38) Sartres konklusion er ikke uduelig. Gildea drager helt den samme konklusion: I maj 1951 indføres en valglov, der havde hensigten sikre sig imod de ekstreme oppositioner, CPF og gaullisterne, hvilket også lykkedes. (Gildea, 1997, 38) 10 Tallet er højest lidt overdrevet. (Aronson, 2004, 128) 11

12 en politisk dagsorden som demonstrationen d. 28 maj var et udtryk for, og på den måde var strejken d. 4. juni CPFs udstrakte hånd til den ikke-kommunistiske venstrefløj. (Sartre, 1969, 65-66, 69) Den dårlige tilslutning til strejken skyldes, ifølge Sartre, for det første dårlig organisering af strejken og enkeltindividers fejl i forbindelse med at forklare arbejderne om, hvad hensigten med strejken var, som var givet på en for fjern og abstrakt måde. (Sartre, 1969, 65-66) En anden årsag til den ringe tilslutning var, at arbejderne har mistet håbet om socialismens realisering på grund af de senere års mange nederlag og splittelse på venstrefløjen. (Sartre, 1969, 77, 80) I 1942 var mange villige til at risikere døden, men i 1952 ville kun få risikere at miste en dagløn. (Sartre, 1969, 73) Sartre skildrer den borgerlige forståelse af strejken, og herefter fremstiller Sartre sin alternative fortolkning. Igen er det Robinet fra Le Figaro, der fremhæves som det grelle eksempel, hvorom Sartre mener, at han beskriver arbejderne i sociologiske termer, hvormed han i objektivitetens navn bortmaner ethvert bevis for en arbejderklasses praksis, men i stedet for insisterer på at se arbejderklassen som en gruppe enkeltindivider styret af udefrakommende faktorer. Begivenhederne d. 28. maj og d. 4. juni blev skildret som eksempler på en sådan gruppe enkeltindivider grebet af massepanik. På den måde skildres arbejderne i upersonlige sociologiske termer som en kulturel depriveret, ansigtsløs, viljesløs og følelsesløs masse. 11 (Sartre, 1969, 87) Heroverfor mener Sartre, at den halv-menneskelighed arbejderen således tilskrives, såmænd er en realitet, når ikke arbejderne er eller bliver bevidstgjort om sin halv-menneskelighed, der består i at udvise manglende solidaritet. Manglende solidaritet vil sige ikke at stå sammen i den fælles kamp, men at godtage det kapitalistiske samfunds spilleregler og konkurrere med sine ligestillede om arbejdspladser, hvorved de underbyder hinanden på prisen på deres arbejdskraft, og på den måde isoleres den enkelte arbejder i en unaturlig melankolsk ensomhed, som han i forvejen befinder sig i, i den ikke-integrerede position han og gruppen befinder sig i. (Sartre, 1969, 112) Sartre mener, at arbejderne bekæmper hinanden, men i stedet for burde de bekæmpe det samfund og de love, der strukturerer det samfund, som placerer arbejderen i en umenneskelig situation. Den elendighed, arbejderen tilskrives, stammer fra de utålelige vilkår, som samfundet påtvinger ham, men som han gøres ansvarlig for, og som han solidarisk bør aktionere imod i fællesskab med sin klasse, hvorved han genvinder sin menneskelighed. Realiseringen af dette kræver en organisation, der samler, koordinerer og uddanner gruppens medlemmer, og den organisation kan kun være CPF. (Sartre, 1969, ) 11 Det er næppe nogen overdrivelse, at i Sartres optik er denne tilgang et eksempel på den fejlslagne borgerlige humanisme, som i sig selv er en form for ideologisk vold, der på den ene side set anerkender arbejderens menneskelighed, men på den anden side set legitimerer at behandle ham som et dyr styret af udefrakommende faktorer, som det er. Den politiske filosofi og antropologi, som Sartre i disse artikler præsenterer en ufuldkommen skitse af, er uden tvivl Sartres forsøg på at skabe et alternativ til den fejlslagne borgerlige humanisme. 12

13 1ff. Opsummerende om den uanstændighed CPF og dets vælgere er udsat for Sartres fortolkning af begivenhederne, hvor han har fremhævet den uanstændige behandling af CPF, er i høj grad sammenhængende med og farvet af den ekstreme politiske overbevisning, han har, men som allerede nævnt, hverken kan eller vil jeg irettesætte Sartre for en rigtig eller forkert ideologi, men har blot redegjort for den del af Sartres argumentation. Sartres har en vision om et bedre samfund, hvor han mener, at ikke mindst arbejdernes menneskelighed får bedre udfoldelsesmuligheder. Det drejer sig om, at venstrefløjen står samlet, da det er muligt at omstyrte samfundet, da en samlet venstrefløj faktisk udgør en stor del af befolkningen. I kampen må der påregnes både de såkaldte økonomiske og politiske aktioner, og skulle der komme nogle blå øjne og et par baldrede vinduer i kampens hede, så er det bagateller at regne og dermed legitimt set i forhold til, hvor meget der er på spil, og den voldelighed, som det etablerede samfund baserer sig på med dets udbytning af de dårligst stillede og den samfundsskabte dehumanisering, der følger heraf. Sartre beklager sig over at de demokratiske rettigheder i Frankrig er mere formelle end reelle. Sartre henviser til en valglov fra 1951, der devaluerer de kommunistiske stemmer. CPF angives til at have opnået % af stemmerne ved regeringsvalget, men alligevel udgør partiet en opposition, der ikke engang lyttes til, hvilket Sartre finder uanstændigt. Og disse påstande er det muligt at korrigere eller få bekræftet ved hjælp af afsnittet: 2a. Bliver CPF behandlet uanstændigt i fransk politik i perioden ? og 2b. Opsummering, hvorfor jeg vil vende tilbage til emnet herefter. 1d. Konklusion (1a, 1ee og 1ff sammenholdes) Hvad Sartres bekymring for krig angår, har vi i afsnit 1ee set, at denne baserede sig på en antagelse, som Sartre ikke selv var helt overbevist om, når det kom til stykket. Sartre gør formentlig brug af en almindelig samtidig kommunistisk retorik, og argumentet er ikke stærkt. Jeg mener dog, at det er forståeligt, at forestillingen kan tages alvorligt i 1952, hvor man kort forinden har erfaret to verdenskrige, og den kolde krig er i færd med at udfolde sig med en dynamik, som ingen er herre over. Jeg konkluderer, at argumentet er svagt og forlader hermed emnet. Hvad angår Sartres argument om den uanstændighed, som kendetegner behandlingen af CPF og dets vælgere, vil jeg henvise til afsnittet forinden dette, 1ff, som jeg ikke vil gentage her. Der er noget selvmodsigende ved, at Sartre i første artikel vedkender sig, at han havde foretrukket, at der havde eksisteret et andet ikke-kommunistisk parti på den yderste venstrefløj, hvorefter han bevæger sig ind i flere lange artikler, hvor han forsvarer CPF, USSR og Stalin på mange måder. Derfor vil jeg konkludere, at Sartre forsvarer og ophøjer CPF, da der, ifølge Sartre, ikke er et alternativ til dem på det yderste venstre. Jeg har mistanken om, at Sartre i sine artikler dels prøver at overbevise sig selv og sin læser om, at når ikke der findes et realistisk alternativ til CPF, så gælder det om at forsvare partiet og hele det koncept, der medfølger. Også de potentielt mindre flatterende aspekter, som afhængigheden af Moskva og manglende demokrati i partiet. Mit gæt er, men jeg må 13

14 indrømme, at dette gæt er et spadestik ned i, hvad Sartre ikke skriver, at Sartre er frustreret over, at venstrefløjen, som han uden tvivl hører hjemme på, er udmanøvreret i fransk politik, og derfor er artiklerne et forsøg på at indgå et fornuftægteskab med CPF, som ifølge Sartre opnår mange stemmer ved valgene og derfor ikke kan undværes, hvis venstrefløjen skal danne regering. Denne udlægning forklarer, hvordan en begavet person som Sartre kan skrive en række artikler fyldt med selvmodsigelser. Af den realpolitiske årsag, mener jeg, at CPF skildres som helt centralt og uundværligt i det univers, som Sartres artikler udgør, og derfor kommer den enkelte arbejder eller individet til at fremstå som en skikkelse, der kun for alvor får sin identitet og betydning i kraft af CPF og ellers skildres som henlevende i usolidariskhed og melankolsk ensomhed, som følge af den alles kamp mod alle, som det kapitalistiske samfund dikterer. 2. Er Sartres argumentation for sin støtte til kommunisterne rimelig set i lyset af den situation, som CPF befinder sig i, i 1952? 2a. Bliver CPF behandlet uanstændigt i fransk politik i perioden ? Frankrig var et centralt land ved den kolde krigs begyndelse i slutningen af 1940 erne. Frankrig var stadig centrum for et imperium og fik, som følge af aftalerne mellem Stalin, Roosevelt og Churchill ved Jalta-konferencen i februar 1945, tildelt en besættelseszone i Tyskland, da 2. verdenskrig var afsluttet. (Ball, 1998, 19-20) Efter krigen var Frankrig alvorlig svækket både militært og økonomisk og var afhængig af hjælp fra USA. (Gildea, 1997, 8) Landet befandt sig i en vanskelig politisk situation; det er en kolonimagt med betydelige oversøiske områder, hvor opstande og uro lurer, ikke mindst i Vietnam (Shipway, 1996, 1) og i Algeriet (Aronson, 2004, 91). En situation der i sig selv kræver økonomisk og militær kapacitet at imødekomme, og i selve Frankrig står de moskva-tro 12 kommunister stærkt. (Gildea, 1997, 33) Ved Jalta-konferencen gik Stalin ind for at tildele Frankrig en central rolle ved krigens afslutning og håbede, at Frankrig ville genvinde sin stormagtstatus og herefter begrænse Englands og USA's hegemoni i vesten. Forestillingen om Frankrigs genrejsning som imperial stormagt efter krigen var ikke helt utopisk og var heller ikke fremmed for de franske kommunister. I 1944 udtaler den ledende kommunist Jacques Duclos: France, once more a great nation, must have a policy corresponding to its rank. (Gildea, 1997, 32) Når Duclos ytrer sig sådan om sine forhåbninger til Frankrigs fremtid, så er det klart, at han udtaler sig om et Frankrig, hvor CPF har direkte indflydelse, hvilket det har i 12 Indtil 1943 var de franske kommunisters navn French Section of the Communist International. I perioden efter krigen og indtil 1947 blev den internationale organisation genetableret under Sovjetisk ledelse, som krigen havde vanskeliggjort. (Kriegel, 1975, 38-39) Fra havde CPF større bevægelsesfrihed i forhold til USSR, men partiets første prioritet var at fungere som støtte for den internationale revolution og ikke interne franske problemstillinger. (Kriegel, 1975, 44-45) Efter 1956, hvor Khrusjtjov proklamerer, at der er flere veje til socialismen, og at der dermed slækkes på den autoritetstro linje (Ball, 1998, 69), kendetegner det CPF kun modstræbende at slippe de mindre sympatiske stalinistiske principper. (Kriegel, 1975, 46) Et eksempel på dette er, at USSRs invasion i Ungarn i november 1956 blev hilst velkommen af CPF. (Gildea, 1997, 42) Under alle omstændigheder er CPF flertydig på den måde, at den først og fremmest er loyal overfor USSR og derudover også prøver at varetage sine vælgeres interesser i fransk politik og sine medlemmers interesser i de kommunistiske fagforeninger. 14

15 1944, da CPF er et regeringsparti fra (Gildea, 1997, 8) Derfor var Frankrig i , set fra et sovjetisk perspektiv, en forholdsvis attraktiv fremtidig vestlig samarbejdspartner med et potentiale for at blive kommunistisk og under alle omstændigheder sandsynligvis en mindre indædt fremtidig modstander end USA og England. (Kriegel, 1975, 41) Omvendt kunne Frankrig, set med amerikanske øjne, udvikle sig til et sandt mareridt. Hvis kommunisterne tog magten i Frankrig, ville det være befordrende for sovjetisk indtrængen i Vesteuropa, Afrika, Middelhavsregionen og Mellemøsten, og USA s position som besættelsesmagt i Tyskland kunne blive uholdbar. USA s ambassadør i Paris argumenterede for, at alle tiltag burde iværksættes for at hjælpe Frankrig, da der var en reel chance for, at landet kunne blive det som alt står og falder med for den vestlige alliance. (Ball, 1998, 24) I marts 1947 skriver ambassadøren: A year ago I was discouraged about the possibility of preventing the Communists from eventually taking over this country; now I have come to believe that they will not take it over; but the