FORSVARET OG PRESSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARET OG PRESSEN"

Transkript

1 FORSVARET OG PRESSEN Fig. illustrerer det japanske skrifttegn for åbenhed og loyalitet. Åbenhed Speciale: Kaptajn M. Andersen

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Operationer VUT II/L-STK Kaptajn M. Andersen April 2005 Titel: Forsvaret og pressen. Problemformulering: Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at identificere, om Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til medierne har den tilsigtede effekt. Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne. Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed. Speciale UKLASSIFICERET 2

3 Resumé I juni måned 2003 modtog tidligere Forsvarsminister Svend Aage Jensby en rapport om øget åbenhed i Forsvaret, som ministeren havde bestilt tidligere på året. Ministeren forventede, at Forsvarets myndigheder efterfølgende iværksatte arbejdet med at justere deres kommunikationspolitik med udgangspunkt i Rapportens anbefalinger. På baggrund af Forsvarsministerens ønske om implementering af Rapportens anbefalinger, hvoraf åbenhed indgik som det ene af i alt seks principper, blev begrebet åbenhed udvalgt som det ene specialeemne ud fra det fælles specialeemne Forsvaret og Pressen. Emnet er relevant, dels fordi det er en af Forsvarschefens mærkesager og dels fordi begrebet åbenhed ikke tolkes på samme måde internt i Forsvaret, eksternt i medierne, i offentligheden og hos politikerne. På den baggrund så antages begrebet at kunne skabe misforståelser og konflikter. Formålet med specialet er at undersøge, hvordan Forsvarets Øverste Ledelses forventninger om større åbenhed i Forsvaret er indfriet. Dette har ført frem til problemformuleringen: Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at identificere, om Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til medierne har den tilsigtede effekt. Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne. Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed. For at besvare problemformuleringen er det fundet hensigtsmæssigt at opdele specialet i kapitler, hvor uoverensstemmelser og årsager i relation til begrebet åbenhed undersøges mellem Forsvarets ønskede identitet og Forsvarets oplevede identitet samt mellem Forsvarets ønskede identitet og Forsvarets faktiske identitet. Som empirisk grundlag for undersøgelsen er anvendt Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed, der er stillet synonym med Forsvarers ønskede identitet. Som empirisk grundlag for Forsvarets oplevede identitet er anvendt besvarelserne på et spørgeskema, udsendt til en række af Forsvarets interne såvel som eksterne interessenter. De interne interessenter er afgrænset til at omfatte Forsvarskommandoen og myndigheder underlagt Forsvarskommandoen fra øverste til laveste organisatoriske niveau. Og de eksterne interessenter er afgrænset til at omfatte medierne, herunder den skrevne presse, TV medier og radiomedier. Besvarelserne er efterfølgende bearbejdet mhp. at udvælge de områder, hvor der var uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed, hvilket danner grundlag for specialets analyser. Empirien for Forsvarets faktiske identitet er udarbejdet med udgangspunkt i udvalgt teori og relevant kildemateriale. I relation til specialets teoretiske overvejelser er kommunikationsteori fundet mest velegnet som specialets teoretiske grundlag. Der tages således udgangspunkt i Jens Otto Kjær Hansens teorier om udarbejdelse af kommunikationsstrategier i forhold til analysen af besvarelserne på det udsendte spørgeskema. Endvidere benyttes kommunikationsteori som UKLASSIFICERET 3

4 fortolket i Glenn Jacobsens teorier om Corporate Identity/Image, der er anvendt til identifikation af Forsvarets faktiske identitet, samt ved analyse af årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed. Specialets undersøgelser har vist, at der er en række uoverensstemmelser mellem Forsvarets tre identiteter. Hvor Forsvaret ønsker og giver udtryk for at der er åbenhed, så oplever medierne at der stadig er lukkethed i Forsvaret. En lukkethed der kommer til udtryk ved, at Forsvaret bebrejdes for at skjule information for medierne på baggrund af en række definerede hensyn. Og selv om Forsvaret officielt har decentraliseret kommunikationen med medierne, og har meldt ud at medarbejderne er Forsvarets bedste ambassadører, så mener såvel medarbejdere som medier at informationen stadig er centraliseret, specielt i de tilfælde hvor der er tale om sager af mere negativ karaktér. Forsvaret ønsker aktivt og ærligt at holde medierne informeret, men i forhold til den faktiske virkelighed ses der her et problem. Et problem fordi at en meget stor del af den information der er tilgængelig i Forsvaret er klassificeret information, der ikke uden videre kan videreformidles. Et problem der vil kunne få negativ indvirkning på det at skulle være aktiv og ærlig ambassadør for Forsvaret. Dels fordi at der ikke vil kunne formidles den information som medierne efterspørger, og dels fordi medarbejderne risikerer at blive straffet såfremt de bryder reglerne for den militære sikkerhed. Men samtidig ses et muligt loyalitetsproblem, idet det må forventes at medarbejderne skal være loyale over for deres arbejdsgiver, men samtidig være ærlige overfor medierne, hvilket er indiskutabelt, men stiller medarbejderne i et dilemma. Forsvaret ser medarbejderne som de bedste ambassadører, men skelner ikke mellem det at være ambassadør for Forsvaret, fordi medarbejderen er en dygtig ekspert på sit felt, og det at være ambassadør i kommunikationen med medierne. Det ses som et problem, fordi at ikke alle medarbejdere antages at være lige kvalificerede til at udtale sig til medierne. Sammenhængen mellem Forsvarets ønske om åbenhed og det at være en militær organisation, ses i forhold til Forsvarets behov for militær sikkerhed som et problem. Et problem fordi Forsvaret på den ene side siger at de vil åbenhed, men visuelt signalerer mere lukkethed end åbenhed i form af indhegnede etablissementer, adgang forbudt skilte, bevæbnede vagter mv.. Årsagerne til de fundne uoverensstemmelser mellem Forsvarets identiteter er ikke ualmindelige i forhold til virksomhedens kommunikationsstrategi. Og de fundne årsager har alle kunnet indplaceres under fire forhold, der - jf. den udvalgte teori - ofte er forekommende problemfelter i en virksomheds kommunikationsstrategi. Samlet set kan det konkluderes, at Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til medierne ikke har haft den tilsigtede effekt, i relation til Rapportens anbefaling vedr. åbenhed. Og der har således vist sig stadig at være en række områder, hvor der er uoverensstemmelser i Forsvarets kommunikation med medierne. Årsagerne til uoverensstemmelserne er ikke unikke for Forsvaret, men falder, jf. den anvendte teori, ganske godt i tråd med de oplevelser, som også andre virksomheder har i den interne og eksterne kommunikation. UKLASSIFICERET 4

5 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Specialegruppens fælles udgangspunkt Begreberne og rammerne Forsvaret Pressen Forsvaret og pressen Snitflader Det individuelle speciales relevans Formål med specialet Opgavediskussion Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed Uoverensstemmelser i åbenheden i forhold til Rapportens anbefaling Uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i FSV og i medierne Uoverensstemmelser i forhold til FSV som militær organisation Årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden Risici og udviklingsmuligheder for FSV åbenhed Problemformulering Afledte hjælpespørgsmål Disposition Afgrænsninger Definitioner Kilder Formalia TEORI OG METODE Teorivalg Teorivalg til kapitel Den kommunikationsteoretiske tilgang Teorivalg til kapitel Corporate Identity/Image teori Teorien og den faktiske identitet Teorivalg til kapitel Den erkendelsesteoretiske tilgang Den kulturelle organisatoriske tilgang Corporate Identity/Image Metode Metodevalg til kapitel Teori Empiri Sammenhængen mellem teori og empiri Problemer / usikkerhed ved metoden Metodevalg til kapitel Teori Empiri Sammenhængen mellem teori og empiri UKLASSIFICERET 5

6 Problemer / usikkerhed ved metoden Metodevalg til kapitel Teori Empiri Sammenhængen mellem teori og empiri Problemer / usikkerhed ved metoden UOVERENSSTEMMELSER FSV ØNSKEDE VS. OPLEVEDE IDENTITET Indledning Formål Teori Analyse FKO Sammenfatning FKO Analyse Myndigheder Sammenfatning Myndigheder Analyse Medier Sammenfatning Medier Delkonklusion UOVERENSSTEMMELSER ØNSKEDE IDENTITET VS. FAKTISKE IDENTITET Indledning Formål Teori Redegørelse for FSV faktiske identitet Analyse Sammenfatning Delkonklusion ÅRSAGER TIL UOVERENSSTEMMELSER I FSV IDENTITETER Indledning Formål Teori Analyse Årsager til uoverensstemmelser FSV ønskede identitet vs. oplevede identitet Delkonklusion FSV ønskede vs. oplevede identitet Årsager til uoverensstemmelser FSV ønskede identitet vs. faktiske identitet Delkonklusion FSV ønskede og faktiske identitet KONKLUSION Formål Konklusion i forhold til afledte hjælpespørgsmål Hjælpespørgsmål Hjælpespørgsmål Hjælpespørgsmål Besvarelse af specialets problemformulering PERSPEKTIVERING Formål Perspektivering i forhold til FSV ønskede identitet...64 UKLASSIFICERET 6

7 Tillæg Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bibliografi. Spørgeskema. Analysemodel. Samlede besvarelser på spørgeskema. Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser. Spørgeskemaundersøgelsen. UKLASSIFICERET 7

8 1. INDLEDNING Den 4. juni 2003 udsendte forsvarsministeriet en pressemeddelelse til de danske medier, hvori daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby meddeler, at han har modtaget Rapporten om åbenhed i Forsvaret (FSV), som ministeren havde bestilt februar måned samme år. Forsvarsministeriet skriver: Arbejdet i gruppen har vist, at der både er behov og mulighed for større åbenhed. Jeg forventer derfor, at forsvarets myndigheder nu går i gang med at justere deres kommunikationspolitik med udgangspunkt i Rapportens anbefalinger, siger forsvarsminister Svend Aage Jensby. 1 Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medierne, FSV og FSV personaleorganisationer, og i forbindelse med udarbejdelse af Rapporten havde der bl.a. været kontakt til SAS og Københavns Politi. Rapporten listede en række anbefalinger om, hvorledes der fremadrettet kunne skabes grundlag for størst mulig åbenhed i FSV. Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at der igennem længere tid havde været en debat i medierne vedr. FSV utilstrækkelige åbenhed. FSV blev beskyldt for, at de ikke principielt eller rettidigt informerede offentligheden eller verificerede eksisterende informationer i medierne vedr. forhold omkring de danske internationale styrkebidrag 2. Kommunikationspolitikken i FSV varetages af FSV Presse- og Informationssektion (P&I), der løbende reviderer kommunikationspolitikken med udgangspunkt i en række retningslinier, der omfatter to grundregler og seks principper for god kommunikation, hvoraf åbenhed er det ene af disse principper. Der er nu gået knap 2 år siden Rapportens anbefalinger blev iværksat. FSV har således skulle gennemføre en række ændringer i kommunikationspolitikken med hensyn til implementering af Rapportens anbefalinger. Det interessante er, hvorvidt de tiltag der blev iværksat, som følge af ministerens opfordring, har haft den ønskede effekt? 1.1. Specialegruppens fælles udgangspunkt. Under overskriften Forsvaret og pressen formuleres og udarbejdes der tre individuelle specialer. Det er hensigten i de første afsnit af denne indledning til specialet, at fastlægge det fælles udgangspunkt, som de individuelle specialer udspringer fra. I indledningen vil den overordnede afgrænsning blive foretaget og de grundlæggende termer defineret. I Kapitlet præsenteres endvidere de overordnede argumenter, der er valgt for de enkelte specialer. Analyse og afgrænsning af delemnerne gennemføres individuelt. 1 Forsvarsministeriet pressemeddelelse Forsvarsministeren har modtaget rapport om åbenhed (4. juni 2003), Forsvarsministeriet.. 2 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) Rapport vedr. forsvarets informationspolitik (Åbenhedsrapporten) (p 2), Forsvarskommandoen. UKLASSIFICERET 8

9 Begreberne og rammerne Forsvaret. Forsvaret er samlebegreb for kongeriget Danmarks væbnede styrker. FSV ledes af Forsvarschefen (FC) efter politisk direktiv fra Forsvarsministeren. FSV formål er: 3 At forebygge konflikter og krig. At hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. At fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. FSV opgaver har ændret sig i takt med den internationale politiske udvikling. Fra næsten ensidig fokusering på suverænitetshævdelse og selvforsvar i NATO ramme, baseret på mobiliserede enheder til mere mobile enheder med potentiale til indsættelse i alle typer opgaver langt fra dansk territorium. FSV internationale engagement er øget markant, og FSV anvendes aktivt som instrument i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket bl.a. fremgår af FSV opgavekompleks. 4 Antallet af værnepligtige er faldet fra knap i begyndelsen af 70 erne til omkring indkaldte i de senere år. I det politisk godkendte forsvarsforlig for perioden 2005 til 2009, er denne tendens videreført. Mobiliseringsforsvaret er nedlagt til fordel for flere stående deployerbare enheder, værnepligten er reduceret til 4 måneder med mindre vægt på soldatermæssige færdigheder, og kravene til FSV evne til at udsende enheder er blevet skærpet Pressen. Pressen er en vigtig aktør i den proces, der hedder kommunikation. Kommunikation kan forstås som evnen til at føre en dialog, hvor de implicerede (aktørerne) nøjagtigt og præcist formidler et billede af deres oplevede virkelighed 7. Pressen formidler budskaber efter regler professionen selv sætter. Et af pressens formål er formuleret af Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole 8. Pressens legitime formål er at afsløre ulovligheder, fejl, magtmisbrug og lignende hos politikere, myndigheder, virksomheder og andre organisationer, der udøver magt. Hvad der er interessant og vigtigt for FSV, er med andre ord ingen garanti for omtale. Pressen er desuden en ganske heterogen størrelse med meget forskellige arbejdsvilkår. 3 Kilde: af 29. januar Ibid. 5 Forsvarskommissionens beretning af 1997, bind 2. 6 Kilde: af 29. januar Steen Hildebrandt (red.): Strategi og ledelse Veje og visioner mod år 2000, (p 245). 8 Oluf Jørgensen: Når journalisten bliver spion, kilde: af 21. marts UKLASSIFICERET 9

10 Fra elektroniske midler, der i overskriftform (men med meget lille tidsmæssig forsinkelse), bringer omtale af nyligt indtrådte begivenheder af enhver art over mere traditionelle aviser (inklusive nyhedsudsendelser) med faste deadlines til ugeaviser og tidsskrifter. FSV er af en række grunde godt stof i pressen. FSV forvalter sammen med politiet samfundets voldsmonopol. FSV har retten til, under visse omstændigheder, at slå andre mennesker ihjel, med den indbyggede risiko, at FSV selv bliver opfattet som legitimt mål. Der vil være megen dramatik knyttet til den funktion, som almindeligvis udøves under mere eller mindre eksotiske himmelstrøg, langt fra hjemmet og ofte i kulturer langt fra den danske kultur. FSV udstyr og hjemlige opgaver kalder også tit dramatiske billeder frem på nethinden hos læsere og seere. FSV forvalter store offentlige midler, og må alene af den grund finde sig i en vis nyfigenhed, ligesom institutionen ofte er et emne i den politiske debat. FSV synligt hierarkiske organisation appellerer ligeledes til historier om den lille mand, der bliver klemt af det store system Forsvaret og pressen. Som det fremgår af ovenstående, er der en bred kontaktflade mellem FSV og pressen. Journalister er ofte interesserede i historier om og fra FSV. Men FSV behov er ikke sammenfaldende med pressens behov. FSV er som offentlig virksomhed i konkurrence med andre offentlige virksomheder om de ressourcer politikerne fordeler. Det er med afsæt i Forsvarskommissionens konklusion 9 om Danmarks sikkerhedspolitiske situation ikke længere en selvfølge, at der bruges ca. 19 mia. kr. om året til militære formål. FSV har et selvstændigt behov for at oplyse politikere, deres parlamentariske bagland (befolkningen) og ansatte om forhold der vedrører institutionen. Det være sig forsvarsforlig, missioner, materielanskaffelser eller personaleforhold. Indskrænkes FSV kommunikation til den del, der formidles af pressen, vil fokus jf. Oluf Jørgensen let blive på konflikten og misbruget, hvilket er helt uacceptabelt. Pressen kan ikke være eneste formidler af FSV kommunikation. FSV omdømme og kommunikation har for nylig været genstand for en større konsulentundersøgelse 10. Resultaterne var pæne uden at være prangende 11. Undersøgelsen peger blandt andet på, at der bør iværksættes en re-brandingsproces, som på ny gør befolkningen fortrolig med FSV. Der er flere grunde til at FSV trænger til relancering. Både organisation og opgaver er ændret i betydelig grad. FSV er også langt mindre fysisk synligt i hverdagen end tidligere, og den folkelige forankring via værnepligten er langt svagere end tidligere. Det betyder, at befolkningens kendskab til FSV er for nedadgående. Et ringere kendskab til FSV påvirker rekrutteringen negativt, hvilket ikke er ønskeligt, når ambitionerne for udsendelse af enheder øges. Mulighederne for re-branding vil være et tema for et af specialerne. 9 Forsvarskommissionens beretning af Advice Analyse og Strategi: (2004) Forsvarets kommunikation med omgivelserne, Forsvarskommandoen. 11 Forsvaret tager pulsen på sine målgrupper af 22. februar UKLASSIFICERET 10

11 Rapporten pegede på krisekommunikation til at være FSV største problem. Krisekommunikation forekommer i de tilfælde, hvor noget uventet og højaktuelt er hændt. Dermed ikke være sagt, at det er en forudsætning for krisekommunikation, at der nødvendigvis skal lig på bordet, men det er snarere ved omstændigheder, hvor ikke alle detaljer er til rådighed rettidigt. Tilbøjeligheden til at kommunikere for lidt og for sent, tendensen til at forsøge at skabe et komplet billede inden der reageres, kritiseres og skaber mistillid. Krisekommunikation behandles som et emne i et speciale. Det tredje speciale udspringer af et af de overordnede principper i FSV kommunikationspolitik, princippet om åbenhed 12. Åbenhed synes at være den nye åbenbaring i FSV, og det høres igen og igen, hvor vigtigt det er at FSV er åbne. Det interessante er, hvordan et begreb som åbenhed, passer ind i en offentlig organisation som FSV, og ikke mindst hvordan begrebet tolkes på de forskellige niveauer i FSV og i relation til medierne. Forstår alle det samme med åbenhed hvor er der uoverensstemmelser i åbenheden? Og opnår FSV de mål, som FSV har til hensigt med den valgte kommunikationsstrategi? Snitflader. De tre specialeemner er blandt andet valgt for at undgå for stort overlap mellem de enkelte temaer. Naturligvis er der snitflader: I hvilken udstrækning skal åbenhed fraviges for at undgå pinlige sager? Hvor aggressiv kan markedsføring være uden at overskride grænsen for det rimelige? Hvor tæt er det tilladt at gå på den enkelte medarbejder? 1.2. Det individuelle speciales relevans. Netop begrebet åbenhed er interessant i forholdet mellem Forsvarskommandoen (FKO), FKO underliggende myndigheder (MYN) og medierne. Dels fordi kommunikation jf. FKO P&I er en af FC mærkesager 13, dels fordi der kan være mange forskellige tolkninger af åbenhed. Tolkes åbenhed ikke på samme måde internt i FSV, i medierne, hos befolkningen og politikerne, så vil der ganske givet opstå situationer som følge af misforståelser, bevidste eller ubevidste, der kan skabe konflikter og få konsekvenser for dem, der ikke tolker begrebet på rette måde. I Advice analysen 14 prioriteres FSV karakteristika af en gruppe kaldet De professionelle 15, hvori bl.a. pressen indgår med udgangspunkt i en hitliste over FSV værdier 16. Begrebet åbenhed prioriteres her som ét af de karakteristika, som de professionelle mindst forbinder med FSV. 12 Forsvarets kommunikationspolitik omfatter to grundregler og seks overordnede principper. Grundreglerne er Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser og Medarbejderne først. Principperne er Målrettet, Åben, Koordineret, Genkendelig, Aktiv og Troværdig. 13 P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 3). Programmet er hentet fra Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). 14 Advice Analyse og Strategi: (2004) Forsvarets kommunikation med omgivelserne, Forsvarskommandoen (p 40). 15 I Advice Analysen indgår i alt fem grupper. De professionelle, befolkningen, de unge, de pårørende og medarbejderne. Pressen (repræsenteret ved et antal journalister) indgår i den gruppe der hedder De professionelle der også omfatter: Politikere, personaleorganisationer, højere læreanstalter, forsvarsrelaterede organisationer, interforce-virksomheder og allierede. 16 Forsvarets værdier er: Åbenhed, troværdighed, ansvarlighed, tillid og selvstændighed. UKLASSIFICERET 11

12 Denne prioritering giver naturligvis ikke en klar indikering af mediernes indtryk af åbenhed i FSV, men indikerer dog, at der synes at være et problem. Hvad der også er interessant i Advice analysen er, at der ikke er målt på de samme parametre, når det gælder FSV medarbejdere og de professionelle, forstået således at målgrupperne er stillet forskellige spørgsmål. Og er resultaterne så i det hele taget sammenlignelige? Hvem er det der afgør om begrebet tolkes på den rette måde? Som borger i et demokratisk samfund med dertil hørende ytringsfrihed kan det umiddelbart antages, at være den enkelte selv der tolker åbenhed. Men hvis dette er tilfældet, hvordan kan det så være, at det i nogle tilfælde får konsekvenser, når FSV medarbejdere udtaler sig til medierne? Som fx i sagen om Kaptajn H.P.O. Petersen, der blev sendt hjem, fordi at han havde udtalt sig kritisk om Irak-sagen 17 eller sagen om Oberstløjtnant Poul Dahls støtte til tortur 18. Er det fordi der implicit i FSV ønske om åbenhed ligger nogle uofficielle begrænsninger, som den enkelte medarbejder ikke er bevidst om, men som Forsvarets Øverste Ledelse (FØL) forventer at medarbejderne overholder? Fx at det forventes, at medarbejderne har ubetinget loyalitet for arbejdspladsen, at medarbejderne til enhver tid skal stå til ansvar for det de udtaler sig om, uanset om udtalelserne sker i civilt eller i militær uniform, eller skyldes konsekvenserne medarbejdernes begrænsede kendskab til de enkelte sager manglen på det fulde billede? Men hvis FSV ønsker og giver udtryk for, at der er åbenhed på arbejdspladsen, er det så ikke netop væsentligt, at medarbejderne udtaler sig ved henvendelse fra medierne - uden nødvendigvis at skulle kende samtlige detaljer i en sag, uden frygt for repressalier mv.? Alternativ risikeres, at information om en sag tilgår medierne for sent i forhold til mediernes deadlines, og FSV derved får negativ omtale. Der synes at være nogle uoverensstemmelser mellem tolkningen af åbenhed, men også uoverensstemmelse mellem det FSV siger og det som FSV gør, hvilket gør emnet velegnet som baggrund for et speciale. Specialet forventes at kunne få relevans for personel, der beskæftiger sig med kommunikation såvel internt i FSV som i relation til medierne. Særligt relevans har det for det personel, der til dagligt er ansvarlige for udformningen af FSV nuværende og fremtidige kommunikationspolitik Formål med specialet. Formålet med specialet er tredelt: At undersøge hvor der er uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed internt i FSV og eksternt i forhold til medierne. At undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne. 17 Sagen om Kaptajn H.P.O. Petersen: ma-blue af 10. marts Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: af 20. december UKLASSIFICERET 12

13 At komme med forslag til, hvor der bør fokuseres i forhold til risici og udviklingsmuligheder for åbenhed Opgavediskussion. I specialets kapitel 3 gennemføres en undersøgelse af, hvordan begrebet åbenhed tolkes dels i FKO, dels ved FKO underlagte MYN og dels i medierne (i det følgende kaldet for interessentgrupperne). Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i et spørgeskema bestående af syv spørgsmål 19. Spørgeskemaet er udsendt til interessentgrupperne, og de spørgsmål hvor der har vist sig at være en væsensforskel i tolkningen af åbenhed, vil blive analyseret med udgangspunkt i udvalgt teori. Analysen samles i tre sammenfatninger (en for hver interessentgruppe) og opsummeres til sidst i en delkonklusion. Delkonklusionen skal vise, hvor der er uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i forhold til FSV kommunikationspolitik. I specialets kapitel 4 analyseres Rapportens anbefaling 20, i forhold til hvilke visuelle signaler FSV som militær organisation udsender, i specialet kaldet FSV faktiske identitet. Hensigten ved denne fremgangsmåde er at undersøge hvor der er uoverensstemmelser i forhold til den identitet som FSV ønsker, jf. Rapporten. De fundne uoverensstemmelser sammenfattes og delkonkluderes sidst i kapitlet. Efter at have fundet uoverensstemmelser mellem FSV ønske om åbenhed, interessenternes oplevelse af åbenhed, og åbenhed i forhold til FSV faktiske identitet, vil der i specialets kapitel 5 blive undersøgt, hvad årsagerne til uoverensstemmelserne skyldes. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de to delkonklusioner fra kapitel 3 og 4 mhp. at analysere årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i forhold til udvalgt teori. Analysen afsluttes med en delkonklusion. Delkonklusionerne fra kapitel 3, 4 og 5 samles i specialets konklusion, der skal besvare specialets problemformulering. I specialets afsluttende perspektivering vil der med udgangspunkt i arbejdet med specialet blive stillet forslag til, hvilke områder der med fordel vil kunne rettes fokus mod, mhp. at minimere risici og skabe bredere fælles forståelse for åbenhed Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed. Tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby meddelte FSV via en pressemeddelelse af 4. juni 2003, at han forventede at FSV MYN justerede deres kommunikationspolitik med udgangspunkt i anbefalingen fra Rapport vedrørende FSV informationspolitik 21 (populært kaldet Åbenhedsrapporten, i det følgende blot kaldet Rapporten ), som han havde bestilt februar måned samme år, og som han modtog den 4. juni 2003 fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra medierne, FSV og FSV personaleorganisationer. 19 Bilag 1 Spørgeskema. 20 Se afsnit Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed. 21 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) Rapport vedr. forsvarets informationspolitik, Forsvarskommandoen (p 43). UKLASSIFICERET 13

14 Arbejdsgruppens anbefaling til FSV informationspolitik i relation til medierne blev efterfølgende foreslået udarbejdet med udgangspunkt i en række principper. Under princippet om åbenhed forelå der følgende anbefaling: Forsvaret skal udvise både vilje og evne til at informere ærligt og reelt også i tilfælde hvor omverdenen har krav på informationer, som ikke umiddelbart synes at være til forsvarets fordel. Forsvaret skal i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere om sin virksomhed. Overordnet set er det et spørgsmål om holdning til hele informations-spørgsmålet i Forsvarsministeriet, i forsvarets ledelse og blandt medarbejderne. Åbenhed kræver således en holdningsbearbejdning i forsvaret til at ville åbenhed. Medierne har et ønske om adgang til beslutningstagerne og til forsvarets medarbejdere, der løser opgaverne. Denne adgang bør aktivt etableres og formidles af forsvaret i det omfang, som den enkelte medarbejder er villig hertil. Medarbejderne er forsvarets bedste ambassadører og bør gennem information og holdningspåvirkning opfordres til at udtale sig i det omfang, det omhandler egne forhold og egne arbejdsområder. Medierne har et berettiget krav om adgang til forsvarets chefer (chefer for udsendte styrkebidrag samt chefer for forsvarets tjenestesteder). Dette er så og sige en del af vilkårene for cheferne. Ovenstående anbefaling illustrerer, at det ikke kun er åbenhed i forhold til medierne der er relevant, men også åbenhed internt i FSV. Anbefalingen er interessant at inddrage i opgavediskussionen primært af følgende årsager: 1) Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed 22 antages at danne grundlaget for, hvordan begrebet åbenhed skal tolkes, og dermed også hvordan FSV ønsker at anvende åbenhed. 2) Grundlaget for tolkningen af åbenhed baserer sig på en række humanistiske begreber, der ikke uden videre er målbare. 3) Der kan stilles spørgsmål ved, om Rapporten rent faktisk fremkommer med en implementerbar løsning til FSV informationspolitik? Der kan i den forbindelse argumenteres for, at der nærmere er tale om en vision qua de humanistiske begreber, der indgår i anbefalingen Uoverensstemmelser i åbenheden i forhold til Rapportens anbefaling Uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i FSV og i medierne. Hvorfor er det interessant at se på uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed internt i FSV ved FKO og underlagte MYN og i relation til medierne i forhold til Rapportens anbefaling? For det første er det interessant, fordi der synes at være en diskrepans i tolkningen af åbenhed internt i FSV og eksternt i forhold til medierne. Det være sig i sager som den om oberstløjtnant Poul Dahl, hvor han udtalte sig om, at tortur kan være nødvendigt i kampen 22 I specialet kaldes Rapportens anbefaling vedr. princippet åbenhed blot Rapportens anbefaling eller princippet om åbenhed. Begge dele er synonymt med de ønsker FSV har for såvidt angår åbenhed i FSV. UKLASSIFICERET 14

15 mod terrorisme 23. Det kunne være i relation til Annemette Hommel sagen, hvor det drejede sig ulovlige afhøringsmetoder i Irak 24, herunder også hjemsendelsen af kaptajn H.P.O Petersen eller fx Kabul-ulykken eller skudepisoden i Irak, hvor medierne var af den overbevisning, at de ikke fik tilstrækkelige informationer tilstrækkeligt hurtigt Ses der på tolkningen af åbenhed, som den kommer til udtryk i Rapportens anbefaling, i forhold til FKO underlagte MYN, så kan det antages, at såfremt der var enighed i tolkningen af åbenhed, så ville der ikke have forekommet sager, hvor enkeltpersoner i FSV havde udtalt sig til medierne og efterfølgende var blevet irettesat af deres arbejdsgiver, FSV 27. Dette var bl.a. tilfældet med kaptajn H.P.O Petersens udtalelser, der medførte at han blev bortvist/fritaget for tjeneste 28 fra FAK. At disse sanktioner fandt sted antages derfor at skyldes en uoverensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Dog vil der på den anden side altid kunne være undtagelser, når medarbejdere fx udtaler sig for egen vindings skyld, fordi de måske kan have en skjult dagsorden i relation til fx private eller politiske formål. Tolkningen af åbenhed er interessant i form af FSV formål og opgaveløsning, der naturligt vil stille hindringer i vejen for åbenhed, vel vidende at der i FSV kommunikationspolitik 29 er taget visse forbehold i form af fire hovedhensyn. Disse hovedhensyn omfatter: Hensynet til pårørende og medarbejdere. Hensynet til operationssikkerhed. Hensynet til andre lande Hensynet til den politiske beslutningsproces. Samtidig gøres der i FSV kommunikationspolitik opmærksom på, at de fire hensyn ikke kan bruges som undskyldning for ikke at informere. FSV skal bestræbe sig på at informere bedst muligt, og som minimum skal FSV forklare årsagen til, at de i visse situationer er tilbageholdende med information, mhp. at tilgodese mediernes ønske om information. Men hvad er fx bedst muligt? En anden grund til at se på tolkningen af begrebet åbenhed er, at Rapporten, og den deraf afledte kommunikationspolitik for FSV, ikke i tilstrækkelig grad klart definerer, hvad der menes med åbenhed. I den forbindelse kan det antages, at enkeltpersoners ytringer i pressen har været et udtryk for, at de valgte at stå frem og fortælle åbent om deres syn, på 23 Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: af 20. december Sagen om Kaptajn Annemette Hommel: af 20. marts Kabululykken og skudepisoden i Irak: af 18. november De enkelte sager vil ikke blive gennemgået nøjere, men skal blot illustrere situationer, hvor en diskrepans i tolkningen af åbenhed kan have været et problem internt i FSV og i forhold til medierne. 27 Med irettesættelse menes der i denne sammenhæng, at udtalelsen havde afstedkommet en form for sanktion) 28 Sagen om Kaptajn H.P.O Petersen. Hvorvidt der er tale om bortvisning eller fritagning for tjeneste er der delte meninger om mellem FSV og medierne. FAK mener jf. at der er tale om fritagning for tjeneste og medierne her Danmarks Radio tolker det som bortvisning jf. ma-blue begge kilder er af 20. marts Forsvarets Kommunikationspolitik arbejdsudkast (2004), P&I, Forsvarskommandoen. UKLASSIFICERET 15

16 de sager, de var involverede i, og hermed anvendte deres grundlovssikrede ret om ytringsfrihed. Og spørgsmålet er om de kan straffes for disse handlinger, når FSV samtidig ønsker åbenhed jf. Rapportens anbefaling og udtalelserne ikke strider mod de fire hensyn i FSV kommunikationspolitik? På den anden side kan der også argumenteres for, at medarbejderne udtaler sig for egen regning og skal stå til ansvar for deres udtalelser. De må således forvente, at det kan have konsekvenser at udtale sig. En tredje grund er at FSV medarbejdere jf. kommunikationspolitikken, er FSV bedste ambassadører i forhold til pressen. Dette er interessant for såvidt angår tolkningen af begrebet åbenhed i relation til tolkningen af begrebet ambassadør. Og umiddelbart synes det at være modstridende, såfremt ambassadør forstås som en myndighedsperson, der har særlige privilegier, nyder en særlig beskyttelse og er repræsentant for den organisation, som vedkommende tilhører. Tolkningen af åbenhed er således interessant fordi FSV i stigende grad fokuserer på begrebet åbenhed. Det ses bl.a. i form af FC s nytårshilsen 2004 på Forsvarsakademiet 30, hvor han udtalte at åbenhed er noget aktivt. Men hvis det er noget aktivt, så er det vel så meget mere vigtigt, at der på alle niveauer i FSV og i relation til medierne er den samme tolkning af, hvad åbenhed rent faktisk er, og kan medføre? Uoverensstemmelser i forhold til FSV som militær organisation. Hvorfor er det interessant at se på uoverensstemmelser i forholdet mellem Rapportens anbefaling om åbenhed og FSV som militær organisation? Det er interessant fordi det anses som væsentligt, at der er overensstemmelse mellem Rapportens anbefaling, hvordan den tolkes af FSV interessenter, men også i forhold til FSV som militær organisation. Er det ikke tilfældet, hvordan skal FSV medarbejdere så vide hvad de skal forholde sig til? Hvem skal prioriteres højest arbejdsgiveren FSV eller medierne, og hvem skal medarbejderne være mest loyale overfor deres arbejdsgiver FSV eller medierne? Det er interessant fordi åbenhed antages at være et begreb, der ikke umiddelbart forventes at vil blive forbundet med FSV, da FSV har en række kendetegn, der ikke ligefrem ses at signalere åbenhed. FSV etablissementer er indhegnede, skilte med påskriften Militært Område Adgang Forbudt viser i højere grad utilnærmelighed end åbenhed, og adgangskontrollen er bemandet med bevæbnede vagter, der skal sikre, at ikke andre end ansatte i FSV kommer ind på området og ser de militære hemmeligheder. Den kolde krig er for længst afsluttet, og hvordan kan det så lige være, at der stadig er så mange hemmeligheder at skjule. Der ses en diskrepans fordi FSV på den ene side giver udtryk for, at FSV ønsker åbenhed, og samtidig klassificerer 31 hovedparten af al dokumentation i FSV. 30 Forsvarskommandobefaling nr.: Jf. Arkivet i FKO ledelsessekretariat, Registreringselementet ved Hærens Operative Kommando samt Garnisionssekretariatet i Fredericia, der samlet repræsenterer både niveau I, II og III, så er mellem 95 UKLASSIFICERET 16

17 Er det bare noget som FSV siger, fordi de ikke ønsker at udefrakommende blander sig i deres virksomhed, eller er der en reel grund til at hovedparten af al information i FSV stadig klassificeres? Kan FSV interessenter ikke med rette spørge, om FSV rent faktisk ønsker åbenhed? Der kunne også argumenteres for, at FSV løser en række mere civilt orienterede opgaver såsom miljøopgaver og redningstjeneste, der måske signalerer en højere grad af åbenhed. Men hvor meget fylder denne del af FSV opgaver i befolkningens bevidsthed og i forhold til den militære del af FSV? Årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden. Hvorfor er det interessant at se på årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden internt i FSV og eksternt i forhold til medierne? Primært er årsagerne interessante at analysere, fordi uoverensstemmelser godt kan standses i en periode. Men fjernes eller minimeres årsagerne til at de er opstået ikke, så vil problemet stadig ligge latent med fare for at skabe uoverensstemmelser igen på et senere tidspunkt. Årsagerne er væsentlige at få afdækket af hensyn til FSV medarbejdere, fordi det antages, at medarbejderne er FSV største ressource. Det er medarbejderne, der er synlige i offentligheden qua deres uniformering, og det er langt hen ad vejen medarbejderne, der tegner et billede af FSV i samfundet. Medarbejderne kan således ikke være tjent med, at der er usikkerhed i relation til kommunikationen internt såvel som eksternt. En usikkerhed der under uheldige omstændigheder vurderes at kunne stemple dem som både illoyale og utroværdige såvel internt i FSV som eksternt i forhold til offentligheden og medierne. Medarbejderne må således kunne forvente, at de retningslinier der udstikkes inden for kommunikationsområdet, er så tilstrækkeligt klare og entydige, at misforståelser i videst mulige omfang kan undgås. Dermed er det ikke sagt, at løses årsagerne til uoverensstemmelserne, så vil der ikke længere opstå misforståelser. Det vil være utopi - alene af den grund, at vi har med mennesker og ikke maskiner at gøre. Men det må være væsentligt at årsagerne afdækkes og risici minimeres. Også i forholdet mellem FSV og medierne er årsagerne til uoverensstemmelserne væsentlige at få afdækket, primært mhp. at minimere misforståelser og optimere samarbejdet i kommunikationen mellem FSV og medierne. FSV er en politisk styret organisation, og har derfor et behov for - om ikke positiv omtale, så i hvert tilfælde neutral frem for negativ omtale. Det ses bl.a. af årsagen til Rapportens tilblivelse, hvor en debat i medierne var den primære årsag til, at en arbejdsgruppe blev nedsat og en rapport om åbenhed udarbejdet % af al dokumentation i FSV klassificeret. Med klassificeret menes også uklassificeret materiale, der jf. Forsvarskommandobestemmelse 358-1, Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste, bind 1 (1992) (p 1-9 pkt Afklassificering (declassification) også er en klassifikationsgrad. Hermed menes, at dokumentationen ikke er offentlig tilgængelig (må fx ikke blive lagt på Internet) før dokumentationen er afklassificeret. 32 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) Rapport vedr. forsvarets informationspolitik (Åbenhedsrapporten) (p 2), Forsvarskommandoen. UKLASSIFICERET 17

18 Risici og udviklingsmuligheder for FSV åbenhed. Hvorfor er det interessant at se på, hvor der bør fokuseres i forhold til risici og udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed i FSV kommunikationspolitik? Er der uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed, den identitet som FSV ønsker, og den identitet som FSV har som militær organisation, så er det interessant (med udgangspunkt i specialets konklusioner), at se nærmere på, hvad det er der medfører uoverensstemmelserne. Dette mhp. at påpege risici, samt hvilke tiltag der vil kunne iværksættes, for at sikre en bedre forståelse af begrebet, således at evt. uoverensstemmelser og årsager hertil begrænses mest muligt. Der er som tidligere nævnt foretaget en målgruppeundersøgelse 33, der beskriver FSV kommunikation med en række af FSV samarbejdspartnere, herunder også medarbejdere og medier, hvorfor der kunne argumenteres for, at en undersøgelse af risici og udviklingsmuligheder, vil være mindre relevant. Målgruppeundersøgelsen behandler dog ikke specifikt den problemstilling, jeg søger at belyse i dette speciale. 1) I målgruppeundersøgelsen behandles medierne og FSV ikke i selvstændige grupper, men i en gruppe, kaldet Professionelle aktører bestående af bl.a. journalister, folketingspolitikere, højere læreranstalter, Allierede, personaleorganisationer, forsvarsrelaterede organisationer og Interforce-virksomheder. Derfor kan der ikke udledes specifik information om, hvorledes FKO, FSV MYN og medierne ser på åbenhed i FSV. 2) Endvidere er der ikke i målgruppeundersøgelsen stillet de samme spørgsmål til alle grupper, for såvidt angår åbenhed, hvorfor det vil være vanskeligt at finde en entydig forklaring på begrebet åbenhed. På den anden side kunne der også spørges, om åbenhed rent faktisk er det rette begreb at anvende i en kommunikationspolitik i forhold til medierne, i det medierne antages at ville foretrække ubegrænset åbenhed mhp. at få flest mulige informationer og derved sælge flest mulige nyheder? Kan og ønsker FSV at opfylde dette behov, idet der naturligt er visse begrænsninger i den information som FSV kan frigive til medierne? Dermed ikke være sagt at FSV ikke skal være åbne, det synes at være et ubetinget krav fra politisk side og samtidig i trend med den tid som vi lever i. Men burde det så ikke overvejes at kalde barnet noget andet, noget mere håndterbart og målbart så misforståelser kunne undgås? 1.5. Problemformulering. Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at identificere, om Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til medierne har den tilsigtede effekt. Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne. 33 Advice Analyse og Strategi: (2004) Forsvarets kommunikation med omgivelserne, Forsvarskommandoen. UKLASSIFICERET 18

19 Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed Afledte hjælpespørgsmål. Ovenstående kan opsummeres i følgende spørgsmål der skal besvares i de tre kapitler og efterfølgende perspektivering mhp. besvarelse af problemformuleringen: 1. Hvilke uoverensstemmelser er der i tolkningen af åbenhed, mellem FSV ønskede identitet, og interessentgruppernes oplevede identitet? 2. Hvilke uoverensstemmelser er der mellem den identitet som FSV ønsker, og FSV faktiske identitet? 3. Hvad er årsagerne til uoverensstemmelserne, mellem FSV ønskede og oplevede identitet samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet? 4. Hvilke risici og udviklingsmuligheder er der for begrebet åbenhed? 1.6. Disposition. Kapitel 1 har til formål at sætte rammerne for specialet i form af opgaveformulering, formål, opgavediskussion, problemformulering, disposition, afgrænsning og definitioner. Kapitel 2 omfatter valg og fravalg af teori samt metodevalg. Kapitel 3 beskriver, med udgangspunkt i en deskriptiv analyse af besvarelserne på et udsendt spørgeskema vedr. åbenhed, hvilke uoverensstemmelser der er i tolkningen af begrebet åbenhed mellem FSV ønskede identitet og interessentgruppernes oplevede identitet. Kapitel 4 undersøger, i form af en deskriptiv analyse af Rapportens anbefaling, hvorvidt der er uoverensstemmelser mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet. Kapitel 5 omfatter en analyse af delkonklusioner fra kapitel 3 og 4, der har til formål, at belyse årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningerne af åbenhed, i forhold til den identitet som FSV ønsker, den identitet som interessentgrupperne oplever og FSV faktiske identitet. Kapitel 6 omfatter specialets konklusion, der udarbejdes på baggrund af delkonklusionerne fra kapitel 3, 4 og 5. Kapitel 7 har til formål at fremkomme med en perspektivering i relation til specialets problemformulering. I perspektiveringen er det hensigten, at fremkomme med mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed Afgrænsninger. Omfang. Specialet afgrænses til at omfatte FKO og underliggende MYN samt danske medier. Der kunne argumenteres for at inddrage yderligere interessenter i specialet, herunder eksem- UKLASSIFICERET 19

20 pelvis det politiske niveau, hvilket givetvis havde været interessant, men det er bevidst fravalgt af hensyn til begrænsningen af specialets omfang. Grupper. Interessenterne fra FKO, FKO underliggende MYN og medierne anskues i specialet ud fra et organisatorisk perspektiv, eller sagt på en anden måde de anskues ud fra den betragtning, af de udgør tre organisatoriske grupper i henholdsvis FSV og i den civile verden. Spørgeskemaet. Afgrænsninger, se bilag 5 Spørgeskemaundersøgelsen. Valg af empiri. I metodevalg til kapitel 3 anvendes anbefalingen vedr. åbenhed fra Rapporten. Der kunne i den forbindelse argumenteres for, at det i stedet var udkastet til FSV kommunikationspolitik, der skulle anvendes. Men eftersom Rapporten er tilgængelig via Internet og FSV kommunikationspolitik ikke er det, samtidig med at kommunikationspolitikken stadig kun er i udkast, så er Rapporten valgt som empiri til kapitel 3. Endvidere er det Rapporten, som tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby anbefalede skulle danne grundlag for justering af FSV kommunikationspolitik. Og der ses således overensstemmelse mellem Rapportens anbefalinger og arbejdsudkastet til FSV kommunikationspolitik, hvorfor FSV kommunikationspolitik og Rapportens anbefaling gøres synonyme med FSV ønske om åbenhed. De fire hovedhensyn. I Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed indgår også fire hovedhensyn. Der refereres til disse hovedhensyn i specialet, men de analyseres ikke dybere. Det kunne have været interessant, men ses ikke muligt qua de begrænsninger der er til specialets omfang jf. de givne formalia. Problemformuleringen. Eftersom forhenværende Forsvarsminister Svend Aage Jensby, iværksatte implementering af Rapportens anbefaling i FSV kommunikationspolitik, så forudsættes det, at Rapportens anbefaling er synonym med den effekt som FKO ønsker, i relation til kommunikationen med medierne. Sagt på en anden måde - lever FSV op til Rapportens anbefaling, så er den ønskede effekt opnået og omvendt. Bibliografi. Jf. bilag 3 Samlede besvarelser på spørgeskema er vedlagt modtagne besvarelser på det udsendte spørgeskema i uredigeret form. Besvarelserne alene udgør 23 sider, hvorfor mængden af tillæg/bilag sammen med specialets andre tillæg/bilag vil udgøre mere end tilladt jf. formalia for specialet. Besvarelserne på spørgeskemaerne danner grundlaget for specialets mest omfattende delanalyser, delkonklusioner og dele af konklusionen, hvorfor det anses for væsentligt at de medtages i bilag. På den baggrund er der indgået aftale med specialets vejleder om tilladelse til at overstige de maksimalt 15 sider tillæg/bilag, jf. formalia. UKLASSIFICERET 20

21 1.8. Definitioner. Åbenhed: Der er ikke valgt nogen decideret definition for begrebet åbenhed, idet anbefalingen af åbenhed i Rapporten 34 ligger til grund for specialets officielle tolkning af dette begreb. Tolkning: I dette speciale sættes ordet Tolkning synonymt med ordene opfattelse og forståelse i relation til begrebet åbenhed. Medier: Hvor ikke andet er angivet, defineres medier som synonymt med pressen. Medier i relation til specialet omfatter de skrevne medier, TV medier og radiomedier. Der blev udsendt spørgeskemaer til Internetmedier, men grundet manglende besvarelser, måtte disse udgå af undersøgelsen. Interessentgrupper: I relation til specialer omfatter interessentgrupperne: FKO, FKO underliggende MYN på niveau II og III ned til laveste selvstændige økonomiske ansvarlige enhed, i forsvarstermer kaldet ansvar fire, samt medierne. Hver af de tre interessentgrupper betragtes i specialet som et organisatorisk niveau. Niveau(er) - organisatoriske: Med niveau(er) menes FSV hierarkiske inddelte organisationsstruktur fx: Niveau 0 = Forsvarsministeriet, niveau I = Forsvarskommandoen, niveau II = en operativ kommando (fx Søværnets Operative Kommando), niveau III = fx en flyvestation eller en flådehavn og ansvar fire = fx et værksted på en flyvestation eller et kompagni fra hæren. Interne/Eksterne uoverensstemmelser: Med interne uoverensstemmelser menes der uoverensstemmelser mellem FKO og underlagte MYN. Med eksterne uoverensstemmelser menes der uoverensstemmelser mellem FSV og medierne. Forsvarets kommunikationspolitik: Med FSV kommunikationspolitik forstås der den politik, som FSV anvender i relation til åbenhed. Politiken foreligger pt. i et arbejdsudkast 35 fra FKO og tager udgangspunkt i Rapportens anbefaling. Forsvarets Øverste Ledelse: Består af FC og Forsvarsstabschefen, og kan betragtes som FSV øverste ansvarlige niveau. Forsvarskommandoen: Består af FC, P&I, Ledelsessekretariatet og Forsvarsstaben. Er virksomheden FSV militære strategiske hovedkvarter og øverste niveau. Betragtes som en niveau I myndighed, på linie/niveau med Forsvarets Efterretningstjeneste, Farvandsvæsenet, Forsvarets Auditørkorps mv., der alle er placeret direkte under Forsvarsministeriet. Rapportens anbefaling: Med Rapportens anbefaling menes der i specialet Åbenhedsrapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed. 34 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) Rapport vedr. forsvarets informationspolitik, Forsvarskommandoen (p 43). 35 Forsvarets Kommunikationspolitik arbejdsudkast (2004), P&I, Forsvarskommandoen. UKLASSIFICERET 21

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016 2016-2 Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge 21-01-2016. Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 ansattes ytringsfrihed

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge 21-01-2016. Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 ansattes ytringsfrihed Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Kommunikation i Forsvaret

Kommunikation i Forsvaret Kommunikation i Forsvaret Kære modtager af dette spørgeskema Forsvaret er i gang med at undersøge, hvordan deres kommunikation fungerer. Vi har muligvis allerede interviewet dig personligt, og takker dig

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003

REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Forsvarsministeriet REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 4. september 2003 Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg selvsagt på ingen måde har søgt at

Læs mere

Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K 28-06-2016. Ytringsfrihed i Forsvaret

Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K 28-06-2016. Ytringsfrihed i Forsvaret Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Ledelsessekretariatet Herningvej 30 7490 Karup Produceret i 2013 Formål Denne folder informerer om Flyvevåbnets mission, vision og værdier.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

FORSVARET & PRESSEN. - Forsvar på Dåse? Speciale: Kaptajnløjtnant Martin Ole Thorup

FORSVARET & PRESSEN. - Forsvar på Dåse? Speciale: Kaptajnløjtnant Martin Ole Thorup FORSVARET & PRESSEN Forsvaret & Corporate Branding d - Forsvar på Dåse? Speciale: Kaptajnløjtnant Martin Ole Thorup FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, 2004-2005

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik Den 3. juni 2003 RAPPORT VEDRØRENDE FORSVARETS INFORMATIONSPOLITIK

Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik Den 3. juni 2003 RAPPORT VEDRØRENDE FORSVARETS INFORMATIONSPOLITIK Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik Den 3. juni 2003 RAPPORT VEDRØRENDE FORSVARETS INFORMATIONSPOLITIK Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...2 RESUMÉ...4 I. BEHOVET FOR INFORMATION...9

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6.

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6. Bilag 7 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6 I dette bilag omtales forhold omkring indtag

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg

Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg 1.c. Bilag: Krisekommunikation - information Situation Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Ledelse og

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Krisekommunikation Forsvarets håndtering af mediekriser.

Krisekommunikation Forsvarets håndtering af mediekriser. OLG Sten Hulgaard Syndikat Sun Tzu VUT II/L STK 2004 2005 UKLASSIFICERET Krisekommunikation Forsvarets håndtering af mediekriser. Specialegruppe 3: Forsvaret og pressen. UKLASSIFICERET 1 Resumé. Krisekommunikation

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere