FORSLAG TIL SOCIAL EXITPROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG TIL SOCIAL EXITPROGRAM"

Transkript

1 Marts 15 Efterår 08 FORSLAG TIL SOCIAL EXITPROGRAM For voldsudsatte kvinder og børn

2 Side 1

3 Forslag til Social Exitprogram For voldsudsatte kvinder og børn Udgivet af Huset Zornig Copyright Zonta Aarhus II og Huset Zornig Layout: Michaela Scharling ISBN Forsidefoto: Ilona Gondesen Side 2

4 Indhold FORORD... 6 RESUMÈ VOLDSUDSATTE KVINDER SOCIAL SLAGSIDE GROV VOLD INDSATSER MOD VOLD NY LOVÆNDRING FOR VOLDSUDSATTE KVINDER STATSFORVALTNINGEN HVORDAN ER LIVET I EN VOLDSUDSAT FAMILIE? KENDETEGN OG BESKRIVELSER LIVSEKSPERTERNE HVAD KVINDERNE FORTÆLLER HVAD BØRNENE FORTÆLLER MARIA DET HEMMELIGE NETVÆRK HVAD DET HEMMELIGE NETVÆRK FORTÆLLER HVEM ARBEJDER MED VOLDSUDSATTE KVINDER OG BØRN? TILBUD TIL VOLDSUDSATTE KVINDER I AARHUS KOMMUNE MØDREHJÆLPEN JOAN-SØSTRENE LOKK-LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE AARHUS KRISECENTER SAM-SKOLEN DIALOG MOD VOLD INTERVENTIONSCENTRET CHRISTINECENTRET SOCIALFORVALTNINGEN I AARHUS KOMMUNE DET SIGER EKSPERTERNE LIVSEKSPERTERNES ANBEFALINGER DET HEMMELIGE NETVÆRKS ANBEFALINGER Side 3

5 4.3 FAGEKSPERTERNE BARRIERER EKSKLUDERENDE KRITERIER FOR HJÆLP MANGEL PÅ VIDEN OG OPLYSNING ORGANISATORISK BENSPÆND KOMMUNAL ØKONOMI BEGRÆNSER ANBEFALINGER ELEMENTER I EN INDSATS FAST KOORDINERENDE STØTTE- OG KONTAKTPERSON EFTERVÆRN MOD ENSOMHED, ISOLATION OG TILBAGEFALD UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE I VOLDSPROBLEMATIKKER TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OPLYSNING, KOMMUNIKATION OG FOREBYGGELSE ØKONOMI NATIONALE OG INTERNATIONALE ERFARINGER DANSKE EXIT-PROGRAMMER HJEMLØSESTRATEGIEN EXIT PROSTITUTION BANDE-EXIT UDENLANDSKE ERFARINGER OG INSPIRATIONSKILDER POSTSHELTER ADJUSTMENT OF CHILDREN FROM VIOLENT FAMILIES COSA CIRCLE OF SUPPORT AND ACCOUNTABILITY HOPE HELPING TO OVERCOME PTSD THROUGH EMPOWERMENT ADRESSESPÆRRER I NORGE HUSET ZORNIGS ANBEFALINGER GENEREL ANBEFALING TIL FOREBYGGELSE AF VOLD I FAMILIERNE ANBEFALINGER, NÅR VOLDEN ER TILSTEDE I FAMILIERNE ANBEFALING 1 ETABLERING AF ET SOCIAL EXITPROGRAM ANBEFALING 2 OPLYSNING OM VOLD OG STØTTEMULIGHEDER ANBEFALING 3 UDDANNELSE I VOLDSPROBLEMATIKKER OG ICM-METODEN ANBEFALING 4 LÆNGERE FORLØB OG EN HELHEDSORIENTERET INDSATS ANBEFALING 5 HVOR HENVENDER KVINDEN SIG? ANBEFALING 6 ETABLERING AF SOCIALE NETVÆRK ANBEFALING 7 ANVENDELSE AF ADRESSESPÆRRER OG NYT CPR-NUMMER ANBEFALING 8 MÅLBARE INDSATSER FOR REDUKTION AF VOLD MOD KVINDER SOCIAL EXITPROGRAM PRÆFASEN FOR ET SOCIAL EXIT PROGRAM FASE 1 SOCIAL EXITPROGRAM FASE 2 SOCIAL EXITPROGRAM FASE 3 SOCIAL EXITPROGRAM POSTFASEN FOR ET SOCIAL EXITPROGRAM PERSPEKTIVERING Side 4

6 9. PROCES OG METODE METODE FAGEKSPERTERNE LIVSEKSPERTERNE FØLGEGRUPPE EKSPERTSEMINAR ANVENDT LITTERATUR Side 5

7 FORORD Denne rapport er dedikeret Maria. Maria hørte om vores projekt, da det blev omtalt i nyhederne, og ringede: Jeg ved, hvad det vil sige at være voldsudsat, og jeg har været igennem en slags exitprogram hos politiet. Jeg vil gerne hjælpe. Jeg ved ikke, hvor meget jeg orker, for jeg er alvorligt syg. Men jeg vil gerne være med. Ja, Maria var alvorligt syg. Hun gik bort i efteråret 2014, kort efter hun overleverede sin viden til dette projekt. Maria efterlod sig to mindreårige børn og en mand. Marias ældste barn, hendes datter, overtog sin mors rolle som vidensperson. Hun har undervejs haft sin stedfar, Marias enkemand, som uvurderlig støtte i en svær tid. Tak til jer. En lille og stærk familie, der insisterer på at hjælpe, uanset hvor meget sorg, I bærer. Vold er et emne, der optager, skræmmer og forarger befolkningen. Det er så langt væk fra idéen om det værdige liv, som vi i Danmark mener, skal være en mulighed for alle, uanset køn, social status og religion. Vold skader dokumenteret dem, det går ud over, men også dem, der overværer det som ofte er børn. Derfor tager vi afstand fra det. Ingen vil anerkende, at vold bruges mod andre mennesker som en acceptabel adfærd. Vi ser af samme årsag også løbende politiske ytringer og mål, der sigter på at begrænse vold. For eksempel har den nuværende regering beskrevet i et af deres såkaldte sociale 2020-mål, at andelen af kvinder, der er gengangere på krisecentrene, skal nedbringes. I dag er 35% af de kvinder, der søger hjælp på krisecentre, gengangere. Denne rapport og designet til et Zonta-Zornigs Social Exitprogram, som rapporten foreslår for voldsudsatte kvinder, skal ses som et supplement til de initiativer, der er taget indenfor området. Zonta Aarhus II, der er en del af en international organisation, som overalt i verden arbejder for juridisk ligestilling og giver kvinder hjælp til selvhjælp, og Huset Zornig, som rådgiver om social innovation, har valgt at fokusere indsatsen på kvinder, der er voldsudsat. Vi er klar over, at også mænd ganske vist i mindre grad oplever partnervold. I tråd med Zontas internationale formålsparagraf er det imidlertid kvinderne og børnene, der er i fokus i dette program. Det udelukker ikke, at man kan lade sig inspirere til et tilsvarende program for mænd, der er voldsudsatte. Vi tænker, der vil være mange sammenfald. Det vil dog kræve, at vi spørger mændene, der oplever volden, om hvad de har brug for. For det er den tilgang, vi har brugt i designet af Zonta-Zornigs Social Exitprogram. Vi har spurgt kvinderne, der fik tæskene, og børnene, der overværede det, hvad de havde brug for dengang, volden stod på. Det har vi så kombineret med viden fra fagfolk på området, der med både Side 6

8 myndigheds- og frivillighedsvinkler har lagt stemme til dem, der griber, når kvinder falder. For i mange tilfælde gribes kvinderne og deres børn. Men i nogle tilfælde sker det ikke. Det skyldes ikke altid, at tilbuddet ikke er der. Sommetider handler det om, at tilbuddet ikke forstås af dem, der skal bruge dem, eller ikke findes i en form, kvinderne kan bruge. Sommetider skyldes det ganske enkelt manglende viden om tilbuddenes eksistens. Og andre gange spænder organisatoriske samspilsproblemer ben for den gode indsats. Den politiske ressourceprioritering forhindrer også af og til den gode løsning og sommetider er den innovative løsning bare ikke opstået. Endnu. Her kommer den nærværende rapport og forslaget til et Social Exitprogram ind i billedet. I 2013 afholdt Huset Zornig en workshop for børn og voksne, tidligere og nuværende medlemmer at såkaldte nomadefamilier. Workshoppen blev afviklet i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Sociale flygtninge i eget land. Formålet var i fællesskab at finde udveje eller en exit ud af nomadetilværelsen, hvor over halvdelen af deltagerne havde oplevet både fysisk og psykisk vold, flere, alvorligt livstruende vold. På workshoppen opstod idéen om et egentligt Social Exitprogram på linje med for eksempel Bande-Exitprogrammet, der er målrettet bandemedlemmer. Denne rapport leverer et konkret bud på et exitprogram for voldsudsatte kvinder og deres børn. Vi Zonta Aarhus II og Huset Zornig håber, at rapporten vil blive modtaget som et debatoplæg til en fælles indsats for at nedbringe vold i familien. Og en invitation til at prøve programmet af i de enkelte kommuner og politikredse. Vi har fokuseret på Aarhus som case-kommune, og Aarhus Kommune har venligt stillet op med videnspersoner i forbindelse med projektet. Vi føler os imidlertid helt overbeviste om, at programmet kan anvendes landsdækkende. Og vi prøver det gerne af sammen med interesserede. God fornøjelse med læsningen og kontakt os gerne for yderligere information. Med venlig hilsen, Lisbeth Zornig Andersen Huset Zornig Fritse Meyer Zonta Aarhus II Side 7

9 RESUMÈ Der er behov for et egentligt Social Exitprogram for de mest voldsudsatte kvinder i Danmark. Altså kvinder, der er i fare for at blive slået ihjel af deres partner. Mange kvinder i en sådan situation formår ikke at slippe ud af det skadelige og potentielt livstruende forhold ved egen hjælp. De har behov for en langt mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats, i stil med hvad bandemedlemmer og prostituerede bliver tilbudt i dag. Det er konklusionen på interviews med tidligere voldsudsatte kvinder og børn, fageksperter og praktikere, gennemgang af eksisterende tilbud i indland og udland, samt de seneste lovtiltag på området. En ung kvinde, der som barn oplevede far dræbe mor, fordi mor ville skilles, udtrykker det sådan: Mor vidste, at hun ville dø. At han ville slå hende ihjel. Hun tegnede en livsforsikring få dage før hun blev slået ihjel. Men hun kunne ikke få hjælp. Hvis hun havde fået en ny identitet og bedre hjælp til at holde ham på afstand, ville hun være i live i dag. Selv et relativt vellykket forsøg fra PET på at hjælpe en voldsudsat mor, der var gift med et bandemedlem, til et nyt og trygt liv, afslører behov for en styrket indsats. PET gav kvinden og børnene nyt navn, hjalp familien med at flytte til en ny bolig og installerede sikkerhedsudstyr i boligen. Få timer efter manden blev løsladt fra fængslet havde han lokaliseret dem ved at ringe til tandlægen og med børnenes CPR-nummer spørge til adressen. Nogle kvinder vælger, som en sidste udvej, at søge hjælp hos undergrundsnetværk som Det hemmelige netværk, hvor borgere anonymt hjælper voldsudsatte kvinder med at gå under jorden, ofte med deres børn, og blive relokaliseret i skjul for deres overgrebsmand til fjerne egne som Færøerne eller udlandet. HVAD HAR VI MED AT GØRE? Hvert år udsættes omkring kvinder for fysisk vold fra en tidligere eller nuværende partner. Nogle bliver udsat for så grov vold, at det koster dem livet. Volden går ikke kun ud over kvinderne. Når de er mødre, går volden også ud over børn og påvirker deres trivsel og livsmuligheder negativt. Imidlertid melder kun knap kvinder årligt volden til politiet eller bliver behandlet på et sygehus. Langt flere, omkring , kontakter et af landets 36 krisecentre. Af dem søger omkring hvert år ind på et krisecenter for at få hjælp. Der er en lang række årsager til, at mange kvinder holder igen med at anmelde volden eller søge hjælp. Tabuisering, mistillid til systemet, frygt for tvangsfjernelse af deres børn, frygt for repressalier fra voldsudøveren, skyld og skam og manglende viden om vold og hjælp mod vold er blandt de hyppigste. En af de medvirkende tidligere voldsudsatte kvinder ringede til nummeroplysningen, fordi hun ikke vidste, hvor hun skulle bede om hjælp. Side 8

10 Selv om vold i nære relationer forekommer i alle sociale lag, aldersgrupper og etniciteter, så viser statistikken, at volden har en betydelig social slagside. Unge kvinder uden erhvervskvalificerende uddannelse i udkantsområder er udsat for væsentligt mere grov vold, end andre kvinder. Der er med andre ord en relativt ressourcesvag gruppe voldsudsatte kvinder, der kan have brug for en særlig indsats. UJÆVN HJÆLP Politisk har der været fokus på at komme vold mod kvinder til livs længe. Siden den første nationale handleplan mod vold i nære relationer i 2002 har Folketinget vedtaget en lang række handlingsplaner, lovpakker og forsøg, der har til hensigt at forbedre hjælpen til voldsudsatte kvinder. Alligevel er der stadig mange kvinder, der årligt udsættes for vold eller lever i frygt for vold. De mange tilbagevendende lovtiltag og det vedvarende høje antal voldsudsatte kvinder er et signal om, at de hidtidige indsatser ikke har fungeret tilfredsstillende. En del af problemet handler om praksis hos myndighederne især kommunerne, som har ansvar for den sociale indsats, og politiet, som har ansvar for den retssikkerhedsmæssige indsats. Flere undersøgelser viser, at de enkelte kommuner vælger at tilbyde voldsudsatte kvinder meget forskellige tilbud. Tilsvarende er det meget forskelligt, hvilken retsmæssig beskyttelse voldsudsatte kvinder kan forvente, alt efter i hvilken politikreds, de bor, uanset, at alle er lige for loven. Nogle kommuner som f.eks. Aarhus og nogle politikredse som Østjyllands Politi har vidtgående tilbud, mens andre ikke har det. Servicestyrelsen udtrykker forskellene på kommunernes indsats sådan i forbindelse med en evaluering af familierådgivningen i kommunerne: Overordnet kan det siges, at kommunerne løser familierådgivningsfunktionen forskelligt, både hvad angår ressourcer, organisering, samarbejdsmodel med krisecentret, tidspunkt for familierådgiverens indsats i forhold til den enkelte kvindes forløb, samt familierådgivningens konkrete indhold og udstrækning. Det har været op til den enkelte kommune at definere niveauet for familierådgivningen inden for lovens rammer, og det har resulteret i forskelligartede tilbud. Der er også stor forskel på, hvor mange timers familierådgivning, den enkelte familierådgiver har til rådighed. Det afhænger både af kvindens behov og af det antal timer, familierådgiveren har til rådighed til familierådgivning. Det laveste antal timer, der er givet til en kvinde, er 1 time, og det højeste antal er 156 timer. Kvinderne har i gennemsnit modtaget 22 timers familierådgivning. Lovgivningsmæssigt er der tilsvarende forskelsbehandling. Det politiske fokus har længe været på øget hjælp til kvinder med børn på krisecentre. Med en ny lovpakke, der for øjeblikket er til lovbehandling i Folketinget, får kvinder uden børn nu også adgang til øget hjælp og rådgivning på krisecentre. Lovforslaget gør derimod mindre for de voldsudsatte kvinder, der ikke vælger at tage på krisecenter. De er henvist til en ambulant forsøgsordning finansieret af sats-puljemidler eller til de eksisterende private eller frivillige støtteordninger, som typisk også er finansieret af tidsafgrænsede sats-puljemidler. Kvinder, der er udsat for æresrelateret vold, har derimod længe haft adgang til en helhedsorienteret støtte og rådgivning, uanset, om de har opholdt sig på krisecentre eller ej. Selv om volden altså kan være den samme, med de samme menneskelige konsekvenser, er der stor forskel på den hjælp, man bliver mødt med, alt efter hvor i landet de bor Side 9

11 og hvem de er. Det er en for tilfældig indsats, som både er menneskeligt nødvendig, samfundsøkonomisk fornuftig og et dokumenterbart vedvarende samfundsproblem. Der er behov for et ligestillingseftersyn af loven vedrørende vold i nære relationer, så enhver borger, der er voldsudsat og oplever et liv i mistrivsel, har mulighed for at få den hjælp, som situationen påkræver. Der er også behov for en mere stringent organisering og langsigtet finansiering af indsatsen over for voldsudsatte kvinder en indsats, hvis samfundsøkonomiske perspektiver i øvrigt bør beregnes, så det står klart, hvad de samlede omkostninger af volden andrager, såfremt udfordringerne forbliver uløste. HVAD DE VOLDSUDSATTE EFTERLYSER I forbindelse med denne rapport er ni kvinder og otte børn, der alle har oplevet at leve i en voldsudsat familie, blevet interviewet om deres oplevelser og anbefalinger til myndighederne. Stort set alle de tidligere voldsudsatte kvinder siger, at det er vanskeligt at have overskud til at opsøge den hjælp, der allerede findes i form af konkrete tiltag fra kommune og diverse organisationer, når man som voldsudsat kvinde står i en presset situation, er bange og bliver kontrolleret af manden. De efterlyser en sammenhængende, helhedsorienteret indsats, hvor de bliver hjulpet igennem til en ny tilværelse. Konkret efterlyser kvinderne følgende elementer i hjælpen: En enhed som specifikt tager sig af voldsudsatte kvinder, som har de relevante specialkompetencer, som kan tage styring på, hvad der konkret skal gøres, af hvem og hvornår, samt igangsætte de relevante akutte tiltag. En fast kontaktperson, gerne en socialrådgiver, som følger kvinden fra allerførste samtale og hele vejen igennem kvindens forløb tilbage mod et almindeligt liv, samt en fast støtte- og kontaktperson, der arbejder tæt sammen med den faste socialrådgiver, og som er den person, der hele vejen igennem hjælper med alt praktisk. Psykologisk og terapeutisk hjælp til hele familien, tilpasset det individuelle behov, så der hurtigst muligt kan blive arbejdet med nogle af de skader, som både mor og børn har pådraget sig. Økonomisk hjælp, så den voldsudsatte kvinde kan etablere sig på ny og skabe gode, trygge og funktionelle rammer for børnene. Gældssanering, som minimum i de tilfælde, hvor kvinden er uden skyld i/ ikke har kunnet forhindre, at eksmanden har begået økonomisk kriminalitet også i hendes navn, så familien kan påbegynde et nyt liv uden at være tynget af svære økonomiske byrder. Sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre den nødvendige tryghed i forhold til pludselig at blive fundet af den voldelige eksmand. Det kunne være i form af ny identitet, ny bopæl i en anden by, overfaldsalarm, videokamera, bevogtning, personlig vagt ved møder i statsforvaltning, retten, ophold i Safe Houses etc. Side 10

12 Netværk og job/uddannelse, så den voldsudsatte kvinde kan få andre mennesker at spejle sig i, få sunde relationer og så hun ikke mindst kan komme i gang med at bygge sit liv op på ny. De interviewede børn giver i det store hele udtryk for samme behov, som kvinderne: nogen at tale med, penge nok til at familien kan klare sig, hjælp til mor med den voldelige mand/far, hjælp til hele familien. I Aarhus der er valgt som fokuskommune i denne rapport findes allerede mange af de tilbud, som kvinderne og børnene efterlyser. Aarhus Kommune har Koordinerende familierådgivere til voldsudsatte kvinder og børn, et Rådgivningscenter, et Interventionscenter, et Krisecenter, ligesom private tilbud som Mødrehjælpen, Joan-Søstrene, LOKK, SAM-skolen, Dialog mod vold, m.fl. tilbyder hjælp. Det kan imidlertid være en udfordring at organisere og finansiere tilbuddene, så de har den fornødne sammenhæng og kvalitet, ikke mindst forstået som varighed og omfang af indsatsen over for de voldsudsatte kvinder og børn, men også ekspertise og bemanding. Aarhus Kommune har ansat to koordinerende familierådgivere til voldsudsatte kvinder og børn. ET SOCIAL EXITPROGRAM Det giver ikke organisatorisk mening at mobilisere en så specialiseret indsats, som en helhedsorienteret hjælp til voldsudsatte kvinder og børn, i hver enkelt af landets 98 kommuner. Det giver heller ikke mening, at den enkelte kommune skal udforme og gennemføre den nødvendige men i dag oftest uløste opgave, at kommunikere effektivt ud til alle borgere og medarbejdere om, hvad vold i relationer er, hvad det betyder, og hvordan voldsudsatte konkret kan hjælpes. Det giver langt mere mening at etablere en national social exitenhed for voldsudsatte kvinder, som kan forestå en national kommunikationsindsats, men som operationelt er forankret i tværkommunale enheder, hvor det logisk bør være de største kommuner, der agerer regionale social exitcentre for et antal omkringliggende kommuner. De største kommuner har flest ressourcer, både økonomisk og fagligt, men de har også en befolkningsstørrelse, som gør det naturligt geografisk at relokalisere stærkt voldsudsatte kvinder til dem fra f.eks. et udkantsområde, så voldsudsatte kvinder kan finde anonymitet i mængden og ikke behøver at frygte for at møde deres voldsudøver i den lokale nærbutik. De mindre kommuner vil med en sådan model i en vis grad levere voldsudsatte kvinder til de større kommuner, som så igen kan udveksle voldsudsatte kvinder med hinanden og mindre kommuner, alt efter det aktuelle behov. Det økonomiske mellemværende kommunerne imellem kan og bør løses med en kommunal udligningsordning, så økonomi ikke bliver begrænsende og styrende for indsatsen over for de voldsudsatte kvinder. Ved at etablere et Social Exitprogram som en organisatorisk ramme om indsatsen over for voldsudsatte kvinder samler man faglighed, viden og synlighed under én tydelig overskrift. En sådan konstruktion har været løsningen i forbindelse med indsatsen over for bandemedlemmer og prostituerede, der også lever et udsat liv, som nogle ønsker at forlade, men ofte har vanskeligt ved at gøre uhjulpet. Også i forbindelse med prostituerede og bandemedlemmer viste det sig fordelagtigt at konceptualisere og synliggøre indsatsen, og orkestrere det samspil og samarbejde mellem de mange myndigheder, der nødvendigvis må Side 11

13 involveres i en exit-indsats. Sådan bør også vold i nære relationer håndteres. Ikke mindst de voldsudsatte kvinder selv efterlyser netop det. Operationaliseringen af et Social Exitprogram vil gøre det tydeligt for alle involverede aktører, hvordan indsatsen og dens elementer virker, hvordan samarbejdet mellem myndighederne indbyrdes og andre aktører håndteres hensigtsmæssigt, hvilket i sig selv har en læringseffekt. Det er en tilbagevendende udfordring i indsatsen over for voldsudsatte borgere, at der mangler klare og tydelige retningslinjer for, hvordan samarbejdet om indsatsen skal fungere f.eks. mellem de sociale myndigheder, politi og Statsforvaltningen i tilfælde af sager med adressespærring, hvor der er børn og dermed samværsret involveret. Det vil være muligt for myndighederne at anvende elementer af programmet i sager, hvor kvinden er knap så voldsudsat, at hun har behov for at gennemgå et exitprogram, som i sig selv er krævende og belastende for enhver. Hvor grænsen konkret skal gå, må bero på en professionel vurdering af de fagmedarbejdere, der bliver ansat på programmerne, og de visitationsenheder med fageksperter, der bliver tilknyttet programmet. Det væsentlige styrende princip for en indsats må under alle omstændigheder være, hvor voldsudsat kvinden er uanset, om hun er mor eller ej, eller befinder sig på et krisecenter eller ej. Et Social Exitprogram kan med fordel opdeles i tre hovedfaser med 1. en akut indsats og hjælp, 2. et rehabiliterende forløb og 3. en afsluttende udslusningsfase. Forud ligger en præfase, hvor kvinden bliver visiteret til programmet. Se Fig.1. Fase 1 - Afklaring og planlægning, varighed 1-3 måneder Tildeling af ICM-medarbejder og akutbolig Afdækning af mors og barns behov - støtte til kortsigtet hjælp igangsættes omgående Langsigtet plan lægges, og der afholdes koordineringsmøde, som markerer overgang til fase 2 Fase 2 - Udførelse og afprøvning, varighed 6-18 måneder Fase 3 Afslutning og opfølgning, varighed 6-12 måneder Langsigtet plan træder i kraft: Ny bolig, rådgivning, psykologstøtte, beskyttelse, identitet Afprøvning og evt. justering af den langsigtede plan Koordineringsmøde for planlægning af fase 3 Udfasning af sociale exitprogram pågyndendes Fremtidig støtte- og opfølgningsbehov afdækkes Overdragelse af koordineringsansvar til kvinden selv samt lokalt socialt netværk og støtteordninger Sidste og afsluttende koordinerings- og evalueringsmøde Fig.1 Den organisatoriske forankring af Social Exitprogrammet kan hente inspiration i modellen for de fem fælleskommunale Børnehuse, der blev etableret i hver region i forbindelse med Overgrebspakken i Disse Børnehuse sikrer en koordineret indsats for børn, der vurderes at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb, når mindst to forskellige myndigheder er Side 12

14 involveret. Man kan forestille sig, at der på samme vis etableres Voksenhuse for voldsudsatte borgere, hvor eventuelle afhøringer, behandling og planlægning af det videre forløb udmøntes. Disse skulle på samme vis referere til den nationale exit-enhed. De enkelte faser og elementer af Social Exitprogrammet bliver gennemgået i kapitel 7. GENERELLE ANBEFALINGER En etablering af et Social Exitprogram bør ikke stå alene. Der er behov for en række supplerende initiativer, der både kan forebygge vold i nære forhold og hjælpe voldsudsatte kvinder og børn, som ikke befinder sig i en så ekstrem situation, at det er nødvendigt at gennemgå et exitprogram. Følgende er en række anbefalinger: Forebyggelse Målet må være at spotte voldsudsatte familier tidligt, nærmest inden, at det går galt. Der er ofte tidlige indikatorer, som gør det muligt at reagere proaktivt og forebyggende som for eksempel, når der er rusmiddelmisbrug i hjemmet, når gælden bliver uoverskuelig, når kroppen svigter, når der sker psykiske sammenbrud, og når jobbet mistes. Den type faresignaler kan systematiseres og fungere som et early warning system, der muliggør forebyggelse og tidlig indgriben. Stærkere forebyggelse fører til færre familier, der udvikler sig socialt negativt, og i det lange løb være en samfundsøkonomisk gevinst. Oplysning om vold og støttemuligheder Det er afgørende, at de voldsudsatte kvinder og børn ved, hvad det vil sige at være voldsudsat, og hvilke muligheder de har for hjælp. Ofte ved kvinderne ikke, om de er voldsudsatte nok til at få hjælp, hvor de henvender sig for at få hjælp, og hvilke muligheder de har. Dette gælder også en del fagpersoner hos myndighederne. Der er med andre ord et betydeligt vidensunderskud, uanset hidtidige oplysningskampagner. Derfor er det en anbefaling med en forstærket og løbende oplysningskampagne til både voldsudsatte, pårørende og fagpersoner. Længere forløb og en helhedsorienteret indsats Erfaringerne fra Hjemløsestrategien, Bande-Exit og Exit Prostitution, samt fra erfaringer fra krisecentrene og de eksisterende tilbud, viser, at den tidsmæssige længde af de nuværende indsatser ofte anses som for korte. Hjælpen forsvinder før skaden er helet. Derfor er det en anbefaling, at støtteforløb generelt fastsættes individuelt og i samarbejde med den enkelte kvinde med mulighed for passende efterværn. Mere kapacitet på krisecentrene Krisecentrene har traditionelt været kvindernes hyppigste indgang til hjælp. I dag er der for få pladser på krisecentrene på landsplan, hvilket giver ventelister. Det er problematisk, når en voldsudsat kvinde står med akut behov for hjælp. Desuden er der elementer af støtte, der kun kan initieres, når kvinden har været på et krisecenter. Side 13

15 Etablering af sociale netværk Sociale netværk af frivillige kan understøtte voldsudsatte kvinder og deres børn, især i den ofte ensomme og vanskelige overgang fra stabilisering til et nyt og selvstændigt liv. Det er derfor en anbefaling, at myndighederne understøtter etablering af kontinuerlige lokale netværk af frivillige, og sikrer en koordinerende indsats og et overblik, således at familien selv eller myndighedspersoner kan henvende sig og samle et netværk omkring en bestemt familie. Det er samtidig en anbefaling at organisere en frivilligindsats, der mobiliserer tidligere voldsudsatte kvinder til at hjælpe nuværende voldsudsatte kvinder. Anvendelse af adressespærrer og nyt CPR-nummer Når der ingen realistisk mulighed er for, at en kvinde kan etablere sig et andet sted i landet uden alvorlig risiko for grov vold og dødstrusler fra en voldelig partner, skal det være muligt at anvende et nyt CPR-nummer eller adressespærrer, som det bliver praktiseret i Norge. Folketinget er ved at behandle et lovforslag, der gør det muligt også i Danmark at anvende adressespærrer. Hidtil har der været mulighed for at få hemmelig adresse. Man har desværre af og til set, at kommunale medarbejdere har udleveret adressen til voldsmanden, så nu skal det ikke være muligt for alle medarbejdere at slå adressen op på den voldsudsatte. Dog vil det fremgå, i hvilken kommune borgeren bor, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt. Det bør heller ikke være politiet alene, der afgør, om en borger har behov for adressespærrer. Afgørelsen bør inddrage faggrupper med specialistviden om det at være voldsudsat. Det er også en anbefaling, at voldsudsatte og livstruede kvinder i Danmark har mulighed for at få et nyt CPR-nummer, som i Norge. Når man er transkønnet, kan man skifte CPR-nr. Når man er livstruet kan man ikke. Målbare indsatser for reduktion af vold mod kvinder Det anbefales, at man på kommunalt plan vedtager et politisk mål for nedbringelse af antallet af voldsudsatte kvinder. Det kan ske med inspiration i regeringens sociale 2020-mål, men bør være mere ambitiøst, og omfatte alle voldsudsatte kvinder, og ikke blot de, der vælger at henvende sig til et krisecenter. Disse mål bør udmøntes i et eksplicit defineret serviceniveau for borgerne. Desuden anbefales det, at kommunerne beregner den samfundsøkonomiske konsekvens af, at man ikke har fået bugt med voldsudfordringen. Side 14

16 Alle mennesker skal have mulighed for et liv fri for vold. Indsats mod vold og nære relationer i familien National handlingsplan, Regeringen, VOLDSUDSATTE KVINDER Hvad har vi med at gøre? Vold i nære relationer er et alvorligt socialt problem. Vold har vidtrækkende konsekvenser for de voksne, der udsættes for vold, men i høj grad også for de børn, der vokser op i en familie præget af vold. Hvert år udsættes omkring kvinder for fysisk vold fra en tidligere eller nuværende partner. Det svarer løst regnet til ca. 220 kvinder i en kommune af gennemsnitsstørrelse med ca indbyggere. Omkring børn under 15 år overværer eller overhører årligt vold mod deres mor. 1 Disse børn har en øget risiko for at pådrage sig såvel fysiske som psykiske skader, der forringer deres trivsel i opvæksten og muligheder for et godt voksenliv. De risikerer også at tage et mønster som voldsudøver og/eller voldsudsat med ind i deres relationer i voksenlivet. Definition af vold i nære relationer Vold i nære relationer omfatter fysisk og psykisk vold mellem familiemedlemmer, herunder mellem partnere og ekspartnere og mellem forældre og deres børn. Socialstyrelsen arbejder med følgende definition af vold i nære relationer: Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer. Socialstyrelsens definition adskiller sig i sin detaljeringsgrad væsentligt fra for eksempel Europa-rådets definition af domestic violence, hvis definition alene bygger på voldens former (defineret som fysisk, seksuel, psykisk og økonomisk vold) og dens aktører. Kilde: Stenager og Stevenson (2013): Voksne, som lever med vold i nære relationer Sociale indsatser, der virker, Socialstyrelsen. Mange voldsudsatte kvinder kommer aldrig i kontakt med myndighederne eller støtteorganisationer omkring deres voldsproblemer. De klarer situationen selv eller lever med volden. Kun knap melder årligt volden til politiet eller bliver behandlet på et sygehus. 2 Langt flere, omkring , kontakter et af landets 36 krisecentre. Af dem søger omkring hvert år ind på et krisecenter. Deres børn har tilsvarende 1 Helweg-Larsen K. (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd Statens Institut for Folkesundhed 2 Statens Institut for Folkesundhed, 2007 Side 15

17 knap årlige besøg på centrene. Der er ikke tale om unikke ophold, da nogle kvinder og børn har flere tilbagevendende ophold på krisecentrene. 3 Omfang af og udvikling i fysisk partnervold mod kvinder Fysisk vold i nære relationer omfatter mildere former for vold, såsom rusk, riv, slag med flad hånd. Grovere former for vold er spark, knytnæveslag, kast mod genstande, angreb med våben og forsøg på kværkning. Ved partnervold er de mildere former for fysisk vold hyppigere end de grovere former. 1,3 % af kvinder mellem år blev i 2010 udsat for fysisk partnervold i Danmark. Tallet for kvinder kun med dansk statsborgerskab er på 1,4 % i 2010, og i 2005 var dette tal på 1,7 %, hvilket vil sige, at der er sket et fald. Partnervold forekommer hyppigst blandt kvinder over 30 år. Kigger man på kærestevold, er det i 2011 opgjort til, at 3,2 % piger/kvinder i alderen år udsættes for vold af kæresten, hvilket svarer til ca personer. Tallet var i 2007 på 4,7 %, hvilket vil sige, at der her er et fald, da tallet omfatter ca personer. Omfanget af fysisk partnervold blandt årige kvinder med dansk statsborgerskab skønnes faldet fra ca i 2000 til ca i 2005 og til ca i I 2010 skønnes, at ud af de kvinder, blev udsat for gentagen og grovere former for vold. Ifølge politiets registre, er der i 11 % af de årligt anmeldte sager, dvs. ca. 450 sager, tale om, at kvinden bor eller har boet med voldsudøveren. Til sammenligning hermed anmeldes der årligt ca sager om vold mod mænd, hvoraf kun 1 % af sagerne er tilfælde, hvor manden bor eller har boet med voldsudøveren. Ca kvinder om året, hvis sag om fysisk partnervold er anmeldt, ender på skadestuen pga. volden, mens tallet for mændenes vedkommende er på 200. Kilde: Helweg-Larsen et al (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd Statens Institut for Folkesundhed. Helweg-Larsen et al (2012): Kærestevold i Danmark. En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen Statens Institut for Folkesundhed. Helweg-Larsen et al (2007): Mænds vold mod kvinder omfang og karakter og indsats mod vold. Statens Institut for Folkesundhed. Ud over de menneskelige omkostninger har volden også økonomiske følger. Skønsmæssigt koster vold mod kvinder årligt det danske samfund ca. 500 mio. kr. Heraf skønnes de årlige udgifter relateret til partnervold mod kvinder at udgøre mindst 280 mio. kr. 4 Disse tal er dog meget konservative, da de kun reflekterer direkte registrerbare omkostninger i form af myndighedernes sagsbehandling og rapporteret tab af arbejdstid. Vold kan også medføre lange sygdomsforløb med indlæggelser, tabt arbejdsevne og anbringelser af børnene i de tilfælde, hvor hele familien går i stykker og falder fra hinanden, samt børnenes senfølger i voksenlivet med de begrænsninger i arbejdsevne og omkostninger i form af behov for støtte og andet, det fører 3 Barlach L. & Stenager K. (2012): LOKK Årsstatistik 2011: Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen. 4 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwool Fonden (2010): Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder. Datakilderne, der indgår i undersøgelsen, gør det ikke muligt klart at afgrænse vold i nære relationer, partnervolden, fra anden vold mod kvinder. Side 16

18 med sig. De omkostninger er ikke beregnet. De reelle samlede omkostninger af vold skal givet tælles i milliarder et regnestykke, som med fordel kan beregnes, så omkostningen står klart. Den klart mest alvorlige konsekvens af vold er imidlertid tab af liv. I 2010 døde 20 kvinder som følge af drab eller overfald. Igen er statistikken usikker det er ikke altid klart, om et dødsfald er et resultat af vold i hjemmet. I januar 2015 kortlagde Ekstra Bladet antallet af drab på kvinder fra 2005 til og med Kortlægningen viste, at 87 kvinder var blevet dræbt af deres tidligere eller daværende partner halvdelen i forlængelse af en skilsmisse eller samværsophør. Vold med død til følge kan skyldes affekt i øjeblikket, men avisen konkluderede på undersøgelsen: Den største indikator på, at forholdet kan ende gruelig galt, er, hvis forholdet i forvejen er præget af vold. Det er tilfældet i mindst 36 sager ud af de 87 drab. Vold i nære relationer kan med andre ord have døden til følge. 1.1 SOCIAL SLAGSIDE Hvad er vold? Der findes flere former for vold. Fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, materiel ødelæggelse og økonomisk vold. Ofte eskalerer volden og ender i det, der populært kaldes voldsspiralen. Den fysiske vold, er den vold som opfattes som den rigtige vold. Der, hvor man kan se de blå mærker og den, der forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være slag, skub, spark, blive kastet ind i en væg eller ned at trappen, kvælningsforsøg, knivstik eller vold med våben. Den fysiske vold kan have døden til følge. Den seksuelle vold er at være tvunget til en seksuel handling, som kvinden ikke ønsker eller ikke har lyst til. Der kan være tale om voldtægt, eller andre seksuelle handlinger såsom at blive tvunget til at skulle sove med partnerens venner, eller det kan være tvungen til prostitution. Den psykiske vold er mest udbredt. Den psykiske vold handler om kontrol og isolation. Den psykiske vold er ikke altid umiddelbar synlig for en udenforstående. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller at nedgøre eller ydmyge kvinden - ofte i andres påhør. Der er aldrig fysisk vold uden der er psykisk vold. Den økonomiske vold vil sige at være nægtet adgang til penge, at skulle aflevere de penge hun selv tjener, at tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Men det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld. Den materielle vold betyder, at partneren ødelægger ting f.eks. indbo og personlige ejendele. Det er her vigtigt at bemærke, at volden har en hensigt og er velovervejet. Voldsudøveren ødelægger sjældent sine egne ting. Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig. Kilde: LOKK 5 Tallet kan være højere, da det i 17 sager har været umulig at identificere, hvad der gik galt. Kilder: Side 17

19 Der er forskel på, hvilke kvinder og børn, hvis det er mødre der oplever vold. Statistikken viser, at volden har en betydelig social slagside på trods af, at vold forekommer i alle sociale lag, aldersgrupper og etniciteter. Følgende gælder for vold mod kvinder: 6 Unge kvinder (16-19-årige) har ca. 6 gange større risiko for vold end midaldrende kvinder (45-66-årige). Kvinder med lang uddannelse har lavere risiko for vold end kvinder med kort og mellemlang uddannelse. Enlige kvinder har ca. 3 gange større risiko for nogen form for fysisk vold end gifte kvinder. Samlevende kvinder har ca. 4 gange større risiko for grov vold end gifte kvinder. Overordnet set varierer altså risikoen for at blive udsat for fysisk vold med alder, uddannelseslængde, civilstand og social status. Samtidig fortæller kvinder udsat for vold oftere end ikke-voldsudsatte kvinder om, at de oplever følgende: Manglende indflydelse på jobbet Langvarige ægteskabelige problemer barndomsproblemer psykiske problemer tidligere selvmordsforsøg Der er altså tilsyneladende en sammenhæng mellem kvinders psykiske stabilitet og deres udsathed for vold. Statistikken fortæller ikke, hvad der er årsag og virkning, men der er tydeligvis en kobling mellem psykisk sårbarhed og vold. Vold har også betydning for kvindernes beskæftigelse og dermed muligheder for et økonomisk selvstændigt liv. Ifølge en nyere norsk undersøgelse, udarbejdet af Institutt for Sosialfag og Vernepleie på Bergen University College, gælder det, at kun 42 procent af de voldsramte kvinder er i arbejde, mens det normalt er mere end 70 procent for kvinder i samme aldersgruppe. 7 Forklaringen er ifølge professor Kjersti Alsaker, at volden hjemme gør, at kvinderne har svært ved at holde jobbet og koncentrere sig, fordi kvinden bl.a. føler skam og mister troen på sig selv, og dermed troen på, at hun vil kunne klare sig selv, hvis hun brød ud af det voldelige forhold. 6 Mænds vold mod kvinder omfang og karakter og indsats mod vold, Minister for ligestilling, Institut for folkesundhed, Redigeret af Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen, Side 18

20 I en dansk undersøgelse fra 2009 af kvinder på krisecentre fremgik det tilsvarende, at kun pct. af beboerne er i arbejde. Til sammenligning har 71 pct. af den kvindelige befolkning som helhed lønarbejde. Tallene indikerer, at der kan være en sammenhæng imellem partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet. 8 Ifølge undersøgelsen viser en spørgeskemaundersøgelse blandt voldsudsatte kvinder da også, at 77 pct., som har haft et arbejde indenfor de seneste tre år, har oplevet, at voldsudøver i et eller flere tilfælde har udstrakt chikanen/volden til også at omfatte deres arbejdssituation. Det ses blandt andet ved at: 35% af kvinderne har været udsat for, at voldsudøver nedgør deres arbejde. 57% af kvinderne har været udsat for, at voldsudøver er jaloux på deres kollegaer. 30% af kvinderne har været udsat for, at de skal aflevere deres løn til voldsudøver. 31% af kvinderne har været udsat for, at voldsudøver ikke tager sig af børn, eller der kan være risiko for at børnene lider overlast, mens kvinderne er på arbejde. 38% af kvinderne har været udsat for, at voldsudøver direkte chikanerer eller er voldelige mod dem, når de er på arbejde f.eks. via trusler over telefonen, ved personligt fremmøde og/eller ved ravage på arbejdspladsen. Et job kan være med til at få kvinderne ud af volden, da det ud over at styrke selvtillid og troen på at kunne forsørge sig selv også giver dem et netværk af voksne og adgang til støtte til en vej ud af volden. Omvendt kan manglen på et job, som kvinderne kan blive chikanerede til at miste, medvirke til at fastholde kvinder i en voldsrelation. 1.2 GROV VOLD Der er forskel på grovheden af vold. Mens knap 4% af alle kvinder melder om at have oplevet vold, så angiver knap halvdelen 1,6% at have været udsat for grov fysisk vold, som er defineret ved at medføre alvorlig legemsbeskadigelse. For de kvinder gælder følgende: 9 Alder. Der er en signifikant højere risiko for udsættelse for grov fysisk vold i den yngste aldersgruppe i forhold til i de øvrige aldersgrupper. Uddannelse. Kvinder med kun ti års skolegang rapporterer om hyppigere voldsudsættelse, end kvinder med kortere og længere uddannelse. Socioøkonomisk status. Der er ingen signifikante socioøkonomiske forskelle i risikoen for udsættelse for grov vold. 8 Voldsramte kvinders arbejdsliv - En undersøgelse af sammenhængen mellem partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet, Socialstyrelsen, Mænds vold mod kvinder omfang og karakter og indsats mod vold, Minister for ligestilling, Institut for folkesundhed, Redigeret af Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen, 2007 Side 19

21 Samlivsstatus. Samlevende og enlige kvinder har henholdsvis 3,9 og 2,8 gange større risiko for at blive udsat for grov vold, end gifte kvinder. Regioner. Kvinder i Region Nordjylland oplever hyppigere end i de øvrige regioner grov vold: 3,0% mod 1,0% i Region Hovedstaden. Unge kvinder uden erhvervskvalificerende uddannelse i udkantsområder er med andre ord udsat for væsentligt mere grov vold, end andre kvinder. 1.3 INDSATSER MOD VOLD Vold mod kvinder er på ingen måde et nyt fænomen. Tværtimod. For få generationer siden havde manden revselsesret over for kvinden. Det gælder stadig i dag i mange samfund verden over. I Danmark og andre vestlige samfund er der gjort op med den tilstand. Kvinderne er blevet ligestillet og garanteret samme rettigheder som mændene. Det har imidlertid ikke elimineret vold i nære relationer, hvor det i langt de fleste tilfælde fortsat er manden, der udøver vold mod kvinden, selv om der i de senere år er en tendens til, at også flere mænd oplever at blive voldsudsatte. For at komme vold mod kvinder til livs har der længe, over skiftende regeringer, været politisk fokus på problemet, hvilket også afspejler sig i lovgivningen, hvor 109 i Lov om social service danner grundlaget for indsatsen for vold mod kvinder (se tekstboks). I det seneste årti er det politiske fokus på voldsudsatte kvinder blevet skærpet. Det skyldes ikke mindst en større erkendelse af og bevidsthed om, at når kvinden har børn, så har volden også konsekvenser for børnene og deres livsmuligheder. Vold bidrager til en negativ social arv. Børns ret til et liv i trivsel er blevet lovgivningsmæssigt Lov om social service 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Side 20

22 skærpet, hvor især myndighedspersoner har fået en skærpet underretningspligt og handlepligt. Mange børn i voldsudsatte familier melder om mistrivsel. Således er det tabu, som tidligere har omgærdet vold, under opbrud; at samlivet og dens form mellem to parter hører hjemme i privatsfæren, som netop er privat. Børnene har ikke de samme handlemuligheder, som de voksne, og samfundet har da også en voksende forståelse af dets både ret og pligt til at gribe ind, når der er vold i nære relationer. Således har vi også set et voksende antal underretninger på baggrund af bekymringer for børns trivsel landet over. Den ændrede holdning har affødt en lang række handlingsplaner til en intensiveret indsats mod vold mod kvinder, både for at forebygge, at volden opstår, og for at mildne følgevirkningerne af vold for ofrene. Dette gælder i øvrigt ikke kun i Danmark. Vold mod kvinder er et internationalt fænomen, og er blandt andet også genstand for en styrket indsats på europæisk plan i regi af EU, ligesom Danmark i 2014 tilsluttede sig Europa Rådets Istanbulkonvention, der forpligter staterne til en styrket indsats mod alle former for vold mod kvinder. 10 Den første danske nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder fra 2002 var først og fremmest rettet mod partnervold, herunder fysiske, seksuelle og psykiske overgreb, der oftest foregår i kvindens eget hjem. Tilsyneladende har indsatserne haft en effekt. Inden for de seneste 5-10 år er omfanget af partnervold i Danmark faldet blandt kvinder. Der er dog ikke tale om statistisk sikre tendenser. 11 Regeringens handlingsplan mod vold Regeringen Thornig-Schmidt fremlagde i 2014 en ny handleplan i bekæmpelsen af vold. Hovedpunkterne er følgende: 1.Styrket håndtering og opbygning af viden om forskellige voldsformer i familien og i nære relationer Der udvikles og gennemføres pilotforsøg, der skal understøtte, at aktørerne på området arbejder omkostnings effektivt med målrettede tilbud, relevant rådgivning og støtte til forskellige målgrupper. Der etableres målrettede konkrete tilbud om rådgivning, information og støtte til udsatte for forskellige former for vold. 2. Styrket indsats og mere viden om voldsudsatte mænd Der udvikles viden om mænds behov og situation, så indsatsen til dem kan styrkes. Der udvikles ideer til løsninger vedrørende rådgivning, information og konkret støtte til voldsudsatte mænd. 3. Tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold Der gennemføres konkrete informationsindsatser for unge om konsekvenserne af kærestevold. Der udvikles og afprøves rådgivning, støtte og behandling målrettet unge udsat for kærestevold. 4. Øget debat og viden om følgerne af vold i nære relationer Der indsamles viden og informationer om omfang og karakter af forskellige former for vold i familien. Der formidles viden om vold til befolkningen for at bidrage til øget respekt og ligestilling. Der formidles information til voldsudsatte og fagfolk for at øge deres viden om voldens konsekvenser og voldens signaler, samt om hvilke muligheder, der er for at få støtte og hjælp. Kilde: Indsats mod vold og nære relationer i familien National handlingsplan, Regeringen, Helweg-Larsen K. (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd Statens Institut for Folkesundhed Side 21

23 Indsatserne til trods, er der stadig mange kvinder, der årligt udsættes for fysisk vold og seksuelle overgreb, og som lever i frygt for volden. For mange, ifølge den nuværende Thorning-Schmidtregering, som derfor i 2014 lancerede en voldshandlingsplan Indsats mod vold og nære relationer i familien National handlingsplan - som netop sigter mod at nedbringe vold mod kvinder. 12 Planen blev lanceret i fællesskab af Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Nick Hækkerup, Minister for Sundhed og Forebyggelse, Karen Hækkerup, Justitsminister, og Christine Antorini, Undervisningsminister. Den nationale handlingsplan kom i kølvandet på regeringens sociale 2020-mål fra 2013, hvor et af målene netop var at nedbringe vold mod kvinder. Målet blev formuleret som en ambition om, at andelen af kvinder, der har mere end ét ophold på et kvindekrisecenter i deres liv, skal reduceres med mindst 30% frem mod Regeringens sociale 2020-mål, når det kommer til vold mod kvinder, lyder sådan: Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30%. Det svarer til en andel på højst 25%. Her skal det bemærkes, at når kvinder søger hjælp på et krisecenter, bliver de spurgt, om de før har haft ophold på et krisecenter. Men de behøver ikke at svare. For dem, der har ønsket at svare, var andelen i 2011 på 36%. Det er på den baggrund, regeringen har sat målet om 25%. Der er imidlertid ingen mål for de 93% af de voldsudsatte kvinder, der ikke opsøger et krisecenter. Der er som nævnt omkring kvinder, der har oplevet vold inden for det seneste år, mens der er omkring kvinder, der hvert år søger om optagelse på et krisecenter. Andelen af kvinder med ophold på et kvindekrisecenter, der har haft mere end ét ophold i deres liv (%) Mål i 2020 Andel af kvinder med mere end ét ophold Højst 25 Regeringen ønsker med den nationale handlingsplan, at myndighederne dvs. kommunerne i højere grad sikrer, at kvinder, som oplever et akut behov for ophold på et kvindekrisecenter, får den nødvendige hjælp og støtte til at skabe sig en tilværelse uden vold for dem selv og deres børn. I praksis vil dette sige en sammenhængende og rehabiliterende effektiv social indsats. Modellen for indsatserne mod vold i familien og i nære relationer inddeles grundlæggende i tre faser: 1. Opsporing og forebyggelse 2. Behandling, støtte og omsorg til den voldsudsatte, samt behandling af voldsudøveren 3. Efterværn/udslusning 12 Indsats mod vold og nære relationer i familien National handlingsplan, Regeringen, Alle skal med målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Regeringen, Side 22

24 Regeringen afsatte i 2013 en række satspuljemidler til initiativer, som f.eks. etablering af interventionscentre og psykologbistand til voldsudsatte kvinder, mens Rigspolitiet, der har det overordnede ansvar for den politimæssige indsats til forebyggelse og bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer, har etableret et Nationalt Forebyggelsescenter, som har til formål at sætte retning for, koordinere og understøtte politikredsenes kriminalpræventive arbejde, herunder forebyggelse af vold i nære relationer. Politielever på den nye grunduddannelse på Politiskolen undervises i emnet Vold mod kvinder som et selvstændigt tema på uddannelsens forebyggelsesmodul. Når der igen og igen er behov for at styrke indsatsen for at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn, er det selvfølgelig et signal om, at den hidtidige indsats og praksis ikke har fungeret tilfredsstillende. Det vidner det vedvarede høje antal voldsudsatte kvinder også vidner om om end tallene er svagt faldende. For eksempel vedtog den daværende regering i 2008, at kommuner med krisecentre skal tilbyde voldsudsatte kvinder med børn på krisecentre familierådgivning. Familierådgiverne skulle først og fremmest have en koordinerende funktion mellem kommunens forskellige afdelinger, der gav borgerne råd om og hjælp til flytning, jobsøgning, økonomi og børnenes skolegang i op til et halvt år efter udflytningen fra krisecentret. Året efter, i 2009, udgav Socialstyrelsen rapporten Hjælpesystemer for kvinder som er udsat for partnervold, der var en praktisk manual i, hvordan kommunerne trin for trin kan hjælpe kvinder fra et liv i vold til stabilisering. Sociale handleplaner ifølge serviceloven 141. Når der ydes hjælp til personer under 65 år, efter afsnit V, skal kommunal-bestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til: 1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2. personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3. Handleplanen skal angive: 1. formålet med indsatsen, 2. hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3. den forventede varighed af indsatsen og 4. andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. I 2010 undersøgte SFI efterværnet for voldsudsatte kvinder, hvor instituttet afdækkede krisecentrenes hjælp og støtte til kvinderne, når de flyttede fra centrene. Konklusionen var, at hjælpen var utilstrækkelig, og anbefalingerne gik bl.a. på, at der var behov for ekstra psykologhjælp, hjælp til bolig og etablering, hæfte med gode råd til, hvordan man kontakter relevante myndigheder, herunder søge om en bisidder og koordinator. Side 23

25 Men da Dagbladet Information medio 2014 kontaktede landets krisecentre og spurgte til efterværnet, meldte 31 ud af 36 krisecentre, at kommunerne fortsat ikke lever op til loven om at tilbyde kvinder med børn den nødvendige familierådgivning. 14 Nogle kommuner efterlever dog lovgivningen. Aarhus Kommune har for eksempel allokeret to koordinerende familierådgivere til de voldsudsatte kvinder siden Når de seneste mange års indsatser ikke i tilstrækkelig grad lader til at løse de udfordringer, problemer og behov, som de voldsudsatte kvinder oplever, hænger det i høj grad sammen med praksis på området, som længe har været skruet sådan sammen, at det primært anses at være kvindens eget ansvar at løse sit problem og aktivt søge hjælp et ansvar, hun imidlertid ofte har vanskeligheder ved at løfte alene. Denne praksis skal ses i lyset af, at serviceloven i 141 forpligter kommuner til at udarbejde handleplaner for borgere med alvorlige sociale problemer. Men fortolkningen af loven og formuleringen af indsatsen er overladt til den enkelte kommune. Denne praksis kombineret med utilstrækkelig specialistviden om vold og begrænset økonomisk prioritering - kan bidrage til en forklaring på, hvorfor den øgede hjælp, som landspolitikerne med rækken af lovtiltag gennem de seneste mange år har ønsket at kanalisere til voldsudsatte kvinder, ikke i tilstrækkelig grad er blevet omsat til praksis i alle kommuner. Vanskelighederne for kvinderne i at få den rette hjælp til at komme ud af en voldsrelation kommer i øvrigt til udtryk ved eksistensen af undergrundsnetværket Det hemmelige netværk, hvor borgere anonymt hjælper voldsudsatte kvinder med at gå under jorden, ofte med deres børn, og blive relokaliseret i skjul for deres overgrebsmand til fjerne egne som Færøerne eller udlandet. Det hemmelige netværk tæller omkring borgere. Det er ikke klart, hvor mange kvinder, netværket hjælper, og det er heller ikke klart, i hvilket omfang kvinderne er voldsudsatte, da visiteringen undersøgelsen af kvindens reelle situation er uigennemskuelig. Der er eksempler på, at kvinder anvender falske anklager mod manden for at forhindre samkvemsret med børnene. Der er omvendt også eksempler på kvinder, der lider under psykisk nedbrydende stalking, uden at de oplever at kunne få hjælp. Eksistensen af netværket kan tolkes som et signal om, at myndighedernes indsats fortsat bliver oplevet som utilstrækkelig af nogle kvinder. Tilsvarende konstaterede Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse af partnervold i 2014, at ofre for partnervold får forskellig hjælp fra politiet alt efter, hvor i landet de bor, fordi der mangler såvel standardisering i indsatsen som koordination mellem myndighederne NY LOVÆNDRING FOR VOLDSUDSATTE KVINDER Senest tog den nuværende regering i efteråret 2014 initiativ til en fornyet indsats over for voldsudsatte kvinder. 16 En lovændring i servicelovens 109 og en satspuljeaftale mellem forligspartierne bag satspuljemidlerne sigter på i 2015 at udvide og styrke familierådgivningen i kvindekrisecentre, styrke overgangen fra krisecentre til en selvstændig tilværelse, samt som et forsøg i udvalgte kommuner med ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere, som ikke nødvendigvis opholder sig på krisecentre. Det præciseres i lovaftalen, at Ret til et liv uden vold, Institut for menneskerettigheder, Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings, integrations- og socialområdet , oktober 2014 Side 24

26 kommunerne skal igangsætte rådgivningen tidligere, og at den enkelte kvinde skal have individuel støtte i overgangen fra krisecenter til en selvstændig tilværelse, herunder støtte til bolig, økonomi, sundhedsvæsen, uddannelse eller beskæftigelse, samt skole- eller dagtilbud til børnene. Aftalen betyder blandt andet, at alle kvinder på krisecentre nu vil have krav på rådgivning, uanset om de har børn eller ej. Der er altså stadig fokus på de omkring kvinder, der opsøger et krisecenter, og kun et begrænset fokus på de voldsudsatte kvinder, der ikke gør det af den ene eller anden årsag. Sondringen mellem voldsudsatte kvinder på og uden for krisecenter står i øvrigt i kontrast til den støtte og rådgivning, som retter sig mod æresrelateret vold i nære relationer, hvor alle har krav på samme støtte, uanset, om de er på krisecentre eller ej. Lovforslaget er blevet mødt med skepsis af blandt andet LOKK Landsorganisation af kvindekrisecentre og Mødrehjælpen, som tvivler på, at det kan sikre voldsudsatte kvinder tilstrækkelig hjælp. 17 En af årsagerne er, at mange kommuner allerede med den nuværende lovgivning ikke stiller familierådgivere til rådighed. Det vil sige, at de ikke overholder nuværende lovgivning. Man tvivler derfor fra organisationernes side på, at myndighederne skulle vælge at overholde den nye lov, når den nuværende 109 ikke overholdes. Desuden tvivler man på, at den nye lovændring sikrer det behov, kvinderne ofte har for en stærkt specialiseret faglig indsats med blandt andet intensive psykologiske behandlingsforløb, da ikke alle kommuner råder over den nødvendige fagkundskab. Dertil kommer, at det myndighedsmæssigt kan være vanskeligt for familierådgivere, som f.eks. i Aarhus Kommune er forankrede i Børn og Unge Forvaltningen, at hjælpe kvinder uden børn, som forvaltningsmæssigt sorterer under Beskæftigelsesforvaltningen dvs. Jobcentret, der ikke nødvendigvis har kompetencer til at støtte voldsudsatte kvinder, og som kvinden i øvrigt kun har kontakt med, såfremt hun er jobsøgende, hvad langt fra alle voldsudsatte kvinder er. Det kan blive en organisatorisk udfordring, som blandt andet risikerer dobbeltbemanding med medarbejdere med samme kompetencer vedr. voldsproblematikker i to forskellige forvaltninger. I øvrigt stillede sagsbehandlere på jobcentre sig i en undersøgelse fra 2009 positivt overfor at hjælpe kvinderne tre ud af fire voldsudsatte kvinder, der dengang var i dialog med jobcentret, betroede sig om udfordringerne ved at leve med partnervold og være jobsøgende men samtidig efterlyste sagsbehandlerne mere viden om partnervold og mere samarbejde på tværs af forvaltningerne. 18 Siden da er arbejdsbyrden på jobcentrene vokset betydeligt, mens udfordringen med søjleopdelingen i de forskellige forvaltninger kun er løst i ganske få kommuner. Med andre ord sikrer det nye lovtiltag ikke nødvendigvis den organisatoriske sammenhæng og kvalitet i indsatsen over for de voldsudsatte kvinder, som er sigtet, og der er behov for. Loven er imidlertid ikke færdigbehandlet i Folketinget endnu, hvilket gør det vanskeligt at vurdere den konkrete udmøntning og effekt. 17 Svar på høring over Lov om ændring af lov om social service, LOKK, 17. december, 2014; Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social service, Mødrehjælpen, 12. december, Voldsramte kvinders arbejdsliv - En undersøgelse af sammenhængen mellem partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet, Socialstyrelsen, 2009 Side 25

27 1.5 STATSFORVALTNINGEN Statsforvaltningen repræsenterer i sig selv en udfordring, set med mange voldsudsatte kvinders øjne. Statsforvaltningen er en statslig myndighed, som organisatorisk er forankret under Økonomi- og Indenrigsministeriet, og som blandt andet træffer afgørelser om forældremyndighed i skilsmissesager. Ifølge Forældreansvarsloven, som trådte i kraft 1. oktober 2007, er fælles forældremyndighed udgangspunktet, ligesom børn skal inddrages i sager om forældremyndighed. Loven giver den af forældrene, der ikke måtte have del i forældremyndigheden, ret til at blive orienteret om barnets forhold. En sag om forældremyndighed havner typisk i Statsforvaltningen, når forældrene er uenige om vilkårene for skilsmissen eller samlivsophør i forhold til tildeling af forældremyndighed. Da Statsforvaltningen, som myndighed, er adskilt fra kommunerne, kan afgørelserne dér afvige fra, hvad kommunerne anser som mest formålstjenligt. Som for eksempel, når en voldsudsat kvinde får hjælp af kommunen til at komme ud af et voldeligt forhold, men som havner i en svær situation, fordi Statsforvaltningen enten tilkender fælles forældremyndighed eller giver voldsudøveren ret til samvær med deres fælles barn. Den voldsudsatte kan af Statsforvaltningens jurister ses som konfliktoptrapper og dermed ustabil og uegnet som forælder. Det kan skyldes, at psykisk vold både kan være svært at bevise, at kvinden samtidig kan have svært ved at skabe samling og overblik over bevismateriale pga. traumer, og endelig at Statsforvaltningens jurister ikke har specialviden vedrørende vold. Flere jurister, som har arbejdet i Statsforvaltningen, og som er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt, peger på et behov for et stærkere tværfagligt samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne, og inddragelse af dygtige børnesagkyndige i forvaltningens sagsbehandling, som kan bidrage til beslutningen om rammerne omkring samværet. Samarbejdet mellem myndighederne bliver hæmmet af, at Statsforvaltningen i dag ikke kan indhente oplysninger fra andre myndigheder, hvis ikke forældrene samtykker til, at man retter henvendelse til politi, kommune, skole, m.v. Der kan også være allerede afsluttede forløb i kommune, fogedret eller lignende, som Statsforvaltningen ikke kan få oplysningsgrundlaget i. Netop frygten for Statsforvaltningens afgørelser bidrager til, at voldsudsatte kvinder fravælger en kontakt til myndighederne og søger løsninger som Det hemmelige netværk, hvor de går under jorden, og hvor det selvfølgelig bliver endnu vanskeligere at etablere et klart billede af den for barnet hensigtsmæssige fordeling af forældremyndigheden. Vi ser i det efterfølgende nærmere på en række voldsudsatte kvinders situation, og spørger dem, hvorfor de eksisterende tilbud bliver opfattet som utilstrækkelige, og hvordan hjælpen til de hårdest ramte kvinder og børn kunne styrkes. Vi spørger derefter en række fageksperter og praktikere, der arbejder med voldsudsatte kvinder, om, hvilke svagheder de ser i den eksisterende hjælp, og hvilke forslag de har til en styrket indsats. Side 26

28 2. HVORDAN ER LIVET I EN VOLDSUDSAT FAMILIE? Vold er meget personligt, intimt og intimiderende for det enkelte menneske. Hvordan vold påvirker det enkelte liv, der i samfundsdebatten ofte optræder som et tal i en statistik, får vi kun en fornemmelse af, ved at se nærmere på det enkelte menneske og dets liv. I det følgende lader vi en række kvinder og børn fra fortrinsvist socialt udsatte familier komme til orde, som har levet med vold. Vi kalder dem livseksperter. Vi beder dem om at fortælle om deres liv, og hvordan de fandt en vej ud af volden. Senere vil vi bringe deres anbefalinger til, hvordan myndighederne og vi andre kan bidrage til at hjælpe andre som dem ud af en tilværelse præget af vold. Men her ser vi først nærmere på deres liv. 2.1 KENDETEGN OG BESKRIVELSER Vold mod kvinder foregår af mange årsager og i alle sociale lag og typer af relationer. Som vi så tidligere har volden imidlertid en social slagside. Yngre, lavtuddannede kvinder i udkantsområder oplever mere vold, end andre. Deres sociale situation kan samtidig i sig selv både være medvirkende til, at volden opstår, samt forhindre de voldsudsatte i at søge hjælp. I det følgende ser vi nærmere på netop denne gruppe kvinder. Der er med andre ord ikke tale om en kortlægning af det samlede billede af voldsudsatte kvinder, som forskningsmæssigt er velbeskrevet. 19 I rapporten Sociale flygtninge i eget land er 20 kvinder og børn i stærkt socialt udsatte familier såkaldte nomade-familier, der flytter hyppigt, eller lukkede familier, der vender sig fra myndighederne blevet interviewet om deres liv. 20 Der er tale om familietyper, der er blevet profileret i medierne i forbindelse med alvorlige overgrebssager, som for eksempel Rebild-sagen, Tønder-sagen og Brønderslev-sagen. Ud af de medvirkende kvinder og børn i undersøgelsen havde 10 ud af 20 oplevet psykisk vold, 8 ud af 20 fysisk vold, 8 ud af 20 seksuelle overgreb. De stærkt socialt udsatte familier i undersøgelsen kæmper ofte med komplekse sociale udfordringer, hvor en kombination af fravær af uddannelse, arbejdsløshed, manglende netværk, dårlig økonomi, rusmiddelmisbrug og fysisk og psykisk sygdom kan blive forstærket af en adfærd med vold, omsorgssvigt, overgreb og kriminalitet. De oplever samtidig fattigdom, ekskludering og mangler netværk. De føler sig uden for samfundet, hvis ikke direkte udstødt. Familierne er alvorligt udfordrede ikke blot på deres økonomi og sundhed, men også på deres selvværd og evne til at håndtere konflikter og løse problemer. De føler sig forkerte og oplever, at 19 Helweg-Larsen et al (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd Statens Institut for Folkesundhed. Helweg-Larsen et al (2012): Kærestevold i Danmark. En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen Statens Institut for Folkesundhed. Helweg-Larsen et al (2007): Mænds vold mod kvinder omfang og karakter og indsats mod vold. Statens Institut for Folkesundhed samt https://moedrehjaelpen.dk/rapporter-og-analyser/ 20 Sociale flygtninge i eget land, Huset Zornig for Socialministeriet, 2014 Side 27

29 de ikke passer ind. De oplever at leve i et parallelsamfund, hvor myndighederne ofte bliver oplevet som en trussel, fordi familierne måske i generationer har slået sig på systemet, hvilket kan gøre det vanskeligt for myndighederne at sætte ind med den hjælp, familierne har brug for, og holder familiemedlemmerne fra selv at opsøge myndighedernes hjælp. Familiernes boligforhold varierer stærkt. Fra en beskeden bylejlighed eller værelser hos private, til et nedslidt hus i et udkantsområde eller et beskedent parcelhus i en provinsby, et klubværelse, et herberg eller en institution. De fleste familier lejer fra private udlejere, da rummelige almennyttige boliger til børnerige familier både er dyre og vanskelige at få fat i. Det gælder for de fleste familier i undersøgelsen, at hjemmet er fattigt, og at måden, man har indrettet sig på, bærer præg af det. Hjemmene beskrives som usle, beskidte og rodede, med slidte møbler og mangelfuld indretning, ofte med sanitære problemer, såsom stoppede kloaker, frosne vandrør, manglende varme osv. Familierne peger selv på dårlige boligforhold som underminerende i forbindelse med familiens forsøg på at løse andre problemer, da stort set alle betragter et fast, trygt og velfungerende hjem som en forudsætning for overskud til at håndtere hverdagens udfordringer og i øvrigt en fælles drøm. Flere af familierne har spekuleret i socialt bedrageri for at få pengene til at række, hvor det især har handlet om at flytte hver for sig til forskellige adresser for at få flere tilskud fra det offentlige. Flere har desuden betydelig gæld, hvilket i sig selv begrænser deres muligheder for at forbedre deres livssituation. Familiernes kontakt med læger og sundhedsvæsen er meget varieret og ustruktureret. Der er indikationer på meget væsentlige uløste og ubehandlede sundhedsproblemer, som bidrager til de komplekse sociale udfordringer, familierne oplever, og fungerer som barrierer for en forbedring af deres livssituation. Bindevævssygdom, epilepsi, multiallergi, spastisk lammelse, hjertefejl, hjerneskade, demens, depressioner, angst, post traumatisk stress syndrom, tilknytningsforstyrrelser, manio-depressivitet, skizofreni, selvskadende adfærd, autisme, ADHD og dysleksi er blot eksempler på nogle af de lidelser, sygdomme og forstyrrelser, der bliver nævnt. Dertil kommer en vifte af livsstilssygdomme, typisk forårsaget af alkoholmisbrug og øvrig rusmiddelmisbrug, som i flere familier har ført til tidlig død. Samt tandproblemer som følge af mangel på regelmæssig tandpleje. Sygdommene sætter også andre spor i hverdagen. Frygt for læger, angst for arvelige lidelser, maniske leveregler og udbredt selvmedicinering med hash og alkohol går igen som en fortælling i mange af familierne. I flere tilfælde har forsøgene, eller manglen på forsøg, på at forholde sig til lidelser eller sygdomme i sig selv bidraget til, hvad deltagerne selv beskriver som et psykisk usundt miljø. I nogle tilfælde har sygdommene haft direkte betydning for det fysiske miljø i hjemmet i form af manglende rengøring, hygiejne og dårlig kost, fordi den syge forælder ikke har magtet opgaverne. Livet i de socialt udsatte familier med komplekse problemer præger alle familiemedlemmer. Alle børn i undersøgelsen giver udtryk for mistrivsel som følge af hyppige skoleskift, tab af venner og Side 28

30 mistede fritidsinteresser i det omfang, de overhovedet har opdyrket fritidsinteresser. De taler om normløshed, rodløshed, utryghed, manglende netværk og relationer. De oplever genbrugstøj, fravalg af pengekrævende fritidsinteresser, manglende skoletasker, ingen mobiler og computere, ingen cykler, ingen make-up, få og gamle møbler og ingen ferier. Flere af børnene har i deres opvækst været udsat for fysisk og psykisk vold og seksuelle krænkelser, i flere tilfælde i årevis, uden at de fik hjælp. Flere oplever samtidig, at de heller ikke som voksne har kunnet få relevant hjælp, fordi myndighederne opleves ikke at være lydhøre over for de følgevirkninger af barndommen, de har som voksne. Flere af børnene er vokset op uden erhvervskvalificerende uddannelse og med alvorlige mén fra opvæksten. Exit-strategier Det er ofte meget vanskeligt for familiemedlemmerne i de stærkt socialt udsatte familier at finde udveje. De føler sig og er ofte isolerede, i underskud, udøver eller er vidende om kriminelle handlinger og nærer mistillid til myndighederne. Det typiske mønster er mange anløb til og forsøg på at finde udveje, uden at det lykkes. Hvor svært det kan være at finde den rigtige exit-strategi illustreres ved, at flere af deltagerne i undersøgelsen har forsøgt selvmord som en udvej. Især børnene. Blandt de kvinder og børn, der har fundet udveje i langt de fleste familier er det manden, der udøver volden og begår overgrebene hænger det sammen med en markant ændring af livssituationen: En skilsmisse, en fængsling, en indlæggelse, en anbringelse, et dødsfald. Kun i enkelte tilfælde er udvejen kommet i stand gennem et samarbejde med myndighederne i form af en dialogbaseret løsning. Frygt er en væsentlig barriere for udveje blandt kvinderne og børnene. Flere kvinder og børn fortæller om direkte trusler på livet fra manden, der i nogle tilfælde er far, i andre ikke, hvilket afholder dem fra at opsøge hjælp. De fortæller også eksempler på forløb, hvor både kvinder og børn har forsøgt at gøre myndighederne opmærksomme på problemer i familien, uden at myndighederne har grebet ind. Den manglende hjælp svækker ifølge familiemedlemmerne selv deres tillid til, at de vil blive beskyttet effektivt, hvis de vælger at bryde tavsheden og trodse truslerne for at bryde ud af livssituationen. Børnene efterlyser enstemmigt en langt hurtigere indgriben fra myndighedernes side, hvor de anbefaler uanmeldte besøg hos familien og individuelle samtaler med børnene i hjemmet og på skolen, når myndighederne har mistanke om problemer, samt anvendelse af tvangsfjernelser af børn og tvangsindlæggelser eller fængslinger af forældre, når mistanken er bekræftet. Som et af børnene, Elisabeth, der blev udsat for vold og blev seksuelt misbrugt af skiftende stedfædre, siger det: Der kom engang en sagsbehandler på besøg hjemme hos os, men min far ville ikke lukke hende ind. Hun sagde, at hun ville komme tilbage, men det gjorde hun aldrig. Også kvinderne i undersøgelsen er stærkt kritiske over for myndighederne. De oplever, at de ofte ikke er blevet hjulpet, eller at den tilbudte hjælp har været forkert, hvilket de mener, bunder i en manglende forståelse hos myndighederne for karakteren af de sociale udfordringer i den enkelte Side 29

31 familie. De oplever, at myndighederne ofte fokuserer på et enkelt element, mens de selv ser det samlede billede som langt mere komplekst. Kvinderne oplever derfor at blive mødt med løsninger, der ikke passer til deres udfordringer. I alle familierne, hvor volden har været grov og involveret seksuelle overgreb, er kvinderne og børnene først kommet ud af situationen med politiets indgriben. I ingen af tilfældene er situationen blevet løst med terapeutiske forløb, der har involveret manden. Normløsheden i familierne, mistilliden til myndighederne, frygten for repressalier, angsten for dødstrusler og følelsen af afmagt blandt kvinderne og børnene får rapporten til at konkludere, at erfaringerne fra de stærkt socialt udsatte familier peger på et behov for et egentligt social exitprogram for voldsudsatte kvinder og børn i stil med de exit-programmer, der allerede eksisterer for bandemedlemmer og prostituerede. Rapporten betoner, at et sådant program bør sikre især mødrene, men også børn og unge i familien, tillid til, at ingen i og omkring familien bliver skadet på kort eller lang sigt, at familiemedlemmerne ikke bliver tvunget tilbage i et uønsket miljø, og at man ikke bliver straffet for at have været vidende om kriminelle handlinger, det vil sige en form for frit lejde. 2.2 LIVSEKSPERTERNE I forbindelse med dette projekt er 9 kvinder og 8 børn, der alle har oplevet at leve i en voldsudsat familie, blevet interviewet og bedt om at beskrive, hvordan de oplevede deres situation, hvordan de kom ud af den, og hvordan de oplevede exit en og den hjælp, de fik eller ikke fik, og hvad deres anbefalinger er til myndighederne om relevant hjælp for at komme ud af en voldsudsat familiesituation. I forbindelse med hvert enkelt interview er kvinderne blevet bedt om at forholde sig til tanken om et egentligt exitprogram i lighed med, hvad bandemedlemmer og prostituerede bliver tilbudt. De interviewede kvinder ligger aldersmæssigt i spændet mellem 31 og 47 år, dog er en enkelt kvinde noget ældre hun er 64 år. Bruddet med den 64-åriges voldelige eksmand skete for mere end tyve år siden. Selv om begivenhederne udspillede sig for lang tid siden er hun medtaget for at give perspektiv på de langsigtede virkninger af en voldsudsat relation. Hun kæmper stadig i betragtelig grad med eftervirkningerne af et liv i vold. Alle kvinder har alle et eller flere børn, en enkelt kvinde har fem børn i alderen to til ni år. Ingen af kvinderne lever i dag sammen med en voldelig mand. Der er med andre ord tale om kvinder, det er lykkedes at bryde ud af den voldelige relation permanent. Fem af kvinderne lever alene med deres børn, og fire kvinder er i nye forhold en af disse kvinder er dog ulykkeligvis afgået ved døden umiddelbart før rapportens færdiggørelse. Kvinderne kommer fra forskellige dele af landet, og to af dem har undervejs haft bopæl i udlandet, sammen med deres voldelige eksmand. Tre af kvinderne er fra Aarhus-området. Side 30

32 Kvinderne har i samlivet med den voldelige eksmand boet henholdsvis i byen og på landet fordelingen er omtrent halvdelen i by og halvdelen på landet. Enkelte har både boet i byen og på landet. Tre af de kvinder, som har boet på landet, har været bosat i deciderede udkantsområder. De interviewede kvinder spænder over de fleste sociale kategorier. Der er kvinder med både lange og mellemlange uddannelser, og der er kvinder uden uddannelse. Der er etnisk danske kvinder og en enkelt kvinde med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle kvinder kommer fra klassiske kernefamilier, andre kommer fra svært socialt udfordrede dysfunktionelle familier. Fælles for de fleste af kvinderne er, at de i forløbet har været skamfulde over deres situation, men ikke har oplevet sig som voldsudsatte før sent i et langt udviklingsforløb. Kvinderne har alle været udsat for en bred vifte af vold. Alle har været udsat for psykisk vold, hvor de har oplevet, at deres selvværd og selvstændighed er blevet nedbrudt, en enkelt er blevet udsat for seksuel vold, og resten psykisk vold kombineret med fysisk vold. Fire af kvinderne har desuden været udsat for økonomisk vold. Den psykiske vold er primært kommet til udtryk ved direkte og indirekte trusler over for kvinden selv og hendes børn, samt ved kontrol og manipulation, systematisk nedbrydelse af kvindens selvværd og generelle tro på sig selv, sine egne holdninger og værdier. Den fysiske vold kommer til udtryk ved slag, skub, kvælertag, tagen hårdt fat og ruske, spark og indespærring. De, kvinder som har været udsat for seksuel vold, fortæller om meget hårdhændet og ufrivillig sex med partneren, hvor kvindens grænser langt er blevet overskredet, og hvor den egentlige betegnelse er voldtægt. Derudover er der tilfælde, hvor kvinden er blevet tvunget til sex med andre, mens manden kiggede på og/eller optog akten, samt tilfælde, hvor kvinden er blevet solgt til sex med andre. Den økonomiske vold er sket i form af, at kvinden ikke har haft adgang til likvide midler og i stedet har fået udleveret kostpenge til de daglige fornødenheder, hvor det er blevet nøje overvåget, hvad hun har brugt pengene til, og i form af økonomisk kriminalitet, hvor manden har optaget gæld i kvindens navn, har begået bedrageri i hendes navn, etc. De interviewede børn altså respondenter, der som børn er vokset op i en voldramt familie er i alderen mellem 15 og 49 år. Tre er under 18 år (betegnes som børn), tre er mellem 22 og 31 år (betegnes som unge) og to er over 40 år (betegnes som voksne). Aldersspændet gør det muligt at spørge til forskelle på oplevelserne over tid og forekomst af senfølger. Der har ikke vist sig nævneværdige variationer på de oplevelser, børnene fortæller om på nær et tilfælde, hvor volden mod moren endte med drab - uanset deres nuværende alder og den deraf tidsmæssige forskel på, hvornår hændelserne har fundet sted. I forhold til senfølgerne af en opvækst med vold, så taler de i dag voksne børn om et voksenliv med et lavt selvværd, vanskeligheder ved at sætte grænser og sige nej til andre, vanskeligheder ved at mærke og give udtryk for egne meninger og holdninger, samt splittelse mellem kærlighed og had til den voldelige forælder. Side 31

33 Børnene er vokset op i henholdsvis byen og på landet, enkelte i udkantsområder. De har meget forskelligartede oplevelser omkring flytninger, skoleskift, relationer med venner, etc. Nogle har haft en nærmest almindelig opvækst, gået til fritidsaktiviteter, haft venner med hjemme, forældrene har deltaget i skole-hjem samtaler, og lignende, andre har oplevet det modsatte og er vokset op i stærkt socialt udsatte familier HVAD KVINDERNE FORTÆLLER Størstedelen af de interviewede voldsudsatte kvinder oplever, at de har befundet sig på en slags følelsesmæssig glidebane i det voldelige forhold, de har levet i. De har langsomt ændret adfærd, og for flere af kvindernes vedkommende er deres selvforståelse, at de er gået fra at have oplevet sig selv som frie, uafhængige og udadvendte kvinder til at blive langt mere indadvendte, med en høj grad af tilpasningsevne/vilje og med en forståelse af, at de selv er skyld i deres livssituation. En af de voldsudsatte kvinder forklarer: Min eksmand startede med at gøre mit liv småt og ubetydeligt, og overbeviste mig om, at hans krav var vigtigere end mine behov. Flere af kvinderne fortæller om, hvordan deres kolleger, veninder og familie langsomt gled eller blev skubbet ud af deres sfære, og at deres virkelighedsforståelse dermed ændrede sig. De begyndte at se verden igennem eksmandens øjne, og flere af kvinderne fortæller endvidere om, hvordan de blev bestyrket i, at det var dem selv, der var noget galt med, da omsider bad om hjælp men ikke oplevede at få den. En af de interviewede kvinder, som har haft hyppige læge- og hospitalsbesøg på grund af skader forvoldt af sin voldelige mand, siger Jeg er altid blevet afvist, når jeg bad om hjælp [fra lægen og kommunen, red.] og jeg har altid fået den besked, at jeg skulle tage mig sammen, hvorfor man jo får tanken, at det er en selv, der er noget galt med. Kvindens mand var diagnosticeret med en svulst i hjernen, og selv om det aldrig er blevet italesat, så oplevede hun, at det undskyldte hans adfærd i andre menneskers øjne. Ingen læger sagde konkret, at svulsten skulle være den direkte årsag til hans voldelige adfærd. Kvinden havde ofte lyst til at forlade sin mand, men den manglende forståelse og opbakning fra omgivelserne omkring hende gjorde, at hun følte sig som et usselt menneske ved at ville forlade en syg mand, også selvom han var meget voldelig. Andre kvinder har ikke set sig selv som voldsudsatte, selv om de har oplevet vold. En kvinde fortæller om, at hendes egen opvækst med en alkoholiseret far og en mor, som havde det svært med nærhed, førte til et ungdomsliv med både alkoholmisbrug og spiseforstyrrelser. Alligevel tog hun sin studentereksamen, gennemførte gymnasiet, og da hun som 19-årig blev ramt af leukæmi, klarede hun sig også igennem det. Hendes mindreværd fra barndommen betød imidlertid, at hun i sit voksne liv opfattede sin mands jalousi og kontrollerende adfærd som kærlighed og værdsættelse, mens den styrke, hun oplevede at besidde ved at klare både svære tider, gjorde, at hun ikke så sig selv som en voldsudsat kvinde et offer. Kvinden fortæller, at det var en decideret øjenåbner for hende, da hun ved fødslen af parrets andet barn blev bebrejdet af sin eksmand, at hun havde glemt hans telefon derhjemme, så han kom til at sidde og kede sig. I den forbindelse sagde en af sygeplejerskerne til hende ja forestil dig det, 99% af verdens befolkning ville have Side 32

34 haft empati og støttet dig i den situation. Først ved den lejlighed gik det for alvor op for kvinden, at der var grund til at reflektere nærmere over det forhold, hun var i. En anden kvinde gik over længere tid og spekulerede over, hvordan hun kunne ændre sin livssituation og derved hjælpe sig selv og sine børn. Hendes mand var blevet gradvist mere og mere kontrollerende og voldelig, indtil det til sidst nåede et punkt, hvor hun blev klar over, at der ikke var nogen lykkelig slutning på deres parforhold. Kvinden fortæller, at det tog lang tid for hende at erkende sin situation og indse, at den gode, sjove og kærlige ven, som hun havde kendt i mange år, før de blev forelskede og blev til et par, også havde en helt anden side af sin personlighed. Hun fortæller, hvad hun kunne have haft brug for: Jeg ville gerne have haft, at der var en walk through liste på nettet, som beskriver, hvad man kan gøre, når man er udsat for vold. Der skulle også være en beskrivelse af, hvad vold egentlig er, med konkrete eksempler på episoder, der er at betegne som vold, og hvad volden gør ved dig, og oplysninger om, hvor du henvender dig for at få hjælp, hvad du konkret skal gøre. Det mangler jeg stadig, i forhold til mine børns oplevelser. Alle vil bare snakke med dem, men ingen vil gøre en direkte handling, og så løber jeg igen spidsrod mellem statsforvaltningen og fogedretten, som dømmer helt uafhængigt af hinanden. Kvinden beskriver, hvordan statsforvaltningen træffer afgørelse om, at børnene i en periode ikke skal have samvær med deres far, som har optrådt voldeligt over for dem, men at fogedretten laver en modsatrettet afgørelse, så hun er nødt til at udlevere dem til samvær. Begge instanser gør brug af samtaler med børnene, men de taler ikke med hinanden om familiens situation. Efterlysningen af hjælp til at få et klart billede af såvel, hvad vold er og konsekvenserne af vold, og et billede af et klart og gennemskueligt hjælpeforløb som en udvej i en voldsrelation, er et gennemgående ønske blandt kvinderne. En kvinde siger: Det er ikke altid, man er bevidst om, at man er voldsramt jeg vidste det ikke, og vidste ikke, hvor jeg skulle ringe hen. En anden valgte en dag at ringe til nummeroplysningen for at spørge om hjælp. Flere af kvinderne siger, at de har haft et ønske om at få hjælp fra myndighedernes side, men at de ikke har modtaget relevant hjælp, eller været i stand til at tage imod den hjælp, de har fået tilbudt. En fælles begrundelse er en manglende relation og tillid til myndighederne. Det har betydet, at kvinderne har holdt igen og ikke fortalt den hele og fulde historie fra starten, og at tilbuddene derfor heller ikke har afspejlet det reelle behov. Konsekvensen er, at de har fået tilbudt hjælp, men at den ikke nødvendigvis er blevet oplevet som nok eller som den rigtige hjælp HVAD BØRNENE FORTÆLLER Børnene fra de voldsudsatte familier fortæller alle om generel utryghed og angst. Nogle har haft det så svært, at de ikke turde sove om natten og var bange for at komme hjem fra skole, fordi der kunne være sket deres mor noget. Deres beretninger om det, de har oplevet, er meget forskellige, men det gælder for dem alle, at de har oplevet en barndom i angst. Et af børnene udtrykker det sådan: Jeg er blevet udsat for at leve i frygt og uro døgnet rundt. Ingen steder, jeg kunne gå hen, ville jeg føle mig helt tryg. Jeg har oplevet at rejse væk fra alle mine venner og kontakter, da jeg var yngre. For at flytte et sted hen, hvor min mor, lillebror og jeg skulle ændre navne og lyve om Side 33

35 vores fortid, for at kunne beskytte os selv fra min mors eksmand. Jeg har oplevet at høre og se min mor blive udsat for vold, uden jeg selv kunne gøre noget for at stoppe det. At se ens mor være ked af det og bange, mener jeg, er noget af det værste, man kan opleve som barn. Det har jeg oplevet. Et af de interviewede børn fortæller om, hvordan hun har ændret adfærd som følge af volden hjemme: Jeg har altid været udadvendt og fuld af sjov, men nu er jeg mere stille og holder mig lidt for mig selv. En i dag voksen kvinde, som voksede op i en svært udsat familie med vold, krænkelser og seksuelle overgreb, fortæller om et usundt miljø i hjemmet: Der var meget voldsomme lege med seksuelle undertoner. Jeg skulle se på min fars kønsdele ved toiletbesøg og jeg skulle sove sammen med mine forældre og se min mor få tæv. Et andet barn fortæller om at bo fast hos sin biologiske mor og stedfar, og komme på weekend hos sin biologiske far: Min far er meget temperamentsfuld og ikke så forstående. Han taler grimt og har en kort lunte forstod ikke mine behov, såsom at mit værelse eksempelvis passede til en femårig, selvom jeg er teenager. Han er meget stresset, har travlt og har et rigtig grimt sprog. Min stedfar var meget humørsvingende, temperamentsfuld og talte grimt. Han havde ligesom to sider var sød og omsorgsfuld engang imellem, hvor han helt sikkert elskede mig, men havde også den modsatte side, hvor han ikke kunne lide mig, fordi jeg ikke var hans biologiske barn, og han gjorde meget forskel på os børn og så var han voldelig over for min mor. Min mor er en, der tager gode beslutninger, men hun er også stresset og kan have en kort lunte. Hun er kærlig, omsorgsfuld, betænksom og man kan tale med hende om mange ting. En ung voksede op som barn i et hjem med forældre af anden etnisk baggrund end dansk, hvor volden endte med drab. Faren ville ikke acceptere, at den fraflyttede mor ville skilles, og bortførte hende derfor en dag på gaden, efter hun havde afleveret børnene på institution, og likviderede hende. Dette uanset, at manden havde polititilhold og forbud mod at opsøge kvinden, som frygtede for sit liv. Mor vidste, at hun ville dø. At han ville slå hende ihjel. Hun tegnede en livsforsikring få dage før hun blev slået ihjel. Alligevel kunne hun ikke få hjælp. Hvis hun havde fået en ny identitet og bedre hjælp til at holde ham på afstand, ville hun være i live i dag, siger den i dag unge kvinde. Med mor død og far i fængsel med en dom på 12 år, blev pigen og hendes søskende anbragt i familiepleje. Flere af børnene fortæller, at barndommen har sat præg på deres liv som voksen. Et barn fra en voldsudsat familie fortæller om, hvordan hun også selv endte med at blive voldsudsat: Min egen opvækst i en meget dysfunktionel familie gjorde, at jeg allerede fra barnsben var vant til at indordne og tilpasse mig, derfor var jeg også et let offer for min voldelige mand, da jeg blev voksen. Flere af børnene fortæller om en opvækst i afmagt, hvor de ikke kunne finde udveje. En kvinde, der voksede op som barn i en voldsudsat familie, siger: Som barn vidste jeg ikke, hvor jeg skulle gå hen og få hjælp til mig, min bror og min mor. Jeg vidste, at det der skete var forkert, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. I dag får det mit blod til at koge, bare ved tanken om, at andre skal komme til at opleve det, som jeg selv har oplevet. Side 34

36 Nogle af børnene oplever skolen som et helle i deres liv. En teenagepige fortæller: Jeg har boet forskellige steder i mit liv, i fem forskellige kommuner. Trods de mange flytninger, har jeg kun skiftet skole én enkelt gang i min folkeskoletid. Langt de fleste af gangene jeg er flyttet, har været sammen med min mor. Jeg har altid sat pris på at gå i skole. Det har været et fristed for mig, hvor jeg kunne komme på andre tanker, hvis tingene en gang imellem var hektiske derhjemme. Pigen fortæller endvidere, at hendes mor fortalte skolen om de problemer, der var derhjemme, og at der herefter blev sat både sagsbehandlere og psykologer på ad flere omgange, og at hun, selvom hun havde en god relation med sin dansklærer, derfor ikke følte behov for at tale med hende om det. De nu voksne børn beskriver deres forældres brud som en lettelse, da de er sluppet for volden i hjemmet, men at der samtidig er opstået en utryghed i forhold til, hvad fremtiden skulle bringe, en angst for at faren/stedfaren skulle finde deres nye opholdssted, og et savn efter at være som alle andre og leve i en almindelig familie hvor far, mor og børn bor sammen. De fortæller stort set alle om, at det er svært, når de voksne deres forældre er bange og kede af det, eller når hverdagen er præget af uvenskab, afmagt og dårlig økonomi MARIA Maria er en af de voldsudsatte kvinder, der er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt. Hun fik tilbudt hjælp i form af Politiets Efterretningstjenestes (PET) Bande-exitprogram, idet hendes tidligere samlever, Poul et fiktivt navn var rockerrelateret. De havde sammen en søn. Maria havde selv en datter fra et tidligere forhold. Maria fik, hvad man kunne kalde det næsten perfekte exit-program. Hun fik hjælpen, fordi Poul i løbet af deres forhold blev mere og mere kontrollerende og voldelig, hvilket kulminerede i dødstrusler og voldsomme tæsk en aften. Maria kontaktede politiet, som vurderede, at hun var i livsfare, hvorefter PET blev sat på sagen. Marias historie udviklede sig på en klassisk måde for voldsudsatte kvinder. Maria mødte Poul gennem nogle fælles venner, der ganske vist fortalte både gode og dårlige ting om ham, men Maria var forelsket og fandt ham meget charmerende og rosende. Efter noget tid blev Maria gravid med deres fælles barn. I slutningen af graviditeten begyndte hun at mærke, at ikke alt var, som det skulle med Poul. Han blev mere og mere jaloux, og hun blev bange for, at han ville gøre hende fortræd, selvom han ikke gjorde noget. Jalousien tog til, og Maria måtte ikke arbejde med mænd eller gå til fester alene. Da hun havde født, blev Poul mere og mere kontrollerende. Hun var klar over, at hun sad i saksen. Poul var arbejdsløs det første år af forældreskabet, og han støttede derfor deres fælles søn meget. Maria oplevede, at Poul blev ubehagelig, når han fik noget at drikke. Datteren fra det tidligere ægteskab kunne ikke lide at være alene med Poul, og græd, når Maria skulle på job. Poul var også jaloux på Marias og datterens forhold. Poul begyndte at tage stoffer, men benægtede det over for Maria, som accepterede det, fordi stofferne gjorde ham glad. Beskyldninger om utroskab og trusler tog imidlertid til. Efter en fest kom Poul hjem og slog løs på Maria, mens hun stod med deres to år gamle søn på armen. Da vidste Maria, at deres forhold var Side 35

37 slut, men hun vidste ikke, hvordan hun kunne komme ud af det. Maria begyndte at fortælle deres venner om, hvordan Poul nedbrød hende psykisk. En aften til en klassefest, som Maria var taget til, ringede Poul og sagde, at han ville komme og smadre det hele. Maria brød sammen og tog hjem til moderen, hvor hun blev boende. De næste halvandet år styrede Poul næsten alt, fordi Maria havde valgt at bo tæt på Poul, så deres fælles søn kunne se sin far. Poul sendte mindst 20 sms er om dagen, ringede hele tiden og sendte dødstrusler. Maria måtte ikke få sig en ny kæreste for Poul, der vil dræbe ham, hvis hun fik en. Poul opsøgte og overfaldt Maria og børnene ved skolen. Børnenes venner begyndte at falde fra, fordi de ikke turde komme i hjemmet. Maria fik via hjælp fra mor og bror kontakt til et krisecenter, der hjalp hende med konkrete regler, som hun kunne stille op for Poul. Det holdt i ni dage. Han kom hjem til Maria og fortalte, at han havde fundet en, der kunne slå hende ihjel, og ville samtidig have sex med hende. Han trak Maria ind i soveværelset og tæskede hende, mens børnene så på. Maria ringede efterfølgende til krisecentret, der fortalte, at de ikke havde plads, men at de havde det i Odense. Marias far kørte dem af sted. Da Maria mødte de andre kvinder på krisecentret og hørte deres historier tænkte hun, at man skulle tro, at vi alle have været sammen med den samme mand. Politiet blev inddraget, og Maria fik en overfaldsalarm. En aften gik Poul igen amok på sms en, og kort tid efter blev et vindue smadret. Maria udløste overfaldsalarmen, men fik at vide, at politiet ikke ville komme, fordi Maria lød forvirret. Maria kom igen på krisecenter. Et fælles vennepar trådte til som mæglere, der på vegne af Poul lovede Maria bod og bedring blandt andet, at Poul ville begynde i behandling. Maria blev fristet, men da hun mildnede, begyndte Poul at trække i land på løfterne. Selv om krisecentret advarede Maria kraftigt, var hun forhippet på at komme hjem. Samme aften, hun kom hjem fra krisecentret, kom Poul overraskende og gav hende så mange tæsk, at hun ikke kan stå op. Maria kom på skadestuen. Maria fik efterfølgende hjælp af en menig politimand, der fik PET på sagen. PET vurderede, at Maria var i en livsfarlig situation og foreslog, at hun flyttede til udlandet for at skifte identitet. Maria afslog den mulighed af hensyn til sine børn. Især hendes ældste datter skulle have mulighed for at se sin biologiske far, der ikke er voldelig. PET forsøgte efter den melding at hjælpe Maria og hendes børn med at skifte identiteter og begynde et nyt liv i Danmark. Forudsætningen var, at Maria skiftede job, droppede sin vennekreds, skiftede bil, etc., og ligeledes måtte hendes børn opgive deres skole, omgangskreds osv. PET sørgede for, at de fik nye navne, og Maria fik lov at vælge et område, hun ville bo i, en god geografisk afstand fra den hidtidige bolig. PET fandt herefter et nyt job til Maria og nye skoler til børnene. Den dag Maria flyttede, kom PET og hjalp hende fysisk med at flytte. I det nye hus blev der installeret overvågningskamera, ekstra låse og andet, der skærpede sikkerheden, og derudover fik Maria en overfaldsalarm og et nummer til en PET-medarbejder, som hun kunne ringe til 24/7. PET ydede også fuld isolation under retssager, så hun ikke skulle vente i samme rum som sin voldelige eksmand. I perioder, hvor Maria og hendes børns sikkerhed var yderligere truet, fx Side 36

38 under retssager, sørgede PET for et Safe House 21, hvor Maria, børnene og Marias familie blev transporteret til og fra af PET. Under hele forløbet, og også efterfølgende, fik Maria og hendes børn tilbudt ubegrænset psykologhjælp, og Maria havde stadig mulighed for at ringe til PETmedarbejderen i årene efter exit-programmet. PET instruerede også Maria i, hvordan hun burde agere i forhold til sin eksmand, ved f.eks. at gøre hende opmærksom på dokumentation af hans trusler i breve, sms er, etc., og rådede hende til ikke at kontakte sin eksmand, og ligeledes ikke svare på hans eventuelle kontakt. Marias eksmand sad i fængsel i et halvt år for vold mod hende, mens hun gennemgik PET s program. Han fik seks måneder samme dag, hun og børnene flyttede i den nye bolig. Maria beskriver hjælpen fra PET som helt fantastisk og siger: Det er helt afgørende, at der er nogen, der går ind og ordner tingene på denne måde for dig, for du har ikke overskuddet til at gøre det selv. Men PET s store indsats for at skjule Maria og børnene viste sig at være forgæves. Eksmanden fandt straks frem til dem, da han blev løsladt. Han fandt deres adresse ved hjælp af deres CPRnumre via tandlægen. CPR-numrene var det eneste, de ikke kunne få udskiftet, medmindre de valgte at flytte til udlandet. PET s nærmest perfekte exit-program faldt altså til jorden, fordi det ikke er muligt at skifte CPR-nummer i Danmark, selv hvis personens sikkerhed er truet på livet. Det er i dag kun borgere, der ønsker juridisk kønsskifte, eller borgere, som er udsat for identitetstyveri eller har fejl i sit CPR-nummer, der kan få et nyt CPR-nummer, så længe de er bosat i Danmark DET HEMMELIGE NETVÆRK Der eksisterer flere mere eller mindre hemmelige netværk, som støtter borgere, der ikke mener, at de kan få den hjælp fra myndighederne, som de har brug for. Et af dem er som nævnt Det hemmelige netværk, hvis hovedfokus er stalkingramte kvinder. Stalking kan siges at være mange forskellige former for vold af mere psykisk art grundet den fysiske distance, ofte begået af deres tidligere partner. (se tekstboks øverst s.38) To medlemmer af Det hemmelige netværk er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt for at høre om, hvorfor det private netværk er opstået som et alternativ til myndighedernes tilbud, og hvad netværket kan tilbyde voldsudsatte kvinder. Nedenfor er en gengivelse af interviewet med de to medlemmer, som ønsker at være anonyme. Alle medlemmer af Det hemmelige netværk er som udgangspunkt anonyme, ligesom identiteten på de kvinder, netværket hjælper, bliver holdt hemmelig. Netværket opererer i vidt omfang uden for lovens rammer, blandt ved at hjælpe kvinderne med at gå under jorden og dermed undgå myndighederne, som for eksempel skal forholde sig til en fars rettigheder til at se sit barn eller sine børn. 21 Definition af Safe House: Et isoleret sted, hvor ingen ved, at kvinden og børnene befinder sig eksempelvis et sommerhus. Der er sørget for mad etc., så kvinden ikke skal bevæge sig udenfor huset. Side 37

39 Om stalking Stalking er i udlandet som i Danmark om end ukendt så et udbredt problem ifølge en nyere undersøgelse fra 2013 udarbejdet af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet (SDU). I rapporten står, at I forhåndenværende undersøgelse er fokus på danske kvinder, som bliver udsat for partnerstalking, altså forfølgelse og chikane fra en tidligere kæreste, samlever eller ægtefælle. Interessen for netop denne gruppe af stalkingramte skyldes, at disse kvinder ser ud til at være særligt udsatte. Ud fra undersøgelsen fra SDU estimeres, at 8,9 % af befolkningen i aldersgruppen år har været udsat for stalking med en kønsfordeling på hhv. 63 % for kvinder og 37 % for mænd dvs. ca. hver 10. dansker. I alt er 36 % af de samlede stalkinger, hvad man kan kalde partnerstalknig, der også dækker over forhenværende partnere. I SDU s rapport fra 2013 står, at Konsekvenser af stalking har en indvirkning på mange områder af de stalkingramtes liv. De stalkingramte belastes økonomisk og påvirkes i arbejdssammenhænge. Desuden kan den stalkingramte opleve at blive afskåret fra sit sociale netværk, især hvis pårørende også bliver chikaneret eller truet (Johansen et al., 2013; Logan, 2010; Abrams & Robinson, 2002). I rapporten står endvidere, at De psykiske konsekvenser og følgevirkninger for den stalkingramte ser også ud til at være omfattende. Ud fra den udenlandske litteratur ser det ud til, at ofre for partnerstalking kan komme til at lide af kumulativ stress, søvnproblemer, angst, posttraumatisk stresstilstand (PTSD), depression, og en del somatiske symptomer som følge af den vedvarende belastende situation (Logan, 2010). Fundene i undersøgelsen fra SDU er i nogle tilfælde i overensstemmelse med de problemer og konsekvenser, som, de interviewede fra Det hemmelige netværk fortæller, eksisterer blandt netværkets medlemmer. Kilde: 10D09E9D2F43%7D2013%20Stalking%20af%20m%C3%B8dre.pdf Oplysningerne om kvinderne og netværket er ikke verificerbare. Da man på grund af selve eksistensen af Det hemmelige netværk ikke kan afvise, at det kan være udtryk for mulige mangler i den officielle hjælp til voldsudsatte kvinder og børn, og de har en vis erfaring med voldsudsatte kvinders problemer, bliver netværkets aktiviteter og synspunkter gengivet her. Det hemmelige netværk er et ud af flere af samme type netværk, der arbejder og samarbejder internationalt over landegrænserne. Det danske netværk har omkring 450 medlemmer, som bliver screenet via en samtale før optagelse. 22 Hovedparten af medlemmerne er ifølge netværket selv enten tilknyttet LOKK eller Mødrehjælpens projekt Ud af voldens skygge, som bliver beskrevet nærmere i kapitel 3. Netværket er aktivt i både Norge, Sverige, Færøerne, Island og USA. De kvinder og børn, netværket hjælper, bliver i nogle tilfælde ført over landegrænserne. Størstedelen af medlemmerne er kvinder, men der er også mænd med. Alle medlemmer har angiveligt Post Traumatisk Stress Syndrom, der kan komme til udtryk ved forvirring, angst, krise og hukommelsesbesvær, og som kan være afledt af traumatiske oplevelser. Formålet for medlemmernes virke er at undgå yderligere familietragedier. Der er mange forskellige faggrupper repræsenteret i netværket, blandt andet psykologer, sygeplejersker, pædagoger, præster m.m., som kan give andre brugbare og lavpraktiske råd i forbindelse med stalking fra deres partner, husly, forældremyndighedssager og barnets ret til 22 Ligesom mange af de andre netværk er der venteliste, fordi man ikke har kapacitet til at screene nye medlemmer i takt med deres henvendelser, så i Det hemmelige netværk leder man pt. efter nye screenere. Side 38

40 samvær med en far, der mistænkes for f.eks. vold, incest, forfølgelse, m.m. Det skal bemærkes, at det her er kvindernes ord, der står til troende, deres påstande er ofte ikke efterprøvet. De voldsudsatte kvinder, der opsøger netværket, beskrives som meget forskellige, mens deres beskrivelse af voldsudøveren afføder i hvert tilfælde spørgsmålet: Kender I min eksmand?! fra de andre kvinder, fordi der er så mange fællestræk i hver beskrivelse. Netværket har som formål udover den akutte og praktiske støtte at afstigmatisere vold, fordi det inden for netværket ikke føles så skamfuldt, når kvinderne hører andre voldsudsatte kvinder dele deres historier. Hensigten er at afmontere den facade, kvinderne typisk har levet med, og langsomt genopbygge deres virkelighedsopfattelse, som voldsudøveren over tid har undermineret gennem nedgørelse og trusler. Mange af kvinderne i netværket spejler sig for første gang i de andres beretninger, og lærer nye begreber, der hjælper dem med at forstå deres voldsmand/stalker og dem selv. Ifølge medlemmer af netværket selv er det en meget væsentlig funktion, at det er et sted, hvor talen kan flyde frit og intet bliver ført til protokols. Det betyder, at kvinderne kan tale åbent om, hvor traumatiseret og kriseramt, man i virkeligheden er, uden at være angst for at meldingen udløser en underretning til myndighederne og fjernelse af børnene. De kan udveksle såkaldte forbudte tanker om selvmord, flugt til udlandet og drab på voldsudøveren uden frygt for at blive dømt. Det bliver angivet som en af netværkets store styrker, at kvinderne kan lufte disse tanker, og samtidig blive forstået at de forbudte tanker betragtes som helt normale reaktioner, når man er i krise HVAD DET HEMMELIGE NETVÆRK FORTÆLLER Når netværket skjuler kvinderne og børnene, sker det primært i forbindelse med to situationer: Når statsforvaltningen har delt forældremyndighed eller givet voldsudøveren/stalkeren ret til at være sammen med barnet, hvor moren oplever, at rammerne for samværet ikke er sikre nok for barnet og/eller moren. Når der inden for systemet ikke er et beredskab, der er i stand til at håndtere den situation, som kvinden står i. Hvis kvinden i den situation af frygt for sin og børnenes sikkerhed rejser til udlandet uden at have den fulde forældremyndighed og/eller ikke oplyser, hvor hun og barnet flytter hen, på trods af fuld forældremyndighed, så overgår hele den fulde forældremyndighed til voldsudøveren, som kan efterlyse mor og barn via Interpol. Medlemmernes erfaring og kontakt med myndighederne efterlader dem med en udbredt opfattelse af, at de fagpersoner, de får tilknyttet, ikke forstår på grund af manglende viden problematikken med både partnerstalkning, karakterafvigelse, psykisk vold (som ikke er vold i straffelovens forstand), herunder om at være i krise, føle afmægtighed, opleve PTSD, manipulation, dødstrusler, psykisk terror, indespærringer, incest under samvær osv. Ifølge netværkets medlemmer har stalkerne i et vist omfang frit spil i forhold til at manipulere systemet og afgørelser til egen fordel, netop fordi sagsbehandlerne ikke kender nok til området. Dette kan ifølge de interviewede lade sig gøre, fordi den voldelige part netop er dygtig til at manipulere, hvilket har været grundlaget for den psykiske vold, de har oplevet. Side 39

41 De interviewede giver udtryk for, at mange medlemmer i netværket ikke føler, at myndighederne formår at hjælpe voldsudsatte kvinder med at sikre børnene og sig selv, men i flere tilfælde faktisk tager børnene fra dem og/eller forværrer krisen og traumet ved at lade stalkeren have samvær med børnene eller få fuld forældremyndighed. De interviewede fortæller, at i netværket får man viden om og råd til, hvordan man lovligt kan flytte til udlandet, hvor det er billigt at bo i udlandet, hvor der er lille personregistrering af befolkningen, internationale skoler, hjemmeundervisning m.m. De forklarer, at netværket derfor også kan fungere som skjulested, når myndighederne har afgjort, at forældremyndigheden skal deles, eller helt har givet manden forældremyndigheden, mod hvad medlemmerne opfatter som bedre vidende. Side 40

42 3. HVEM ARBEJDER MED VOLDSUDSATTE KVINDER OG BØRN? Tilbuddene til voldsudsatte kvinder og børn varierer fra kommune til kommune, da det er den enkelte kommune, ofte i samarbejde med frivillige organisationer, der tilrettelægger den konkrete indsats. Kvindens bopæl er dog ikke afhængig af, hvilket krisecenter hun kan vælg at henvende sig på hun kan vælge mellem alle i hele landet, samt mellem selvejende og kommunale krisecentre. 3.1 TILBUD TIL VOLDSUDSATTE KVINDER I AARHUS KOMMUNE Da dette projekt sigter efter at designe og afprøve et egentligt Social Exitprogram for voldsudsatte kvinder og børn i Aarhus, bliver de væsentligste nuværende tilbud i Aarhus Kommune skitseret nedenfor, så det er muligt at få et indtryk af frivillige, private og offentlige tilbud i kommunen til voldsudsatte kvinder og børn. Aarhus Kommune er her valgt som case-kommune, da de på flere områder leverer et noget højere serviceniveau for voldsudsatte kvinder med børn, end mange andre kommuner. De tilbyder blandt andet familierådgivere, interventionscenter i samarbejde med Østjyllands politikreds og ambulant rådgivning uden krav om tilknytning til et krisecenter MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen en socialhumanitær organisation, der yder støtte og rådgivning til gravide og børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår. Arbejdet består af støtte og åben rådgivning af økonomisk, social- og uddannelsesmæssig karakter. Endvidere tilbyder Mødrehjælpen specifik hjælp, rådgivning og behandling til voldsudsatte kvinder og deres hjemmeboende børn i alderen 0-15 år. Kvinderne behøver ikke have været på krisecenter for at få hjælp fra Mødrehjælpen, men for at indgå i en af deres behandlingsorienterede indsatser skal kvinderne have forladt eller ville forlade deres voldelige partner. Mødrehjælpens voldsindsats Ud af voldens skygge er et ambulant faseopdelt tilbud (stabilisering, behandling og efterværn), som har til formål at reducere de psykiske følgevirkninger af volden for kvinder og børn. Disse følgevirkninger kommer for kvinderne til udtryk ved symptomer på posttraumatisk stress, angst og depression samt traume. For børnenes vedkommende ses øgede vanskeligheder i forhold til især følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemstillinger samt problemer i forhold til kammeratskab med jævnaldrende og hyperaktivitet. Ofte er indgangsviklen ikke vold, men voldsomme og konfliktfyldte forhold, skilsmisser eller samværsophør, hvorfor talen om og problemer med decideret vold først kommer til syne og på tale et stykke inde i rådgivningssamtalerne. Side 41

43 Indsatsen og behandlingen tilpasses ud fra den enkelte kvinde og barns situation. Behandlingen kan omfatte individuel støtte og behandling, gruppeforløb for både mødre og børn samt det af særlig vigtighed relations samtaler mellem mor og barn. Sideløbende med behandlingen gives tilbud om rådgivning i forhold til de vidtrækkende problemstillinger (i forhold til bolig, samvær, økonomi, mv.), de voldsudsatte står over for. Indsatsen varetages af specialiserede psykologer og socialrådgivere. Som udgangspunkt for behandlingen anvendes primært psykotraumatologien, der er et psykologisk fagområde, der omfatter forebyggelse, behandling og forskning inden for traumerelaterede lidelser. Mødrehjælpen har arbejdet med voldsområdet i ca. 30 år og har gennem tiderne været finansieret på forskellig vis. I projektet Ud af voldens skygge som har eksisteret siden 2009 har Mødrehjælpen delvis været finansieret af satspuljer samt private fonde. I den seneste projektperiode fra hjalp Mødrehjælpen 289 kvinder og 251 børn hvoraf halvdelen var fra Aarhus kommune. I 2015 forventer Mødrehjælpen at kunne hjælpe ca. 50 kvinder og 50 børn i Aarhus og tilsvarende i rådgivningen i København. Mødrehjælpen oplever generelt større efterspørgsel på indsatsen, end de kan efterkomme på nuværende tidspunkt JOAN-SØSTRENE Joan-Søstrene 23 er en frivillig organisation, der får et kommunalt tilskud på kr. om året, som skal dække både husleje og rådgivning af mere end 500 personer. Derfor søger Joan-Søstrene også forskellige fonde til at dække alle udgifter. Joan-Søstrene tilbyder rådgivningssamtaler, samt laver tema- og fortælledage om vold, incest, voldtægt, etc. Kontakten sker via mail og telefon, hvor der efterfølgende aftales rådgivningsmøder. Der er som sådan ingen begrænsninger på antallet af disse møder, men det er svært for organisationen at imødekomme alle henvendelser. Der er i gennemsnit per år ca. fem personer på ventelisten til at få rådgivning LOKK-LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE LOKK 24 er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Der er i alt 40 kvindekrisecentre, der er medlem af LOKK. Et kvindekrisecenter er et midlertidigt botilbud til de kvinder, der har været udsat for vold. Ud af de ca kvinder, der årligt udsattes for vold, kommer omkring kvinder og af deres børn hvert år på krisecenter, fordi de ikke er i sikkerhed i deres eget hjem. LOKK tilbyder telefonisk og online rådgivning til voldsudsatte kvinder. LOKK tilbyder derudover landsdækkende telefonisk, personlig rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter. LOKK samarbejder bredt for at bekæmpe vold mod kvinder og børn samt bidrager til både forsknings- og udviklingsprojekter og er internationalt engageret. LOKK modtager årligt midler fra offentlige puljer og private fonde for at drive et sekretariat, til rådgivning af udsatte kvinder og fagfolk, til oplysning samt til at støtte op om det arbejde, der gøres på landets kvindekrisecentre Side 42

44 LOKK modtager midler fra Udenrigsministeriet, Ministeriet for Ligestilling og Kirke samt fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet (social indsats). Midlerne er af afgørende betydning for driften af sekretariatet, for afholdelse af kurser for frivillige, for den juridiske rådgivning til voldsudsatte kvinder og kvindekrisecentre, for drift af hotline til såvel kvinder udsat for vold som til unge udsat for kærestevold. Social-, Børne- og Integrationsministeriet finansierer endvidere LOKK s arbejde med rådgivning til unge udsat for æresrelaterede konflikter, herunder konference, temadage og informationsmateriale. LOKK har i 2013 administreret fonden i Elisabeth Egmont Petersens Navn, idet LOKK i alt har fået to millioner kroner. Disse midler er uddelt til 197 kvinder med i alt 416 børn. Midlerne går til kvinder med børn, som i forbindelse med reetablering har behov for psykologbistand, uddannelse, fritidsaktiviteter samt basalt indbo. Spies Fonden har i 2013 gjort det muligt for ca. 160 kvinder at få mellem 5 og 10 timers psykologsamtaler. Arbejdsmarkedets Feriefond har igen i år tilgodeset kvinder og børn på kvindekrisecentre med ferieophold og oplevelser i Danmark. I 2013 alt har 217 personer - fordelt med 79 kvinder og 138 børn været af sted på ferie. LOKK samarbejder også med Trygfonden om hjælp til etablering af bolig for de voldsudsatte kvinder og Maryfondens Råd til Livet tilbyder frivillige jurister og økonomiske rådgivere, som støtter op om kvinderne med hjælp til at få styr på egen private økonomi og gældssanering. I 2012 vedtog LOKK på en generalforsamling en grundpakke for Kvindekrisecentre under LOKK, der skal sikre fælles målsætninger og faglige standarder på de danske kvindekrisecentre. Selvom kvindekrisecentrene med grundpakken ønsker at skabe fælles målsætninger for krisecentrenes professionelle og faglige standarder, har de stadig metodefrihed i deres arbejde. På generalforsamlingen i 2012 vedtog de fælles standarder, så tilbuddet til den voldsudsatte kvinde og hendes eventuelle børn, kan blive mere ensartet. Grundpakken er faglige standarder, som LOKK håber, at kvindekrisecentrene under LOKK har mulighed for at tilbyde, men dette arbejde afhænger af ressourcer og dermed politisk vilje AARHUS KRISECENTER Aarhus Krisecenter 25 er en selvejende institution med fuld driftsoverenskomst med Aarhus Kommune, som drives i henhold til lov om social service servicelovens 109. Aarhus Krisecenter er en del af Familier, Børn og Unge i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Aarhus Krisecenter er omfattet af Rammeaftalen indgået mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland. Med udgangspunkt i beboernes aktuelle situation og individuelle behov ydes der rådgivning og vejledning primært omkring skilsmisse, separation, forældremyndighed, samvær, økonomi, boligforhold, børnenes situation. Medarbejderne finder sammen med den enkelte kvinde frem til aktuelle behov, og er hende behjælpelig med at rette henvendelse til de rette myndigheder og instanser. Støtte til kvindens afklaring indbefatter samtale i forhold til den akutte voldsproblematik og støtte til behovsafklaring. Dette gøres for eksempel ved hjælp af individuelle samtaler ca. en gang ugentligt, og via tilbud om bisidder-funktion ved møder på Krisecentret og hjælp til at kontakte relevante offentlige instanser. 25 Side 43

45 Aarhus Krisecenter tilbyder også hjælp og støtte til de børn, hvis mor er indskrevet på krisecentret, fordi børn på krisecenter oplever tab af relationer, er angste og føler usikkerhed i forhold til, hvordan deres nærmeste fremtid bliver. Aarhus Krisecenter har ansat en pædagog til specielt at varetage børnenes interesser. Børnepædagogen arbejder på at give børnene tryghed og ro, så de får mulighed for at tale om deres oplevelser og savnet af de personer, ting osv., som de har mistet. Ydelser specielt rettet mod børn indbefatter samtaler med børnepædagogen i forhold til de oplevelser, barnet har haft, støtte til mor/barn relation samt et mindre omfang af pædagogiske aktiviteter. Derudover har børn, som har ophold på et krisecenter, krav på minimum fire og max. seks samtaler med en psykolog. Forstanderen og børnepædagogerne på Aarhus krisecenter visiterer til denne ydelse, men Aarhus Krisecenter benytter Rådgivningscenteret Langenæs til at varetage denne opgave. Krisecentret i Aarhus tilbyder rådgivende samtaler og ophold på krisecentret i op til tre måneder, dog uden mulighed for efterværn på selve krisecentret ud over tre opfølgende samtaler med kvinden. Ophold, hvis bolig stadig mangler, kan dog tilbydes på f.eks. Ellengården, som er muligt at benytte som et ikke specialiseret efterværn/udslusning. Derudover samarbejdes med Røde Kors frivillige familienetværk, der tilbyder voldsudsatte kvinder i overgangen fra krisecenter til egen bolig et efterværn i form af omsorg, samvær m.m., kaldet Qnet. Voldsudsatte kvinder, der ikke har behov decideret for at tage ophold på krisecentret, kan få telefonrådgivning og et afgrænset antal samtaler på Krisecentret SAM-SKOLEN SAM-skolen 26 er en selvejende institution, som samarbejder med FO- Aarhus, der har kontrakt med Aarhus Kommune om opkvalificeringstilbud. Fokus er på sproglig opkvalificering og afklaring af erhvervsperspektiv. SAM-skolen tilbyder danskundervisning for sårbare samt udsatte flygtninge og indvandrere, for både kvinder og mænd på små hold. Dertil tilbydes afklarende og rådgivende samtaler. Kombinationen af undervisning, rådgivning samt afspænding har en positiv effekt for skolens kursister. I forhold til voldsudsatte kvinder kan tilbuddet være en mulighed på det tidspunkt, hvor der er lidt overskud til at kursisterne gerne vil i gang med daglige aktiviteter og et mere fremtidsrettet forløb, men samtidig har behov for tryghed og overskuelige rammer, ro, støtte og anerkendelse, som fremmer kursisternes selvtillid i forhold til udviklingsmuligheder og handlekraft. SAM-skolen finansieres i øjeblikket ved betaling af enkeltpladser af Aarhus Kommune. SAM-skolen har en mindre venteliste på mellem 3-6 måneder. 26 Side 44

46 3.1.6 DIALOG MOD VOLD Dialog mod vold 27 er en underafdeling af AskovFonden. Dialog mod vold blev oprettet i 2005 i Aarhus og Odense. Dialog mod vold startede i 2001 i København som en del af regeringens handleplan til bekæmpelse af vold mod kvinder fra 2000, hvor fokus blev udvidet til også at omhandle voldsudøveren. I 2008 indledte Dialog mod vold et samarbejde med Kriminalforsorgen med fokus på behandling i forbindelse med afsoning af dom. Denne behandling tilbydes i en række fængsler og arresthuse. Derudover har Dialog mod vold samarbejdskontrakter med både Direktoratet for kriminalforsorgen og Københavns Kommune. Som supplement til behandlingstilbuddet til voldsudøveren, der både består af individuelle og gruppeforløb, tilbyder Dialog mod vold nu også eventuelle partnere samtaler og parterapi samt i København og Aarhus kan de yderligere også tilbyde behandling til børnene i de voldsudsatte familier. Dialog mod vold samarbejder med både private, kommunale og frivillige organisationer om at bryde tabuet om partnervold o bryde voldsmønstret i familien INTERVENTIONSCENTRET Interventionscentret 28 er organisatorisk forankret i Østjyllands Politikreds og er foreløbig finansieret via Socialstyrelsens SATS-puljemidler. De faggrupper, der er samlet i centret og som arbejder sammen, er politiet, LOKK s (krisecentrenes) specialiserede medarbejdere og en psykolog fra Dialog mod vold. En fast administrativ medarbejder i politiet tjekker dagligt politiets døgnrapporter for at se, om han eller hun skal kontakte en eller flere familier, som politiet har været kaldt ud til i forbindelse med husspektakler. Familien skal her give samtykke til at politiet videregiver oplysninger om familien til LOKK og Dialog mod vold. Det er således politiet, der visiterer familien til et rådgivningsforløb i Interventionscentret, som LOKK og Dialog mod vold forestår på en adresse bl.a. i Aarhus midtby, hvor de tilbyder begge parter rådgivningssamtaler og hjælp til henvisning til behandlingstilbud CHRISTINECENTRET CSM Midt Nord består af et behandlingsafsnit finansieret af SATS-puljemidler, der tilbyder terapiforløb af psykologer til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Desuden er der en frivilligsektion under CSM Midt Nord, der hedder Christinecentret, 29 hvor der er ansat en fuldtidsleder, en fuldtids socialrådgiver og dertil kommer et antal frivillige. Det er et værested, hvor der også tilbydes rådgivning og støtte. Christinecentret bliver nævnt af flere af de interviewede fageksperter, idet nogle voldsudsatte kvinder kan have været udsat for seksuelle krænkelser https://krisecenter.randers.dk/frontend.aspx?id= Side 45

47 3.1.9 SOCIALFORVALTNINGEN I AARHUS KOMMUNE Socialforvaltningen ledes af en socialchef, der under sig har tre Søjler; Familie, Børn og Unge, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne samt Voksenhandicap. Familie, Børn og Unge er yderligere opdelt i centre; Familiecenter, Handicapcenter for Børn, Ungdomscenter, Børnecentret og Center for Specialpædagogiske Børnetilbud. Ungdomscentret har bl.a. et Rådgivningscenter, der arbejder med behandling af voldsudsatte og seksuelt krænkede. Familiecentret i Aarhus Kommune består af tre Familiekontorer; Nord, Syd, Vest og Familieplejecentret. Familiekontor Vest varetager den bydækkende opgave ift. Unge og kriminalitet. Familiekontor Syd varetager den bydækkende opgave ift. småbørn, Flygtninge, ordninger for både kontakt- og støttepersoner, Familierådgivning iht. SEL 109 stk. 4 samt social Boligtildeling. Familiekontor Nord 30 varetager den bydækkende opgave ift. underretninger. I 2002 fik Underretningsenheden 300 underretninger, mens dette tal i 2013 var på Derud over varetager alle tre Familiekontorer opgaver ift. Råd- og vejledning, iværksættelse og opfølgning på foranstaltninger iht. Serviceloven mv. Familie, Børn og Unge arbejder efter en modificeret BUM-model, hvilket bl.a. betyder, at Familiecentret tager sig af myndighedsopgaver og bestiller-delen, mens Børne- og Ungdomscentret, samt Center for Specialpædagogiske Børnetilbud varetager udføreropgaven. Familiecentret bliver kun bekendt med en voldssag, hvis kommunen får en underretning med bekymring for et barn/børnene eller ved besked fra et krisecenter om, at en kvinde med mindst et barn er indskrevet. Børnecentret har et bydækkende behandlingstilbud, som retter sig mod børn og familier, som har oplevet eller oplever vold i familien. Det primære mål i indsatsen er at få standset volden, udarbejdet evt. sikkerhedsplaner for familien samlet og for de enkelte medlemmer, samt bearbejde den psykiske effekt af volden hos barnet/børnene. Indsatsen iværksættes iht. Servicelovens som konsulentbistand jf. 11 stk. 3 eller som foranstaltning jf. 52. Ud fra servicelovens gældende 109 stk. 4 skal alle kommuner tilbyde støtte og vejledning til kvinder med børn, som har taget ophold på et krisecenter. I Aarhus kommune varetages denne opgave af den koordinerende Familierådgivning. Intentionen med servicelovens 109 s familierådgivning er at støtte kvinder og børn, som har været udsat for vold i at fastholde en tilværelse uden vold efter ophold på et krisecenter. Den koordinerende familierådgivers funktion er at være støttende og koordinerende og at sikre, kvinden og børnene får en helhedsorienteret og tværgående indsats, fra de påbegynder udflytning fra krisecentret, og til de er etableret i egen bolig. Antallet af koordinerende familierådgivere er fastsat i forhold til antallet af henvisninger fra krisecentrene og det anslåede tidsforbrug i hver enkelt sag. Ca. 30 kvinder med mindst et barn modtager støtte hvert år. 30 Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/Organisering/Familier-Boern-og-Unge/Familiecentret.aspx Side 46

48 I vejledningen til loven 31 anslås tidsforbruget typisk at være 2 timer om ugen, hvilket skal ses som et gennemsnit, hvor tidsforbruget ofte vil være større i starten af et forløb. Støtten ydes også efter udflytning fra krisecentret. Ifølge vejledningen i op til et halvt år, og i nogle tilfælde kan den forlænges til et år. Som beskrevet i vejledningen, er den koordinerende familierådgivnings opgave at være et gennemgående bindeled, som skaber kontakt til relevante myndigheder og sikrer, at ingen myndighed eller instans slipper, før en anden har taget over i forhold til kvinden og børnene. Den koordinerende familierådgivning arbejder på tværs af sektorer uden dog at have myndighed til at bevilge foranstaltninger eller økonomisk støtte I starten af forløbet udarbejdes en handleplan sammen med kvinden. Denne tager afsæt i fokuspunkterne bolig, økonomisk hjælp, psykologhjælp, inventar til egen bolig, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen osv. 32, men den er individuel og konkret målrettet i forhold til kvindens og børnenes situation. Dog skal kvinderne, som de koordinerende familierådgivere hjælper, have været på et krisecenter og have mindst et barn. Med ændringen af Servicelovens 109 ændres Familiecentrets praksis sig, når loven vedtages og formentlig træder i kraft til sommer Aarhus kommune har endnu ikke taget stilling til, hvordan opgaven skal løses ved en evt. lovændring. Der vil være tale om følgende ændringer: Krisecentrene har orienteringspligt til kommunen, tidligere opstart af en koordineret familierådgivning for kvinden på krisecentret, koordineret familierådgivning til voldsudsatte kvinder uden børn, som har været eller er på krisecenter. 31 Vejledning om botilbud mv. til voksne efter almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven, Ministeriet for børn og ligestilling, integration og sociale forhold. Okt Side 47

49 4. DET SIGER EKSPERTERNE I det følgende præsenteres såvel de interviewede livseksperters samt en række fageksperters bud på tiltag og tilbud, der i højere grad kunne sikre voldramte kvinder og børn i at få den for dem rigtige hjælp. Som nævnt er Aarhus Kommune i fokus, da de enkelte kommuner har meget varierende tilbud, og især fageksperterne er derfor udvalgt for deres kendskab til tilbuddene i Aarhus Kommune. Det er vigtigt her at understrege, at livseksperterne ikke i vores interviews er blevet oplyst om de eksisterende muligheder for støtte de taler ud fra den virkelighed, de har oplevet, som udmærket kan handle om, at de hverken har viden om rettigheder eller muligheder. 4.1 LIVSEKSPERTERNES ANBEFALINGER Adspurgt har de voldsudsatte interviewede kvinder og børn flere bud på, hvad de gerne ville have haft af hjælp, og hvilken hjælp, de fandt gavnlig og nødvendig. Flere af svarene er sammenfaldende, mens andre varierer og afhænger af den enkeltes situation, hvor typen af hjælp ikke nødvendigvis giver mening for andre. Direkte adspurgt om kvinderne ville finde et egentligt exitprogram gavnligt, hvor en fast koordinator tilbyder dem hjælp til at få manden på afstand, blive relokaliseret og få støtte til at opbygge et nyt og selvstændigt liv, svarer alle ja. En kvinde svarer, da hun bliver spurgt om, hvad hun mener, at et social exitprogram for kvinder som hende selv skulle indeholde: Det er helt enkelt den store pakke, som man så kunne plukke i alt efter den enkelte kvindes individuelle behov - bolig, beskyttelse, job, helbred, psykologhjælp, økonomisk rådgivning, forældrekurser, misbrugsbehandling, juridisk bistand i forhold til forældremyndigheden over børnene, tilhørsforhold til partneren, hjælp til at få partneren retsforfulgt, nyt CPR-nummer, og så videre. En af kvinderne, som har anden etnisk baggrund end dansk, fortæller om sprogbarrierer, der gør det endnu sværere at træffe beslutningen om at gå fra en voldelig ægtemand og stå helt alene i det danske samfund. Hun peger på, at der burde være akutjob, på samme måde som man har akutboliger, som kan tilbydes den voldsudsatte kvinde, gerne i socialøkonomiske virksomheder og helst i funktioner, hvor de kan arbejde lidt bag tæppet, så de ikke bliver nervøse over f.eks. at skulle have kundekontakt. Hun mener, at det er afgørende for kvinden, at hun får følelsen af at kunne bruges, at hun får kolleger, som hun kan øve det danske sprog med og få troen på, at hun kan forsørge sig selv på sigt. Stort set alle de adspurgte kvinder peger på, at det er svært at have overskud til at opsøge den hjælp, der allerede findes i form af konkrete tiltag fra kommune og diverse organisationer, når man som voldsudsat kvinde står i en presset situation, er bange og bliver kontrolleret af manden. De kvinder, som har været på krisecentre, ser det som en god og tryg mellemstation, hvor der er andre mennesker at tale med, hvor der er tryghed, og hvor man ikke står alene med alle de praktiske opgaver. Flere giver udtryk for, at krisecentrene er et rigtig godt tilbud, men at det er meget vigtigt, at krisecentrene ikke slipper kvinden og hendes børn, før der er fundet en bolig, Side 48

50 igangsat behandling af hele familien (psykologisk og terapeutisk) og etableret et fagligt netværk omkring familien. En kvinde fortæller, at hun endte med at stå alene med alle sine tanker, praktiske problemer og eksmandens trusler. Da hun havde truffet beslutningen om at forlade sin mand, forsøgte hun i det skjulte at hjælpe sig selv ved at skaffe en lejlighed, men opsøgte samtidig også et krisecenter, så hun og børnene kunne komme væk med det samme. Skæbnen ville, at hun fik tilbudt en lejlighed meget hurtigt, og derfor flyttede hun direkte ud i den, og mistede dermed den støtte, hun kunne have fået på krisecentret. Kvinden siger: Jeg talte med Danner, men fik så en lejlighed til mig og børnene i stedet for. Jeg skulle være taget på Danner En anden kvinde fortæller, at hun var glad for at komme på krisecenter, men at der efter hendes mening er forhold, der skal forbedres. Kvinden fortæller: Jeg synes, det er godt, at der findes krisecentre, men der er intet efterværn, så man er overladt fuldstændig til sig selv. Jeg prøvede at opsøge en af kommunens psykologer i noget familierådgivning, men hun kunne ikke forstå, at jeg ikke havde min eksmand med. Og børnene, som også var i krise, er der ingen der har set eller snakket med. I retten så dommeren ikke på udtalelser fra børnehaven. Han mente ikke, at det var nødvendigt. Det var mig, der havde plantet frygt i børnene, mente dommeren. De udtalelser, børnene havde givet til en psykolog under opholdet på krisecenteret, kunne ikke bruges, fordi faren ikke havde givet sit samtykke. Så syntes jeg, det er til grin at tage på krisecenter. Konkret efterlyser kvinderne følgende: En enhed som specifikt tager sig af voldsudsatte kvinder, som har de relevante specialkompetencer, som kan tage styring på, hvad der konkret skal gøres, af hvem og hvornår, samt igangsætte de relevante akutte tiltag. En kvinde siger: Det er frustrerende, at alting tager så lang tid, og at der er så mange forskellige fagpersoner, forvaltninger og myndighedspersoner involveret i vores sag. Det er svært at få et overblik, meget skal koordineres, og noget falder ned mellem stolene de ser os som en sag, men for os er det jo vores liv. En fast kontaktperson, gerne en socialrådgiver, som kobles på familien (kvinden og hendes børn) og som følger kvinden fra allerførste samtale og hele vejen igennem kvindens forløb tilbage mod et almindeligt liv. En kvinde siger: Hvis en udsat familie skal reddes, så kræver det et kompliceret sags- og behandlingsforløb for at få dem op på hesten og få hverdagen på fode igen. Ergo, det skal være en moden, erfaren person, gerne med ekstra faglige kompetencer vedrørende udsathed, som varetager det arbejde. En fast støtte- og kontaktperson, som arbejder tæt sammen med den faste socialrådgiver, og som er den person, der hele vejen igennem hjælper med alt lige fra praktisk konkret flyttehjælp, ophængning af gardiner, hjælp til indkøb, madlavning og rengøring, aflastning i form af børnepasning, til hjælp med at skifte bank, få indskrevet børnene i nye institutioner etc. En kvinde siger: Jeg var så træt og psykisk udmattet, at jeg ikke engang kunne overskue at ringe til min far og bede ham komme med sin bil og trailer, så vi kunne få hentet de ting, jeg skulle bruge i mit nye hjem. Om aftenen turde jeg ikke Side 49

51 være i lejligheden før, der var hængt gardiner op, så jeg kunne trække for og skjule mig bag dem. Psykologisk og terapeutisk hjælp til hele familien, så der hurtigst muligt kan blive arbejdet med nogle af de skader, som både mor og børn har pådraget sig ved, igennem lang tid, at have levet med vold og angst. En kvinde siger: Jeg begyndte at få hjælp fra Rådgivningscentret i Aarhus for snart to år siden en rigtig god psykologhjælp, som jeg stadig går til. Jeg ville bare ønske, at jeg havde fået den noget før, altså da jeg bad om den, fordi jeg kunne mærke, at jeg måske snart ville komme til at skade mit barn. Dengang kunne jeg ikke få hjælp, fordi der ikke var sket nogen konkret skade det var først, da jeg i afmagt havde holdt en pude henover mit barns hoved, at de kunne hjælpe mig. Økonomisk hjælp, så den voldsudsatte kvinde kan etablere sig på ny og skabe gode, trygge og funktionelle rammer for børnene. Det kunne være i form af et kommunegaranteret lån uden renter, som kvinden kunne tilbagebetale i små rater. En kvinde siger: I mange lejligheder skal man selv komme med køleskab, fryser, opvasker, vaskemaskine, tørretumbler der er kun komfur, ovn og emhætte, og der ligger ikke et vaskeri på hjørnet. Der skulle være en aftale om, at man hjælper kvinden med at købe noget, som er nyt, så der er garanti og serviceaftale i to år. Få dog en aftale med IKEA, så man for et mindre beløb kan købe dyner, puder, sengetøj, viskestykker, håndklæder, madrasser, lamper ja, alt der hører til en husholdning, der kan man jo regne ud, hvor billigt det kan gøres. Jeg synes, det var en umulig situation at komme i, man står med intet. Tænk på, hvad det koster at fylde køkkenskabene op med helt almindelige basisvarer, men det skal selvfølgelig ikke være i rå mængder, bare det mest nødvendige til at starte op på. En anden kvinde siger: Jeg betalte alt ud, hvad jeg skyldte, for ikke at få mere gæld, og det var imens, at jeg var på SU. Da jeg så skiftede uddannelse og mistede min SU i en måned, så ansøgte jeg om en enkeltydelse, men der fik jeg afslag med beskeden om, at jeg jo bare kunne have sparet op. Banken udbetaler børnepenge til faren fra kontoer, som han ikke havde sat en underskrift på, eller havde noget med at gøre. Når jeg har søgt hjælp for at få mine ting fra vores tidligere fælles hjem, eller til at få afsluttet sager, har beskeden været, at jeg skulle lade det ligge. Der gik ni måneder før jeg fik penge fra faren. Og så videre. Gældssanering, som minimum i de tilfælde, hvor kvinden er uden skyld i/ ikke har kunnet forhindre, at eksmanden begik økonomisk kriminalitet også i hendes navn, så familien kan påbegynde et nyt liv uden at være tynget af svære økonomiske byrder. En kvinde siger: Fordi min mand har begået bedrageri og anden økonomisk kriminalitet i mit navn, så er det meget vanskeligt at skabe et nyt liv for mig og børnene. Jeg ville sådan ønske, at vi ikke skulle blive ved med at være en udsat familie. Sikkerhedsforanstaltninger, som kunne give den nødvendige tryghed i forhold til pludselig at blive fundet af den voldelige eksmand. Det kunne være i form af ny identitet, ny bopæl i en anden by, overfaldsalarm, videokamera, personlig vagt ved møder i Side 50

52 statsforvaltning, retten etc. Det er også vigtigt, at der er så få som muligt involveret, så risikoen for fejl mindskes. En kvinde siger: Jeg fik hemmelig adresse, men ved en advokatfejl fik min eksmand min nye hemmelige adresse tilsendt. Jeg var så bange for, at han en dag skulle stå ved vores hjem, og jeg sov ikke i lang tid. Netværk og job/uddannelse, så den voldsudsatte kvinde kan få andre mennesker at spejle sig i, få sunde relationer og så hun ikke mindst kan komme i gang med at bygge sit liv op på ny. Påbegyndelse af studie eller job kan være med til at give den voldsudsatte kvinde et bedre selvværd og en følelse af at kunne noget, være noget værd og i det hele taget at være ligesom alle andre. En kvinde siger: Så længe jeg går hjemme, føler jeg mig udenfor. Børnene giver udtryk for følgende behov: Nogen at tale med, som har forstand på, hvordan barnet har det, når det har levet i en konstant angst for, at der skal ske barnets mor noget, og som kan fortælle barnet, at der er andre børn, som har oplevet de samme ting. Et barn siger: Jeg blev bange og var allerede som 6-årig bange for, hvad der skulle ske i mit eget hjem. Jeg var bange for, at min mor skulle blive yderligere skadet og endnu mere såret. Jeg opbyggede en vrede til min mors eksmand, som var voldsmanden. Vreden og usikkerheden var så stor, at jeg drømte om det om natten og var bange for at skulle miste min mor døgnet rundt. Penge nok til at familien kan klare sig, så barnets mor ikke skal have bekymringer om, hvordan det hele skal gå og være ked af, at hun ikke kan købe det til sine børn, som alle andre børn har. Et barn siger: Jeg ville ønske, at vi havde haft det, vi skulle bruge og ikke skulle mangle penge til de nødvendige ting. At barnets mor bliver oplyst om, hvordan hun kan hjælpes til at komme væk fra sin voldelige partner, også hvis han bliver ved med at opsøge hende. Et barn siger: Min mor gik selv til politiet og fik en overfaldsalarm. Men da episoderne med vold og trusler stadig fortsatte, hjalp politiet os med at få en ny identitet og et nyt hjem. Hele familien skal have hjælp til at komme godt videre, også når det indebærer, at et eller flere af børnene skal flytte på institution eller i plejefamilie. Et barn siger: Vi skulle have haft nogle gode psykologer nogle, der ikke bare troede, at det hele var godt nok. Min bror skulle have været i en ordentlig plejefamilie de skulle have lyttet til os. 4.2 DET HEMMELIGE NETVÆRKS ANBEFALINGER Det hemmelige netværk, som vi vælger at betragte som en organiseret enhed af en række livseksperter, er som tidligere nævnt rettet mod primært partnerstalkingramte kvinder med børn, der ikke mener, at de eksisterende tilbud kan hjælpe dem med sikkerheden. Side 51

53 Nedenfor er gengivet deres egne anbefalinger til sociale indsatser, der kan imødekomme deres situation og behov. Igen er deres anbefalinger baseret på deres selvoplevelser de har ikke nødvendigvis viden om deres rettigheder eller eksisterende tilbud. En fast koordinator Netværket efterlyser en fast administrativ koordinator og tovholder, der kan hjælpe kvinderne med at samle sagsakter, skabe overblik og sammenhæng i forbindelse med retssager og løft af bevisbyrden ved dødstrusler, samt f.eks. før og efter børnenes samvær, der pt. er defineret som kvindens ansvar. Derfor vil de voldsudsatte kvinder (og mænd) gerne have hjælp til at samle trusler, falske underretninger, m.m., der udgør beviserne i sagen, så politiet har alle nødvendige informationer. Denne koordinator og tovholder kunne også agere talerør under sagsfremstillingen, fordi hele sagsforløbet og følelsen af deres personlige kamp med myndighederne kan øge deres traumer, hvorfor de bliver fokuseret på detaljer, ikke kan skabe sammenhæng og mening m.m. overfor myndighederne. Det samme gælder de møder, de deltager i. Her efterlyser de, at den faste koordinator kan agere bisidder, som kan føre og forklare den voldsudsattes sag, fordi bisidderen er neutral og kan fatte sig i korthed og klare vendinger. Bisidderen kan hjælpe den voldsudsatte med at blive forstået hos politi og i kommunen. Tilknytning af specialiserede fagpersoner Der efterlyses akut hjælp og længerevarende støtte og sikkerhed til kvinder med børn, hvor dødstruslerne er tæt på at blive realiseret, uden at det kan bevises, fordi det foregår ved løs kvælertag, via børnene eller andre tilhængere, m.m., samt forklædes som hændeligt uheld. Derfor efterlyser de også tildeling af fagpersoner i form af en psykolog eller socialrådgiver og andre, der har specialistviden om og forstår problematikken med stalking, PTSD, manipulation, dødstrusler, m.m. Kvinderne efterlyser også tilknytning af fagpersoner med speciale i overvågningsudstyr på den voldsudsatte, så hjemmet kan sikres gratis da det er en uoverskuelig udgift selv at skulle sikre sit hjem forsvarligt. Derudover nævnes, at voldsudsatte bør have undervisning i sikkerhed både digital og fysisk sikkerhed, i f.eks. hjemmet, så de også selv kan tage forholdsregler. Lovkrav om udredning af trusselsbilledet Kvinderne efterlyser lovkrav om undersøgelser af voldsudøverens personlighed, da kvinderne ofte oplever at blive dømt for injurier, hvis de selv stiller en diagnose, og uden diagnose kan man ikke ifølge netværket stoppe voldsudøverens samvær med barnet. Kvinderne efterlyser også lovkrav om en trusselsvurdering af de voldsudsatte og en revurdering af, hvem der står med bevisbyrden, da mange af kvinderne modtager dødstrusler fra voldsudøveren Side 52

54 selv eller tilhængere, de ikke kan dokumentere, uagtet at kvinderne oplever dem som reelle og frygter for deres liv. I nogle tilfælde er en kvinde så udsat og manden så farlig, at netværket ikke mener, at et krisecenter ville kunne beskytte kvinden. Bedre sikkerhed Kvinderne i netværket efterlyser også et Safe Place i udlandet, hvor man kan bo akut og støtte hinanden, indtil en mere stabil ordning er på plads, og hvor man får hjælp til en ny identitet og en slags startpakke i den første akutte tid. De ønsker en eller anden form for mulighed for at forblive i sikkerhed ved at blive i landet om det er nyt CPR-nummer eller anden foranstaltning, er ikke afgørende. Kvinderne peger i den forbindelse på, at der i dag kan opstå sikkerhedsmæssige og administrative problemer i forbindelse med tilkendelsen af et nyt CPR-nummer. Mange oplysninger er hæftet på det gamle CPR-nummer, så som uddannelsespapirer, arveret, forældremyndighed, m.m., der skal overgå til det nye. Derfor skal der skal være meget få personer i systemet, som kender begge identiteter, da det har vist sig, at voldsudøvere kan være ansat i politiet eller arbejder med itløsninger, og således kan have adgang til det nye CPR-nummer. 4.3 FAGEKSPERTERNE De interviewede fageksperter omfatter personer med en teoretisk og/eller praktisk viden om metoder og værktøjer, der kan give kvinderne og børnene en mulighed for en vej ud af volden, og dermed en ny start. Størstedelen af de interviewede fageksperter arbejder i Aarhus. Vi har valgt at interviewe fageksperter, der både tæller kommunens myndighedspersoner, ansatte i private tilbud og frivillige. Det har vist sig, at de voldsudsatte kvinders behov og muligheder for dækning af fageksperterne anskues meget forskelligt alt efter, hvilken fagprofession og organisering, fageksperterne tilhører. I visse tilfælde er der direkte modstridende betragtninger om, hvad kvinderne får af tilbud, og hvad der mangler. Det er ikke underligt. Dels er der aktører, der udtaler sig på landsplan, hvor tilbuddene er meget divergerende kommunerne imellem. Det betyder blandt andet, at en række tilbud, som Aarhus Kommune har, ikke eksisterer i en række andre kommuner. Dels har alle aktører i deres virke og tilgang ikke nødvendigvis den komplette indsigt i og fortrolighed med den enkelte kvinde og hendes udfordringer, ligesom der ikke er fuld gennemsigtighed i de forskellige tilbud set udefra. Dette afsnit bør derfor læses med forståelse for, at der i nogle tilfælde forekommer uenighed i gruppen af fageksperter. Langt større uenighed, end blandt livseksperterne, faktisk. Fageksperterne omfatter Tine Loft, afdelingsleder Familiekontor Syd, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Lene Johanneson, konsulent i Vold i nære relationer og tidligere sekretariatschef i LOKK Ingelise Allentoft, forstander Aarhus Krisecenter Side 53

55 Pernille Kristoffersen, rådgivningschef i Mødrehjælpen i Aarhus Ulla Thorup, frivillig rådgiver i Joan-Søstrene i Aarhus Eva Færgemann og Susanne Steincke, koordinerende familierådgivere, Aarhus Kommune Margit Holmgaard, privatpraktiserende psykolog og specialist i børnepsykologi Annette Degn, leder af SAM-skolen i Aarhus Diana G. Larsen, politikommissær ved Nordjyllands politi Tanja Graabæk, jurist i Hvert 3. barn, tidligere ansat i Statsforvaltningen Saniye Vibe-Petersen, Conny Thornton, Camilla Østrup, Ida Nissen og Louise Venset, CTImedarbejdere på Exitprostitution i København Helle Walsted Samuelsen, tidligere leder af Danner Henriette Højberg, tidligere leder af Danners videncenter. For overskuelighedens skyld er fageksperternes synspunkter i det følgende delt op først i barrierer, siden i anbefalinger BARRIERER Fageksperterne har som sagt i en vis grad forskelligartede oplevelser og erfaringer med de eksisterende indsatser og muligheder. Deres bidrag er i det følgende samlet i temaer, der går igen i interviewene. Flertallet af de interviewede fageksperter er enige i, at følgende punkter udgør en barriere i forhold til den ønskede effekt af de eksisterende tilbud og indsatser over for voldsudsatte kvinder EKSKLUDERENDE KRITERIER FOR HJÆLP Flere tilbud er kun til kvinder med børn under 15 år Flere tilbud forudsætter, at man har været på et krisecenter først Flere tilbud har mødepligt og udbydes kun et par steder i hele landet Flere tilbud er hverken sammenhængende, helhedsorienterede og derfor ikke omfattende nok til at tage hånd om de allermest udsatte kvinder Ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for livstruede kvinder MANGEL PÅ VIDEN OG OPLYSNING Mange kvinder ved ikke, hvad det vil sige at være voldsudsat, ligesom en del ikke kender til de eksisterende muligheder for hjælp og støtte Mange kvinder kender ikke deres rettigheder i forhold til f.eks. gæld, ophold, børn, m.m., i forbindelse med en skilsmisse eller samlivsophør Side 54

56 ORGANISATORISK BENSPÆND Opbygning af viden, erfaringer og professionelle relationer myndighederne imellem, samt mellem myndigheder og eksterne samarbejdspartnere, kan gå tabt, fordi organiseringen af arbejdet i forvaltningerne er specialiseret i forskellige forvaltninger. Sommetider er kvinderne og børnenes behov fordelt ud på flere forvaltninger. Det kan blandt andet betyde, at kvinderne møder mange rådgivere og rådgivningsskift 33 Udfordringer ved det tværgående myndighedssamarbejde, hvilket kan give lange sagsbehandlingstider og i nogle tilfælde underkender forvaltningerne hinandens beslutninger Sommetider mangler fagpersonerne viden og overblik over samtlige tilbud, der findes både internt, fra private aktører og de frivillige organisationer Flere af fagpersonerne, både frivillige og ansatte, efterlyser flere ressourcer til at løfte den konkrete opgave og til efteruddannelse i vold og relaterede psykiske reaktioner for kvinderne og børnene. Herunder viden om forskellen i at være kvinde uden og kvinde med børn i et voldeligt forhold, ligesom der efterlyses flere kompetencer vedrørende børn som pårørende og tilbud til børn som pårørende til voldsudsatte Flere tilbud er tilsyneladende ikke attraktive for målgruppen, hvorfor de takker nej og går tilbage til den voldelige partner. For eksempel kan en anvist bolig i et socialt boligbyggeri langt væk fra nærmiljøet betyde isolation og ensomhed Flere fagfolk fortæller også, at en del af de voldsudsatte kvinder mangler tilstrækkelig sikkerhed i og uden for akutboligen Nogle fagfolk påpeger udfordringen i, at nogle kvinder ikke får tilbudt indsatser, der passer til dem. De er af og til for rigide og standardiserede. Som en løsning peges der på mere brugerinddragelse i løsningerne KOMMUNALØKONOMI BEGRÆNSER Der etableres løbende forsøgsprojekter, der lukkes ned, når forsøget afsluttes eller finansieringen udløber, hvilket risikerer at betyde manglende forankring samt kontinuitet i tilbuddene En anden udfordring, som nogle af fagpersonerne påpeger, er, at visse tilbud er meget afhængige af frivillige, der ikke alle har kvalificeret faglig baggrund, og udskiftningen er hyppig 33 I Familiecentret i Aarhus Kommune forklares det yderligere med, at man arbejder ud fra modellen bestiller-udfører i forhold til arbejds- og ansvarsfordeling mellem dem, der har den direkte kontakt til borgeren og dem der vurderer og afgør sagerne. Se under fageksperternes anbefalinger, hvordan Familiecenter Nord i Aarhus er ved at afprøve et projekt, hvor man har samlet begge typer medarbejdere for at minimere rådgivningsskift. Side 55

57 Generelt er det en anke, at der for få ressourcer til mængden af voldsudsatte kvinder. Det gælder både til forebyggelse, opsøgende arbejde, mobile tilbud, relationsdannelse, oplysning og networking mellem faggrupperne. De få ressourcer afstedkommer også for lidt supervision og mulighed for kollegial sparring, påpeger flere fagfolk De eksisterende tilbud og indsatser er ofte for korte for flere i målgruppen Der efterlyses generelt bedre efterværn med længere stabiliseringsforløb, herunder rådgivning og terapi efter endt tid i en akutbolig, som f.eks. et krisecenter Manglende fleksibilitet og mulighed for at yde hjælp og støtte, samt muligheden for at tilbyde (akut)bolig på tværs af kommunegrænserne ANBEFALINGER Fageksperterne har forskellige tilgange til arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn, og dermed også forskellige vinkler på opgaven at støtte voldsudsatte kvinder og børn som pårørende. Derfor skal de nedenfor beskrevne anbefalinger betragtes som en bruttoliste. Nogle af anbefalingerne opleves som et reelt behov for visse faggrupper, hvor andre ikke er enige i behovet eller udfordringen ELEMENTER I EN INDSATS Visitation samles i specialenheder bestående af fageksperter med specialistviden om vold Længere støtteforløb nogle nævner mindst to år med mulighed for forlængelse Standardtilbud om egen bolig efter endt akutboligophold Tilstrækkelig intensiv individuel terapi til både mor og barn, med fokus på mor-barnrelationen i tråd med Mødrehjælpens indsats Individuelt skræddersyet programforløb (se idékatalog i kapitel 6) FAST KOORDINERENDE STØTTE- OG KONTAKTPERSON Specialistviden om vold og voldsproblematikker, herunder kendskab til f.eks. ydelsescenter, jobcenter, m.m., samt stats-, sundheds- og socialforvaltningen (Jf. f.eks. ICM-metoden, der gennemgås i kapitel 5) Brobygger til og mellem myndighederne og eksisterende tilbud Livline efter individuelt aftalte skæve åbningstider Coach Side 56

58 Bisidder Mentor Upartisk og uden myndighedsbeføjelser Administrativ tovholder EFTERVÆRN MOD ENSOMHED, ISOLATION OG TILBAGEFALD Netværksgrupper Aktivering, m.m. Ubegrænsede samtaler med børnepsykolog til de voldsudsatte børn Ubegrænset psykologhjælp Øget sikkerhed Adressespærrer i forbindelse med ny bopæl (den norske model - se uddybende i kapitel 5) Mulighed for nyt CPR-nummer til de allermest livstruede Trygge og sikre rammer under samvær med voldsudøver samt ifbm. deltagelse i retssager, hvor voldsudøver er tilstede Trusselsvurderinger foretaget af politiet Sikkerhedskurser i forhold til hjemmet og det digitale liv UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE I VOLDSPROBLEMATIKKER Øge fagpersonernes viden Længere, sammenhængende helhedsorienterede indsatser Mobile tilbud, fleksible organisering, skæve åbningstider, accept af tilbagefald og ingen ventetid for at imødekomme målgruppens ofte pludselig og kortvarig råb, håb eller ønske om en vej ud af volden Implementering og eksekvering af indsatserne med borgerne som livseksperter Forvaltningernes borgerperspektiv inddrages mere systematisk Side 57

59 TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE Da de familieretlige problematikker i nogle tilfælde strækker sig over mere end en forvaltning og myndighed (Statsforvaltning, Socialforvaltning, kommune, fogedretten og de øvrige domstole), kunne man overveje, at de sociale og familieretlige arbejdsopgaver lægges ét sted, så flere myndigheder ikke underkender hinandens afgørelser Samling af forvaltningernes rådgivere, så der sker færre rådgivningsskift som f.eks. Familiecenter Nord i Aarhus Kommune, samt øget tværfaglig samarbejde som i Interventionscentret i Østjyllands politikreds Udstationering af kommunale medarbejdere såsom familierådgivere og socialrådgivere på krisecentre og andre i tilbud, hvor medarbejderne kan dele viden og erfaringer med hinanden samt knytte samarbejdsrelationer OPLYSNING, KOMMUNIKATION OG FOREBYGGELSE Samfundsdebat om vold og voldsudsatte familier for at aftabuisere problemet Oplysningskampagner om hvad det vil sige at være voldsudsat, og hvordan man som pårørende, nabo eller lærer kan hjælpe voldsudsatte videre Synlighed af myndighedernes og de frivilliges tilbud hos læge, skole og uddannelsessteder, biblioteker, museer samt på tv og andre steder, hvor man for det første ikke behøver at gøre en aktiv indsats for at blive informeret og for det andet ikke bliver set af naboen. Her kunne man overveje et rådgivningssted udenfor kommunen med anonym facade, eller hvor det indgår som en del af et sted, hvor man også kommer, hvis man ikke er voldsudsat, så det føles trygt og legitimt ØKONOMI Tilstrækkelig finansiering til at imødekomme det reelle behov for flere fagligt specialiserede medarbejdere, herunder også mere terapi til kvinderne Flere akutboliger på f.eks. krisecentrene og flere udslusnings- og permanente boliger Stabil, langsigtet finansiering af indsatserne og færre puljefinansierede tilbud Side 58

60 5. NATIONALE OG INTERNATIONALE ERFARINGER Vold mod kvinder og børn er langt fra kun et dansk fænomen. Derfor giver det god mening at se på, hvordan man håndterer udfordringen i udlandet, hvis man søger inspiration til effektive løsninger. Voldsudsatte kvinder er samtidig heller ikke den eneste gruppe borgere i samfundet, der er fanget i et skadeligt miljø, som de søger udveje fra. Det gælder også for eksempel prostituerede, bandemedlemmer og hjemløse. Der eksisterer allerede i Danmark programmer, der hjælper disse borgere ud af deres skadelige livssituation til et nyt liv. Derfor giver det også god mening at se på, hvordan disse indsatser er designet, for at søge inspiration til, hvordan voldsudsatte kvinder kunne hjælpes bedre. I det følgende ser vi nærmere på de eksisterende danske exit-programmer, erfaringerne med at hjælpe voldsudsatte kvinder i udlandet og andre beslægtede initiativer. 5.1 DANSKE EXIT-PROGRAMMER HJEMLØSESTRATEGIEN Hjemløsestrategien var et puljefinansieret program, der løb fra 2009 til 2012, 34 hvor der var afsat 500 millioner kroner til at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Omfanget af hjemløse i 2009 var efter SFIs optælling personer, hvor SFI vurderede, at omkring personer berøres af hjemløshed årligt. Otte kommuner indgik samarbejde med det daværende Indenrigs- og Socialministeriet under Karen Ellemann om at afprøve strategien. Hensigten var, at så mange hjemløse borgere som muligt hjælpes, så de kommer ud af hjemløshed og får et godt og stabilt liv i egen bolig. 35 Strategien bestod af flere hovedelementer, bl.a. at etablere en række relevante boliger til målgruppen, metodeudvikling på området og bedre styring med disse indsatser. Bag Hjemløsestrategien ligger grundpræmissen Housing First 36, som både anvender CTImetoden Critical Time Intervention 37 og ICM-metoden Individual Case Management (se tekstboks s.60). Housing First, som en del af både CTI og CMI, har vist positive resultater ved så at sige vende det traditionelle forløb i sociale indsatser om, og starte med slutningen nemlig tildeling af egen bolig som første skridt i forløbet af en helhedsorienteret social indsats. Housing First-tilgangen står i modsætning til den såkaldte trappetrinstilgang eller Housing Ready-tilgang, 34 Kommunerne fik efterfølgende mulighed for at forlænge hjemløsestrategien til 1. september Princip bag Housing First: https://www.domesticshelters.org/domestic-violence-articles-information/home-safe-homethe-housing-first-program#.vn3falog-30 og eksempler på konkrete tilbud efter denne metode: og og og https://www.domesticshelters.org/domestic-violence-articles-information/homeoptions-beyond-the-shelter#.vn3e91og Hjemløsestrategien bygger på andre lignende metoder så som Supported Housing, ACT, opsøgende, Udredning og Plan samt God Løsladelse (årsstatus 2012 fra Rrambøll side 7 og notat fra SFI om metoden bag hjemløseområdet) Side 59

61 hvor den hjemløse skal kvalificere sig til en bolig ud fra motivation, parathed og bo-evne, og hvor egen bolig er sidste trin på trappen. Individual Case Management Individual Case Management (ICM) metoden bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Borgeren skal således inddrages i planlægningen af forløbet og i udarbejdelsen af planen for arbejdet. Arbejdet med ICM-metoden foregår ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. Udover at sikre koordinering og give tryghed og omsorg i hverdagen, fokuserer metoden på at udvikle borgerens kompetencer og at identificere og styrke borgerens ressourcer. Empowerment er et vigtigt element i ICM-metoden. Det er case managerens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren at sætte ham eller hende i stand til selv at handle og opnå kontrol over eget liv. Målgruppen er personer med komplekse problemer og et langvarigt behov for mangeartede indsatser, eksempelvis psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse borgere. Der er tale om borgere, som har behov for hjælp til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til deres samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats, men der er samtidig tale om borgere, som vurderes at være i stand til at profitere af støtte og behandling fra det etablerede system, men som samtidig har behov for støtte hertil. Det er karakteristisk for ICM-metoden, at indsatsen er lokalt forankret og altså foregår der, hvor borgeren er: på gaden, på et forsorgshjem eller i egen bolig. I tilrettelæggelsen af indsatsen er fokus på den enkelte borger, og det er borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. Udgangspunktet for indsatsen er dermed borgerens hverdag og de udfordringer, borgeren møder her, og indsatsen tilrettelægges, så den er fleksibel og hele tiden kan justeres i forhold til borgerens aktuelle behov. Critical Time Intervention (CTI) er en beslægtet metode, som opererer med mere faste kortere tidsforløb i indsatsen. For en sammenligning af de to metoder, se og Der er overvejelser om at skifte hjemløse-tilgangens navn Housing First til Housing First Plus for at vise, at tilgangen er helhedsorienteret og bliver sammenhængende gennem en række støtteforanstaltninger, så som praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi, behandlingstilbud og lignende rettet mod den enkelte borgers konkrete behov. Tilgangen der som nævnt bl.a. bygger på ICM-metoden er oplagt i forbindelse med en indsats rettet mod voldsudsatte kvinder EXIT PROSTITUTION I Danmark afprøves i disse år projekt Exit Prostitution i fire kommuner. Det sker i samarbejde med SFI, som evaluerer indsatsen. Hensigten er at forbedre udsatte prostitueredes livskvalitet. Projektet er baseret på den evidensbaserede CTI-metode. 38, Side 60

62 Projektet Exit Prostitution har to målgrupper, hvoraf den ene gruppe består af udsatte prostituerede mænd og kvinder, som ønsker hjælp til at forlade prostitution og dermed helt stoppe med at sælge seksuelle ydelser, mens den anden målgruppe er udsatte prostituerede kvinder og mænd, som ikke umiddelbart ønsker en vej ud af prostitution, men har behov for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at forberede deres aktuelle livssituation. 40 At det nævnte projekt har to målgrupper, kan siges at kendetegne bl.a. CTI som metode, idet målsætningen for hvert enkelt exitprogram beror på den prostitueredes ønsker og definition af hjælp til øget livskvalitet og ikke samfundets eller den tilknyttede CTI-medarbejders. CTImedarbejderen har i sit professionelle virke ganske enkelt ikke en holdning til prostitution. I interviewet med flere CTI-medarbejdere fremhæver de af fordele, at kvinderne er anonyme ved henvendelsen, samt at borgeren selv afgør, hvilke forhold de ønsker hjælp til, dvs. at programmet tilrettelægges individuelt. Derudover er den tilknyttede CTI-medarbejder brobygger til de forskellige myndigheder, som kvinden på den ene eller anden måde skal i kontakt med, hvorfor det også er en fordel, at CTI-medarbejderen er offentligt ansat, kender systemet og de muligheder, kvinden har, eller at CTI-medarbejderen ved, hvem der kan hjælpe kvinden videre. I øvrigt siger de interviewede CTI-medarbejdere, at det har vist sig som en udfordring, at længden på programmet i sidste fase ofte er for kort. Mange af kvinderne er ikke parate til at stå på egne ben efter endt forløb, hvorfor CTI-medarbejderen 41 henviser 11 ud af 13 til et andet tilbud efter afsluttet forløb, hvilket også er hensigten med CTI-metoden; at formidle videre støtte til andre lokale aktører efter borgerens behov, da CTI-forløb er tidsbegrænsede, men intensive. CTI-medarbejdernes bud på en indsats over for voldsudsatte kvinder er blandt andet at tage højde for kvindernes anonymitet overfor en eventuel underretning på børnene til den uforpligtende samtale i præfasen, og at den rette specialistviden om vold og voldsproblematikker omkring kvinden psykologisk som lavpraktisk er til stede. Derudover kan der for traumatiserede voldsudsatte være behov for længere forløb eller støtte pga. forskellige hændelser og opståede behov BANDE-EXIT I foråret 2011 lancerede VK-regeringen rammemodellen En vej ud til at bekæmpe den alvorlige kriminalitet, der udspringer af bande- og rockermiljøerne, som lægger op til et styrket myndighedssamarbejde i forhold til de bande- og rockerbandemedlemmer, der ønsker at komme ud af det kriminelle miljø. 42 En vej ud gav mulighed for både hurtige og konsekvente reaktioner på igangværende kriminalitet, men rammemodellen skulle også have fokus på forebyggende og kriminalpræventive tiltag for at bryde fødekæden til bande- og rockergrupperingerne herunder et Bande-Exitprogram i tråd med det eksisterende Exit Prostitution-program pdf pdf Side 61

63 Som en del af den styrkede forebyggende indsats gennemgår unge kriminelle på sikrede institutioner en afdækning af deres psykologiske problemer, samt får tilbud om et forbehandlingsprogram mod misbrug og tilbud om at få tildelt en støtteperson. Formålet med Bande-Exitprogrammet er bl.a. styrket fokus på at hjælpe og støtte de, der ønsker at komme ud af det kriminelle bande- og rockermiljø, når motivationen melder sig, så de tilbydes en vej ud af miljøet. Rapporten understreger, at målgruppen ikke tildeles særregler, forrang eller særbehandling sammenlignet med andre kriminelle borgere. Gennem et koordineret myndighedsarbejde mellem de kommunale forvaltninger, politiet og kriminalforsorgen målrettes indsatserne fra flere forskellige myndigheders side kaldet bl.a. Fair Play og Al Capone-indsatserne har vist, at et fælles fokus styrker de tværsektorielle indsatser væsentlig. Baggrunden for og hensigten med rammemodellen er, at der skal skabes oversigt over alle mulige indsatser og eksisterende tiltag, således at hvert exit-program koordineres, målrettes og tilpasses de bande- og rockermedlemmer, der ønsker et liv uden for miljøet. 43 Et af de centrale elementer i rammemodellen, hvori Bande-exitprogrammer indgår, er en anbefaling om, at det styrkede myndighedssamarbejde efter behov organiseres i lokale exitenheder, hvor relevante fagpersoner og beslutningsniveauer i kommunen er repræsenteret. Indsatser igangsat på baggrund af rammemodellen blev i foråret 2014 kortlagt og evalueret foreløbigt. 44 Kortlægningen og den foreløbige evaluering er interessant at se nærmere på, da det kan give inspiration til en indsats rettet mod voldsudsatte kvinder. Kortlægningen konkluderer blandt andet, at arbejdet med exitprogrammet har vist sig svær og vanskelig, fordi det har vist sig at være en udfordring at koordinere den nødvendige indsats mellem de samarbejdende myndigheder. I den forbindelse udtalte den daværende justitsminister Karen Hækkerup: Jeg vil bestemt ikke udelukke, at der kan være behov for yderligere initiativer, men kortlægningen viser også, at de involverede myndigheder skal blive bedre til at samarbejde og tage ansvar for opgaven. Koordineringen af indsatsen har i ovennævnte kortlægning vist sig at være særligt udfordrende på fire områder: Organisering, uddannelse, viden og sikkerhed, og ikke mindst diversiteten i målgruppens behov; der viser sig store lokale forskelle i forhold til enhedens organisering og fokus på exit, samt hvilke kriterier man skal opfylde for at være inden for exit-programmets målgruppe. Derudover nævnes, at selve ansvarsfordelingen besværliggør samarbejdet, da der grundet metodens udvikling endnu ikke er fastlagt en anbefalet fordeling for myndighedernes samarbejde. Kortlægningen af Bande-Exit peger også på nogle konsekvenser, når der er udskiftning i exitmedarbejderne i de lokale exit-enheder. Nogle af konsekvenserne er bl.a. tabt viden og erfaringer, hvilket kan spille ind på succesraten for at en person gennemfører sin exit og Side 62

64 Succesraten kan afhænge af bl.a. borgerens motivation, der kan være kortvarig eller ustabil, og kan være påvirket af exit-medarbejdernes viden og erfaring på området, som bl.a. sætter exitmedarbejderne i stand til at kunne handle hurtigt og kvalificeret. Ifølge selvsamme kortlægning viser relokaliseringen af personerne i exit sig også at være svær, da der er store sikkerhedsmæssige foranstaltninger og risiko for tilbagefald, hvis placeringen ikke geografisk er tilstrækkeligt langt væk. Kortlægningen fremhæver det også som en udfordring, at målgruppen har meget forskellige behov. Nogle er så selvkørende og psykisk stærke, at de kun har brug for lidt hjælp, støtte og rådgivning, mens andre har behov for hjælp til alt, lige fra intensiv psykologisk behandling til massive sikkerhedsforanstaltninger, og alt hvad der måtte være imellem. I de mest alvorlig tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitetsskifte med nyt navn, adresse, mv., men det forudsætter, at den pågældende overholder en række konkret fastsatte betingelser som, f.eks. at afbryde kontakten til familie og venner, ligesom det er nødvendigt at opgive arbejde eller uddannelse. Det har store menneskelige omkostninger at skifte identitet som led i et vidnebeskyttelsesprogram. Derfor bør et identitetsskifte også forbeholdes de mest alvorlige sager, hvor almindelige beskyttelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, lyder det i kortlægningen. 5.2 UDENLANDSKE ERFARINGER OG INSPIRATIONSKILDER Der er mange internationale projekter og indsatser, hvis sigte er at hjælpe udsatte borgere med at øge deres livskvalitet og sikkerhed. Vi har udvalgt tre, der alle udmærker sig ved høje succesrater. Indsatserne er ligeledes udvalgt, fordi de imødekommer mange af de barrierer, som vores fag- og livseksperter i denne rapport peger på samt kommer med anbefalinger til POSTSHELTER ADJUSTMENT OF CHILDREN FROM VIOLENT FAMILIES Der findes en lang række indsatser og hjælpeprogrammer for voldsudsatte kvinder og børn i USA. 45 Rapporten Postshelter Adjustment of Children From Violent Families fra University of California 46 fra 2006 undersøger 62 kvinder og deres børn, der enten kun havde været på et akuthjem (kaldet Emergency shelter) i form af f.eks. et krisecenter, eller havde været på både et akuthjem og efterfølgende gennemgået et seks til tolv måneders støtteprogram. Kvinderne har i begge tilfælde været tilknyttet et non-profit krisecenter i det sydlige Californien. Denne undersøgelse af efterværn ligner SFIs Efterværn-rapport fra 2010, som omtalt tidligere. Ifølge rapporten har det ikke overraskende mange negative konsekvenser, ikke bare for kvinden, men også børnene, når moderen udsættes for vold i hjemmet. Børnene er ekstremt påvirket af deres mors ve og vel i deres barndom, og derfor påvirkes de negativt, når hun gennem volden f.eks. stresses psykisk, udvikler tunge depressioner og PTSD-symptomer. Børnene 45 Se f.eks. og https://www.domesticshelters.org/domesticviolence-statistics#.vn3lmlog-30 hvor der står, at der findes 3346 organisationer i hele USA, der tilbyder voldsudsatte kvinder hjælpeprogrammer. 46 Side 63

65 reagerer psykologisk på volden ved at bl.a. udvikle angst, frygt, isolation, langsom udvikling og separationsangst samt efterligning af den ene eller begge forældres (de voksnes) adfærd. I rapporten sammenlignes børnenes adfærd for at undersøge, hvilke psykologiske konsekvenser og dermed positiv indvirkning et forløb på et second-stage transitional living program kan have på børnene, hvis mor (og måske dem selv) har været udsat for vold i hjemmet. De undersøgte støtteprogrammer består af to stadier, hvoraf den ene foregår på et krisecenterlignende sted af en varighed på ca. 45 dage, mens andet stadie varer mellem 6-12 måneder, hvor kvinden og børnene bliver tilbudt en billig bolig andet stadie kaldes second-stage transitional living programme. Første stadie giver kvinden og barnet/børnene akut bolig og sikkerhed samt støtte, hjælp og rådgivning med hensyn til for eksempel bolig, arbejde, uddannelsesmæssige, finansielle og juridiske udfordringer. Børnene får ugentlige individuelle rådgivningssessioner og deltager i daglige terapeutiske programmer, hvor barnet er i centrum. Andet stadie af programmet tilbyder billige boliger og støtteydelser til kvinder og børn i op til et år efter at have boet på et hvilket som helst krisecenter. Den støtte, der ydes til kvinderne, indeholder træning af færdigheder, både på det faglige område og personligt. Stadiet indeholder praktisk og fortsat terapeutisk og juridisk rådgivning. Børnene starter i dagpleje eller skole og fortsætter med ugentlige terapeutiske sessioner. Undersøgelsen viste, at størstedelen af alle deltagende kvinder nu levede i en ikke-voldelig hverdag, og at 94% af dem, der var i nye forhold, levede i et ikke-voldeligt forhold. Børn, hvis mor ikke var blevet tilbudt efterværnsprogrammet, og som der kun havde opholdt sig kort tid i en akutbolig eller lignende, udviste øget udadreagerende og indadreagerende adfærd, mens de børn, hvis mor havde deltaget i second-stage transitional living programmet, og dermed havde været omgivet af en støttende og rådgivende atmosfære, oplevede en positiv udvikling, ikke mindst gennem kvindernes forbedrede forældrekompetencer. Til trods for det udvidede støtte- og beskyttelsesprogram, samt livsførelse i ikke-voldelige omgivelser, oplevede både kvinder og børn stadig uro, pres, ubehag og problemer i større eller mindre grad. Derfor anbefaler rapporten, at støtteprogrammer specifikt bør fokusere på de psykologiske konsekvenser af at have levet i en voldsudsat familie, samt på mor-barn-relationen, fordi dette fokus vil mindske tilbagefald for mor og barn, og dermed øge deres livsmuligheder og trivsel COSA CIRCLE OF SUPPORT AND ACCOUNTABILITY Canada udviklede allerede i 1994 programmet Circle of Support and Accountability (CoSA) 48, som er en unik og innovativ metode til at reintroducere seksuelle krænkere, set som en udsat borger, i samfundet. 47 Journal of Interpersonal Violence, jiv.sagepub.com 48 Side 64

66 Formålet med CoSA er at stabilisere borgeren i samfundet gennem frivillighed og forebyggelse. Programmet kom til Storbritannien i 2002 og har siden spredt sig til Holland i 2008, samt pilotafprøves i lande som Frankrig, Bulgarien og Nordirland. CoSA består af en indre cirkel af frivillige personer og ydre cirkel af fagpersoner, der støtter den udsatte borger kaldet kernepersonen (på engelsk: former high risk person) ved at udgøre et lokalt socialt netværk, så kernepersonen kan vende tilbage til samfundet gennem støtte, monitorering og fastholdelse. Den inderste cirkel udgøres af 3-6 frivillige fra kernepersonens lokalmiljø, som forpligter sig på at forbedre den offentlige sikkerhed ved at understøtte den udsatte borgers tilbagevenden til samfundet ved at indgå en aftale eller kontrakt samt gennem fx møder og daglige gåture. De frivillige er både rollemodeller og mentorer for kernepersonen, og modvirker isolation og ensomhed. De frivillige viser også en kultur i overensstemmelse med samfundets normer, og hjælper kernepersonen med at tilegne sig sociale kompetencer og dermed relationer. Derudover er gruppen af frivillige også med til at observere kernepersonens adfærd og trivsel i tilfælde af, at der er behov for professionel hjælp, m.m. Den ydre cirkel består af relevante fagpersoner, så som støtte- og kontaktperson fra kommunen (fx en ICM-medarbejder), terapeut og politi, der på hver sin vis kan afværge/modvirke tilbagefald og yderligere udsathed. Hele kredsen mødes med jævne mellemrum, både for at yde den tidligere udsatte borger støtte, og sikre, at borgeren ikke vender tilbage til det gamle miljø, der fx var præget af vold, misbrug og kriminalitet. Canadiske undersøgelser viser, at CoSA-metoden har reduceret 83 % af krænkeres tilbagefald (i at udøve seksuelle krænkelser), 73% reduktion i alle typer af voldelige krænkelser og 71% reduktion af tilbagefald generelt sammenlignet med grupper, der ikke fik tildelt et CoSA-forløb HOPE HELPING TO OVERCOME PTSD THROUGH EMPOWERMENT På National Mental Health Institute i Arkron Ohio i USA har forskere 50 udviklet en behandlingsmetode kaldet HOPE 51, der står for Helping to overcome PTSD through Empowerment, som led i et 3-årigt projekt fra Post Traumatisk Stress Syndrom er en af de mest hyppigt forekommende lidelser/diagnoser, når man udsættes for vold i en nær relation. PTSD viser sig bl.a. ved, at man taber evnen til at organisere, planlægge, været målrettet samt sund og gode dømmekraft og beslutsomhed etc., kaldet de eksekutive funktioner samt hukommelsestab, tomhed, angst, søvnløshed, alarmberedskab, depressiv, lavt selvværd, m.m. 52,53 Som supplement til metoden Individual Case Management, anbefales HOPE, der lægger stor vægt på stabilisering, sikkerhed og empowerment for at genskabe eller genfinde den voldsudsatte og PTSD ramte borgers tab af ovenstående ressourcer ved at arbejde med kompetencer, der sætter dem i stand til at håndtere deres PTSD gennem bl.a. lokale netværk, etablering af sikkerhed for sig selv og sine børn Fx og 51 (PsycINFO Database Record (c) 2012 APA, all rights reserved) 52 Fx 53 Fx Side 65

67 5.2.4 ADRESSESPÆRRER I NORGE Ser vi på lande, der tilbyder voldsudsatte og livstruede personer nyt CPR-nummer, så kan vi med fordel se på Norge. Siden 2004 har man i Norge kunnet få en ny, fiktiv identitet. Indtil 2010 havde syv fået en, fordi de havde været udsat for æresrelateret vold eller udsat for vold i en nær relation, fremgår af en artikel om emnet fra Dette tal har dog ved indgangen til 2015 ikke ændret sig. 55 Sagerne har været så alvorlige, at myndighederne har vurderet, at en dialog ikke nyttede. Det er det norske Politidirektorat, der behandler ansøgninger om fiktiv identitet, som gives i Norge med hjemmel i politiloven i situationer, hvor en trusselsudsat vurderes at være i særlig fare for at blive udsat for alvorlig kriminalitet rettet mod liv, sundhed eller frihed. Fiktiv identitet omfatter også navneændring og i visse tilfælde andre personer nært relateret til den trusselsudsatte. Tildeling af en fiktiv identitet er et stort arbejde og en lang proces, ifølge familievoldkoordinator Anne-Bente Kentsrud hos Søndre Buskerud politidistrikt. 56 Den nye fiktive identitet inkluderer nye navne, nye CPR-numre og nye livshistorier. Ifølge politiinspektør Eivind Borge, leder for Seksjon operative tjenester ved Kripos, er arbejdet så hemmeligt, at politiet ikke kan afsløre, hvordan de gør, men at man ikke lades alene, når man får ny identitet og at alle behovene i sådanne sager bliver imødekommet. Da tildeling af en ny identitet er et voldsomt indgribende tiltag, anvender man ifølge seniorrådgiver Ida Dahl Nilssen fra norske Kripos andre sikkerhedsmæssige tiltag, kaldet kode 6 og 7, som dækker over muligheden for at få oprettet en såkaldt adressespærrer. Der er et administrativt mindre omfattende tiltag, end et egentligt identitetsskifte med nyt CPR-nummer. Kode 6 tildeles de, der er allermest livstruede, hvor kun få myndighedspersoner har adgang til personens adresse, mens kode 7 gives til de mindre livstruede, hvor flere myndighedspersoner har adgang til personens adresse. De to tiltag er mere anvendte, end en ny identitet. Opgjort i december 2014 har 894 personer i 446 norsk sager fået en af de to former for adressespærrer. Man søger for en periode på tre år, som kan forlænges, hvis trusselsniveauet via en trusselsvurdering viser, at personen stadig er i livsfare. De norske myndigheder kan ikke detaljeret gennemgå processen, når en person får tildelt en adressespærring, men ofte er det på grund af trusler om legemsbeskadigelse eller drab. Mange er ofre for vold eller trusler i nære relationer. Til vurderingen hører, om personen vil kunne tilpasse sig under en adressespærring. Det er den trusselsramte, der selv tager den første kontakt til det lokale politi ofte med dennes familievoldskonsulent, hvorefter de laver en trusselsvurdering og taktik, hvis trusselsniveauet skal nedbringes/fjernes. Det er den lokale politimester, som har ansvaret for den anbefalede adressespærring og overgiver her opgaven til Kripos, som er det nationale center for adressespærrer, der videresender til Skattedirektoratet i Norge, som er dem, der rent teknisk spærrer adressen i det norske folkeregister. Det er også Kripos, der videresender posten til de med adressespærre kode Jf. Mailinterview med Ida Dahl Nilssen fra norske Kripos: Den nasjonale enhet for bekjempelse av organisert og annen alvorlig kriminalitet. 56 Side 66

68 Det meste af arbejdet følges op af det lokale politi det er meget afgørende at det lokale politi arbejder tæt sammen med personen der har en adressespærring, for også at vejlede de trusseludsatte bedst muligt. Det er også det lokale politi, der agerer, hvis personen med adressespærrer bliver opsøgt af voldsudøveren, fortæller seniorrådgiver Ida Dahl Nilssen. Ifølge Ida Dahl Nilssen er fordelen ved adressespærrer ud over, at den er mindre administrativ tung, end tildeling af et nyt CPR-nummer er at en adressespærre er mindre psykologisk og mentalt krævende for borgeren, som ikke skal skære alle sociale og familiære bånd over for altid, men i udgangspunktet tre år minimum. Grunden til at man i Norge kun har givet syv personer nyt CPR-nummer siden 2004 er bl.a., at personerne via en mentaltest ikke er blevet vurderet at kunne magte et liv uden kontakt til familie og venner m.m., samt starte et nyt liv uden historik, hvorfor risikoen for, at man vil genoptage båndet til sit gamle liv er stor. Økonomi- og Indenrigsministeriet har haft et lovforslag til høring frem til den 15. januar, 2015, som introducerer adressespærrer eller udvidet adressebeskyttelse - også i Danmark. 57 (Se tekstboks.) CPR loven Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal efter skriftlig meddelelse herom fra politiet registrere en person, som udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, som værende uden fast bopæl i kommunen uanset stk. 1 og 2. Flytter en truet person omfattet af 1. pkt. efterfølgende til en ny kommune, skal kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen registrere den pågældende som værende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Ændres personens bopæl eller faste opholdssted, mens den pågældende er registreret som værende uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Såfremt politiet eller den pågældende selv giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at registreringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, folkeregistreres den pågældende efter de almindelige regler herom, jf. stk. 1, 2, 4 og 5. Er registreringen ophævet efter anmodning fra den pågældende selv, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Et barn af en forælder omfattet af 1. pkt., som har eller får samme bopæl som forælderen, registreres ligeledes som værende uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl følger forælderen, så længe barnet faktisk bor sammen med den pågældende. Lovforslaget gælder for vold i nære relationer - æresrelateret vold og vold fra partner eller en anden, som ikke nødvendigvis er familierelateret. Politiet vil foretage vurderingen, og vil siden kontakte kommunen, når en borger skal flytte, hvor de skal indsætte adressespærringen i form af at registrere borgere uden fast adresse. Kun ganske få personer, som for eksempel borgerservicechefen i en kommune, vil have mulighed for at se forbi adressespærreren. Dog vil det fremgå i CPR-registeret, hvilken kommune den voldsudsatte borger bor i, og det vil fortsat ikke være muligt at få et nyt CPR-nummer, hvis man som voldsudsat ønsker at blive boende i Danmark. 57 d22c231cc28f/lovforslag%20om%20udvidet%20adressebeskyttelse%20til%20forfulgte%20(h%c3%b8ring)-1.pdf Side 67

69 Såvel LOKK (Landsorganisationen for kvindekrisecentre) som Mødrehjælpen kritiserer lovforslaget for en række mangler: 58 Borgerens nuværende bopælskommune bør ikke være tilknyttet CPR-nummeret, da det indsnævrer det geografiske område, borgeren kan lokaliseres i. Kriterierne for trusselsvurderingen er uklare, og andre end politiet bør involveres i beslutningen. Adressespærringen bør kombineres med muligheden for en navneændring. Borgere med behov for adressebeskyttelse bør have støtte til at håndtere de praktiske udfordringer, som kan opstå i forbindelse med en manglende adresse, f.eks. tegning af mobilabonnent, bank- og pensionsaftaler, m.m. Andre tiltag i stedet for eller som supplement til adressespærrer er tildeling af en voldsalarm, patruljer i området, hvor vedkommende med adressespærring bor, opsætning af alarm i hjemmet eller ledsage personen til specielle møder samt retslige beskyttelsestiltag som besøgsforbud og anonym vidnebyrd. 58 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, Mødrehjælpen, 13. januar, 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, LOKK, 15. januar, 2015 Side 68

70 6. HUSET ZORNIGS ANBEFALINGER I dette kapitel gennemgås en række anbefalinger, som er funderet i og ekstrakteret ud af såvel livseksperternes som fageksperternes anbefalinger i de foregående kapitler kombineret med Huset Zornigs erfaring på området. Der er også i dette kapitel hentet inspiration fra regeringens nationale handlingsplan fra 2014 om indsats mod vold i nære relationer. 59 GENEREL ANBEFALING TIL FOREBYGGELSE AF VOLD I FAMILIERNE Inden en gennemgang af specifikke anbefalinger til indsatser, når en kvinde først ér i et voldeligt forhold, er det en overordnet anbefaling, at myndighederne fokuserer på mere effektiv forebyggelse. Målet må være at spotte voldsudsatte familier nærmest inden, at det går galt. Der er som regel en grund til, at volden udvikler sig, og vi ved, at der er tidlige indikatorer, som det er muligt at reagere proaktivt og forebyggende på som for eksempel, når der er rusmiddelmisbrug i hjemmet, når gælden bliver uoverskuelig, når kroppen svigter, når der sker psykiske sammenbrud og når jobbet mistes. 60 Der er også en lang række andre faresignaler, som ofte kan systematiseres og fungere som et early warning system, der muliggør forebyggelse og tidlig indgriben. Her skal vi sikre, at kommunerne har den rette lovgivning, den rette helhedsorienterede organisering, de rette tværgående kompetencer og tilstrækkelige ressourcer til at sætte tidligt ind. Vi ved fra mange andre forebyggelsesindsatser f.eks. Familieiværksætterne 61, Ti-kommuner forsøget med helhedsorienterede indsatser 62 og alternativer til anbringelse af børn, som f.eks. Signs Of Safety, også kaldet Sikkerhedsplaner, som blandt andre Københavns kommune arbejder med 63 at hvis vi på samfundsplan kanaliserer flere ressourcer og kompetencer til forebyggelse, vil vi se langt færre familier, der udvikler sig voldeligt, ligesom som der i et lange løb vil være en samfundsøkonomisk gevinst. ANBEFALINGER, NÅR VOLDEN ER TILSTEDE I FAMILIERNE Vold i nære relationer kan udøves i mange varianter. Fysisk vold, psykisk (herunder stalking), æresrelateret, seksuel og økonomisk. Volden er skadelig og potentielt livstruende i alle varianter. I strafferetslig forstand er vold dog kun fysisk. Behovet for hjælp, når man er voldsudsat, er samtidig til stede, uanset hvor man befinder sig på et krisecenter eller ej, uanset køn kvinde eller mand og uanset motivet for volden æresrelateret eller ej. Som lovgivningen er indrettet i dag, er der stor forskel på, hvem der bliver fremhævet af særlovgivninger inden for servicelovgivningen som 59 Indsats mod vold og nære relationer i familien National handlingsplan, Regeringen, Nottinghamshire-modellen Tidlig opsporing af socialt udsatte familier, Huset Zornig, hedsindsats%20for%20udsatte%20familier.aspx 63 Side 69

71 modtager af hjælp, ligesom der er stor forskel på praksis også mellem politikredsene på, hvilken retsbeskyttelse en borger udsat for partnervold får, alt efter hvor i landet borgeren bor. Forskelsbehandlingen er uhensigtsmæssig og strider mod det generelle princip om ligestilling i samfundet. Det er derfor en anbefaling, at der bliver gennemført et ligestillingseftersyn af loven om social service vedrørende vold i nære relationer, så enhver borger, der er voldsudsat og oplever et liv i mistrivsel, har mulighed for at få den hjælp, som situationen påkræver. I forbindelse med de følgende anbefalinger er det vigtigt at understrege, at elementer af anbefalingerne allerede findes som tilbud i forskellige former og med forskellige aktører som udbydere. Og med et udbud, der varierer imellem kommunerne. Når de medtages, er det for at give et helhedsindtryk af voldsudsatte kvinders behov, ønsker og muligheder. Det er altså muligt at imødekomme en del af behovene indenfor de nuværende rammer, mens andre vil kræve en omorganisering og øgede ressourcer til området eller en egentlig lovgivningsændring. Første anbefaling Anbefaling 1 er et forslag om at etablere et egentligt selvstændigt exitprogram for særligt voldsudsatte kvinder. Et sådant program findes ikke i dag. Anbefalingen gennemgås detaljeret i kapitel 7 og perspektiveres i kapitel 8. De øvrige anbefalinger skal læses som et idé-katalog til myndigheder og frivillige organisationer, der arbejder med at sikre optimale tilbud til kvinder, der måske ikke er helt så alvorligt voldsudsatte, at et egentligt exitprogram er nødvendigt, men hvor mindre indgribende foranstaltninger og støttemuligheder kan standse volden og øge trivslen. ANBEFALING 1 ETABLERING AF ET SOCIAL EXITPROGRAM Målgruppen for et Social Exitprogram er kvinder, der befinder sig i en så ekstrem situation, at de eksisterende tilbud ikke er tilstrækkelige. Altså et initiativ for kvinder, der er i stor fare for på et tidspunkt at risikere at befinde sig på Ekstra Bladets liste over kvinder, der er blevet slået ihjel af deres partner. Maria var et eksempel på en kvinde, der af PET vurderedes til at være så livstruet, at hun skulle have en ny identitet. Det fik hun dog udelukkende, fordi hun kunne siges at sortere under Bande Exit-programmet på grund af hendes eksmands banderelationer. Social Exitprogram er et program for kvinder, der er lige så truede på deres eksistens, som Maria var (se kapitel 2). Forudsætningen for at anvende et Social Exitprogram optimalt er en organisering af programmet på både nationalt og lokalt plan. Det er vores vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt for en kommune kun at kunne agere indenfor grænserne af den enkelte kommune og politikreds. Der vil opstå behov for at flytte kvinden geografisk permanent til en anden kommune, hvilket der i dag ikke findes en formaliseret proces for. Vi anbefaler en national exit-enhed med en rammemodel at agere ud fra, på linje med Bande- Exitprogrammet. 64 Denne enhed skal have mulighed for at koordinere og fordele social exitprogrammer på tværs af myndigheder og landsdele. Regeringen foreslår i sin handlingsplan for forebyggelse af vold i nære relationer at etablere interventionscentre med koordinering mellem de enkelte kommuner. I Østjyllands politikreds er det 64 Side 70

72 allerede etableret. Et sådant center vil organisatorisk kunne matche det kommunale og politimæssige behov for lokal forankring af et social exitprogram med organisatorisk tilknytning til den nationale exitenhed. Dog bør et Interventionscenter ikke være den eneste organisatoriske forankring af og indgangsvinkel til at tilbyde voldsudsatte kvinder med eller uden børn et social exitprogram, idet flere kvinder ikke er kendte af politiet eller har anmeldt volden, sådan som det er beskrevet i kapitel 3 om Interventionscentrets arbejde. Var det kun via et Interventionscenter, at vi i Danmark tilbyder et Social Exitprogram, vil vi miste for mange voldsudsatte kvinder, der ikke har været i en eller anden kontakt med politiet først. Et alternativ er at kopiere modellen for de fem fælleskommunale Børnehuse, der blev etableret i hver region i forbindelse med Overgrebspakken i Disse Børnehuse sikrer en koordineret indsats for børn, der vurderes at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb, når mindst to forskellige myndigheder er involveret. Man kunne forestille sig, at der på samme vis etableres Voksenhuse for voldsudsatte borgere, hvor eventuelle afhøringer, behandling og planlægning af det videre forløb udmøntes. Disse skulle på samme vis referere til den nationale exit-enhed. I kapitel 7 gennemgås elementerne til et egentligt Social Exitprogram. ANBEFALING 2 OPLYSNING OM VOLD OG STØTTEMULIGHEDER Det er afgørende, at de voldsudsatte kvinder og børn ved, hvad det vil sige at være voldsudsat, og hvilke muligheder de har for hjælp. I researchen til dette projekt har det ofte vist sig, at hvad de voldsudsatte kvinder ønsker sig, allerede eksisterer som en mulighed, uden at kvinderne kender til hverken deres rettigheder til hjælp eller de udbudte muligheder. Dette gælder i et vist omfang også de fagpersoner, der arbejder med voldsudsatte kvinder. Der er med andre ord et betydeligt vidensunderskud, uanset hidtidige oplysningskampagner. Derfor anbefaler vi en forstærket og løbende oplysningskampagne til både voldsudsatte og pårørende. De voldsudsatte kvinder efterlyser selv konkrete beskrivelser af, hvornår man er voldsudsat, da mange går og tror, at de ikke er voldsudsatte nok til at søge eller få hjælp. Tilsvarende bør pårørende eller andre med en nær relation til familien kunne få råd om, hvordan man kan hjælpe en voldsudsat familie, når man har bekymring eller viden om, at der foregår vold i hjemmet. Den kunne indeholde praktiske råd om, hvor man henvender sig til professionelle rådgivere for at få mere hjælp etc. I tilknytning til dette at flere voldsudsatte kvinder ikke er bekendt med alle de eksisterende støttemuligheder anbefales det, at myndighederne forstærker deres kommunikation gennem kampagner om de respektive indsatser ikke blot til den brede befolkning, men også internt, idet flere fageksperter ønsker mere og bedre kommunikation ikke mindst på tværs af forvaltninger om offentlige, private og frivillige tilbud, der kommer til eller forsvinder på grund af manglende midler. Samtidig anbefaler vi, at der løbende initieres en samfundsdebat omkring vold, voldsproblematikker, senfølger og psykologiske konsekvenser, m.m., for at aftabuisere. 65 Side 71

73 ANBEFALING 3 UDDANNELSE I VOLDSPROBLEMATIKKER OG ICM-METODEN Det anbefales at etablere en egentlig uddannelse i Individual Case Management (ICM) på området for voldsudsatte kvinder og børn. Uddannelsen kan med fordel bestå af følgende elementer: Uddannelse i ICM-metoden Coachinguddannelse Indsigt i forståelsen af vold og tilhørende problematikker Indsigt i myndighedsopgaven på kommunalt, regionalt og statsligt niveau med fokus på sammensætning og koordinering af tværgående indsatser Overblik over, hvad der lokalt findes af frivillige og private tilbud, der kan supplere myndighedsindsatsen Indsigt i sikkerhed, herunder kompetencer til at kunne udarbejde både trusselsvurderinger i forbindelse med adressespærrer, nyt CPR-nummer, sikkerhedsvurderinger og -planer. ICM-medarbejderne bør tilknyttes Social Exitprogrammerne men ikke eksklusivt. De kan med fordel også indgå andre steder, hvor udsatte borgere kan have glæde af en håndholdt koncentreret indsats i forbindelse med et exit fra den livssituation, de befinder sig i. ANBEFALING 4 LÆNGERE FORLØB OG EN HELHEDSORIENTERET INDSATS Såvel erfaringerne fra Hjemløsestrategien, kortlægningen af de nuværende erfaringer med Bande-Exit og Exit Prostitution, samt fra erfaringer fra krisecentrene og de eksisterende tilbud, opfattes den tidsmæssige længde af de nuværende indsatser ofte som for korte, når målgruppen er traumatiseret i større eller mindre grad. Derfor er det en anbefaling, at støtteforløb fastsættes individuelt og i samarbejde med den enkelte kvinde med mulighed for passende efterværn i tråd med netop ICM-metoden. Behovet for efterværn skal her betones. Interviewene med de voldsudsatte kvinder viser, at mange af kvinderne er ensomme og let kommer til at isolere sig, når de bryder ud af et voldeligt forhold. Enten fordi de af frygt holder sig inden døre, eller/og fordi de har lavt selvværd og mangler såvel overskud som kompetencer til at være social og opbygge et netværk. I den forbindelse kan såvel CoSA-modellen og behandlingsprogrammet HOPE (se kapitel 5) inspirere i udformningen af et social exitprogram for at modvirke bl.a. PTSD, ensomhed og isolation. Følgende er en bruttoliste af elementer, som de interviewede livseksperter efterlyser støtte til. Listen er tænkt til at anskueliggøre, hvad der menes med en helhedsorienteret indsats. Side 72

74 Hjælp til bolig, flytning og etablering, herunder sikring og alarmer, m.m. Tilstrækkelig terapeutisk og psykologisk støtte Misbrugsbehandling Sundhed, mad, motion, m.m. Gældsrådgivning samt gældssanering Lokale sociale netværk og selvhjælpsgrupper Støtte i forbindelse med arbejde, praktik, uddannelse, aktivering Hjælp vedrørende kommunikation udadtil Bisiddere i forbindelse med sager om forældremyndighed, samvær med fader, m.m. Kursus i sikkerhed Sprog- og kulturkurser for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk (som f.eks. SAM- Skolen) ANBEFALING 5 HVOR HENVENDER KVINDEN SIG? Krisecentrene har traditionelt set været kvindernes indgang til hjælp. Der findes i nogle kommuner andre indgange, men den gængse opfattelse er, at det er krisecentrene, der initierer den akutte hjælp. Det efterlader en række udfordringer. Blandt andet er der i dag for få pladser på krisecentrene på landsplan, hvilket giver ventelister på trods af muligheden for at vælge et krisecenter uden for egen bopælskommune. Det er problematisk, når en voldsudsat kvinde står med akut behov for hjælp. Desuden er der elementer af støtte, der kun kan initieres, når kvinden har været på et krisecenter. Samtidig findes der en stor gruppe af kvinder, som ikke kan forestille sig at tage på et krisecenter. Der er også kvinder, som undlader at søge hjælp, fordi det føles utrygt at få hjælp af kommunen. Spørgsmålet er, hvordan man kommer i kontakt med og får hjulpet disse kvinder. Vores anbefalinger til at imødekomme disse udfordringer er at sikre, at: Hjælp til kvinder, der ikke søger krisecentre, sidestilles med kvinder, der anvender krisecentre Oprettelse af flere krisecenterpladser Krisecentrene (i hvert fald de kommunale) kan agere som en form for fremskudt sagsbehandlingsenhed og koordinator til gavn for de kvinder, der frygter besøg på kommunen Alternativt at man opretter en enhed på linje med Københavnergruppen under programmet Exit Prostitution, der føles som en uafhængig instans, hvor man kan få hjælp anonymt, men som organisatorisk er forankret kommunalt. Her får man fordelen af, at det ikke føles Side 73

75 kommunalt samtidig med, at man hurtigt kan få koblet den hjælp på, der kræver en myndighedsindsats 66 De almenpraktiserende læger og andre sundhedsscreeninger skal turde spørge om, hvordan man hjemme løser konflikter m.m. Målrettet oplysningskampagner med oversigt over, hvor hvem kan henvende sig med hvilke problemer Formidle mulighed for fri lejde i visse situationer, hvor f.eks. gæld og børnenes mistrivsel ikke er selvforskyldt, men en del af volden og/eller konsekvenser heraf. ANBEFALING 6 ETABLERING AF SOCIALE NETVÆRK Sociale netværk af frivillige kan understøtte voldsudsatte kvinder og deres børn, især i den ofte ensomme og vanskelige overgang fra stabilisering til et nyt og selvstændigt liv. Mange voldsudsatte kvinder har i den fase et tyndt netværk, som ofte hovedsagelig består af de myndighedspersoner, som de har lært at kende. For ICM-medarbejderen er det en opgave at etablere lokale netværk, der kan understøtte kvinden og eventuelle børn i den nye livssituation. Der findes allerede flere frivillige omsorgsnetværk, så som Connect og Røde Kors Q-net, som krisecentrene gør brug af eller samarbejder med, når der ikke er økonomi til at tilbyde kvinderne det fornødne efterværn. Det er derfor en anbefaling, at myndighederne understøtter etablering af kontinuerlige lokale netværk af frivillige, der kan støtte og hjælpe voldsudsatte kvinder og familierne med at håndtere deres udfordringer. Netværkene kan omfatte alt fra pensionister, idrætstrænere, tandlæger, skolelærere, bankfolk, hjemmehjælpere, m.m. Der er mange måder at etablere netværk på, men der er behov for en koordinerende indsats og et overblik, således at familien selv eller myndighedspersoner kan henvende sig og samle et netværk omkring en bestemt familie. Det er samtidig en anbefaling at organisere en frivilligindsats, der mobiliserer tidligere voldsudsatte kvinder til at hjælpe nuværende voldsudsatte kvinder. Ved at matche en voldsudsat kvinde med en kvinde, der har mestret lignende udfordringer, og som den voldsudsatte kan spejle sig i, kan der opbygges relationer samtidig med, at der kan etableres en rollemodel for den voldsudsatte, der kan være retningsvisende i forhold til løsning af problemer og håndtering af livsudfordringer. ANBEFALING 7 ANVENDELSE AF ADRESSESPÆRRER OG NYT CPR-NUMMER Der, hvor der ingen realistisk mulighed er for at en kvinde kan etablere sig et andet sted i landet uden alvorlig risiko for grov vold og dødstrusler fra en voldelig partner, skal det være muligt at anvende et nyt CPR-nummer eller adressespærrer, som det bliver praktiseret i Norge Side 74

76 Folketinget er ved at behandle et lovforslag, der gør det muligt også i Danmark at anvende adressespærrer, således at en borgers adresse bliver skjult for alle på nær nogle udvalgte myndighedspersoner. Dog vil det fortsat fremgå, i hvilken kommune, borgeren bor, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt. Det er anbefalelsesværdigt, at det ikke er politiet alene, der afgør/visiterer, om en borger har behov for adressespærrer, men inddrager faggrupper med specialistviden om vold, særligt psykisk vold og det at være voldsudsat. Det er også en anbefaling, at en borger, der lever adresseløst ifølge CPR-registeret, har krav på støtte til at håndtere en livssituation, hvor det bliver en udfordring at oprette et mobilabonnement, en bankkonto, en forsikring og andre forhold, hvor CPR-registeret typisk involveres. Det er også en anbefaling, at voldsudsatte og livstruede kvinder, der vælger at bo i Danmark, har mulighed for at få et nyt CPR-nummer. Denne mulighed bliver afvist i det fremsatte lovforslag om ændring af CPR-loven. Begrundelsen er, at det it-systemmæssigt er umuligt at afkoble tidligere registre om f.eks. sundhedsdata fra et nyt CPR-nummer, hvilket gør det muligt at spore borgeren. Det er ikke en holdbar begrundelse. Hvis borgeren er livstruet og vælger et helt nyt liv, så skal der være en mulighed for at isolere data eller printe eksisterende data ud på papir, som det var almindelig praksis for få år siden. Øget digitalisering må ikke stå i vejen for borgernes sikkerhed. ANBEFALING 8 MÅLBARE INDSATSER FOR REDUKTION AF VOLD MOD KVINDER Det anbefales, at man på kommunalt plan vedtager et politisk mål for nedbringelse af antallet af voldsudsatte kvinder. Det kan ske med inspiration i regeringens sociale 2020-mål, men bør være mere ambitiøst, og omfatte alle voldsudsatte kvinder, og ikke blot de, der vælger at henvende sig til et krisecenter. Disse mål bør udmøntes i et eksplicit defineret serviceniveau for borgerne. 68 Desuden anbefales det, at man anvender en model for beregning af den samfundsøkonomiske effekt af indsatser. Her kan man med fordel lade sig inspirere af eller egentlig anvende det svenske pensionsselskab Skandias model, der beregner Udenforskabets pris. Skandia underviser kommunerne og stiller modellen til rådighed gratis Side 75

77 7. SOCIAL EXITPROGRAM I det følgende bliver hovedelementerne af et Social Exitprogram for stærkt voldsudsatte og livstruede kvinder og børn gennemgået. Formålet med programmet er via en helhedsorienteret og sammenhængende indsats at hjælpe en voldsudsat kvinde og eventuelle børn ud af en skadelig og livstruende situation, som kvinden ikke selv magter at bringe sig ud af, til et selvstændigt liv i trivsel ved at gøre kvinden så selvhjulpen som muligt. Social Exitprogram forudsætter en række forberedende tiltag: Design af visitationsrammer, program, etablering og forankring af programmet lokalt hos myndighederne, ideelt som led i en national social exit-organisation med regionale exitenheder, da livstruede voldsudsatte kvinder ofte har behov for geografisk relokalisering. Involvering af, organisering og samarbejde med relevante partnere, så som krisecentre og andre støtteorganisationer. Oplysningsarbejde om programmet over for fagpersoner, som socialrådgivere, læger, skolelærere, m.m., der kan have kontakt med voldsudsatte kvinder, samt generelt over for borgere, ikke mindst kvinderne selv. Uddannelse og ansættelse af medarbejdere i exitprogrammet med indsigt i den livssituation, voldsudsatte kvinder kan stå i, herunder ICM-medarbejdere (Se tekstboks om ICM-medarbejderen på s.78) med myndighed og kompetencer til at foretage en akut indsats og organisere et forløb med de individuelle støttemuligheder, som den enkelte kvinde har brug for. Etablering af en visiteringsfunktion for potentielle kandidater til exitprogrammet. Selve Social Exitprogrammet er opdelt i tre hovedfaser med 1. en akut indsats og hjælp, 2. et rehabiliterende forløb og 3. en afsluttende udslusningsfase. Forud ligger en præfase, hvor kvinden bliver visiteret til programmet. Forløbet og indholdet af faserne bliver gennemgået i det følgende. (Se Fig.2 s.77) Side 76

78 Fase 1 - Afklaring og planlægning, varighed 1-3 måneder Tildeling af ICM-medarbejder og akutbolig Afdækning af mors og barns behov - støtte til kortsigtet hjælp igangsættes omgående Langsigtet plan lægges, og der afholdes koordineringsmøde, som markerer overgang til fase 2 Fase 2 - Udførelse og afprøvning, varighed 6-18 måneder Langsigtet plan træder i kraft: Ny bolig, rådgivning, psykologstøtte, beskyttelse, identitet Afprøvning og evt. justering af den langsigtede plan Koordineringsmøde for planlægning af fase 3 Fase 3 Afslutning og opfølgning, varighed 6-12 måneder Udfasning af sociale exitprogram pågyndendes Fremtidig støtte- og opfølgningsbehov afdækkes Overdragelse af koordineringsansvar til kvinden selv samt lokalt socialt netværk og støtteordninger Sidste og afsluttende koordinerings- og evalueringsmøde Fig.2 Illustration af de tre hovedfaser. PRÆFASEN FOR ET SOCIAL EXIT PROGRAM Mulige indgangsvinkler og synlighed for målgruppen. Programmets organisatoriske forankring i de anbefalede regionale krisecentre. Visitation. Der er mange indgangsvinkler for kvinderne til programmet, hvor kvinderne enten kan henvende sig selv direkte til Social Exitprogrammet efter at have læst om eller hørt om programmet via det oplysningsarbejde, der ledsager programmet, eller er blevet gjort opmærksom på det via fagpersonale politi, socialrådgiver, jobkonsulent, læge, krisecentre, sociale medier m.m. eller deres private netværk naboer, familiemedlemmer, venner, kolleger, m.m. Det er også muligt, at fagpersonale eller pårørende henvender sig til programmet på en kvindes vegne. Visiteringen af voldsudsatte kvinder, der kan have brug for et social exitprogram, kan forankres i nogle dele af landet eksisterende funktioner, som f.eks. Interventionsenheden i Østjyllands Politikreds. Alternativt kan der i forbindelse med programmet oprettes en visiteringsenhed med relevante fagpersoner. Typen af støtte og længden af indsatsen vil variere efter, hvor livstruet og kriseramte kvinden og børnene er. (Se Fig.3 s.78) Side 77

79 Social og faglig netværk Akutbolig og permanent bolig Kvalificeret visitation Div. kompetencekurser Eftervær n og opfølgning Specialiseret terapi Social Exitprogram Kort- og langsigtet plan ICMmedarbej -der Sikkerhe d Evaluerin g Fig.3 ICM-medarbejderen ICM-medarbejderen skal støtte stabilisering af den udsatte borger med en helhedsorienteret tilgang. ICMmetodens principper forudsætter, at antallet af borgere pr. medarbejder er lavt sat. Målt i forhold til en fuldtidsstilling må ICM-medarbejderen maksimalt have otte sager. ICM-medarbejderen skal have kendskab til arbejdet med målgruppen og den organisatoriske forankring, som indsatsen indgår i. Herunder skal ICMmedarbejderen have kendskab til øvrige kommunale tilbud til målgruppen, og hvordan samspillet mellem dem forventes at være. ICM-medarbejderen skal være bekendt med både lovgivning, procedurer, regler og praktiske problemstillinger inden for en række forskellige områder, blandt andet arbejdsrelaterede indsatser, hospitaler, misbrugsbehandling og kriminalforsorg. ICM-medarbejderen skal have et godt kendskab til andre hjælpesystemer og boformer i lokalområdet. ICM-medarbejderen skal hjælpe med at skabe overblik og sammenhæng både til gavn for den udsatte borger, men også til gavn for de tilknyttede fagpersoner og andre relevante aktører. Der er tale om en individuelt tilpasset indsats for borgere som har svært ved at navigere i en ofte kompleks offentlig forvaltning, og som ofte har svært ved at skelne mellem forskellige aktører (f.eks. sociale støttetilbud og behandlingstilbud). Formålet med indsatsen er at integrere borgeren i det lokale samfund og introducere de eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. Kilde: Socialstyrelsen. Side 78

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Hvorfor går 'hun ikke bare?

Hvorfor går 'hun ikke bare? udsat m/k Hvorfor går 'hun ikke bare? Vold mod kvinder er aldrig tilfældig. Et voldeligt forhold kan stå på i årevis, mens volden langsomt tiltager. Man kan dø af den. Ca. 25 kvinder dør hvert år på grund

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere (revideret på baggrund af ekstern høring) Indhold 29-10-2013. Sagsnr.

Strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere (revideret på baggrund af ekstern høring) Indhold 29-10-2013. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne 29-10-2013 Sagsnr. 2013-0229773 Strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere (revideret på baggrund af ekstern høring) Dokumentnr.

Læs mere