process of organising the genuine democratic forces into an effective machine will be long and tedious; and without a doubt the Communitsts if they don t take over will struggle hard to keep it weak and divided. (Ball, 1998, 24) CPF stod stærkt ved befrielsen i 1944, da de var den største og mest aktive gruppe i den modstandsbevægelse, der næstefter amerikanerne havde været mest aktive under befrielseskampen. Efter tyskernes tilbagetrækning var der et magttomrum i Frankrig. Politikerne fra Vichy-regeringen var korrumperede efter samarbejdet med tyskerne. Hvis ikke amerikanerne havde befundet sig i Frankrig i 1944 og ville have forhindret det, så kunne CPF meget vel have taget magten i Den 28. oktober 1944 giver den provisoriske regering ordre om opløsning af den kommunistiske milits milices patriotiques. D. 11. november 1944 forsamledes kommunistiske militsfolk i Paris, hvilket må siges at være en håndfast magtdemonstration og et signal om, at det endnu var uafklaret, om CPF var indstillet på at adlyde regeringen. I januar 1945 beordrer den kommunistiske centralkomite militsen opløst med begrundelsen, at målet med kampen var sejr over tyskerne og ikke revolution. CPF bliver herefter en del af den provisoriske regering. (Gildea, 1997, 30-32) Den 10. november 1945 var der valg. CPF fik 28,6 % af stemmerne og var hermed Frankrigs største parti. Valgets anden store vinder er socialistpartiet SFIO. 14 (Aronson, 2004, 85) Den første ikkeprovisoriske regering i den nye 4. Franske Republik bestod af koalitionen PCF, SFIO og MRP 15, der bestod indtil CPF havde potentielt adgang til det franske empire og håbede på at socialisere de oversøiske besiddelser i stedet for at dekolonisere det. (Kriegel, 1975, 41) 14 SFIO er en forkortelse for Section Francaise de l Internationale Ouvrière. Partiet var dannet i 1920 af CPF ere, der var utilfredse med, at CPF var underlagt Moskva. (Gildea, 1997, 33) 15 MRP er en forkortelse af Mouvement Républicain Populaire. Partiet var dannet i 1944 og var det største nye parti. Partiet var et kristeligt demokratisk parti med sine værdier og rødder forankret i modstandsbevægelsen. Betoningen af det kristelige var med henblik på at bryde den traditionelle alliance mellem katolicisme og højrefløjen. Partiet var imod storstilet kapitalisme og gik ind for sociale reformer. Partiet er et centrum-venstre parti. (Gildea, 1997, 33) 15

16 CPF fik dog ikke den politiske indflydelse, det kunne have fået, og som ville have været naturligt i forhold til de stemmer, partiet fik ved regeringsvalgene. 16 Årsagen hertil var, at USA samarbejdede med MRP og SFIO. Frankrig var afhængig af hjælp fra USA, som var villig til at give den, men på betingelser som de holdt hårdt på. Tilstedeværelsen af CPF i regeringen siden 1944 komplicerede mulighederne for at få amerikanske lån, men allerede i maj 1946 indgås der aftale om lån. (Gildea, 1997, 8-10) Premiere-minister Léon Blum fra SFIO forhandler sig her til eftergivelse af gæld og optagelse af nye lån fra USA, men en del af aftalen var, at CPF fik reduceret sin indflydelse. (Aronson, 2004, 85) CPFs tilstedeværelse i regeringen er også kompliceret, da Frankrig havde hårdt brug for yderligere lån fra USA. (Gildea, 1997, 8) Den 5. maj 1947 bliver de kommunistiske ministre afskediget, da de har støttet en række strejker på Renault, der var CGTs højborg. (Ball, 1998, 24) Herefter dannede partierne SFIO, MRP og Radicals 17 regering indtil (Gildea, 1997, 36) CPF bliver ikke igen i 1950 erne en del af en regering, undtagen i en kort periode fra maj 1957 og indtil den 4. Franske Republik afløses af den 5. Franske Republik i 1958, da krigen i Algeriet truede med at brede sig til Frankrig. (Gildea, 1997, 43-44) I slutningen af 1947 er der gennemført regeringsskifte i ikke blot Frankrig, men også Belgien og Italien, og det var også betingelserne for at få del i den egentlige Marshall-hjælpen (Gildea, 1997, 8-9), som Frankrig modtager fra juni (Ball, 1998, 24) USA og Vesteuropa, og herunder også Frankrig, integreres også militært. I april 1949 indgik Frankrig i Nato i erkendelsen af, at stillet overfor USSR var det nødvendigt at være i alliance med USA. (Gildea, 1997, 7) I juni 1950 udbryder Korea-krigen, der først klinger helt af i juli 1953 (GAD, 350), og med McCarthyismens opståen fra februar 1950 indledes en kommunistforskrækket heksejagt på venstreorienterede i USA, der først klinger af i (GAD, 404) Det vil sige, at Sartres tekster skrives og offentliggøres, imens Korea-krigen og McCarthyismen endnu er en realitet. I 1951 er der valg. Resultatet heraf var, at de borgerlige gik frem. SFIO har svært ved at danne en regering udenom CPF og det ekstreme højre. Op til valget blev der indført en valglov specialdesignet til at undgå, at guallisterne, og CPF fik adgang magten. Loven betød, at CPF på baggrund af ca. 5 millioner stemmer fik 104 fik repræsentanter i den nationale forsamling, der stadig ikke fik lov til at indgå i regeringen. (Gildea, 1997, 38-39) SFIO fik derimod 104 repræsentanter på baggrund af ca. 2½ millioner stemmer. (Aronson, 2004, 128) I 1952 forbereder CPF sig, ifølge Annie Cohen-Solal, på borgerkrig. (Cohen-Solal, 1985, 376) Hvis det er rigtigt, så er det nok nærmere udtryk for de franske kommunisters ængstelse og følelse af at 16 CPF fik omkring ¼ af stemmerne ved alle regeringsvalgene fra (Gildea, 1997, 42) 17 Radicals var et moderat venstreorienteret parti. (http://en.wikipedia.org/wiki/radical-socialist_party) 16

17 være forfulgt, end at en borgerkrig var tæt på at bryde ud, men CPF var presset i defensiven, det er ingen overdrivelse, og det er i den situation, at Sartre giver partiet sin opbakning. Demonstrationen d. 28. maj 1952 var i anledningen af den amerikanske general Ridgeways ankomst til Paris. Generalen var i Paris i forbindelse med overtagelse af NATO-lederskabet. (Aronson, 2004, 128) Ifølge kommunisterne var han krigsforbryder, og de gav ham tilnavnet mikrobe-generalen (Gildea, 1997, 7), da han var fortaler for brugen af biologiske og kemiske våben i Korea-krigen. (Cohen-Solal, 1985, 374) Demonstrationen var arrangeret og anmeldt af CPF, men der blev nedlagt forbud imod den. Der deltog mennesker, og dagen blev en mærkedag for CPF, da det aldrig før var lykkedes at samle så mange mennesker ad illegal vej. Da politiet ville forhindre de fremmødte i at demonstrere, opstod der voldsomme kampe mellem demonstranter og politi i 6 timer. (Cohen-Solal, 1985, 375) Det er nærliggende at fortolke den aggressive demonstration som et udtryk for en betydelig opbakning fra de franske arbejdere til CPF. (Birchall, 2004,148) Demonstrationen medførte blandt andet, at CPF var udsat for en statsoffensiv, hvor politiet arresterede CPF-ledere. Dette medførte en stigende støtte fra ikke-kommunistiske venstreintellektuelle (Birchall, 2004,136), så Sartre var ikke den eneste, der var forarget over behandlingen af CPF. D. 2. juni arrangerede CPF en strejke, også for at markere utilfredsheden med arrestationen af CPFlederne, hvor der dog kun deltog meget få arbejdere. Alle er enige om, at strejken var en fiasko for de strejkende og CPF, men hvad fiaskoen var udtryk for, det kan naturligvis diskuteres. (Birchall, 2004, 134) Undersøgelser af den franske historiker Marc Lazars viser: Når mange franske arbejdere var tilhængere af kommunistpartiet, må det ses som en protest mod andre grupper eller klasser i det franske samfund..(..).. Franske medlemmer af kommunistpartiet udtrykte stor mistillid til USA men ikke en tillid til USSR, der modsvarede mistilliden til USA..(..).. Marc Lazar refererer også sovjetiske kilder der bekymredes over, at amerikanske film var populære i arbejderkvartererne i byen. På grundlag heraf konkluderer han, at tilhørsforholdet til CPF til en vis grad må ses som en protest mod andre kredse i det franske samfund (eliten), ikke som en tilslutning til USSR og en stillingtagen i en international konflikt mellem Øst og Vest. (Rostgaard, 2004, ) Resultatet af Lazars undersøgelse peger på, at situationen i Frankrig er den, at der er en arbejderklasse, der naturligvis ønsker bedre vilkår. Det parti, der har kæmpet deres sag i det politiske system, er CPF, men her i den kolde krig bliver CPF mere eller mindre berettiget kædet sammen med USSR og kørt ud på et sidespor. Det er uheldigt, at en stor del af den franske befolkning af den grund i praksis enten mister eller får sine politiske muligheder minimeret. CPF er loyal overfor USSR og revolutionen, og derfor får partiet ikke længere lov til at spille nogen særlig rolle i fransk politik på grund af den kolde krig, som er i færd med at udvikle sig. Dem, det i første gang går ud over, er tilhængerne af CPF. 17

18 2b. Opsummering Lazars undersøgelse viser, at CPFs vælgere befinder sig i den ambivalente situation, at de støtter CPF, som varetager deres interesser, men deres støtte til CPF er til dels også en støtte til USSR, som de ikke har stor tillid til. Indtil 1947, hvor CPF er regeringsparti, er der ikke tale om nogen uanstændig behandling af CPF, men herefter er det ikke uden grund, CPF erne og dets vælgere er frustrerede. De bliver udmanøvreret i fransk politik. USA manipulerer fra sidelinjen, og de demokratiske spilleregler bliver udnyttet til grænsen og vel også over grænsen. Det politiske liv i Frankrig er ikke et skønt syn fra 1947 og frem, slet ikke. CPFs loyalitet til USSR gør bestemt heller ikke tingene lettere. Det er forståeligt, at det øvrige Frankrig er bekymret og modarbejder CPF, som vedkender sig, at målet er en revolution, og det vil sige en omstyrtning af samfundet og herunder også at omdanne det demokrati, de indtil videre selv tager del i. Med sine omkring 25 % af befolkningens stemmer er det en potentiel trussel imod demokratiet, og derfor kan de ikke-kommunistiske også argumentere meningsfuldt for, at det er legitimt at udmanøvrere CPF. På den måde giver det mening, at kommunisterne og deres sympatisører føler sig uanstændigt behandlet, og det giver ligeledes mening, at en del af de ca. 75 % af befolkningen, der ikke støtter CPF, finder det ønskeligt eller nødvendigt at begrænse CPFs udfoldelsesmuligheder. Derfor er det naturligt, at deltagerne i og iagttagerne af det politiske liv i Frankrig i 1952 argumenterer varmt for sin egen sag, og det er svært eller umuligt at indgå i en dialog, da begge fløje vil noget forskelligt og kan argumentere meningsfuldt for egen sag. Den interne franske situation bestemmes også af den kolde krig og begivenheder i lande udenfor Frankrig. Ledelsen af CPF lader sig diktere fra Moskva, men agerer på vegne af deres vælgere, der ikke har stor tillid til USSR. Det øvrige Frankrig er bekymret for USSR og dermed også CPF. USA er bekymret for Frankrig, som lader sig manipulere af USA, uden at være begejstrede for USA af den grund. I Vietnam og Algeriet ulmer der oprør, der skal vise sig endnu mere påtrængende end situationen i fransk indenrigspolitik. Der er ikke nogen nem løsning på hverken den interne franske politiske situation eller Frankrigs rolle som aktør i international politik med de oversøiske forbindelser, som det hverken har styrken til at håndhæve eller kan beslutte sig for at afvikle. CPF fik ikke den store rolle i fransk politik på nationalt niveau. Ud over regeringsperioden og en kort kaotisk periode indtil 1958, så er CPF dog atter et regeringsparti i I lokalpolitik klarede partiet sig væsentlig bedre. Helt fra kommunevalgene i 1925 og indtil 1983 har CPF haft magten i mange mellemstore byer, specielt byer med mere end indbyggere. Ved kommunevalgene lige efter befrielsen i 1944 gik CPF kraftigt frem, og herefter var der mindst 1400 byer med kommunistisk styre og kommunistiske borgmestre. I 1947 blev dette tal kraftigt reduceret, men under den 5. Franske Republik fra 1958 steg tallet igen indtil I 1983 er CPFs 18

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere