GOD PRAKSIS GUIDER AT GIVE KRÆNKEDE HÅB IGENNEM UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GOD PRAKSIS GUIDER AT GIVE KRÆNKEDE HÅB IGENNEM UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING"

Transkript

1 AT GIVE KRÆNKEDE HÅB IGENNEM UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING GOD PRAKSIS GUIDER HOPE projektet retter sig mod vejledere som arbejder med ofre for krænkelser via uddannelses- og erhvervsvejledning og tilsvarende støtte mhp at hjælpe folk med at få et fodfæste på arbejdsmarkedet. Uden job er man I fare for at blive marginaliseret i samfundet. Hvis man desuden er et offer for krænkelser, kan det være endnu vanskeligere. Uddannelses- og erhvervsvejledning kan være med til at skabe nye muligheder på arbejdsmarkedet. LEONARDO- LMP) finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

2

3 IN MEMORIAM Dr. PAMELA M. CLAYTON

4

5 Partnerne Universidad Miguel Hernández de Elche Anniesland Research Consultancy Ltd BEST Institut für berufsbezogene Weiterbildung und Personaltraining GmbH Folkuniversitetet Kristianstad Universidad de Alicante Careers Europe Univerza na Primorskem-Fakulteta za humanistične študije WREDE-Ideenmanagement & Projektbetreuung Peter Plant Danmark 1

6 HOPE PROJEKTET og dets kursus De tre dele af kurset udgør en del af HOPE projektet som er rettet mod at vejledere, bade professionelle og frivillige I deres indsats ift ofre for krænkelser. HOPE resurserne omfatter også: Værktøjskasse Nationale rapporter Syntese rapport Teoretiske bidrag Bedst praksis Biografier Disse dele hænger sammen og kan bruges i sammenhæng. Værktøjkassen og de nationale rapporter (på engelsk) indeholder biografier og livshistorier som indgår i hele HOPE materialet. Se HOPE projekter fokuserer særligt på erhvervsvejledning ift at hindre og løse nogle af de problemer som ofre for krænkelser oplever. Henvisninger til andre og samarbejde er afgørende for igen enkelt organisation eller forening kan behandle alle problemer ift ofre for krænkelser. Vejledning kan hjælpe med at styrke selvtillid, selvfølelse og selvkendskab og fungere som konflikt-mediator, men vejledning handler også om at etablere brobygning til uddannelse, erhvervs/virksomhedspraktik. Så vejledning er meget mere end blot samtale, for vejledning sætter folk i forbindelse med muligheder for uddannelse og arbejde og hjælper til med at udvide perspektiver på uddannelse og arbejde. Desuden tilbyder vejledning en systematisk opfølgning ift at hjælpe ofre videre og ud af deres problemer. For de fleste mennesker er netop uddannelse og 2

7 arbejde en vej til bedre selvfølelse og økonomisk uafhængighed. Men før vi starter, kommer her lidt om vejledning og den rolle den kan spille ift ofre for krænkelser. Om brugen af kurset Kurset er en platform som kan og bør udbygges og ændres til at passe til de lokale og nationale omstændigheder. Der kan være tale om yderligere links til lovgivning, organisationers mål og procedurer, til cirkulærer, professionelle etiske retningsliner o.lign. Kurset kan således skræddersyes til brug i en særlig kontekst (nationalt, regionalt eller lokalt) eller måske til en særlig organisation. Her kan det være at sprogbrugen og begreber ikke er passende eller at nogle temaer må uddybes, fx åbenhed om krænkelser, henvisning til specialister, sikkerhed eller vejledning. Det kan være en god idé at udvikle supplerende materialer, fx video, andre værktøjer end de som allerede findes i HOPE værktøkskassen, lokale/regionale case studier, links til andre organisationers hjemmesider, lokale oversigter etc. Nogle dokumenter må givetvis oversættes. Kurset sigter på selvkørende studiegrupper eller enkelt-studerende, men erfaringer viser at det i mange tilfælde kan være en god idé at have en facilitator, dvs en ekspert som kan understøtte både den individuelle læring og gruppediskussioner, ansigt til ansigt eller via elektronisk kommunikation. Kursets emner berører følsomme områder som kalder på fælles forståelse og diskussioner. Dette kan føre til netværk mellem forskellige organisationer og til at der udvikles fælles politikker. 3

8 Kurset er ikke akkrediteret. I nogle tilfælde kan det måske blive det som en del af en uddannelsesinstitution. For nogle delatagere kan dette være en motivation for at tage del i kurset. Vejledning En af de mest almindelige former for hjælp ift ofre for krænkelser er at flytte dem væk fra problemet. Krisecentre er her en mulighed og denne løsning kan være meget relevant ift fx vold i hjemmet. Men det er sjældent en langtidsholdbar løsning. At bo i et krisecenter er en midlertidig foranstaltning. Der må mere langsigtede løsninger til for at gen-integrere ofre ift uddannelse og arbejde og dermed i samfundet. Erhvervsvejledning Vejledning kan være en sådan langsigtet indsats og den kan tage mange forskellige former: informere, bedømme, rådgive, uddanne, placere, henvise, tale på vegne af, give tilbagemeldinger og opfølgning. Nu er vejledning ikke svaret på alle problemer ift ofre for krænkelser, men erhvervsvejledning kan fungere som en smørkande ift at finde resurser and hjælpe med at løse og måske endda forhindre nogle af de problemer som ift ofre for krænkelser kan komme ud for. Mere end snak Vejledning kan hjælpe med at styrke selvtillid, selvfølelse og selvkendskab og fungere som konflikt-mediator, men vejledning handler også om at etablere brobygning til uddannelse, erhvervs/virksomhedspraktik. Så vejledning er meget mere end blot samtale, for vejledning sætter folk i forbindelse med muligheder for 4

9 uddannelse og arbejde og hjælper til med at udvide perspektiver på uddannelse og arbejde. Desuden tilbyder vejledning en systematisk opfølgning ift at hjælpe ofre videre og ud af deres problemer. For de fleste mennesker er netop uddannelse og arbejde en vej til bedre selvfølelse og økonomisk uafhængighed. Professionelle og semi professionelle Et træk ved vejledning ift ofre for krænkelser er at den udføres af en blanding af professionelle, semi-professionelle, og ikke-professionelle frivillige på forskellige niveauer og med forskellige, indbyrdes forbundne roller. I nogle tilfælde har de professionelle rollen som leder, koordinator, supervisor el lign. I organisationer sammensat af både professionelle, semi-professionelle, og ikke-professionelle frivillige - men med en stærk ligemands/kvinde tankegang - kan dette være en kilde til konflikter. Her kan det være på sin plads at klarlægge roller og forventninger for at løse eller undgå sådanne konflikter. Det kan gøres på mange måder, bla vha organisations diagrammer, forhandlinger, balanced score cards (balanceret rapportering ift mål og resultater) eller rollespil hvor personalet/frivillige dramatiserer roller og forventninger for hinanden mhp at klarlægge roller og forventninger for at løse eller undgå konflikter. Om der nu er tale om professionelle, semi-professionelle eller ikkeprofessionelle frivillige, så er alle resurser. Og det er brugerne også. Det er faktisk et vigtigt punkt: selv det mest forslåede offer har også resurser. Vejledning er en af måderne at finde og genskabe disse resurser. 5

10 Indhold Del 1 Hvad er krænkelser... 7 Del 2 Erhvervsvejledning for voksne Del 3 At gøre en forskel Kursets tre dele kan bruges i en vilkårlig rækkefølge og hver del viser hen til de andre med læsninger og aktiviteter. Læsning af teksterne er tænkt som grundlag for refleksioner og som inspiration ift at foretage korte studiebesøg eller uformelle interviews, individuelt eller i små grupper, som kan være en frugtbar vej til at lære i fællesskab. Teksterne kan danne grundlag for diskussioner af vejledning ift at hjælpe ofre for krænkelser. Her kan der skelnes mellem tre mål for vejledningsindsatsen: Løse: hjælpe med at løse påtrængende problemer Forhindre: hjælpe med at problemer opstår Klare: hjælpe ofre med at klare sig ift deres livssituation 6

11 HVAD ER KRÆNKELSER? DEL 1

12 Del 1: Hvad er krænkelser? Målet med denne del er at: Få overblik er forskellige typer krænkelser og hvordan de behandles i din organisation/forening Tænke over krænkelser og hvordan de har indflydelse på enkeltpersoner og på samfundet Kunne gøre rede for forskellige syn på krænkelser, herunder kønsaspekter 8

13 Definition Krænkelser Hvad er krænkelser? I HOPE anvendes flg definition: Krænkelser og misbrug er et brud på individets menneskerettigheder og på civile rettigheder... De kan være enkeltstående eller gentagne - og kan være fysiske, verbale eller psykologiske. Krænkelser og misbrug kan forekomme ved forsømmelighed eller mangel på handling eller overtalelse af en sårbar person ift økonomiske eller seksuelle transaktioner, som vedkommende ikke har samtykket i. Krænkelser og misbrug kan forekomme i alle forhold og kan gøre stor skade på den krænkede/misbrugte (Department of Health, England). Lav en liste over så mange typer krænkelser som du kan komme i tanke og sammenlign din liste med definitionerne nedenfor. Der er mange typer krænkelser du har givetvis noteret nogle af dem: Strukturel på arbejdsmarkedet (korttidskontrakter, dårligt betalte job, sundshedsfarlige arbejdsvilkår, skiftehold, diskriminering, seksuel chikane) Fysisk (ondskab, vold) Psykologisk (mobbe, tale nedladende) Ekskludering (lavt selvværd, langtidsarbejdsløshed, fattigdom) Diskriminering (race, køn, religion) 9

14 Hvem er krænkerne? Ovenfor lavede du en liste over krænkelser men hvem er krænkerne? Måske ser din liste sådan ud: Mænd Kolleger Kvinder Personale eller frivillige Familie medlemmer Fremmede Venner eller bekendte Militæret Arbejdsgivere Kriminelle Alle og enhver 10

15 Minter og misforståelser Det er vigtigt at være klar over sine egne holdninger til krænkelser - og måske også ens egne misfortåelser, for de kan være årsag til forvirring og endda forværre en vanskelig situation for ofrene og at medføre skam og skyldfølelse. Tænk lige over din reaktion på disse udsagn: Krænkede fører krænkelser med sig fra deres barndom og bliver selv krænkere Vold i hjemmet sker ikke for mænd De fleste seksuelle overgreb finder sted mellem mennesker som ikke kender hinanden Ingen bliver i et voldeligt forhold De fleste økonomiske krænkelser udføres af mænd Vold i hjemmet sker kun i problemfamilier Vold i hjemmet udføres altid af en partner Det er vigtigt at være opmærksom på sine egne fordomme og mangel på præcis information om fakta. 11

16 Mere læsning om Minter HOPE værktøjskassen ( indeholder en øvelse om Minter. HOPE teoretiske rapporter ( indeholder information fra international forskning om krænkelser Aktivitet: at se tegn på krænkelser Det er vigtigt i arbejdet med krænkede at kunne (gen)kende tegn på krænkelser. Men det er også vigtigt at man ikke konkluderer på et overfladisk grundlag, for symptomer kan betyde mange ting. Inddrag anden ekspertise inden du beslutter hvad der skal ske. Udfyld figuren (nedenfor) pba dine egne erfaringer eller ifm diskussion med kolleger. Kik så i HOPE Værktøjskassen ift flere forslag 12

17 Tegn og symptomer på krænkende adfærd Krænkelser Eksampler på krænkende adfærd Tegn på krænkelser Fysisk Psykologisk Seksuelt Økonomisk Diskriminerende Forsømmelse 13

18 Refleksion: Tegn og symptomer på krænkelser Tænk på aktiviteten ovenfor. En ting er at (gen)kende tegn og symptomer på krænkelser, men det kan jo også være at du har lagt op til at en krænket fortæller om sin situation, eller at nogle andre har fortalt om det. Din organisation bør have procedurer ift sådanne tilfælde, ift whistle-blowing eller ift klager og anklager, og kan også have en særlig medarbejder som har øvelse i at undersøge disse sager. Hvordan opdager din organisation/forening at der kan være tale om krænkelser? Er der en kultur hvor det er i orden at anmelde sager eller blot formulere en mistanke? På næste side findes et skema som kan hjælpe dig med at tænke over tegn og symptomer ift krænkende adfærd her drejer det sig om vold i hjemmet. Genspejler dette skema aspekter af din organisations indsats? Skyggefeltet er det almindeligste indsatsområde, men hvad kunne komme ud af skyggen og hvordan kunne det ske i din organisation/din forening? 14

19 Krænkende adfærd Min partner er meget stille når jeg taler med andre Min partner bliver jaloux hvis jeg taler med andre Jeg må ikke kikke på andre når vi er ude sammen Min partner tillader ikke at jeg taler med mine venner i telefon Mine venner må ikke ringe til mig Min partner tillader ikke at mine venner besøger mig i vores hjem Min partner bliver vred hvis jeg vil tage kontakt med min familie Når jeg vil ud med vennerne laver min partner sådan en ballade at jeg hellere lader være med det Der bliver altid et stort skænderi hvis min familie skal komme på besøg Jeg har ikke kontakt med familie og venner fordi min partner bryder sig ikke om det Jeg må kun forlade hjemmet for at gå på arbejde Jeg måtte opgive mit arbejde pga min partner Min partner følger mig overalt Min partner bestemmer hvad jeg må have på og hvilket tøj jeg ikke må have på Min partner fortæller mig hvad jeg kan lide og hvad jeg ikke kan lide Jeg skal stå til regnskab for hver en øre Min partner vil ikke have at jeg har mine egne penge Min partner hjælper aldrig med husligt arbejde Min partner passer aldrig børnene Min partner får mig til at føle mig ubrugelig Min partner bebrejder mig alt hvad der går galt Min partner indrømmer aldrig at hun/han tager fejl Min partner kalder mig øgenavne Min partner bliver nemt vred på mig Min partner truer mig Min partner krænker mig Jeg er bekymret for børnene pga min partners opførsel Jeg er bekymret for vores kæledyr pga min partners opførsel Min partner misbruger mig seksuelt Min partner krænker mig fysisk (fra HOPE Værktøjskassen; City of Bradford Metropolitan Council, 2010) Og her kommer endnu et skema fra City of Bradford Metropolitan Council som sammenligner forskellige slags krænkelser og krænkere: 15

20 Professor Biderman's Chart of Coercion Analysis of Psychological Torture Oversigten nedenfor er oprindelig fra en Amnesty International rapport (Biderman, A.D.: Report of Torture) om hjernevask af krigsfanger. Oversigten blev taget op af Russell, D. (1990): Rape in Marriage, hvor hun mener at krænkere (ubevidst) benytter samme slags metoder. Den mest effektive måde af få overtaget på er gennem manipulation af offerets følelser, sådan at offeret bliver en fange både psykologisk og fysisk. DDD (Dependency, Debility and Dread, dvs afhængighed, svaghed og frygt) er kernen er krænkelserne. På denne baggrund kan man få indsigt i vold i hjemmet og lignende krænkelser. Nogle af disse metoder kan findes i et forhold kursiv (nedenfor) viser nogle af fængselsbetjentenes metoder og fed krænkeres metoder. ISOLERING Fratager ofret støtte eller modstandskraft Udvikler en intens selvoptagethed Gør ofret afhængigt af forhørslederen Ikke kunne få besøg Ikke kunne telefonere, tage på arbejde etc. Begrænse brug af bil Flytte væk 16

21 UDMATTELSE Svækker mental og fysisk modstandskraft Vække ham/hende midt om natten Påtvinge sex under sygdom, træthed el lign Give eller tilbageholde stoffer NEDVÆRDIGELSE Modstand er nyttesløs og skadelig Reducerer fanger til et dyrisk stade Få ham/hende til at tigge om penge Spytte eller urinere på ham/hende Sexmisbrug, pornografi etc TRUSLER Skabe angst og en opgivende holdning True med at dræbe ham/hende eller familiemedlemmer/venner/kæledyr True med at begå selvmord True med at opsøge ham/hende hvis han/hun forlader forholdet STILLE KRAV Udvikle underkastelse Tvinge ham/hende til at lave mad igen, fordi den ikke er god nok 17

22 Tage tid på daglige rutiner som fx rengøring og madlavning HAVE HELE MAGTEN Nyttesløst at gøre modstand Slå Finde ham/hende hvis han/hun forlader forholdet Ikke være bange for politi, retsvæsen, fængsel Intet og igen kan stoppe ham/hende GODER Positiv motivation ift underkastelse Give en gave en gang i mellem Undskylde krænkelser Være et rart menneske som før i tiden ÆNDRE PERSPEKTIVER Fokus på det umiddelbare problem Udvikle indadvendthed Udelukke stimuli fra andre. Få ham/hende til at tro at der er ingen andre som vil have ham/hende Det er helt normalt at krænke sin partner Det er hans/hendes skyld Der er ingen der vil tro ham/hende 18

23 Copyright Bolton women s Aid Som det ses er der mange sammenfald mellem forskellige slags krænkelser At stille det rigtige spørgsmål I HOPE værktøjskassen ( er der en oversigt over hvad der kan få folk til holde krænkelser for sig selv. Nogle faktorer er interne/personlige og andre mere at gøre med samfundet og institutioner. Tilføj barrierer til oversigten nedenfor. Kik så igen på værktøjskassen ift måder som du og dine kolleger udvikle mhp at krænkede kan føle sig trygge når de taler om deres problemer. At reagere på krænkelser Hvordan bør man reagere når en person fortæller om vold og krænkelser? Måske har du noteret noget i denne retning: Tage det roligt Lytte opmærksomt Stille åbne spørgsmål Vise interesse og respekt Undgå at love noget 19

24 Påpege tavshedspligt Nogle tips: Måske er det første gang at ofret fortæller om krænkelserne Måske er ofret pinligt berørt Måske er ofret bange for at du vil lade oplysningerne gå videre til andre Måske har ofret før forgæves bedt om hjælp og er usikker på hvilken hjælp du kan yde Måske er ofret vred Måske tror ofret at han/hun har en mental brist Måske er ofret ikke vant til at tale om problemer Måske tror ofret at myndighederne vil fjerne hans/hendes børn eller at børnene kan risikere at blive slået ihjel Måske tror ofret at krænkelser ikke er et problem så længe de ikke er værre end da han/hun var barn Måske tror ofret at det hele er hans/hendes skyld Måske er der andre problemer på spil: kultur eller race Måske er ofret ikke klar til at tale om sine problemer, men ønsker at vide at/om du er der, når han/hun er klar Folk er forskellige og hvad der er godt for den ene er måske ikke godt for den anden. Ikke alle vi takke ja til tilbudet om hjælp, men spørg alligevel. Fra: Lindsay Bridge, City of Bradford Metropolitan Council I HOPE værktøjskassen ( er der et spørgeskema om vold i hjemmet. Det er vigtig at udvikle færdigheder i at lytte og at være opmærksom på ens kropssprog mhp at opmuntre folk til at tale om deres problemer. 20

25 Krænkelsers betydning mere læsning HOPEs teoretiske rapporter ( handler om den virkning som krænkelser kan have, bade på individer og på samfundet:: Psykologisk Socialt Økonomisk Sikkerhed og forebyggelse Der findes en del materiale om sikkerhed for personale og frivillige i England; se og 21

26 # 1: refleksioner Hvilke typer krænkelser behandler din organisation? Hvorfor disse og ikke andre? Hvordan behandler I folk som kommer med et broget billede af forskellige krænkelser? Hvordan ser I at en person er krænket? Hvordan behandler I jeres egne fordomme? Hvordan behandler I køns-aspekter ift krænkelser? Det kan være en god idé at kortlægge disse forhold eller måske spørge kolleger. # 2 Læs denne Wiki om Victimology - og tænk over de forskellige aspekter og synspunkter på krænkelser set fra ofret side. Læg særligt mærke til afsnittet Consequences of Crime. Hvordan ser du på ofre ud fra disse synspunkter? Skriv evt videre på WIKIen. 22

27 DEL 2 ERHVERVSVEJLEDNING FOR VOKSNE

28 Del 2 Erhvervsvejledning for voksne Hvad er vejledning? Vejledning har mange former: informere, bedømme, rådgive, undervise, placere, henvise, tale på andres vegne, give tilbagemeldinger, ændre systemer og følge op. Målet med denne del er at: reflektere sammen med kolleger over vejledning og dens rolle ift ofre for krænkelser finde vejledning hvor den findes i sine forskellige former og forbinde dem med egen praksis beskrive og bedømme vejledning i ikke-traditionelle sammenhænge knytte det at tale på andres vegne til social eksklusion og hvordan dette kan hjælpe ofre for krænkelser 24

29 Nogle øvelser: # 1 Vejledningsaktiviteter Hvilke vejledningsaktiviteter udfører din organisation, hvilke ikke og hvorfor? Informere, bedømme, rådgive, undervise, placere, henvise, tale på andres vegne, give tilbagemeldinger, være mentor, ændre systemer og følge op. Her kan det være en god idé at kortlægge forholdene eller interviewe kolleger # 2 Model 1 Vejledere bruger sommetider en model. Se denne livs/rolle model, Karriere-regnbuen (af Donald Super, 1980: se Hvor ligger fokus ift disse livsroller i din organisation? Hvorfor netop disse og ikke andre? Hvordan takler I evt konfliktende livsroller? 25

30 # 3 Model 2 Det kan være nyttigt at begge parter i en vejledning tager udgangspunkt i en model mhp på at skabe en fælles forståelse. Her er hjulet (se nedenfor; fra 1 Career Pathways 2nd ed., Amundson & Poehnell (1996). ISBN ), som kan være en visuel støtte ift at dække en række livsområder og samtidigt være bevidst om alt det man ikke lige når at dække. Tænk over om denne slags model kunne være til nytte i din organisation? Måske skal et af områderne udskiftes så at det passer nedre til din organisation - eller måske har de vejledte noget de gerne ville sætte ind eller udskifte. På den måde kan hjulet blive en dynamisk del af vejledningen. 26

31 # 4 At tale på andre vegne Læs Advocacy in Career Guidance (se link nedenfor) og diskuter: Hvordan taler vi på andres vegne i vores organisation, hvorfor og ift hvem? e.pdf # 5 Arbejdsopgaver Voksenvejledning har mange former. Vejledningsarbejdet ift ofre for krænkelser er en af dem. I job beskrivelser for voksenvejledere oplistes ofte en hel stribe opgaver og kompetencer, se fx (tilsvarende materiale findes ikke på dansk, men se fx her Hvor mange af disse opgaver løser vores organisation? Hvor vel udstyret er medarbejderne i vores organisation ift de nødvendige formelle og uformelle kompetencer til at løfte opgaverne? Hvor og hvordan kunne medarbejderne opnå nye kompetencer? 27

32 # 6 JobKort Nogle mennesker har en snævert syn på deres fremtidsmuligheder og det gælder ofte også deres syn på jobmuligheder. Måske kender de kun ganske få job og andre jobs står måske lidt abstrakte og tågede ift opgaver og kvalifikationer. Erhvervspraktik, uddannelses brobygning, jobskygge og den slag ser kendte vejledningsmetoder mhp at bringe folk tættere på en jobvirkelighed. Men JobKort kan også gøre jobs mere konkrete, for de viser billeder af virkelige jobs. Her kan de vejledte selv komme på banen med at tegne, fotografere eller klippe jobs ud billedblade. Med dette I hånden kan man skabe et spil eller mange, med forskellige regler og udfordringer. Fx kan man sortere i to bunker: mandejobs og kvindejobs. Se flere idéer i HOPEs værktøjskasse under JobKort ( Målet med øvelsen er at udvide job horisonten og at skabe en nysgerrighed ift at opdage job, hvordan vejen til jobbet kan se ud og hvilke kvalifikationer det så kræver. 28

33 AT GØRE EN FORSKEL DEL 3

34 Del 3 At gøre en forskel Hvordan man kan skabe partnerskaber mellem brugere, professionelle og ikke-professionelle? Målet med denne del er at: reflektere over ikke/semi-professionelle og deres roller ift vejledning kende til forskellige samarbejdsmodeller og kunne forbinde dem med egen praksis kunne beskrive og bedømme forskellige slags partnerskaber kunne forme vejledningstilbud som giver de vejledte en røst i vejledningen 30

35 Nogle reflektionsøvelser: # 1 Blandet 1 I din organisation er der givetvis både professionelle, semi-professionelle og ikke-professionelle/frivillige som arbejder sammen: hvordan lader det sig gøre? Hvilke roller har de forskellige grupper ift at påtage sig lederskab, administration, frontarbejde, baggrundsarbejde? Hvordan bliver brugerne, altså ofrene for krænkelser set og brugt som en aktiv resurse i det daglige og ift at udvikle tilbudet? Hvordan er samspillet med andre organisations ift at henvise, samarbejde eller måske ligefrem samordne den indsats som foregår i din organisation? Her kan det være en god idé at lave en kortlægning, eller spørge/interviewe kolleger og partnere i andre organisationer. # 2 Mixed 2 Organisationer blander professionelle vejledere med frivillige af mange grunde: Denne blanding bringer relevante og nødvendige erfaringer og kvalifikationer sammen Måske er det den eneste vej frem ift at yde en service, som det offentlige ikke yder Organisationer vokset nedenfra og bygger på frivillige de (semi)professionelle er kommet til senere Reflekter over fordele og ulemper ved at blande professionelle og frivillige? Læs denne artikel 31

36 - og diskuter om/hvordan frivillige har behov for uddannelse og hvorfor? Lav en plan for det. Tal med andre om den. # 3 Frivillige I nogle kulturer spiller frivilligt arbejde en stor rolle. I Norge fx findes der ligefrem særligt ord for det, Dugnad (se ) som også nævner at tilsvarende begreber findes i andre lande og kulturer. Tænk over: hvad får frivillige ud af at arbejde i din organisation? Hvordan bidrager de frivillige? Hvordan bliver de anerkendt og opmuntret? Hvordan er de forbundet med andre medarbejdere. Bliver frivillige betragtet som medarbejdere? Hvorfor (ikke)? Tegn et diagram eller et mindmap over relationerne mellem de professionelle og de frivillige og mellem de frivillige indbyrdes. Hvad viser billedet og hvordan kan det udvikles? 32

37 # 4 At inddrage brugerne Læs The Voice of Users - og anvend 5-trins taxonomien (se figur nedenfor): diskuter hvordan brugerne /beboerne er med i at udvikle din organisation både ift det operationelle og det strategiske niveau? Spørg brugerne hvad de kunne tænke sig og hvad de behøver ift din organisation men spørg også om hvordan de selv vil bidrage og lav konkrete planer. Sammen. 33

38 # 5 Partnerskaber Den enkelte organisation kan ikke dække alle behov ift vejledning af krænkede. Derfor er henvisninger til andre så vigtige. Det betyder at partnerskaber må dannes. Men på hvilket niveau og med hvilken intensitet? Er det nok blot at kende til andre organisation? Denne taxonomi (nedenfor) viser nogle trin fra svage til stærke forbindelser: (1) Informere organisationer kender til hinanden (2) Samarbejde organisationer arbejder sammen om afgrænsede opgaver (3) Samordne organisationer bringer deres indsats på linie mhp at supplere hinanden og udgå overlap (4) Integrere organisationer fusionerer Tænk over hvilket niveau (1-4) som bedst udtrykker partnerskaber mellem din organisation og andre? Er det formaliseret eller mere ad hoc? Hvordan kunne disse forbindelser udvikles? Spørg kolleger og/eller lav nogle korte interviews med ledere fra relevante organisationer i lokalområdet. Lav et overblik over svarene og del materialet med andre i din organisation. Lav en model eller et kort som viser forbindelserne. Eller brug puslespillet som metafor: hvor passer din/jeres brik? 34

39 # 6 Fire vinkler Hvis vi ser det hele oppefra så kan vejledning anskues fra fire vinkler ift det perspektiv man anlægger (fra Watts, A.G. et al. (1996). Rethinking careers education and guidance. London: Routledge): Fokus på: Samfund Individ Forandring social forandring individ forandring Status quo social kontrol ikke-dirigerende Hvor hører din organisation til i denne 4-felts tabel og hvor kunne du tænke dig at den skulle placeres, ideelt set? Spørg kolleger og/eller lav nogle korte interviews med ledere fra relevante organisationer i lokalområdet. Lav et overblik over svarene og del materialet med andre i din organisation. 35

40 HOPE Livshistorier hvordan kan vejledning hjælpe? I de nationale rapporter ( fra hvert land (på engelsk) findes livshistorier om ofre, som har fået hjælp til at komme videre i deres liv. Denne aktivitet peger på hvad din organisation og det lokale netværk kan gøre for at hjælpe ofre for krænkelser. Læs historierne og svar på spørgsmålene: Sarah ( Sarah er offer for vold i hjemmet. Hendes samlevers krænkelser var psykologiske og fysisk voldsomme. Sarah opsøgte politiet og blev anbragt i et krisecenter indtil hun kunne finde en anden lejlighed. Hun er så småt ved at genopbygge sit liv og sin selvtillid, men hun føler at der er lang vej endnu. 1. Hvad mon forhindrer Sarah i at komme videre med sit liv? 2. Hvordan kunne erhvervsvejledning hjælpe hende på vej? 3. Kunne andre former for hjælp eller terapi give mening som forløber for erhvervsvejledning? 4. Hvilke andre lokale hjælpeforanstaltninger kunne komme på tale, hvad kunne de hjælpe med hver især og hvordan kunne de arbejde sammen om og med Sarah? Doko ( Doko har haft rigtig dårlige oplevelser på sit arbejde, men uretfærdige arbejdsgivere som har misbrugt hans arbejdskraft: det er kun profit og ulovligheder der tæller. Fagforeningen har prøvet at forbedre arbejdsvilkårene, bla via en strejke, men det gjorde kun ondt værre. Doko føler at han er fanget i en økonomisk klemme og at han er magtesløs ift at forbedre sin situation. 1. Hvad mon forhindrer Doko i at komme videre med sit liv? 36

41 2. Hvordan kunne erhvervsvejledning hjælpe ham på vej? 3. Kunne andre former for hjælp eller terapi give mening som forløber for erhvervsvejledning? 4. Hvilke andre lokale hjælpeforanstaltninger kunne komme på tale, hvad kunne de hjælpe med hver især og hvordan kunne de arbejde sammen om og med Doko? Manuel ( (Spanien nationale rapporter) Manuel bliver krænket psykologisk set af sin kone. Han har et lavt selvværd, føler sig skyldig, er socialt isoleret og nedtrykt. Socialforvaltningen har hjulpet Manuel med nogle af disse symptomer via vejledning og kognitiv terapi. Det ser ud til at han har bestemt sig for at blive sammen med sin kone i familien. 1. Hvad mon forhindrer Manuel i at komme videre med sit liv? 2. Hvordan kunne erhvervsvejledning hjælpe ham på vej? 3. Kunne andre former for hjælp eller terapi give mening som forløber for erhvervsvejledning? 4. Hvilke andre lokale hjælpeforanstaltninger kunne komme på tale, hvad kunne de hjælpe med hver især og hvordan kunne de arbejde sammen om og med Manuel? Adam ( I mange år har Adam oplevet krænkelser fra sin kones side. Hun har siden hen fået diagnosen schizofreni. Nu har valgt at forlade forholdet og blive enlig far. 1. Hvad mon forhindrer Adam i at komme videre med sit liv? 2. Hvordan kunne erhvervsvejledning hjælpe ham på vej? 3. Kunne andre former for hjælp eller terapi give mening som forløber for erhvervsvejledning? 4. Hvilke andre lokale hjælpeforanstaltninger kunne komme på tale, hvad kunne de hjælpe med hver især og hvordan kunne de arbejde sammen om og med Adam? 37

42 Livshistorierne i de nationale rapporter kan anskues på mange måder. Det kan være en god idé at diskutere dem med kolleger og dit netværk mhp at hjælpe sådanne tilfælde i det lokale område. Hvor er hullerne og de blinde pletter i den lokale sammenhæng? Hvilke behov for uddannelse har du/i/netværket? Måske kan I finde sammen om denne opgave? Der er ikke nogle korrekte svar. Men det kan være at du har tænkt over nogle svar ifm de andet spørgsmål i aktiviteten om erhvervsvejledning: Lytte og stille åbne spørgsmål i fortrolighed og ikke-dømmende Tænk positivt og se små skridt som store fremskridt også ift et CV som lægger vægt på styrkerne Skaf oplysninger om lokale hjælpemuligheder, bade de offentlige og frivillige organisationer Tal på andre vegne, tag med til voksenundervisning eller en arbejdsgiver eller en anden hjælpeorganisation Henvis til andre hjælpeorganisationer Sæt realistiske mål, trin-for-trin planer som passer til den enkelte Hjælp til med at udvikle færdigheder i planlægning. 38

43 En sidste aktivitet som knytter trådene Forestil dig at du skulle opbygge en hjælpetjeneste og at den ligger i en butik på hovedgaden. Tænk over disse spørgsmål pba din læsning og dette kursus: 1. Hvad vil du tilbyde? 2. Er det både for mænd og kvinder? 3. Hvem skal arbejde her eller være en del af et henvisnings netværk? 4. Skal det være et betalt personale eller frivillige eller en blanding? 5. Hvilken uddannelse/ hvilke kurser skal medarbejderne tilbydes? 6. Hvilke oplysningsmaterialer skal findes her - på tryk eller computer? 7. Hvordan skal dette markedsføres mhp på at fortælle ofre at her er der fortrolighed og støtte at hente? 8. Hvordan skal stedet indrettes? Skal der fx være separate kontorer, sofagrupper, bibliotek, legeområde etc.? 39

44 VÆRKTØJSKASSE HOPE projektet har udviklet en række værktøjer og de er blevet brugt som en del af dette kursus. De fleste kommer fra vejledningens praksis. Vejledning kan finde sted i mange sammenhænge, lige fra aftenskolers selvforsvarsundervisning til krisecentre for mænd eller kvinder. Så det er klart at nogle værktøjer er relevante i nogle sammenhænge, men ikke i andre sammenhænge. Dertil kommer at nogle værktøjer kræver en professionel vejleder fx ift intensivt gruppearbejde, mens andre værktøjer er helt enkle og indlysende og ikke behøver en professionel facilitator. Tanken med værktøjskassen ( er at dele og udvikle god eller interessant praksis og at opmuntre vejledere til selv at udvikle flere værktøjer, som egner sig særligt til netop deres målgrupper. Der er ingen værktøjer som kan bruges til alt: en hammer duer ikke rigtig til at save med. 40

45 Noter 41

46 Noter 42

47

48 Kontraktreference: LLP ES-LEONARDO-LMP 42 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen.

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trivselsplan (Antimobbestrategi) Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik. Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud.

Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud. Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud. I Dagtilbud, Esbjerg Kommune har vi en klar holdning til medarbejderes samvær med børn, ligesom vi har forholdsregler og procedurer ved bekymring,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis

Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis 1. Børn er subjekter med selvstændig værdi Børn er selvstændige individer på lige fod med voksne, og børn og unges perspektiver er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Før vi går i gang: Hvad er stress

Før vi går i gang: Hvad er stress Før vi går i gang: Jeg har aldrig lavet forskning påmine udsagn og er der ingen evidens for at det virker for andre Det vi kommer til at dele er mine erfaringer de virker for mig, såmåske virker det for

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt

Læs mere

Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens

Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens Undervisere: Karin Juul Viuff, leder af Videnscenter for Demens, Esbjerg Kommune Jette Kallehauge, uddannelseskonsulent, Nationalt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere