KOMMUNIKATION I REDNINGSESKADRILLE 722

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATION I REDNINGSESKADRILLE 722"

Transkript

1 KOMMUNIKATION I REDNINGSESKADRILLE 722 Afsluttende projekt HD 1.del Maj Business and Social Sciences Aarhus Universitet Kristoffer Dahl Class F01 Eksamensnummer: Steffen Lunn Class F01 Eksamensnummer: Vejleder Toke Bjerregaard Institut for Marketing og Organisation

2 Forord Denne opgave blev skrevet i foråret 2014 som afsluttende opgave på HD 1. del. Opgaven er skrevet med vejledning fra Toke Bjerregaard, der har bidraget med inspirerende input angående metodevalg og opgavestruktur. Formålet med opgaven er at udvikle og demonstrere forfatternes metodebevidsthed samt evne til at anvende relevante teorier til at løse en selvstændigt identificeret problemstilling. Opgaven indeholder ikke informationer, der er klassificeret i forhold til Forsvaret og opgaven kan derfor benyttes i andre sammenhænge efter tilladelse fra opgavens forfatterne. Opgavens konklusioner fremlægges for chefen for Eskadrille 722 i Flyvevåbnet medio Resumé Denne afsluttende opgave på HD 1. del beskæftiger sig med problematikken om at lede medarbejdere man som chef ikke ser på daglig basis. Opgavens fokus ligger på de kommunikationsmuligheder en leder har for at nå ud til medarbejderne. Opgavens genstandsfelt er redningseskadrillen Eskadrille 722 i Flyvevåbnet og den kommunikationsstrategi der anvendes i denne militære enhed. Kommunikationsstrategien sammenlignes i opgaven dels med teoretiske anbefalinger til kommunikation og dels med hvorledes medarbejderne opfatter kommunikationen. Opgavens resultater viste at der ses en overvejende sammenhæng mellem den nuværende kommunikationsstrategi, de teoretiske anbefalinger og den oplevede kommunikation. Styrkerne i den nuværende kommunikationsstrategi blev identificeret til blandt andet at være, at personrelaterede sager tilstræbes diskuteret face-to-face og anvendelsen af eskadrillesamlinger blev brugt til at formidle informationer bredt ud til alle. Der blev dog identificeret udviklingsområder som indebar at den nuværende chef for Eskadrille 722 kan forbedre kvaliteten af udsendte nyhedsbreve og øge kvaliteten af face-to-face kommunikationen. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING ORDFORKLARING PROBLEMFORMULERING HISTORISK KONTEKST OPGAVENS PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL ANVENDT TEORI NUVÆRENDE KOMMUNIKATIONSSTRATEGI TEORI OMHANDLENDE KOMMUNIKATION OPSUMMERING METODE UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL METODISKE UDFORDRINGER OPSUMMERING AF RELIABILITET ANALYSE TEORI VS. KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Face-to-face Telefon s/nyhedsbrev Delkonklusion KOMMUNIKATIONSSTRATEGI VS. OPLEVET KOMMUNIKATION Face-to-face Telefon s/nyhedsbrev DELKONKLUSION MULIGHED FOR FORBEDRING Face-to-face Telefon /nyhedsbrev Delkonklusion SAMMENFATNING OG DISKUSSION STYRKER UDVIKLINGSOMRÅDER FEJLKILDER PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE ARTIKLER BØGER BILAG

4 1. Indledning Forud for hvert af opgavens kapitler forefindes en kort introduktion, som beskriver kapitlet og dets relation til resten af opgaven. Formålet med denne introduktion er at lette overskueligheden af opgaven samt tilsikre at opgavens røde tråd til stadighed er klar for læseren. I det følgende kapitel introduceres den overordnede hensigt med opgaven. I Forsvaret oplever man en større og større grad af virtualitet qua hjemmearbejdspladser, flekstid og projektgrupper på tværs af de tre værn 1 og hele organisationer er også blevet mere virtuelle. Virtuelle teams kræver meget af lederens evner til at kommunikere med sine medarbejdere og en nylig undersøgelser bekræfter, at kommunikationen i virtuelle team er mere kompliceret end i samplacerede team. 2 Opgaven behandler ikke en problematik, der er unik for Forsvaret og ambitionen er derfor at opgavens resultater vil kunne fungere som retningslinjer direkte ind i andre organisationer uden krav om sammenfald med organisationens størrelse, fagområde eller anden sammensætning. Det undersøgte genstandsfelt er rednings-eskadrille 722 i Flyvevåbnet, der af praktiske og økonomiske årsager tilknyttet til opgaveløsningen, til dels er blevet virtuelt idet kommunikationen til kolleger og ledelse foregår primært ved hjælp af elektroniske medier. Som ledere i Forsvaret følte forfatterne til denne opgave sig derfor inspireret til at undersøge, hvorledes man som leder bedst muligt kommunikerer med sit virtuelle team, herunder hvorledes man vælger det rigtige medie til det rigtige budskab. Det er vores hensigt, at opgaven skal fremlægge løsninger på, hvorledes den nuværende kommunikationsstrategi i eskadrillen skal tilpasse det anvendte medie afhængigt af det budskab der skal kommunikeres. 2. Ordforklaring I det følgende kapitel følger en oversigt over begreber og ord som benyttes opgaven igennem. Der vil i opgaven blandt andet forekomme en del militærfaglige udtryk og forkortelser, og forståelsen af disse er søgt lettet i det følgende kapitel. Begreber og ord er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Eskadrille (ESK): Underafdeling i Flyvevåbnet. Typisk på medarbejdere. Eskadrillens øverste chef har typisk rang af major (MJ). Den nuværende chef for ESK 722 er major Kim Holst, flyvernavn 3 KOS. I opgaven benyttes KOS flyvernavn når der er tale om hans konkrete chefrolle. Forsvarets interne intranet (FIIN): FIIN benyttes som det primære kommunikationsmiddel imellem Forsvarets ansatte. FIIN kan kun rækkes via dedikerede FIIN-arbejdscomputere i Forsvaret. Enkelte MA har adgang til FIIN via en såkaldt FAP (Fjern-ArbejdsPlads) som er en bærbar computer med krypteret forbindelse til FIIN. 1 De tre værn består af Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet 2 Klitmøller/Lauring, Alle piloter i Flyvevåbnet har et personligt og unikt 3-bogstavsnavn sammensat af bogstaver i pilotens rigtige navn. 4

5 Medarbejdere (MA): I denne gruppe indgår reelt samtlige ansatte i ESK, men når der i opgaven refereres til MA tænkes der på medarbejdere som udfører SAR-opgaven og som ikke er en del af ledelsen i ESK. Rang: Benævnelse for medarbejderens placering i det organisatoriske hierarki. I Forsvaret skelnes imellem: o Lederniveau: Officersgruppen. I ESK 722 primært premierløjtnant (laveste officersgrad), kaptajn (over premierløjtnant) og major (over kaptajn). I den pågældende ESK 722 er officerernes primære opgave at være helikopterpiloter. o Mellemlederniveau: Sergentgruppen. I ESK 722 tilhører MSO er og en del af teknikerne denne gruppe. o Manuelt niveau: Konstabelgruppen. I ESK 722 tilhører en del af teknikerne denne gruppe. Search and Rescue (SAR): Eftersøgnings- og redningarbejde primært til havs og primært i dansk farvand. SAR besætningen: Besætningen på Flyvevåbnets SAR-udrustede EH101 helikopter består af: o Førstepilot (1P/FC): Også kaldet fartøjschef. Den mest erfarne pilot i besætningen. Har det endelige ansvar for flyvningen og er dermed den person som tager den endelige beslutning i svære/potentielt farlige situationer. 1P har opbygget sin erfaring i løbet af 8-10 år som andenpilot. o Andenpilot (2P): Uddannet pilot ligesom førstepiloten. Har samme uddannelsesniveau som 1P, men har ikke så meget erfaring som 1P. o Førstetekniker (1T): Mest erfarne flymekaniker i besætningen. Har ansvaret for at flyet er mekanisk forsvarlig til flyvning. I forbindelse med søredning styrer 1T hoisten (kranen) som hæver og sænker redderen. Dette sker i samarbejde med piloterne som flyver helikopteren. o Andentekniker (2T): Mindst erfarne flymekaniker i besætningen. Er uddannet redder med kurser som gør, at 2T er i stand til assistere den ombordværende læge i behandlingen af patienter. I rollen som redder bliver 2T sænket ned i vandet / på skibet når nødstedte skal reddes. o Mission System Operator (MSO): Assisterer primært piloterne i kommunikation og navigation. Er desuden uddannet som back-up redder, således at 2T kan afløses pga. udmattelse, skader som sker under mission eller andre lignende forhold. o Læge (DOC): Lægen er ikke organisatorisk tilknyttet ESK 722, så derfor er lægen ikke inddraget i indsamlingen af information i denne opgave. Taktisk Troppe Transport (TTT): Opgaveporteføjle for Flyvevåbnets EH101 helikopter, der potentielt indebærer udsendelse til verdens brændpunkter med henblik på at transportere soldater og/eller materiel fra en base til en anden. Dette kan foregå i konfliktzoner som eksempelvis Afghanistan, hvilket medfører en vis risiko for de udsendte besætninger. 5

6 3. Problemformulering I det følgende kapitel præsenteres den historiske baggrund for eskadrille 722s arbejdsbeskrivelse samt medarbejderkultur. Derefter gives en grundig indføring i den aktuelle problemstilling. Afslutningsvist afgrænses emnet med henblik på at opnå opgavens problemformulering og undersøgelsesspørgsmål som følger sidst i kapitlet. 3.1 Historisk kontekst Historie ESK 722 blev grundlagt i Formålet med ESK 722 var at kunne varetage SAR-operationer i farvandet omkring Danmark. I 1965 blev ESK 722 udrustet med en for datiden meget moderne Sikorsky S-61 helikopter, hvilket gav det danske beredskab et stort forspring i forhold til udrustningen i de omkringliggende lande. I løbet af 60 erne, 70 erne og 80 erne høstede det danske SAR-beredskab i form af ESK 722 stor national og international anerkendelse. Den moderne S-61 helikopter, samt en fortløbende opgradering af denne, muliggjorde at Danmark udførte svære og livsfarlige redningsmissioner som ganske enkelt ikke kunne være løst af det udstyr som mange andre lande rådede over. Meritterne for de spektakulære og krævende missioner lagde grunden til en medarbejderkultur med stor faglig stolthed som siden er værnet om af medarbejderne i ESK 722. Omkring årtusindskiftet besluttedes det at udfase den aldrende S-61 helikopter som i hele sin tjenestetid kun havde udført SAR-opgaver. Afløseren for S-61 helikopteren blev typen EH101 Merlin. Et af kriterierne for valget af den nye EH101 helikopter var at denne både skulle kunne løse SARopgaven samt den nye internationale TTT-opgave som var et resultat af en mere proaktiv udenrigspolitik som indebærer deltagelse i internationale operationer. Således kunne MA i ESK 722 se frem til en markant ændret arbejdsbeskrivelse uden for Danmarks grænser. 4 Flyvevåbnets nu udfasede S-61 helikopter Flyvevåbnets nuværende SAR samt TTT helikopter: EH101 4 Den historiske udredning er primært baseret på bogen: Sikorsky & Eskadrille 722 6

7 Medarbejderkultur Med SAR-opgaven har MA i ESK 722 indarbejdet en dybt forankret kultur hvori den enkelte MA i høj grad er selvstyrende. Store dele af arbejdsprocesserne er beskrevet via nedskrevne procedurer, hvilket sikrer at alle MA inden for et bestemt arbejdsområde så vidt muligt løser arbejdsopgaver på samme måde. Dette resulterer i en opgaveløsning via et højt effektiviseret team hvor opgaverne for de enkelte besætningsmedlemmer er klart definerede og hvor teamet i høj grad fungerer som en selvstyrende enhed. Derfor udføres SAR-opgaven stort set uden at besætningen gennemgår forming, storming og norming fasen, men i stedet starter besætningen direkte i performing fasen jf. Tuckmans klassiske teambuilding model. 5 Disse faktorer er medvirkende til en kultur i ESK 722, der er meget lidt accepterende over for egentlig ledelse/beordring. Kulturen er med andre ord relativt langt fra den klassiske opfattelse af militær opbygning, hvor MA uden videre parerer ordrer. Denne kultur antages at være en kraftigt medvirkende faktor til at chefens opgave kompliceres yderligere, da chefen med omhu skal vælge den rigtige kommunikation når MA beordres MA til nye opgaver. 3.2 Opgavens problemstilling Flyvevåbnets Eskadrille 722 udfører primært redning af nødstedte på farvandene omkring Danmark, men transport af patienter imellem sygehuse i Danmark og eftersøgning af forsvundne personer er også vigtige arbejdsopgaver for ESK 722. Helikopterens besætning på 6 personer består af 5 personer fra ESK 722 og derudover en civil læge som indgår i vagtordningen. SAR-besætningerne er på vagt i 72 timer på en af følgende SAR-stationer: Aalborg, Skrydstrup, Roskilde. Til trods for at alle besætninger møder ind i ESK 722s hovedkvarteret i Karup for herefter at transportere sig til den designerede SAR-station, så er der meget sjældent tid til at ordne øvrige gøremål herunder kortere eller længere møder med ESK chefen. Efter en vagt har hvert besætningsmedlem typisk 5-15 dages afspadsering førend en ny 72-timers vagt starter. Ordningen anses af mange i ESK 722 som værende ganske gunstig, og mange medarbejdere ønsker derfor personligt at kunne fastholde denne arbejdsbeskrivelse i fremtiden. I forbindelse med Flyvevåbnets strategi om at indføre TTT, så vil MA i SAR-besætningerne kunne forudse, at deres nuværende arbejdsordning vil blive udskiftet. Såfremt en MA bliver en del af det nye TTT-koncept, så vil dette indebære en normal 37-timers arbejdsuge samt en stor sandsynlighed for udsendelse til verdens brændpunkter. Disse forhold, og, for mange, især udsigten til fremtidig udsendelse, skaber fra tid til anden uro blandt MA. De potentielle nye arbejdsopgaver bliver hurtigt et samtaleemne, men med få konstruktive udfald, idet diskussionen, og medarbejdernes frustrationer, meget sjældent bliver løftet over for den nærmeste ledelse. Grunden til at problematikken ikke løftes hos den nærmeste ledelse skal findes i samme gunstige arbejdsforhold som besætningerne har for nærværende. Besætningen på 5 personer er ikke fast enkadreret og dermed er det en helt tilfældig og oftest en ny sammensætning af personer den enkelte MA er på arbejde med i løbet af en SAR-vagt. Denne ordning letter til dels planlægningsarbejdet for skemaplanlæggerne betragteligt, men ordningen er primært fordelagtig, da man derved undgår at faste teams hurtigt udvikler egne interne arbejdsprocedurer, der afviger fra de af Flyvevåbnet fastsatte arbejdsprocedurer. Besætningen på 5 personer skal derfor ses som et midlertidigt team, der opløses umiddelbart efter endt vagt. Chefen for ESK 722 har derfor ikke mulighed for at anvende første-piloten, der har det 5 Group Development (I): A Review and Synthesis of Development Models 7

8 overordnede ansvar for besætningen, som en fast teamleder til eksempelvis at viderebringe oplysninger fra chefen eller løbende være med til at håndtere de samme 4 MA eventuelle frustration. Chefen for ESK 722 har derfor valgt primært at lade sin kommunikation foregå via egne ugentlige nyhedsbrev til alle 150 medarbejdere og sekundært via face-to-face samt ved anvendelse af telefon. Nyhedsbrevet er altså det primære ledelsesværktøj i en turbulent tid, hvor mange MA har udsigt til nye arbejdsrutiner, som størstedelen af MA ikke er interesseret i at være en del af. Nyhedsbrevet har været en fast del af chefens kommunikation siden sin tiltrædelse i august 2013 og indledende undersøgelser tyder på, at nyhedsbrevet ikke kan skabe en ensartet positiv diskurs for besætningerne og jo tættere Flyvevåbnet kommer på at udsende TTT, jo større bliver behov for effektiv ledelse og kommunikation. Essensen af problemstillingen Grundet den ændrede opgaveportefølje, kan en del MA således se frem til en ændring i deres nuværende arbejdsopgaver, og for en del af de resterende MA som ikke konkret har fået besked vedrørende eventuelle ændrede arbejdsforhold, hersker der usikkerhed om og hvornår disse MA vil opleve ændrede arbejdsforhold. Dette leder frem til den primære problemstilling i opgaven. Denne drejer sig om det forhold, at kommunikationen omkring ændringerne i arbejdsforhold for de berørte MA kun kan foregå via begrænsede kanaler; sporadiske møder med chefen, (gensidig kommunikation) og nyhedsbreve (envejskommunikation) samt halvårlige samlinger af ESK MA, hvilket kræver at den begrænsede kommunikation fungerer optimalt. 3.3 Afgrænsning Opgaven søger ikke at lave en komplet tilfredshedsmåling af alle besætninger i ESK grundet opgavens omfang og tid til rådighed. Opgaven skal derfor læses som en undersøgelse af de enkelte besætninger. På denne baggrund kan det efterfølgende vurderes om opgaven giver anledning til at gennemføre mere specifikke undersøgelser med henblik på at indsamle data om hele ESK. Bløde værdier Vi vil i opgaven bearbejde kommunikation i forhold til de bløde værdier af ledelse og mere specifikt, så vil vores opgave fokusere på, hvordan kommunikationsstrategien for CH for ESK 722 håndterer den usikkerhed som MA måtte have vedrørende TTT samt videreformidling af ny viden også i relation, men ikke udelukket til TTT. Opgaven vil ikke beskrive i detaljer hvorledes TTT opgaven udføres, men vil holde fokus på hvordan ny viden bør formidles omkring det videre forløb af introduktionen af TTT og herunder hvilke planer der er for den enkelte MA. Medarbejderens synspunkt Velvidende at kommunikation er et samspil mellem to eller flere parter, så giver det i denne opgave mest mening blot at se på, hvordan den valgte kommunikationsstrategi opleves i praksis. Derfor er der kun lavet undersøgelser og interview med MA, der til dagligt er modtagere af denne kommunikationsstrategi. Selvom lægen er en del af denne kommunikationsstrategi, så har denne ikke været en del af undersøgelsen, da lægens arbejdsopgaver ikke vil ændres med indførelsen af TTT. 8

9 Alternative ledelsesmæssige tiltag Opgaven vurderer ikke, hvilke alternative ledelsesmæssige tiltag; lønforhøjelser, tillæg, justering af arbejdstider mv. der kan være med til at forbedre overgangen til TTT-opgaveløsning. Ligeledes vurderes muligheden for at lave organisationsændringer i et større perspektiv ikke grundet opgavens omfang. Undersøgelsesperiode Opgaven vil fokusere på tiden fra medio 2013, hvor der var chef-skifte i ESK 722 og frem til d.d. Dette skyldes at indledende undersøgelser viser, at den tiltrådte chef har valgt en mere aktiv kommunikationsstrategi end sine forgængere. De gennemførte undersøgelser beskriver altså den aktuelle status i problematikken. Tillid I kapitel 4: Anvendt teori konstateres, at tillid er en faktor der forudsættes på plads før at der kan tales om effektive virtuelle teams. Opgaven antager at denne tillid er til stede, idet en grundig undersøgelse af begrebet tillid i ESK 722 ikke vil være muligt inden for opgavens rammer. Kommunikationsformer I analysedelen afgrænses kommunikationsformerne som behandles til: Face-to-face Telefonsamtale / Nyhedsbrev Ovenstående er de tre mest anvendte kommunikationsformer som KOS anvender i sit daglige virke. Ligeledes er disse tre kommunikationsformer de bedst beskrevne i opgavens anvendte litteratur. KOS benytter jf. sin beskrevne kommunikationsstrategi flere kommunikationsformer end de 3 ovennævnte. Samtlige kommunikationsformer som benyttes i KOS nuværende kommunikationsstrategi beskrives i kapitel 4 for at give en bedre helhedsforståelse for den anvendte kommunikation. 3.4 Problemformulering På baggrund af en analyse af den anvendte kommunikationsstrategi i ESK 722 identificeres styrker og udviklingsområder med henblik på anbefaling om optimering af kommunikationsstrategien. 3.5 Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvorledes er der overensstemmelse mellem den valgte kommunikationsstrategi og anbefalet kommunikation? 2. Hvorledes er der overensstemmelse mellem den valgte kommunikationsstrategi og den oplevede kommunikation, set fra et medarbejderperspektiv? 3. Hvilke forbedringer anbefales til den nuværende kommunikationsstrategi for at opnå en større sammenhæng til henholdsvis teori og den oplevede kommunikation? 9

10 4. Anvendt teori I det følgende kapitel følger en redegørelse for den nuværende kommunikationsstrategi i ESK 722. Efterfølgende redegøres for teori som beskriver kommunikation i virtuelle teams. 4.1 Nuværende kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategien har indtil udarbejdelse af denne opgave ikke været nedfældet på papir, men den er under stadig videreudvikling af KOS. Den beskrevne kommunikationsstrategi bygger på interview med KOS, samt noter om- og beskrivelse af kommunikationsstrategien udleveret af KOS. Formålet med de enkelte medier kan bruges som retningslinjer for anvendelse heraf. Derfor vil medievalget ofte bestå af mere end et medie for derigennem at opnå størst mulig effekt. 1: ESK 722 sharepoint hjemmeside på FIIN Det primære formål med portalen er deling af information som er relevant for den daglige drift i ESK 722. Sharepoint hjemmesiden indeholder primært information som vedrører planlægning afog afvikling af daglig flyvning. 2: ESK 722 hjemmeside på internettet Formålet med er at opretholde en platform hvor MA i ESK 722 kan finde information om ESK 722 aktiviteter uden behovet for FIIN-adgang. Hjemmesiden fungerer ligeledes som platform for såkaldte kvitteringsemner, som er vigtige områder hvor MA skal kvittere for at have læst og forstået den pågældende information. Kvitteringsemnerne omhandler typisk væsentlige nyheder omhandlende sikkerhed ved flyvning. Hjemmesiden på internettet benyttes ligeledes til platform for CH ESK 722 nyhedsbrev. 3: Officersansvar I kraft af arbejdstidernes karakter i SAR-arbejdet har CH ESK 722 meget lidt tid sammen med MA når disse er på vagt. Da 1.- og 2. piloten på hver af vagterne repræsenterer officers- og dermed ledergruppen, forsøger KOS at alliere sig med disse piloter således at disse repræsenterer ledelsens holdning. Dette er et resultat af at KOS har været opmærksom på, at der tidligere har været en tendens til at 1. og 2. piloten på vagterne klart gav udtryk for egen personlige frustration over usikkerheden ved i fremtiden eventuelt at skulle overgå til TTT-arbejde. Derfor har KOS ved flere lejligheder mindet officersgruppen om, at MA i denne gruppe skal være deres rang og lederansvar værdig. Ved dette forstås at officererne skal være troværdige over for de opgaver som ledelsen pålægges fra højere organisatorisk niveau og forsøge at nedtone eventuel personlig frustration eller bekymring over fremtidige karriereudsigter. Formålet er fra KOS side at tilsikre at officersgruppen som minimum forholder sig følelsesmæssigt neutralt til TTTopgaven og som minimum ikke medvirker til yderligere rygtedannelse om denne opgave. Fra KOS side ønskes at denne strategi kan medvirke til at dæmpe dannelsen af rygter samt at mane allerede opståede rygter til jorden. KOS ønsker ligeledes at bruge ledergruppen til at videreformidle informationer ud til alle dele af organisationen. 10

11 4: Nyhedsbrev KOS benytter kortfattede nyhedsbreve til at sprede korte og præcise budskaber til MA. Nyhedsbrevene udkommer typisk 2-4 gange om måneden. Frekvensen for udsendelse af nyhedsbreve afhænger primært af antallet af nyheder som vurderes at være vigtige nok til udsendelsen af nyhedsbrev. Kriteriet for nyhedsbrevet er som udgangspunkt at indholdet kan sammenfattes på én A4-side, hvilket er med til at øge overskueligheden og læsevenligheden. Typisk skal MA ikke bruge mere end 2-3 minutter for at gennemlæse nyhedsbrevene. Såfremt nyhedsbrevet omhandler information om bestemte MA, tilstræbes det at disse MA er informeret om detaljerne forinden således at nyhedsbrevet ikke er første kilde til information om det, for medarbejderen, personlige emne. 5: ESK samling 2 gange årligt samles så stor en del af ESK 722 som muligt i to hele døgn. Grundet SAR-opgavens vagtstruktur, der gør at 3 besætninger à 5 mand konstant er på vagt, kan hele ESK 722 aldrig samles fuldstændigt. Når størstedelen af ESK 722s personel samles til ESK samling, gennemgås briefinger om det forgangne halve år siden sidste samling, samt briefinger om fremtiden for ESK 722. Briefingerne omhandler typisk information om nye opgaver, erfaringer fra missioner, til- og afgang af personel, flyvesikkerhedsrapporter, nyt udstyr, fremtidige uddannelsesmuligheder etc. I løbet af de to dages samling opfordres MA til at tilkendegive eventuelle spørgsmål, bekymringer eller kommentarer MA måtte have til CH og den øvrige ledelse. MA samles af flere omgange i forskellige grupper defineret af rang og funktionsbeskrivelse: Eksempelvis; officerer, sergenter og konstabler eller piloter, teknikere, administrativt personel etc. På denne måde søges at tilsikre at MA deltager i forskellige fora hvor det er muligt at stille spørgsmål og få svar på disse. En del af ESK samlingen har også social karakter idet MA har mulighed for at benytte aftenen imellem de to døgn i baren hvor det principielt er muligt at tale med hvem som helst blandt kollegaerne. Det sociale element som primært foregår i baren er adapteret i Flyvevåbnets eskadrillestruktur efter britisk forbillede. Formålet med det sociale element er at tilsikre at kollegerne uanset rang og stilling kan mødes og drøfte problemer i et uformelt forum. På denne måde bliver fejlagtige og tvivlsomme beslutninger drøftet, og dette giver alle MA bedre mulighed for at lære af andres fejl således at risikoen for gentagelse af fejl i fremtiden reduceres. 6: Besøg på SAR-stationer En del af KOS kommunikationsstrategi for at møde så mange MA som muligt er at besøge SARstation Skrydstrup ved Vojens (SAR SKP) 1-2 gange ugentligt. Da KOS er bosat tæt på Flyvestation Skrydstrup er besøget på SAR SKP forbundet med et relativt lille tidsbehov, og dette begrænsede tidsbehov er medvirkende til, at det overhovedet er muligt for KOS at få en større grad af kontakt med MA end stillingen som CH for ESK 722 reelt set tillader. KOS intention er at møde MA i et uformelt forum hvor alle samtaleemner principielt er legale, og hvor der ligeledes er mulighed for samtaler med KOS under 4 øjne. Udover at MA får muligheden for at bringe emner på banen som optager MA, giver denne kommunikationsform også KOS en bedre mulighed for at lære MA at kende på et mere personligt plan som ikke bærer præg af den traditionelle hierarkiske magtopdeling i det militære system. 11

12 7: Telefon I KOS kommunikationsstrategi indgår ikke en egentlig strategi for brug af telefon. Den primære anvendelse af telefon kommer til udtryk i form af det faktum at MA har mulighed for- og tilladelse til at kontakte KOS når MA har behov derfor. Dette bliver meldt ud på jævnlig basis, ved ESK samlinger og ud til den øverste ledelse med det formål, at budskabet bliver spredt ud til alle medarbejdere. Formålet med at lade den enkelte medarbejder have mulighed for at kontakte KOS direkte, er for blandt andet at undgå rygtedannelse, da dette er ganske udbredt i miljøet i ESK : Sagsbehandling via FIIN På trods af at der med jobbet som CH for ESK 722 følger en stor mængde kommunikation via , tilstræber KOS i sin kommunikationsstrategi at besvarelse af arbejdsmails ikke foregår i den reelle arbejdstid i ESK 722 s hovedkvarter på Flyvestation Karup. Hensigten er fra KOS side at forhindre at MA får en opfattelse af at have en CH som til stadighed gemmer sig bag sin computerskærm på sit kontor og som derfor kan virke utilnærmelig. I stedet tilstræber KOS at besvare mails og udføre lignende administrativt arbejde om aftenen når han er hjemme og ikke på samme måde skal forsøge at virke tilgængelig for MA. 9: Opsummering Ovenstående 8 punkter sammenfatter KOS primære delmål i den nuværende kommunikationsstrategi. Formålet med delmålene er at alle disse underbygger det overordnede mål med den valgte kommunikationsstrategi: At skabe så høj en grad af tillid som muligt imellem MA og CH. 4.2 Teori omhandlende kommunikation Artikler der omhandler virtuelle teams anvender ofte betegnelsen virtuelt team om et team, der løser deres opgave til trods for, at de er geografisk spredt og muligvis også spredt over tid. I denne opgave postulerer vi, at genstandsfeltet nærmere betegnet besætningerne er virtuelle teams, men det virtuelle team skal ses som samarbejdet mellem ESK CH og de udførende besætninger spredt rundt omkring i landet; Aalborg, Roskilde og Skrydstrup. Hvor nogle forfattere har en klar definition på, hvornår et team er virtuelt, så henholder denne opgave sig til opfattelsen af graden af virtualitet frem for virtuelt team eller ej. Ilze Zigurs beskriver denne opfattelse af virtuelt team: Rather than thinking of a team as either virutal or not, it makes sense to think of a team as existing on a continuum of virtuality. The more dimensions or aspects on which the team is dispersed, the more virtual it is. 6 6 Zigurs, 2003, s. 339n 12

13 Zigurs har opstillet en figur der beskriver dimensionerne af et virtuelt team: 7 Dimensionen kultur er ikke klart defineret af Zigurs, men vi anvender begrebet kultur i en mere abstrakt og dybereliggende sammenhæng frem for at tale om blot virksomhedskultur eller lokalkultur. Vores opfattelse af begrebet kultur ligger sig op af Gullestrups definition: Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, regler, moralnormer og faktisk adfærd - samt de materielle og immaterielle frembringelser og symboler heraf - som mennesket (i en given kontekst og over en given tidsperiode) overtager fra foregående generation ; som de - eventuelt i ændret form - søger at bringe videre til næste generation ; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer. 8 Ud fra Zigurs dimensioner, så vil 2 ud af de 4 dimensioner være aktuelle at tale om i vores situation. Der i høj grad tale om geographic dispersion, da SAR-besætningerne er placeret forskellige steder i Danmark og alle er placeret væk fra hovedkvarteret i Karup. Der er ligeledes tale om temporal dispersion omend i mindre grad. Dette begrundes med at SARbesætningerne arbejder døgnet rundt og kommunikerer derfor ofte med resten af eksadrillen på tidspunkter hvor kolleger har afsluttet arbejdsdagen. Hvis man overhovedet kan tale om organizational dispersion eller cultural dispersion, så er det i så ringe grad, at det ikke vurderes at have en praktisk indflydelse på teamet. Det giver derfor mening at tale om vores besætninger som værende en del af et virtuelt team. Omend ikke idealtypisk virtuelle team, så arbejder de alligevel sammen på tværs af distancer for at løse en fælles opgave i at drive SAR og klargøre til TTT-opgaven i den nærmeste fremtid. Det effektive virtuelle team Der er mange vinkler på hvorledes man mest effektivt leder virtuelle teams og teams i al almindelighed. Der er dog en overvejende opfattelse af at tillid er en afgørende faktor for at man kan tale om effektive team. 7 Leadership in Virtual Teams Oxymoron or Opportunity? 8 Gullestrup, Litteraturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, s

14 Terence Brake der har stor erfaring med virtuelle teams siger: Trust is usually built early on virtual teams, or not at all. Some observers talk of the virtual paradox - virtual teams being highly dependent on trust, but not operating under conditions supportive of trust-building. 9 Det er altså afgørende at lederen tager stilling til hvorledes lederen vil tilsikre at der opbygges tillid i teamet hurtigst muligt. Charles Handy beskriver spørgsmålet om tillid meget klart: If we are to enjoy the efficiencies and other benefits of the virtual team organization, we will have to rediscover how to run organizations based more on trust than on control. Virtuality requires trust to make it work. Technology on its own is not enough. 10 Det er altså Handy s klare opfattelse, at man ikke blot kan sætte sin lid til at teknologien, dvs. de tilgængelige medier er gode nok, men der kræves også en indsats for at der opbygges tillidsfulde relationer. De gode relationer og tillid må altså være en helt grundlæggende forudsætning for at et virtuelt team kan fungere effektivt, hvilket underbygges af Pauleen og Yoong (2001) der konkluderer at effektiv kommunikation er nøglen til succesfulde virtuelle team og en af nøglerne til effektiv kommunikation er hvor godt medlemmerne i teamet er i stand til at bibeholde deres gode personlige relationer. Vi kan forudsætte at uanset hvilke faktorer, der skal være til stede for at fremme kommunikationen i et virtuelt team, så er denne faktor fuldstændig afhængig af at der i første omgang er opbygget en god relation baseret på tillid blandt teammedlemmerne. Anvendelse af medier til kommunikation Virtuelle team bruger forskellige medier til at kommunikere. Face-to-face, video-konference, telefon, chat-programmer, og web-sider er nogle af de variationer der anvendes. I vores situation anvendes der af forskellige årsager primært face-to-face, telefon og skrevne medier i form af s og nyhedsbreve. s fungerer som tovejs-kommunikation, hvor der kan stilles spørgsmål og gives svar, hvorimod nyhedsbreve anvendes som envejs-kommunikation til at give opdateringer på udviklingen i ESK og/eller redegøre for udvikling i forskellige verserende sager. Der er forskellige betragtninger på hvornår og i hvilket omfang de forskellige medier skal anvendes og ligeledes hvornår mediet ikke giver mening at anvende. Følgende afsnit inddrager derfor forskellige teoretiske betragtninger på dette emne. 9 Brake, Leading Global Virtual Teams, s Charles Handy, Trust and Virtual Organizations, s

15 Face-to-face Som tidligere nævnt, så er tillid afgørende for at man kan tale om effektive teams. Flere teoretikere, heribland Pauleen og Yoong, omtaler face-to-face kommunikationen som den primære måde at opbygge denne tillid: Research shows it is easier to complete relationship-building activities in a face-to-face context than in a strictly virtual one. 11 og fortsætter Face-to-face meeting also allow a deeper kind of rapport, or trust to develop. 12 Foruden evnen til at opbygge tillid og relationer, så er der lavet undersøgelser, der viser at faceto-face kommunikation er generelt bedre at anvende i forhold til eks. , når der er tale om budskaber, der kan karakteriseres som komplicerede eller er genstand for tolkning. 13 Face-to-face kommunikation er samtidig en god måde til bedre at forstå det enkelte teammedlem; hvordan denne ønsker at kommunikere samt personlige og professionelle forhold der er gældende. 14 Til trods for fordelene ved face-to-face kommunikation så er den klare ulempe, at face-to-face kommunikation er tidskrævende idet lederen kun rammer en enkelt medarbejder - alternativt få medarbejdere. Omsætter man lederens tid til rådighed til kr/ører, så er det altså en dyr løsning, og skulle en leder gennemføre face-to-face samtaler med alle besætningerne som er fordelt rundt om i landet, så ville lederens tilstedeværelse ved hovedkvarteret være ikkeeksisterende. Telefon Telefonen er et velkendt medie som alle antages at kunne anvende. 15 Det er en billig løsning og med mulighed for at give medarbejderne arbejdsmobiltelefon, så er lederen ikke afhængig af, at medarbejderen er på sit kontor. Telefonen har dog sine praktiske begrænsninger idet telefonen i mindre grad giver mulighed for at tolke på bl.a. ironi og gestikulationer. Samtalen mister derfor nuancer og budskaber kan misforstås. Telefon kan derfor i visse sammenhænge betragtes som en alternativ løsning til faceto-face kommunikation. Kommunikatoren bør være klar over at kommunikation via telefon er mindre rigt som medie, men at telefonen kan benyttes i stedet for face-to-face hvis face-to-face kommunikation ikke er mulig. Telefonen vil teoretisk set være anvendelig til tillidsopbygning, men i vestlig arbejds-kultur har vi ligeledes den begrænsning, at vi ikke anvender telefonen til small-talk, men blot til arbejde Pauleen and Yoong, 2001, s. 192ø 12 Pauleen and Yoong, 2001, s. 195n 13 Klitmøller/Lauring, 2013, s Pauleen and Yoong, 2001, s Pauleen and Yoong, 2001, s Pauleen and Yoong, 2001, s

16 og nyhedsbreve s behandles i dette afsnit som sammenfaldende med nyhedsbreve, idet andre forfattere beskriver fordele og ulemper ved s i konteksten af, at s fungerer som envejskommunikation på samme måde som nyhedsbreve anvendes i vores situation. Anvendelse af er en udbredt kommunikationsform i Forsvaret. Der kommunikeres både via FIIN, men uklassificerede mails sendes via internettet. Udbredelsen skyldes de klare fordele der er forbundet med s: Universal platform, cost effective, generally accessible, and easily learned and used by most team members. Its advantages include fast succinct messaging with the added benefit of being able to send attachments quickly and efficiently. 17 Det er altså muligt at sende informationer ud til alle lederens medarbejdere hurtigt og effektivt og medarbejderne forventes altså at kunne anvende en computer for at modtage disse informationer. s har dog en begrænsning i forhold til informationernes indhold: Use the right technology for the right purpose. , for example, is often good for communicating facts, but not for communicating some of the meanings associated with those fact, e.g. which you feel resonate most with you and your situation. 18 Det er altså Brakes påstand, at man kan kommunikere fakta via s og nyhedsbreve, men det er ikke hensigtsmæssigt at kommunikere meninger og deraf afledte følelser forbundet med disse fakta. Pauleen and Yoong (2001) gør dog opmærksom på de udfordringer der kan være i anvendelsen af s, idet en leder ofte kan antage at medarbejderne er lige så gode til anvendelse af s og at de sproglige færdigheder matcher lederens. I de situationer hvor medarbejderen sender en mail til sin leder kan mailen indeholde så mange spørgsmål og informationer, at det vigtigste budskab drukner i mængden. 17 Pauleen and Yoong, 2001, s Brake, Leading Global Virtual Teams, Industrial and Commercial Training, s

17 4.3 Opsummering Opgavens udvalgte artikler og tekster har anbefalinger til hvorledes forskellige medier skal anvendes i forhold til budskabets indhold: Face-to-face kommunikation bør anvendes til: At opbygge relationer At kommunikere vanskelige budskaber At kommunikere budskaber der kan misforstås Face-to-face kommunikation bør ikke anvendes til: at kommunikere fakta, der skal formidles bredt (set ud fra et tids-økonomisk perspektiv) Telefonisk kommunikation bør anvendes til: at kommunikere vanskelige budskaber hvor face-to-face ikke er muligt Telefonisk kommunikation bør ikke anvendes til: at kommunikere fakta der skal formidles bredt (set ud fra et tids-økonomisk perspektiv). at kommunikere komplicerede budskaber, hvor mimik, øjenkontakt mv. er nødvendigt for at sikre fuld forståelse for budskabet. og nyhedsbreve bør anvendes til: at kommunikere fakta der skal formidles bredt og nyhedsbreve bør ikke anvendes til: at kommunikere komplicerede budskaber at opbygge relationer 17

18 5. Metode I det følgende kapitel følger en grundig gennemgang af overvejelser angående metodevalg og struktur for den videre analyse inklusiv grafisk beskrivelse af analysen af det behandlede genstandsfelt. I kapitlet indgår ligeledes analyse af opgavestrukturens validitet og reliabilitet. Opgaven er opbygget som et kvalitativt single-case studie. Det er forfatternes hensigt at undersøge perceptionen af den nuværende kommunikationsstrategi set fra medarbejdernes perspektiv. Det pågældende genstandsfelt vedrørende kommunikationsstrategiens opfattelse blandt medarbejderne, er i den pågældende organisation ikke tidligere blevet undersøgt. Opgavens problemformulering besvares ved at undersøge spændingsfeltet i mellem: a. Teoretiske betragtninger på god/dårlig anvendelse af forskellige medier i virtuelle teams. b. KOS valgte kommunikationsstrategi, med fokus på face-to-face-kommunikation, anvendelse af telefon samt s/nyhedsbreve. c. Medarbejdernes opfattelse af kommunikationen. Den grafiske opstilling af problemformuleringen er følgende: 5.1 Undersøgelsesspørgsmål 1 Undersøgelsesspørgsmål 1 lyder: Hvorledes er der overensstemmelse mellem den valgte kommunikationsstrategi og anbefalet kommunikation? 18

19 Undersøgelsesspørgsmål 1 giver svar på, hvorvidt KOS kommunikationsstrategi følger de teoretiske anbefalinger omkring optimal/suboptimal anvendelse af forskellige medier i virtuelle teams. Da det ikke har være muligt at finde tekster som omhandler virtuelle teams i militære organisationer, sidestilles Flyvevåbnet i opgaven med civile organisationer, og derfor benyttes teori om virtuelle teams i civile organisationer. Denne sammenligning mellem Flyvevåbnet og civile virksomheder retfærdigøres af det faktum, at Flyvevåbnet anses som det værn med den med den mest moderne ledelsesstruktur i Forsvaret. Flyvevåbnets kultur er således ganske langt fra den gængse opfattelse af det militære systems kæft, trit og retning -kultur. I opgaven anvendes teori der specifikt forholder sig til hvilke faktorer der virker positivt på kommunikationen i virtuelle teams og lige så vigtigt - hvad virker negativt. De tekster som teorierne er taget fra har den fællesnævner, at de havde det virtuelle team som fokus. Omend der kan være forskellige opfattelser af hvad et virtuelt team er og trods der eksisterer kulturforskelle blandt teksternes fokusgrupper, så vurderes det, at validiteten af teksterne og teorierne er god. Teksternes udsagn om anvendelse af forskellige medier blev opsummeret i teoriafsnittet og udsagnene er dermed anbefalinger på, hvorledes hhv. face-to-face, telefon og /nyhedsbreve bedst anvendes i et virtuelt team. Det er denne konklusion, der i opgaven sammenholdes med KOS kommunikationsstrategi og ved denne sammenligning identificeres graden af overensstemmelse. 5.2 Undersøgelsesspørgsmål 2 Undersøgelsesspørgsmål 2 lyder: Hvorledes er der overensstemmelse mellem den valgte kommunikationsstrategi og den oplevede kommunikation, set fra et medarbejder perspektiv? Undersøgelsesspørgsmålet giver svar på hvorvidt medarbejderne oplever kommunikationen som den er tiltænkt i kommunikationsstrategien. Undersøgelsesspørgsmålet forsøger ikke at beskrive noget om den totale populations (samtlige MA i ESK 722) vurdering af kommunikationen. Det fokuseres på enkelte tilfældigt udvalgte besætninger. Dette gøres fordi det endnu ikke er endeligt besluttet hvem der skal skifte arbejdsopgaver. Dem der allerede er afklaret kan have en særlig positiv eller negativ holdning afhængigt af om de har fået deres ønske opfyldt. Undersøgelsesdesignet kunne være lavet således at man kun interviewede besætninger der var helt afklaret, men grundet de særlige arbejdsforhold samt et ønske om at alle personelgrupper var ligeligt repræsenteret, så ville dette undersøgelsesdesign være yderst problematisk at føre ud i praksis grundet det begrænsede tidsrum der er stillet til rådighed til opgaveudarbejdelsen. Viser undersøgelsesspørgsmålet at der er basis for forbedring, så kan der foretages ændringer på baggrund af undersøgelsesspørgsmålenes resultater eller der kan foretages en uddybende undersøgelse for at påvise udfordringens omfang. 19

20 Til at hjælpe med at give svar på undersøgelsesspørgsmål 2 gennemførtes der: 1) Spørgeskemaundersøgelser udfyldt af medarbejderne. Det komplette spørgeskema kan ses i bilag 1. 2) Fokusgruppeinterviews med besætninger hvor udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet anvendes som grundlag for interviews. Det var prioriteringen, at der skulle gennemføres to typer data-indsamling omhandlende samme emne og disse indsamledes på de samme respondenter. Igennem denne metodetriangulering 19 havde vi mulighed for at krydstjekke om der var overensstemmelse imellem den grundlæggende tendens i spørgeskemaerne og hvad der efterfølgende blev sagt af de samme respondenter til fokusgruppeinterviewet. Den efterfølgende analyse viste en helt klar overensstemmelse mellem de to typer data-indsamling, hvilket bidrager til en højere reliabilitet af undersøgelsens resultat. Undersøgelserne blev gennemført i anonymiseret form og det blev understreget at trods forfatterne til denne opgave tilhørte officersgruppen, så kunne der svares ærligt på alle spørgsmål og medarbejderne ville ikke blive konfronteret med besvarelserne efterfølgende. Hertil bør det igen fremhæves at den ene af forfatterne bag denne opgave til daglig er kollega til respondenterne. Via de grundlæggende oplysningerne om respondenterne vedrørende alder, anciennitet i Forsvaret, nuværende stilling, andre stillinger i Forsvaret etc. vil det for den ene forfatter af opgaven være relativt simpelt at regne ud præcist hvilke kolleger der har svaret på hvilke spørgeskemaer. På denne baggrund blev det over for respondenterne understreget at forfatteren af denne opgave er den eneste fra ESK 722 som har adgang til besvarelserne af spørgeskemaerne, samt at information som kan virke kompromitterende for de enkelte respondenter, ikke vil blive videregivet til andre personer fra ESK 722 eller til personer med relation til ESK 722. Til at svare på spørgeskemaer og deltage i interviews var 13 besætningsmedlemmer. Udvælgelsen af besætningerne er foretaget ved simpel udvælgelse, hvorefter forfatterne bag opgaven har besøgt SAR-destinationerne for at gennemføre fokusgruppeinterviews på samme 13 besætningsmedlemmer. Spørgeskemaundersøgelsen bestod af 32 spørgsmål som var en blanding af afkrydsningsspørgsmål og spørgsmål, hvor respondenten skulle beskrive eller forklare et forhold. Spørgeskemaet blev gennemgået forud for besvarelsen så respondenterne ikke var i tvivl om hvad der blev spurgt om. Enkelte spørgsmål kan umiddelbart opfattes på forskellige måder afhængigt af hvordan disse spørgsmål læses. Forfatterne bag opgaven blev efter udarbejdelsen af spørgeskemaerne klar over dette forhold, og netop derfor blev spørgeskemaerne nøje gennemgået med respondenterne inden besvarelse. Dette blev gjort for at sikre en så høj grad af ensartethed i forståelsen af spørgsmålene som muligt. Via denne fremgangsmåde er der i opgaven søgt at tilsikre en så god reliabilitet som overhovedet muligt. 19 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, s

21 Fokusgruppeinterviewet gennemførtes som et delvist struktureret interview, hvor interviewguiden i sin enkelthed var udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet. Interviewet blev gennemført med den fleksibilitet, at samtalen mellem besætningsmedlemmerne havde plads til at bevæge sig væk fra det adspurgte. På baggrund af disse fokusgruppeinterviews blev der udarbejdet et meningsreferat, hvorfra citater benyttes i analysen. Til afsnittet om face-to-face kommunikation anvendtes følgende spørgsmål: Spørgsmål 7: Hvor mange gange har du mødt KOS siden han tiltrådte stillingen som CH for ESK 722 i august 2013? Spørgsmål 8: Ønsker du at træffe KOS: mere / mindre / uændret? Giv gerne en begrundelse herfor?: Spørgsmål 7+8 har god validitet i forhold til undersøgelsen af KOS intention om at møde så mange medarbejdere som muligt. Spørgsmål 7 blev gennemgået forud for besvarelsen, idet spørgsmålet er uhensigtsmæssigt formuleret, da mødt KOS skaber tvivl om, hvad der præcist spørges ind til; betyder mødt at man blot ser/siger hej, eller som spørgsmålet var tiltænkt betyder mødt at man rent faktisk har talt med KOS. Gennemgangen af spørgsmålet sikrede relibiliteten fra respondenterne. Spørgsmål 8 har sin relevans i forhold til om kontakten til medarbejderne skal øges. Spørgsmål 10: Har du mødt ham der? (Om KOS besøg på SAR SKP) Spørgsmål 11: Hvad betyder det for dig at møde KOS på SAR SKP? Spørgsmål har deres validitet i forhold til KOS kommunikationsstrategi, der giver mulighed for KOS at møde medarbejderne i et uformelt miljø. Spørgsmålene er formuleret så entydigt, at der er sikret høj reliabilitet i besvarelserne. Spørgsmål 13: Når du har samtaler med KOS, i hvor høj grad føler du, at samtalen drejer sig om emner du finder essentielle for din egen fremtid og karriere? Spørgsmål 14: I relation til det foregående spørgsmål: Ved samtale med KOS, i hvor høj grad føler du, at det kan være svært at dreje samtalen ind på emner som du mener er alvorlige og som skaber usikkerhed i din fremtid? Spørgsmål har deres validitet i forhold til kommunikationsstrategien, hvor KOS ønsker muligheden for at tale med medarbejderne om forhold der er relevante for medarbejderne. Svaret på spørgsmål 14 vil i relation til spørgsmål 13 give en idé om KOS intention om at have personlige samtaler er til stede, men ikke bliver ført ud i livet. Begge spørgsmål blev kort gennemgået forud for besvarelsen og dermed sikres der høj reliabilitet i besvarelsen. Spørgsmål 17: Vedrørende ESK 722 fremtidige TTT opgave, hvorledes ønsker du at få information som i høj grad vedrører dig? Spørgsmål 18: Med reference til ovenstående spørgsmål: Vedrørende ESK 722 fremtidige TTT opgave, hvorledes oplever du at få information som i høj grad vedrører dig? 21

22 Spørgsmål 17-18: Har deres validitet i forhold til om kommunikationsstrategien anvender de rigtige kommunikationsmidler overfor medarbejderne, når det drejer sig om emner der vedrører den enkelte medarbejder. Spørgsmålene stilles for at se om der er forskel i den ønskede måde at modtage disse informationer på og hvordan medarbejderne oplever det. Spørgsmål 31: Bør ESK samlinger afholdes mere ofte / sjældnere? Spørgsmål 32: Hvorledes mener du, at KOS kan udbygge sin kommunikation i forhold til den nuværende? Spørgsmålene har deres validitet i forhold til KOS valg om at gennemføre ESK samlinger 2 gange om året. Spørgsmål 31 giver medarbejdernes vurdering af om det er for lidt eller for meget og spørgsmål 32 som inspiration til mulige ændringer i kommunikationsstrategien. Til afsnittet om kommunikation via telefon anvendtes følgende spørgsmål: Spørgsmål 12: Har du en fornemmelse af, at du kan kontakte KOS direkte (pr. telefon), hvis du har spørgsmål om ESK eller din egen fremtid? Spørgsmål 12a: Hvis ja, gør du det så også, når du har behov herfor? (Hvorfor/hvorfor ikke?) Spørgsmålene har deres validitet i det forhold at kommunikationsstrategien tilsiger, at alle medarbejdere kan kontakte KOS pr. telefon når de føler et behov for det. Tilbuddet giver dog kun rigtig mening såfremt medarbejderne også føler at de kan ringe til KOS. Føler medarbejderen ikke dette, så er det en meningsløs hensigt og kommunikationsstrategien bør revurderes. Spørgsmålene er formuleret relativt simpelt og dermed sikres høj reliabilitet. Til afsnittet om kommunikation via s/nyhedsbreve anvendtes primært følgende spørgsmål: Spørgsmål 21: Læser du nyhedsbrevet? Spørgsmålet har sin validitet i forhold til KOS prioritering af nyhedsbrevet i sin kommunikationsstrategi. Såfremt respondenterne svarer ærligt, så må der anses at være stor reliabilitet. Spørgsmål 22: Hvad bør et nyhedsbrev efter din mening indeholde? Mener du at nyhedsbrevet i dets nuværende form er for simpelt/komplekst? Spørgsmål 23: I hvor høj grad giver nyhedsbrevet dig svar på dine spørgsmål? Spørgsmålene har sin validitet i forhold til hvor tilfredse medarbejderne er med nyhedsbrevet i dets nuværende form, herunder om indholdet er fyldestgørende for deres behov. Spørgsmål 22 blev særligt gennemgået forud for besvarelsen, idet spørgsmålet er konstrueret til at indeholde to spørgsmål der umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre. Dette krævede lidt forklaring, men besvarelserne viste at respondenterne havde forstået formålet og deraf vurderes det at svarene har høj realiabilitet. 22

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Min ledelsesevaluering

Min ledelsesevaluering Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner. Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lederskab på distancen. Velkommen

Lederskab på distancen. Velkommen Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere