Undersøg disse former og beskriv dem kort. Forskelle og ligheder: o Direkte demokrati o Repræsentativt demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøg disse former og beskriv dem kort. Forskelle og ligheder: o Direkte demokrati o Repræsentativt demokrati"

Transkript

1 Demokrati opgaver, øvelser og quizzer Demokratiets rødder Demokratiets rødder Ca f. kr. I de antikke græske bystater, særligt Athen, blev tyranni afløst af en form for demokrati. Demokrati blev af nogle borgere opfattet som nærmest guddommeligt. Og det skete, at man ofrede til gudinden Demokratia. Andre mente, at demokrati som styreform aldrig ville føre til noget godt. Filosoffen Platon var fx meget skeptisk. I Athen diskuterede de ivrigt, hvem der skulle styre, hvad de skulle styre og hvordan de skulle styre. Det antikke demokrati var helt anderledes, end vores moderne demokrati. I Athen havde voksne mænd over 20 år visse demokratiske rettigheder, men kun hvis de var af ægte athensk oprindelse. Var man kvinde, født uden for Athen eller slave, havde man ikke mange rettigheder og kunne ikke stemme. Var man stemmeberettiget borger i Athen, blev det anset som en pligt at deltage i demokratiet, ikke kun en ret. Borgerne deltog i massemøder på torvet og kunne der stemme direkte om alle mulige ting og sager. Læs kap. 1 i Demokratikanoen. Opgaver og roller: Demokrati er en styreform, men gennem historien har lande og områder haft forskellige former for demokrati. Groft sagt kan demokratiformerne deles i to hovedtyper: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Og derunder hører flere former. Har I styr på formerne? Ellers er det vist på tide at få det. Undersøg disse former og beskriv dem kort. Forskelle og ligheder: o Direkte demokrati o Repræsentativt demokrati GUIDE: Del jer gerne i gruppen og undersøg hver jeres former. Forklar hinanden, hvad demokratiformerne er, og hvad de går ud på. I kan bruge internettets søgemaskine ved at søge direkte på ordene, og I kan fx bruge disse links: 1) Demokrati dækker altså ikke bare over en styreform, men flere styreformer. Men hvad betyder ordet? Og hvor stammer ordet fra? Lav en note. 2) Roller: I kan nu vælge mellem flg. roller: En slave. En kvinde eller en stemmeberettiget borger fra det antikke Athen. Der må gerne være flere med samme rolle. I skal nu lege, at I står på Torvet I Athen i 495 f. Kr. og skal overbevise 1

2 de andre om det smarte ved at enten at få stemmeret, som kvinde eller slave. Eller at bevare systemet som det er. Brug 5-10 minutter på at forberede jeres forsvarstale hver især, inden I sætter diskussionen i gang. Nu er det tid til at frigive lidt kemiske substanser og bruge hjernecellerne og hukommelsens tre afdelinger er I klar til at huske og tænke logisk uden at bruge hjælpemidler? 1. Repræsentativt demokrati er den mest anvendte form for demokrati i Europa i dag? 2. Direkte demokrati er den mest anvendte form for demokrati i Europa i dag? 3. Særlige kvinder havde stemmeret i det antikke Athen? 4. Athens torv kaldtes Angora? Lighedstanken Lighedstanken Ca. 4 f. kr. 67 e. kr. Tanken bygger på den ide, at alle borgere/mennesker er født lige, med de samme rettigheder, muligheder og pligter. Og det siges, at i troen på Kristus er alle mennesker lige over for Gud. Begrebet bruges i mange forskellige sammenhænge i vores moderne verden, men tidligere i historien har tanken om lighed været absolut utænkelig for de fleste mennesker. Modsat nu, hvor det til stadighed diskuteres, om vi mennesker virkelig er født lige, og om vi virkelig har de samme muligheder for at forfølge vores drømme og ønsker til vores eget liv. Læs. Kap. 2 i Demokratikanoen. Opgaver og roller 1) På jeres vej gennem demokratiets historie falder I over denne beskrivelse af lighedstanken. Den må I simpelthen reagere på ved at skrive et læserbrev, hvor I gør rede for jeres opfattelse af ordet og jeres holdning til lighedstanken. Læs beskrivelsen er_og_fagudtryk/lighedstanken I skal herefter forestille jer at være en læserbrevsskribent, som gerne vil have en debat i gang blandt andre unge. Giv læserbrevet titlen: Er vi alle virkelig lige fra fødsel til død? 2

3 2) Sæt læserbrevet flot op. Ret stave- og grammatikfejl. Undersøg så i hvilket medie, det vil være smart at sætte læserbrevet i, hvis andre unge let skal få øje på det. Kopier læserbrevet og hæng det op i klassen, udgiv det på intra eller på andre fælles platforme. I har da helt klart styr på lighedstanken, eller??? 1. Paulus var oprindelig tyrkisk og islamist? 2. Galaterbrevet blev formentlig skrevet af Paulus? 3. Lighedstanken handler bl.a. om, at vi alle er lige for loven? Magna Carta og Bill of Rights. Jyske Lov og Erik Klippings håndfæstning Magna Carta og Bill of Rights, Jyske Lov og Erik Klippings håndfæstning Magna Carta, latin for Det Store Brev. Det er fællesbetegnelsen for dokumenter, som den engelske kong John uden Land blev presset af stormændene til at underskrive 15. juni Bill og Rights er den engelske rettighedserklæring, som blev til lov og gav det engelske parlament visse frihedsrettigheder. Jyske Lov blev givet af den danske kong Valdemar II Sejr i Vordingborg, Med lov skal land bygges, sådan indledes loven, som kan ses som en slags pagt mellem hersker og folket. Erik Klippings håndfæstning blev vedtaget i Nyborg i 1282 og er en udvikling af Jyske Lov. Den viste sig at være af stor betydning for vejen mod demokrati. Læs kap. 3 og 4 i Demokratikanoen. Opgave og roller: 1. For nu ikke at hænge fast i middelalderens sorte mudder på jeres rejse, så må I først finde ud af, hvor I befinder jer. Få fat på et kort og find Vordingborg og siden Nyborg. Er der en særlig grund til, at kongerne var i disse byer? 3

4 2. Roller: En af jer er nu en støvet historielærer, der skal prøve at gøre et historisk emne spændende for unge elever. Løs nedenstående opgave i fællesskab, vælg en af jer som lærer og dramatiser en undervisning i dette. Hvordan formidles det på en sjov og interessant måde? I middelalderen rejste man ikke sådan lige rundt i hele verden og hørte ikke meget om, hvad der foregik andre steder. Men alligevel skete mange af de samme ting forskellige steder i verden, på samme tid. Undersøg og beskriv, hvilken sammenhæng der er mellem Magna Carta, Bill of Rights, Jyske Lov og Klippings håndfæstning. Har Jyske Lov og håndfæstningen noget med det danske demokrati at gøre? : 1. Magna Carta var et dokument, som talte kongens sag? 2. Magna Carta var et dokument, som var med til at lægge grunden for det engelske parlament? 3. Jyske Lov blev givet af Erik Klipping? 4. Jyske Lov fratog herskeren ansvaret over for folket? John Locke John Locke ( ) John Locke var englænder og præget af oplysningstidens tendenser. Han har som filosof haft stor betydning for senere politisk og demokratisk tænkning, herunder for fremtidige grundlove og for politisk filosofi. Han interesserede sig meget for erkendelsesteori og mente bl.a., at menneskets sind fra fødslen var som en tom tavle. (tabula rasa) John Locke var af den overbevisning, at samfundet er frit og frivilligt, at mennesket derfor ikke er født som medlem af en kirke eller en religion. Han argumenterede for, at mennesket grundlæggende har ret til at handle frit. Han skrev bøger, han agiterede og blandede sig i samfundsdebatten, også selvom mange slet ikke var enige med ham. Læs mere i kap. 8 i Demokratikanoen. 4

5 Opgaver og roller: Nyheds- og reportagejournalistik kan vise sig afgørende for demokratiet. I skal på jeres rejse arbejde som en redaktion på et magasin, som formidler væsentligt stof om politik og demokrati. 1. Find flere informationer om John Locke og lav fx en wiki om John Locke. Følg vejledningen og bliv klogere på, hvad en wiki er: I kan også løse opgaven ved at lave en lille informationsfolder, eller en artikel om Locke, hans liv og arbejde. Og hans betydning for demokratiet og andre filosoffer. Beskriv bl.a. Lockes grundsynspunkter. Find og giv eksempler på, hvordan man kan se, at Lockes tanker og værker har haft en stor betydning for det moderne demokrati. 1. John Lockes mente, at gud alene bestemte og herefter var det menneskene? 2. John Lockes tanker nåede aldrig at inspirere andre filosoffer eller politiske tænkere, bl.a. fordi, han aldrig udgav noget på skrift? 3. Locke var kendt for at være meget tolerant for sin tid, men han tolererede ikke fuldt ud katolikker og ateister? Oplysningstiden Oplysningstiden Ca Oplysningstiden var en farverig og broget periode i Europas historie. Tanker om en ny fordeling af magten og et nyt politisk system banede vejen til en formulering af demokrati. Folk begyndte at kræve rettigheder og del i magten. Det blev derfor vanskeligt for de enevældige og egenrådige konger og regenter at fastholde deres position. Tiden er præget af diskussioner mellem religion og videnskab, mellem menneske og fornuft osv. Filosoffer berigede verden med deres forestillinger og store tanker om fornuft, frihed og 5

6 tolerance og videnskaben supplerede med et nyt verdensbillede, som bl.a. gjorde op med det traditionelle gudsbillede. Læs mere i demokratikanoen, kap. 9, 10 og 1. Opgave og roller: Undersøg først begrebet oplysning. Hvad betyder ordet egentlig? Timetravel: (brug mobil, ipad og/eller pc) Gå i arkiverne og bliv klogere på oplysningstidens store tænkere, politikere og videnskabsfolk. Vælg to væsentlige personer fra oplysningstidens Europa og Danmark, som, I mener, andre burde kende mere til. Forestil jer, at I er landet i oplysningstiden. Lav et kort interview med de to. Det skal bl.a. handle om demokratiske tanker og processer i Danmark og Europa. Hvad vil I spørge personerne om? Hvad kunne have være vigtigt for borgere at vide på det tidspunkt? Formuler spørgsmålene og lav interviewet. Optag det som lydfil eller som film, så det kan afspilles for resten af klassen. 1. Samfundsforskeren, Charles de Montesquieu, betragtede demokratiet som den eneste rigtige styreform? 2. Filosoffen, Jean-Jacques Rousseau, peger på en række demokratiske spilleregler, som kunne gælde for borgerne? 3. Oplysningsfilosofferne håbede på, at oplysning ville frigøre menneskeheden fra gamle fordomme og overtro? Statsborgerskab og medborgerskab Statsborgerskab og medborgerskab Danmark er ikke revolutionernes højborg, men i 1776 skete der alligevel en form for revolution, som fik betydning for folk i det danske rige. Det skete med Forordningen om Indføds-Retten. For første gang taler man om statens borgere, og det var nyt. Formålet var 6

7 bl.a. at holde bedre sammen på riget, som dengang også omfattede Norge og Holsten og forene holstenere, nordmænd og danskere i et borgerfællesskab. Et andet ord, som herefter sneg sig ind i danskernes bevidsthed var ordet; Medborgerskab. I kølvandet på alt dette fulgte senere en ny forordning, som ophævede stavnsbåndet og frigjorde bønderne fra godsejerne. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 13. Opgaver og roller: 1. Undersøg: Hvad er statsborgerskab? Hvad er indfødsret? og Hvordan kan jeg blive dansk statsborger? Tjek: Roller: I kan være studerende, flygtning, au-pair, turist, praktikant, m.v. I kommer alle fra et forskelligt land i verden og søger et form for ophold i Danmark. Lad jer guide gennem og prøv at finde ud af, hvordan I ansøger om indrejse og ophold i Danmark, og hvilke krav der stilles? Er der fx forskel på, hvordan I ansøger, og om I skal ansøge? Spiller det en rolle, hvorfra i verden I kommer? Og hvad der er årsagen til jeres ansøgning? 2. Hvad er medborgerskab? Medborgerskab handler grundlæggende om, at alle borgere er fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af samfundsfællesskabet. Medborgerskab kan vurderes ud fra tre dimensioner: Rettigheder og pligter: Er alle borgere omfattet af de samme grundlæggende rettigheder og pligter? Deltagelse: Deltager borgerne i samfundslivet i bred forstand? Identitet og tilhørsforhold: Føler borgerne sig som en del af fællesskabet? Hvad betyder det helt konkret? Og gælder det for jer? Diskuter. Kilde: A01E3E0FCCD3/0/medborgerskab_i_danmark_2011.pdf 1. Der blev indført demokrati I Danmark i slutningen af 1700-tallet? 2. Tyge Rothe brød sig meget lidt om indfødsretten? 7

8 3. Den nye status som statsborger hænger sammen med fremvæksten af en ny identitet som medborger? Trykkefrihed og samfundsdebat Trykkefrihed og samfundsdebat I visse dele af verden kæmper folk endnu den dag i dag for at kunne skrive og ytre sig frit. Pressen er ikke fri, men underlagt magthavernes censur, og det kan være med livet som indsats, at folk tør begynde en samfundsdebat. Også danskerne var tidligere underlagt streng censur. Der var ikke ytringsfrihed under enevælden. Oplysningstidens strømninger betød dog, at der gradvist blev indført langt friere forhold for folket i både Danmark og i andre dele af Europa. Og det gav fritænkere mulighed for at publicere deres ideer og få dem spredt til andre interesserede i verden. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 14. Opgaver og roller: Gennem Danmarks og Europas historie har folks demokratiske rettigheder, og med det også ytringsfriheden, flere gange været sat under pres. 1. Find og giv to-tre eksempler på tider, steder og situationer gennem Europas historie, hvor censuren har hersket i udstrakt grad. Hvorfor gjorde den det? Og hvad kunne der ske, hvis folk ikke rettede sig efter censuren? 2. Giv konkrete eksempler på, hvad trykke- og ytringsfriheden havde af betydning for både magthavere og almindelige borgere i og omkring oplysningstiden. Hvilken rolle spillede trykkefriheden for udviklingen af demokratiet? Planlæg en kampagne: På jeres rejse er I stødt på flere ting, som har undret jer i forhold til det samfund, I lever i. I vil gerne begynde en samfundsdebat for at gøre andre opmærksom på en problemstilling og for at påvirke beslutningstagere, til at gøre noget ved problemet. Men hvordan er det nu, man gør det? Bliv enige om en samfundsmæssig problemstilling. Det kan være mangel på aktivitetsmuligheder i jeres lokalområde. På nedslidte skole- og idrætsfaciliteter, på muligheder for at blive hørt i lokalpolitik osv. Planlæg en kampagne og få jeres budskab spredt bedst og mest muligt. Bliv fx inspireret til hvordan, via disse link: 8

9 1. Johan Frederik Struensee var med til at sørge for, at der blev indført forbud mod at anvende tortur, afskaffelse af censur og trykkefrihed? 2. Trykkefriheden skabte hurtigt en række organiserede partier? 3. Kronprins Frederik (Frederik d. VI) syntes, at pressefriheden skulle indskrænkes? N. F. S. Grundtvig N. F. S. Grundtvig ( ) Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave. ( Uddrag: Er lyset for de lærde blot N.F.S. Grundtvig, 1839) Der er skrevet og fortalt uendeligt meget om Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Og han var selv en yderst produktiv forfatter. Grundtvig var bl.a. teolog og salmeforfatter og afgørende for dannelsen af højskole- og friskolebevægelsen i Danmark. Oplysning og frihed til folket var centrale temaer for Grundtvig, hvilket han kæmpede for gennem hele sit politiske virke. Til at begynde med, var han dog hverken stemmeberettiget eller valgbar, da han ikke ejede ejendomme. Omkring 1835 var valgretten stadig ikke fri og almindelig for alle. Grundtvig agiterede ivrigt for at gøre op med den sorte skole og ønskede at skabe en skole for folket, en skole for livet. Han var som medlem af rigsforsamlingen med til at give Danmark Grundloven og spiller derfor en vigtig rolle i dansk historie og politik. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 16. Opgaver og roller: I er virkelig kommet langt på rejsen og nærmer jer tiden for et mere moderne demokrati. Men for at kunne begribe betydningen af dette, i forhold til det demokrati vi har nu, må I stoppe op og dykke ned i teksterne. Research er vejen frem 9

10 Research: Roller: 1. Med udgangspunkt i kap. 16 og 19 i Demokratikanoen, skal I skriftligt give eksempler på forskelle og ligheder mellem N.F. S. Grundtvig og geniet John Stuart Mills politiske og filosofiske synspunkter. Og de to herrers betydning for demokratiets historie. 2. I kan vælge mellem flg. politiske overskrifter og forfatte en tale (max 3 minutters varighed). Talen skal senere holdes for resten af klassen, som må kommentere på den. Overskrifter: Fri religion Frit valg af skole Afskaffelse af værnepligt Afskaffelse af slaveri og børnearbejde Det repræsentative demokrati eller det direkte demokrati I kan selv bestemme, om I vil være for eller imod, men der stilles krav om at kunne argumentere for synspunkter og holdninger. Personlig frihed betød ikke så meget for Grundtvig, som talte for at indskrænke valgretten? Grundtvig var imod enevælde? Alexis de Tocqueville syntes fattige skulle have ret til socialhjælp? De rådgivende stænderforsamlinger De rådgivende stænderforsamlinger ( ) Der havde været revolution og politisk uro i Frankrig i Uroen smittede af på resten af Europa, hvis magthavere ønskede mere ro. Danmark var stadig et enevælde, men situationen i Frankrig betød en interesse i at give folket mere indflydelse for at sikre fred. Også i resten af Europa var det tendensen, at borgerne blev givet en form for magt i samfundet. I Danmark skete det efter preussisk forbillede. De rådgivende danske stænderforsamlinger blev oprettet 28. maj 1831 og 15. maj De var rådgivende for kongemagten og havde 10

11 ikke selv mandat til at udskrive love, men de var et vigtigt skridt på vej til udviklingen af et demokrati og til begyndelsen af en helt ny styreform. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 17. Opgave og roller: 1. Find først ud af, hvem der kunne være med i disse stænderforsamlinger. 2. Beskriv kort stænderforsamlingernes opgave og deres betydning for den politiske udvikling i Danmark. 3. Bliv klogere på julirevolutionen i Frankrig i Hvad handlede den om? Lav en PowerPoint præsentation, som på enkel og letforståelig måde fortæller om revolutionen. 1. Debatterne i stænderforsamlingerne foregik i fuld offentlighed, så folket kunne følge med? 2. De danske stænderforsamlinger var faktisk indflydelsesrige og banede vejen til afskaffelse af enevælden i Danmark? 3. De rådgivende stænderforsamlinger bestod af borgere fra alle sociale lag i samfundet? Grundloven Grundloven ( ) Danmarks Riges Grundlov, af 5. Juni Dagen fejres i Danmark, fordi danskerne den dag fik den første demokratiske grundlov. Den markeres ved grundlovsmøder, hvor bl.a. politikere tager rundt i riget og holder grundlovstaler. Den kaldes Grundlovsdag. Dannebrog sendes til top, vi synger og husker hinanden på, at vi har en lov, som står over alle andre love, og som derfor er grunden, hvorpå nye love skal bygges. Grundloven blev nedskrevet i en stor tyk og smukt dekoreret bog, som ligger i et glasmontre på Christiansborg. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 20. Opgaver og roller: Danmark er ikke det eneste land i verden, som kan fejre en grundlovsdag eller en forfatningsdag. 1. Undersøg andre landes grundlove/forfatninger. Vælg 2-3 af dem ud og sæt lup på dele af teksten. Kan I finde ligheder og forskelle? Hvilke? Og hvad fortæller det om udviklingen af demokratiet i verden? Har vi lånt og hugget gode ideer af hinanden i forhold til ordlyden i grundlove og forfatninger? Giv eksempler. 11

12 2. Forestil jer dette scenarie: Frederik d. 7. Kongen af Danmark, bøjede sig over det fint udsmykkede bord. Det var den 5. Juni Kongen tog pennen op af blækhuset, lod den dryppe af og skulle netop til at sætte sin underskrift på Danmarks første grundlov, da der hørtes bulder og råb på trappen. Døren til salen blev brudt op og til forsamlingens store forskrækkelse, strømmede adelsfolk, godsejere, kirkens øverste mænd og en bevæbnet milits ind i rummet. -Vi erklærer hermed Danmark i undtagelsestilstand, råbte en arrig rødmosset godsejer fra Silkeborg. Vi ønsker at bevare vores monarki, som det er. Vi kræver vores magt og ønsker ikke Slesvig indlemmet i vort danske rige. Til helvede med Grundloven Hvordan mon det var gået demokratiet i Danmark, hvis dette havde været virkeligheden? Skriv en kort novelle, hvor I forestiller jer at være et ungt menneske i et land uden demokrati og grundlovsikrede rettigheder. Beskriv hvordan livet vil være uden at kunne ytre sig frit, vælge frit og leve frit. 1. Grundlovens styrke er, at den ikke er blevet ændret siden 1849? 2. Grundloven er en række frihedsrettigheder? 3. Med Grundloven i 1849 kunne nu også kvinder stemme? Bevægelser Bevægelser (ca ) Det er kendetegnende for denne periode, at folk finder sammen i bevægelser. Det skyldes en kombination af mange ting. Industrialisering og urbanisering, generel udvikling af skole- og uddannelsesområdet, større fokus på individet osv. Med flere rettigheder og større frihed fulgte bedre muligheder og måske også større lyst til at være med i samfunds- og åndslivet. I de følgende kapitler i Demokratikanoen beskrives fem bevægelser, som hver for sig kom til at sætte et markant præg på udviklingen af det danske og europæiske samfund. Fælles for bevægelserne er nemlig, at de er udtryk for de nye ideer og tanker, som gennemstrømmede Europa. De satte gang i udviklingen af samfundene og i demokratiske processer, men startede også nye uoverensstemmelser og kampe. Med mere frihed og ret til at vælge, fulgte også et større ansvar. Læs mere i Demokratikanoen, kap

13 25 Opgaver og roller: Få styr på bevægelsen og skab overblik: Lav jeres eget digitale skema, som eksemplet herunder, og udfyld med information og viden, som I samler på nettet og i Demokratikanoen. I kan evt. udvide skemaet med plads til fotos, links til artikler og andet relevant stof, som giver et godt og hurtigt overblik. Den nationallibera le bevægelse Bonde- og højskolebevægels en Arbejderbevægelse n Den kulturradika le bevægelse Kvindebevægels en Tid Beskrivels e Vigtige personer Historier Roller: Kvindebevægelsen er i denne sammenhæng ganske særlig og adskiller sig fra de andre bevægelser ved udelukkende at handle om et køn. Kvinder må mange steder i verden stadig kæmpe for at kunne tage del i de samme ting som mændene. Hvorvidt, der er opnået fuld ligestilling mellem kønnene i Danmark og i andre europæiske lande, kan i høj grad diskuteres. Med inspiration i disse links herunder, skal I lave en modbevægelse under mottoet: Kvinde, kend din plads Se fx: Brug gerne humor og satire til at komme ud med jeres budskab. Planlæg en happening, som kan demonstrere jeres holdninger. PS: Denne aktivitet kan laves af hele klassen samlet. 13

14 1. Grundtvigianerne mente, modsat de nationalliberale, at friheden kunne sikres af folket selv og ikke af staten? 2. Der blev oprettet mange højskoler efter nederlaget til tyskerne i 1864 og de fleste med grundlag i Grundtvigs tanker? 3. Den første fagforening i Danmark blev oprettet d. 1. september 1898? 4. De strejkende arbejdere tabte slaget på Fælleden den 5. maj 1872, men arbejderbevægelsen blev alligevel stærkere og stærkere i tiden derefter? 5. Forfatteren Georg Brandes var aldeles tilfreds med demokratiet og kaldte sig selv for den store demokrat? Systemskiftet Systemskiftet 1901 I slutningen af 1800-tallet foregik der i mange år en såkaldt forfatningskamp i Danmark. Partiet Venstre var blevet dannet, mest i protest mod Højre, godsejere og embedsmandsvældet, som ikke ønskede parlamentarisme. Og for hvem, det i 1866 var lykkes at indsnævre Grundloven. Venstre kæmpede for det parlamentariske princip. Kongen havde dengang magt til at udnævne den siddende regering, og han udnævnte hele tiden højreregeringer, uanset om den havde flertal i folketinget eller ej. Venstre havde flertallet, men ikke regeringsmagten og det kom til mange genstridige konflikter mellem Højre og Venstre. Med systemskiftet i 1901 blæste helt nye vinde dog ind over Danmark. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 26. Opgaver og roller: Ordskvalder: 1. Pacifisme, forfatningskamp, parlamentarisk princip, progressive, provisoriske love, koalition Hvad betyder disse ord/begreber? Sæt dem i et skema og giv en kort forklaring til hvert ord. 2. Læs teksten nederst på side 65 i Demokratikanoen. Viggo Hørup s tale i Højby på Fyn Oversæt teksten til moderne dansk. Lav derefter en fortolkning af teksten. Sofavælger, eller hvad vælger du? Forfatningskampen handlede naturligvis om politiske holdninger, men var også en magtkamp mellem mænd og partier. Der var stor forskel på Venstre og Højre-politik, og derfor var det også politisk og samfundsmæssigt afgørende, hvem der fik regeringsmagten. Diskuter, om det 14

15 i dag er let eller svært at adskille de politiske partier fra hinanden? Og hvilken rolle det spiller, om vi bruger vores stemmeret ved valgene eller ej? Hvis vi alle var sofavælgere, så kan vi jo lige så godt skyde til måls efter vores politikere. Den, der rammes flest gange, er valgt. Vælg et partimedlem fra hvert parti i folketinget, skriv deres navn på hver deres papstykke, eller tegn et portræt af dem. I må hver have 5 elastikbånd. I kan skiftes til at affyre et elastikbånd. Hvem bliver statsminister? Hvem bliver vicestatsminister? Se hvem der sidder i folketinget og meget andet her: Hvad vil det betyde for demokratiet, hvis det var sådan valget foregik? 1. Systemskiftet førte til en helt ny form for politik i Danmark og betød også noget for kunsten og kulturen? 2. Venstre blev et parti for både bønder og for de progressive i byerne? 3. Venstre blev et parti for bønder og godsejere? Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ( ) Europarådet blev oprettet i Det er fire år efter afslutningen på 2. Verdenskrig, som ikke alene havde kostet mange menneskeliv og ødelagte byer, men også kostet samarbejdspartnere, venskaber og tillidsforhold. Der var et enormt behov for at etablere nye sammenhænge og relationer mellem folk og lande. Sårene skulle slikkes, men mange ønskede samtidig at komme videre og langt væk fra krigens mørke. Europa skulle rejse sig og demokratiet sikres. Europarådets første og primære opgave var derfor at skabe mulighed for et samarbejde om demokratiet mellem de enkelte lande, med respekt for de enkelte landes tradition og historie. Den europæiske menneskerettighedskonvention var en del af dette arbejde. Læs mere i Demokratikanoen, kap. 31. Opgaver og roller: 15

16 I er nu en moderne nyhedsredaktion og skal lave et nyhedsindslag på TV om Europarådet (Council of Europe). Det skal handle om Human Rights eller Democracy. Tjek linket herunder og kig fx under Topics. Siden er på engelsk. NB! I kan også finde relevante netsider på dansk, som kan hjælpe jer. Inden I går videre med opgaven, kan I lade jer inspirere af dette program, som på 20 min. giver en underholdende lektion i, hvordan man kan lave nyheder: 1. Danmark tiltrådte aldrig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? 2. Til menneskerettighedskonventionen blev der knyttet to institutioner: Borgerrettighedskommissionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? 3. Europarådet holder til i Frankrig? Europatraktaterne Europatraktaterne ( ) Oprettelsen af Europarådet var udtryk for ønsket om et europæisk fællesskab og samarbejde, herunder at sikre freden i Europa. Rådet var et vigtigt skridt på vejen til et mere forpligtende europæisk fællesskab. EF blev en realitet i 1957, kaldet Romtraktaten. Siden fulgte flere traktater, hvis formål det var at styrke samhandel, kommunikation og formulere en lang række aftaler mellem landene i Europa. Europa skulle stå stærkere økonomisk og politisk, ikke mindst i forhold til USA og landene i Østen. EF udviklede sig og Den Europæiske Union, EU, blev oprettet med Maastricht-traktaten i Visse lande i Europa stadig står uden for EU, blandt andet Norge, og spørgsmål om demokrati og medborgerskab er stadig højaktuelle. Er vi med EU kommet nærmere et eksemplarisk og fuldendt demokrati? Eller vil demokratiet, som vi kender det i dag, antage helt nye former? Læs mere i Demokratikanoen, kap. 35. Opgaver og roller: Evaluering: Med udgangspunkt i dokumentaren Ung i Demokratiet og i den viden og erfaring I nu har 16

17 om demokrati, skal I eksperimentere med to medieopgaver, inden I kan afslutte jeres rejse. Både de trykte og de elektroniske medier er vigtige for demokratiet, men kan de også være en hindring? Interview: Forbered et interview med en politiker, fx en lokalpolitiker. Lad jer inspirere af ordene; demokrati, medbestemmelse, rettigheder, pligter, frihed, valgret, stemmeret, indfødsret, love. Hvad kunne I godt tænke jer at spørge en politiker om? Formuler 4 5 klare spørgsmål. Gå på nettet, tjek kommunens hjemmeside og find en politiker i jeres område, som I vil skrive eller ringe til. HUSK, at præsentere jer og fortæl, hvor I kommer fra, og årsagen til jeres henvendelse. På baggrund af interviewet, skriver I en artikel til en avis. Bliv klogere på avisens genre, skriveteknik m.v. her: d=35b7c617e7bbfc1cc12570a00049effc Opgaven kan også løses ved at lave interview med eks-politiker eller en, som er meget politisk aktiv. I kan bruge mobiltelefoner eller videokameraer. Det vigtige er, at I kan vise produktionen til resten af klassen. Lav voxpop: Forbered voxpop med andre unge. Det kan være unge på jeres skole, i ungdomsklubben, venner, i idrætsforeningen eller lign. En voxpop er en række spørgsmål, som stilles til forskellige personer for at give et hurtigt fingerpeg om, hvad folk synes og mener om en sag. Personerne stilles de samme spørgsmål. Og der ligges op til korte svar. Snak om, hvad I gerne vil høre unges holdning til. Det kan handle om forhold i jeres lokalområde, eller nationale forhold, EU eller verden. Formuler ca. 4 spørgsmål. Optag voxpop på mobiltelefon eller videokamera. Klip dem sammen, så det bliver til en lille film, som kan vises til resten af klassen. 1. Samarbejdet i EU skal bygge på europæiske værdier og udgøre grundlaget for en europæisk fællesskabsfølelse? 2. Man kan ikke være et europæisk land, hvis man ikke er medlem af EU? 3. Det diskuteres, om EU er en gevinst for demokratiet eller ej? Ung i Demokratiet Arbejdsspørgsmål til dokumentaren Varighed: 17

18 Kort beskrivelse: I filmen præsenteres fem unge, som på hver deres måde er aktive og deltagende i demokratiet. Ikke fordi nogen har tvunget dem til det, men simpelthen fordi de ikke kan lade være. Da filmen skulle laves, var der netop udskrevet valg i Danmark. I filmen følger vi tre unge danske politisk aktive, Nikolai (KU), Camilla (DSU) og Carl (SFU), og deres kamp for at vinde valget. I Oslo bor Ingebrikt, som både er studerende, aktiv i KrFU og i den internationale ungdomsorganisation, Changemakers. Lidt uden for Helsingborg bor Sophie. Hun går i 9. kl. Men når hun ikke er i skole, holder hun bl.a. til i Dunkers Kulturhus i Helsingborg, hvor hun sammen med de andre Kulturpiloter arrangerer events, udstillinger og koncerter for og med andre unge. Filmen indeholder desuden en række voxpops med unge om demokrati, medindflydelse og valgretsalder. Dokumentaren behandler overordnet fire temaer/spørgsmål: 1. Hvad er demokrati? 2. Hvordan inddrages unge i demokratiet, og hvordan kan de inddrages? 3. Hvad med demokratiet i andre dele af verden? 4. Ønsker for demokratiet i fremtiden? Arbejdsform Se først hele dokumentaren igennem for at danne jer et overblik over indholdet. Læs spørgsmålene og gå filmen langsomt igennem igen for at finde svar og information. Svar på spørgsmålene og løs opgaverne. I kan arbejde med opgaverne alene, eller i mindre grupper. For at løse opgaverne, skal I bruge en computer med netadgang. 1. del: Hvad er demokrati? Hvad siger de unge i filmen om demokrati? Giv eksempler. (skriv dem ned, og/eller diskuter det i grupper) Prøv at definere demokrati med egne ord, så I virkelig kan forstå, hvad det er for jer. (Lav noter) Hvordan står det til med demokratiet i andre lande i verden? Giv eksempler på steder/lande, som har, eller som ikke har demokrati. Find evt. helt konkrete historier fra avisernes udlandsstof. Bagefter beskriver I kort, hvad demokrati betyder for jer. Gå sammen to og to og sæt jer over for hinanden. Brug ca. 5 min. på at forklare hinanden hvad demokrati er, og hvilken betydning demokrati har for jer. (I kan evt. bytte partnere undervejs) 2. del: Har du medindflydelse? 18

19 Oplever de unge i filmen, at de har medindflydelse, og at de inddrages i demokratiet? Uddyb og begrund svaret. Giv eksempler på, hvordan de unge i filmen gør brug af deres demokratiske rettigheder og pligter, herunder deres ytringsfrihed. Hvordan kunne I tænke jer at gøre opmærksom på jeres holdninger? Noter jeres svar. Direkte demokrati eller repræsentativt demokrati? Hvad mener de unge i filmen om det? Og hvad mener I? Begrund jeres svar. Sofavælgere...Hvad er det for nogen? Hvad siger Camilla om emnet sofavælgere? Sammenlign systemskiftet i 1901 med valget i Danmark, Er der ligheder/forskelle. Hvilke? 3. del: Valgretsalder Fælles i klassen Hør, hvad de unge i filmen mener om valgretsalder og forbered så en paneldebat i klassen på baggrund af tre forslag: a) Valgretsalderen skal være 18 år og ens for alle unge i EU. b) Valgretsalderen skal være 18 år for unge i Danmark. c) Valgretsalderen skal være 16 år for alle unge i Danmark. d) Valgretsalderen skal være 20 år for alle unge i Danmark Klassen deles i fire grupper, som hver især skal støtte et af de fire forslag. Vælg en elev fra hver gruppe, som skal stå for at argumentere for et af forslagene. Resten af klassen skal debattere forslagene og må komme med deres kommentarer til oplæggene. Underviseren er ordstyrer. Undervisningsvejledning Kære underviser er en webside med et interaktivt indhold om unge i demokratiet og om demokratiets historie i Danmark og i Europa. Det består af en kortere dokumentar, samt en webquest. Hvad er demokrati? Hvordan inddrages unge konkret i demokratiet? Og er det vigtigt, at unge deltager i demokratiet? Først kan spørgsmålene synes enkle, men bag dem ligger en lang historie, som for unge kan synes indviklet og måske lidt kedelig. Historien om demokratiet er dog langt fra nogen tørvetriller. Den er fyldt med vold, mord, magtbegær og undertrykkelse, helte og skurke, krig og kærlighed. Lige hvad der skal til for at skabe et virkeligt drama. Det er historien om folkets vilje og vej til at kunne forstå sig selv som medborger, med rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Hensigten med dette materiale er primært at give unge viden om demokratiets historie, og vise forskellige veje til at kunne deltage i demokratiet på deres egne præmisser. De unge brugere skal selv tage aktivt del i læringen, og vil være undersøgende, eksperimenterende og 19

20 legende i arbejdet med at begribe demokrati og deres egen rolle i demokratiet. Materialet kan anvendes i kl. og ved ungdomsuddannelserne og er særligt tilrettelagt for fagene historie, samfundsfag og dansk. Det kan desuden anvendes tværfagligt i emne/temauger og projektorienteret, med inddragelse af norsk, svensk og engelsk. God fornøjelse Indhold: Websiden indeholder en kortere dokumentar med og om unge i demokratiet samt en webquest i demokratiets historie, med tidslinje, opgaver, aktiviteter og quizzer. Eleverne inviteres med på en guidet rejse i demokratiets historie. Rejsen indledes af en dokumentar, som på en virkelighedsnær og humoristisk måde giver et nutidsbillede af unge i demokratiet. Herefter sendes eleverne på en webquest, tilbage i tiden, for at lede efter historien og grundlaget for det moderne demokrati. Når de vender hjem igen, kan de bruge deres nye viden og erfaring til at reflektere over demokratiet i forhold til deres eget liv. På den måde er hele programmet bygget over konstruktionen; Hjem Ude Hjem, som det kendes fra Robinsonader. Hvert undervisningsforløb bør afsluttes med en opsamling, hvor spørgsmål afklares, og hvor man som underviser får en fornemmelse af, hvor langt eleverne er kommet i webquesten. Det er nødvendigt i forhold til de opgaver, som kræver, at hele klassen samles. Dokumentaren Unge i Demokrati : Varighed: I menufeltet Dokumentar findes en kort beskrivelse af filmen, samt opgaver til filmen. Webquest: Om demokratiets historie i Danmark og Europa : Webquesten er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt, eksperimenterende og undersøgende, bl.a. ved at skulle leve sig ind i roller og i andre tider/epoker. Den tager udgangspunkt i og forholder sig konkret til Undervisningsministeriets Demokratikanon ved at dykke ned i udvalgte kapitler/emner, som eleverne skal arbejde særligt med. Det anbefales, at eleverne også får læst de øvrige kapitler i bogen, eller på anden vis beskæftiger sig med emnerne. Det vil fremme overblik og indblik i den historiske dimension. Webquesten består af flg. dele: Tidslinje: De røde markeringer henviser til opgavesider i webquesten. De blå markeringer 20

21 henviser til øvrige kapitler i Demokratikanoen. Opgaver og roller: Indeholder en kort beskrivelse af emnet, beskrivelse af opgaven og beskrivelse af arbejdsmetode og div. links. zer: zen skal ses som en slags opsamling på faktuel viden og sikre en vis forståelse for det læste. Eleverne skal markere hvilke udsagn/svar, der er rigtige. Der kan godt være flere rigtige udsagn i hver quiz. Hvorfor undervise i demokrati? Verden er af lave. Hvis vi skal tage avisernes og nyhedsudsendelsernes overskrifter for pålydende, så kan verden være et farligt og kompliceret sted at opholde sig. Mediernes rolle som videndelere og meningsdannere er væsentlig, også for unge i deres bestræbelser på at være aktive og deltagende medborgere. De skulle gerne bevare modet og lysten til at deltage i samfundslivet og fortsat være med til at udvikle demokratiet. Samtidig med den stadigt voksende strøm af nyheder, vokser også behovet for redskaber til at kunne begribe den verden, vi lever i og er en del af. Undervisning i demokrati ved dette materiale giver indsigt i historiske og samfundsmæssige sammenhænge og problemstillinger, men også indsigt i egne handlemuligheder. For at fremme forståelse og indsigt i demokrati, er det vigtigt, at undervisningens indhold retter sig direkte til målgruppen og er i øjenhøjde med målgruppen. Derfor er dette materiale produceret med fokus på de unge selv, deres holdninger og syn på demokrati, og på deres måder at være aktive i demokratiet. Det er et materiale for, med og af unge borgere i Europa. Formålet med undervisningen i historie i skolen, uddrag: - At udvikle elevernes kronologiske overblik og styrke deres viden og forståelse af historiske sammenhænge. - At give eleverne indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder.. Alt om historie på emu.dk: Fælles Mål, historie, faghæfte 4: Historie Formålet med undervisningen i samfundsfag i skolen, uddrag: - At eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens 21

22 formålsbestemmelse. - At eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Om samfundsfag på emu.dk: Krav til udstyr: I skal bruge: Computere med netadgang. Gerne bærbare pc er Mobiltelefoner med kamera/videokamera Evt. ipads Tekniske krav: Der er ikke specifikke tekniske krav, så længe I har adgang til opdaterede computere. Er der programmer, som I mangler, vil der typisk dukke en brugerinformation op på skærmen. Følg den, eller få fat på jeres it-supporter. zer facitliste:

23

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere