Lønnet husarbejde udgør i dag den største

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønnet husarbejde udgør i dag den største"

Transkript

1 98 ARBEJDS- TAGER ELLER FAMILIE- MEDLEM? Om relationer mellem ukrainske husarbejdere og deres arbejdsgivere i Bologna Af Karina Dalgas Når husarbejdere lever med deres arbejdsgivere, som var de i familie med hinanden, så flyder arbejdstid og fritid sammen, og en øget ubetalt arbejdsmængde risikerer at vokse frem. Samtidigt kan de familielignende bånd bidrage til migrantens økonomiske sikkerhed og sociale mobilitet en mulighed, der især gælder for vedligeholdte relationer til tidligere arbejdsgivere. Lønnet husarbejde udgør i dag den største arbejdssektor for kvindelig migration på verdensplan. 1 I Sydeuropa er professionelt husarbejde en udbredt arbejdsform, og ifølge analyseinstituttet Censis udgjorde migranter i ,6 % af Italiens ca husarbejdere. 2 Den italienske betegnelse for husarbejder Collaboratrice familiare (colf), kan på dansk oversættes direkte til familiemedhjælperinde. Den mest brugte term på dansk er ordet hushjælp, men da det ord slører, at der er tale om et reelt arbejde, har jeg valgt at bruge det ældre danske ord husarbejder. Det er nemlig et generelt problem for professionelle husarbejdere, at deres arbejde ikke anerkendes som rigtigt arbejde. De husholdningsmæssige arbejdsopgaver, som husarbejdere udfører, er traditionelt blevet udført gratis af især kvinder indenfor rammerne af deres egne familier. Samtidigt foregår husarbejdet i arbejdsgivernes privatsfære og typisk indebærer det, at husarbejderen drager omsorg for et ældre menneske, et lille barn eller en person med særlige handikap, hvilket kræver husarbejderens personlige engagement. Disse aspekter ved arbejdet bidrager til, at relationer mellem husarbejdere og deres arbejdsgivere ofte får en personlig eller ligefrem familielignende karakter. På baggrund af mit feltarbejde blandt ukrainske husarbejdere i den norditalienske by Bologna er denne artikels omdrejningspunkt familielignende relationer mellem husarbejdere og medlemmer af deres arbejdsgiverfamilier. Forskning blandt husarbejdere viser, at når en husarbejder bliver betragtet som et medlem af den familie vedkommende arbejder for, så har det som regel en negativ virkning på husarbejderens løn- og arbejdsvilkår. 3 Herved risikerer husarbejderen nemlig at påtage sig ekstra arbejdsopgaver, der bliver omdefineret til at være ubetalte familiære forpligtelser. Det har dog fået mindre opmærksomhed i husarbejdslitteraturen, at de relationer, som migranthusarbejdere skaber til deres nuværende og tidligere arbejdsgiverfamilier, kan udgøre vigtige

2 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 99 Hovedgaden i Kiev, Ukraines hovedstad, Flere af artiklens informanter var universitetsuddannede og tidligere ansatte på byens universiteter. Foto: Arbejdermuseet & ABA forbindelser i husarbejderens lokale sociale netværk. Med udgangspunkt i seks case-stories fra mit feltarbejde blandt ukrainske husarbejdsmigranter i den norditalienske by Bologna, søger artiklen at nuancere et entydigt negativt perspektiv på de nære arbejder-arbejdsgiverrelationer. Dette gøres ved at undersøge, hvordan disse relationer skaber både muligheder og begrænsninger for ukrainske husarbejderes bestræbelser på at forbedre deres egne og deres ukrainske familiemedlemmers livsbetingelser gennem et arbejdsophold i Italien. Sociale netværksforbindelser, udveksling og forbundethed Artiklen placerer sig i en debat omkring husarbejderes deltagelse i deres arbejdsgiverfamilier, som har fået central betydning i husarbejdslitteraturen. Dette gøres ved at fokusere på karakteren af konkrete sociale forbindelser, der indgår i de ukrainske husarbejdsmigranters netværk. Blandt ukrainske husarbejdere i Bologna kan man identificere flere typer af netværk, herunder sociale forbindelser til familiemedlemmer i Ukraine, deltagelse i især ukrain-

3 100 ske husarbejdernetværk, samt netværksforbindelser der udgøres af relationer mellem husarbejdere og medlemmer af nuværende og tidligere arbejdsgiverfamilier. Artiklen koncentrerer sig om husarbejdernes sociale forbindelser til deres arbejdsgivere, og disse relationer analyseres ved at inddrage begreberne udveksling og forbundethed. Forbundethedsbegrebet udspringer af nyere antropologisk slægtskabsteori, og er med ordet relatedness 4 blevet præsenteret af antropologen Janet Carsten i Interessen i de former for forbundethed, som karakteriserer sociale relationer, indebærer en åbenhed overfor, at det varierer kulturelt, hvordan mennesker definerer og praktiserer det at være i familie. Forbundethed skaber på denne baggrund et alternativt perspektiv på husarbejdere og deres arbejdsgiveres brug af familieanalogier. Begrebet forbundethed har ingen fast definition, og det temmelig løse forbundethedsbegreb krydses derfor med et mere håndfast fokus på udveksling for at opnå indsigter i de forventninger, forpligtelser og rettigheder, der på forskellig vis karakteriserer sociale relationer. Her benyttes antropologen Marshall Sahlins (1972) skelnen mellem den ugengældte negative reciprocitet, som fx tyveri; 6 balanceret reciprocitet, som fx bytte eller køb og salg; 7 og generaliseret reciprocitet, der henviser til den umiddelbart altruistiske gavegivning. 8 Endelig benyttes Sahlins begreb om pooling af ressourcer, hvilket kan betragtes som den udveksling der foregår i en økonomisk kollektivitet, som fx et hushold, hvor alle ideelt set bidrager til fællesskabet, og hvor fællesskabet ideelt set giver dets medlemmer, hvad de har behov for. 9 Artiklens struktur Artiklen kan deles op i tre dele, hvor den første del præsenterer det feltarbejde, der danner artiklens metodiske baggrund, og det felt af ukrainske husarbejdere, som feltarbejdet foregik iblandt. Fortællingen om husarbejderen Marinas ankomst til Italien tjener dels som læserens indtræden i forståelsen af de nære arbejder-arbejdsgiverrelationer, og dels som en synliggørelse af den usikkerhed det kan indebære at migrere alene. Artiklens anden del tager udgangspunkt i to fortællinger fra husarbejderne Vera og Irena. I analysen af de relationer, disse husarbejdere skabte til deres arbejdsgiverfamilier, tydeliggøres det, hvordan familierelationerne kan begrænse husarbejdernes økonomiske muligheder gennem dårligere løn- og arbejdsvilkår, samt hvordan disse familierelationer i sig selv kan ses som begrænsede. De muligheder, som familierelationerne giver husarbejderne belyses i artiklens sidste del. Historierne om Alina, Tatjana og Nadezjda viser, hvordan tre husarbejdere på forskellige måder drager nytte af de relationer, de skaber med deres arbejdsgivere. Herefter bringes analysens forbundethedsperspektiv yderligere i spil med et fokus på udveksling, der bidrager til at undersøge de familielignende relationers karakter. Som en del af artiklens teoretiske baggrund starter artiklen med en introduktion af indsigter fra husarbejdslitteraturen vedrørende den brugte familieanalogi i beskrivelser af relationer mellem husarbejdere og deres arbejdsgivere. En del af familien som tema i husarbejdslitteraturen Arbejdsgiveres og til dels husarbejderes beskrivelser af deres interne relation som et familieforhold er et tema, der har fået meget opmærksomhed i litteratur om husarbejde med empiri fra helt forskellige kulturelle sammenhænge, og denne forskning har synliggjort, hvilken betydning familieanalogierne har for magtforhold mellem husarbejder og arbejdsgiver. Som antropologen Rhacel Salazar Parreñas opsummerer: I litteraturen om husarbejde er der en konsensus om, at forestillingen om husarbejdere som en del af familien frembringer, forværrer og bevarer ulige magtrelationer mellem husarbejdere og deres arbejdsgivere. (KDs oversættelse). 10

4 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 101 Selve ansættelsen af en husarbejder styrker, ifølge antropologerne Roger Sanjek og Shellee Colen, en ulige magtbalance mellem arbejder og arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren får frigivet tid til selv at udføre højere lønnet arbejde gennem ansættelsen af en lavere lønnet arbejder, der udfører de husholdningsmæssige opgaver i arbejdsgiverens hjem. 11 Når Parreñas henviser til en konsensus om, at udtrykket en del af familien fremmer denne magtrelation, så skyldes det især, at de nære relationer åbner for en forringelse af husarbejderens løn- og arbejdsforhold. I en skelsættende analyse af relationer mellem husarbejdere i det amerikanske Boston og deres arbejdsgivere, skabte sociologen Judith Rollins (1985) indsigter i, hvordan disse kvinde til kvinde relationer indebar såvel økonomisk som følelsesmæssig udbytning af husarbejderne. Gennem sine observationer identificerede Rollins blandt andet en form for følelsesmæssig manipulation, der i praksis udmøntede sig i, at husarbejderne udførte ekstra arbejdsopgaver af kærlighed eller emotionel gæld. 12 Med udgangspunkt i interview med mexicanske husarbejdere i Denver fulgte sociologen Mary Romero i 1992 op på Rollins observationer. Hun argumenterede for, at husarbejderne kunne forbedre deres arbejdsvilkår ved at bestræbe sig på at skabe forretningsmæssige og mindre personlige relationer til deres arbejdsgivere. 13 Sidenhen er Romeros analyse blevet nuanceret af blandt andre sociologen Pierette Hondagneu-Sotelo, der på baggrund af hendes feltarbejde blandt latinamerikanske husarbejdere og deres arbejdsgivere i Los Angeles har vist, hvordan nære og personlige arbejder-arbejdsgiverrelationer kan forpligte arbejdsgiverne til at bekymre sig om deres ansatte. 14 Antropologisk feltarbejde blandt ukrainske husarbejdere i Bologna Artiklen bygger på 10 måneders specialefeltarbejde i 2005 og Feltarbejdet foregik i Bologna, og dets væsentligste metoder var deltagerobservation blandt ukrainske husarbejdere og 12 semistrukturerede kvalitative interview. To af disse interview var med den samme husarbejder, og et interview var med en arbejdsgiver. Blandt feltarbejdets metoder var også en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor 25 ukrainske husarbejdere deltog. Spørgeskemaundersøgelsen havde karakter af mindre interview, idet undersøgelsens deltagere svarede mundtligt på spørgsmålene, hvilket gav rum til kommentarer og mere uformelle samtaler. Hovedparten af feltarbejdet foregik i Bolognas største park Giardina Margharitha, hvor en stor del af den indre bys migranthusarbejdere opholder sig, når de har fri. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen opsøgte jeg blandt parkens besøgende, mens jeg fik adgang til de husarbejdere, som medvirkede i kvalitative interview, gennem spørgeskemaundersøgelsen og via metoden snowballing, 16 dvs. at en informant ledte mig videre til en anden informant, der igen kunne henvise mig til en hun kendte. Syv ukrainske husarbejdere deltog i feltarbejdet som undersøgelsens kerneinformanter. Fire af disse passede børn i alderen et til to år, og vi kunne mødes når husarbejderne tog børnene ud om formiddagen. De husarbejdere, der bor med deres arbejdsgiverfamilier i Bologna, har normalt to frie timer dagligt. Deltagerobservationen foregik også i disse frie timer, samt i løbet af weekenderne, når husarbejderne altså ikke var beskæftiget i ekstra job ud over deres faste stillinger. Under feltarbejdet arbejdede jeg en enkelt dag i stedet for en af mine kerneinformanter, hvilket efterfølgende gav mig mulighed for at besøge dette ene arbejdsgiverhjem af flere omgange, samt at udføre et interview med denne husarbejders arbejdsgiver. Husarbejderne Det er vanskeligt at angive hvor mange ukrainere, der beskæftiger sig med professionelt husarbejde i Italien, fordi en stor del af disse migranter ikke har opholdstilladelse, og derfor

5 102 ikke bliver registrerede. Antallet af registrerede ukrainere i Italien er dog steget fra i 2005 til i I Bologna kunne bystyret blot registrere to ukrainske medborgere i år 2000 et tal der i år 2009 var steget til 2542, heraf 2124 kvinder. 18 Ukrainske husarbejdere udgør den ældste nationale kategori af husarbejdere i støvlelandet. 19 Blandt de husarbejdere, der deltog i min undersøgelse var gennemsnitsalderen 47 år, og hele 88 % havde børn i Ukraine mens 41 % også havde efterladt børnebørn derhjemme. Disse husarbejdere bidrog løbende til deres familiemedlemmers daglige forbrug, bolig og uddannelse i Ukraine, men for halvdelen af de ti interviewede husarbejdere blev migrationen aktuel efter akutte økonomiske problemer; en kvinde fik fx sit hus ødelagt af jordskred, en anden havde et dødsfald i familien, som således mistede en indkomst. Generelt forklarede de husarbejdere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, at de var rejst til Italien pga. af lave lønninger, der ikke kunne dække deres behov i Ukraine behov som fx at være i stand til at betale sine børns videregående uddannelse. Husarbejderen Alina forklarede: Jeg er flyttet, fordi der er en meget lille løn i Ukraine 50 euro om måneden. Jeg kan ikke leve for det med min familie... Nu studerer min datter, og jeg betaler 1000 euro om året for det. Hvordan skal jeg så kunne leve?... Tøj, ting, som vi har behov for, koster meget i Ukraine. Jeg kan lide mit arbejde. Jeg har studeret i fire år, senere musikskole i fem-seks år, derefter endnu fire år. Jeg er som en professor, men undskyld, hvis de ikke betaler, så kan jeg ikke leve. Jeg er her som alle de andre der er mange doktorer, læger og lærere her, fordi det arbejde giver en lille løn i Ukraine. 20 Fire af de ti interviewede husarbejdere havde længerevarende universitetsuddannelser bag sig; foruden Alina havde en arbejdet med neurokirurgi, en var ingeniør, og den fjerde husarbejder var uddannet mikrobiolog. To af de øvrige seks husarbejdere var tidligere lærere på folkeskoleniveau, en havde arbejdet som butiksassistent, og de sidste tre havde ikke nogen videregående uddannelse. Disse kvinder kunne ikke forestille sig at udføre lønnet husarbejde i Ukraine, men de henviste til de store lønforskelle mellem Ukraine og Italien, når de forklarede, hvorfor de var villige til at påtage sig dette arbejde i udlandet. Arbejdet Som andre nationale migrantkategorier modtager de ukrainske husarbejdere generelt en betydelig lavere løn end deres italienske kolleger. En italiensk husarbejder fortalte mig, at hun modtog 1200 euro om måneden for at passe en lille dreng, hvilket for øvrigt var hendes eneste arbejdsopgave. Til sammenligning modtager ukrainske husarbejdere i Bologna, der ikke bor hos arbejdsgiverfamilien, mellem 800 euro og 1100 euro om måneden for at udføre arbejdsopgaver, der udover børnepasning kunne være tøjvask, småindkøb, rengøring, oprydning og forberedelse af aftensmaden. Blandt de ukrainske husarbejdere i Bologna, kaldes et arbejde, hvor husarbejderen bor med sin arbejdsgiverfamilie, for 24-24, hvilket refererer til oplevelsen af at stå i en arbejdssituation 24 timer i døgnet. Lønniveauet for disse husarbejdere lå på ca. 800 euro om måneden inkl. kost og logi. 19 af de 25 ukrainske husarbejdere, der deltog i min spørgeskemaundersøgelse, arbejdede 24-24, hvilket er betydeligt flere end analyseinstituttet Censis landsdækkende opgørelse, som viser, at 35,6 % af Italiens migranthusarbejdere bor på deres arbejdsplads. 21 De seks spørgeskemadeltagere, som ikke boede med deres arbejdsgiverfamilier havde dog alle startet med at arbejde Som nyankommet migrant kan det nemlig være vanskeligt at finde en bolig uden allerede at have etableret et lokalt netværk i Bologna, ligesom udgifterne til et selvstændigt hjem kan være uoverskuelige for de migranter, der ikke har en startkapital ved ankomsten til Italien. Omvendt er husarbejdere, der er villige til at

6 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 103 bo med deres arbejdsgiverfamilie, ofte eftertragtede i forbindelse med pleje af det stigende antal italienske ældre, der har behov for hjælp døgnet rundt. Ankomsten til Italien Personlige forbindelser har stor betydning for, hvorvidt drømmen om at arbejde i udlandet kan blive til virkelighed. Flere af de husarbejdere, der deltog i min undersøgelse, havde inden deres migration sociale forbindelser til andre ukrainere i Italien, der typisk mod betaling kunne sætte dem i kontakt med en fremtidig arbejdsgiverfamilie, eller give husly indtil migranten havde fundet arbejde. Husarbejderen Marina var i 1998 blandt de første ukrainere, der tog til Italien for at arbejde med lønnet husarbejde. Hun ankom med en ukrainsk bus til Rom, hvor en italiensk far og hans søn kom de ukrainske buspassagerer i møde. Marina betalte dollars, og de to mænd skaffede hende et sted at sove og satte hende i forbindelse med en siciliansk familie, der ledte efter en husarbejder til at passe en ældre dame. Fire medlemmer af den sicilianske familie tog imod Marina i den sydlige region Calabrien og de kørte hende til deres hjem, hvor hun blev i to år. Uden kendskab til Italien og uden tilstedeværelse af ukrainske bekendte, der kunne hjælpe hende på vej, var Marinas ankomst til Italien præget af usikkerhed: Jeg var meget bange. Jeg kendte ikke sproget og kunne hverken sige boun giorno eller bouna sera. Man tager sådan af sted i mørke... Jeg anede jo ikke hvor jeg skulle hen, hvor jeg ville ende. Marina var en pionér blandt de ukrainske husarbejdere. Hun havde som de fleste andre husarbejdere jeg har talt med lånt penge for at finansiere rejsen til Italien, og de penge skulle betales tilbage. Samtidigt havde hun meget lidt kendskab til, hvilke muligheder denne investering egentlige ville give hende. I dag er antallet af ukrainere i Italien meget større, hvilket betyder, at nyankomne ukrainere sandsynligvis har flere sociale forbindelser i deres migrationsdestination, end det var tilfældet for Marina. Heldigvis følte Marina sig godt taget imod af sin sicilianske arbejdsgiverfamilie, hvis medlemmer engagerede sig i at lære hende italiensk, og hun følte sig generelt behandlet med respekt. Alligevel sammenlignede Marina tiden i denne familie med et fængselsophold, for i de to år hun arbejdede der, havde hun ikke en eneste time helt for sig selv. Marina plejede en ældre dame, der havde fire døtre, og de skiftedes til at invitere deres mor og Marina på familiefrokost hver søndag. Døtrene viste derved, at de betragtede Marina som en del af familien, men for Marina betød det, at hun aldrig havde en fridag. Arbejdet for den sicilianske familie var ikke fysisk hårdt. Den ældre dame var syg og sov meget, og Marina havde derfor tid til at brodere, læse og se fjernsyn. Men denne fritid var bundet til hjemmet, og derfor følte Marina at hun havde mistet sin personlige frihed. Marinas historie viser, hvordan en arbejdsgiverfamilie kan udgøre betydningsfulde sociale bånd for den husarbejder, der er rejst alene til udlandet. Marina satte på den ene side pris på, at familien aktivt forsøgte at lære hende italiensk, og at de inkluderede hende i deres families fællesskab. Men samtidigt var Marinas relation til denne familie også en arbejdsrelation, som hun savnede at kunne koble af fra : familiedeltagelse og fængselsanalogi I løbet af mit feltarbejde hørte jeg gang på gang husarbejdere sammenligne det at bo og arbejde under samme tag med at være i fængsel. Dette er ikke enestående, for forskning blandt husarbejdere i andre regionale sammenhænge vidner også om, at husarbejdere, der bor med arbejdsgiverfamilien, ofte føler sig fangede på deres arbejdspladser. 22 Det er ikke et økonomisk profitabelt valg selv at betale kost og logi i Bologna, som er en for-

7 104 holdsvis dyr by efter italienske standarder, 23 og husarbejdere der havde skiftet arbejdet ud med et dagjob forklarede generelt deres valg med, at de savnede frihed da de boede på arbejdspladsen. De husarbejdere, der arbejdede fortalte om oplevelser af hele tiden at være på arbejde, når de befandt sig i de arbejdsgiverhjem, der jo også udgjorde deres bolig. Dette skyldes blandt andet, at deres arbejdsopgaver sjældent er afgrænsede. Jeg spurgte 25 husarbejdere om, hvilke arbejdsopgaver de påtog sig, og det generelle svar var tutto, hvilket betyder det hele. Ved nærmere samtale viste det sig dog, at 18 af de 25 adspurgte ikke havde ansvar for arbejdsgiverfamiliernes dagligdagsindkøb. Ligeledes var der flere af mine kerneinformanter, der ikke selv bestemte hvad det var, de skulle forberede til aftensmad. Ud fra husarbejdernes beretninger havde de ellers det daglige ansvar for arbejdsgiverfamiliernes husholdning, også når det gjaldt opgaver, som ikke udføres på daglig basis, såsom vinduespudsning eller rengøring af køkkenskabene. Fravær af faglig organisering Ifølge Italiens arbejdsmarkedsregler er to timers fri om dagen en rettighed for husarbejdere, der bor med deres arbejdsgivere. 24 Selvom dette sandsynligvis efterleves for de fleste migranthusarbejdere, så er der stadig husarbejdere, der ikke har mulighed for at forlade arbejdspladsen, hvis arbejdet fx indebærer pleje af et meget svækket ældre menneske eller et yngre barn, der hele tiden har brug for en omsorgsperson omkring sig. Forskellige italienske fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har i 2007 forhandlet sig frem til, at migranthusarbejdernes arbejdstid nu højst må være 54 timer pr uge for en husarbejder, der bor hvor hun arbejder. 25 I de tilfælde, hvor den person husarbejderen plejer ikke kan efterlades alene, kræver de nye regler i realiteten at den plejedes egen familie må træde til i ugens resterende 114 timer, eller at arbejdsgiverfamilien ansætter flere husarbejdere til at pleje den samme person. Det er dog ikke kun velhavende personer der i dagens Italien ansætter husarbejdere. Arbejdsgiverne kommer ofte fra den italienske middelklasse nogle af dem er enlige forældre, og andre er ældre personer, hvis pension kun lige rækker til husarbejderens løn og til de daglige udgifter som kost, el og gas. Selvom reglerne for husarbejdernes arbejdstider kan have en vejledende effekt er det derfor næppe sandsynligt, at et flertal af arbejdsgiverfamilierne har økonomi til at aflønne flere husarbejdere på en gang. Der er forskel på regler og det levede liv. En ting er, hvorvidt reglerne vedrørende husarbejderes arbejdstid efterfølges i praksis, en anden ting er, at husarbejde er et arbejdsfelt, der ofte udfyldes af migranter uden arbejdsog opholdstilladelse. De har ikke muligheder for faglig organisering og efter mit vidende ingen offentlige instanser, hvortil de kan klage over deres arbejdsforhold. For husarbejdere, med lovligt ophold i Italien, er der fagforeninger, heriblandt ACLI- Colf, som er en underafdeling af den kristne fagforening ACLI, 26 men ingen af de ukrainske husarbejdere jeg mødte, havde et sådant fagforeningsmedlemskab. I stedet talte de med andre ukrainske husarbejdere og fik herigennem et indtryk af, hvilke løn- og arbejdsforhold de kunne forvente sig. Vera og Carmela: Arbejder og arbejdsgivers forståelser af husarbejderens familiedeltagelse Som tidligere nævnt argumenterede sociologen Romero for, at husarbejdere kunne forbedre deres arbejdsvilkår ved at bestræbe sig på at skabe kontraktuelle relationer med deres arbejdsgivere. Det var en strategi, som sjældent blev benyttet blandt de ukrainske husarbejdere i Bologna, der deltog i mit studie. Med et fravær af faglig organisering og med regler om arbejdsvilkår, der i praksis mest virkede som vejledende, så foregik husarbejdernes forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår hovedsageligt gennem de en-til-en relationer, de skabte med deres arbejdsgivere. I disse for-

8 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 105 Ukrainske husarbejdere, som holder pause i Giardina Margharitha. Foto: Karina Dalgas handlinger kunne husarbejderne have svært ved at tydeliggøre en skillelinje for, hvad der var arbejdsopgaver, og hvad der var forpligtelser knyttet til det at dele hjem med arbejdsgiverne. Vera var en 49-årig husarbejder, som savnede en skarpere adskillelse mellem fritid og arbejdstid. Hun arbejdede for Carmela, der var enlig mor til den et-årige dreng Tomasso, og officielt skulle Vera tage sig af husholdningen og passe Tomasso, når Carmela var på arbejde. Om aftenen plejede Carmela og Vera at skiftes til enten at bade den lille eller lave aftensmad, men det var som regel Vera der tog dagens sidste opvask og Carmela, der lagde barnet i seng. Vera følte ikke hun havde tid for sig selv i dagligdagen, og derfor forsøgte hun gerne at stå op lidt tidligere end Carmela og Tomasso, så hun om morgenen kunne sidde alene og drikke en kop kaffe. Aftalen med Carmela var, at Vera havde fri i weekenden, men for rigtigt at have fri måtte Vera forlade hjemmet. Vera og jeg mødtes en lørdag på café, og hun fortalte, at hun igen ikke havde haft mulighed for at drikke sin kaffe i fred: For Carmela kom og bragte mig Tomasso... først skulle jeg give ham noget at spise derefter har jeg drukket min kaffe. Carmela gik tilbage i seng indtil omkring kl [jeg gjorde] mine ting på badeværelset med barnet på armen... det var ligesom en arbejdsdag Selvom Vera holdt af den lille dreng, så var det at drage omsorg for ham hendes arbejde, men fra arbejdsgiveren Carmelas perspektiv var denne omsorg blot en del af det at bo sammen som en familie. I et interview fortalte Carmela: siden han [Tomasso] ofte vågner om natten, er der nogle søndagmorgener eller lørdagmorgener hvor hun [Vera] har givet ham en sutteflaske med mælk. For hun ser ham komme i køkkenet, og det er ikke fordi hun skal gøre det... det er ikke trættende at give en sutteflaske, hvis man allerede er stået op. Det er det ikke. Derfor siger jeg, man skal føle sig som om man er i familie.

9 106 Som en familie, der ideelt set deler en arbejdsbyrde, forventede Carmela, at Vera gerne ville godtgøre for hendes urolige nat med Tomasso. Benytter vi Sahlins begreb om pool-ing af ressourcer til at få indsigt i Carmelas forståelse af relationen til Vera, så skulle Vera og Carmela som en familie i fællesskab bidrage til at opfylde husholdets behov. Et behov var omsorgen for Tomasso, og når nu Carmela havde givet af sin nattesøvn pga. Tomasso, så havde hun samtidigt givet denne ressource søvnen til at dække husholdets behov. Ud fra dette ræssonement kunne Carmela så forvente, at Vera ville bruge noget af sin tid, forstået som en ressource, til at muliggøre, at Carmela kunne få dækket sit behov for mere søvn. Hvor en reciprok relation handler om udveksling mellem to parter, så skal pooling af ressourcer forstås som et system af reciprociteter eller som en gruppes kollektive handling. 27 Anses Veras tilhørsforhold til arbejdsgiverhusholdet som en arbejder-arbejdsgiverrelation, så vil relationen være kendetegnet af en balanceret reciprocitet, hvor arbejderen giver sin arbejdskraft, hvilket arbejdsgiveren gengælder med løn. Opfattes husarbejderens tilhørsforhold til husholdet snarere som et familiemedlemsskab, så kan det forklare forventningen om, at husarbejderen deltager i husholdets pooling af ressourcer. Men husarbejderens krav på familiefællesskabets ressourcer er dog begrænset af, at husarbejdere som i Veras tilfælde ikke deltager i en pooling af ressourcer, når ressourcerne drejer sig om penge. For selvom Vera modtog kost, logi og en betydelig del af Carmelas løn, så delte Carmela hverken gæld eller formue med Vera, og dermed var det kun i nogle sammenhænge, at Carmela betragtede Vera som en del af familiens kollektivitet. Husarbejderes benyttelse af familieanalogier Historien om Vera og Carmela eksemplificerer, hvordan husarbejdere oplever en ekstra ubetalt arbejdsbyrde, når deres arbejdsgivere (i nogle sammenhænge) betragter dem som familiemedlemmer. Vera delte ikke Carmelas forestilling om, at deres indbyrdes relation var som et familieforhold. I løbet af feltarbejdets spørgeskemaundersøgelse spurgte jeg husarbejderne om, hvorvidt de følte sig som del af de familier, de arbejdede for, og mens 14 % af de adspurgte svarede, at de nogle gange følte sig som et familiemedlem i arbejdsgiverhjemmet, så forklarede 46 % af de 25 husarbejdere, at de betragtede sig selv som en del af den familie, de arbejdede for. De familielignende relationer kom blandt andet til udtryk, når husarbejdere tiltalte og omtalte de ældre de plejede, med ord som nonna (bedstemor), nonno (bedstefar) eller mammina (lille mor). Fremhævelsen af en familielignende relation blev ligeledes tydeliggjort i udsagn, der refererede til specifikke arbejdsgiverfamiliemedlemmer, som fx De behandlede mig som en datter eller han er som en søn for mig. Det lille som indikerer dog, at husarbejderne, til trods for benyttelsen af familieanalogier, alligevel betragtede deres ukrainske familiemedlemmer som deres rigtige familie til forskel fra de familier, husarbejderne delte hverdag med i Italien. Irena og Elisabetta: Når relationen ændrer karakter fra situation til situation Irena var en 56-årig husarbejder, der mandag til fredag arbejde med at passe den et-årige dreng Flavio og hans families husholdning. Hun boede ikke sammen med sin arbejdsgiverfamilie, men hun identificerede sig med familien, som hun omtalte med det inkluderende stedord vi. I foråret 2006 skulle Irenas kvindelige arbejdsgiver Elisabetta arbejde en uge på en messe i byen Parma udenfor Bologna, og Irena tog med for at passe på Flavio. Normalt havde Irena fri kl. 18, men i løbet af denne uge var hun hele tiden omkring den lille dreng, hvilket Irena betragtede som overarbejde. Hun modtog dog ingen overarbejdsbetaling fra Elisabetta, og da hun konfronterede arbejdsgiveren med sin utilfredshed viste det sig, at arbejdsgiverfamilien havde planlagt en

10 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 107 måneds sommerferie uden Irena i august. Siden Irena ikke skulle arbejde for familien i denne måned, havde de ikke til hensigt at aflønne hende for perioden. Vi kan igen trække på Sahlins pooling af ressourcer til at forstå den konflikt, der udspillede sig mellem Elisabetta og Irena. Den ekstra tid Irena brugte i Parma betragtede hun som arbejdstid, der skulle gengældes med løn, men fra arbejdsgiveren perspektiv drejede tiden i Parma sig om, at Irena deltog i familiens pooling af ressourcer ved frivilligt at bidrage til opfylde familiens behov. Irena skulle betale sine dagligdagsudgifter i Bologna, og i Ukraine havde hun en ægtefælle, et barn og et barnebarn, der var vandt til, at Irena regelmæssigt sendte penge hjem. Det var derfor meget problematisk for hende, at undvære en månedsløn når arbejdsgiverfamilien skulle på ferie, men dette behov følte arbejdsgiverfamilien sig ikke umiddelbart forpligtet til at udfylde. I denne situation betragtede arbejdsgiverfamilien Irena som udenfor familiens kollektivitet, idet hun ikke havde del i arbejdsgiverfamiliens pooling af ressourcer. Som nævnt i starten af denne artikel er der en konsensus i husarbejdslitteraturen om, at det styrker de ulige magtforhold mellem husarbejder og arbejdsgiver, når husarbejdere bliver om- og tiltalt som værende en del af den familie de arbejder for. Såvel Veras som Irenas historier tydeliggør, hvordan familieanalogien kan bevirke en øget ubetalt arbejdsmængde for husarbejderen. Analysen af de former for udveksling, der kendetegner disse relationer, viser samtidigt også, at relationer mellem husarbejdere og deres arbejdsgivere ikke nødvendigvis kan betragtes som værende enten kontraktuelle arbejder-arbejdsgiverrelationer eller personlige familielignende relationer, fordi den samme relation kan ændre karakter i forskellige sammenhænge og i forskellige situationer. Hårdtarbejdende Alina: Uundværlighed som våben i lønforhandling De ukrainske husarbejdere, som medvirkede i min undersøgelse, forholdt sig forskelligt til deres arbejdsgiverfamilier, men en stor del af dem bestræbte sig på at skabe nære relationer til arbejdsgiverfamiliens medlemmer. Generelt definerede husarbejderne den gode arbejdsplads ud fra to væsentlige kriterier; den ene var lønnen og den anden var rapporten, dvs. kommunikationen med og relationen til arbejdsgiverfamilien. En god rapport med arbejdsgiverfamilien er væsentligt for, hvordan husarbejderen oplever sin dagligdag, især når husarbejderens arbejdsplads også er hendes bolig. Samtidigt kan husarbejder og arbejdsgiver også udvikle en gensidig afhængighed af hinandens tilstedeværelse, for hvor husarbejderen har behov for sin løn og sit hjem i Italien, så kan arbejdsgiveren have behov for den specifikke husarbejder, der kender arbejdsgiverfamiliens vaner og særegenheder. Som tidligere nævnt har antropologen Hondagneu-Sotelo observeret, hvordan de husarbejdere, der deltog i hendes undersøgelse, kunne benytte de nære og personlige arbejderarbejdsgiverrelationer som en sikkerhed for, at de ikke mistede deres arbejde. I min undersøgelse var der ligeledes husarbejdere, der kunne berette om en sådan sikkerhed. Den 40-årige Alina havde gennem seks år boet med sin arbejdsgiverfamilie, der bestod af to udearbejdende forældre og deres tre børn. Kun afbrudt af to frie eftermiddagstimer strakte Alinas arbejdsdag sig fra kl. 7 om morgenen, når hun trak det yngste barn i tøjet, til de sene aftentimer, hvor hun strøg arbejdsgiverfamiliens tøj mens hun så fjernsyn på sit værelse. Alina var uundværlig for at denne familie kunne få dagligdagen til at hænge sammen, og deres behov for lige netop hende betød, at hun var sikker på at beholde sit arbejde, også selvom hun tog månedslange ferier hos sin mand og sine børn i Ukraine. I disse ferier ansatte arbejdsgiverfamilien andre husarbejdere i en form for vikariat for Alina. Alinas uundværlighed var et vigtigt kort på hånden, når hun forhandlede løn med sin arbejdsgiver. En gang havde den kvindelige arbejdsgiver lovet

11 108 hende en lønforhøjelse, men da Alina ikke så lønforhøjelsen komme, truede hun med at sige op. Sidenhen havde arbejdsgiverne af eget initiativ forhøjet hendes løn af flere omgange. Varige forbindelser: Når sociale bånd ikke afbrydes ved arbejdets afslutning De former for forbundethed, som husarbejdere skaber til deres arbejdsgiverfamiliers medlemmer, er i varierende grad kendetegnet af interafhængighed. Ligeledes skaber en husarbejder potentielt betydningsfulde sociale bånd med sin arbejdsgiverfamilie, når de nogle gange gennem flere år tilbringer deres dagligdag sammen. Forskning om social forbundethed i forskellige kulturelle sammenhænge peger ligeledes på, at når mennesker deler hverdagshandlinger og dagligdag med hinanden, så kan det bidrage til, at de føler sig beslægtet og skaber former for forbundethed, der er kendetegnet ved nærhed. 28 En husarbejder, der bor på sin arbejdsplads, tilbringer sin dagligdag sammen med hjemmets andre beboere, og med tiden oplever husarbejder og arbejdsgiver hinandens succeser og tragedier. De kommer til at kende til trivialiteter i hinandens hverdag; de spiser sammen, og nogle husarbejdere kan skændes med arbejdsgiverfamiliens andre medlemmer. Disse faktorer bidrager til at knytte sociale bånd, og husarbejdere kan udvikle former for forbundethed med deres arbejdsgivere, der nogle gange nærmer sig en slægtskabsmæssig forbundethed, og andre gange er kendetegnet ved følelser som kærlighed eller had. Denne følelsesmæssige tilknytning holder ikke nødvendigvis op, selvom husarbejderen får et andet arbejde. Marina, der fra år 1998 til 2000 arbejdede for en siciliansk familie, vedligeholdt i 2005 stadig relationen til denne familie ved fx at tage på ferie hos dem. Ligeledes vedligeholdt Irena relationen til sin tidligere arbejdsgiverfamilie, som hun flere år efter arbejdets afslutning stadig fejrede den katolske jul med. Det er almindeligt, at husarbejdere, der plejer ældre og svækkede personer, først mister deres arbejde, når den ældre dør. En sådan husarbejder bliver en af den ældres efterladte, hun bliver vidne til sorgen fra den afdødes børn, og hun oplever selv at miste en person, der har været en vigtig del af hendes dagligdag. Ved samme slag mister hun samtidigt sit arbejde og i teorien også sin bolig. Jeg har dog aldrig hørt om en husarbejder, der er blevet sat på gaden direkte efter et sådan dødsfald, men jeg har hørt flere fortællinger fra husarbejdere, der er blevet boende i den afdødes hjem, indtil de har fundet et nyt arbejde. Tatjanas to hushold: Udgift og fortjeneste gennem familiære bånd Den 44-årige Tatjana havde et barnebarn i Ukraine, som havde fået navnet Salvatore efter en ældre mand Tatjana havde plejet i Bologna. Hun fortalte, at Salvatore var som en far for hende, og fremhævede denne relation i kontrast til den knap så venskabelige relation mellem Tatjana og hendes biologiske far i Ukraine. Efter Salvatores død blev Tatjana boende i hans hjem sammen med Salvatores 75- årige søn Matteo. De havde arrangeret det således, at Tatjana lavede mad, vaskede tøj og gjorde rent i dette hjem, hvor hun så til gengæld boede og spiste gratis. Da jeg mødte Tatjana havde hun et fuldtidsarbejde med at passe en etårig dreng og husholdningen i drengens familie, og derudover gjorde hun rent nogle aftner om ugen på et kontor i Bologna. Tatjanas boligarrangement med Salvatore betød, at hun ikke havde særlige udgifter til sin egen husholdning i Italien, hvorfor det var blevet muligt for Tatjana at betale for opbygningen af et hus i Ukraine, der havde plads til såvel hende selv og hendes ægtefælle, som til hendes datter, svigersøn og barnebarn. Det var i det ukrainske hjem, at Tatjana forventede hun skulle tilbringe sin alderdom. Den familielignende relation til Salvatore og Matteo havde således en meget positiv betydning for Tatjanas økonomiske situation,

12 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 109 men med ansvaret for husholdningen i to hjem og og hendes ekstra rengøringsjob oplevede Tatjana også en meget stor arbejdsbyrde. Matteo påpegede overfor Tatjana, at hun arbejdede for meget, idet han ikke mente hun brugte nok tid med ham og deres fælles hushold. Ifølge Tatjanas beskrivelser gav Matteo udtryk for, at Tatjana gennem den store mængde arbejde blev udnyttet økonomisk af sin ukrainske familie. Sådan oplevede Tatjana det dog ikke. Selvom hun brugte slægtskabstermer i sine beskrivelser af relationerne til Salvatore og Matteo, så forstod Tatjana slægtskab som noget man fødes ind i, og hun forklarede at familiemedlemmer derfor ikke kunne vælges fra eller til i løbet af livet. I forhold til sin ukrainske familie følte Tatjana en økonomisk solidaritet og en forpligtelse til at forbedre deres økonomiske vilkår; når hun sendte penge hjem var det derfor hendes deltagelse i den ukrainske families pooling af ressourcer. De remitter, dvs. de økonomiske bidrag som husarbejderne sender til deres familiemedlemmer, er med til at vedligeholde husarbejdernes familierelationer, og samtidigt at opretholde husarbejdernes centrale placeringer i de efterladte hushold. Der er altså ikke tale om, at de ukrainske husarbejdere holdt op med at identificere sig med deres ukrainske familier, selvom de i årenes løb kunne skabe familielignende relationer med medlemmer af deres arbejdsgiverfamilier. Når Tatjana prioriterede at tjene så mange penge som muligt udover sin deltagelse i Matteos og hendes fælles hushold, så vidner det om, at Tatjana prioriterede sin ukrainske familie over relationen til Matteo. Tatjanas salg af arbejde: Økonomiske muligheder gennem sociale netværk Tatjana var som en af de første ukrainere ankommet til Bologna allerede i 1998, og hun havde gennem årene arbejdet i en række forskellige italienske familier. Disse tidligere arbejdsgiverfamilier var i varierende grad stadig en del af Tatjanas sociale netværk, og hun var en af de husarbejdere, der ofte havde kendskab til italienske familier, som gerne ville ansætte en husarbejder. Disse informationer kunne Tatjana sælge videre til andre ukrainske kvinder, der ledte efter arbejde i Bologna. Salg af arbejde er belagt med et tabu blandt de ukrainske husarbejdere, heriblandt finder mange det umoralsk, at nogle ukrainer bryder en forventet national solidaritet ved at modtage penge for at give den slags informationer videre til en landsfælle. Alligevel er det udbredt, at husarbejdere betaler et par hundrede euro for at købe denne viden, for det de køber er ikke blot kendskabet til en fremtidig arbejdsplads, men også en reference, hvilket ofte er nødvendigt, for at blive taget i betragtning til at arbejde i private hjem. Udover ikke at have udgifter til bolig og mad, samt at tjene nogle ekstra penge gennem salg af arbejde, så havde Tatjana også nemmere ved at finde godt lønnet arbejde til sig selv, som fx arbejdet med aftenrengøring på et kontor. I kraft af personlige relationer til nuværende og tidligere arbejdsgivere og et øget lokalt kendskab i Bologna, skabte Tatjanas italienske netværk økonomiske muligheder, som hun strategisk benyttede sig af. Nadezjda fortælling: familielignende relationer som socialt sikkerhedsnet I Italien er det ikke staten men snarere familien, der fungerer som socialt sikkerhedsnet. 29 Husarbejdere, der mister deres arbejde pga. at den person de plejer dør, bliver som sagt ofte boende et stykke tid i deres arbejdsgiverhjem, og det er dermed arbejdsgiverfamilien der sikrer husarbejderens boligsituation midlertidigt. For den 26-årige Nadezjda udgjorde hendes tidligere arbejdsgivere et socialt sikkerhedsnet på en måde, der ligner den økonomiske solidaritet, som foregår mellem familierelationer. Nadezjdas arbejdsgivere var lægeparret Manuel og Antonia, og Nadezjda arbejdede med at pleje Manuels to aldrende forældre. Men hun blev gravid, og da hun var i syvende måned stoppede hun arbejdet, hvorefter hen-

13 110 des mor rejste fra Ukraine til Italien for at støtte Nadezjda og det fremtidige barnebarn økonomisk gennem et arbejde som husarbejder. Men de penge Nadezjdas mor tjente rakte ikke til den lille families behov og kort tid efter fødslen begyndte Nadezjda at arbejde i forskellige rengøringsob. Ifølge Nadezjdas fortælling medførte denne hektiske tid, at hendes mælkeproduktion stoppede, og hun var derfor nødsaget til at købe modermælkserstatning, hvilket beløb sig til hele 25 euro for blot to dages forbrug. Den nyfødte dreng blev navngivet Manuel efter Nadezjdas tidligere arbejdsgiver, og det var da også Manuel og Antonia, der kom Nadezjda til undsætning ved at låne hende 6000 euro. Da Nadezjda fortalte mig hendes historie, markerede hun med fingrende, at der var tale om et lån, som Manuel og Antonia ikke forventede at få tilbagebetalt. Nadezjdas familielignende relationer Da Nadezjdas mor rejste til Italien og tog arbejde for at støtte sin datter økonomisk, så havde hun næppe forestillet sig, at Nadezjda skulle betale de penge tilbage, som hun modtog af sin mor. Det er en beslægtet form for udveksling, der er på spil, når husarbejdere deltager i deres ukrainske familiers pooling af ressourcer ved at sende penge hjem. For hvor pooling af ressourcer skal forstås som et system af reciprociteter, så kan den enkelte husarbejders bidrag til et andet familiemedlem også betragtes som det Sahlins kalder generaliseret reciprocitet. 30 Sahlins forklarer at den generaliserede reciprocitet kan medføre forpligtelser fra modtagerens side, men at denne gengældelse ikke skal foregå indenfor et bestemt tidsinterval og at den hverken er betinget af kvalitet eller kvantitet. 31 Da Manuel og Antonia lånte Nadezjda det store pengebeløb, så havde udvekslingen den samme form for uafsluttethed, som den generaliserede reciprocitet mellem fx Nadezjda og hendes mor. Relationen mellem Nadezjda og hendes tidligere arbejdsgivere havde med andre ord nogle af de samme karakteristika som de ukrainske familierelationer. På baggrund af forbundethedsperspektivets åbenhed overfor kulturspecifikke definitioner af familieskab, spurgte jeg Nadezjda, om Manuel og Antonia var hendes familiemedlemmer. Men Nadezjda definerede sine familierelationer ud fra tilstedeværelsen af blodsbånd og affinalitet (dvs. slægtskab via giftemål), hvilket udelukkede at de tidligere arbejdsgivere kunne betragtes som værende en del af Nadezjdas rigtige familie. Da jeg senere lavede et netværksdiagram over Nadezjdas nærmeste relationer, så nævnte hun til gengæld Manuel og Antonia umiddelbart efter sin søn og sin mor, og inden sin far og bror, der stadig boede i Ukraine. Da jeg talte med Nadezjda var hendes søn blevet tre år, og i denne tid var Nadezjda blevet meget knyttet til Manuel og Antonia. Manuel og Antonia havde købt drengens vugge, da han stadig var spæd. De havde ikke selv børn, men vedligeholdte relationen til drengen gennem gavegivning og ved fx nogle gange at tage barnet med ud at gå en tur i weekenden. Nadezjda omtalte Manuel og Antonia som hendes søns padrino (gudfar) og madrina (gudmor), den lille Manuel tiltalte selv parret med disse betegnelser, og ifølge Nadezjda forklarede Manuel og Antonia ligeledes deres relation til den lille dreng som et gudforældreskab. For at beskrive deres interne relation benyttede disse personer et udtryk, der ikke var identisk med et familieidiom, men som referede til det at være i familie med hinanden. Relationen indebar samme dobbelthed, idet den var kendetegnet af den form for udveksling, der er karakteristisk for de ukrainske familierelationer, uden der dog helt var tale om en rigtig familie, fordi relationen ikke kunne rummes i den måde Nadezjda, Manuel og Antonia definerede familie på. Konklusion En af de husarbejdere, jeg mødte i Bologna, blev som det eneste medlem af husholdet til-

14 ARBEJDSTAGER ELLER FAMILIEMEDLEM? 111 budt gårsdagens mad, når hun spiste med sin arbejdsgiverfamilie, og hun oplevede gang på gang at blive forhindret i at forlade arbejdsgiverhjemmet flere dage i træk. Der findes grufulde eksempler på, hvordan husarbejdere bliver behandlet dårligt af deres arbejdsgivere, og det er meget udbredt, at de ukrainske husarbejdere i Bologna betegner deres ophold i Italien som et offer de gør for deres ukrainske familiemedlemmers skyld. Det er vel berettiget at udbytning har fået meget opmærksomhed i husarbejdslitteraturen, men der findes også husarbejdere, der oplever en form for gensidighed i relationerne til deres arbejdsgiverfamilier og som aktivt drager nytte af disse nære og personlige relationer. Det er udbredt, at husarbejdere knytter sociale bånd med medlemmer af deres arbejdsgiverfamilier, der handler om mere end blot en arbejder-arbejdgiverrelation. Med få timer udenfor arbejdsgiverhjemmet kan det være en meget ensom affære at være husarbejder, hvis ikke husarbejderen i en eller anden grad føler sig som del af arbejdsgiverfamiliens sociale fællesskab. Denne deltagelse bidrager på den ene side til en forringelse af husarbejderens løn- og arbejdsvilkår, men den kan også benyttes til at mindske risikoen for at blive fyret. De personlige relationer til nuværende og tidligere arbejdsgiverfamilier kan ligeledes tjene som netværksforbindelser, hvorigennem husarbejdere opnår nyttig lokal viden, som fx kendskab til en billig lejlighed eller nye og bedre arbejdsmuligheder. Endeligt kan tilstedeværelsen af økonomisk stærke og lokalkendte netværk være nyttige for husarbejdere, der oplever sociale eller økonomiske problemer i Italien. Når disse netværksforbindelser er kendetegnet ved nærhed og slægtskabslignende forbundethed, så styrker det muligheden for, at arbejdsgiverfamilierne føler sig forpligtet til at give husarbejderen denne sikkerhed. Relationen mellem husarbejder og arbejdsgiver kan ændre karakter i forskellige situationer, og som historierne om Irena og Vera viste, så er det typisk arbejdsgiverne der har magten til at definere, hvornår hvilken form for forbundethed skal sættes i spil. I praksis giver dette arbejdsgiveren mulighed for at inkludere husarbejderen i familiefællesskabet, når der er et behov for gratis arbejdskraft og at ekskludere husarbejderen fra fællesskabet, når det er husarbejderen, der har behov for at trække på fællesskabets ressourcer. Pooling af ressourcer og balanceret reciprocitet er to forskellige former udveksling som husarbejdere og deres arbejdsgivere kan have vanskeligt ved at kombinere, og det kan derfor virke forstyrrende, når den samme relation indebærer en familielignende og en arbejdsmæssig dimension. Men når husarbejderen ikke længere arbejder i familien så slippes dette forstyrrende element, hvorefter den vedligeholdte relation i større grad kan karakteriseres af former for forbundethed, der har grundlag i de umiddelbart trivielle men samtidigt betydningsfulde hverdagsoplevelser, som husarbejderen og arbejdsgiveren har delt. Noter 1. United Nations Population Fund (UNFPA) anslår, at et tocifret millionantal migranter arbejder i professionelt husarbejde <http://www.unfpa.org/swp/2006/ english/chapter_2/millions_of_faces.html> 2. Censis 12/08/2009 ( ) Una famiglia su 10 è badante dipendente <http://www.censis.it>comunicati stampa 3. Familieanalogiens negative virkning på husarbejderes arbejdsvilkår bliver fx omtalt i: Rhacel Salazar Parreñas, Servants of globalization: Women, migration and domestic work, Stanford 2001; Nicky Gregson & Michelle Lowe, Servicing the middle classes: Class, gender and waged domestic labour in contemporary Britain, London 1994; Judith Rollins, Between women. Domestics and their employers, Philadelphia 1985; Pierette Hondagneu-Sotelo, Domestica. Immigrant workers cleaning and caring in the shadows of affluence, Berkely 2001; Shellee Colen & Roger Sanjek, At work in homes: Household workers in world perspective, Washington Det er antropologen Tine Tjørnhøj-Thomsen, der har foreslået den danske oversættelse af relatedness til forbundethed i sin ph.d.-afhandling: Tine Tjørnhøj-Thomsen, Tilblivelseshistorier. Barnløshed, slægtskab og forplantningsteknologi i Danmark, København 1999.

15 Janet Carsten, The substance of kinship and the heat of the hearth: Feeding, personhood, and relatedness among Malays in Pulau Langkawi. S , American Ethnologist 22(2), Marshall Sahlins, Stone age economics. London 1972, s ibid., s ibid., s ibid., s. 94, Parreñas, 2001, op.cit., s Colen & Sanjek, 1990, op.cit., s Rollins 1985, op.cit., s Mary Romero, Maid in the U.S.A., London 1992, s. 45, 152, Hondagneu-Sotelo 2001, s Feltarbejdet var grundlag for Karina Dalgas speciale Betalt omsorg: En undersøgelse af forbundethed blandt ukrainske husarbejdere i Bologna, København Jean J. & Robert T. Trotter, Snowball sampling s , i H. Russel Bernard (red.) Handbook of methods in cultural anthropology. Walnut Creek Wikipedia 2010 ( ) internetleksikonet wikipedia henviser til Istat (L Istituto nazionale di statistica/det nationale institut for statistik) 18. Brigitta Guarasci, Cittadini stranieri a Bologna. Schede tematiche sulle nazionalitá più diffuse. Ucraina, 2010 ( ) bologna.it/iperbole/piancont/stranieri/studistranieri/s tranieri_abo/2010/pdf/ucraina.pdf, s Stranieri in Italia, 2004 ( ) statistikkerne om de ukrainske husarbejderes gennemsnitsalder er baseret på statistikker fra den nationale social forsikring Inps (Istituto Nazionale Previdenza Sociale) 20. Alle husarbejdernes citater er oversat fra italiensk til dansk af forfatteren. 21. Censis 2009, op.cit. 22. Hondagneu-Sotelo, 2001; Parreñas, Rudi Ghedini, After the fall of Bologna. The decline of Italy s red city, Le Monde Diplomatique, English version, september Parreñas, 2001, op.cit., s European industrial relations observatory on-line, 2007 ( ) 26. ACLI er en forkortelse for Associazioni Cristiane Lavoratori Italiani, der på dansk kan oversættes til Foreninger for kristne italienske arbejdere. 27. Sahlins, 1972, op.cit., s Cultures of relatedness. New approaches to the study of kinship. Janet Carsten, red., Cambridge Hverdagshandlingernes potentiale er et tema i artiklerne: Barbara Bodenhorn, He used to be my relative : exploring the bases of relatedness among Iñupiat of northern Alaska, s ; Janet Carsten, Introduction, s. 1-36; Jeanette Edwards & Marilyn Strathern, Including our own, s ; Helen Lambert, Sentiment and substance in North Indian forms of relatedness, s ; Charles Stafford, Chinese patriliny and the cycles of yang and laiwang, s Carmela D Aspice og Sebastiano Fadda, The Italian welfare system in the European context, s , Review of social economy, nr. 61, 2003, s Sahlins, 1972, op.cit., s Ibid, s. 194 Abstract Karina Dalgas: Worker or family member? Relations between Ukrainian domestic workers and their employers in Bologna. Arbejderhistorie 2/2010, pp In the last decade a growing number of women from the Ukraine have taken work in Italy, amongst other countries, where they look after the elderly and carry out housekeeping for Italian families. These immigrant domestic workers often live with their employers, giving the possibility of a long working day, where the dividing line between leisure and work is blurred. Some of these domestic workers portray themselves as members of the family they work for and it is also common for the employers to describe their servants, as a part of the family. The family-like relations between domestic workers and their employers change though in different situations, such that it is typical for the employer to be able to define when there is talk of a family relation and when there is talk of a work relationship. This puts domestic workers in a difficult position when negotiating for better pay and conditions but at the same time they can also draw advantage from the close relations, especially when the domestic worker maintains contact with the families of their previous employers. Karina Dalgas, antropolog Fra september 2010 ph.d.-studerende om filippinske au pair i danske familier.

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Ældres brug af sociale medier 1. Hvem er de ældre? 2. Teknologiforståelser og brug af sociale medier 3. Et forsøg

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Fremtidskompas. ungehus CPH. Udviklingsmål: For. Fremtidsfabrikken

Fremtidskompas. ungehus CPH. Udviklingsmål: For. Fremtidsfabrikken Dato fra Dato til Fremtidskompas For Udviklingsmål: ungehus CPH Fremtidsfabrikken Fremtidskompasset Overblik Psykisk 10 9 8 Uddannelse 7 6 5 4 3 2 1 0 Socialt Fysisk Netværk Økonomi og Bolig Hjemmeliv

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 1 20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 Spørgeliste værtspar Bopæl Top.nr. Data Navn Fødselsår Fødested Navn Fødselsår Fødested

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version)

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Copenhagen, Februar 2006 Statistics Denmark, Labour Force Survey TMN Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Regarding

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga Binta Diallo Rejsebrev fra Malaga modul 11 Perioden: 27 januar til den 28 april 2014 Rejsebrev fra Malaga -Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling i Malaga Jeg valgte at tage af sted fordi jeg elsker,

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole

Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole Andreas Vappula Nilsson, København, 1. maj 2014 1 Indledning Baggrund: Efter 16. årgange med kontaktgruppelærere til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

IF SKIP_INTROSide = 0 IntroSide Coverscreen-guiden fører dig igennem de nødvendige trin til at opdatere de oplysninger, vi har om en husstand.

IF SKIP_INTROSide = 0 IntroSide Coverscreen-guiden fører dig igennem de nødvendige trin til at opdatere de oplysninger, vi har om en husstand. Share wave 4: 50+ in Europe - Coverscreenwizard version 4.8.6 IF SKIP_INTROSide = 0 IntroSide Coverscreen-guiden fører dig igennem de nødvendige trin til at opdatere de oplysninger, vi har om en husstand.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra: 1. Januar 2013 Til: 1. Maj 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere