Statusrapport Fremskudt sagsbehandling i Vejle Kommune spor 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusrapport Fremskudt sagsbehandling i Vejle Kommune spor 3"

Transkript

1 Statusrapport Fremskudt sagsbehandling i Vejle Kommune spor 3 Denne statusrapport repræsenterer en opsamling på aktiviteterne i projektets spor 3 i Vejle Kommune. Den er således afsættet for det videre arbejde med at afprøve en model for fremskudt sagsbehandling i projektets spor 5. Ligeledes danner den forandringsteori, der præsenteres i nærværende rapport afsæt for arbejdet med at udvikle en dokumentationsmodel i projektets spor 4. I rapporten præsenteres forandringsteorien som den ser ud i Vejle Kommune. De enkelte elementer uddybes i beskrivelse af organisering, arbejdsgang og metoder. Rapporten fremlægges for den lokale styregruppe i Vejle Kommune. Indhold 1 Hvad er det nye? Særlige fokuspunkter i Vejle Kommune Fokus på kompetencebehov hvad skal udvikles? Forandringsteori overblik Visioner Mål Vurderingskriterier og visitation til fremskudt sagsbehandling Organisering IT-rammer Kompetenceprofil for de fremskudte sagsbehandlere Kommunikationsstrategi Arbejdsgang Grafik Handlevejledning Metoder/redskaber/aktiviteter Beskrivelse af opsporingsmetoden Metode for brug af IT-rygsæk Metode for recovery-orienteret relationsdannelse Bilag til relationsdannelse: Samarbejdsskema Metodebeskrivelse for koordinerende samarbejdsmøder Kommissorium for koordinerende samarbejdsmøder Metodebeskrivelse for borgernær udredning og visitation Beskrivelse af opfølgningsmetoden Side 1 af 41

2 1 Hvad er det nye? I 2010 blev 117 borgere udsat af egen bolig i Vejle Kommune. Det vides ikke, hvor stor en andel af disse borgere, der har en sindslidelse, da kommunen ofte ikke har kontakt med de udsætningstruede borgere. Derudover er der en lille gruppe af mennesker med en meget svær sindslidelse, som isolerer sig fra omverdenen, og ikke har kontakt til SKPmedarbejdere eller væresteder. Det seneste eksempel i Vejle Kommune har resulteret i en tvangsindlæggelse samt en renovationsudgift til boligforeningen på kr. Der er både menneskelige omkostninger og økonomiske omkostninger for samfundet forbundet med, at mennesker ikke får den rette hjælp på det rette tidspunkt. I Vejle vil udviklingen af nye metoder derfor ske i samarbejde med boligforeningerne, idet man vil flytte servicelovens myndighedssagsbehandlere ud i selve boligforeningslivet. Der tages udgangspunkt i de 2 store lokale boligforeninger Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Østerbo. Indførelsen af fremskudt sagsbehandling vil i Vejle betyde følgende ændringer i forhold til den nuværende praksis: Fysisk tilstedeværelse af myndighedssagsbehandlere i to boligforeninger, der er udstyret med IT-rygsæk med adgang til alle understøttende programmer og systemer (se metodebeskrivelse i afsnit 5.2) Systematisk opsporingsarbejde i tæt samarbejde med viceværter, boligsociale medarbejdere, frivillige og andre (se metodebeskrivelse i afsnit 5.1) Recovery-orienteret relationsdannelse med den enkelte borger forud for udredning med henblik på at skabe tillid og afdække borgerens håb og drømme (se metodebeskrivelse i afsnit 5.2 og samarbejdsskema i afsnit 5.4) Koordinerende samarbejdsmøder afholdes løbende og efter behov (se metodebeskrivelse i afsnit 5.4 og kommissorium i afsnit 5.6) Opfølgning efter 3 og 6 måneder - uanset udfald (visitation/bevilling, henvisning, afvisning) (se beskrivelse af opfølgningsmetoden i afsnit 5.8) Faste kontaktpersoner i hhv. borgerservice, ydelsesafdeling, familieafdeling og jobcenter skal sikre smidig og hurtig sagsbehandling (se organisationsdiagram i afsnit 3) Den fremskudte sagsbehandler (FS) i Vejle Kommune kan træffe beslutning og iværksætte støtte jf. Servicelovens bestemmelser: - 85 bevilge støtte/kontaktperson bevilge beskyttet beskæftigelse midlertidige døgnophold, akut, trænings og vurderingsophold bevilge længere døgnophold Øvrige foranstaltninger sker i de respektive fag - og myndighedsområder, og i tæt dialog med FS. Side 2 af 41

3 1.1 Særlige fokuspunkter i Vejle Kommune Når man sammenligner den specifikke forandringsteori for Vejle Kommune med den tværgående forandringsteori, er en række forskelle værd at bemærke. Den første forskel er i tilgængelighed, hvor de fremskudte sagsbehandlere i Vejle Kommune adskiller sig ved primært at være tilgængelige og opsøgende i de to nævnte boligforeninger og ikke mere bredt i kommunen. Desuden har man i Vejle besluttet, at de fremskudte sagsbehandlere ikke skal have yderligere myndighedskompetence end inden for deres normale myndighedsområde, men at de tværfaglige og fleksible løsninger skal bero på relationsdannelse og et tæt samarbejde mellem de fremskudte sagsbehandlere og de faste kontaktpersoner i de relevante forvaltninger. Der er endvidere særligt fokus på at skabe hurtig kontakt til og over tid opbygge en relation til borgeren, i modsætning til et fokus på hurtig udredning og visitation til andre indsatser end den fremskudte sagsbehandling. I nogle tilfælde vil det ikke være nødvendigt med en decideret udredning af borgeren, idet en akut problemløsning kan være tilstrækkelig og forebyggende. Endelig vil man i Vejle prioritere opfølgningen særlig højt (også efter sagens afslutning eller overlevering) for at skabe kontinuitet og troværdighed i borgerens møde med systemet. Opfølgningen skal sikre, at borgeren er på rette vej og ikke er faldet mellem to stole. På baggrund af råd og vejledning aftales der en opfølgningsplan med opfølgning efter 3 og 6 måneder efter sagens afslutning. Hvis det ikke lykkes at få kontakt til borgeren selv, tages der kontakt til det tilbud, som borgeren er overgået til. Opfølgningen vil således også indebære en løbende dialog med interne og/eller eksterne samarbejdspartnere, der har kendskab til borgeren. 1.2 Fokus på kompetencebehov hvad skal udvikles? Der er særligt fem kompetencer/kurser, der efterspørges bredt fra udviklingsgruppen; Supervision både individuel og team-supervision i løbet af FS-forløbet (fx ift. problematikker ved at opsøge borgere hjemme hos dem selv) Kurser i Kognitiv tilgang /kognitive behandlingsformer ved fx Kognitiv Terapicenter i Århus (også interesse fra samarbejdspartner i Fontænehuset + Østerbo). Kurser i at tackle familier med anden etnisk baggrund og sindslidelser (fx kan dette fås hos Center for Traume og Tortur). Dette for at få viden om kulturforskelle og derved gøre det nemmere at tale med etniske familier om psykiske (og sociale) problemer. Kurser i recovery med generelt fokus (evt. inspiration fra Fontænehuset) Formidlingsredskaber i forhold til at synliggøre økonomiske problemstillinger for borgere. Fx via rådgiver fra ydelsescenteret (økonomirådgiver), frivillig bankperson fra værestederne eller mulighed for erfaringsudveksling med socialrådgiver fra boligforeningen AAB, der deltager i udviklingsgruppen. Dette mht. to problematikker; 1) at løse det akutte problem, og 2) at få en holdbar økonomi på længere sigt. (fx udvikling af simple redskaber, der på en let og overskuelig måde kan guide/hjælpe borgeren til at få styr på økonomien) Side 3 af 41

4 NADA / øreakupunktur (fx ved Lars Wiinblad, 3 dages kursus, Der peges på, at øreakupunktur vil kunne anvendes som metode i det konkrete møde med borgeren (fx i dennes hjem) med henblik på at reducere stress og angst mv. og som led i det relationsopbyggende arbejde. Listen ovenfor skal læses som et idékatalog, som SUS/NIRAS og Socialstyrelsen kan drøfte mulighederne for at imødekomme. Herudover kunne følgende også have interesse: Kurser om psykiske lidelser (symptomer, behandlingsmuligheder og en personlig historie). Information om fx nyeste indenfor skizofreni, personlighedsforstyrrelser m.v. Fx fra PsykInfo. Kurser om rusmidler/misbrug (fx kognitivt misbrugsbehandling ved Psykologhuset Kognitivt Fokus) Kursus i mødeledelse og koordinering Det optimale tidspunkt for kompetenceudviklingen vurderes at være efteråret 2012 når forløbet er i gang. 2 Forandringsteori overblik Herunder præsenteres et grafisk overblik over den lokale forandringsteori. Forandringsteorien indeholder fem lodrette søjler, der beskriver hhv. aktiviteter, output, resultater på kort sigt, resultater på mellemlang sigt og resultater på lang sigt samt de forventede sammenhænge herimellem (illustreret ved pilene mellem kasserne). Aktiviteter omfatter både metodeudviklingen i forhold til de borgerrettede aktiviteter (de mørkerøde kasser) og en række aktiviteter knyttet til organisationsudviklingen (de orange kasser). Aktiviteterne beskrives i denne rapport dels i form af metodebeskrivelser (afsnit 5), dels i afsnittene om hhv. organisering (afsnit 3) og arbejdsgang (i afsnit 4). Output -søjlen illustrerer de umiddelbare output af aktiviteten, eksempelvis antal møder, antal opsporede borgere osv. Denne søjle illustrerer således de relevante målepunkter i relation til selve omfanget/udbredelsen af aktiviteten, men siger ikke noget om resultater/virkninger af aktiviteten. De forventede resultater på hhv. kort, mellemlang og lang sigt illustreres i de sidste tre søjler og beskrives yderligere i afsnit 2.2 nedenfor. Forandringsteorien indeholder også fire generelle kontekstforhold (nederst i figuren), dvs. forhold der er uafhængige af selve interventionen, men som forventes at have betydning for implementeringen af modellen. Det er kontekstforhold, som SUS/NIRAS løbende i evalueringen vil være opmærksomme på og analysere betydningen af (i forhold til en eventuel større udbredelse af FS-modellen i DK). Side 4 af 41

5 2.1 Visioner Den overordnede målsætning for kommunen er at skabe mulighed for lige adgang til sagsbehandling uanset menneskers funktionsevnenedsættelse. Det er en forudsætning for, at vi kan nå vores vision, at borgeren tager mest mulig ansvar for eget liv. Visionen blev tegnet af udviklingsgruppen på visions- og målsætningsseminaret den 30. august Trækronen med de forskellige forgreninger illustrerer de mange forskellige og individuelle indgange til kommunen, som man med projektet vil tilbyde borgerne. Borgeren (eller de frie fugle ) kan sætte sig, hvor det passer dem bedst i trækronen, hvorefter den fremskudte sagsbehandler vil sørge for at formidle og koordinere de forskellige indsatser og tilbud, som kommunen kan tilbyde (illustreret ved træets store rodnet). Side 5 af 41

6 2.2 Mål Målsætningen for borgerne er, at få et almindeligt hverdagsliv til at fungere og være en del af det sociale fællesskab i en almindelig bolig med mindst indgribende støtte i ens liv. Mere konkret er det målet (som det fremgår af forandringsteoriens højre søjler), at der i projektperioden opnås kontakt med 60 borgere i målgruppen, som: - Opnår større trivsel i hverdagen (idet akutte problemer løses og borgeren får viden og overblik over egne handlemuligheder) - Får redskaber og motivation til at omsætte viden til handling og tager størst mulig ansvar for eget liv (blandt andet fordi FS har formidlet viden om borgerens muligheder, og har mødt borgeren med anerkendelse og en recovery-orienteret tilgang) - Realiserer egne mål i forhold til job, uddannelse og/eller boligsitution. Det er en konkret målsætning, at projektet bidrager til at reducere antallet af udsættelser i de to boligforeninger med 1/3 i forhold til Får tillid til systemet og derved fastholder den nødvendige kontakt til relevante sagsbehandlere (blandt andet fordi borgeren oplever kontinuitet og en koordineret indsats, og får indflydelse på og overblik over eget sagsforløb) - Får en forebyggende og mindst indgribende indsats (som følge af en hurtig og koordineret sagsbehandling) Målsætningen for medarbejderne er at udvikle opsporings- og screeningsmetoder, som gør det muligt at identificere målgrupperne i de 2 boligforeninger, samt udvikle færdigheder og metoder med henblik på at få etableret kontakt/relation, og dermed gøre det muligt at sætte ind med tidlig forebyggende hjælpeforanstaltninger. Som det fremgår af forandringsteoriens højre søjler er det endvidere målet, at: Side 6 af 41

7 - Etablere en klar samarbejdsmodel, der er baseret på en entydig rolle- og ansvarsfordeling og på en anerkendelse af fagligheder på tværs af forvaltninger og områder - Skabe mere kvalitet i afgørelser, idet projektet skaber ny faglig og organisatorisk viden og nye handlekompetencer, og idet der skabes let adgang til faglig sparring og faglige ressourcer for de fremskudte sagsbehandlere (fx via de faste kontaktpersoner og de koordinerende samarbejdsmøder) - Mere effektiv sagsbehandling med enklere sagsgange (blandt andet som følge af den mobile IT-understøttelse i marken, de faste kontaktpersoner og de koordinerende samarbejdsmøder) De specifikke succeskriterier/målepunkter for målsætningerne er under udarbejdelse, men færdiggøres først i projektets spor Vurderingskriterier og visitation til fremskudt sagsbehandling Følgende ligger til grund for den endelige visitation til fremskudt sagsbehandling: Borgeren skal være bosiddende i boligforeningerne ØsterBo og AAB i Vejle by. Borgeren har brug for yderligere hjælp rådgivning, hjælp og koordinering i forhold til et eller flere af nedenstående punkter: - behandlingspsykiatrien - egen læge - økonomisk ydelse - fysisk træning/genoptræning - pasning af skole/uddannelse - hente medicin - tale med bank - betale regninger - m.v. Særlige opmærksomhedspunkter, som kan indikere, at der er behov for fremskudt sagsbehandling: Manglende kontakt - Udeblivelse fra samtaler, der er indkaldt til hos myndigheder, arbejdsgiver m.fl. - Manglende respons på telefon, breve mails osv. - Manglende kontakt til myndigheden, lægen, arbejdsgiver, bank, posthus m.fl. - Højt fravær på uddannelse - Udeblivelse fra aktiviteter, hvor borgeren tidligere stabilt har deltaget i fritidsinteresser, klubber osv. Side 7 af 41

8 - Udeblivelser fra aktivering Kaos i økonomien - Manglende forsørgelse eller trussel om at miste forsørgelsesgrundlag - Manglende huslejebetaling, varme, el mv. - Opsigelse af lejemål - Fogedretssager - Manglende ansøgning om offentlige tilskud Lever i isolation - Er stigmatiseret - Er udstødt - Er ensom - Undgår kontakt med naboer / boligforening Boligproblematikker - Lugtgener - Dårlig/massiv/manglende vedligeholdelse - Massivt rod og ophobninger af indbo - Aparte adfærd - støj og andre gener - Uacceptabelt dyrehold - Generer naboer 3 Organisering Projektet er forankret i Myndighedsafdelingen under Socialområdet (se Figur 1 nedenfor). Myndighedsafdelingen er opdelt i fem teams: et sundhedsfagligt team, et hjælpemiddelteam, et økonomi- og kvalitetsteam, et socialpædagogisk team og et socialpsykiatrisk team. Projektet er mere specifikt forankret i det Socialpsykiatriske team. Det socialpsykiatriske team rådgiver om: botilbud, beskyttet beskæftigelse, støtte i eget hjem, uvisiterede tilbud m.v. Teamleder for det socialpsykiatriske team Pia Jensen vil have det ledelsesmæssige ansvar for projektet, mens Birger Kruse er projektleder. Der er en lang række oplagte samarbejdspartnere for de fremskudte sagsbehandlere og for projektet generelt. Figuren nedenfor illustrerer de mest centrale relationer med en angivelse af de faste kontaktpersoner i hhv. jobcenter, borgerservice, ydelseskontoret og familieafdelingen. Side 8 af 41

9 Figur 1: Organisering af Socialområdet og projektets centrale samarbejdsrelationer De gule kasser i figuren illustrerer tre igangværende/nylige forebyggelsesprojekter med stor relevans for projekt Fremskudt sagsbehandling, nemlig projekt Ungeteam forankret i Center for dagtilbud, projekt Socialpsykiatrisk forebyggelsesteam forankret under Center for døgntilbud, og projektet Se, handle, og samarbejde forankret i Børn- og Ungeforvaltningen 3.1 IT-rammer I nedenstående udspecificeres de IT-mæssige rammer for Fremskudt Sagsbehandling, herunder IT-rygsækken og IT-systemer. IT-rygsækken: Den borgernære fremskudte sagsbehandler udstyres med en IT-rygsæk, med en bærbar computer og evt. miniprinter og håndscanner. Behov for miniprinter og håndscanner vil afhænge af erfaringer fra pilotforløbet (april-juni 2012). Hermed kan store dele af sagsbe- Side 9 af 41

10 handlingen foregå fremskudt dér hvor borgeren er fx på hjemmebesøg eller på et værested. Den fremskudte sagsbehandler har online adgang til de nødvendige systemer og dokumenter om borgeren og kan drøfte, udfylde og arbejde i dokumenterne sammen med borgeren. Formål med IT-rygsækken: Den borgernære fremskudte fremgangsmåde skal styrke dialogen med borgeren om, hvad der sker og skal ske. Det skal give mulighed for bedre samtaler. Sagsbehandleren skal fremover kunne undgå aflyste møder, genindkaldelser, mails og breve, der ikke modtages og responderes på. Når sagsbehandlerens dialog og indsats fremskydes til at foregå direkte med borgeren omkring de emner og dokumenter, der skal udfyldes på PC en, så vil dokumenter fx kunne læses højt, tilrettes og kvalificeres i fællesskab og godkendes af borgeren. Borgerens processuelle retssikkerhed styrkes. Den fremskudte indsats foregår i dialog med borgeren på borgerens hjemmebane. Borgeren har fx mulighed for, sammen med sagsbehandleren, at være i direkte dialog om de ting, der skal skrives i fx sagsakter. Dokumenter, mødenoter og andet kan udskrives på stedet og afleveres (og underskrives af borgeren, hvis der er behov for det), hvilket skal styrke en effektiv sagsbehandling med færre arbejdsgange. Sagsbehandleren slipper for hjemme på kontoret at skulle renskrive noter, indtaste i journalsystem, og sende disse ud til borgeren, eftersom dette kan overleveres i papir (vha. hånd-printer) og pr. mail, mens sagsbehandleren er sammen med borgeren. IT- systemer: I Voksenservice dokumenteres indsatsen i case management systemet Uniq Liv, der understøtter BUM-modellen. Uniq Liv, der udbydes af Avaleo, er en it-løsning, der er udviklet med det formål at hjælpe med at skabe en tryggere hverdag for borgere med fysiske, psykiske og sociale lidelser. Løsningen samler og tilrettelægger alle væsentlige oplysninger om borgeren og dokumenterer hele sagsforløbet fra den allerførste henvendelse til evaluering af den gennemførte indsats. Alle disse oplysninger indsamler og arkiverer Uniq Liv i den rigtige kontekst for dernæst at videreformidle dem via en fælles brugerflade. Tanken er, at processen skal spare medarbejderne for tid og papirarbejde og give den enkelte fagperson et præcist overblik over borgerens situation. SBSYS er et elektronisk sags og dokumenthåndterings redskab som er en fælles flade for samtlige forvaltninger i Vejle Kommune. I dette system kan de fremskudte sagsbehandlere synliggøre, at der er en aktiv sag i social/psykiatrisk team, projekt fremskudt sagsbehandling. Proces og indhold i projektets konkrete borgersag vil dog kun fremgå af Uniq Liv. Side 10 af 41

11 3.2 Kompetenceprofil for de fremskudte sagsbehandlere For en illustration af, hvilke kompetencer der er relevante for fremskudte sagsbehandlere er der udarbejdet et fiktivt stillingsopslag. Ny fremskudt kollega søges er det dig? Vi har indført en ny arbejdsmetode og funktion i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder den fremskudte sagsbehandler. I den forbindelse søger vi en ny medarbejder og vi har behov for en stærk profil, som sammen med de øvrige kollegaer i teamet kan løfte sagsbehandlingens opgaver med professionalisme for øje. Vi ønsker en kollega med følgende faglige kvalifikationer: Erfaringer med, samt viden om, målgruppen (dvs. viden om psykiske lidelser, diagnose, behandlingsformer og misbrug mv.) Socialformidler/socialrådgiveruddannelse Kendskab til lovgivningen, herunder Serviceloven, Aktivloven mv. Overblik ift. f.eks. koordinering af møder (mødeleder) Refleksion (over læring) Formidlingsevne ift. kommunikation, det at give viden videre på borgerniveau såvel som et fagligt niveau. Kunne mestre Den svære samtale Kendskab til kognitive metoder Viden om recovery Samarbejdsevner Basale IT-færdigheder Vi forventer, at du har mod på at (personlige kvalifikationer): Skabe relationer Tør at sætte dig selv i spil / at bruge dig selv som redskab Være kreativ Se muligheder Have humor Være positiv og nysgerrig Være fleksibel Være omstillingsparat Side 11 af 41

12 3.3 Kommunikationsstrategi Det overordnede formål med kommunikationsstrategien for projektet er at sikre, at der fastholdes en løbende dialog og relation - dels med borgere i målgruppen, og dels med projektets samarbejdspartnere, herunder både interne i kommunen og eksterne kontaktpersoner. Gennem en løbende kommunikation er formålet endvidere at opnå en fælles forståelse af projektets indhold, formål og gevinster. Der skal opnås en forventningsafstemning, således at der hos både borgere i målgruppen og samarbejdspartnere er en klarhed omkring den fremskudte sagsbehandlers funktion, muligheder og beføjelser. Desuden bidrager kommunikationsstrategien til at fastholde en opbakning og interesse til Fremskudt Sagsbehandling. I nedenstående figur fremgår en oversigt over, hvem kommunikationsstrategien er målrettet, en beskrivelse af indholdet i kommunikationen samt hvordan og hvornår der skal kommunikeres til de forskellige målgrupper. Borgere i målgruppen Indhold/fokus Hvordan Hvornår Synliggørelse; Gøre opmærksom på FS s tilstedeværelse og funktion Sagsforløbet; kommunikation om borgerrettigheder, handlemuligheder, overblik m.v. Mundtlig kommunikation med anerkendende og recovery-orienteret tilgang Postkort Lamineret visitkort Kommunikationen foregår i hele projektperioden og i de enkelte sagsforløb, hvor dette er relevant Interne samarbejdspartnere Social- og psykiatriafdelingen Jobcenter Ydelsescenter Børn- og ungeforvaltningen Borgerservice Familieafdelingen Opsøgende psykoseteam m.v. Synliggørelse; Gøre opmærksom på FS s tilstedeværelse og funktion Sags-niveau; Koordination af rollefordeling, forventningsafstemning m.v. Projekt-niveau; Kommunikation vedrørende projektets fremdrift og værdi. Mundtlig kommunikation Pjece om projektet Lamineret visitkort Kommunikationen foregår i hele projektperioden og i de enkelte sagsforløb, hvor dette er relevant Eksterne samarbejdspartnere Boligforeninger og Boliv Vejle Interesseorganisationer; Bedre Psykiatri, SIND Frivillige organisationer; Kirkens Korshær, varmestuer Praktiserende læger Psykiatriafdelingen på Vejle sygehus Psykiatrisk skadestue Politi m.v. Synliggørelse; Gøre opmærksom på FS s tilstedeværelse og funktion Sags-niveau; Koordination af rollefordeling, forventningsafstemning m.v. Projekt-niveau; Kommunikation vedrørende projektets fremdrift og værdi. Mundtlig kommunikation Pjece om projektet Lamineret visitkort Kommunikationen foregår i hele projektperioden og i de enkelte sagsforløb, hvor dette er relevant Side 12 af 41

13 4 Arbejdsgang 4.1 Grafik I nedenstående er præsenteret et grafisk overbliksbillede over arbejdsgangen i den fremskudte sagsbehandling i Vejle Kommune. De forskellige figurers betydning fremgår endvidere af den efterfølgende figur, og i afsnit 4.2 forklares hvert enkelt trin i figuren i en handlevejledning. Side 13 af 41

14 4.2 Handlevejledning Nedenfor gives en uddybende beskrivelse af hvert enkelt skridt i den fremskudte sagsbehandlings arbejdsgang. 1. Opsporende indsats og/eller henvendelse om borger til Fremskudt Sagsbehandling: Nogen oplever behov for fremskudt sagsbehandling. Det kan være: Borger Boligforening Personligt netværk (pårørende, nabo mv.) Interne Samarbejdspartnere: Borgerservice, Familieafdelingen, Ydelsescenter og Jobcenter mv. Andre eksterne samarbejdspartnere: boligsociale rådgivere, beskæftigelsestilbud, uddannelsessted, kriminalforsorgen, psykiatrisk afd. m.fl. Behovet kan opstå som følge af bl.a.: Huslejerestance, med risiko for udsættelse Begyndende psykiske og sociale vanskeligheder Misbrugsproblemer Andre bekymringer i forhold til støtte og/eller fastholdelse eller tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse Generelt gælder det, at der skal være behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats. Henvendelse til Fremskudt Sagsbehandling: Vibeke Christensen Tlf Mail: Side 14 af 41

15 Helle Lisberg Tlf Mail: Karin Svendsen Tlf Mail: 2. Fordelingsmøde i Fremskudt Sagsbehandling. På baggrund af interne og eksterne henvendelser drøftes alle relevante sager med henblik på vurdering om der er behov for fremskudt sagsbehandling. (link til vurderingskriterier) 2.1 Såfremt det vurderes, at der ikke er behov for fremskudt sagsbehandling videreformidles sagen til relevant afdeling. 3. Opstart af fremskudt sag Sagen fordeles til en fremskudt sagsbehandler. 4. Kontakt til borger Den fremskudte sagsbehandler tager kontakt til borgeren med henblik på at aftale tid til en førstegangssamtale. Der tages kontakt på én af følgende måder: telefonisk, pr. mail, postkort eller direkte opsøgende kontakt, eller gennem nærmeste netværk. Borgeren har selv mulighed for at vælge, hvor mødet skal foregå, eksempelvis hjemme hos borgeren, på et værested el.lign Der kan også tages kontakt til borgeren via samarbejdspartnere. 5. Afsøgning af interne sagsoplysninger (uden samtykkeerklæring) Den fremskudte sagsbehandler kan indhente relevante sagsoplysninger hos interne samarbejdspartnere. Hvad er der iværksat af indsatser og hvad er den aktuelle status? Har der været foretaget socialfaglige udredninger tidligere? 6. Førstegangs samtale med borger og fremskudt sagsbehandler Samtalen kan være med udgangspunkt i samarbejdsskemaet (link) og med en forventningsafstemning til samtalen og tydeliggøre hvilken relation borgeren kan forvente. For at sikre, at præmisser og formål med samtalen er klare, opridses samtalens tidsramme, borgerens forventninger og ønsker, sagsbehandlerens kompetencer og muligheder samt aftale om det videre forløb efter samtalen. Der kan tages udgangspunkt i de udarbejdede skabeloner, (indsæt links til skabeloner) som udfyldes sammen med borgeren: netværkskort samarbejdsskema Side 15 af 41

16 Samarbejdsskemaet indeholder samtykkeerklæring til indhentelse af oplysninger (link indsættes). I nogle tilfælde vil der på baggrund af den første samtale direkte kunne iværksættes en konkret indsats (spring til kasse 12 i figuren). 7. Indhentning af oplysninger hos samarbejdspartnere, jf. samarbejdsskemaet. Samarbejdsskema med samtykke underskrives af borger. Eventuelt netværkskort færdiggøres af den fremskudte sagsbehandler på baggrund af de indhentede oplysninger. 8. Vurdering af hvem der indkaldes til koordinerende samarbejdsmøde. På baggrund af de indhentede oplysninger vurderer fremskudt sagsbehandler, hvilke samarbejdspartnere der skal indkaldes til koordinerende møde. 9. Udarbejdelse af mødeindkaldelse med dagsorden til samarbejdspartnere og borger. (Link til mødeindkaldelse skabelon) Skabelonen til dagsordenen fungerer som en indkaldelse, dagsorden og referat. Det fremgår af dagsordenen, hvad der er formålet med hvert enkelt mødepunkt. Den fremskudte sagsbehandler sikrer at alle mødedeltagere er informeret om, hvorfor deres deltagelse i mødet er ønsket og nødvendigt. Den fremskudte sagsbehandler indkalder til mødet og udpeger eventuelt referent. Indkaldelsen indeholder: Tid for mødet Sted for mødet Dagsorden Deltagerliste 10. Afholdelse af koordinerende samarbejdsmøde med borgeren Den fremskudte sagsbehandler er tovholder på mødet. Mødet styres efter den udsendte mødeindkaldelse (link til dagsorden). Vær opmærksom på inddragelse af borger på mødet. Eventuel dato for næste møde aftales Borgeren deltager i mødet eller dele af mødet medmindre vedkommende har frabedt sig det. Under mødet tages der referat, der efterfølgende renskrives. Referat udsendes til alle deltagere og til evt. andre relevante samarbejdspartnere. 11. Opfølgning På baggrund af det koordinerede møde følges der op på aftaler sammen med borgeren. Samarbejdsskemaet opdateres og gemmes i Uniqliv. Såfremt borgeren ikke har deltaget i mødet informerer den fremskudte sagsbehandler om, hvad der er blevet drøftet og eventuelle aftaler. 12. Iværksættelse Opstart af de indsatser, der er aftalt på koordinerende møde. Den fremskudte sagsbehandler følger op på de aftaler, der er indgået og sikrer, at eventuelle indsatser iværksættes.. Side 16 af 41

17 Alt efter behov kan der gennemføres en funktionsevnevurdering/udredning, og på den baggrund visiteres til et tilbud efter Serviceloven En mulighed er, at den fremskudte sagsbehandler fortsætter med at yde råd og vejledning. 13. Opfølgning på aftaler vurdering af behov for status med borger og øvrige aktører Den fremskudte sagsbehandler har løbende kontakt med borgeren. Hyppighed i kontakten varierer efter borgerens behov, kontakten kan være personlig, pr. sms, eller telefonisk. Den fremskudte sagsbehandler vurderer status og behov for en ændret indsats. Hvis der ikke under punkt 12 er gennemført en funktionsevnevurdering/udredning, kan en sådan, alt efter behov, udføres her. På den baggrund kan der visiteres til et tilbud efter Serviceloven. 14. Fortsat koordinering af sagen Fremskudt sagsbehandler koordinerer fortsat sagen også selvom borgeren er visiteret til et andet tilbud efter Serviceloven. Hvis der tidligere er gennemført en funktionsevnevurdering/udredning, kan en sådan, alt efter behov, udføres her. På den baggrund kan der visiteres til et tilbud efter Serviceloven. 15. Afslutning af fremskudt sag Når de aftaler, der er indgået er iværksat, ophører som udgangspunkt den fremskudte sagsbehandling. Borgeren informeres om, hvorfor sagen overdrages og til hvem (navn, titel, telefonnummer og mailadresse). Ved behov afholdes et overdragelsesmøde med fremskudt sagsbehandler, borger og den nye sagsbehandler. Opfølgning med borgeren sker indenfor hhv. 3 og 6 måneder. Side 17 af 41

18 5 Metoder/redskaber/aktiviteter Nedenfor beskrives de metoder, som indgår i den fremskudte sagsbehandlings arbejdsform, det vil sige metodebeskrivelser for henholdsvis opsporing, IT-rygsæk, recovery-orienteret relationsdannelse, koordinerende samarbejdsmøder og kommisorium herfor, borgernær udredning og visitation samt opfølgning på en fremskudt sag. 5.1 Beskrivelse af opsporingsmetoden Metodebeskrivelse Tema: Opsporingen Aktivitet(er) 1. Der arbejdes opsøgende i den forstand, at borgere, der er svære at få kontakt med, opsøges hjemme, på de kommunale væresteder, ved frivillige organisationer m.v. Der foretages altid indledningsvist en afsøgning af, om der er andre kommunale aktører, der allerede er involveret. Hvis dette er tilfældet koordineres arbejdet. 2. Nem og alternativ adgang til de fremskudte sagsbehandlere med faste træffetider i de to boligforeninger, samt brug af mobiltelefon og mail. 3. Brug af lamineret visitkort, som dels er holdbart og skiller sig ud i bunken af lapper og papirer, således at borgeren lettere kan finde kontaktoplysninger til de fremskudte sagsbehandlere. 4. Brug af postkort (A5), som kan bruges til at skrive håndskrevne beskeder til borgeren. 5. Brug af samarbejdspartnere til opsporing koblet op på målgrupperne: De unge opspores/kontaktes via et samarbejde med studievejledere, UU vejledere, Fontænehuset, Ungenetværket, mentorer i Ungeteamet, Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Misbrugscenteret, boligsociale medarbejdere mv. Voksne med børn opspores/kontaktes via Den Åbne Rådgivning, Psykinfo, Psykiatrisk afdeling. Mennesker med anden etnisk baggrund opspores/kontaktes via Integrationsafdelingen, CETT mv. Mennesker, der isolerer sig opspores/kontaktes via samarbejde med De opsøgende medarbejdere, boligforeningerne, de praktiserende læger, Psykiatrisk afdeling, Det opsøgende psykoseteam. Side 18 af 41

19 Form: 1. Der er som udgangspunkt ikke truffet forudgående aftale med borgeren, der er i stedet opsøges proaktivt. FS er opmærksom på, at hvis én FS ikke lykkes med at skabe kontakt, vil der blive forsøgt med en anden FS. 2. IT rygsæk 3. Let genkendelige kort med FS kontaktoplysninger. Udleveres ved første kontakt. 4. Formen med postkort er valgt, da nogle borgere ikke åbner breve. 5. FS er opmærksom på tavshedspligten, afhængig af hvor henvendelsen kommer fra. (Være opmærksomme på, hvis for eksempel henvendelsen kommer fra en nabo, pårørende, boligforening, at oplysningerne om borgeren kun kan komme den ene vej. At vi kan tage imod oplysninger, men ikke give oplysninger om borgeren tilbage) Arena (rammer): Målgruppe(r): Som udgangspunkt møder FS borgeren, hvor borgeren ønsker mødet. Det kan for eksempel være i eget hjem, boligforeningen m.m., men rammerne er meget afhængig af, hvordan borgeren har det. For at metoden virker, er det vigtigt, at borgeren skal være tryg og ikke opleve, at FS overskrider borgerens grænser. FS arbejder generelt på at blive et kendt ansigt i boligområdet og på væresteder og eksempelvis deltage i visse aktiviteter. Målgrupper: 1. Mennesker med begyndende sindslidelse, der endnu ikke fuldt ud har erkendt perspektiverne med de problemstillinger, som tegner sig. Dette med henblik på at forebygge udsættelser. 2. Særligt udsatte mennesker med sindslidelser, sammensatte problemstillinger og som har isoleret sig fra omverdenen. Dette med henblik på at forebygge udsættelser. Der vil blive lagt vægt på at skabe en relation til: 1. Unge med sindslidelser mellem 18 og 25 år. 2. Voksne sindslidelser med børn 3. Mennesker med sindslidelser og anden etnisk baggrund. 4. Mennesker med sindslidelser, der har isoleret sig fra omverdenen. Side 19 af 41

20 Væsentligste aktører (beskriv konkret): Tre fremskudte sagsbehandlere fra Myndighed: At blive synlige i boligforeningens område og få opsporet isolerede borgere. Opsporingsarbejdet er i høj grad netværksbaseret og vil derfor involvere følgende aktører: Boligforeningerne AAB og Østerbo: Har viden om udsætningstruede og isolerede borgere og kan henvise til FS. Interne Samarbejdspartnere: Borgerservice, Familieafdelingen, Ydelsescenter og Jobcenter. Der er udvalgt kontakter, som har mulighed for at deltage i koordinerende møder for at sikre vidensdeling og koordineret indsats. Det opsøgende team i Vejle kommune: Samarbejdet omkring opsporingen af borgere. Gøre brug af deres viden og kendskab til borgere og sammen tage kontakt til borgere. Studievejledere, praktiserende læger, Opsøgende Psykoseteam, Kirkens Korshær, misbrugscenter: være opmærksomme på borgere, der kan indgå i projektet. Teoretisk/praktisk grundlag for valg af metode Opsporingen vil foregå på borgerens præmisser. Møde borgeren hvor borgeren er. Netværksbaseret tilgang FS arbejder med en systemisk anerkendende tilgang i Vejle Kommune. Dette vil vi også benytte som metode i forhold til borgere og samarbejdspartnere. Barrierer: Det vil være en udfordring og tage længere tid at opspore borgere, hvor sygdommen ikke er erkendt. At det kan blive opfattet som utidig indblanding. Samarbejdspartneres manglende kendskab til symptomer på sindslidelser. Hvis borgeren ønsker at være anonym, kan der kun tilbydes rådgivningssamtale, og der kan ikke iværksættes hjælpeforanstaltninger. At det i familier med anden etnisk baggrund vil være sværere at hjælpe, da psykisk sygdom kan være et tabubelagt emne. Side 20 af 41

21 Forventet udbytte (kort sigt): Vi betragter metoden som gavnlig, idet vi skal ud og være synlige i boligområderne, og for borgeren gøre det enklere at komme igennem systemet. Der etableres samarbejdsaftaler med alle relevante samarbejdspartnere omkring opsporingsindsatsen FS kommer til at kende boligområderne godt og får en viden om, hvem der gemmer sig bag nedrullede gardiner. Forventet virkning på længere sigt: Via Det boligforeningerne forventes at kunne har dokumentere borgerne nem effekten adgang af synlighed til FS. og samarbejde med boligforeningens medarbejdere (og andre samarbejdspartnere), så der bliver taget hånd om målgruppen tidligere. FS forventer at få skabt kontakt til 60 mennesker i egen bolig, heraf personer inden for alle del-målgrupper. FS bliver klogere på, hvilke opsporingskanaler og -metoder, der virker, og kommer til at udnytte vores ressourcer bedre. Færre udsættelser 5.2 Metode for brug af IT-rygsæk Metodebeskrivelse Tema: Aktivitet(er) Den fremskudte sagsbehandler skal have IT-udstyr med i marken, så vedkommende kan samarbejde med borgeren om at udfylde relevante dokumenter, ansøgninger mv. Form: Arena (rammer): Den fremskudte sagsbehandler medbringer en IT-rygsæk, som indeholder det relevante udstyr [PC med internetadgang og evt. bærbar printer, mini-scanner mv.] Den fremskudte sagsbehandler udfylder relevante formularer, dokumenter og ansøgninger i samarbejde med borgeren og giver denne et udprint af relevante dokumenter i hånden med det samme. Dvs. at den fremskudte sagsbehandler ikke først skal hjem og udfylde diverse dokumenter og skrivelser og efterfølgende sende relevante dokumenter til borgeren. Borgerens hjem, et værested, behandlingssted eller andre steder, hvor den fremskudte sagsbehandler møder borgeren. Side 21 af 41

22 Målgruppe(r): Væsentligste aktører (beskriv konkret): Teoretisk/praktisk grundlag for valg af metode Barrierer: Primært borgeren, som får indflydelse og føler sig inddraget i processen Sekundært den fremskudte sagsbehandler som får lettet sagsgangen ved ikke at skulle tilbage til sit kontor og udfylde dokumenter og eftersende til borgeren. Den fremskudte sagsbehandler og borgeren En IT-rygsæk giver mulighed for at inddrage borgeren i sagsbehandlingen i højere grad end ved sagsbehandling, hvor sagsbehandleren udfylder dokumenter, formularer, ansøgninger og handleplaner uden borgerens tilstedeværelse. En IT-rygsæk giver derudover mulighed for en mere effektiv sagsbehandling, idet sagsgangen bliver lettet. Hvis IT-udstyret ikke er optimalt. Eksempelvis hvis det mangler brugervenlighed, hvis det er ergonomisk uhensigtsmæssigt, hvis skærmen er for lille eller ufleksibel til at borgeren kan se med, hvis specifikke programmer ikke kan benyttes på det pågældende udstyr eller hvis der er begrænset netadgang. Forventet udbytte (kort sigt): Forventet virkning på længere sigt: Borgerinddragelse Hurtigere sagsbehandling Sagsbehandlingen kan foregå mere fleksibelt, idet den ikke er bundet af sted Borgerinddragelse Hurtigere sagsbehandling Sagsbehandlingen kan foregå mere fleksibelt, idet den ikke er bundet af sted Side 22 af 41

23 5.3 Metode for recovery-orienteret relationsdannelse Metodebeskrivelse Tema: Recovery-orienteret relationsdannelse Aktivitet(er) 1. Samtale med borger/familie; for eksempel omkring udsættelse, sindslidelsen, og løsningsmuligheder, der kan forbedre borgerens/familiens situation 2. Tæt opfølgning samt støttende samtaler, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, og som støtter borgeren i selv at finde løsninger på problemet og tage ansvar. 3. Udfylde recovery orienteret samarbejdsskema (indsat nedenfor som bilag) 4. Brug af postkort (A5), som kan bruges til at skrive håndskrevne beskeder til borgeren. 5. Brug af lamineret visitkort, som dels er holdbart og dels skiller sig ud i bunken af lapper og papirer, således at borgeren lettere kan finde kontaktoplysninger til de fremskudte sagsbehandlere 6. Afprøve forskellige måder at skabe relationer på. Mulighed for at være mere opsøgende i vores tilgang til de unge og borgere med anden etnisk baggrund. Mulighed for at være til stede, der hvor borgeren er og have den nødvendige tid til relationen. Følge borgerens ønske som et middel til at opnå relationen. Form: 1. Mulighed for flere samtaler over en periode på op til 3 måneder. 2. I projektet betyder tæt opfølgning, at der følges op på borgerens aftaler med andre aktører, såsom praktiserende læge, Familieafdelingen, Ydelsescenteret, Borgerservice og Jobcenteret. Der er så vidt muligt altid en aftale om næste kontakt med borgeren. Borgeren har nemt ved at få en mødeaftale med de fremskudte sagsbehandlere 3. Gennem samarbejdsskemaet blive opmærksom på borgerens håb og drømme samt problemstillinger. 4. Formen med postkort er valgt, da nogle borgere ikke åbner breve. 5. Let genkendeligt kort med de fremskudte sagsbehandleres kontaktoplysninger. Udleveres ved første kontakt. 6. Ved den individuelle løbende dialog sættes en proces i gang omkring borgerens håb og drømme for at nå målet. Borgeren skal styre sit eget liv med selvvalgte positioner. Vi er bevidste om at tydeliggøre hvilken relation borgeren kan forvente - at vi er koordinatorer til at finde andre løsninger. Arena (rammer): Som udgangspunkt møder FS borgeren, hvor borgeren ønsker mødet. Det kan for eksempel være i eget hjem, boligforeningen m.m., men valg af arena er afhængig af, hvordan borgeren har det. For at metoden virker, lægger FS vægt på, at borgeren er tryg og ikke oplever, at FS overskrider borgerens grænser. FS har fokus på at blive et kendt ansigt i boligområderne, væresteder og boligaktiviteter. Side 23 af 41

24 Målgruppe(r): Målgrupper: 1. Mennesker med begyndende sindslidelse, der endnu ikke fuldt ud har erkendt perspektiverne med de problemstillinger, som tegner sig. Dette med henblik på at forebygge udsættelser. 2. Særligt udsatte mennesker med sindslidelser, sammensatte problemstillinger og som har isoleret sig fra omverden. Dette med henblik på at forebygge udsættelser. Der vil blive lagt vægt på at skabe en relation til: 1. Unge sindslidende mellem 18 og 25 år. 2. Voksne sindslidende med børn. 3. Mennesker med sindslidelser og anden etnisk baggrund. 4. Mennesker med sindslidelser som har isoleret sig fra omverdenen Væsentligste aktører (beskriv konkret): De primære aktører i relationsdannelses-processen er naturligvis: Borgeren Tre fremskudte sagsbehandlere fra Myndighed: At blive synlige i boligforeningens område, at få opsporet isolerede borgere og at få skabt en relation til borgeren, der giver indblik i borgerens ønsker og behov, og som muliggør, at borgeren kan få den nødvendige hjælp. Herudover kan også nedenstående aktører indgå i en samarbejdsproces med henblik på rehabilitering: Borgerens netværk: Kan have en væsentlig viden omkring borgerens livssituation, og inddrages alt efter relevans (og samtykke fra borgeren). Boligforeningerne AAB og Østerbo: har en viden om udsætningstruede og isolerede borgere og kan henvise til FS. Interne samarbejdspartnere; Borgerservice, Familieafdelingen, Ydelsescenteret og Jobcenteret: Der er udvalgt kontakter, som har mulighed for at deltage i koordinerende samarbejdsmøder for at sikre vidensdeling, sammenhæng og koordineret indsats. Det opsøgende Team i Vejle Kommune: Samarbejde omkring opsporing af borgere. Gøre brug af deres viden og kendskab til borgere og sammen tage ud og besøge borgeren. Studievejledere, Praktiserende læger, Opsøgende Psykoseteam, Kirkens Korshær og Misbrugscenter: At være opmærksom på borgere, der kan indgå i projektet. Side 24 af 41

25 Teoretisk/praktisk grundlag for valg af metode Definition af rehabilitering; Hvidbogen- MarselisborgCenteret 2004: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgere, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 4 grundlæggende værdier:(boston modellen Anthony Williams) - Personorientering - Personinvolvering - Selvbestemmelse - Potentiale for udvikling/håb. Netværksbaseret tilgang Netværkskort FS arbejder med en systemisk anerkendende tilgang i Vejle. Dette vil vi også benytte som metode i forhold til borgere og samarbejdspartnere. Kognitiv metode Barrierer: At det kan blive opfattet som utidig indblanding. At borgeren ikke vil kontakten at FS bliver afvist. FS kan komme ud i, at relationsdannelsen er mere tidskrævende, end de 3 måneder der afsættes til kontaktetablering. Borgere der har mistet alt håb. Forventet udbytte (kort sigt): FS får skabt en relation og medinddraget borgeren. På kort sigt løses en del af borgerens mest akutte problemer (uden visitering til 85 støtte), hvilket bidrager til at forebygge mere alvorlige problemer på længere sigt. På kort sigt er det forventningen at borgerne i målgruppen giver udtryk for at de med denne metode får et bedre indblik i deres psykiske lidelse og livssituation og føler sig hørt, anerkendt og får indflydelse på eget liv. Forventet virkning på længere sigt: FS får gennem relationsdannelsen og den kontinuerlige opfølgning skabt håb og drømme i borgerens recovery-proces og borgeren opnår psykosocial rehabilitering. Der er i relationsdannelsen fokus på at hjælpe borgeren til at opnå nye relationer, for eksempel via væresteder, IFS, CSV og frivilligt arbejde. På lang sigt forventes det, at indsatsen medfører: Færre udsættelser, et mere velfungerende hverdagsliv for borgeren og færre uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. FS får en viden om, hvad der gør en relation god og finder dermed den lange bæredygtige løsning. Side 25 af 41

26 5.4 Bilag til relationsdannelse: Samarbejdsskema Samarbejdsskema Navn: Personnr.: Adresse: Telefonnr.: Nationalitet: Boligforening: Hvem har været til stede under samtalen: Hvor er samtalen afholdt: Hvornår er samtalen afholdt: Baggrund for henvendelse: Beskriv borgerens aktuelle situation og evt. de problemstillinger som ligger til grund for henvendelsen. Side 26 af 41

27 Hvad ønsker borgeren hjælp til: Bolig, økonomi, børn, kontakt til offentlige myndigheder, praktiske gøremål, behandling, aktiviteter, social netværk, egenomsorg. Bopælsoplysninger: (sæt x) Bor alene (med eventuelle børn) Bor sammen med ægtefælle/samlever Bor sammen med andre personer Forsørgelsesgrundlag: Børn under 18 år: Samvær: Personer fra dit netværk, der må samarbejdes med: Navn Adresse Telefonnummer tilknytning Der må ikke samarbejdes med personer fra mit netværk Side 27 af 41

28 Har ikke noget netværk Samtykket er gældende fra underskrivelsen af samarbejdsskemaet og indtil du eventuelt ønsker at trække det tilbage. Eventuelt udarbejde netværksanalyse Egen læge: Speciallæge: Jeg modtager for øjeblikket støtte og hjælp i form af: Familie, venner, læge, hjemmehjælp, psykolog, psykiater Helbredsoplysninger: Tidligere indlæggelser, medicin, misbrug, holdning til eget helbred Ønsker og drømme: Formål: I samarbejde med borgeren afklares målsætningen på baggrund af problemstillingen. Side 28 af 41

29 Planen omfatter perioden: Opfølgning dato: Delmål: Hvilke delopgaver skal der til før det overordnede mål kan opnås: Borgerens indsatser: Borgerens ansvarsområde hvad er borgerens opgaver under forløbet. Med hvad og hvordan har borgeren brug for at blive understøttet i forløbet. For eksempel: Gå med på borgerservice Deltage i møder med sagsbehandlere støttet af fremskudt sagsbehandler Sige til og fra under forløbet Ect. Fremskudt sagsbehandlers indsatser i forhold til borger og andre aktører: Opgaver og roller. Side 29 af 41

30 Andre aktører: Opgaver /roller Borgerens forventninger til forløbet: Tror du, at der er noget, der bliver svært for dig? Hvad kan gøre det lettere for dig at få opfyldt målet? Hvilken tro har du på, at målet kan opnås? Hvad ønsker du at få ud af forløbet udover at målet bliver nået? Jeg giver mit samtykke til, at der kan indhentes og videregives relevante oplysninger i forhold til: Læge: Speciallæge: Psykolog: Sygehus: Hjemmeplejen: Uddannelsesinstitution: Side 30 af 41

31 Andet: Samtykket er gældende fra underskrivelsen af samarbejdsskemaet og indtil du eventuelt ønsker at trække det tilbage. Hvis du ønsker at trække dit samtykke helt eller delvist tilbage kontakt da din fremskudte sagsbehandler. Dato: Borgers underskrift: Dato: Fremskudt sagsbehandlers underskrift: Side 31 af 41

32 5.5 Metodebeskrivelse for koordinerende samarbejdsmøder Metodebeskrivelse Tema: Koordinerende samarbejdsmøder (KSM) Aktivitet(er) 1. FS indkalder til koordinerende samarbejdsmøde med borgeren, borgerens netværk samt interne/eksterne samarbejdspartnere/kontakter. 2. FS er mødeleder 3. Der er udarbejdet et kommissorium for koordinerende møder med målsætninger og formål (se nedenfor). Form: 1. Når FS vurderer, at der er behov for et KSM, beslutter FS, hvor mange og hvem der skal deltage i samarbejdsmødet. FS udarbejder en vejledning for koordinerende samarbejdsmøder Følgende aktører kan blive inviteret til at deltage i et koordinerende samarbejdsmøde (alt efter relevans): Borgeren selv (deltager som udgangspunkt altid, men i nogle tilfælde kun i dele af mødet) Interne samarbejdspartnere Eksterne samarbejdspartnere Borgerens netværk/bisiddere 2. FS anvender under møderne som udgangspunkt samtaleskemaet/aftaleskemaet. Endvidere har FS ansvaret for: At udarbejde mødeindkaldelse og lave dagsorden, booke mødelokale og lede mødet. Afsluttende at opsummere de opgaver, der er aftalt på mødet og hvem der har ansvaret for udførelsen. 3. Koordinerende møder er en måde at arbejde helhedsorienteret på. Særligt i forhold til borgere med interesser i flere forskellige afdelinger, da borgere kan have svært ved at navigere rundt i systemet. Herudover er KSM en hurtigere adgang til vidensdeling, der kan sikre at de forskellige aktører tager medansvar og arbejder i overensstemmelse med indsatsen. Arena (rammer): FS har ansvaret for at lede mødet og give mødet en form, så deltagerne føler sig velkomne og har mulighed for at bidrage konstruktivt. Der er mulighed for at afholde møderne forskellige steder for eksempel hos borgeren, på værested, mødelokale Vejle Kommune, boligselskab. Side 32 af 41

33 Målgruppe(r): Målgrupper: 3. Mennesker med begyndende sindslidelse, der endnu ikke fuldt ud har erkendt perspektiverne med de problemstillinger, som tegner sig. Dette med henblik på at forebygge udsættelser. 4. Særligt udsatte mennesker med sindslidelser, sammensatte problemstillinger og som har isoleret sig fra omverdenen. Dette med henblik på at forebygge udsættelser. Der vil blive lagt vægt på at skabe en relation til: 4. Unge sindslidende mellem 18 og 25 år. 5. Voksne sindslidende med børn. 6. Mennesker med sindslidelser og anden etnisk baggrund. 4. Mennesker med sindslidelser som har isoleret sig fra omverdenen. Væsentligste aktører (beskriv konkret): Alt efter relevans inviteres følgende aktører: Borgeren Tre fremskudte sagsbehandlere fra Myndighed: Er ansvarlige for at indkalde til mødet, afholde mødet og samle op på mødet. Boligforeningerne AAB og Østerbo: har viden om udsætningstruede og isolerede borgere og kan henvise til FS. Interne samarbejdspartnere; Borgerservice, Familieafdelingen, Ydelsescenteret og Jobcenteret: Der er udvalgt kontakter, som har mulighed for at deltage i KSM for at sikre vidensdeling, sammenhæng og koordineret indsats. Det opsøgende Team i Vejle Kommune: Samarbejde omkring opsporing af borgere. Gøre brug af deres viden og kendskab til borgere og sammen tage ud og besøge borgeren. Studievejledere, Praktiserende læger, Opsøgende Psykoseteam, Kirkens Korshær og Misbrugscenter: Netværket: Kan have en væsentlig viden omkring borgerens livssituation. Alle aktører indgår i en samarbejdsproces med henblik på rehabilitering. Side 33 af 41

Projekt Fremskudt sagsbehandling FORANDRINGSTEORI

Projekt Fremskudt sagsbehandling FORANDRINGSTEORI Projekt Fremskudt sagsbehandling FORANDRINGSTEORI Indholdsfortegnelse: VISION OG MÅLSÆTNINGER... 3 Vision... 3 Overordnede målsætning... 3 Målsætninger sagsbehandlere... 3 Målsætninger borgere... 4 Målsætninger

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Arbejdsgang og redskaber

Arbejdsgang og redskaber Arbejdsgang og redskaber Bilag til tværgående hovedrapport November 2014 Side 1 af 32 I dette bilag bliver arbejdsgangen for fremskudt sagsbehandling præsenteret. Arbejdsgangen præsenteres trin for trin,

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projekt FriNoVa. Projektbeskrivelse. Fricenter. Tillid. Innovation

Projekt FriNoVa. Projektbeskrivelse. Fricenter. Tillid. Innovation Projekt FriNoVa Tillid Innovation Fricenter Projektbeskrivelse 0 Indhold Indledning... 2 Vision... 2 Ide... 3 Målgruppe... 3 Baggrund... 3 Mål... 4 Forandringsteori... 5 Indhold... 6 Samarbejdsparter i

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøger Kommune Middelfart Navn og titel på projektansvarlig Per Rasmussen, Jobcenterchef Telefonnummer på projektansvarlig 88 88 49 74/ 20 25 39 09 Mailadresse

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 1Ansøgers navn, adresse, postnr. og tlf.nr. Svendborg kommune Socialfagligt Team Svinget 14 5700

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere