Talentudvikling. i de humanistiske og kunstneriske fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Talentudvikling. i de humanistiske og kunstneriske fag"

Transkript

1 Talentudvikling i de humanistiske og kunstneriske fag Arbejdsgruppen Uffe Englund, Skt. Annæ Gymnasium Mogens Halken, Skt. Annæ Gymnasium Søren Christensen, Holstebro Gymnasium og HF Esben Dalsgaard, Aalborg Tekniske Gymnasium Charlotte Scriver, Roskilde Handelsskole Styregruppen (Uddannelsesstyrelsen) Benedicte Kieler, undervisningskonsulent Dorthe Wang, fagkonsulent Hans Oluf Schou, fagkonsulent

2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Talentudvikling og didaktisk design... 3 Hvad er talent?... 4 Forløbskatalog... 5 Pressemedarbejder... 5 Komponist og arrangør... 8 Retorikforløb Spiludvikling Skriv med forfatteren Informations-/reklamekampagne Kanonforløb Sprog og kommunikation Danmark i krig

3 Forord De gymnasiale bekendtgørelser fra august 2010 indeholder alle krav om, at de enkelte skoler udarbejder særlige tilbud til særligt talentfulde elever, herunder at skolerne afsætter en pulje af elevtid til elever med særlige talenter. I forlængelse heraf nedsatte Kontor for gymnasiale uddannelser (Uddannelsesstyrelsen) en række gymnasiale arbejdsgrupper med henblik på at facilitere og kvalificere talentarbejdet ude på skolerne. Denne rapport indeholder et katalog af undervisningsforløb med fokus på talentudvikling. Kataloget er udarbejdet af arbejdsgruppen for humanistiske og kunstneriske fag i de gymnasiale uddannelser i løbet af foråret Nogle forløb er rettet mod enkelte fag, mens andre lægger op til et samspil mellem flere fag. Et dilemma omkring talentudviklingen i de gymnasiale uddannelser er, at de særlige tilbud til elever med særlige talenter på den ene side nødvendigvis rækker ud over den løbende undervisning, og på den anden side skal disse særlige tilbud ligge i forlængelse af eller kunne integreres i den løbende undervisning. Arbejdsgruppen har i processen omkring forløbene haft fokus på netop dette dilemma, og giver i forløbsbeskrivelserne konkrete bud på, hvordan opgaven kan løses organisatorisk og didaktisk på skolerne. Alle undervisningsforløb er beskrevet i samme skabelon. Formatet er valgt for at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over materialet. Skabelonen indeholder i det væsentlige de oplysninger, der skal medtages i undervisningsbeskrivelserne. For hvert forløb er det endvidere anført, hvilke særlige elementer i forhold til netop talentudviklingen, der indgår i forløbet. Skabelonen indeholder desuden forslag til organisering, fx blokdage, holddannelse mm. Disse forslag skal naturligvis udfoldes lokalt under hensyntagen til skolens øvrige organisering. Endelig er forløbene tilrettelagt sådan, at det er muligt for den enkelte skole at koble til andre fokusområder på skolen, fx Ny skriftlighed og de forskellige faglige samspil i uddannelserne (Almen studieforberedelse, studieområdet, toning af studieretningerne m.fl.) Talentudvikling og didaktisk design Når man står over for opgaven at skulle give talentfulde elever et undervisningstilbud, der svarer til deres særlige faglige forudsætninger, er det i første omgang nærliggende at kigge på fagenes mål og kernestof, dvs. undervisningen hvad. Nogle stofområder kræver et særligt abstraktionsniveau, og de talentfulde elever vil ofte kunne komme mere i dybden med stoffet, ligesom der kan inddrages stofområder, der normalt ikke hører hjemme på et gymnasialt niveau. Udfordringen kan dog ikke reduceres til et spørgsmål om stofudvælgelse. De talentfulde elever kalder også på en anden didaktik, og når talentet skal udvikles og udfordres, er det nødvendigt at indtænke den didaktiske praksis, dvs. undervisningens hvordan. Forløbene i dette katalog bygger samlet set på tanken om at talentudviklingen (også) ligger i valget af faglige metoder og arbejdsformer, og herunder elev- og lærerroller, der på flere punkter adskiller sig fra den daglige praksis. Fx har det været en gennemgående tanke i arbejdet med forløbene at sætte fokus på læreren som den faglige rollemodel, der kan inspirere de talentfulde elever til at mobilisere det fornødne ambitionsniveau. Målet er at eleverne 3

4 kan opleve at være en slags fagkollegaer med lærerne, og at lærerne får mulighed for at byde ind med sider af deres faglighed, som måske sjældent kommer i spil til daglig. I flere af forløbene indgår desuden inddragelse af professionelle. Tanken bag dette er, at de talentfulde elever skal opleve fagligheden i anvendelse: Hvordan udfoldes faget uden for skolens mure? De talentfulde elever har ofte et skoleforløb bag sig, som de har oplevet som mere af det samme. Derfor sætter nogle af undervisningsforløbene fokus på en anden form for faglighed, end den de typisk har mødt op gennem skolesystemet. Det ses tydeligst i de forløb, der munder ud i et produkt, der kan bruges i den virkelige verden, og hvor eleverne har mødt professionelle fagfolk som inspiratorer, mentorer og/eller modtagere. Hvad er talent? Når man som skole eller lærerteam går i gang med talentudviklingen, må man som det første besvare spørgsmålet: hvem er målgruppen? Hvilke elever drejer det sig helt konkret om, og efter hvilke kriterier udvælges de? Arbejdsgruppen - der som nævnt dækker både de humanistiske og de kunstneriske fag i de gymnasiale uddannelser - kan konstatere, at der på dette felt er forskel på de to fagområder: inden for de kunstneriske fag er der en veludviklet tradition for at sætte ord på talentet, ligesom der allerede findes en række tilbud til de elever, der har et særligt talent for fx musik. Denne synlighed genfindes ikke umiddelbart i de humanistiske fag. Hvornår har man talent for historie? Eller for filosofi? I dette udviklingsarbejde har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i en forholdsvis bred definition, hvor talentet både kan være akademisk og håndværksmæssigt. Typisk vil der være tale om to forskellige elevtyper. Fælles for dem er, at deres talent for faget/fagene udmøntes i en høj grad af faglig kreativitet og abstraktionsevne. De udviklede forløb henvender sig til begge elevtyper ved om end i forskelligt omfang at inddrage både teori og praksis, og ved at koble faglighed og kreativitet. Når man har besluttet sig for, hvordan man vil definere humanistisk og kunstnerisk talent, melder sig det næste spørgsmål: hvordan evaluerer man disse elevers arbejde? En evaluering af det faglige udbytte volder næppe problemer, men når der iværksættes særligt tilrettelagte forløb for en udvalgt elevgruppe, sker det i forventning om et udbytte, der rækker ud over dette. Når en elev i særlig grad fordyber sig i et fag, kan man antage, at det vil et have en positiv afsmitning på elevens øvrige arbejde men det er svært at måle! Fra arbejdsgruppens synspunkt handler det overordnet set om at skabe et inspirerende fagligt miljø, hvor talentet kan få lov at udfolde sig. Dette katalog af målrettede undervisningsforløb kan forhåbentligt bidrage til dette arbejde. 4

5 Forløbskatalog Pressemedarbejder Titel: Pressemedarbejder. Formidling af kulturbegivenhed Skoleåret 2011/2012 Fag Dansk og et eller flere kunstneriske fag; Billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag, musik. Deltagere Æstestisk begavede elever med evne for formidling. Formål og indhold Undervisningsforløbet skal igennem forskellige læringsaktiviteter og arbejdsformer styrke elevernes æstetisk-analytiske kompetencer og kommunikationsbevidsthed. Kravet om offentliggørelse af elevteksterne er med til at sikre, at motivationen til at levere et produkt af høj kvalitet kommer tilstede. Hensigten er at lave et undervisningsforløb, der kobler teori og praksis gennem fokus på dels en række teoretiske indgange om sprog og kommunikation, dels oplevelsesbaserede og formidlingsorienterede strategier, dels et konkret produkt. Eleverne skal konkret løse pressemedarbejderens opgave i forbindelse med afviklingen af en koncert, et teaterstykke, en film, et modeshow eller en danseforestilling. Forløbet indeholder derfor forskellige mundtlige og skriftlige genrer som foromtale i pressen, introduktion i programmet og mundtlig introduktion på dagen for publikum før begivenheden. Talentpleje Talentplejen i dette undervisningsforløb består i, at læreren kan give de talentfulde elever større udfordringer ved at kræve en bestemt genre i produktet, ligesom der er muligheder for differentiering i forhold til valg af medie for offentliggørelse. Didaktisk design Undervisere: De relevante lærere og en pressemedarbejder fra den kulturinstitution, hvor begivenheden finder sted og som opgaven løses for/i samarbejde med. Den praktiske del af forløbet Forløbet er opbygget således, at omdrejningspunktet er elevernes eget produkt. Den praktiske del af undervisningsforløbet kan beskrives som en proces, der kan inddeles i tre faser. Faserne dækker både over undervisningstid og hjemmearbejde. I læringsfase 1 skal eleverne først og fremmest præsenteres for produktkravet. De skal desuden introduceres for: Forløbets arbejdsformer (individuelt/par/kollektivt) IT-støtte (fx fællesforum i facebook) 5

6 Tilbagemeldingspraksis på produktet (par/klasse/lærer) I læringsfase 2 fordeles eleverne på de forskellige opgaver, som løsningen af den samlede pressemedarbejderopgave kræver, og eleverne præsenteres for forløbet op til begivenheden. Der udarbejdes en sproglig bank baseret på elevernes erfaringer, små skriveopgaver, som deres (faste) makker eller lærer kommenterer på (hvis man har et fællesforum kan andre klassekammerater også kommentere), og mundtlige oplæg til selve introduktionen. Materialet samles i en (elektronisk) arbejdsportfolio, så det hele tiden er muligt at dokumentere og følge skriveprocessen. I læringsfase 3 skal eleverne mundtligt præsentere deres tekster, først for deres faste klassekammerat og efterfølgende til præsentation for hele holdet. Det er ligeledes i denne fase, at teksterne finpudses med henblik på at blive klar til offentliggørelse. Produkt og formidling Den teoretiske del af forløbet Den teoretiske del af forløbet foregår sideløbende med den praktiske. Her skal der arbejdes med forskellige teorier inden for sprog og kommunikation, fx genreteori, kommunikationsmodeller, pragmatik, tekstlingvistik, sproglige virkemidler, stilistik, argumentation og retorik. Inden for de kunstneriske fag arbejdes der med relevante analyse- og målgruppeteorier. Mundtligt: En introduktionstale Skriftligt: En tekst eller et spot til offentliggørelse/visning. Organisering og tid Faglige mål Kernestof timer Eleven skal kunne: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer ( ) med formidlingsbevidsthed (målene er taget fra stx-bekendtgørelsen) Tilegne sig viden om musik, film, dramatik, design og dans på et højt fagligt niveau og kommunikere denne viden på en tilegnet, bredt forståelig og engagerende måde. anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på de relevante kunstneriske stofområder. Dansk: Kommunikationsanalyse, genrebegreber, nyhedstekster. Billedkunst: Teoretisk arbejde med form-, betydnings- og socialanalyse. Dans: Analytisk arbejde med sceniske danseformer 6

7 Evaluering Design: Designhistorie og designparametre. Dramatik: den levende teaterforestilling og andre performative udtryk set i en kunstnerisk og kulturel kontekst. Mediefag: Analysemetoder, kommunikationsforhold og formidling. Musik: Musikhistoriske og musikkulturelle forhold Forløbet bør primært evalueres på produkternes kvalitet i faglærernes og den professionelle pressemedarbejders bedømmelse. Det, at produktet rammer det professionelle miljøs kvalitetskrav, er altafgørende. Der foretages en løbende evaluering af den enkelte elevs udvikling i forhold til de opstillede mål. Der foretages desuden en evaluering af den enkelte elevs afsluttende produkts anvendelighed i forhold til den valgte målgruppe. 7

8 Komponist og arrangør Titel: Komponist og arrangør Fag Musik Skoleåret 2011/2012 Deltagere Formål og indhold Talentudvikling Didaktisk design Eleverne skal være stærke i den skriftlige disciplin på A-niveaumusikholdet og have flair for komposition og/eller arrangement. Hensigten er at lave et undervisningsforløb, der dels kobler teoretiske og praktiske indgange til komposition og instrumentation, dels frembringer et konkret produkt i form af en komposition eller et arrangement. Undervisningsforløbet skal igennem forskellige læringsaktiviteter og arbejdsformer styrke elevernes bevidsthed om forskellige 4-5-stemmige ensemblers klangverden og muligheder samt udvikle evnen til at tænke og formulere sig instrumentalt og ensemblemæssigt. Elevernes evne til at se den kompositoriske tankegang bagved et partiturbillede og til selv at omsætte en kompositorisk idé til partitur, således at komposition og instrumentation er sammenvævede. Musiklæreren suppleres med en ekstern kompositionslærer. Den praktiske del af forløbet Forløbet er opbygget således, at omdrejningspunktet er elevernes eget produkt. Undervisningsforløbet inddeles i tre faser. Faserne dækker både over undervisningstid og hjemmearbejde. I læringsfase 1 skal eleverne først og fremmest præsenteres for produktkravet. De skal desuden introduceres for: Forløbets arbejdsformer (individuelt/par/kollektivt) IT-støtte (fx fællesforum i facebook/youtube) Tilbagemeldingspraksis på produktet (par/hold/lærer) I læringsfase 2 vælger eleverne den stil og den ensembletype, som de vil skrive i. Samtidig udarbejder de små skriveopgaver, som deres lærer eller makker (i parsamarbejde) kommenterer på (hvis man har et fællesforum kan andre klassekammerater også kommentere). Materialet samles i en (elektronisk) arbejdsportfolio, så det hele tiden er muligt at dokumentere og følge arbejdsprocessen. Der er også krav om et mundtligt produkt i form af mindre redegørelser for elevernes kompositoriske og instrumentationsmæssige valg for nogle af holdets elever. I læringsfase 3 skal eleverne præsentere deres produkt, først for deres 8

9 makker i parsamarbejdet, og efterfølgende udvælges nogle til præsentation for holdet. Det er ligeledes i denne fase, at produkterne finpudses med henblik på at blive klar til fremførelse. Produkt og formidling Organisering og tid Faglige mål Kernestof Evaluering Den teoretiske del af forløbet Den teoretiske del af forløbet foregår sideløbende med den praktiske. Her skal der arbejdes med forskellige teorier inden for komposition (homofon og polyfon sats, stemmeføring, dissonansbehandling) og instrumentation (orkestrets instrumentgrupper og klangfarver). Et arrangement eller en komposition for mindst 4 stemmer til opførelse ved en afsluttende koncert. Man bør indgå aftale om samarbejde med det lokale mgk-kursus' ensembler, lokale amatørensembler, byorkestre eller landsdelsorkestrene timer. Det er vigtigt, at der indlægges mindst en uge mellem hver session, for at det bliver muligt for deltagerne at nå at arrangere eller komponere fra gang til gang. - Eleven skal kunne udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret skriftlig sats - Harmonisering og udsættelse af musikalsk forlæg. De udarbejdede musikalsk arrangementer/kompositioner er tilsigtet offentlig opførelse, og forløbet bør primært evalueres på, i hvor høj grad produkternes kvalitet rammer det professionelle miljøs kvalitetskrav. 9

10 Retorikforløb Titel: Brug dine talegaver få styr på retorikken Skoleåret 2011/2012 Fag Dansk, Dramatik og Retorik Deltagere Forløbet henvender sig til elever, der har særligt talent for performance og kan udtrykke sig med krop og stemme. Desuden har eleverne talent for den kreative leg med sproget. Formål og indhold Forløbet tager udgangspunkt i praktisk anvendt retorik, brug af kropssprog og stemmeføring. Det praktiske kobles med teori om retorik og kommunikation. Det afsluttende produkt er tre korte taler, som eleverne holder for skolens øvrige elever organiseret som en talekonkurrence i tre runder, hvor den bedste tale kåres af publikum. Holdets taler kan også udgives på skolen eller offentliggøres på hjemmesiden evt. også som podcast. Talentudvikling Talentplejen i dette undervisningsforløb består i, at styrke elevernes sproglige kreativitet og formidlingsmæssige gennemslagskraft. Desuden er det muligt at differentiere (også opad) i forhold til, hvor meget teori man skal kunne genfinde i elevernes taler. Didaktisk design Den praktiske del af forløbet Forløbet er opbygget således, at omdrejningspunktet er elevernes eget produkt. Den praktiske del af undervisningsforløbet kan beskrives som en proces, der kan inddeles i tre faser. Faserne dækker både over undervisningstid og hjemmearbejde. 1. I læringsfase 1 skal eleverne først og fremmest præsenteres for produktkravet. De skal desuden introduceres for: - Forløbets arbejdsformer, praktiske øvelser (individuelt/par/kollektivt) - Tilbagemeldingspraksis på produktet (par/klasse/lærer) - Den afsluttende talekonkurrence, hvor publikum kårer en vinder. 2. I læringsfase 2 afprøver eleverne forskellige talegenrer. De prøver at holde korte taler på talerstolen ud fra et allerede skrevet manuskript. Dermed trænes kropssprog og stemmeføring i talesituationen og bevidstheden om retoriske virkemidler. Eleverne kan evt. vejledes af professionel skuespiller, som fungerer som gæstelærer. Det er også en mulighed at arbejde med humor og timing som virkemidler evt. støttet af stand up komiker som gæstelærer. Dernæst begynder eleverne at skrive 10

11 egne korte taler, som de giver hinanden feedback på evt. organiseret med en fast makker. Eleverne holder egne korte taler for klassen på talerstolen. Klassen giver også konstruktiv feedback. Derpå modtager eleverne deres emnekategorier til talekonkurrencen. Disse kategorier kan evt. være valgt på baggrund af forslag fra skolens øvrige elever. Eleverne begynder arbejdet med det endelige produkt, som er de taler, der skal afholdes ved den afsluttende konkurrence. 3. I læringsfase 3 skriver eleverne deres taler færdig i samarbejde med en makker. Makkerparret fungerer som coach for hinanden i skriveprocessen. Dernæst skal eleverne indøve deres taler i grupper og som afslutning holde deres taler ved talekonkurrencen. Det kan organiseres som en konkurrence i tre runder, hvor der i hver kåres de bedste taler af publikum. Den teoretiske del af forløbet Den teoretiske del af forløbet foregår sideløbende med den praktiske. Her skal der arbejdes med forskellige teorier inden for sprog, retorik og kommunikation, fx kommunikationsmodeller, sproglige virkemidler, stilistik, argumentation og retorik. Produkt og formidling Mundtligt: talepræsentation for klassekammerat, evt. (gruppe- )fremlæggelse, talekonkurrence med skolens øvrige elever som publikum Skriftligt: Elevernes taler til konkurrencen offentliggøres Visuelt: Talerne udgives som podcast Organisering og tid Talenteleverne samles på et hold på tværs af klasser. Det kan være praktisk at afsætte en til to halve blokdage i forbindelse med besøg af gæstelærer. Forløbets varighed er lektioner Faglige mål Eleven skal kunne: Udtrykke sig engageret og medrivende med krop, stemme og sprog Argumenter overbevisende for egne synspunkter Anvende teori om retorik og kommunikation i praksis Kernestof Fra det sproglige stofområde: Retorisk argumentation og virkemidler Retorikkens appelformer Retorikkens forarbejdningsfaser Kommunikationsteori Fra dramatiks stofområde: Kropssprog og stemmeføring Evaluering Forløbet evalueres ud fra elevernes opnåede kreative og kommunikative kompetencer i forhold til den mundtlige og skriftlige dimension i forløbet. Desuden er det oplagt evaluere forløbet som talentarbejde. 11

12 Spiludvikling Titel: Spiludvikling Skoleåret 2011/2012 Fag Dansk, kommunikation og it (A) Deltagere Forløbet henvender sig primært til elever med kreative og innovative evner og håndværksmæssig kunnen inden for arbejdet med computere. Men der bliver også lagt vægt på at eleverne har analytiske evner og teoretisk forståelse. Formål og indhold Danmark har vundet mange priser for computerspil, og markedet for computerspil er meget stort. Samtidig fylder computerspil en større og større del af mediebilledet, og mange gymnasieelever har erfaringer med computerspil. I dette forløb skal elevernes arbejde med at udvikle deres eget computerspil. Dette arbejde bliver suppleret med undervisning om computerspil der både skal give eleverne en teoretisk viden om computerspil, og nogle redskaber til at arbejde med deres eget spil. Talentudvikling Forløbet lægger i særlig grad vægt at er at udvikle elevernes kreative og innovative it-kompetencer. Dette til gode ses ved at eleverne får mulighed at fordybe sig selvstændigt i udarbejdelsen af et computerspil under supervision af både lærer og eksterne samarbejdspartnere. Der skal lægges vægt på at eleverne udarbejder selvstændig viden, og at de laver et rigtigt produkt, der bliver evalueret af rigtige brugere. Der lægges også vægt på at eleverne har en analytisk og teoretisk forståelse af det spil de har lavet, og at de kan fremlægge denne viden for et publikum. Didaktisk design I dette forløb lægges hovedvægt på elevernes udvikling af eget produkt. Det følger naturligt af at det er de kreative og innovative evner der er i fokus. Forløbet giver i mindre omfang nogle teoretiske rammer der skal indarbejdes i elevernes spiludviklingspraksis. Undervisningen skal veksle mellem teoretisk undervisning (ca. 6. lektioner) mens klassen er samlet og projektarbejde hvor eleverne i grupper udvikler deres eget computerspil (ca.12 lektioner). Det oplagte vil være at 12

13 hver arbejdsgruppe både består af en blanding af håndværksmæssigt- og teoretisk talentfulde elever. Lektionerne der behandler computerspil teoretisk, skal omhandle computerspilsmediet (leg, fortælling og konkurrence) computerspilsgenrer (action, strategi, simulation, adventure, MMORPG) computerspilsdramaturgi (forløbsstrukturer, rammefortælling, gameplay, plotfelter og plotpunkter) De teoretiske lektioner skal placeres i starten af forløbet, og det er vigtigt at de enkelte teoretiske lektioner efterfølges af timer hvor eleverne arbejder i grupper så de løbende kan anvende den lærte teori. Til at belyse nogle af ovenstående emner, kan man invitere eksterne foredragsholdere (medieforskere, professionelle spiludviklere) I lektionerne hvor eleverne arbejder med spiludviklingen arbejder eleverne projektorienteret, og læreren er vejleder eller konsulent. Der læsses vægt på flere delafleveringer som evalueres løbende (både af elev-elev og lærer-elev) Produkt og formidling I forløbets afsluttende fase arrangeres en computerspilsmesse (LANparty) hvor de forskellige spil præsenteres og afprøves. Her vil det være oplagt at inddrage professionelle it-folk til at bedømme elevernes produkter, men også at de som brugere afprøver hinandens spil. Det bedste spil kan evt. premieres. Det kan være en god ide at invitere andre klasser til at afprøve spillene. Eleverne skal udvikle et computerspil, som skal præsenteres mundtligt til den afsluttende messe. Undervejs i processen skal de udarbejde en tidsplan, projektbeskrivelse, storyboard, prototyper. Disse skal samles i en arbejdsportfolio så der bliver mulighed for en løbende evaluering Organisering og tid Forløbet strækker sig over ca. 18 klokketimer. Faglige mål Dansk formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen (htx) analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår (htx) anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger (htx) 13

14 Kernestof Kom/It A gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse. planlægge og styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og styring af kvalitet formidle og dokumentere såvel produktionen som de tekniske og kommunikationsmæssige overvejelser i arbejdsprocessen Dansk tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer (htx) visuel information, herunder faste og levende billeder (htx) mediernes udvikling, form og indhold (htx) digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse (htx) teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form (htx) Evaluering Elevernes produkter skal både bedømmes af lærerne/eksterne samarbejdspartnere, samt af de øvrige elever (brugerne). Desuden skal der lægges stor vægt på den formative, løbende evaluering, hvor eleverne skal forholde sig til hinandens ideer og produkter, og hvor lærerne skal give faglig sparring. 14

15 Skriv med forfatteren Titel: Skriv med forfatteren Skoleåret 2011/2012 Fag Dansk Deltagere Et udvalgt hold af dygtige danskelever (en masterclass) eller egen danskklasse. Eleverne skal have interesse for og lyst til litterær tekstanalyse og skriftlig formidling, ligesom de skal være indstillet på at ville arbejde procesorienteret med skriftlighed. Formål og indhold Hensigten er at lave et undervisningsforløb, der kobler teori og praksis inden for temaet moderne litteratur. Eleverne arbejder indledningsvis med en tekst af den deltagende forfatter. Efterfølgende beskæftiger de sig med litteraturhistorien for den periode, som teksten stammer fra. Således får de indsigt i periodens tidsånd samt redskaber til at afkode forfatterens stil i forhold til mere generelle tendenser, der gør sig gældende for perioden. Denne viden skal bruges i det videre forløb, hvor eleverne enten selv skriver alternative slutninger på forfatterens tekst eller skriver en ny tekst i samme stil som forfatteren. Gennem forskellige læringsaktiviteter og arbejdsformer skal forløbet styrke elevernes litteraturhistoriske bevidsthed inden for nyere litteratur. Koblingen mellem teori, praksis og et samarbejde med en forfatter sikrer, at forløbet bliver mere virkelighedsnært for eleverne. Kravet om udarbejdelse af alternative tekstafslutninger eller en ny tekst i samme stil som forfatterens er ligeledes med til at motivere eleverne til en tæt tekstanalyse, da indsigt i forfatterens stil er nødvendig for den videre proces. Talentudvikling Talentudviklingen består i, at eleverne trænes intensivt i tekstnært litteraturanalyse. Analysen danner efterfølgende udgangspunkt for egen tekstproduktion og betyder, at elevernes skriftlige produkt er underlagt bevidste form- og indholdsmæssige krav. Disse fakta skulle gerne åbne elevernes øjne for egne evner inden for litterær analyse og deres talent for at skrive. 15

16 Didaktisk design Den praktiske del af forløbet Forfatterens besøg og tekst står centralt i undervisningsforløbet. Den praktiske del af undervisningsforløbet kan beskrives som en proces med tre læringsfaser. Forfatteren er på besøg og præsenterer sin tekst for eleverne. Eleverne introduceres for: Forløbets arbejdsformer (processkrivning med faste deadlines) Vejledningspraksis under processen I læringsfase 2 tilegner eleverne sig viden om forfatteren og den litteraturhistorie, som forfatterens tekst stammer fra. Det er i fase 2, at eleverne skal aflevere deres forfattertekst. Før læringsfase 3 læser, retter og kommenterer læreren elevteksterne, hvorefter et par eksemplariske vælges. Forfatteren udvælger også et par tekster, som skal bruges, når han/hun anden gang besøger skolen. Når forfatteren igen er på skolen, skal han/hun sammen med et udvalgt elevpanel vælge forløbets tre bedste tekster som eventuelt kan trykkes i gymnasiets skoleblad. Produkt og formidling Den teoretiske del af forløbet Den teoretiske del af forløbet foregår sideløbende med den praktiske. Vekselvirkningen mellem teori og praktisk tekstproduktion medfører en øget elevaktivering, da alle skal levere delprodukter undervejs i undervisningsforløbet. Teoriundervisningen veksler mellem lærer-, forfatter og elevoplæg. Alle elever bør præsentere deres tekst for en klassekammerat og enkelte for klassen. De tre elever, der har skrevet de bedste tekster, læser disse op. Forfatteren (og læreren) giver et par eksempler på, hvori kvaliteten i teksterne består. Organisering og tid Forløbet strækker sig over timer. Forfatteren deltager i to seancer af ca. 1½-2 timers varighed. Faglige mål Eleven skal kunne: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatik- 16

17 Kernestof kens og stilistikkens grundbegreber Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer ( ) med formidlingsbevidsthed Analysere, fortolke og perspektivere ( ) Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Genrebegreber Litteraturteori og litterær metode Tekster fra 2000-tallet ( ) Fiktion- og faktakoder Evaluering Eleverne skal have løbende feedback på deres skriveøvelser, så de kan bruge de råd og den vejledning, de får, i den tekst/tekstafslutning, som de skal aflevere til læreren og forfatteren. Nogle af elevskriveøvelserne bør gennemgås/evalueres på klassen i forhold til forløbets litteraturhistorie, så læreren får mulighed for at inddrage denne i forhold til elevernes egne tekster. 17

18 Informations-/reklamekampagne Titel: Informations-/Reklamekampagne Fag Dansk og mediefag samt evt. billedkunst, musik, markedskommunikation Skoleåret 2011/2012 Deltagere Formål og indhold Talentpleje Didaktisk design Kreativt tænkende kommunikationsorienterede elever. Af hensyn til gruppedannelsen minimum 6 elever. Hensigten er at lave et undervisningsforløb, der igennem forskellige læringsaktiviteter og arbejdsformer styrker elevernes evne til kreativ kommunikation. Forløbet hviler på en kobling af dels en række teoretiske og praktiske indgange til verbal og nonverbal kommunikation, dels udarbejdelse af en reklame-/ informationskampagne for et produkt, en organisation eller en begivenhed. Forløbet indeholder mulighed for at arbejde i forskellige mundtlige, skriftlige, visuelle og auditive genrer i form af radio-, tv- eller internetspots. Talentplejen i dette undervisningsforløb består i, at den faglige og tværfaglige sparring mhp udviklingen af et produkt af høj kvalitet sikrer, at den enkelte elevs kreative og kommunikative evner udfordres og skærpes. Målet om offentliggørelse og anvendelse af reklame/informationskampagnen er med til at sikre, at motivationen til at levere et produkt af høj kvalitet kommer tilstede. En kreativ medarbejder fra et reklamebureau deltager som underviser. Forløbet er opbygget således, at omdrejningspunktet er elevernes eget produkt. Undervisningsforløbet består af en introducerende fase og derefter to sideløbende arbejdsfaser, der har henholdsvis en teoretisk og en praktisk tilgang. Faserne dækker både over undervisningstid og hjemmearbejde. I introduktionsfasen skal eleverne først og fremmest præsenteres for produktkravet. De skal desuden introduceres for: Forløbets arbejdsformer (individuelt, faggruppe og redaktion) IT-støtte (fx fællesforum i facebook) Tilbagemeldingspraksis på produktet (faggruppe/redaktion, lærer) Produktet, organisationen, begivenheden, der skal reklameres for. Hver elev deltager i to matrixgrupper: 18

19 1) en redaktion, hvor der er repræsenteret én elev pr. fag 2) en faggruppe, idet arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem fagspecifik udredning i faggruppen og produktorienteret proces i redaktionen. Produkt og formidling Fase 2 og 3 forløber sideløbende, idet eleverne præsenteres for teori eller arbejder praktisk i enten faggruppen for sig eller i redaktionen. Det udarbejdede materiale samles løbende i en (elektronisk) arbejdsportfolio, så det hele tiden er muligt at dokumentere og følge arbejdsprocessen. Hermed sikres at idéudveksling og faglig sparring foregår både indenfor det enkelte fag og i forhold til det endelige produkt. Et radio-, tv- eller netspot. Spottet skal som afslutning på projektet så vidt muligt afprøves på dets målgruppe og anvendes i offentligheden eller på f.eks. youtube. Organisering og tid Faglige mål Kernestof Forløbet er berammet til undervisningstimer. Da idéen med forløbet er at skabe et kreativt miljø på tværs af fag, bør i hvert fald arbejdet i redaktionen organiseres som halve eller hele blokdage, mens arbejdet i faggruppen kan foregå i elevernes normale timer. Eleven skal kunne: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Anvende teorier om forskellige nonverbale udtryksformer i praksis Udarbejde et produkt, der ved koblingen af teori og praksis opfylder sit formål. Mediefag: produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis, manuskript og storyboard kommunikationsforhold og formidling Dansk: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Kommunikationsanalyse Visuelle udtryksformer Billedkunst: praktisk og teoretisk arbejde med forskellige gengivelsesstrategier Markedskommunikation: 19

20 kommunikationsstrategi kreativ strategi reklamemidler og -medie Musik: teoretisk og praktisk arbejde med arrangement medier og teknologi Evaluering Forløbet bør primært evalueres på produkternes kvalitet i faglærernes og den professionelle kreative medarbejders bedømmelse. Det, at produktet rammer det professionelle miljøs kvalitetskrav, er altafgørende. Ligeledes bør produktet evalueres ved en visning for den valgte målgruppe, som her skal tilkendegive sit endelige valg af spot. Man kan afhængig af aftageren vælge at indføje et succeskrav om at mindst X % af elevernes spots anvendes. 20

21 Kanonforløb Titel: Kanonforløb De moderne gennembrud Forløbet dækker kanonforfatterne Pontoppidan, Bang, Andersen Nexø, Jensen Skoleåret 2011/2012 Fag Dansk (der er mange muligheder for at inddrage andre fag) Deltagere Udvalgte deltagere fra forskellige gymnasieklasser, dvs. en talentklasse der er udvalgt på tværs af stamklasser. Det er i særlig grad elever med gode tekstanalytiske evner og elever der er dygtige til at formulere sig skriftligt der skal deltage til at deltage i dette forløb Formål og indhold Forløbet sætter under overskriften De moderne gennembrud fokus på fire kanonforfattere fra perioden , nemlig Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen. I forløbet balanceres en litteraturhistorisk tilgang med en metodisk og teoretisk, dvs. at eleverne ud over en indsigt i hvordan de fire forfattere indskriver sig i en historisk sammenhæng, også skal præsenteres for nye metodiske tilgange og nye perspektiver til det tekstanalytiske arbejde. Metoderne skal give eleverne værkøjer der kan anvendes i elevernes selvstændige arbejde med teksterne. Forløbet skal desuden gennem en analyse- og skriveperiode give eleverne mulighed for selvstændig videns-produktion. Målet er her at lave et Litterært tidsskrift, der enten udgives af skolen eller i samarbejde med et rigtigt tidsskrift. Lige som eleverne skal fremlægge deres analyse mundtligt. Talentpleje Talentplejen i dette undervisningsforløb består dels i udvælgelsen af stoffet (undervisningens hvad se forordet), og i arbejdsformerne og didaktikken (undervisningens hvordan). I forhold til stofudvælgelsen suppleres det traditionelle analysearbejde med teoriske, filosofiske og perspektiverende tekster. Derudover bliver den litteraturhistoriske tilgang hvor værket ses som et eksempel på det tidstypiske, balanceret med en metodisk tilgang hvor eleven får nye værktøjer til arbejdet med teksterne. I forhold til didaktikken giver forløbet eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt under vejledning. Workshoparbejdet samt analyse- og skrivefasen skal særligt understøtte disse muligheder. 21

22 Didaktisk design Forløbet består af to hovedfaser, en workshop-fase, og en analyse- og skrivefase. De to hovedfaser omkranses af en introduktion og en evalueringsfase (herunder præsentation, publicering og respons). I introduktionsfasen (2 lektioner) præsenteres perioden, forfattere og teori (evt. med en gæst (ekspert)) udefra. Undervisningsformen vil primært være klasseundervisning, evt. suppleret af korte tænkeskrivningsøvelser. I workshopfasen (8 lektioner) afholdes der fire workshops. Hver workshop har udgangspunkt i en af de fire forfattere. Hvis talentholdet er sammensat fra forskellige klasser, skal de enkelte workshops sammensættes så de går på tværs af de oprindelige klasser. I denne fase skal eleverne arbejde med forskellige teksttyper. Inspireret af antologien Litteraturens huse, vil eleverne i løbet af de fire workshops møde fokustekster, dybdetekster og relieftekster. Dette vil yderligere blive suppleret af teoritekster (fx litteraturteori og værklæsninger). Dybdeteksten er den tekst eleverne primært skal analyse, og anvende de metodiske værktøjer i forhold til. Det vigtige ved dybdeteksten er at den ikke kun bruges som eksempel på det periodetypiske, men at dens analysepotentiale bliver udfoldet i forløbet. Det er væsentligt at teksten har litterære kvaliteter der udfordrer eleverne. Fokusteksterne er tekster der rummer formuleringer af tidens dominerende tanker og vil ofte være mere reflekterende og filosofiske. Reliefteksterne er tekster der sætter dybdeteksten i perspektiv, også internationalt. De didaktiske overvejelser over disse tekstvalg er at fokus-, relief- og teoriteksterne kan være med til at give de talentfulde elever nogle af de ekstra analytiske lag og teoretiske tilgange de vil savne i et normalt undervisningsforløb hvor gennemgangen af dybdeteksten vil sluge det meste af undervisningstiden. (se bilag 2 for eksempler på litteratur) Undervisnings- og arbejdsformerne i workshopfasen vil variere mellem indledende faglige indspark (fra læreren, eller en gæsteekspert) med vægt på at give eleverne redskaber og metoder til arbejdet med teksten, individuelle skriveøvelser (fx hurtigskrivning, undre-spørgsmål, mini-lex, mindma), gruppearbejde i workshoppen. Produkter og formidling I analyse- og skrivefasen (8 lektioner) skal eleverne arbejde selvstændigt eller parvist med en analyse af en selvvalgt tekst fra en af de fire forfattere. Målet er at skrive en litterær artikel eller en analyse og fortolkningsopgave om det pågældende værk. I denne periode vil læreren primært fungere som vejleder og konsulent. Det didaktiske formål med denne fase er at tilgodese den talentfulde elevs muligheder for fordybelse, selvstændighed, produktion af egen vi- 22

23 den, mulighed for at kombinere teori og praksis. I evalueringsfasen skal eleverne fremlægge deres analyser for hinanden i workshoppen, og deres skriftlige produkt skal evalueres af enten af en ekstern samarbejdspartner, eller af et bedømmelsesudvalg (se produkt). Mundtligt: præsentation af egen analyse for de øvrige medlemmer af ens workshop. Skriftligt: en tekst til et litterært tidsskrift, som udgives af skolen evt. i samarbejde med et rigtigt tidsskift. Det anbefales at eleverne får en ekstern bedømmelse (redaktør, universitet, seminarieunderviser eller lignende - det kunne også være andre lærere på skolen eller et bedømmelsesudvalg på skolen) Organisering og tid Et forslag til organisering kunne være at stamklasserne på et eller flere gymnasier brydes op i ca. en måned. Eleverne inddeles efter fagligt niveau, således at der dannes en talentklasse (om skolen samtidig vil danne en middelniveau-klasse og en under middelniveau-klasse, er frit for skolen). Talentklassen vil således have mulighed for at have undervisning samtidig med de øvrige elever. Lektionerne er i beskrivelsen ovenfor på 60 min. Faglige mål Kernestof Evaluering anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster (htx) anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker (htx) fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog (htx) Fra det litterære stofområde danske tekster i historisk og internationalt perspektiv (htx) forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster (htx) Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø (htx) Da det især er elverenes tekstanalytiske evner samt deres skriftlige kompetencer der er i fokus er det også disse evner der primært skal bedømmes. Begge disse evner kommer i spil i analyse og skrivefasen, og vil blive evalueret summativt i forbindelse med udgivelsen af tidsskiftet Workshopforløbene giver god mulighed for formativ evaluering, da eleverne kan få afprøvet deres forskellige fortolkninger af de fire kanonforfattere. 23

24 Sprog og kommunikation Titel: Sprog og kommunikation i teori og praksis Skoleåret 2011/2012 Fag Dansk Deltagere Et udvalgt hold af dygtige danskelever (en masterclass) eller egen danskklasse. Eleverne skal have interesse for og lyst til skriftlig formidling. De skal ville arbejde procesorienteret med skrivning. Formål og indhold Hensigten er at lave et undervisningsforløb, der kobler teori og praksis og det receptive og det produktive gennem fokus på dels en række teoretiske indgange om sprog og kommunikation, dels et konkret skriftligt produkt, som eleverne hver især skal udforme med henblik på offentliggørelse i fx det lokale dagblad, et skoleblad, på en blog eller i en landsdækkende avis. Undervisningsforløbet skal igennem forskellige læringsaktiviteter og arbejdsformer styrke elevernes kommunikationsbevidsthed. Kravet om offentliggørelse af elevteksterne sikrer, at produktet ikke bliver en traditionel danskaflevering. Talentudvikling Talentudviklingen i undervisningsforløbet består i at give eleverne større udfordringer i arbejdet med skriftlighed end de er vant til i hverdagen. Dette gøres ved fx at kræve en bestemt genre i elevernes produkter, ligesom det er muligt at differentiere i forhold til valg af medier til offentliggørelse af tekster. Med andre ord handler det om at indbygge nogle bestemte krav til produktet ( benspænd ), så eleverne bliver udfordret både på form og indhold. Didaktisk design Den praktiske del af forløbet Forløbet har elevernes eget produkt som omdrejningspunkt. Den praktiske del af undervisningsforløbet er en proces, der kan inddeles i tre faser. Faserne dækker over både forberedelses- og undervisningstid. 24

25 I læringsfase 1 skal eleverne præsenteres for produktkravet. De skal desuden introduceres for: Forløbets arbejdsformer (individuelt/par/plenum) IT-støtte (fx et fællesforum i facebook) Tilbagemeldingspraksis på produktet (elev/lærer/evt. journalist) I læringsfase 2 fastlægger eleverne i samarbejde med læreren den genre, som de vil skrive i, og stedet, hvor de forsøger at få deres produkt publiceret. Samtidig laver de små skriveøvelser, som de skal have feedback på. Materialet samles i en elektronisk portfolio, så det hele tiden er muligt at dokumentere og følge skriveprocessen. Man kan med fordel inddrage en journalist som gæstelærer, som fx kan bruges til at holde oplæg om skrivning i praksis, vejledning og evaluering af nogle af elevernes skriveøvelser. Muligvis kan journalisten også formidle en kontakt til sit arbejdssted, hvor nogle af elevteksterne kan publiceres. I læringsfase 3 skal eleverne mundtligt præsentere deres tekster for en klassekammerat. Efterfølgende udvælges nogle tekster til fælles gennemgang på klassen. Det er ligeledes i denne fase, at teksterne finpudses med henblik på offentliggørelse. Produkt og formidling Den teoretiske del af forløbet Den teoretiske del af forløbet foregår sideløbende med den praktiske. Her skal der arbejdes med forskellige teorier inden for sprog og kommunikation, fx genreteori, kommunikationsmodeller, pragmatik, tekstlingvistik, sproglige virkemidler, stilistik, argumentation og retorik. Teoriundervisningen veksler mellem lærer-, gæste- og elevoplæg. Det er ikke alle oplæg, der er relevante i forhold til den enkelte elevs produkt. Men så kan eleverne træne notatteknik og samle materiale til deres portfolio. I læringsfase 2 (se ovenfor) aftaler den enkelte elev med læreren, hvor han/hun vil forsøge at få sin tekst offentliggjort. Der er naturligvis ingen garanti for, at det lykkes for alle at få deres tekster trykt. Derfor kan man med fordel samle teksterne i et kompendium til eleverne. Hermed ved eleverne, at deres tekster under alle omstændigheder skal læses (og vurderes) af andre end deres lærer. 25

26 Desuden bør man sikre, at alle elever prøver at formidle indholdet af deres tekst mundtligt enten for en klassekammerat eller for klassen. Organisering og tid Hvis forløbet gennemføres for udvalgte elever (en masterclass), bør det afholdes over 5-6 gange af 2-2½ times varighed. Hermed får eleverne tid i det kreative talentmiljø til processkrivning og læreren får bedre mulighed for at kombinere teorioplæg med praktiske øvelser. Hvis forløbet gennemføres i egen danskklasse, bør man tilstræbe at få nogle dobbelttimer med klassen, så der kan findes tid og ro til elevernes skriveproces. Faglige mål Kernestof Eleven skal kunne: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst ( ) Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer ( ) med formidlingsbevidsthed Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse Genrebegreber Nyhedskriterier Fiktions- og faktakoder Evaluering Eleverne skal have løbende feedback på deres skriveøvelser, så de kan bruge de råd og den vejledning, de får, i den (slut-)tekst, som de forsøger at få publiceret. Nogle af elevskriveøvelserne bør gennemgås/evalueres på klassen i forhold til forløbets teoretiske tekster, så læreren får mulighed for at drøfte teori i forhold til praksis med eleverne i tekster, som de har et personligt forhold til. 26

27 Danmark i krig Titel: Danmark i krig Skoleåret 2011/2012 Fag Historie, Samfundsfag, International Økonomi, Filosofi, Idéhistorie Deltagere Undervisningsforløbet henvender sig til elever, der har en historisk viden og en historisk og politisk interesse, og som har talent for abstrakt tænkning. Eleverne skal også have lyst til at formidle deres viden til andre elever på skolen. Formål og indhold Hensigten er et undervisningsforløb, der sætter Danmarks deltagelse i krig i et historisk perspektiv og gennem konkrete nedslag på krige Danmark har været involveret i, fokuserer på Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik og engagement i konflikter regionalt og internationalt. Forløbet dækker det moderne Danmark fra 1800-tallet til nutiden med vægten på tiden efter murens fald og globaliseringen. International politik, teori fra freds- og konfliktforskningen samt filosofiske teorier om krig og retfærdighed bliver brugt som ramme for diskussion af dansk krigsdeltagelse. Produktet kan være en udstillingsproduktion med udgangspunkt i video og lyd, som kan vises for skolens elever (andre interessenter). Udstillingen skal formidle problemstillinger i forbindelse med dansk krigsdeltage og mulige konfliktløsninger. Talentudvikling Talentplejen i dette undervisningsforløb består i at styrke og udvikle elevernes historiske og politiske interesse ved at give dem en teoretisk baggrund for at tage stilling til krig og konfliktløsning og arbejde med at omsætte dette til formidling af historie. Didaktisk design Den praktiske del af forløbet Forløbet er opbygget således, at omdrejningspunktet er elevernes eget produkt. Den praktiske del af undervisningsforløbet kan beskrives som en proces, der kan inddeles i tre faser. Faserne dækker både over undervisningstid og hjemmearbejde. I læringsfase 1 skal eleverne først og fremmest præsenteres for produktkravet. De skal desuden introduceres for: 27

28 Forløbets arbejdsformer (individuelt/par/kollektivt) Eventuel it-søtte i form af konferencesystem/lms Tilbagemeldingspraksis på produktet (par/klasse/lærer) I læringsfase 2 tilegner eleverne sig viden om dansk krigsdeltagelse og viden om forsvars- og sikkerhedspolitik. Eleverne udarbejder i forlængelse heraf mundtlige oplæg om eksempler på dansk krigsdeltagelse for klassen i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitik. En skriftlig dimension kan inddrages ved fx at bruge wiki-bibliotek eller blog til at dokumentere og samle klassens arbejde. Som optakt til udarbejdelse af det praktiske produkt arbejder klassen med rollespil, hvor eleverne indtager roller som parter i en konflikt, gennemgår en forhandling og skitserer og begrunder en mulig konfliktløsning, der inddrager teoretisk viden. Det kan evt. være en mulighed at invitere en gæstelærer fra DIIS til et oplæg om Danmarks rolle i internationale konflikter. I læringsfase 3 skal eleverne i grupper udarbejde og siden præsentere udstillingsproduktionen for holdet. Holdets elever giver respons, og gruppernes udstillingsproduktioner justeres og gøres klar til offentliggørelse. Det er også en mulighed at vælge at lade eleverne udarbejde et dilemmaspil eller rollespil til skolens øvrige elever, der handler om krig og konfliktløsning. Talenteleverne kan derpå gennemføre deres rollespil eller dilemmaspil for andre elever og dermed fungere i som undervisere for en anden klasse på skolen. Den teoretiske del af forløbet Teoriundervisningen veksler mellem lærer/gæstelærer - og elevoplæg. Teorien kan tage udgangspunkt i Danmark som småstat muligheder og begrænsninger i udenrigspolitikken; international politik, forsvars- og sikkerhedspolitik, neutralitetspolitik, aktiv internationalisme, suverænitets- og realpolitik. Produkt og formidling Organisering og tid Udstillingsproduktion med video og lyd fremvises for skolens øvrige elever Rolle- eller dilemmaspil designet med skolens øvrige elever som målgruppe Talenteleverne samles på et hold på tværs af klasser. Forløbets varighed er ca lektioner. Det er vigtigt at der afsættes tid til at udarbejde produktet. Særligt videoproduktionen kræver, at der afsættes tid. 28

29 Faglige mål Undervisningsforløbet skal sætte eleven i stand til at vurdere baggrunden for kriges og konflikters opståen og mulig konfliktløsning. Produktkravet videoudstilling skal sikre elevernes evne til at formidle et stof fagligt nuanceret og engageret i forhold til modtagergruppen. Eleven skal kunne: Analysere årsager til krige og konflikter i historisk perspektiv Diskutere dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i globalt perspektiv Diskutere mulige strategier for fred i konkrete igangværende konflikter. Formidle et fagligt teoretisk stof i (sprog), lyd og billeder Redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder Diskutere og perspektivere aktuelle problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund. Kernestof Evaluering Dansk krigsdeltagelse Eksempler på dansk krigsdeltagelse fra De slesvigske krige til Mellemøsten International politik Dansk udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik FN, NATO og EU Teorier om freds- og konfliktløsning Teorier om krig og retfærdighed Forløbet evalueres ud fra elevernes opnåede innovative og kommunikative kompetencer i forhold til at formidle et teoretisk stof på en kreativ måde. Desuden er det oplagt evaluere forløbet som talentarbejde. 29

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/09 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille Frøling

Læs mere

1.1. Danskfagets formål og indhold

1.1. Danskfagets formål og indhold 1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 1.B

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e) Pernille

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker)

Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Hold: Rhf2b14 RIF RGL RHT KDW RAL Forløb Dansk Engelsk KS/rel KS/samf KS/his Progression Skrift (enkeltfaglige, flerfaglige, projektperioder, blokdage) Faglige mål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-juni 2011/12 Institution KTS, Sukkertoppen htx Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk niveau A

Læs mere

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Skive tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Bente Mulbjerg Hold 1c

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Jesper Kristiansen

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode. Skoleåret 2013 / 2014. Teknisk Gymnasium, Esbjerg.

Undervisningsplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode. Skoleåret 2013 / 2014. Teknisk Gymnasium, Esbjerg. Undervisningsplan Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Skoleåret 2013 / 2014 Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer Bo Larsen (Titel 1-5) og Dorthe Søndergaard (Titel 6-8) Hold 3.B Oversigt

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-juni 2012 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Rybners Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D + E Oversigt over

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 208

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2007-08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium Silkeborg Htx Dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns tekniske gymnasium Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium Grenaa Htx Dansk A Frits

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august 2011- maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk niveau A Anne-Mette Utzon-Frank

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 5. og 6. semester, august 2012-maj 2013 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Uddannelse Fag

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj 2011.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj 2011. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Københavns tekniske skole, Sukkertoppen htx Dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Program 11.30-12.00 Ankomst og frokost 12.00-12.30 Velkomst og introduktion til faget Dansk som andetsprog A v.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere