Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune"

Transkript

1 Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse forhold i relation til udgifterne i Aabenraa Kommune og tre udvalgte sammenligningskommuner: Haderslev, Sønderborg og Varde. Notatet indeholder to forskellige analyser, der med to forskellige tilgange belyser denne problemstilling. Analyse A undersøger, hvilke overordnede forhold på kommuneniveau der ser ud til at forklare kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, og beregner på den baggrund et konkret udgiftsbehov for Aabenraa og sammenligningskommunerne, baseret på disse baggrundsforhold. Analyse B undersøger på individniveau, hvilke personlige baggrundsforhold der påvirker sandsynligheden for, at et barn anbringes. På denne baggrund beregnes den gennemsnitlige sandsynlighed for anbringelse i Aabenraa og sammenligningskommunerne, og disse beregnede sandsynligheder sammenholdes med den faktiske anbringelsesfrekvens og anbringelsesudgifterne. Der opsummeres samlet på de to analyser i slutningen af notatet. A: Analyse af forventet udgiftsbehov for Aabenraa Kommune På baggrund af data om alle de danske kommuners udgifter til børn og unge med særlige behov 1 samt en række af kommunernes sociale og demografiske baggrundsforhold er det beregnet, hvilke af disse sociale og demografiske baggrundsforhold der har betydning for kommunens udgiftsniveau på området, og i hvilket omfang. 1 Data om udgifterne er baseret på kommunernes regnskaber i 2011 og hentes fra Danmarks Statistik og opgøres som nettodriftsudgifterne i kommunernes regnskaber 2011 på følgende konti: Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Indtægter fra den centrale refusions- ordning, grp

2 Analysen viser, at nedenstående sociale og demografiske forhold har betydning for udgifterne til området 2. De mest betydende faktorer er oplistet først: Andel førtidspensionister Andel børn, der har flyttet kommune mere end tre gange Om kommunen er en ø-kommune Andel 6-15-årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande Andel familier i visse boligtyper På baggrund af ovenstående analyse er det estimeret, hvilket udgiftsbehov Aabenraa, Varde, Sønderborg og Haderslev kommuner har på området for udsatte børn og unge, det vil sige, hvilket udgiftsniveau man statistisk set vil forvente ud fra kommunernes sociale og demografiske forhold. Resultatet fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1: Samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig Udgiftsbehov, 2011-priser Regnskab 2011 Afvigelse fra udgiftsbehov Afvigelse i % Aabenraa Haderslev Sønderborg Varde Landsgnsnit Kilde: Danmarks Statistik. Note: Udgifterne er inklusiv refusioner fra den centrale refusionsordning. Når man ser på, hvilke sociale og demografiske forhold der på landsplan påvirker udgifterne til området for udsatte børn og unge i 2011, så vil man på baggrund af Aabenraa Kommunes befolkningssammensætning forvente et udgiftsbehov på kr. pr årig i kommunen. Det er således noget over landsgennemsnittet på kr. pr årig. 2 Foruden de nævnte forhold, der viste sig at have betydning, blev betydningen af følgende forhold også undersøgt: Andel børn af enlige forsørgere, andel boliger i boligkriteriet, andel børn i familier med lav uddannelse, andel skilte årige, antal strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig, åriges andel af de 0-22 årige, men de viste sig ikke at have betydning (eller at måle det samme som et af de forhold, der er med i modellen). Derudover blev det undersøgt, om kommunens velstand eller kommunalbestyrelsens partipolitiske sammensætning har betydning for udgiftsniveauet og det viste sig ikke at være tilfældet. Der er desuden taget højde for regionale lønforskelle. 2

3 Aabenraa Kommune brugte i kr. pr årig i kommunen, dvs. 440 kr. mere end det beregnede udgiftsbehov. Det svarer til, at kommunens udgifter var fem procent højere, end hvad man skulle forvente ud fra kommunens sociale og demografiske forhold. For de kommuner, som Aabenraa har valgt at sammenligne sig med, gælder, at de alle har haft udgifter, der var lavere, end hvad man skulle forvente ud fra deres sociale og demografiske baggrundsforhold. Sammenligningskommunernes udgifter til området var i 2011 således mellem 8 og 27 % lavere, end hvad man skulle forvente ud fra deres baggrundsforhold. Sammenligningskommunerne er oplistet i forhold til det beregnede udgiftsbehov, det vil sige, at den kommune, hvis udgiftsbehov er tættest på Aabenraa Kommunes og dermed er mest relevant at sammenligne sig med, er listet øverst. Opsummering På baggrund af udgiftsniveauet i 2011 kan det konkluderes, at Aabenraa Kommunes sociale og demografiske forhold peger i retning af et udgiftsbehov over landsgennemsnittet, og at det således må forventes, at Aabenraa Kommunes udgifter er højere end landsgennemsnittet. Aabenraa Kommunes udgiftsniveau i 2011 kan dog kun delvist forklares med det højere udgiftsbehov, idet kommunen brugte fem procent mere, end hvad man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsforhold. For de valgte sammenligningskommuner forholder det sig omvendt, idet de alle havde lavere udgifter i 2011, end hvad man skulle forvente ud fra deres sociale og demografiske baggrundsforhold. 3

4 B: Analyse af social profil for Aabenraa Kommunes børn og unge KORA har udarbejdet en statistisk model for, hvilke sociale baggrundsfaktorer der forøger risikoen for, at et barn bliver anbragt udenfor hjemmet. Datagrundlaget for modellen er detaljerede registeroplysninger om alle danske børn født i årene , som følges til og med Vi følger med andre ord de fem årgange af børn og unge, som i dag er mellem 16 og 20 år gamle, fra de blev født, til de fyldte år. Følgende data om børnene og deres forældre indgår i modellen: Vedrørende barnet Vedrørende barnets forældre Køn Fødselsvægt Ikke-vestlig oprindelse Psykisk sygdom Samboende forældre Antal søskende Uddannelse Indkomst Førtidspension Psykisk sygdom Kriminalitet Alder ved barnets fødsel Forældres død Antal flytninger mellem kommuner ( nomadefamilier ) Da modellen hviler på detaljerede individdata, giver den alt andet lige mere præcise og retvisende estimater af den sociale profil for kommunernes børn end modeller, som hviler på overordnede kommunedata. Modellen tager højde for kommunale praksisforskelle på området med andre ord skyldes forskelle i kommunernes beregnede anbringelsesrisici ikke, at sagsbehandlere i nogle kommuner f.eks. er mere tilbøjelige til at anbringe børn, end de er i andre kommuner. En ulempe ved modellen er, at den kun omfatter fem udvalgte fødselsårgange. Vi har dog ikke umiddelbart grund til at tro, at den sociale profil for årgangene skulle være væsentlig anderledes end for senere fødselsårgange. Vi vurderer derfor også, at der kan foretages meningsfulde sammenligninger mellem modellens forudsigelser og anbringelses- og udgiftstal, som inkluderer børn, der er født udenfor perioden Med modellen kan vi beregne, hvor meget den gennemsnitlige anbringelsesrisiko for en given kommune det vil sige den gennemsnitlige sandsynlighed for, at et barn fra kommunen anbringes - afviger fra landsgennemsnittet. En kommune, hvor mange børn f.eks. har forældre, som har begået kriminalitet eller lider af psykisk sygdom, vil have en højere gennemsnitlig anbringelsesrisiko, mens det modsatte vil gøre sig gældende for en 4

5 kommune med mange børn, som f.eks. har forældre med høj indkomst og uddannelse. Anbringelsesrisikoen udgør dermed et samlet mål for, hvor socialt udsat det gennemsnitlige barn i kommunen er. I tabellen nedenfor vises, hvor meget den statistisk forudsagte anbringelsesrisiko for Aabenraa og de tre sammenligningskommuner afviger fra den landsgennemsnitlige risiko. Det sammenholdes i tabellen med, hvor meget den faktiske anbringelsesfrekvens afveg for hhv. årgangene i perioden og alle 0-22-årige i år Endelig vises, hvor meget anbringelsesudgifterne afveg fra landsgennemsnittet i Tabel 2: Kommunernes procentuelle afvigelser fra landsgennemsnittet i forudsagt anbringelsesrisiko for årgang , faktisk anbringelsesfrekvens for årgang , faktisk anbringelsesfrekvens i 2010 samt anbringelsesudgifter i Aabenraa Haderslev Sønderborg Varde Afvigelse i anbringelsesrisiko for årgang Afvigelse i faktisk anbringelsesfrekvens for årgang (i perioden ) Afvigelse i faktisk anbringelsesfrekvens for årige i 2010 Afvigelse i anbringelsesudgifter pr årig 3 (regnskab 2011) Kilde: Danmarks Statistik. +16 % +5 % 0 % +5 % +27 % +5 % -14 % -5 % +44 % +29 % -25 % -16 % +12 % -3 % -18 % -29 % Den øverste række af tabel 2 viser, at man på baggrund af den sociale profil blandt Aabenraa Kommunes børn ville forvente, at kommunens anbringelsesfrekvens lå 16 % over det landsgennemsnitlige. Haderslev og Varde ligger begge 5 % over landsgennemsnittet, mens den gennemsnitlige an- 3 Ved udregning af anbringelsesudgifter indgår driftsregnskab 2011 for følgende konti: Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, Døgninstitutioner for børn og unge samt Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge. 5

6 bringelsesrisiko for Sønderborgs børn ligger på linje med landsgennemsnittet. Analysen viser dermed, at børnene fra Aabenraa Kommune i gennemsnit er mere socialt belastede, end børn i både sammenligningskommunerne og i Danmark generelt. I de følgende afsnit sammenligner vi de estimerede anbringelsesrisici med henholdsvis kommunernes faktiske anbringelsesfrekvenser og anbringelsesudgifter pr årig. Anbringelsesfrekvens Da Aabenraa Kommunes anbringelsesrisiko som nævnt ligger højere end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet, må det forventes, at Aabenraa Kommunes faktiske anbringelsesfrekvens også ligger højere end sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Ved at fokusere på de to midterste rækker i tabel 2 kan vi se, at Aabenraa Kommune som forventet har en højere anbringelsesfrekvens end den landsgennemsnitlige for årgangene specifikt og for alle årige i år Tallene viser dog også, at kommunen anbringer endnu flere børn, end hvad der kan forklares af kommunens forholdsvis høje anbringelsesrisiko. Det ses af tabellens række 2, som viser, at Aabenraa Kommunes anbringelsesfrekvens for årgang i perioden lå 27 % højere end landsgennemsnittet altså en noget større afvigelse fra landsgennemsnittet end de 16 %, som blev forudsagt af den statistiske model på baggrund af forskelle i social baggrund for kommunernes børn. For sammenligningskommunerne gælder, at Haderslev Kommunes anbringelsesfrekvens for årgang lå 5 % over landsgennemsnittet, og dermed på linje med det statistisk forventede, mens Sønderborg og Varde lå under landsgennemsnittet med hhv. -14 % og -5 %. De to sidstnævnte havde dermed færre anbringelser, end hvad man skulle forvente på baggrund af deres estimerede anbringelsesrisiko. Samme tendenser vedrørende kommunernes anbringelsesfrekvenser findes i tabellens række 3, som bygger på de nyest tilgængelige anbringelsestal fra Danmarks Statistik. I disse tal er tendenserne dog forstærkede. I 2010 ligger Aabenraa og Haderslev således igen over landsgennemsnittet, men nu med hele 44 % og 29 %, mens Sønderborg og Varde kommuner igen ligger med en anbringelsesfrekvens under landsgennemsnittet, men nu med hele -25 % og -16 %. Samlet set viser tallene, at Aabenraa Kommunes faktiske anbringelsesfrekvens ligger højere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne og at anbringelsestallet er endnu højere, end man skulle forvente, når vi tager højde for, at børnene i Aabenraa Kommune er mere socialt udsatte, end landsgennemsnittet og børnene i de tre andre kommuner. 6

7 Anbringelsesudgifter Det er naturligt at se på forholdet mellem kommunernes anbringelsesrisiko og kommunernes anbringelsesudgifter. I nederste række af tabel 4 viser vi derfor kommunernes procentuelle afvigelser fra de landsgennemsnitlige udgifter til anbringelse pr årig i Som følge af Aabenraa Kommunes relativt høje anbringelsesrisiko er det naturligt at forvente, at kommunens anbringelsesudgifter pr årig også ligger over landsgennemsnittet forudsat at prisen pr. anbringelse i Aabenraa ikke er væsentligt anderledes end på landsplan. Tabellen viser da også, at Aabenraa Kommunes anbringelsesudgifter pr årig ligger over landsgennemsnittet med 12 %. Denne procentuelle afvigelse er dog mindre, end kommunens procentuelle afvigelse fra landsgennemsnittet i anbringelsesrisiko, som ligger på 16 %. Aabenraa Kommune har altså lidt lavere anbringelsesudgifter, end vi ville forvente ud fra kommunens anbringelsesrisiko, givet at prisen pr. anbringelse var nogenlunde ens for alle anbragte børn i Danmark. Alle sammenligningskommunernes anbringelsesudgifter pr årig ligger imidlertid også lavere, end hvad man skulle forvente ud fra deres beregnede anbringelsesrisiko. Anbringelsesudgifterne pr årig i Haderslev, Sønderborg og Varde ligger således under landsgennemsnittet med hhv. -3 %, -18 % og -29 %. Selvom Aabenraa Kommunes anbringelsesudgifter er lavere, end vi ville forvente ud fra kommunens anbringelsesrisiko, så er de altså relativt høje i forhold til sammenligningskommunernes, da deres udgifter ligger endnu lavere, end man skulle forvente ud fra børnenes anbringelsesrisiko. Når Aabenraa Kommunes anbringelsesudgifter pr årig kun ligger 12 % over landsgennemsnittet i 2011, selvom anbringelsesfrekvensen ligger markant højere, skyldes det, at Aabenraa Kommunes enhedsudgifter pr. anbragt barn ligger noget under landsgennemsnittet. Én af forklaringerne herpå er formentlig, at en forholdsvis stor andel af Aabenraa Kommunes børn er anbragt i familiepleje fremfor institutioner. Dette er også tilfældet for især Haderslev Kommune, som ligesom Aabenraa har en relativ høj anbringelsesfrekvens, men samtidig anbringelsesudgifter pr årig som ligger lidt lavere end Aabenraa Kommunes. Opsummering Analysen viser, at børn i Aabenraa Kommune i gennemsnit er mere socialt belastede og derfor i højere risiko for at blive anbragt udenfor hjemmet end børn fra Haderslev, Sønderborg og Varde kommuner samt danske børn generelt. Aabenraa Kommunes faktiske anbringelsesfrekvens ligger også over landsgennemsnittet dette dog i en grad som ligger ud over, hvad der kan forklares af, at børnene i Aabenraa Kommune er mere socialt belastede end danske børn generelt. Analysen viser desuden, at Aabenraa 7

8 Kommunes anbringelsesfrekvens ligger højere end sammenligningskommunernes også her i en grad, der ikke kun kan forklares med forskelle i den sociale profil for børnene i de respektive kommuner. Anbringelsesudgifterne i Aabenraa Kommune ligger 12 % over landsgennemsnittet. Hvis vi antager, at prisen pr. anbringelse er nogenlunde ens på landsplan, er det lidt lavere, end hvad man skulle forvente ud fra, at børnene i Aabenraa gennemsnitligt har 16 % højere anbringelsesrisiko end børn på landsplan. For alle sammenligningskommunerne gælder dog, at deres anbringelsesudgifter pr årig ligger endnu længere under, hvad man skulle forvente, når vi har taget højde for kommunernes forskellige anbringelsesrisici. Aabenraa Kommune har altså en højere anbringelsesfrekvens og højere anbringelsesudgifter pr årig end alle de tre sammenligningskommuner, og disse forskelle kan kun til dels forklares af, at børnene i Aabenraa Kommune er mere socialt udsatte end børnene i de tre andre kommuner. Opsummering af begge analyser KORA har i dette notat præsenteret to analyser, som fra forskellige vinkler søger at belyse, hvilke forhold der er afgørende for kommunernes udgiftsbehov til anbringelser, og vise sammenhængen mellem disse forhold og udgifterne på området i Aabenraa Kommune og tre udvalgte sammenligningskommuner: Haderslev, Sønderborg og Varde. De to analysers resultater adskiller sig, hvad angår Aabenraa Kommunes placering i forhold til sammenligningskommunerne, når man sammenligner de sociale og demografiske forhold, der viser sig at have betydning på området. De adskiller sig også i forhold til, om udgiftsniveauet i 2011 ligger over eller under, hvad man umiddelbart ville forvente på baggrund af den statistiske sandsynlighed. Disse forskelle i resultaterne skyldes bl.a., at analyserne benytter data på forskelligt detaljeringsniveau (kommuneniveau vs. individniveau), og at der hhv. ses på udgifterne til hele området vs. udgifterne til anbringelser. I analyse A ser vi således alene på de overordnede baggrundsforhold i kommunen for at forudsige et udgiftsniveau for hele området for udsatte børn og unge, mens vi i analyse B ser på, hvilke personlige baggrundsfaktorer der udløste en anbringelse for årgangene og beregner en anbringelsesrisiko på baggrund heraf, som herefter holdes op imod de faktiske anbringelsestal og anbringelsesudgifter (det vil sige, at forebyggende foranstaltninger ikke er med i analyse B). 8

9 På trods af de to analysers forskellige forudsigelser af især sammenligningskommunernes rammevilkår, holder følgende konklusioner dog på tværs af de to analyser: Aabenraa Kommune er i begge analyser dårligere stillet end landsgennemsnittet, når vi ser på sociale og demografiske faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive anbragt eller for udgiftsniveauet. Det stemmer godt overens med, at Aabenraa Kommune i analyse A har udgifter i 2011, der er højere end landsgennemsnittet, og at kommunen i analyse B har en faktisk anbringelsesfrekvens over landsgennemsnittet for begge disse forhold gælder dog, at niveauet er højere, end hvad man skulle forvente ud fra de sociale og demografiske faktorer. Alle tre sammenligningskommuner har i begge analyser lavere udgifter i 2011, end man skulle forvente på baggrund af de sociale og demografiske faktorer. I sammenligning med netop disse tre kommuner fremstår Aabenraa Kommune således med relativt høje udgifter til anbringelser og til området samlet set også når der er taget højde for sociale og demografiske baggrundsforhold. 9

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Direktørmøde Rammeaftale Sjælland 8. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov 1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration. Introduktion til KL s benchmarkingmodel for voksenhandicapområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for voksenhandicap. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET KONFERENCE DEN GODE ANBRINGELSE NYE MØNSTRE NY PRAKSIS? 1. MARTS 2016 Struktur Anbringelsesfrekvenser historisk og aktuelt fordelt på aldersgrupper Anbringelsesmønstre,

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Benchmark Greve-HTK Sårbare børn og unge

Benchmark Greve-HTK Sårbare børn og unge Benchmark Greve-HTK Sårbare børn og unge 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold og demografi Forebyggelsesindsats Visioner og mål på området Antal anbringelser Udgifter til sårbare børn og

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo april 2016 et merforbrug på 1,2 mio. kr. Heri indgår

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

til anbringelsesområdet steget med 13 %, og områdets udgiftsniveau ud- gør en stigende udfordring for de danske kommuner, der er pressede økonomien.

til anbringelsesområdet steget med 13 %, og områdets udgiftsniveau ud- gør en stigende udfordring for de danske kommuner, der er pressede økonomien. August 2011 Resumee Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet hører til blandt de mest indgribende foranstaltninger, som en kommune kan iværksætte over for sine borgere. Samtidig udgør anbringelsesforløbene

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014 Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Børne- og familieudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge

Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge Anne Line Tenney Jordan, Jacob Seier Petersen, Jesper Wittrup og Peter Holdt-Olesen Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge Udviklingen i Københavns

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere