Vallensbæk en levende by. Kommuneplanstrategi

Transkript

1 Vallensbæk en levende by Kommuneplanstrategi

2 Udarbejdet af Bygge, Plan & Miljø Vallensbæk Rådhus Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Tlf

3 Forord Vallensbæk en levende by Vinde af forandring blæser over Vallensbæk Kommune i disse år: et væld af nye boliger skyder op og med dem flytter mange nye borgere, særligt familier med børn, til kommunen. Det stiller store krav til pasningstilbud, skoler og fritidsaktiviteter men også til indkøbsmuligheder og infrastruktur. Vi er allerede i fuld gang med at tilgodese de mange krav det højere befolkningstal stiller: Kommunen har etableret en busbørnehave i tilknytning til daginstitutionen Stien, og derudover skal der bygges en ny daginstitution. Der er vedtaget en helhedsplan for skolerne, der over de næste år gør skolerne parate til at modtage flere børn og til at leve op til moderne undervisningskrav. I 2008 påbegyndes byggeriet af 36 nye plejeboliger, og fra årsskiftet er et forslag til lokalplan udsendt i offentlig høring, der gør det muligt at bygge et nyt center med plads til omkring 50 butikker, boliger og et helt nyt kulturhus. I det fremtidige arbejde med kommunal planlægning har Kommunalbestyrelsen udvalgt fire temaer som særligt vigtige, nemlig Vallensbæk den levende by (Rygradsprojektet), trafiksystemet, de grønne områder og samarbejde om erhvervsudviklingen på tværs af Vestegnen. Kurt Hockerup Borgmester

4 Indhold Vallensbæk en levende by Indledning Hvad er kommuneplanen?... 5 Vestegnssamarbejdet... 5 Offentlig høring... 5 Status for kommunens udvikling Boligudbygning og befolkning... 6 Erhverv og beskæftigelse... 6 Børne- og ældreområdet... 7 Detailhandel... 8 Trafikale udfordringer... 9 De grønne områder Sundhed Valg af temaer Tema 1: Vallensbæk den levende by Målsætninger Handlinger Tema 2: Trafiksystemet Målsætninger Handlinger Tema 3: De grønne områder Målsætninger Vision Handlinger Tema 4: Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Overordnet Vision for Vestegnen i Områder med erhverv Tværgående trafik og pendling Oplevelsesøkonomi Socialt ansvar og uddannelse Det åbne land Vedtagne lokalplaner og kommuneplantillæg - siden sidste kommuneplan... 24

5 Indledning Kommuneplan og strategi - hvad er det, hvad siger loven? I overensstemmelse med Planloven skal der vedtages en planstrategi inden udgangen af første halvdel af valgperioden, dvs. senest i december Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, at hele kommuneplanen eller dele af den skal revideres. Kommunen har valgt en række emner ud der skal indarbejdes i kommende revision af kommuneplanen i De er oplistet i skema efter de temaer der er taget op som særligt vigtige. Hvad er kommuneplanen? Kommunalreform Fra 1. januar 2007 har kommunalreformen og en ændret planlov medført at rammerne for den fysiske planlægning i kommunen er blevet ændret. Med amternes nedlæggelse er regionplanen også blevet afskaffet, og er dels erstattet af et såkaldt landsplandirektiv for Hovedstadsområdet og dels, skal regionplanens retningslinier for bl.a. det åbne land indskrives i kommuneplanen. Det medfører at kommunen har fået overdraget ansvaret for planlægningen af det åbne land - i Den Grønne Kile omkring Vallensbæk Landsby og i Strandparken. Den fremtidige planlægning for friluftsliv og beskyttelse af naturen bliver derfor i bedre overensstemmelse med de lokale behov. Vestegnssamarbejdet En yderligere følge af kommunalreformen er et stigende behov for tværkommunalt samarbejde, da Vestegnens kommuner er blevet mindre i sammenligning med de nye sammenlagte kommuner andre steder i landet. Vallensbæk samarbejder med 7 andre kommuner på Vestegnen om koordinering af kommuneplanlægningen i Vestegnssamarbejdet. Bestyrelsen for Vestegnssamarbejdet, der består af de 8 kommuners borgmestre har den 9. oktober behandlet et udkast til et fælles udviklingsperspektiv for erhvervsudvikling og infrastruktur samt det åbne land. Bestyrelsen har anbefalet, at udviklingsperspektivet skrives ind i kommunernes planstrategier, og det indgår derfor også i Vallensbæk Kommunes planstrategi. Offentlig høring Forslag til Kommuneplanstrategi offentliggøres onsdag den 16. januar Bemærkninger, forslag og idéer til strategien skal være modtaget af Vallensbæk Kommune senest onsdag den 12. marts 2008.

6 Status for kommunens udvikling Boligudbygning og befolkning Der er igangsat en boligudbygning i kommunen som medfører, at boligmassen frem mod 2011 vil blive forøget med ca. 25 %, svarende til boliger. Boligudbygningen finder sted på Delta Park, Amalieparken, Firkløverparken mv., Åhaven og Vallensbæk Stationstorv. Ifølge Befolkningsprognose 2007 betyder boligudbygningen, at befolkningstallet topper i 2012 med og falder lidt frem mod 2021 til Der sker en stigning i befolkningen inden for alle aldersgrupper; børn og unge, arbejdsstyrken, yngre ældre og ældre. Men det er inden for aldersgruppen +65 stigningen primært finder sted. Befolkningstilvæksten sker som forventet primært i områderne for boligudbygning. Befolkningsprognosen er lavet på baggrund af skoledistrikterne som de så ud indtil skolestart I takt med udbygningen af Nordmarken, domineres Skoledistriktet for Pilehaveskolen af en stor stigning i den ældre befolkning og en mindre stigning i skolebørn. Med den nuværende opdeling af skoledistrikterne ved Søndre Ringvej, vil Vallensbæk Skoles distrikt få en meget stor stigning af skolebørn, mens Egholmskolens distrikt sydøst for Søndre Ringvej har et faldende befolkningstal, og heraf færre skolebørn. Erhverv og beskæftigelse De fleste af Kommunens erhvervsområder er under omdannelse til boliger samt blandet bolig og erhverv. Eneste erhvervsområde der ikke står over for forandring, er ved Vallensbækvej og Jydekrogen. Området er del af et større erhvervsområde der rækker ind i Brøndby Kommune. Selvom erhvervsområder forsvinder, har antal af beskæftigede i kommune været stigende fra i 1997 til i Beskæftigede inden for industri er i perioden faldet fra 766 til 241. Dette opvejes af stigning i beskæftigelse inden for handel og forretningsservice fra 932 til Antallet af borgere der pendler ud af kommunen er faldet fra i 1997 til i 2006, mens antallet af beskæftigede der pendler til Vallensbæk er steget fra til

7 Børne- og ældreområdet Daginstitutioner Dagpasningen er inddelt i en nordlig og en sydlig del. Ifølge Kapacitetsprognosen 2006 vil efterspørgslen efter daginstitutionspladser i område Nord være større end udbudet efter 2008 og stige efterhånden som der indflyttes i Firkløverparken og Solsikkehusene. Kapaciteten er således på 33 børn i I område Syd forventes et kapacitetsunderskud på 53 børn i For at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen undersøger administrationen mulighederne for planlægning af en ny daginstitution i et af de sydlige skoledistrikter og en udvidelse af daginstitutionen Løkkebo i Nordmarken. Skole- og FO-området Der er en forventning om en samlet stigning i hele kommunen på 293 skoleelever frem mod 2016/2017 til et samlet elevtal på Uden boligudbygningen ville elevtallet have været faldende. Antallet af børn i FO følger udviklingen i elevtallet på skolerne. Egholmskolen - Forventet fald i elevtallet, da ingen af de nye boligbyggerier ligger i skolens nuværende distrikt. Fra 550 elever i 2007/2008 til 313 elever i 2019/2020. Pilehaveskolen Forventet stigning i elevtallet, som følge af udbygningen i Nordmarken. Fra 722 elever i 2007/2008 til 806 elever i 2014/2015 og 759 elever i 2019/2020. Vallensbæk skole Forventet stor stigning i elevtallet, som følge af boligudbygningen på Simplexgrunden, FMC-grunden og Deltagrunden. Fra 435 elever i 2007/2008 til 765 elever i 2019/2020. Ved en ændring på grænsen til Skoledistrikt for Egholmskolen, kan kapaciteten her udnyttes.

8 På grund af prognoserne, er skoledistrikterne ændret, så de nye boligområder ved Delta Park og Åhaven tilgår Egholmskolen i stedet for Vallensbæk Skole. Boligudbygningen samt befolkningsprognosernes generelle usikkerhed betyder, at der løbende skal holdes øje med skoledistrikternes optimale udstrækning. Herudover er der udbygningsprojekter i gang på Egholmskolen og Pilehaveskolen. Ældreområdet Ifølge Kapacitetsprognose 2007 er det især befolkningen i aldersgruppen årige der er i størst fremgang. Herefter følger andelen af årige, og endelig med den mindste stigningstakst de årige. Det er primært den ældste del af de ældre der har brug for offentlige ydelser, og de kræver derfor ikke mange flere ressourcer på kort sigt. På længere sigt, fra , vil antallet af de ældste ældre fortsat stige, da gennemsnitsalderen er stigende. Efterspørgslen på offentlige ydelser vil derfor stige på længere sigt. Da en stor del af boligudbygningen består af mindre lejligheder forventes det, at de vil opfylde behovet for ældreegnede boliger. Der vil imidlertid opstå et kapacitetsproblem for pleje- og demensboliger omkring Der er igangsat en planlægning for 36 plejeboliger ved Højstrupparken, som forventes at opfylde behovet helt frem til Det er kommunes vurdering, at der med den igangværende planlægning og kapacitetsudbygning ikke er behov for yderligere tilpasninger i plangrundlaget inden for børne- og ældreområdet. Detailhandel ICP-rapport fra 2006 viser at op imod 4/5 af kommunens borgers handel foregår uden for kommunen, og at der er grundlag for og behovet for et nyt og større center. Forslag til Lokalplan nr. 81, der er i offentlig høring frem til februar 2008, har som hovedformål at sikre mulighed for at erstatte det nuværende butikscenter med et større og mere tidssvarende center. Med ca. 50 butikker vil det nye center give et balanceret udbud, hvor det ikke er nødvendigt at tage ud af kommunen for at handle i større omfang.

9 De to bydelscentre ved Tværbækvej og ved Bækkeskovvej vil fremover bibeholdes som lokale indkøbsmuligheder. Ny Lokalplan nr. 75 for centeret ved Bækkeskovvej giver mulighed for større sammenhæng mellem butikkerne, men der er ikke udlagt nye arealer til flere butikker. Trafikale udfordringer Boligudbygningen har konsekvenser for lokaltrafikken i Vallensbæk, da nye boligområder skal betjenes, og flere mennesker skal transporteres. Samtidig betyder kommunalreformen, at kommunen har fået overdraget amtsvejene og ansvaret for den lokale bustrafik. Boligudbygningen indebærer derfor nogle udfordringer på trafikområdet, men giver også kommunen flere muligheder for at løse dem. For at sikre at de trafikale ændringer der følger af de store udbygninger i Strandområdet kan løses, er der iværksat en række trafikanalyser til belysning af trafikafviklingen og de lette trafikanter i Vallensbæk, syd for Idræts Allé. Kapaciteten for amtsvejene er lavet til at opfylde regionale behov. Når Køge Bugt Motorvej er udbygget i 2008 flyttes den regionale trafik her til, og Vallensbæk Torvevej i Strandområdet og Søndre Ringvej kan derfor nedklassificeres til at opfylde lokale behov. Det er også et formål med nedklassificeringen af vejene at mindske trafikstøjen når hastigheden sænkes til 50 km/t. Vejlegårdsvej Den tredje store vej i kommunen, Vejlegårdsvej, har i dag præg af en lidt kedelig trafikvej. Når Vallensbæk Torvevej er den primære vej for trafik mellem nord og syd, kan Vejlegårdsvej med fordel forskønnes og bearbejdes, så den bliver tilpasset de tilgrænsende by- og landområder. Der kan tages udgangspunkt i Lokalplan nr. 73 for Landsbyen, der kommer med ideer til udformning af Vejlegårdsvej. Busundersøgelse Busdriften er en ny kommunal opgave efter strukturreformen. Kommunerne betaler fremover busdriften direkte, og de fastlægger selv serviceniveauet. For at sikre koordineringen står Trafikselskabet Movia for planlægning og udførelse af bustrafikken. Vallensbæk Kommune har gennemført en borgerundersøgelse for at kunne målrette busbetjeningen.

10 De grønne områder Regionplanen indarbejdes Med kommunalreformen er det kommunen der har fået hele ansvaret for planlægningen i landområdet. Regionplanens retningslinjer skal som et minimum indskrives i kommuneplanen, idet regionplanen herved ophæves. Kommunen kan mere detaljeret udpege de enkelte temaer i Den Grønne Kile. Det gælder eksempelvis for potentielle vådområder, økologiske spredningskorridorer, bevaringsværdigt kulturlandskab og hvor der må være nye friluftsanlæg. Miljømålsloven EU vedtog i 2002 vandrammedirektivet, der har som formål at beskytte og forbedre vandkvaliteten i vandløb, søer, grundvand mv. Direktivet er efterfølgende blevet implementeret i dansk lovgivning gennem Miljømålsloven. Processen strækker sig over perioden 2004 til Kommunen er positiv overfor den kommende udfordring, og vil bevare de nuværende fysiske og rekreative rammer og sætte fokus på den påvirkning landbruget udgør på vandmiljøet og på tiltag, der medfører størst effekt i forhold til omkostningerne. Tiltag vil naturligvis ske i samarbejde med nabokommunerne. Sundhed Sundhedsarbejdet i Vallensbæk Kommune kan overordnet opdeles i det borger-rettede og det patient-rettede sundhedsarbejde. I 2006 fik Vallensbæk Kommune udarbejdet en kommunal sundhedsprofil, der de kommende år vil danne grundlag for planlægningen af Sundhedsarbejdet. Det borger-rettede sundhedsarbejde har fokus på at forebygge livsstilssygdomme og omfatter en bred vifte af gratis tilbud til kommunens borgere. Vi tilbyder bl.a. gratis rygestopkurser, motion og bevægelse til unge og ældre, projekter for overvægtige børn, hjertestarterkurser og kurser til kroniske patienter. Det patient-rettede forebyggelsesarbejde er baseret på et samarbejde imellem hospitaler, praktiserende læger og Vallensbæk Kommune om at skabe sammenhængende patientforløb. Sundhedsaftalerne, der er indgået med Region H i 2007 lægger rammerne for et formaliseret samarbejde med en entydig arbejdsdeling 10

11 på flg. områder: indlæggelse af svage ældre, udskrivning, forebyggelse og sundhedsfremme, hjælpemidler, genoptræning og sindslidende. Hjælpemidler, genoptræning og aftalen vedr. sindslindende er delegeret til Ishøj Kommune. Vallensbæk Kommune har indgået aftale med Region H om fælles projekter omkring apopleksi og uhensigtsmæssige indlæggelser. Det fremtidige sundhedsarbejde forventes med udgangspunkt i kommunens sundhedsprofil at have fokus på borger-rettede sundhedstiltag, der forebygger livsstilssygdomme, mens det patient-rettede sundhedsarbejde bl.a. vil have fokus på at skabe sammenhængende forløbsprogrammer for kroniske patienter. Valg af temaer Der er udpeget fire temaer som kommunen vil give særlig opmærksomhed ved udarbejdelse af den kommende kommuneplan i 2009: Tema 1: Vallensbæk den levende by: Den kommende byudvikling for Vallensbæk, der tager udgang i Vallensbæk Torvevej som rygrad for en levende by. Tema 2: Trafiksystemet: Nye udfordringer ved busbetjening og kortlægning af trafikstøj. Tema 3: De grønne områder: Naturbeskyttelse, landbrug og rekreativ udfoldelse i det åbne land, og hvordan det foregår i sammenhæng. Tema 4: Fælles udviklingsperspektiv for vestegnskommunerne: Samarbejde om erhvervsudviklingen på tværs af Vestegnen. 11

12 Tema 1: Vallensbæk den levende by Vision: Vallensbæk er en sammenhængende og levende kommune, der giver de optimale rammer for det gode liv. Målsætninger Vallensbæk Torvevej Vallensbæk Torvevej skal gøres til byens samlende rygrad, der binder byens hovedområder sammen: Nordmarken, Den Grønne Kile med Landsbyen, Strandområdet og Havnen. Områderne skal åbnes op mod Vallensbæk Torvevej, så de bidrager til indtrykket af en samlet by. Man skal kunne se fra vejen, hvad det er for nogle områder man bevæger sig igennem. I byområderne Nordmarken og Strandområdet skal der langs vejen, hvor det er muligt, være tæt bebygget og mange byaktiviteter. Langs Den Grønne Kile med Landsbyen og området omkring Havnen skal der være åbent og roligt med god udsigt over landsby, landskab og havn. Vallensbæk Torvevejs udseende skal afspejle de områder den går igennem. Udseendet kan variere med forskellig belægning, beplantning og lyssætning, så det er let at orientere sig i byen, og så vejen får et identitetsgivende udseende. 12

13 Det grønne område ved Vallensbækvej Det grønne område syd for Vallensbækvej skal være et attraktivt erhvervs- og boligområde med mulighed for sundheds- og oplevelsesorienterede erhverv, som eksempelvis wellness og sport. En omlægning af Vallensbækvej kan være en del af områdets udvikling. Udbygningen af området skal bidrage til en reducering af Holbækmotorvejens støjbelastning af boligerne nord for Vallensbækvej. Vallensbæk Havn Vallensbæk Havn skal være et mødested og attraktivt at besøge med masser af liv, og hvor byens borgere og besøgende har mulighed for oplevelser og aktiviteter i relation til lystbådehavnen og Køge Bugt Strandpark. Handlinger Skemaet herunder viser, hvordan der vil blive arbejdet videre med strategierne i de kommende år. Alle emner går videre i kommuneplanen, men nogle af emnerne kræver derudover analyser eller udarbejdelse af helhedsplaner for mindre områder i kommunen. Emne Kommuneplan Analyse Helhedsplaner mv. Vallensbæk Torvevej Området ved Vallensbækvej Vallensbæk Havn Oplysninger om den overordnede vejstruktur i Hovedstrukturen. Rammer for både Vallensbækvej og det grønne område syd for. Rammer for Vallensbæk Havn Undersøge mulighederne for anvendelse af området til oplevelsesrelaterede erhvervsformål. Udarbejdelse af helhedsplan for udformningen af Vallensbæk Torvevej 13

14 Tema 2: Trafiksystemet Vision Vallensbæk Kommune har et sammenhængende, sikkert og geografisk udbredt trafiksystem, der giver borgeren det størst mulige valg af transportform; gåben, cykel, bil eller offentlig transport. Udformningen af veje og stier bidrager til en positiv oplevelse af Vallensbæks forskellige by- og landskabsområder. Målsætninger Veje De to hovedfordelingsveje i kommunen, Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej skal udformes, så de indbyder til lavere hastighed hvor det er ønskeligt, og så de har en god sammenhæng med omkringliggende land- og byområder. Søndre Ringvej skal reduceres til en tosporet vej for at sænke hastigheden og for at give plads til en mulig fremtidig letbane. Støj Trafikstøj skal kortlægges og der udarbejdes plan for hvor støjen kan reduceres, ud fra mulige virkemidler og effekt. Vestegnssamarbejdets strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At der sker udbygning af den tværgående infrastruktur. At sikre fremdrift i det videre arbejde for etablering af en letbane langs Ring 3. At sikre, at interessenterne omkring Ring 5 samles, og at der er fremdrift i det videre arbejde med Ring 5. At sikre at projekterne for udbygning af den tværgående infrastruktur fremmes af staten og øvrige relevante parter. At sikre sammenhæng i stisystemerne på Vestegnen. 14

15 Stier De nye boligområder skal være forsynet med stiforbindelser, der knyttes til det eksisterende stisystem og giver dem sikre skoleveje. Offentlig transport Buslinier skal forbinde kommunen med omkringliggende S-togsstationer, så det er let at skifte fra bus til tog. Buslinier skal forbinde kommunen fra nord til syd, og gøre det muligt at tage bussen til centrale destinationer som skoler, Idrætscenteret, foreningsgårde og centerområdet ved Vallensbæk Station. Vallensbæk Station og omgivende arealer skal være indbydende og let tilgængelig, så flest muligt tager toget. Handlinger Skemaet herunder viser, hvordan der vil blive arbejdet videre med strategierne i de kommende år. Alle emner går videre i kommuneplanen, men nogle af emnerne kræver derudover analyser eller udarbejdelse af helhedsplaner for mindre områder i kommunen. Emne Kommuneplan Analyse Helhedsplaner mv. Veje Stier Offentlig transport Oplysninger om den overordnede vejstruktur i afsnit om hovedstruktur Oplysninger om den overordnede stistruktur i afsnit om hovedstruktur Oplysninger om offentlig trafik i afsnit om hovedstruktur Udarbejdelse af vej- og trafikplan Udarbejdelse af en busplan 15

16 Tema 3: De grønne områder Vision Vallensbæk Kommune har grønne områder, som giver borgerne mulighed for naturoplevelser med et varieret dyre- og planteliv, og et sundt og aktivt friluftsliv. Målsætninger Natur Værdifulde naturområder skal udpeges og beskyttes. Det gælder f.eks. engarealerne i Vallensbæk Mose og sammenhængende naturområder, der giver mulighed for spredning og variation af dyre- og planteliv. Pleje af naturområder skal primært ske ved græsning af f.eks. kvæg, får og heste. Landskab Landskabet - Store Vejle Å-dalen skal bevares og beskyttes. Grænsen mellem byen og det åbne land skal være tydelig og harmonisk, f.eks. omkring Landsbyen og ned mod Strandparken. Vestegnssamarbejdets strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At Vestegnens landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bæredygtige principper. Både natur- og kulturlandskaber skal tilgodeses gennem en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Landskaberne skal have en høj kvalitet og variation af både arter og naturtyper. At fremme mulighederne for kulturelle friluftsaktiviteter i landskabet og skabe sammenhæng til oplevelsesøkonomien. At fremme borgernes livskvalitet og sundhed ved mulighed for motion og oplevelser i natur- og landskabsområder. At sikre at planlægningen af kommende større infrastrukturprojekter sker med optimale miljømæssige løsninger og høj kvalitet i den landskabelige indpasning og udformning. At øge tilgængeligheden og udvikle og forvalte arealerne både i de eksisterende grønne kiler og ringe, samt i de nye kileforlængelser og den fjerde grønne ring. 16

17 Landbrug Kommunes landbrugsarealer skal drives ud fra naturpleje hvor græssende husdyr sikrer det åbne landskab, og bidrager til oplevelser og viden om dyr. Tilgængelighed Der skal som hovedregel være adgang for offentligheden til kommunens grønne områder. De grønne områder skal med stier og aktivitetstilbud give mulighed for oplevelser og bevægelse til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Der kan eksempelvis laves en motionsrute i Vallensbæk med indlagte fysiske aktiviteter tilpasset natur og landskab. Friluftsliv og idræt De grønne områder skal give mulighed for et alsidigt frilufts- og idrætsliv, såvel det organiserede som det uorganiserede. Friluftsanlæg skal som udgangspunkt placeres øst for Vejlegårdsvej, hvor der er god plads på markerne og hvor natur- og landskabsværdier er mindre. Handlinger Skemaet herunder viser, hvordan der vil blive arbejdet videre med strategierne i de kommende år. Alle emner går videre i kommuneplanen, men nogle af emnerne kræver derudover analyser eller udarbejdelse af helhedsplaner for mindre områder i kommunen. Emne Kommuneplan Analyse Helhedsplaner mv. Natur og Landskab Landbrug Tilgængelighed Friluftsliv og idræt Retningslinier fra regionplanen indarbejdes for natur- og landskab. Analyse og kortlægning af naturog landskabsværdier i Den Grønne Kile og i Strandparken med henblik på en revurdering af Regionplanens udpegninger 17

18 Tema 4: Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition for forandringer. Her er en entreprenørånd, som præger byer og landskab, kultur- og erhvervsliv, og som har lagt fundamentet for det videre arbejde med at skabe fremtidens Vestegn. Vestegnen er helt sin egen, men ikke sig selv nok. Her findes et aktivt byliv med nærhed og sociale relationer. Samtidig er Vestegnen en del af Hovedstadsområdet. Det giver let adgang til et stort arbejdsmarked, kulturelle tilbud, uddannelser og infrastruktur. På Vestegnen er der nærhed og samtidig udsyn. På Vestegnen er der mange forskelligartede landskaber i tæt kontakt til byområderne. Her er et stort og varieret udbud af unikke friluftsaktiviteter. Her er plads til både den stille fordybelse og den aktive brug af naturen. Overordnet Vision for Vestegnen i 2020 Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab, og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Vestegnen er et netværk af selvstændige bysamfund med mange fælles karakteristika og en fælles identitet. Kommunerne samarbejder om kommuneplanlægningen og udnytter og udvælger sit fokus i samarbejdet der, hvor udvikling i fællesskab kan give effektivitet og kvalitet. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab med målrettet branding og profilering af Vestegnen både eksternt til omverdenen og internt til kommuner, virksomheder og borgere. Branding af Vestegnen understøtter og binder fokusområderne sammen. Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Fornyelse: Nyskabende, kreative og bæredygtige løsninger. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boliger, uddannelse og fritid. Samarbejde, åbenhed og tolerance: Kommunerne samarbejder indbyrdes. Udviklingen skabes i dialog med borgere, erhvervsliv og organisationer. 18

19 Natur og oplevelser: Nærhed til de sammenhængende åbne landskaber fra alle byområder på Vestegnen. Unikke muligheder indenfor natur, kultur, idræt og friluftsliv. Tilgængelighed: En veludbygget og sammenhængende infrastruktur, for både virksomheder og borgere. Styrkepositioner: Klare styrkepositioner for Vestegnens erhverv, en klar miljøprofil og muligheder for nye erhvervstyper. Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er i højsædet og bygger på, at menneskelig udvikling både er et individuelt og et fælles ansvar. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for fælles branding og profilering af Vestegnen. Arbejdet vil ske med afsæt i et strategisk samarbejde om fem centrale og sammenhængende fokusområder: Områder med erhverv Tværgående trafik og pendling Oplevelsesøkonomi Socialt ansvar og uddannelse Det åbne land Områder med erhverv Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Langsigtet planlægning med klare visioner er Vestegnens varemærke. Erhvervsområderne er attraktive, velbeliggende, let tilgængelige og konkurrencedygtige. En række ældre erhvervsområder er omdannet til attraktive og levende bolig- og erhvervsområder. Egnens beliggenhed, rummelighed og den gode infrastruktur er udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport. Den gode kollektive infrastruktur er udnyttet til at videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende i byerne. Der er udviklet nye styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At udlæg af nye og omdannelse af eksisterende erhvervsområder sker på baggrund af en overordnet arbejdsdeling for Vestegnen. 19

20 At erhvervsområderne videreudvikles individuelt ud fra det enkelte områdes forudsætninger: Betjening med infrastruktur, nuværende anvendelse og udviklingspotentiale. At omdannelse og udvikling udføres i tæt samarbejde med grundejere og virksomheder. Nye samarbejdsformer afprøves, og grundejere og virksomheder inddrages tidligt i processen. Tværgående trafik og pendling Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: En veludbygget infrastruktur, som giver en bred vifte af muligheder, både for kollektiv og individuel transport. Det er let at bevæge sig rundt både indenfor Vestegnen og på kryds og tværs i Hovedstadsområdet. Der er etableret en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte over Glostrup til henholdsvis Ishøj og Brøndby Strand, og herfra videre over Avedøre Holme til Ørestaden. De ældre erhvervsområder langs letbanen er omdannet til moderne intensive byområder. Ring 5 er forlænget mod nord og syd og skaber adgang via Vestegnen på tværs af Hoved-stadsområdet. Et sammenhængende og veludbygget cykelstisystem gennem det åbne land og i byområderne gør det let at pendle på Vestegnen, og skaber adgang til det åbne land. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At der sker udbygning af den tværgående infrastruktur. At sikre fremdrift i det videre arbejde for etablering af en letbane langs Ring 3. At sikre, at interessenterne omkring Ring 5 samles, og at der er fremdrift i det videre arbejde med Ring 5. At sikre at projekterne for udbygning af den tværgående infrastruktur fremmes af staten og øvrige relevante parter. At sikre sammenhæng i stisystemerne på Vestegnen. Oplevelsesøkonomi Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: At oplevelsesøkonomien på Vestegnen er et vigtigt erhvervsmæssigt aktivitetsområde, der er kendt i Danmark og i Verden. Vestegnen er kendetegnet ved: Kreativitet: Mennesker med idéer og foretagsomhed. Kulturhistorie: Vi kender vore byers spændende fortid og ved, hvor de er på vej hen. 20

21 Underholdning og udfoldelse: Inspiration og aktivitet i sport, natur, scenekunst, musik og film. Muligheder: Her kan man finde en håndboldbane, en ridesti, et øvelokale eller et atelier. Grænseløshed: Oplevelserne findes på tværs af sektorer, offentlig og privat, i bygninger eller på Internettet. Mangfoldighed: Aktiviteter inden for oplevelsesøkonomien skaber nye muligheder for integration. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At understøtte udviklingen af kulturelle fyrtårne. Fyrtårne har national og international gennemslagskraft og er enestående for Vestegnen. Fyrtårne kan være en enkeltstående begivenhed, et formaliseret knudepunkt eller netværk inden for et bestemt kulturelt område, hvor institutioner, organisationer og private virksomheder mødes. Fyrtårne kan geografisk være lokaliseret på et enkelt sted, eller spredt ud og knyttet sammen af et bestemt tema. At søge at etablere en fælles kulturinvesteringsfond og gennemføre et fælles markedsføringsarbejde senest primo Socialt ansvar og uddannelse Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: At arbejdsstyrken har de nødvendige kvalifikationer og matcher de behov og skiftende udfordringer, som et dynamisk arbejdsmarked kræver. At socialt ansvar og uddannelse prioriteres højt. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At sikre en øget beskæftigelse for de unge, samt for gruppen af ledige gennem uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Der igangsættes to strategiske netværk, som kan nyttiggøre de mange eksisterende initiativer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet og skabe sammenhængskraft mellem disse. Etablering af Vestegnens Netværk for Unge og Uddannelse. Netværket for Unge og Uddannelse etableres som det første. Netværket vil arbejde for kvalificeringen af fremtidens arbejdskraft på Vestegnen gennem fokus på sammenhængende overgange fra folkeskole over ungdomsuddannelserne til virksomhederne. Med en særlig indsats for uddannelse til unge på Vestegnen skal netværket samarbejde med staten og andre aktører om at løfte de særlige sociale opgaver på Vestegnen. Målet er at væsentligt flere 21

22 unge på Vestegnen gennemfører en ungdomsuddannelse. Netværket arbejder hen imod regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Etablering af Vestegnens Netværk for Øget Beskæftigelse Netværket vil målrette den fælles indsats for den umiddelbare mangel på arbejdskraft gennem forbedringer af strukturer og overgange samt formidling af viden mellem jobcentre, sprogskoler, virksomheder, uddannelsessteder med flere. Netværket skal konkret arbejde for at øge beskæftigelsesgraden for ledige med ikkevestlig baggrund og nedbringe andelen af sygedagpengeforløb for de langtidssygemeldte. Det åbne land Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Store sammenhængende og varierede landskaber af høj kvalitet, med kort afstand mellem by og land. Landskaber og natur der rummer en vifte af unikke muligheder for friluftsaktiviteter samt kultur- og naturoplevelser, og dermed er den optimale ramme om et sundt og aktivt liv for alle. Forskelligartede landskaber og natur, som gør det attraktivt at besøge, bo og arbejde på Vestegnen. Landskaberne opleves som et aktiv for alle dele af egnen. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At Vestegnens landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bæredygtige principper. Både natur- og kulturlandskaber skal tilgodeses gennem en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Landskaberne skal have en høj kvalitet og variation af både arter og naturtyper. At fremme mulighederne for kulturelle friluftsaktiviteter i landskabet og skabe sammenhæng til oplevelsesøkonomien. At fremme borgernes livskvalitet og sundhed ved mulighed for motion og oplevelser i natur- og landskabsområder. At sikre at planlægningen af kommende større infrastrukturprojekter sker med optimale miljømæssige løsninger og høj kvalitet i den landskabelige indpasning og udformning. At øge tilgængeligheden og udvikle og forvalte arealerne både i de eksisterende grønne kiler og ringe, samt i de nye kileforlængelser og den fjerde grønne ring. 22

23 23

24 Vedtagne lokalplaner og kommuneplantillæg - siden sidste kommuneplan Lokalplaner Nr Rækkehusbebyggelse på Gisselfeldvej vedtaget mindre rækkehusbebyggelse med op til 11 boliger Nr Blandet boligbebyggelse på Risingevej 1 vedtaget den tidligere FMC-grund skifter anvendelse til blandet boligområde med etageboliger og rækkehuse. Nr Amalieparken vedtaget Byomdannelse ændret anvendelse til blandet boligområde med etageboliger og rækkehuse på den tidligere Nordisk Simplex grund. Nr Hollænderhusene vedtaget tæt/lav boligbebyggelse i Vallensbæk Nordmark Nr Vallensbæk Landsby forslag vedtaget fælles bevarende lokalplan for hele boligområdet i Vallensbæk Landsby Nr Vallensbæk Kirke og Helligtrekongers kirke forslag vedtaget Lokalplan for ny kirke i Vallensbæk samt middelalderkirken og sognegården. Nr Centerområde ved Bækkeskovvej forslag vedtaget første del af revision af kommunens ældste byplanvedtægt fra 1951, blandet bolig og erhverv. Nr Boligbebyggelse i Nordmarksvænge forslag vedtaget Ny lokalplan for eksisterende boligområde med åben-lav og tæt-lav bebyggelse Nr Rækkehuse ved Vejlegårdsvej 2 forslag vedtaget Ny lokalplan for boligområde med tæt-lav bebyggelse Nr Blandet bolig og erhverv på Delta Park forslag vedtaget Ny lokalplan for bolig og erhvervsbyggeri Nr Plejeboliger ved Højstrupparken forslag vedtaget Ny lokalplan for pleje- og ældreboliger Nr Butikscenter og boliger på Vallensbæk Stationstorv forslag vedtaget Ny lokalplan for centerområde. Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg nr. 1, område 3.B42 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 70 Rammeområde 3.B3 (erhvervsområde) udgår og erstattes af rammeområde 3.B42 (boligområde). 3.B42 udlægges til etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. Kommuneplantillæg nr. 2, område 3.BE2 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 69 I den yderste vestlige del af rammeområde 3.BE2, der grænser op til boligområdet 3.B38 overføres et mindre område til rent boligformål som rammeområde 3.B43. I forhold til gældende rammebestemmelse for 3.BE2 ændres bebyggelsesprocenten fra 40 til 50 og højeste etageantal fra 4 til 2. Kommuneplantillæg nr. 3, område 3.BE1 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 71 Område 3.BE1 (byomdannelsesområde) ændres så den maksimale bygningshøjde øges fra 15 m til 23 m med maksimalt 6 etager. Kommuneplantillæg nr. 4, områderne 3.B29, 3.B33, 3.B34 og 3.B40 For at bremse op for yderligere opdeling af kommunens få tilbageværende større grunde besluttedes det at reducere udstrækningen af det stationsnære areal, således at ingen rammeområder op til Strandparken længere har status som stationsnære. Med dette tillæg fjernes stationsnærhedsstatus fra rammeområderne 3.B29, 3.B33, 3.B34 og 3.B40. Kommuneplantillæg nr. 5, område 3.B44 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 78 I forhold til gældende rammebestemmelse for 3.B36 ændres fra åben-lav til tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten forhøjes fra 25 til 45, og etagehøjde fra 1,5 til 2. Kommuneplantillæg nr. 6, områderne 3.BE3 og 3.D12 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 79 Kommuneplanens rammer for lokalplanen justeres i overensstemmelse med lokalplangrænsen og anvendelsen. Kommuneplantillæg nr. 7, område 3.D13 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 80 For at opnå en enklere og mere entydig kommuneplanramme reduceres ramme 3.C1, og der oprettes nyt rammeområde 3.D13 til offentligt formål. Kommuneplantillæg nr. 8, områderne 3.C7, 3.C8, 3.B45 og 3.D14 Udarbejdet samtidig med lokalplan nr. 81 Forhøjelse af bebyggelsesprocenten, bygningshøjder og antal etagekvadratmeter til detailhandel i forhold til tidligere rammeområde 3.C1. 24