Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer?

Transkript

1 Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer? Afrapportering af DEFF-forprojekt: Strategi for informationspraksis i de gymnasiale uddannelser. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Projektets målsætning... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Projektforløbet... 5 Sammenfatning... 5 Perspektivering... 5 Formidling

2 Indledning I det følgende opsummeres resultaterne fra delprojektet Udarbejdelse af en national strategi for informationspraksis i de gymnasiale uddannelser. Delprojektet indgår som første fase i et større projekt, hvor formålet er at etablere et tværorganisatorisk netværk, der skal arbejde for implementering, udvikling og evaluering af undervisningen i informationsteknologi og informationskompetencer i de gymnasiale uddannelser. Baggrund Baggrunden for projektet er behovet for at optimere og kvalificere undervisningen i informationskompetence i de gymnasiale uddannelser. Den underliggende dagsorden er todelt. For det første er der en styrkelse af det almene dannelsesperspektiv, hvor uddannelse sikrer velfungerende og kompetente borgere, som kan begå sig i et demokratisk samfund. For det andet, og mindst lige så centralt, så har Danmark som mål at have uddannelser i verdensklasse. Det er derfor vigtigt løbende at højne uddannelsesniveauet og derved styrke konkurrenceevnen og sammenhængskraften. Det kræver imidlertid, at uddannelserne matcher vidensamfundet, som er baseret på, at den enkelte kan indgå i og udvikle faglige netværk og videnfællesskaber, og hvor ny digital teknologi, skærpet konkurrence og ændrede kundebehov er blandt drivkræfterne bag den høje grad af forandring og innovation. Nye former for læring og uddannelse Danmark er en del af den moderne globale økonomi, og det indebærer, at uddannelsesinstitutionerne er nødt til at gennemtænke, hvilken form for læring og uddannelse børn og unge har brug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige. Danske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis de fik vejledning af deres lærer og orienterede sig på biblioteket. I dag surfer alle af sted på oceaner af information og viden, kravene til tværfaglighed er store, og det er centralt udvikle den enkelte elevs evne til kritisk og selektivt at kunne navigere. Det er i vidensamfundet en færdighed på linje med at kunne læse, skrive og regne. Nyt fokus på elevernes kompetencer Det kræver et nyt fokus på elevernes kompetencer og på samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. Desuden er vilkårene for informationsforsyning og vejledning vidt forskellige. Mange gymnasier har adgang til mange kvalitetssikrede ressourcer og fokus på elevernes kompetencer, men andre har tilsyneladende ingenting, og der er meget store forskelle ikke kun fra region til region, men også fra gymnasium til gymnasium. Risikoen er, at der i en tid hvor Danmark har hårdt brug for at understøtte uddannelse, forskning og innovation samlet set sker et tab af viden, fordi danske gymnasieelever ikke har den fornødne informations- og studiekompetence og adgang til de nødvendige kvalitetssikrede viden. Og risikoen er en social opdeling, hvor det er vigtigt at sikre, at alle med en studentereksamen er digitalt kompetente og IThandledygtige, uanset hvilken skole, de kommer fra og uanset, hvilken familiebaggrund, de har. Fra elev til studerende Hvis danske gymnasielever hurtigere skal udvikle sig til at blive studerende, er der brug for en helhedsorienteret og tværorganisatorisk strategi, så eleverne bliver kompetente til at udnytte de meget store digitale ressourcer både med hensyn til informationssøgning og læreprocesser. Det handler om at identificere en informationspraksis for gymnasieelevernes adgang til og anvendelse af information, herunder at behandle den kritisk og omdanne den til viden. En viden de senere kan bruge i den videre uddannelse og i arbejdslivet. 2

3 Erfaringer fra Finland, Norge og USA viser, at udarbejdelsen af en informationspraksis eller digital dannelse fordrer en meget høj grad af interessent- og brugerinvolvering på alle niveauer. I Danmark er de mulige interessenter og partnere: Gymnasiesektoren: rektorer, lærerne, eleverne og embedsværket Aftagerside: professionshøjskoler og universiteter mm. Erhvervslivet, de faglige organisationer og andre relevante aktører Hele gymnasiesektoren er i fokus: htx, hhx, stx og hf. Projektets målsætning Delprojektet har, med baggrund i hvad internationale erfaringer og forskning på området fortæller os, haft til formål at skabe fundamentet for udviklingen af et tværorganisatorisk netværk, der skal arbejde for en national og helhedsorienteret strategi og implementering på området. Fremgangsmåde Det teoretiske afsæt for projektet er en tilgang til begrebet informationskompetence forstået som en informationspraksis. Nyere forskning peger på informationspraksis som et samlebegreb for det at fremfinde, anvende, dele og skabe ny viden. Begrebet er endvidere afhængigt af en række faktorer af institutionel karakter. Det betyder, at informationskompetence skal udvikles hos den enkelte i sammenhæng med de faglige læreprocesser. For at skabe overblik over den nationale og den internationale viden på området blev der udført en systematisk litteratursøgning i centrale forskningsdatabaser, hvor følgende spørgsmål blev stillet: Hvad er omfanget af empiriske studier om undervisning i informationskompetencer i de kortere, mellemlange og videregående uddannelser? Hvilken metode anvendes i studierne? Hvilket uddannelsesniveau analyseres? Hvilket perspektiv anlægges? (de studerendes, underviserens, det organisatoriske) Hvad er studiernes formål og hovedkonklusioner For at lokalisere den erfaringsbaserede viden på området, blev den systematiske søgning suppleret med en bred søgning i danske baser, i Google og Googlescholar. Arbejdet med research på den nationale og internationale viden resulterede i første omgang i en opmærksomhed på begrebet Digital Dannelse som af nogle defineres som: At indsamle og kritisk behandle og anvende digitalt indsamlet materiale At forstå dialogen på nettet og deltage i den At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet OECD har de senere år iværksat et udredningsarbejde og udarbejdet en række anbefalinger. Her er fokus på adgang, anvendelse, produktion, deling og refleksion. Resultaterne fra søgningen dannede efterfølgende baggrund for udviklingen af en konference og en workshop, der med overskriften Digital dannelse i de almene gymnasier skulle belyse, diskutere og 3

4 afdækket muligheder og udfordringer i arbejdet informationskompetence og digital dannelse i en fremtidig kontekst; det digitale samfund. Resultater Konference og workshop blev udviklet i et samarbejde mellem DEFF Nye Institutioner, Dansk Industri, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Bibliotekarforbundet. Interessen var overvældende, og med i alt ca. 70 tilmeldte var vi desværre nødt til at sige nej til en del. Deltagerfeltet var bredt med deltagere fra forskellige niveauer fra ovenstående organisationer samt fra Uddannelsesstyrelsen, Evalueringsinstituttet, Undervisningsministeriet og Digital Dannelse. Referat og erfaringsopsamling er vedlagt som bilag 1. Konferencens oplægsholdere var Professor, dr.phil. Harry Haue, Syddansk Universitet, som holdt oplæg under temaet Fra Grundtvig til Google, om almendannelsens rummelighed og udvikling over tid, udfordringer gymnasieskolen står overfor, og hvilke færdigheder og kompetencer gymnasieelever og deres lærere må pejle i mod. Professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet, som holdt oplæg om Digital dannelse og kompetence i Gymnasieskolen, hvor der var fokus på fremtidens ungdomsuddannelser, behovet for en fælles vision og en række nationale minimumskrav for digital dannelse og kompetence. Herunder implikationerne for uddannelsen af fremtidens gymnasielærere og bibliotekarer og efteruddannelse af de nuværende. Professor Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, som holdt oplæg under temaet Hvorfor digitale medier og netmedierede værktøjer og tjenester i gymnasiet? Med udgangspunkt i seneste års følgeforskning af elever og læreres tilgang til it-brug præsenterede hun udvalgte resultater. Figur 1: Fra Konferencen på LIFEE , fra venstre: Kirsten Drotner, Jens Thorhauge, Harry Haue, Helle Mathiasen og Tom Togsverd 4

5 Derudover indledte direktør Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, som sammen med direktør Tom Togsverd, ITEK-gruppen under Dansk Industri, deltog i den efterfølgende paneldebat. Efterfølgende er det projektgruppens plan ud fra et tværorganisatorisk sigte at kontakte interessenterne og nedsætte det netværk Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen som er kernen i projektets fase II. Se bilag 2. Med afsæt i konferencen og forskningen og undersøgelserne inden for feltet har delprojektet desuden resulteret i en projektansøgning og handleplan for fase II, som er vedhæftet som bilag 3. Med igangsættelse af projektets fase 2, kan DEFF i regi af Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling adressere både de overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser, der tegner sig for bibliotekssektoren som helhed, og de særlige udfordringer gymnasierne står over for. DEFF kan med etableringen af et tværorganisatorisk netværk være med til at løfte en række af de tværgående, centrale og store udfordringer, der blev identificeret på konferencen. Projektforløbet Forprojektet er i store træk forløbet, som beskrevet i ansøgningen. De mindre afvigelser, der har været, har drejet sig om projektopstarten, det strategiske arbejde med workshoppen og ikke mindst fastlæggelse af en dato for arrangementet, hvilket var en stor udfordring. Sammenfatning Resultaterne fra forprojektet antyder, at bibliotekarfunktionen i fremtiden kan få en ny og central betydning for samspillet med læringsmiljøerne og muligvis en helt anden form for involvering i læringsmiljøerne end den, man ser i dag. Perspektivering Med sit fokus på digital dannelse har projektet åbnet for nye perspektiver for samarbejdet mellem bibliotek og uddannelse. Set i et bredere perspektiv kan arbejdet med en national strategi for området være med til at kaste lys på biblioteksfunktionen som en central aktør i arbejdet med elevernes vidensøgning og videnhåndteringskompetencer. Formidling Resultaterne fra forprojektet formidles via REVY (Danmarks Forskningsbibliotekarforening), Nye Institutioners mailingliste, målrettet opfølgning i forhold til interessenter og deltagere i konferencen og via projektets sociale netsted på adressen: Regnskab (inkl. bilag) Se bilag 4 og 5. Det videre forløb dannelse digital tænketank/netværk Projektets videre plan er jf. bilag 2 og 3 at der nedsættes et netværk (eller digital tænketank) som med en bred tværorganisatorisk forankring, skal arbejde visionært og praksisnært. Der laves strategi og udvælges indsatsområder. Omdrejningspunktet for netværkets overordnede arbejde vil forventeligt tage udgangspunkt i: En helhedsorienteret opsamling af og tilgang til 5

6 o status over tiltag o anvendt praksis o evidens og den identificerede forskning Identificering af barrierer og styrker mm. (SWOT-analyse) Søge at omsætte begrebet digital dannelse til en anvendelig pædagogisk og didaktisk praksis, der sikrer livslang digital læring, i forlængelse heraf: o Inddragelsen af kompetencemål, herunder fokus på gymnasiernes årshjul o Inddragelsen af didaktik og fælles snifalder mellem lærere og bibliotekarer Løbende opfølgning i forhold til forskningen og anvendt praksis på området. Inddragelse af en uddannelsespolitisk dagsorden. Reflektere over mulig ændringer af Undervisningsministeriets bekendtgørelse og den løbende uddannelsespolitiske dagsorden. Udarbejdelse af projekter og indsatsområder, der sikrer resultater Stile mod udarbejdelsen af en evalueringskultur i forhold til de enkelte projekter, men også forsøg til en mere overordnet tilgang fx i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut. Litteratur Delprojektet bygger på følgende tidligere DEFF-arbejder og projekter: Biblioteker som katalysatorer for udviklingen af Danmark som innovativt samfund. DEFF-strategi Uddannelseskompetencer til det nye årtusinde 1 i samarbejde med Det Nationale Videncenter for E Informationskompetence i gymnasiet et debatoplæg. Claus Holm, Trine Schreiber, Pia Hvid Tønnesen og Annegret Friedrichsen. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Fra teori til praksis; udvikling af en kommunikationsstrategi for Nye Institutioner. 2008/ Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse om formidling af informationskompetence; et delprojekt under DEFF hovedprojektet Biblioteket som en aktiv læringspartner nye roller for forskningsbibliotekerne Endvidere på følgende (i alfabetisk orden): Hanne Leth Andersen (red.). Informationskompetence i udvikling. Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet Knud Holch Andersen: Dansk gymnasium anno Gymnasieskolen, december

7 M. Buhl: 2.0'erne - den sociale uddannelsespraksis. Dansk Pædagogisk Tidsskrift (4) David M. Considine: From Gutenberg to Gates: Media Matters. The Social Studies, March/April 2009: David Considine, Julie Horton og Gary Moorman: Teaching and Reading the Millennial Generation Through Media Literacy. Journal of Adolescent & Adult Literacy 52(6), March 2009: Kirsten Drotner og Thomas Illum Hansen: Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Danish Research Centre on Advandced Media Materials (DREAM) A. Friedrichsen og P.H. Tønnesen. Informationskompetence i gymnasiet: delrapport Jesse S. Gainer: Critical Media Literacy in Middel School: Exploring the Politics of Representation. Journal of Adolescent & Adult Literacy 53(5), February 2010: Karsten Gynter (red.): Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk Forlag Peter Jamieson: The Serious Matter of Informal Learning. Planning for Higher Education. 37(2): A. Kakkonen og A.Virrankoski. Implementation of the Finnish University Libraries National Information Literacy Recommendation into academic studies at the Kumpula Science Library, University of Helsinki. New Library World ; 111(11): Camilla Moring: Nyansattes informationspraksis et praksislæringsperspektiv på informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. Ph.D.-afhandling, Danmarks Biblioteksskole, Lotte Nyboe: Digital Dannelse. Børn og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne. Frydenlund Niels Ole Pors: Gymnasieelever og biblioteker. En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Styrelsen for Bibliotek og Medier Maj Rosenstand, Karen Harbo og L. Birch Andreasen: Fra information til læring: bibliotek og uddannelsen i vidensamfundet Thomas Ryberg og Marianne Georgsen: Enabling Digital Literacy. Nordic Journal of Digital Literacy, Trine Schreiber og Pia Hviid Tønnesen: Googling er ikke nok heller ikke i gymansiet. Gymnasieskolen, august Lilli Zeuner, Steen Beck, Lars Frode Frederiksen, Erik Kruse Sørensen og Michael Paulsen: Ret og gyldighed i Gymnasiet. Fjerde delrapport fra forskningsprojektet om nye lærerroller efter reformen. Gymnasiepædagogik, nr

8 Mai Aggerbech Knud Holch Andersen Thomas Kaarsted Bilag 1. Referat fra konferencen på LIFE. 2. Tænketanken, liste over interessenter. 3. Projektansøgning til fase II og inklusive handleplan. 4. Regnskab for fase I. 5. Bilag til regnskab. 8