Moralske dilemmaer i p r i m e t i m e. Etiske tem aer i ny amerikansk tv-dramatik. A f Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moralske dilemmaer i p r i m e t i m e. Etiske tem aer i ny amerikansk tv-dramatik. A f Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev"

Transkript

1 Michael C. Hall som den charmerende seriemorder/politimand Dexter (Showtime, 2006-). Moralske dilemmaer i p r i m e t i m e Etiske tem aer i ny amerikansk tv-dramatik A f Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev Hvilket kunstnerisk forum kan på én og sam m e tid tiltrække m asserne og fungere so m rum for komplekse moralske overvejelser og sofistikeret social kritik? Ikke biograffilmen, fo r de få seriøse film, der rent faktisk berører disse temaer, er ikke for masserne. Ikke teateret, hvis trækplaster lad er til at væ re musicals. Heller ikke m u sikken eller lyrikken, og ej heller de plastiske kunstarter. Romanen indfrier måske til dels begge krav, m en nogen storsællert er den generelt ikke.1tv-mediet, derimod, tilbyder sig faktisk som en reel kandidat: kultur for masserne, med moralsk indhold! Vi skal her hævde, at det moralske på forskellige måder løber som tematisk tråd i ny amerikansk tv-dramatik. Det er næppe en overdrivelse, eller for den sags skyld en særlig provokerende tese, at tv-serierne oplever en gylden tidsalder. Tv-serien, der naturligvis har haft gyldne stunder før, giver os for tiden andre og 47

2 Moralske dilemmaer i prime time større kvaliteter, end hvad vi har været vant til. Det er værd at reflektere over, om der er nogen generelle fællestræk eller tendenser, der - helt eller delvist - kendetegner denne udvikling. Vi skal i denne artikel fremsætte den tese, at der i hvert fald er et bemærkelsesværdigt særkende ved en række af de nyere og nyeste am erikanske tv-serieproduktioner: I højere grad end så mange andre kulturprodukter, og i langt større udstrækning end man har set tidligere, bringer de nemlig moralske og socialkritiske emner i spil. Dette kan ses såvel narrativt - moralske og socialpolitiske dilemmaer bruges som dramaturgiske m otorer - som tematisk: Det, historierne tematiserer eller skal illustrere, er netop moralske problemstillinger. Vi hævder ikke, at den moralske tematisering forklarer kvalitetsløftet i tv-serierne eller deres relative popularitet; ej heller, at det er noget unikt for den nye bølge af tv-serier. Ligesom vi ikke påstår, at moralens og den sociale kritiks indtog er det eneste eller det dominerende særkende. Vi skal blot prøve at illustrere, hvad vi opfatter som en væsentlig tendens i den ny gyldne tidsalder for (især) det amerikanske tv-drama, og viderebringe nogle refleksioner vedrørende denne tendens. En væsentlig drivkraft i denne udvikling er amerikanske HBO (Home Box Office), et kabelbåret netværk, der står bag serier som The Sopranos ( ), Six Feet Under ( ), The Wire ( ) og Rome ( ) - og miniserier som Band of Brothers (2001) og The Pacific (2010). Kendetegnende for HBO-produktioner er, at de ikke nødvendigvis skal tilfredsstille hele familien Amerika. Selv om det vil være en overdrivelse at påstå, at serierne er decideret frisindede eller gennemført eksperimenterende, ligger de så 4 8 at sige på den modsatte fløj af The Cosby Show (NBC, ), n å r det drejer sig om tilværelsens, og dramaets, m ere beskidte sider. D et samme gør sig gældende, hvad angår de æstetiske midler o g målsætninger. Dette gælder selvfølgelig ikke alle HBO s produktioner. D et kan således være svært at se det egentlig kontroversielle i en serie som Sex and the C ity ( ), i hvert fald m ed vores kontinentaleuropæiske briller. Men HBO har haft den fordel, at kabelformatet (i HBO s tilfælde, i det mindste) kører relativt uafhængigt af eksterne reklameindtægter, hvorfor der alt andet lige er større kunstnerisk spillerum. HBO s succes med en mere kantet æstetik og m ere bid i temaerne synes endvidere at have haft indflydelse på andre producenter og kanalers kunstneriske ambitionsniveau og risikovillighed (se f.eks. Edgerton og Jones 2008: 319f), også de ikke-kabelbårne, reklamefinansierede. Det er i det lys, at det giver m ening at tale om en renæssance inden for m oderne tvserieproduktion. I denne artikel fokuseres der altså på en bestemt tematik, der optræder i en række af de nye amerikanske tv-serier. Overordnet drejer det sig om gestaltning og betoning af komplekse, etisk2 ladede problemer og situationer: Det handler om moralske værdier, der kommer i konflikt med hinanden eller stiller ubehagelige, måske modstridende fordringer til individet, eller om strukturer (sociale, økonom i ske, politiske...), der p å forskellige måder definerer, forvrider og indskræ nker individernes moralske muligheder. Naturligvis har etiske værdier altid optrådt, implicit eller eksplicit, i tv-dramaet. Når helten i den hvide hat skal gå så grueligt meget igennem for at få skudt skurken i den sorte, arbejdes der selvfølgelig m e d moralske temaer: ond versus god, retfærdig versus uretfærdig, uskyldig versus skyldig

3 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev etc. Men der arbejdes ikke med moralske problemer, allerhøjst med tekniske og praktiske ( hvordan skal helten dog få nakket skurken? ). Med moralske problemer mener vi netop ikke tekniske, praktiske eller for den sags skyld vidensmæssige problemer - hvordan skaffer vi føde til verdens sultende? - m en problemer, der involverer konflikter eller dilemmaer mellem moralske værdier, principper, eller fordringer (skal vi give nødhjælp og afhjælpe lidelse nu - og derm ed medvirke til at opretholde et korrupt regime? ) uden umiddelbare, intuitivt indlysende løsninger. Dette fokus på moralske problemer er essensen af det, vi kalder det moralske drama. Med moralsk forstår vi ikke m o raliserende; det er netop sjældent, at disse serier opererer med et simpelt sæt af forskrifter og en enkel løsning på sort/hvide problemer. Det moralske dram a består snarere i, at svære moralske dilem m aer tematiseres og driver historie og karakterudvikling videre.3 Det moralske lægger sig op ad den erkendelse, eller oplevelse, alle ikkepsykopatiske voksne (og mange unge og børn) har, når de konfronteres med et moralsk dilemma: en situation, hvor det bliver klart, at der er noget vigtigt m o ralsk på spil, men ingen simpel udvej eller omkostningsfri løsning. Dette er i sig selv dramatisk. Det moralske dilemma kan være en god dramatisk m otor eller om drejningspunkt. Men det moralske drama synes kun at spille en marginal rolle i tidens art cinema eller i den seriøse film. Der er naturligvis undtagelser - Coenbrødrenes A Serious M an (2009) melder sig, men den udspiller sig karakteristisk nok i en snæver religiøs ramme. Andre, som Triers Antichrist (2009), har m oralske tematikker, men det moralske valg er fraværende - det (u-)moralske er en naturkraft, vi egentlig ikke kan forholde os til som vælgende mennesker. Helt specifikt har den moralske dimension i amerikansk spillefilmtradition ofte været knyttet til retsdramaet - f.eks. Alan J. Pakulas The Pelican Brief (1993, Pelikannotatet) - konspirationsintriger (samme Pakulas All the President s Men (1976, Alle præsidentens m æ nd)) eller samtidsbehandlende katastroferefleksioner - som United 93 (2006, instr. Paul Greengrass) - men det handler prim æ rt om konkrete kulturelle overvejelser om samfundets indretning og strukturelle svagheder og traumer. Det moralske kan også udspilles på en anden måde. I tv-dramaet dukker det op som et grundvilkår - det er ikke noget, m an ironisk eller cool kan vende ryggen. Det moralske drama tematiserer altså det moralske problem, ofte som en underliggende tone, et grundvilkår. Men de etiske værdier spiller endnu en rolle: Det er vores tese, at det moralske snit ikke kun anvendes som dramaturgisk m o tor eller oplæg til individuelle eksistentieltmoralske overvejelser, men udfylder en rolle som relativt sofistikeret social kritik. Hvor det moralske drama prim ært (men bestemt ikke udelukkende) drejer sig om individet, der stilles i et moralsk dilemma (som naturligvis kan involvere nok så mange andre individer), går den sociale kritik på (uretfærdige) strukturer i sam fundet, økonomien, kulturen osv. Strukturer, der ikke i første omgang lader sig reducere til individuelle aktører og deres bevidste, indbyrdes forhold, men som snarere definerer, rammesætter og forvrider aktørernes indbyrdes relationer.4 Ligesom det moralske drama og m o ralen som grundvilkår ser vi den sociale kritik som kendetegnende for det m oderne amerikanske tv-drama, eller i hvert fald for en ikke ubetydelig del af de tv-serier, 4 9

4 Moralske dilemmaer i prime time Battlestar Galactica (NBC, ). der er blevet produceret i USA inden for de sidste ti år. Dette skal vi illustrere i en række nedslag blandt forskellige, men på hver sin vis meget typiske eksempler på ny amerikansk tv-dramatik. Terror, politik og religion i deep space. Battlestar Galactica (NBC, )5 er måske den sci-fi tv-produktion, der har høstet flest kritikerroser uden for det snævre science fiction-kredsløb. Produktionen er da også en ambitiøs kombination af et overvældende manuskript, et bundsolidt cast og et anseligt budget. Den er et æstetisk og narrativt bemærkelsesværdigt kunstværk. Borte er sci-fi genrens forhadte og cheesy karakteristika, og handlingsgangen er som udgangspunkt så plausibel, at realisme-problematikken opløses (traditio- 50 nelt har seeren svært ved at goutere lasere eller rum kam pe, når der skal nydes overbevisende følelses-dramatik). Seriens præm is er på papiret tyndbenet: En fjern variant af menneskeracen har været uforsigtig i udviklingen af robotteknologi. Robotterne (der går under navnet cylons) gør oprør, og krigen mellem m enneske og maskine er omdrejningspunktet. Men dette spinkle space opera-skema fyldes im idlertid ud på en særdeles mættet facon. M enneskeracen er polyteister, som dyrker noget, der ligner de romerske guder, mens robotterne - der nu findes i en række, fra mennesker stort set uskelnelige klonudgaver - er monoteister, og i praksis udødelige. D et er i sig selv bemærkelsesværdigt, at de onde får lov at repræsentere de abrahamitiske religioner, mens de gode er hedenske afgudsdyrkere. Dertil kommer, at serien sparker fra land med menneske-

5 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev racens næsten komplette udryddelse, et atom ragnarok ufrivilligt - måske - m edorkestreret af en af seriens absolut mest interessante karakterer, den snart megalomane, snart selvynkende, ultranarcisstiske Gaius Baltar. Med det meste af den antalsmæssigt stærkt reducerede menneskehed ombord på det gode rumskib Battlestar Galactica, drivende i rum m et i en desperat jagt på en mytisk, oprindelig planet, og med de korsfarende cyloner i hælene er der rig lejlighed til at opdyrke diverse paranoide dem-og-os- og er du ikke med os, er du im od os -temaer. Her afspejles en række særdeles nærværende troper: terror, krigen m o d terror, religionens indflydelse på politikken, undtagelsestilstanden (ombord på Galactica er det rimeligt at tale om perm a nent undtagelsestilstand i Giorgio Agambens forstand) osv. Meget af dette kondenseres i en række episoder om kring seriens midte. Den overlevende menneskehed etablerer her en mindre koloni på en ugæstfri planet, en lejr, der hurtigt overtages af cylonerne. I stedet for en gentagelse af massemordet søger de at etablere en slags modus vivendi, med føromtalte Gaius Baltar som stadig mere medicineret og klynkende præsidentiel marionetdukke i en samlingsregering. Her er det menneskene, der sætter sig op m od den etablerede orden, forfalder til terrorism e - eller griber til legitim frihedskamp, alt efter synsvinkel. I denne mildest talt både soapede og politisk realistiske handlingsram m e udspilles en række dramatiske knudepunkter omkring temaet terrorens legitimitet på en usædvanlig sofistikeret facon. På den ene side langt m indre moraliserende eller romantiserende end mange moderne dokumentarfilm. På den anden side (ofte) langt mere dramatisk og medrivende end ditto. At det kan lykkes, skyldes bl.a. seri- Den mest udsatte gruppe i Baltimores kriminalitetshierarki - The Wire (HBO, ).

6 Moralske dilemmaer i prime time ens kornede og beskidte forfaldsæstetik. Der er kraftige elementer af steam punk (det gode skib Galactica er gennemført analogt, hvilket er et mestertræk, rent æstetisk. Ingen fancy teleportationsmaskiner, m en masser af gammeldags bakelittelefoner. Ingen computerhologrammer, men virrende radarinstallationer og lækkende olie fra ramponerede maskiner, og det er altid gråvejr i den triste, besatte menneskekoloni. Et andet, ikke uforbundet tema, der spilles som en art leitm otif igennem serien, er autoritetens tunge åg. Autoriteten og ansvaret er mejslet ind i alle lederes - beslutningstageres - ansigter, fra den næsten guddommeligt grimme Captain Adama, den militære leder (spillet af Edward James Olmos), over den civile leder, præsident Roslin, der plages afkræ ft igennem serien, til robotternes egentlige leder, John Cavill. Med ansvarets tyngde kommer grimhed og/eller sygdom; en fysisk afspejling af, at ethvert valg i dilemmatiske situationer er fravalg af noget moralsk værdifuldt. So say we all, er den rituelle salut, der affyres efter enhver større beslutning - men det er ikke alle, der bærer beslutningernes konsekvenser som beslutningstagere. De snavsede hænders problem. Et tredje væsentligt moralsk tema udspilles omkring det, der i den politiske filosofi kendes som the problem o fd irty hånds (se Walzer 1973; 2006.) For at indkredse dette må vi foretage en mindre moralteoretisk ekskurs. Det er analytisk muligt at drage et afgørende skel mellem to forskellige typer moralteori (se f.eks. Kagan 1991). På den ene side en konsekventialistisk type, der bl.a. er karakteriseret ved, at alle handlinger (og undladelser) bedømmes udelukkende efter deres forventede konsekvenser, og aldrig 5 2 efter deres (eventuelle) iboende natur. Med andre ord findes d er ingen handlinger, der i sig selv er onde (eller gode), og dermed ingen handlinger, der i kraft af deres natur er forbudte (eller påbudte).6 Heroverfor kan så stilles alle teorier, der mener, at i det mindste nogle handlinger er moralsk forkerte i kraft a f deres natur, uanset at de måske i visse situationer bringer mere godt m ed sig. Konsekvensen af den konsekventialistiske teori er naturligvis, at handlinger, der for langt de fleste optræder som intuitivt forbudte eller moralsk forkastelige - mord, tortur, alskens rettighedskrænkelser - ikke bare er tilladte, men i visse situationer ligefrem påkrævede. Fremmer et enkelt tilfælde af tortur det gode, så er torturen påkrævet. For så vidt som der er tale om et moralsk problem, forudsætter the problem of dirty hånds, at konsekventialismen er falsk, og at en af de mange teorier, der opererer med, at visse handlinger i sig selv er moralsk forkerte, er sand. Problemet er så som følger: Magtfulde politikere vil nogle gange stå i situationer, hvor det er mere eller m indre evident, at det samlede gode fremmes af en handling, der i sig selv er forkert. Sådanne situationer står de politisk og militært magtfulde figurer i Battlestar Galactica i gang på gang. Skal politiske fangers rettigheder respekteres i krisesituationer? Er det nødvendigt at sanktionere oprørernes terror? Hvor langt skal forhørsm etoder strækkes?7 Farvel til borgerdyden. The Wire (HBO, )8 er alment anerkendt som et højdepunkt i tv-dram atikkens ny gyldne tidsalder, selv om serien aldrig fik et voldsomt stort publikum i USA.9 Det umiddelbare omdrejningspunkt for The Wire er politiets (mildest talt korrumperede) kamp mod narkobander i et nedslidt, trist Baltimore - the wire refererer til aflytning af diverse

7 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev mindre narkobaroners telekom m unikation. Men undervejs tematiseres også andre sociopolitiske/økonomiske forhold, så som den fri presse, fagforeninger, bureaukrati, skolesystem osv. Sammenlignet m ed f.eks. Battlestar Galactica10 er det i m indre grad den enkeltes moralske dilemma, der tematiseres i The Wire, hvor fokus er på de systemiske strukturer, der (u)muliggør moralsk handlen. Her er begrebet korruption11 centralt. Men The Wire tematiserer kun i mindre grad korruption som noget, visse helte bekæm per (et klassisk tema i amerikanske gangsterdramaer). Snarere fremstilles korruptionen som et tavst grundvilkår - den er så at sige total. Der er personer, der prøver at tage deres institutionelle roller som po litimand eller del af retsvæsenet alvorligt, men for det meste sander deres behjertede forsøg til i systemets korruption. Netop her kan man for alvor se The Wire som social kritik, og en avanceret en af slagsen. Det er ikke enten systemet (staten, loven, kapitalismen) eller enkeltindivider (korrupte embedsm ænd, griske politikere, skånselsløse kriminelle), der er årsag til miseren: Det er enkeltindivider, der tillader et system, der tillader enkeltindivider at korrumpere(s) - og der er ingen enkle løsninger til rådighed. Identitet, loyalitet og norm ativitet. Friday Night Lights (NBC, ) er en usædvanlig serie. Umiddelbart henvender den sig til ungdomssegmentet - om drejningspunktet er en lille flækkes eneste stolthed, det lokale high school football-hold. Men de tematikker, der udspilles, ligger milevidt fra den gennemsnitlige ungdomsserie. Hvor The Wire gestalter det urbane Amerikas konflikter og samfundets yderklasser eller -niveauer - statsmagten og den kriminelle undergrund - giver Friday Night Lights et (sjældent) indblik i M iddle Am e rica-, bibelbæltets nedslidte, klemte sm å byer. Men på mange måder er lighederne store, når der kradses lidt i overfladen. Racisme, inkompetente eller manglende sociale strukturer (set fra et skandinavisk velfærdsstandpunkt er det såvel i The Wire som i Friday Night Lights næsten umuligt ikke at identificere en hovedskurk i form af fraværet af et veludviklet socialt sikkerhedsnet), narko, ressourcesvage skoler og politiske beslutninger, der hviler på favoritisme og kortsigtede personlige interesser snarere end politiske principper. Æstetisk er Friday Night Lights en undtagelse ved - til dels på samme måde som Battlestar Galactica - at inkorporere næsten dogmeagtige elementer i kam eraarbejdet. Og seriens oftest meget overbevisende dialog skyldes muligvis, at skuespillerne arbejdede efter en metode, hvor de havde relativt stor frihed til at omfortolke replikker, positurer osv., hvis de mente, at manuskriptets fremstilling af deres figurer var ude af trit m ed deres egen fortolkning. Desuden anvender Friday Night Lights en række filmiske teknikker med inspiration fra dokum entär- snarere end spillefilmen.12 I fraværet af et socialt sikkerhedsnet bliver hin enkeltes private netværk og loyaliteter yderst vigtige. Med andre ord forstærkes betydningen af identitet. Hvem man er - hvilken gruppe man tilhører - bliver (endnu mere) afgørende for ens muligheder, sikkerhed, status osv. - med m indre man hører til de få, der kan virkeliggøre the American Dream og transcendere den sociale baggrund i kraft af held, flid, ambition eller en passende blanding af det hele. Seriens hovedperson, footballholdets træner, Coach Taylor, mærker denne spænding igennem hele serien: på nippet til at bryde igennem til større hold, men også i fare for at miste det, han nu en gang 53

8 Moralske dilemmaer i prime time Friday Night Lights (NBC, ). har. Coach Taylor skal dog snarere ses som et anker for strømmen af mere interessante skæbner rundt om ham end som egentlig centralfigur. En hovedhistorie drejer sig om holdets oprindelige stjerne, der allerede i pilotafsnittet lammes af en uheldig tackling. Hvem skal denne kasserede helt identificere sig med? Et footballhold bygget op om machismo, ambitioner og rå kraft? En familie, der på sin side er parat til at ofre den loyale Coach Taylor mod at få en større økonomisk erstatning? Et handicapmiljø, der fremstilles som næsten lige så råt (men også kun næsten) som footballholdet selv? I tomrummet efter stjernen vokser den sky og socialt inadækvate Matt Saracen ind i rollen som stjernequarterback. Matt er imidlertid selv splittet imellem flere 5 4 forskellige loyaliteter: over for en mentalt svækket bedstemor, som hans far - der har lagt sit liv i hænderne på hæren og de facto forladt familien - har overladt til Matt at passe (igen er fraværet af offentlige institutioner markant). Over for footballholdets særlige kultur og æreskodeks. Og endelig over for sin eneste egentlige ven, der ikke er involveret i football.13 Endnu et eksempel ses i den sorte, lovende spiller Smash, hvis familie har fulgt en strategi, der desværre ikke er usædvanlig for fattige familier i USA, nemlig at investere alle midler i et enkelt af børnene, der så til gengæld forventes at lykkes og sørge for søskende osv.14 Er footballholdet blot et trinbræ t, eller skal identiteten lægges dér? Og hvad, når der er en racebetonet konflikt mellem footballholdets seje sorte slæng og det magtfulde hvide? Der er for os at se særligt to etiske mo-

9 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev tiver eller problemstillinger, der belyses gennem Friday Night Lights stadige kredsen om loyalitet og identitet. Den ene er, som hurtigt skitseret ovenfor, fraværet af sociale institutioner, hvilket fører til den enkeltes afhængighedsforhold i forhold til loyaliteter og identitet - hvorved netop konsekvensen af de m anglende sociale, velfærdsmæssige og/eller egalitære institutioner tematiseres og anskueliggøres. Men bag dette i sig selv interessante tema gemmer sig selvfølgelig også en overvejelse - eller en opfordring til overvejelse - om, hvorfor identitet og loyalitet spiller så stor en rolle i afgørende overvejelser og valg, og videre om, hvorvidt det overhovedet bør være sådan, at disse elementer skal spille så stor og determinerende en rolle for den enkelte. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at temaet identitet i årtier har været behandlet i amerikansk socialteori, filosofi og politisk tænkning - uden at det er lykkedes at komme frem til alment accepterede bud på, hvorfor dette fænomen bør spille en rolle for moralske overvejelser.15 Det er nok et overbud at sige, at Friday Night Lights skulle ønske at fremsætte kritik af amerikansk akademisk åndsliv. Men det er en fjer i hatten for en (alt andet lige relativt mainstream-appellerende) tv-serie, at den kan fremprovokere overvejelser om identitet, sociale forhold, diskrimination og subjektets sårbarhed i forhold til socio-økonomiske strukturer helt uden for subjektets kontrol. Det dydige monster i Dexter (Showtime, 2006-). 55

10 Moralske dilemmaer i prime time Retfærdige seriemord? Endelig har vi Dexter, en morbid og på overfladen depraveret æstetisering af mord og lemlæstelse, der har kørt på Showtime siden Dexter er antageligvis en af den amerikanske tvscenes mest genstridige størrelser og en uhyre væsentlig del af den moral-, identitets- og fællesskabsdiskussion, der foldes så levende ud i de m oderne serie-dramaer. Afsættet er dog på væsentlige niveauer meget forskelligt fra traditionelle m oralitetsudforskende produktioner, for i D exter er det klassiske krim idram a vendt på hovedet. Her er det protagonisten, der er seriemorder, og skurkene er ikke kun hans ofre, men også politiet, der igennem hele serien er i hælene på skurkehelten. Dertil kommer den plotmæssige lækkerbisken, at Dexter him selfer ansat på den lokale politistation i Miami - som biood spatter analyst - og huserer i området i ly af sit arbejde som retskaffen samfundsstøtte. Det er imidlertid ikke uskyldige og tilfældige ofre, der må lade livet og føle seriem orderens rustfri slagtersæt, det er blot mordere af den værste skuffe. Dermed åbnes der på signifikant vis op for en spændende m etaleg m ed tilskuerne. Først og fremmest aktualiseres det såkaldte instinktproblem, for grundlæggende stiller serien spørgsmålet: Kan man døm me individer skyldige i moralsk forstand, når de ikke kontrollerer deres egne handlinger? Det gælder både for Dexter og hans mange (seriemorder)ofre, at de ikke evner at frigøre sig fra den rene instinktværen (se Reisch 2011), hvorved de placeres i et etisk tom rum. Derudover anvender serien en række psykologiske forklaringsmodeller, ikke mindst det brutale moder-m ord Dexter og hans (seriemorder)bror oplever i deres tidligste barndom. Traumet bliver både katalysator for og forklaring på ad- 5 6 færden og opløser på traditionel kognitiv vis forestillingen om det kapable og selvdisciplinerede menneske. Endnu m ere afgørende for oplevelsen af moralsk forfald er den insisterende sympati, der med usvigelig sikkerhed rodfæster sig i seerne. Kunstværket kan have den forunderlige egenskab, at det kan skabe empati over for selv det mest monstrøse og ondskabsfulde. På samme måde her: I takt med, at Dexter folder sig ud, bliver seeren langsomt lullet ind i en retfærdiggjort søvn, en dvalelignende tilstand, hvor handlingerne (læs: seriemordene) retfærdiggøres ud fra en dobbelt logik: 1) Dexter er i bund og grund en tragisk og sympatisk skikkelse, og 2) Han myrder jo kun mordere. Ser vi midlertidigt bort fra den almenkendte mekanisme, der ligger i det blotte bekendtskab (jo mere tid, man tilbringer med et andet menneske, desto større bliver ens forståelse og sympati), er netop spørgsmålet om valget af ofre afgørende. For valget af ofre (læs: de onde) muliggør nemlig en stærk apologi-læsning af Dexter som moralsk karakter. Matthew Brophy underkaster således Dexter fire særskilte og filosofiske prøver (se Waller 2010): Den utilitaristiske, den kantianske, dydsprøven og social kontrakt-prøven. Kort fortalt dækker disse prøver de fire mest indflydelsesrige moralske grundteorier: Den utilitaristiske repræsenterer en konsekventialistisk tankegang. Ifølge utilitarister er den rette handling den, der maksim erer den forventede samlede velfærd for alle berørte parter. Da Dexter faktisk øger velfærden (vi må her formode ved at forhindre yderligere mord og brug af samfundets ressourcer), er hans handlinger utilitaristisk velbegrundede. Den kantianske repræsenterer her en såkaldt deontologisk teori, der lægger vægt på pligten og det rationelle. Immanuel

11 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev Kant er selv en af filosofihistoriens mere blodige retributivister16, altså grundlæggende en tilhænger af en eller anden variant af øje for øje, tand for tand -tankegangen, og i denne teori er det en form for rationel pligt at straffe mordere med mord - altså præcis, hvad Dexter gør. Dydsetikken lægger vægt på individets karakter og dispositioner, og da Dexters karakter kan siges at være både modig og retfærdighedssøgende, udviser han i denne forstand dyd. Endelig lægger sociale kontrakt-teorier vægt på gensidigt anerkendte eller anerkendbare principper: Ved at fokusere på principper, som folk uden tvang ville kunne tilslutte sig, finder vi ud af, hvilke principper der bør regulere vores sociale verden. Her kan Dexters handlinger ses som et genopretningsforsøg m od folk, der har forbrudt sig mod etiske principper; en form for ekstra moralsk politiindsats, når den officielle af slagsen svigter. Brophy ender således med at konkludere, at seriemorderen Dexter består hver enkelt prøve. Ud fra en streng filosofiskmoralsk betragtning kan han godt kategoriseres som et etisk godt individ. Logikken lyder: Dexter maksimerer overordnet set lykke i samfundet; hans handlinger kan godtages som universelt rationelle; dyden eksisterer i bedste velgående i karakteren, og endelig kan seerne godt mønstre sympati for, eller en form for forestillet anerkendelse af seriem orderen og de principper, han opretholder.17 Men den læsning er og bliver en flygtig størrelse, for når serien en gang imellem lukker helt op for sanseoplevelsen af mordene, afdækkes Dexter i al hans grusomhed, og seerne oplever lede og kvalme ved ham. M an ser ham pludselig m ed ofrets øjne, og protagonisten forvandler sig til antagonist - forvandlingen går fra frelsende engel til tilintetgørende dæmon. Det er den bevægelse, der placerer Dexter i en hyperkritisk ramme, som bevidstgør seeren på adskillige niveauer. Seeren erkender her det moralsk anfægtelige i den individuelle forbrydelse og forbigår derved det utilitaristiske ideal, for så vidt man ikke opererer med langt mere sofistikerede modeller for konsekventialistiske etikker end de fremherskende. Dexter betragtes i den isolerede situation, og galskaben åbenbarer sig med voldsom styrke, for har man ikke netop hujet og heppet med denne afsindige m order i lang tid? Åbenbaringerne afløses altid af en neutraliserende begivenhedsrække (Dexter som far, Dexter som ægtemand, Dexter som samfundsstøtte), og der skabes dermed en cyklisk bevægelse mellem det retfærdige og det monstrøse. Morderen bliver menneske, og mennesket bliver morder. Ud over at fungere som en anskueliggørende analyse af kunstværkets ultimative magt giver D exter derm ed også seerne en afgørende lektion i filosofiske moralproblematikker. En lektion, som folder sig konkret ud i seerens eget følelsesregister, et apparat der - godt hjulpet på vej af serien - blæser i vinden. Konkluderende bemærkninger. Vi påstår ikke, at disse nye amerikanske tv-serier har et kunstnerisk monopol eller på nogen måder er bedre end andre kunstformer til at gestalte moralske og socialkritiske temaer. Vi observerer blot en tendens til at tematisere det moralske etc. i en række markante eksempler fra nyere amerikansk tv-dramatik, samtidig med at vi konstaterer det oplagte, nemlig at tv-mediet er suverænt det mest brugte af alle medier. Det er en interessant kombination - popularitet og moralsk tematisering - der bør underkastes yderligere analyser. For at uddybe, hvad vi ikke påstår, vil vi kort sammenligne de serier, vi behandler 5 7

12 Moralske dilemmaer i prime time Dekalog5 ( Du må ikke slå ihjel ) (instr. Krzysztof Kieslowski, 1989). 58 her, med et ortodokst moraltematiserende mesterværk, nemlig Krzysztof Kieslowskis serie Dekalog (1989) - der jo netop er en serie af tv-film. Dekalog tager som bekendt udgangspunkt i den kristne bibels ti bud. Sikkert er det, at serien tematiserer moralske problemer og udfordringer - fra dødsstraf, skyld og uskyld i Dekalog V til utroskab og selvmord i Dekalog IX osv. - og at den, når den er bedst, gør det på knugende vis. Dette blot for at understrege, at den ny amerikanske tv-dram atik selvfølgelig hverken har patent på eller har opfundet det moralske drama. Men blandt mange væsentlige forskelle mellem den tendens, vi ser i ny amerikansk tv-dramatik, og Dekalog (herunder betragtelige æstetiske forskelligheder), må m an til stadighed huske udbredelsen og det forhold, at de nye amerikanske tv-serier i vidt omfang henvender sig til masserne, og ikke, som Kieslowski, først og fremmest til det kultiverede publikum. Igen: Heri ligger ikke en anti-elitær smagsdom - at Kieslowski på en eller anden måde skulle være dårligere, fordi Dekalog ikke får fat i masserne - blot en konstatering. Hvad der forekommer os at være reelt nyt, er det forhold, at de moralske og socialkritiske temaer behandles som kom plekse (og ikke sort-hvide) problemstillinger i den populære tv-serie,18 altså i et

13 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev format, der når et enorm t publikum. Hvis vi - som vi håber, at vi til en vis grad har rimeliggjort i det ovenstående - har ret i, at det moralske drama og den sociale kritik lever i bedste velgående i den nye amerikanske tv-dramatik, så melder spørgsmålet sig naturligvis: Hvorfor? Her synes i hvert fald to tem aer at påkalde sig interesse. Det ene vedrører tv-dramaets form; det andet, hvilket indhold der påkalder sig såvel kunstneres som publikums interesse. Vedrørende formen er det oplagt at sige, at det er nemmere at gestalte ofte komplicerede moralske tematikker på en kunstnerisk tilfredsstillende facon (læs: uden at kede publikum ihjel eller docere og moralisere), når m an har f.eks. 24 afsnit å 50 minutter at gøre godt med. Karakterudvikling i et realistisk tem po og komplicerede handlingsmønstre lader sig ganske enkelt bedre realisere i det format. På den måde giver tv-serien oplagt muligheder, der ligner romanens snarere end novellens. Og også strukturelt ligger sam m enligningen med romanen lige til højrebenet: Hvert enkelt afsnit udgør et kapitel af et længerevarende narrativt forløb. Men det enkelte afsnit skal omvendt kun holde publikums interesse fanget i den lille time, et afsnit norm alt varer, og alle de forskellige teknologiske platforme, som tv-serien kan ses på (streaming, pay-per-view, dvd, etc.), passer nutidens mediebrugere meget bedre end biograffilmens kropsligt mere fastlåste medieoplevelse. Tv-seriens enkelte afsnit er handy, samtidig med at dens fulde udfoldelse giver rig lejlighed til det mere episke. I hvert fald det sidste passer godt til gestaltningen af moralske dilemmaer og social kritik. Endvidere rum m er tv-seriens form, måske i modsætning til en fordom, et spillerum for eksperim enter og satsninger, der gør det muligt at eftersætte moralske tem a er: Når først seeren er hooked, tilgiver han/ hun villigt et par smuttere undervejs, hvis satsningen skulle mislykkes. David Lynchs Twin Peaks (ABC, ) kunne være et eksempel her. Hvad angår indholdet - interessen for det moralske og den sociale kritik - forekommer det umuligt at give et definitivt svar. En faktor er nok negativ, nemlig det relative fravær af moralske overvejelser og social kritik i stort set alle andre medier (med dokumentarfilmen, der også oplever en renæssance, som en undtagelse - men igen: Dokumentarfilmen henvender sig, alt andet lige, til et meget lille publikum, renæssance eller ej). De moralske temaer er i vidt omfang fraværende fra tidens art cinema, og den seriøse filmkunst henvender sig i øvrigt også til et forsvindende lille publikum sammenlignet med tvpublikummet. Noget lignende kan hævdes om stort set alle andre kunstformer. De plastiske kunstformers sprog er indforstået og elitært - dét synes i det mindste at være en oplagt slutning at drage, når 65 procent af danskerne ikke opsøger den institutionaliserede kunst i løbet af et år. Heller ikke teatret er der nogen bred og tværgående samfundsinteresse for. Måske tv-seriens tematisering af moralske problemstillinger og social kritik udfylder et behov i fraværet af alternativer? Man har talt om moralens genkomst i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Det er blevet, i en vis forstand, folkeligt at tale om værdier. Et postulat her kunne tage udgang i Bourdieus overvejelser om distinktion (Bourdieu 1987): De seriøse kunstnere ønsker i vidt omfang at lægge afstand til de åndløse massers idelige snak om værdier og moral. Det bliver med andre ord forbundet med lavstatus at beskæftige sig med sådanne 5 9

14 Moralske dilemmaer i prime time 60 temaer. Derfor folkeliggørelsen af det m o ralske, og det relative fravær af moralske temaer i den mere elitære kunst. Men offentligheden efterspørger det og belønner løbende produktioner, der giver sig i kast med netop etiske problemstillinger. Det er her, tv-serien tilbyder sig som et refleksionsrum for moralske overvejelser; et sted, hvor vores tanker og adfærdsregelsæt pirres, prøves og udfordres. Undertiden endda i prim e time. Noter 1. Et par empiriske nedslag: I 2010 brugte hver dansker i gennemsnit 3 timer og 19 minutter foran tv-skærmen hver dag, ifølge DR s egen pressetjeneste (http://digitalt.tv/aldrig-hardanskerne-set-meget-fjernsyn/, tilgået ). Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2009 solgt 14,1 millioner biografbilletter, eller ca. 2,56 billet per dansker, hvilket cirka svarer til, at den gennemsnitlige dansker brugte 42 sekunder i biografen om dagen. Danskerne læser i gennemsnit tre skønlitterære bøger om året, dog eksklusive bibliotekslån (http:// tilgået ). I 2003 blev der solgt 2,2 millioner billetter til statsstøttede teaterforestillinger, altså en del mindre end en halv forestilling om året per dansker (Bille et al., Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til 1964 (2005), Akf forlaget, s.l89ff). I 2004 havde 65 procent af danskerne ikke set en kunstudstilling eller besøgt et kunstmuseum i løbet af året (ibid., s. 209). 2. I denne artikels sammenhæng bruger vi begreberne etik og moral synonymt. 3. Det er værd at notere, at et moralsk dilemma i fagfilosofien ikke er ethvert moralsk valg, der er svært eller indebærer omkostninger, uanset hvilket valg der træffes. Et moralsk dilemma defineres her som et valg, hvor vi har tvingende grunde til at gøre såvel A som B, men hvor A og B gensidigt udelukker hinanden. Det kan f.eks. være i situationer, hvor to grundlæggende rettigheder ikke kan respekteres samtidig. Vores brug af begrebet dilemma er mindre striks og lægger sig op ad den mere udbredte forståelse, hvor et dilemma er en valgsituation, der ikke indebærer nogen omkostningsfri alternativer og intet klart mere attraktivt alternativ. 4. Naturligvis er forholdet dobbelt: En politisk, økonomisk eller kulturel ramme, der er uretfærdig, kan afstedkomme etiske dilemmaer for enkelt-individet. Det ser man f.eks. i Friday Night Lights (den nærmest institutionaliserede racisme) og ikke mindst i The Wire. Omvendt er det individuelle handlinger, der skaber strukturen. Strukturen definerer ikke individet, dets ansvar og handlemuligheder udtømmende; individet har, eller kan have, moralsk ansvar, også under uretfærdige rammer. 5. Her sigtes ikke til den oprindelige 1978-serie der kørte på ABC, men til Sci-Fi Channels genopfindelse ( ). 6. For en mere udtømmende definition af konsekventialisme, se Kagan (1991). 7. En interessant pendant til et moralsk dilemma optræder i serien Fringe (Warner, 2008-), der kan ses som en slags fortættet version af klassikeren TheX-Files (Fox, ). Her sættes tingene i den grad på spidsen: Vores jord er rumtids-tvilling til en anden jord, der stort set - men også kun stort set - er magen til vores. En brillant, men uforsigtig forsker forsøger at redde sin søn på vores jord ved at rejse til tvillingejorden, der er en anelse længere fremme teknologisk set. Resultatet er imidlertid katastrofalt (i første omgang for tvillingejorden). I forsøget på at redde et enkelt liv sættes hele tvillingejordens eksistens på spil. Forskerens tvillingejordstvilling (de to kaldes i serien Walter og Walternate), der naturligvis er lige så brillant, indser tingenes sammenhæng og konkluderer, at kun ved at udrydde vores jord kan hans jord reddes. Men kan det legitimeres? 8. Det følgende læner sig op ad Tue Andersen Nexøs upublicerede paper om The Wire og den republikanske opfattelse af korruption, samt hans oplæg om selv samme på konference om republikanisme, Statskundskab, Københavns Universitet, Se også (tilgået ). 9. Se en kort beskrivelse her: en.wikipedia.org/wiki/the_wire#critical_response (tilgået ). 10. Der er imidlertid en række interessante paralleller også: I begge serier er det en grundpræmis, at magten eller staten netop ikke er almægtig. I The Wire er politiets og for den sags skyld politikernes midler begrænset af alt for små ressourcer, og i Battlestar Galactica kæmpes der konstant mod en militært og teknologisk overlegen fjende. Udhulingen af den offentlige magt - af suverænens suverænitet - og de konsekvenser, det får for de

15 af Morten Ebbe Juul Nielsen og Søren Staal Balslev valg, man kan eller må tage, er med andre ord et fælles tema. 11. Som Andersen Nexø fremhæver, må vi skelne mellem en dagligdagsopfattelse af begrebet korruption - f.eks. bestikkelse - og så en mere teoretisk brug af ordet, der er forbundet med republikansk politisk teori. Inden for sidstnævnte forstås korruption nærmere som en tilstand af manglende borgerdyd, der er kendetegnende for systemer, hvor borgere (ikke mindst dem med offentlige embeder) sætter egen gevinst over det samfundsmæssige gode. Der findes forskellige begrebsliggørelser af korruption inden for republikansk tænkning, men man kan sige, at et godt republikansk system forudsætter både gode love og gode mennesker, hvor andre politiske tænkninger betoner enten de gode love (liberalismen) eller de gode mennesker (kommunitarismen). 12. For en kort gennemgang, se tv/2007/03/the_revolutiona.htm l (tilgået ). 13. En radikaliseret version af spørgsmålet ser man i Battlestar Galactica. En række figurer, som både seerne og karaktererne har troet er bona fid e mennesker, viser sig at være kloner skabt af menneskehedens fjender. Hvor ligger loyaliteten - ophav, historie, gener... eller noget helt andet? Også i Fringe spilles der på dette tema. Det viser sig, at en af hovedpersonerne blev bortført fra vores tvillingejord som barn - er denne persons loyalitet nu på vores eller de andres side. Og bør oprindelse egentlig betyde noget? 14. Se Conley (2004). 15. Et lille udpluk af relevante tænkere her er Charles Taylor (1989); Will Kymlicka (1996); Iris Marion Young (1990); Kwame Anthony Appiah (2005). 16. Even if a civil society resolved to dissolve itself with the consent of all its members... the last murderer lying in prison ought to be executed before the resolution was carried out. This ought to be done in order that every one may realize the desert of his deeds, and that bloodguiltiness may not remain on the people; for otherwise they will all be regarded as a public violation of justice. Immanuel Kant, The Metaphysical Elements of Justice, oversat af John Ladd, Indianapolis: Bobbs-Merrill 1965, s Vi ønsker ikke her at diskutere, hvorvidt Brophys konklusion er godtgjort. De fire overordnede moralteorier har hver især en lang række, ofte indbyrdes modstridende, fortolkninger og skoler, og ikke alle disse ville kunne bruges som belæg for, at Dexters handlinger er moralsk forsvarlige hele vejen igennem. 18. Der er interessante, om end relativt marginale populærkulturelle eksempler og forgængere her, der ikke har med tv-serien at gøre. F.eks. computerspilgenren (Planescape: Torment, Interplay Entertainment 1999), eller superheltetegneserien (se Carsten Fogh Nielsen, Skabt for penge og til underholdning. Om Superhelte, tegneserier og populærkultur, s i Kritik, nr. 192, 2009). Litteratur Appiah, Kwame Anthony (2005). 'Ihe Ethics of Identity. Princeton, New Jersey, Princeton University Press. Bourdieu, Pierre (1987). Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste. Cambridge, Massachusetts, Harvard University Press. Conley, Dalton (2004) The Pecking Order. New York, Pantheon Books. Kymlicka, Will (1996). Multicultural Citizenship: a liberal theory of m inority rights. Oxford, Oxford University Press. Kagan, Shelly (1991). The Limits of Morality. Oxford, Clarendon Press. Reisch, George A. (red.) (2011). Dexter and Philosophy. Chicago, Carus Publishing Company. Edgerton, G., & Jones, J.P. (red.) (2008). The Essential HBO Reader. Lexington, University of Kentucky Press. Taylor, Charles (1989). Sources o f the Self - The Making of the Modern Identity. Cambridge, Massachusetts, Harvard University Press. Waller, S. (red.) (2010). Serial Killers - Philosophy for Everone. Oxford: Blackwell Publishing Ltd. Walzer, Michael (1973). Political Action: The Problem of Dirty Hands. In: Philosophy and Public Affairs, 2 (2): Walzer, Michael (2006). Terrorism and Just War. In: Philosophia, 34: Young, Iris Marion (1990). Justice and the Politics of Difference. Princeton, New Jersey: Princeton University Press.

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere

INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere Input-konferencen er en lækker bouillonterning af international public service-inspiration for tvfolk! Konferencen

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

et undervisningsforløb

et undervisningsforløb et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

BA tl ÍtAR GA actiça UND r MIßtANKE

BA tl ÍtAR GA actiça UND r MIßtANKE BA tl ÍtAR GA actiça UND r MIßtANKE Cylonerne blev skabt af mennesket De udviklede sig De gjorde oprør Der er mange kopier Og de har en plan 49550 overlevende Søgende efter et hjem Kaldet Jorden Det er

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design.

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design. 4 VOS 1-2011 Solbrillemoden er altid hurtigst til at tage nye trends op. Her den retroinspirerede sommerfugleform fra Cutler and Gross. En opdateret klassiker til kvinder. Selv om individualismen stadig

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere