Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget

2 Politisk godkendte mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk ramme og en indholdsmæssig ramme. Begge dele af selvforvaltningsrammen skal overholdes. Den indholdsmæssige ramme selvforvaltningsmål skal virksomhederne formulere med udgangspunkt i enten de politisk godkendte mål for 2016, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsrammen. I 2015 er der vedtaget 4 visionsmål samt fagudvalgsmål for alle fagudvalg. Herudover forventes Direktionen medio december 2015 at godkende resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål, mens de godkendte resultataftaler fremsendes af centerchefen til den enkelte virksomhed, når de er godkendt. Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Visionsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af visionsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. Feedbacksamtalens fremtidige indsatser: Skolen skal forholde sig til de fremtidige indsatser, der fremgår af CUDs vurdering af skolen i forbindelse med kvalitetsrapportens feedbacksamtale. Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsrammen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2016: Byrådet - visionsmål Fagudvalg fagudvalgsmål Du kan læse om styring og overførsler i regelsættet Styring og overførsler i Næstved Kommune (bilag til Kasse- og Regnskabsregulativet) Selvforvaltningsmål for virksomheden. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre

3 det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Mål 1: Mål 2: Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål i overskrift: Styrke læringen for den enkelte elev Fremme trivslen og elevernes fremmøde i skolen Arbejdsglæde og trivsel for ansatte Styrke læringsfællesskabet og fremme inklusionskompetence Fremme innovative processer og entreprenørskab Styrke andelen af uddannelsesparate elever Selvforvaltningsmål for Susåskolen Selvforvaltningsmål nr. 1: Styrke læringen for den enkelte elev Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Skolens kerneydelse er læring, hvilket skal afspejles i høj læringsprogression og gode resultater. Der skal være fokus på opfølgning på elevernes resultater. Skolen skal gøre eleverne motiverede og give dem et solidt fundament for læring. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Ved sprogvurderingerne i slutningen af 0. klasse skal minimum 85 % af eleverne placere sig i generel indsats efter revurderingen. Resultaterne af de standardiserede tests i 1. og 3. klasse skal for 1. klasserne vise 95% sikre læsere og for 3. klasserne 90% sikre læsere. (3. klasserne lægger lavere, da det er en anden test) Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige i de nationale tests. Over middel og klart over middel tælles med. (Kommunalt mål er mindst 80% skal være gode) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests i dansk og matematik skal falde. De tre tværgående emner innovation og entreprenørskab, IT og medie, samt sproglig udvikling skal indtænkes i undervisningen, og fremgå af de enkelte årgangsteams fælles årsplaner. Karaktererne ved folkeskolens prøver i 9. kl. skal være bedre end forventet efter korrektion af de socioøkonomiske faktorer. Karaktergennemsnit efter 9. klasse skal højnes år for år. Den nye skole har en testplan, hvor det er klarlagt, hvordan der følges op på testene. Her skal ressourcecenteret sættes i spil. Alle tre SFO er skal arbejde med målfastsættelse, hvor der skal være fokus på sproglig opmærksomhed.

4 Den nye skole skal sikre udarbejdelse af en pædagogisk strategi, som indeholder en fælles forståelse af god undervisning. Veje til målet. (Hvad skal der gøres for, at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Susåskolen udarbejder pædagogisk strategi, er sætter fokus på god undervisning, samt indeholder 3 fokusområder Inklusion, klasserumsledelse, og målstyret undervisning. Ledelsen skal samle evidens for læring på skolen, samt hvordan der skabes god undervisning. Pædagogers samarbejde med lærere styrkes, således der sikres samarbejdsmøder. Der skal etableres et nyt ressourcecenter på tværs af de tre matrikler. Dette skal sikre tydelige rammer for vejlederne, samt hvilke indsatser, der kan understøtte de øvrige ansattes pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling. Aktiv brug af læserygsæk. Der sættes ekstra timer af til vejleder, som kan støtte anvendelsen og viden hos medarbejdere omkring IT-rygsække. Alle lærere og pædagoger arbejder med synlige læringsmål i minuddannelse.dk, herunder nedbrydning af de forenklede fælles mål. Konsulenter er inviteret ind, for at støtte medarbejdere i denne proces. Fælles årsplaner i de samme fag på en årgang, samt en fælles årsplan for årgangsteamets arbejde og udvikling. Tests på alle klassetrin samt fast procedure på opfølgning af testresultater. Klassekonferencer med fokus på dansk og matematik, samt generel trivsel. Forældreinddragelse. Herunder skal skolebestyrelsen opdatere og drøfte princip omkring fælles forventninger til samarbejdet mellem elever, forældre og skole. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sprogvurderinger for april 2015: o Holsted: 2 elever i særlig/fokuseret indsats ud af 74 elever = 97,3% i generel indsats o Susålandet: 4 elever i særlig/fokuseret indsats ud af 50 elever = 92% i generel indsats o Herlufmagle: 2 elever i særlig/fokuseret indsats ud af 40 elever = 95% i generel indsats Læsetestresultater for sikre2015: o Holsted: 1. klasse 95,8%, 3. klasse 87,1% o Susålandet: 1. klasse 95%, 3. klasse 89% o Herlufmagle: 1. klasse 84,6%(ink. spc. kl.), 3. klasse 92,8% Undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer fra 14/15: o Holsted: -0,1 o Susålandet: -0,1 o Herlufmagle: Gennemsnitlig prøvekarakter 14/15: o Holsted:6,9 o Susålandet: 6,7 o Herlufmagle: 6,2 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Mål på politikområde Undervisning Sikre implementeringen af folkeskolereformen. Direktionens strategiplan Tema 2 Uddannelse. Resultataftale mellem Direktionen og CUD mål 1. Feedbacksamtale med CUD

5 Selvforvaltningsmål nr. : 2 Fremme trivslen og elevernes fremmøde i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): - At øget trivsel, og derved understøtte læringen Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - Målet er at øge den årlige trivselsundersøgelses på social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, og ro og orden. For skoleåret 16/17vil succes kriteriumet være uændret trivsel. Grundet skolestrukturændringerne. - Målet er at øge fremmødet for elever til 95%. Det konkrete mål er en reduktion i det samlede fravær til maks. 10 dage pr. elev, inklusive eventuelle elever med langtidsfravær. - Digitale kontaktbøger i alle klasser. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der laves årlige trivselsmålinger. Trivselsundersøgelsesresultaterne drøftes på klassekonferencerne. Skolebestyrelsen og ledelsen har fravær som fokusområde, og indsatsen drøftes. Medarbejderne skal kende til reglerne for korrekt og ensartet fraværsregistrering. Klasseteamsene skal løbende forholde sig til fraværet. Tidlig og konsekvent kontakt til forældre ved bekymrende sygefravær. Implementering af den fælles kommunale prodcedure for håndtering af fravær. Ved et bekymrende højt fravær drøftes fraværsproblematikken med den tværgående rådgiver med henblik på eventuel bekymringsskrivelse til Børn og Unge. Skolens fraværsregistreringssystem skal understøttes med SMS-modulet. Klasseteamsene arbejder med relationsmålinger jævnligt. Der arbejdes med den årlige trivselsundersøgelses resultater og trivselsindsater. Ressourcecenteret (AKT, SSP, læsevejledere o.l.) inddrages hvor det vurderes at være relevant. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): 2015 TRIVSEL Elever Afdelinger Baseline Social trivsel Holsted 4,1 Herlufmagle 4 Glumsø 4 Faglig trivsel Holsted 3,8 Herlufmagle 3,7 Glumsø 3,6 Støtte og inspiration Holsted 3,4 Herlufmagle 3,2 Glumsø 3,2 Ro og orden Holsted 3,7 Herlufmagle 3,6 Glumsø 3,7 I alt gns 3,

6 FRAVÆR Elever Afdelinger Baseline i % Fravær pr. d Holsted 5,92 Herlufmagle 6,07 Glumsø 5,10 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 3 og 4. Strategiplan 2016 fremtid i balance Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Feedbacksamtale 2014 mellem Susålandets Skole, Holsted skole og CUD.

7 Selvforvaltningsmål nr. : 3 Arbejdsglæde og trivsel for ansatte Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): - At bevare og fremme medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel - Sætte fokus på de langtidsfriske - Have et fremmøde på minimum 95% inden At nedbringe sygefraværet er både til gavn for økonomien, kvaliteten af det pædagogiske arbejde og de øvrige medarbejderes trivsel. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - Målet er at øge den årlige APVs samlede gennemsint med 5%-point i forhold til 2015 inden Målet i 16/17 er som minimum at tal fra APV er som i At fraværet nedbringes så fraværet er under 6% i 16/17. - At der afholdes fraværssamtaler ensartet på de tre matrikler. - At der afholdes samtaler med de langtidsfriske for at anerkende og blive klogere på hvilke elementer der minimerer fravær. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Fælles faglig kompetenceudvikling - Virksomheds MED har i skoleåret 16/17 fokus på fremmøde frem for fravær. - Trivsel og arbejdsglæde drøftes ved MUS. - Ved fravær af medarbejder skal ledelsen være opmærksom på vikardækning, heraf på risiko for andet fravær som følge heraf. - Der udarbejdes folder omkring vikardækning, således, at det er tydeligt, hvad der forventes. Der afholdes 2 årlige vikarmøder omkring dette. - Administrationsgrundlaget for håndtering af sygefravær for Næstved Kommune følges fortsat. - Trivselsinitiativer: Der arrangeres og bakkes fortsat op omkring sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter. - Skolen understøtter sygdomsforebyggende arbejde gennem henvisning til Sundhedscentret, Trivsels Hotline, rygestopforløb, coaching forløb m.v.. - Udover den nuværende kontakt og mødedeltagelse, skal ledelsen deltage på min. 2 teammøder pr. år pr. årgang. Her skal spørges ind til trivsel. - Skolen holder fokus på trivsel gennem deltagelse i 5-målsnetværksgruppen - Ledelsen skal afholde et tilsvarende antal samtaler med de langtidsfriske, som der holdes med personalet om for højt fravær. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): APV Afdeling Baseline i % SUSÅSKOLEN Krav i arbejdet Hosted 48 Herlufmagle 53 Glumsø 53 Forhold vedr. arbejde/familie Holsted 51

8 Herlufmagle 52 Glumsø 56 Arbejdets organisering, indhold, ledelse og samarbejde Holsted 65 Herlufmagle 66 Glumsø 71 Involvering i arbejdspladsen Holsted 70 Herlufmagle 60 Glumsø 67 Helbred og velbefindende Holsted 63 Herlufmagle 63 Glumsø 63 Ledelse og social kapital Holsted 66 Herlufmagle 69 Glumsø 70 Måltal - 65,4% År Afdeling Fravær i % Personalefravær Holsted 6,4 d Herlufmagle 9,7 Glumsø 8,8 I alt gns 8,3 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Arbejdsmiljøstrategi fra Næstved Kommune. Visionsmål/Byrådsmål Godt liv (også for ansatte). Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 3. Feedbacksamtale med CUD

9 Selvforvaltningsmål nr. : 4 Styrke læringsfællesskabet og fremme inklusionskompetence Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Målet med inklusions-arbejdet er at fremme elevernes trivsel og psykiske læringsmiljø på Susåskolen, således at alle føler sig inkluderet i læringsfællesskabet. Med inklusion skifter vi fra det individuelle perspektiv til det fælles. Effekt af målet vil være fælles forståelse for begrebet og fælles ansvar for processer i inklusion. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Alle medarbejder kompetenceudvikles i forhold til at øge deres viden og kompetencer omkring inklusion. Der vil i løbet af året sikres mulighed for oplæg, foredrag og supervision af ansatte i forhold til at sikre en styrkelse af læringsfællesskabet i alle klasser Strukturen og organiseringen af skolen (eksempelvis skemastruktur og mødestruktur samt opgavefordeling) skal give mulighed for en styrkelse af samarbejdet, specielt mellem lærere og pædagog. Susåskolen får etableret et ressourcecenter, hvor vidensdeling finder sted. Der etableres en inklusionsvejlederfunktion på alle matrikler. Inklusionsvejlederen skal vejleder kolleger og skal medvirke til at kvalificere arbejdet med inklusion og trivsel generelt og for enkeltelever. Inklusionsprocent er i sig selv ikke et succeskriterium, men en sikring af elevernes trivsel og læring er. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Begrebet inklusion defineres fælles på Susåskolen, således at begrebet er tydeligt og kendt hos alle ansatte. Samtidig skal strukturen på skolen skabe mulighed for velfungerende team og fleksible læringsmiljøer. etablering af inklusionsvejledere, og inklusionsvejledernes funktionsbeskrivelser skal være kendt og tydeligt beskrevet. Der skabes idébank og synlig videndeling, med udgangspunkt i medlemmer fra ressourcecenteret. Skolens organisering (skemastruktur, teamsammensætning og opgavefordeling) underbygger samarbejde og videndeling. Alle arbejder med fælles og individuelle læringsmål. Alle pædagogiske medarbejdere gennemfører aktionslæringsuddannelse og Inklusionsuddannelse i forbindelse med sikring af skolens Pædagogiske Strategi. Ressourcecenter etableres, og dette indgår sammen med vejledere og læringsagenter i sparringen med de enkelte team. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Forskellig opfattelse af inklusion på den enkelte skole og på tværs. Meget ringe brug af inklusionsvejledere (samlet 60 timer tildelt) Inklusionsprocent 15/16: o Herlufmagle: 96,46% o Holsted: 96,75% o Susålandet: 95,61% Trivselsmålingerne som under mål 2. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.:

10 Strategiplan 2016 fremtid i balance Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 7, 6, 4 og 3.

11 Selvforvaltningsmål nr. : 5 Fremme innovative processer og entreprenørskab Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er at sikre innovation og entreprenørskab indtænkt i en varieret skoledag. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Mindst 3 årgange/klasser deltager i innovative- og/eller entreprenørskabskonkurrencer i skoleåret Alle årgange arbejder mindst en gang i skoleåret med en konkret innovationsproces, som skal fremme miljøer der udvikler visionære, kreative og iværksættende elever. I alle de fælles årsplaner for de enkelte årgange, skal det fremgå, hvordan og hvornår, undervisningen i det tværfaglige emne Innovation og Entreprenørskab indtænkes. Alle klasser skal samarbejde med det omkringliggende samfund (den åbne skole). Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): I det omfang det er muligt deltager lærere og pædagoger i innovationsforløb afholdt af Næstved Kommune. Der etableres innovationsvejledere på alle tre matrikler. Der udarbejdets en funktionsbeskrivelse for innovationsvejledernes arbejdsområde I forhold til innovative processer, sparres der med innovationskonsulent fra CUD, intern innovationsvejleder, samt de lærere og pædagoger, som har været på innovationsuddannelse i og Skolen opretter valghold, der skal styrke arbejdet med innovation. 6. og 7. årgang deltager fast i Edison. Ledelsen følger op på årgangsteammøder ved at spørge ind til ovenstående mål, og hvordan der arbejdes med dette, samt følger op på den fælles årsplan. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Målet er udarbejdet med udgangspunkt i den nyeste Folkeskolereform, Skolepolitikken og Det Fælles Læringssyn for Næstved Kommune. Siden 2014 har Holsted Skole haft over 20 medarbejdere på uddannelse eller kursus i innovation. Susålandets Skole og Herlufmagle Skole har haft en lille gruppe af sted på kortere kursusforløb. Én årgang og ét valghold på Holsted Skole har deltaget i konkurrencer i innovation og entreprenørskab. Elever fra Holsted Skole og Herlufmagle Skole har deltaget i Svanecamp i skoleåret Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Det Fælles Læringssyn for Næstved Kommune. Strategiplan 2016 fremtid i balance Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 1, 3 og 6.

12 Selvforvaltningsmål nr. 6: Styrke andelen af uddannelsesparate elever Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): A de unge, der har brug for tværfaglig støtte for at komme videre i deres uddannelsesforløb får den optimale hjælp. At unge er klar til en ungdomsuddannelse og andelen af unge der vurderes uddannelsesparate Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. klasse ligger over 95% Andel af unge der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har forladt 9. klasse er stigende. Andelen af uddannelsesparate elever stiger Bedre koordination og større forståelse for hinandens fagligheder i samarbejdet om og med den enkelte unge, herunder at den enkelte unge oplever, at de forskellige fagpersoner samarbejder konstruktive med og om den unge Styrke faglige tilbud til udskolingselever, ved samarbejde med eksterne Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Samarbejde mellem ledelse, udskolingslærere og ungdommens uddannelsesvejleder for at klarlægge indsatser omkring ikke uddannelsesparate. Samt afstemme hvornår en elev er uddannelsesparat (udover karaktererne) Sikre samarbejde med ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Mindst 02 i dansk og matematik 14/15: o Herlufmagle: 91,4% o Holsted: 88,9% o Susålandet: 95,4% I gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder (2013): o Herlufmagle: 92,1% o Holsted: 92,7% o Susålandet: 92,3% Vurderet undervisningsparate i 2015: o Herlufmagle: 88,2% o Holsted: 90,3% o Susålandet: 93,2% Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Strategiplan 2016 fremtid i balance Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 1, 5 og 8.