Kapitel 3. Procesvejledning. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 3. Procesvejledning. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift"

Transkript

1 Kapitel 3 Procesvejledning En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

2 AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver: Udarbejdet for AlmenNet: Følgegruppe: Projektkoordinering: Rettigheder: Støtte: Layout: 1. udgave 2015 AlmenNet Studiestræde København V Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen, Projektleder Klaus Kramshøj, Seniorkonsulent Hans Erik Svarre, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gert Nielsen, BL Carina Seifert, BL (frem til ) Mikkel Jungshoved, BL (fra ) Frans Clemmesen, BL Bent Frederiksen, Boligforeningen 3B (frem til ) Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Carsten Damgård, HedeDanmark Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark Lars Lehmann, Boligkontoret Danmark Anne Løvgreen, Boligkontoret Danmark Ole Pedersen, Boligkontoret Danmark Katja Lindblad, Boligkontoret Danmark Gert Nielsen, BL Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: AlmenVejledning: En innovativ vej til effektiv drift (2015) Projektet er påbegyndt og gennemført med støtte fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet - tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet er yderligere støttet af Landsbyggefonden og Nykredit Fond og formidles via AlmenNet. Ene Es

3 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusioner og anbefalinger Identificer interessenter og afklar roller fra start Opstil klare mål med forandringen Lav en køreplan Inddragelse - hvem, hvad og hvordan? Information og kommunikation Spørg beboere og medarbejdere om tilfredshed og trivsel Erfaringer med proces i 6 forsøg Boligselskabet Strandparken - den brændende platform Boligselskabet Nordkysten - manglende information og rolledefinition Nakskov Almene Boligselskab - sammenblanding af projekter Boligforeningen 3B, Urbanplanen - fra teori til praksis Himmerlands Boligforening, Kanalkvarteret - manglende inddragelse og samarbejde Midtjysk Boligselskab - manglende inddragelse og information betød mytedannelse og mistillid Værktøjer Interessentanalyse Målhierarki Forsøgsbeskrivelse / målsætnings- og handleplan Tids- og handleplan Kommunikationsstrategi Informations- og dialogmateriale Litteratur og andre henvisninger Side

4 Indledning Effektiv drift handler i høj grad om at udvikle, forandre og afprøve nye metoder. På alle arbejdsområder udvikles nye teknologier og der opstår ny viden, som kan hjælpe til at levere ydelser mere optimalt det gælder også driften af almene boliger. I de to foregående kapitler kan man læse om, hvordan man gennem et fokus på organiseringen af den daglige drift og ved hjælp af styrket ledelse kan optimere og effektivisere driften. Men vejen dertil er ikke nem, og det er derfor afgørende, at man som leder eller projektleder gør sig en række overvejelser om processen både før, under og efter en driftsomlægning. De driftsomlægninger, der anbefales i de foregående kapitler, vil for mange boligorganisationer være omfattende og påvirke mange interessenters dagligdag det gælder både medarbejdere, bestyrelser, beboere og administrative medarbejdere. Driften af almene boliger er kompleks og der er en række mere eller mindre konkrete forhold, som man må have øje for i de forandringsprocesser, som en driftsomlægning indebærer. Og så skal man som organisation og ledelse være bevidst om, at driftsomlægninger og effektiviseringstiltag i perioder er tids- og ressourcekrævende. Hvis man vil have en effektiv drift kræver det et konstant fokus på udvikling og forandring. I dette kapitel præsenteres en række erfaringer med processen i forbindelse med driftsomlægninger i de seks driftsforsøg, som er gennemført i forbindelse med projektet, og vi deler ud af nogle af de redskaber, som er anvendt i de konkrete forandringsprocesser. Afd 40, Fr. Bajers vej, Himmerland Boligforening 4

5 Konklusioner og anbefalinger Hvis en forandringsproces skal lykkes, skal den tænkes grundigt igennem på forhånd. Der er ikke to boligorganisationer eller boligafdelinger, der er ens, og det er ikke muligt at komme med opskriften på den perfekte forandringsproces. En sådan opskrift findes ikke. Både konkrete forhold og værdibaserede forhold har betydning for, hvordan en forandringsproces skal gennemføres, når man skal have succes med en driftsomlægning, der skaber en mere effektiv drift. Det gælder særligt for de værdibaserede forhold, at det er afgørende for en succesfuld forandringsproces, at man som administration gør sig disse bevidst forud for projektstart. Det handler fx om den enkelte organisation og afdelings beboerdemokratiske kultur og værdigrundlag, ligesom beboersammensætning, historie og arbejdskultur alle er faktorer, som kan have stor indflydelse på, hvordan en proces kan og bør bygges op. Væsentlige konkrete forhold Boligorganisationens/boligafdelingens: Beliggenhed Antal afdelinger / antal lejemål Geografiske afstande mellem afdelinger/ejendomme Kompetencer i driften Byggeriart etagebyggeri, tæt-lav osv. Størrelse på udearealer Beboersammensætning Væsentlige værdibaserede forhold Boligorganisationens/boligafdelingens: Kultur i beboerdemokrati Historie/traditioner Værdier og holdninger i beboerdemokratiet Arbejdskultur Trivsel blandt beboere og medarbejdere Uanset hvor man gennemfører forandringer, er der altså problemstillinger, man som projektleder eller driftschef skal arbejde med, inden man igangsætter projektet: Anbefalinger til gennemførelse af forandringsprocesser: Identificer interessenter og afklar roller fra start Opstil klare mål for forandringen Lav en køreplan skriv processen ned tids- og handleplan Tag stilling til inddragelse hvem, hvornår og i hvor høj grad Informer! Lav en plan for information og kommunikation i processen Trivsel og tilfredshed spørg medarbejdere og beboere til trivsel og tilfredshed både før og efter implementering 5

6 Identificer interessenter og afklar roller fra start Det er afgørende, at man inden projektstart gør sig klart, hvem der bliver berørt af forandringen. Det kan være alt fra beboerdemokrater og medarbejdere til eksterne leverandører og samarbejdspartnere. Spørgsmål som skal besvares inden projektstart: Hvor ligger beslutningskompetencen? Hvilken viden skal vi bruge og hvem har den viden? Hvem vil blive påvirket af projektet direkte eller indirekte? Hvem får gavn af projektet? Hvem vil eventuelt yde modstand imod forandring? Forskellige interessenter har forskellige roller i processen og det er vigtigt at få defineret disse roller. Hvem er fx beslutningstagerne? Hvem påvirkes direkte af en driftsomlægning og hvor kan der eventuelt opstå konflikter? Der er en række regler omkring beslutningskompetencen vedrørende den daglige drift af boligafdelingerne. Blandt andet er det organisationsbestyrelsen, der har ledelsesretten, når det gælder medarbejderne i driften og organiseringen af disse. Dog spiller kulturen i beboerdemokratiet i boligorganisationen en rolle for, hvordan denne ret forvaltes. Derfor skal man som administration gøre sig en række overvejelser forud for igangsættelse af en driftsomlægning. Er det organisationsbestyrelse eller afdelingsbestyrelser, der har indflydelse på om, hvorvidt en driftsomlægning skal gennemføres? Og er det medarbejderne i driften eller er det beboerdemokrater, der skal have indflydelse på omlægningens karakter? Hvis man gør sig grundige overvejelser om dette inden projektstart, er risikoen for, at projektet møder modstand og bremses langt mindre. Bagest i kapitlet finder du en beskrivelse af forskellige værktøjer, som kan være anvendelige i planlægningen af en forandringsproces, blandt andet en interessentanalyse.værktøjerne kan du finde på hvis du søger på projektet En innovativ vej til effektiv drift. Opstil klare mål med forandringen Når man har afklaret rollefordeling og sikret sig, at der er grundlag for at starte projektet, er det vigtigt at sætte klare mål for driftsomlægningen. Det vigtige er, at de deltagende parter ved, hvorfor projektet søsættes. Det vil sige, at der dels skal være et klart formål med eller en vision for projektet, dels skal der opstilles konkrete og målbare mål, som alle parter kan navigere ud fra. Hvorfor gør vi det? Er det for at spare penge eller er det for at levere en bedre service? Vil vi have bedre arbejdsmiljø eller vil vi have lavere husleje? Vil vi indlicitere eller udlicitere? Formålet med forandringen skal formuleres og skrives ned, så alle interessenter kender det. 6

7 Konklusioner og anbefailinger Formålet danner grundlag for visionen, som skal være interessenternes fælles mål og pejlemærket for omlægningen. De konkrete målsætninger skal tage udgangspunkt i formålet. Spørgsmålet er hvilke mål, der skal nås, når sigtekornet er formålet og visionen. I dette projekt har vi i arbejdet med formål og målsætninger taget udgangspunkt i et målhierarki, som både omfatter formål/vision og konkrete målsætninger og leverancer.. Selv om det er umuligt at vide fra begyndelsen, hvordan den endelig omlægning vil tage form, skal tidsplanen indeholde milepæle for, hvornår man skal nå frem til afklaringer omkring de konkrete tiltag. Køreplanen skal godkendes af bestyrelsen eller bestyrelserne afhængig af, hvilke aftaler man har indgået i forbindelse med projektets opstart. Øvrige involverede som påvirkes af processen skal informeres. Det sikrer klarhed og det hjælper til, at alle tager ansvar for udviklingen. Du kan læse mere om værktøjet bagest i dette kapitel, ligesom du kan finde et eksempel på en målsætnings- og handleplan. Køreplan Når man har besluttet sig for, hvad målet med forandringen er, så skal der indgås aftaler om, hvornår man gennemfører hvilke tiltag, og hvem der har ansvaret for projektets fremdrift. Man kan med fordel lave en tids- og handleplan, som viser hvilke handlinger, der skal gennemføres og hvornår. Særligt for medarbejderne i driften giver det tryghed at vide, hvornår forandringerne sker og hvordan de påvirker det daglige arbejde. I flere af projektets forsøg har det skabt stor usikkerhed blandt medarbejderne, at de ikke har følt sig ordentligt informeret om, hvad der konkret skal ændres og hvornår de kan forvente, at omlægningerne træder i kraft. Det er deres arbejdsdag, man ændrer, og derfor er det helt afgørende, at de føler sig så trygge i processen som muligt. Vejen til en mere effektiv drift kan være lang og snoet. Derfor er det vigtigt at gøre sig en række overvejelser omkring processen, inden man igangsætter driftsomlægninger. Illustration: Ida Ravnholdt Poulsen. 7

8 Inddragelse hvem, hvad og hvornår? Inddragelse af både medarbejdere og beboerdemokrater kan være en rigtig god idé, hvis man ønsker et fælles ejerskab over den endelige driftsomlægning. Det er dog afgørende, at man på forhånd beslutter og melder ud til interessenterne, hvem der skal inddrages, hvornår de bliver inddraget og hvad de får indflydelse på. Det handler om, at der skal sættes nogle rammer for inddragelsen. Det der skal være klart er, hvad der er givet på forhånd og hvad der ikke er. Hvis ikke det er tydeligt fra start, risikerer man, at de deltagende oplever det som pseudoinddragelse altså, noget man gør for syns skyld. I de seks forsøgsprojekter har man arbejdet med inddragelse på forskellig vis. Flere steder indledtes arbejdet med workshops, hvor man, med udgangspunkt i en forundersøgelse om selskabet og med afsæt i den nuværende drift, diskuterede målsætninger og handleplaner. Det er en god idé at inddrage både medarbejdere og beboerdemokrater, når man arbejder med forandringer i driften af boligafdelingerne. Men man skal sætte rammerne for inddragelse og indflydelse op på forhånd, så man ved, hvem der har indflydelse på hvad. Illustration: Ida Ravnholdt Poulsen. 8

9 Konklusioner og anbefailinger I de fleste forsøg var processen delt op, således at afdelingsbestyrelser eller organisationsbestyrelse på én workshop satte nogle klare mål op for det videre arbejde. Efterfølgende blev disse målsætninger præsenteret for medarbejderne, som på deres workshop diskuterede, hvordan man kunne nå de opstillede mål. Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og nogle steder også afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Arbejdsgruppen havde ansvaret for projektets fremdrift. Den svære balance Det kan være svært at finde balancen mellem administrationens faglige og konkrete forslag til driftsomlægninger og beboerdemokrater og medarbejderes ønske om indflydelse, når man starter en proces om effektiv drift. I flere af de seks driftsforsøg startede projekterne med et blankt papir og en idé-workshop efterfulgt af et konkret forslag til driftsomlægninger. Paradoks I de første tilfælde det blanke papir gav både beboerdemokrater og medarbejdere udtryk for, at de ikke kunne tage stilling til forslag, som ikke var konkrete. De kunne ikke forholde sig til hensigtserklæringer om effektiv drift, men bad om at få aktiviteterne beskrevet, før de ville tage stilling. Når administrationen så præsenterede konkrete forslag blev det oplevet, at omlægningerne blev trukket ned over hovedet på dem og at de ikke havde indflydelse. Information og kommunikation Information gennem hele processen og til alle interessenter er afgørende for at etablere tryghed i en omfattende forandringsproces. I et af de gennemførte forsøg måtte man starte forfra, fordi flere interessenter oplevede, at processen og udviklingen i omlægningen ikke blev kommunikeret ordentligt ud. Springet fra de indledende workshops til den konkrete driftsomlægning kom til at virke meget voldsomt, og det blev besluttet at tage et skridt tilbage og genoptage processen ved at indkalde til en række dialogmøder. I mellem dialogmøderne blev det aftalt, at projektledelsen og arbejdsgruppen skulle sende en månedlig status ud til afdelingsbestyrelser og medarbejdere. Det medførte, at der faldt ro på arbejdet, og det gav alle mulighed for at stille spørgsmål og byde ind med kommentarer undervejs. Det giver sig selv, at kommunikation er vigtig. Men der kan være langt fra gode intentioner og fornuft til rent faktisk at kommunikere optimalt. Derfor er det en god idé at beslutte på forhånd, hvordan informationsflowet skal være og dermed systematisere kommunikationen. I en travl hverdag hvor projekter flytter sig fra dag til dag, glemmer man nemt, at alle ikke ved, det man selv ved. I forbindelse med ét af projekterne blev der udarbejdet en decideret kommunikationsstrategi og i flere af de øvrige forsøg har man arbejdet målrettet med dialog- og informationsmøder samt løbende skrivelser til medarbejdere og beboerdemokrater med status på projektet. Dog blev det først sent i projektet tydeligt, at driftsomlægninger kan vække så mange følelser, 9

10 som det rent faktisk gjorde. Dialogen og kommunikationen har været én af de største barrierer for at nå i mål med omlægningerne. I flere af projekterne har man bevæget sig i et loop og man har måttet starte forfra eller genstarte processen, fordi særligt afdelingsbestyrelser har oplevet manglende information og inddragelse undervejs i projektet. Bagest i kapitlet finder du en beskrivelse af de materialer vedrørende kommunikation og information, som du kan hente på til inspiration. Spørg beboere og medarbejdere om tilfredshed og trivsel For at følge udviklingen i beboernes oplevelse af driftsomlægninger og forandringer samt for at monitorere udviklingen i trivslen blandt medarbejderne, anbefales det at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse inden projektet starter og en identisk undersøgelse, når driftsomlægningerne er implementeret og har kørt i en periode. I de processer som er gennemført i forbindelse med dette projekt, er det i høj grad afdelingsbestyrelser og organisationsbestyrelsers stemme, der bliver hørt. Men det er beboerne, det handler om. Det er deres grønne områder og det er dem, der har brug for ejendomsfunktionæren, når noget i lejemålet driller. Større driftsomlægninger påvirker både medarbejdere og beboeres hverdag, og det er naturligt, at man umiddelbart reagerer negativt på forandringer. Derfor skal man ikke forvente, at tilfredsheden stiger umiddelbart efter en forandring. Men undersøgelserne kan bruges til at identificere særlige udfordringer i forbindelse med omlægningen. Man kan med fordel følge op med en ny undersøgelse, når der er gået yderligere et par år - her vil selve forandringen være på afstand og man vil få et mere retvisende billede af beboernes mening om den nye drift. Du kan læse mere om de enkelte beboerundersøgelser i kapitel 4 om beboertilfredshed. Der kan du også finde et eksempel på en beboerundersøgelse med fokus på driften. Boligforeningen 3B, Urbanplanen 10

11 Erfaringer med proces i 6 forsøg Da projektet En innovativ vej til effektiv drift startede i 2013, var forventningen, at hovedtemaerne i projektet ville være organisering, udbud og indkøb, digitale planlægningsværktøjer og lignende konkrete tiltag med henblik på effektiviseringer. I alle seks forsøgsprojekter har det dog vist sig, at selve forandringsprocessen er helt afgørende for at nå målene om en mere effektiv drift. Nedenfor beskrives kort, hvilke udfordringer man er stødt på i de seks forsøgsselskaber. Det er disse udfordringer og erfaringer, der har dannet grundlag for ovenstående anbefalinger. Du kan læse meget mere om de enkelte forsøg i kapitlet Resultater af forsøg i AlmenVejledningen på AlmenNets hjemmeside. Boligselskabet Strandparken den brændende platform Boligselskabet Strandparken var det første selskab, der igangsatte en proces, som skulle munde ud i effektiviseringer i driften. I Strandparken havde man et stort ønske og behov for at opnå besparelser med henblik på at holde stigende huslejepriser nede. Det vil sige, at man i organisationen stod på en brændende platform og var nødt til at handle. Efterfølgende brugte medarbejderne deres workshop til at komme med konkrete forslag til, hvordan man kunne opnå disse mål en handleplan. På baggrund af de to workshops blev der udarbejdet en beskrivelse af projektet, som for hver målsætning foreslog handlinger. Tidsperspektivet i projektet var et år. Før og efter det første år skulle der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt alle beboere. Læring: Tag afsæt i den brændende platform Hvis der er et definerbart behov for at optimere og effektivisere, så tag udgangspunkt i det, når forandringsprocessen igangsættes. Det kan være dårlig service, for høje huslejestigninger eller et pres fra omgivelserne. En brændende platform gør det tydeligt for interessenterne, hvad formålet med forandringen er. At man i bestyrelsen anså effektiviseringer og optimeringer som en nødvendighed betød, at man var hurtig til at godkende og igangsætte tiltag. På en workshop med beboerdemokrater satte man med afsæt i administrationens anbefalinger en række målsætninger op for projektet. 11

12 Boligselskabet Nordkysten manglende information og rolledefinition I modsætning til de indledende workshops i Boligselskabet Strandparken, hvor beboerdemokrater forholdt sig til målsætninger og medarbejdere forholdt sig til handlinger, besluttede man i Boligselskabet Nordkysten at gennemføre en heldagsworkshop for både beboerdemokrater og medarbejdere. Argumentet var, at man som boligselskab skulle have fælles ejerskab over projektet, og at medarbejderne skulle føle sig trygge i processen. Det sidste lykkedes rimelig godt, da repræsentanter for medarbejderne deltog i udviklingen af projektet fra start til slut. Workshoppen var spændende og mundede ud i, at der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af driftschefer, medarbejderrepræsentanter blandt ejendomsfunktionærer, forretningsfører og projektledelse. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde et projektforslag på baggrund af workshoppen. Det var et omfattende arbejde at udvikle en ny model for driften, som hele arbejdsgruppen kunne se idéen i, så der gik 4-5 måneder, hvor arbejdsgruppen i samarbejde fik udarbejdet en beskrivelse af projektet, som kunne forelægges organisationsbestyrelsen. Organisationsbestyrelsen godkendte projektet, men gjorde opmærksom på, at der var flere afdelingsbestyrelser, som ikke følte sig ordentligt informeret, og af afdelingsbestyrelserne havde en opfattelse af, at projektet skulle godkendes af hver enkelt bestyrelse. På grund af den manglende information og inddragelse af afdelingsbestyrelserne blev projektet trukket nogle skridt tilbage, og den forelagte model blev afvist af organisationsbestyrelsen efter et dialogmøde med alle afdelingsbestyrelser. På et efterfølgende dialogmøde præsenterede arbejdsgruppen en ny model, som imødekom afdelingsbestyrelsernes bekymringer på flere områder, samtidig med at man i arbejdsgruppen følte sig overbevist om, at der stadig var besparelser at hente. Læring: Definer roller og informer Projektledelsen og arbejdsgruppen skulle have været langt mere opmærksomme på afdelingsbestyrelsernes store engagement i den daglige drift og have taget stilling til informationsflow og rollefordeling hvem havde beslutningskompetencen, og hvem skulle inddrages i det konkrete arbejde med en ny model for driften? Nakskov Almene Boligselskab sammenblanding af projekter I Nakskov besluttede man at igangsætte et projekt om effektiv drift i forbindelse med en renoveringssag, hvor man skulle rive en del boliger ned. Det gav problemer, idet de to projekter blev blandet sammen. På grund af reduktionen af lejemål og dermed lejeindtægter måtte man tilpasse bemandingen og opsige to medarbejdere. For medarbejderne blev opsigelserne oplevet som en konsekvens af effektiviseringsprojektet i højere grad end som en konsekvens af reduktionen af lejemål. Det betød at medarbejderne var negativt indstillet overfor forandringerne i driften fra start. 12

13 Erfaringer med proces i 6 forsøg Ud over utryghed blandt medarbejderne betød sammenblandingen af de to projekter, at det blev uklart, hvad målene med forandringerne var. Medarbejderne blev inddraget inden bestyrelserne fik sat deres mål op for driftsomlægningerne, hvilket betød, at medarbejderne ikke fik indflydelse på modellen i så høj grad, som de havde fået indtryk af. Læring: Der skal være ro i organisationen Projektledelsen skulle have sikret sig, at der var ro i organisationen forud for igangsættelse af et stort effektiviseringsprojekt. Inddragelsen af medarbejderne skulle have været tydeliggjort i forhold til, hvad de havde indflydelse på og hvad de ikke havde indflydelse på. Boligforeningen 3B, Urbanplanen fra teori til praksis I Urbanplanen var udgangspunktet, at der skulle etableres en samdrift på tværs af urbanplanens afdelinger på Amager. På baggrund af indledende workshops med henholdsvis beboerdemokrater og medarbejdere blev der udarbejdet et detaljeret forslag til en omlægning fra afdelingsopdelt drift til samdrift. Undervejs i udarbejdelsen blev der lavet informationsmateriale og afholdt dialogmøde med afdelingsbestyrelserne. Der blev udarbejdet en FAQ på baggrund af det første dialogmøde, og der blev afholdt yderligere to dialogmøder med yderligere detaljering af materialet, som indeholdt udregninger af besparel- sespotentiale, organiseringsforslag og forslag til brug af lokaler til nye formål. Processen løb i over et år, hvor man bevægede sig frem og tilbage alt sammen i teorien, hvilket betød at usikkerheden blandt medarbejderne voksede. Dette smittede af på flere bestyrelser, som udtrykte stadig større skepsis, som tiden gik. Det momentum, man fra administrationens side havde bygget op, blev svækket i løbet af året. Således endte enkelte afdelinger med at stemme nej til deltagelse i samdriften. De øvrige afdelinger (1900 lejemål) stemte for implementeringen af en samdrift, og de øvrige afdelinger har, hvis de ønsker, mulighed for at gå ind i samarbejdet på et senere tidspunkt, når samdriften er etableret. Læring: Fasthold momentum Forandringer tager tid. Men i dette tilfælde kunne man muligvis have undgået en opsplitning af samdriften, hvis processen havde været mere intensiv. At gå fra teori til praksis kan være skræmmende, men hvis man ikke handler, så risikerer man, at der udvikler sig ubegrundet skepsis og mistillid til projektet. Himmerland Boligforening, Kanalkvarteret manglende inddragelse og samarbejde I Kanalkvarteret i Himmerland Boligforening blev der afholdt indledende workshops med deltagelse af både medarbejdere og beboerdemokrater. 13

14 En tidlig erfaring var, at det var en fejlvurdering af opdele processen i en beboerdemokratisk proces og en administrativ proces. Altså, at man administrativt arbejdede med udvikling af modeller og ikke i særlig grad involverede beboerdemokratiet. Processen blev derfor genstartet, da der forelå en ny driftssituation. Kanalkvarteret var blevet reduceret fra cirka 750 boliger til 425 boliger, med de naturlige fordelinger af personale og driftsudgifter dette medfører. I forbindelse med genstarten af projektet blev der holdt to workshops med deltagelse af ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Samtidig udvidedes deltagelsen fra administrationen, således at økonomifunktion, byggeafdeling og sekretariat blev repræsenteret. Dette blev besluttet på baggrund af et ønske om at inddrage et bredere spektrum af specialiserede kompetencer i forsøget. En øget inddragelse af beboerdemokrati og medarbejdere i anden ombæring betød, at man kørte processen af samme spor, hvilket har føjet en læringsdimension til for administrationen, for de ansatte i driftsenheden og for beboerdemokraterne. De to workshops udstak rammerne for en arbejdsgruppe med deltagelse af ansatte i driften af Kanalkvarteret og administrationen i øvrigt, som udarbejdede det endelige oplæg. Læring: Inddragelse og samarbejde Det var en fejlvurdering at opdele processen i en beboerdemokratisk proces og en administrativ proces. Altså, at man administrativt arbejdede med udvikling af modeller og ikke i særlig grad involverede beboerdemokratiet. Afd 44, Sigrid Undsetsvej, Himmerland Boligforening 14

15 Erfaringer med proces i 6 forsøg Midtjysk Boligselskab manglende inddragelse og information betød mytedannelse og mistillid Projektet i Midtjysk Boligselskab blev foranlediget af administration og ledelse, som i grove træk tilrettelagde en model for driften, som skulle præsenteres på en årlig konference for alle selskabets beboere. Det betød, at organisationsbestyrelse og forretningsudvalg først sent blev informeret om de forslag til ændringer, som administrationen havde arbejdet på. Processen gik i stå, og man måtte starte forfra. Udgangspunktet for den fortsatte proces blev et tæt samarbejde med forretningsudvalget og inddragelse af medarbejdere på en indledende workshop. Det blev besluttet at nedsætte en styregruppe bestående af forretningsudvalg, tillidsmand for ejendomsfunktionærer, driftschefer, forretningsfører og projektledere. Denne styregruppe skulle fastsætte processens tempo samt udstikke retningen for driftschefer og forretningsførers videre arbejde. Helt fra start trak man fra administrationens side HedeDanmark ind, som en ekstern samarbejdspartner. Det skabte grundlag for mytedannelser om HedeDanmarks forretningsmodeller, ligesom der blev spredt rygter om udlicitering. HedeDanmark har siddet med i det samlede projekts følgegruppe med henblik på videndeling. Det har aldrig været hensigten at udlicitere arbejdet med driften af selskaberne. Læring: Manglende information og inddragelse kan skabe myter Hvis ikke man fra projektledelsens side sikrer sig, at medarbejdere og beboerdemokrater informeres tilstrækkeligt, risikerer man, at en fjer bliver til fem høns. Informer! Boligforeningen 3B, Urbanplanen 15

16 Værktøjer På projektets hjemmeside på dk finder du skabeloner til følgende proces- og projektlederværktøjer. Værktøjerne er anvendt i forbindelse med de forskellige forsøgsprojekter og skal således tilpasses den virkelighed, som jeres forandringsproces skal gennemføres i. Det er altså skabeloner, som kan downloades og videreudvikles. Nedenstående er en kort introduktion til de forskellige værktøjer. Interessentanalyse Interessentanalysen er et godt værktøj, når man i opstartsfasen af en forandringsproces skal have overblik over alle involverede og berørte interessenter. Interessentanalysen er delt op i to. Èt værktøj hvor interessenterne opdeles i forhold til, hvor stor en indflydelse de har på projektet samt hvor afgørende de er for projektets succes. Og ét værktøj hvor det for hver interessentgruppe beskrives, hvad deres interesse i projektet er, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med projektet for netop dem, og hvilke kommunikative aktiviteter der er forbundet med interessentgruppen. Målhierarki Målhierarki er et værktøj, som hjælper til at synliggøre, hvorfor man skal gennemføre et projekt og hvordan man når mål og delmål. Formålet med værktøjet er at få overblik over formål og vision samt at tydeliggøre for alle involverede, hvad der skal til for at nå derhen. Målsætnings- og handleplan I forbindelse med flere af forsøgene er der blevet udarbejdet en målsætnings- og handleplan, eller mere præcist, en målsætnings- og handleplan, som beskriver mål og konkrete handlinger, som skal opnås og gennemføres inden for det første år efter implementering tidshorisonten kan selvfølgelig variere. I de forsøg, hvor man har anvendt værktøjet fra start, har det været anvendeligt i forhold til en løbende monitorering og evaluering af tiltagene. Hvilke mål har vi sat for os selv, hvor langt er vi nået i handlingsplanen og er der noget, der skal tilpasses? Tids- og handleplan Tids- og handleplaner kan se ud på mange måder. I eksemplet, som ligger på AlmenNets hjemmeside, er projektet delt op i tre faser og der er indsat milepæle for de forskellige aktiviteter i tidsplanen. Tids- og handleplaner er projektlederens vigtigste værktøj til styring af projektet og så er det et godt grundlag for at kommunikere projektets fremdrift ud til de involverede. Kommunikationsstrategi I et af forsøgene blev der udarbejdet en kommunikationsstrategi på baggrund af interessentanalysen. Hvornår og hvordan skal man kommunikere projektets aktiviteter ud. 16

17 Kommunikationsstrategien er et eksempel, som kan inspirere til at gøre sig overvejelser om og systematisere kommunikationen omkring projektet. Det kan være en rigtig god idé at gøre sig disse overvejelser på forhånd, da effektiv drift kan være et følsomt emne for mange interessenter. Man kan på den måde mindske risikoen for konflikter og øge chancerne for succes. Informations- og dialogmateriale Som beskrevet ovenfor er flere af forsøgsprojekterne blevet indledt med én eller flere workshops for både beboerdemokrater og medarbejdere. Vi deler nogle af de powerpoints, som er anvendt i forbindelse med de afholdte workshops. Yderligere deler vi informationsmateriale, som er målrettet afdelingsbestyrelser, ligesom vi har lagt skabeloner ud til informations- og statusskrivelser til bestyrelser og medarbejdere. 17

18 Litteratur og andre henvisninger Projektledelse i politisk styrede organisationer, Jørgen Rybirk, Samfundslitteratur, 2015 Nyttige Links almennet.dk/projekter/almennet-udviklingsprojekter/fra-viden-til-forandring App Find denne vejledning og foreningens andre publikationer i AlmenNets app, som kan hentes på App Store. Med app en har du altid AlmenNets publikationer ved hånden i et læsevenligt, digitalt bladre-format, hvor du nemt kan skabe overblik over publikationerne og finde de rette værktøjer. 18

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT KONFERENCE 28. SEPTEMBER 2015 BOLIGKONTORET DANMARK KLAUS KRAMSHØJ, SENIORKONSULENT IDA RAVNHOLDT POULSEN, PROJEKTLEDER En innovativ vej til effektiv drift Udlændinge-,

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

Kapitel 1. Organisering og driftsmodeller. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Kapitel 1. Organisering og driftsmodeller. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift Kapitel 1 Organisering og driftsmodeller En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver: Udarbejdet

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september hos Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september hos Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september hos Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Konferenceprogram 10.00: 10.05: 10.10: 10.20: Velkomst v.

Læs mere

AlmenHæfte. Anbefalinger til. God Almen Drift

AlmenHæfte. Anbefalinger til. God Almen Drift AlmenHæfte Anbefalinger til God Almen Drift 1 Udgivelsesår: 2015 Udarbejdet for AlmenNet: Boligkontoret Danmark, Ida Ravnholdt Poulsen, Projektleder, Klaus Kramshøj, Seniorkonsulent Fotos: Leveret af Boligkontoret

Læs mere

Driftsmodeller og organisering i 6 forsøg

Driftsmodeller og organisering i 6 forsøg Driftsmodeller og organisering i 6 forsøg I det følgende opridses de modeller, som på baggrund af undersøgelsesfasen, blev implementeret eller er i implementeringsfasen i de 6 forsøgsselskaber. Hvert forsøg

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 Effektiv drift betaler sig PROGRAM Hvad er vores udgangspunkt? Hvordan kan man effektivisere? Hvad med nærværet? Case gruppearbejde og

Læs mere

Kapitel 2. Ledelse. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Kapitel 2. Ledelse. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift Kapitel 2 Ledelse En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver: Udarbejdet for AlmenNet: Følgegruppe:

Læs mere

TASK FORCE BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK

TASK FORCE BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK TASK FORCE På vej til din boligorganisation fra Boligkontoret Danmark BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK Task force er på vej til din boligorganisation Boligkontorets

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kapitel 5. Benchmarking, nøgletal og leverandøranalyse. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Kapitel 5. Benchmarking, nøgletal og leverandøranalyse. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift Kapitel 5 Benchmarking, nøgletal og leverandøranalyse En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver:

Læs mere

FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015

FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015 FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015 Hvor skal vi hen? Strategisk Overblik, vision, værdier, retning Taktisk Fokusområder, styring,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016 Afdelingsbestyrelsens arbejde Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016 1 1 Emnerne i dagens program Hvem bestemmer hvad? Ansvar og opgaver i Bo42 Afdelingsbestyrelsens opgaver Hvad

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere,

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3)

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3) 1 Deltagere Københavns Kommune Morten Boje (Teknik - og Miljøforvaltningen) Rina Sandberg (Teknik og Miljøforvaltningen) Rune Gamby (Teknik og Miljøforvaltningen) Fie Cathrine Støttrup Olsen (Teknik og

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Samdrift i almene boligafdelinger

Samdrift i almene boligafdelinger Samdrift i almene boligafdelinger billigere drift og bedre beboerservice - del 1 Kort fortalt Kortlægning af nuværende samdriftsformer i fsb og erfaringer fra andre almene boligorganisationer København,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

FORORD side 7 INDLEDNING side 8 TEMA 1: HVORDAN KAN PROCESSEN GRIBES AN? side 10

FORORD side 7 INDLEDNING side 8 TEMA 1: HVORDAN KAN PROCESSEN GRIBES AN? side 10 INDHOLD FORORD side 7 INDLEDNING side 8 TEMA 1: HVORDAN KAN PROCESSEN GRIBES AN? side 10 Forandring tager tid! Bevar momentum i processen Inddragelse er vigtig Rammen skal sættes Betragt alle som ressourcer

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

AlmenHæfte. Byggeven. En hjælp til beboere i en renoveringssag

AlmenHæfte. Byggeven. En hjælp til beboere i en renoveringssag AlmenHæfte Byggeven En hjælp til beboere i en renoveringssag 1 Indhold Byggeven er til dig Byggeven er til dig 3 Hvis du vil høre mere Hvad skal der ske Hvem er med Opstart Ansøgning Planlægning Udførelse

Læs mere

AlmenHæfte. Byggeven. En hjælp til beboere i en renoveringssag

AlmenHæfte. Byggeven. En hjælp til beboere i en renoveringssag AlmenHæfte Byggeven En hjælp til beboere i en renoveringssag 1 Indhold Byggeven er til dig Hvis du vil høre mere Hvad skal der ske Hvem er med Opstart Ansøgning Planlægning Udførelse Drift Inspiration

Læs mere

Referat. Den 7. maj 2014

Referat. Den 7. maj 2014 Den 7. maj 2014 Referat Mødeart: Organisationsbestyrelsesmøde Mødested: Selskabslokalet Afdeling: Lægeforeningens Boliger, afd. 1 og 2 Nyborggade 11, 1. sal 2100 København Ø Mødedato: 6. maj 2014 Mødetidspunkt:

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

755 BOLIGSELSKABET STRANDPARKEN

755 BOLIGSELSKABET STRANDPARKEN 755 BOLIGSELSKABET STRANDPARKEN Referat af bestyrelsesmøde den 25. november 2013 kl. 18.00 i selskabslokalet Rødtjørnen 10A. Deltagere: Formand S ren Keldorff, Lars Bryde Hansen, Monna S rensen, Pia Johansen,

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk HANDLEPLAN 2016-2018 Indsatser på baggrund af Målsætnings- og Handleplan godkendt af Repræsentantskabet i Boligkontoret Fredericia på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 19. november 2015 Vesterbrogade

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

En undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og. arbejdsbetingelser i den almene sektor

En undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og. arbejdsbetingelser i den almene sektor En undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor En undersøgelse af driftschefers/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor

Læs mere

Kapitel 6. Indkøb og Udbud. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Kapitel 6. Indkøb og Udbud. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift Kapitel 6 Indkøb og Udbud En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver: Udarbejdet for AlmenNet: Følgegruppe:

Læs mere

Din SERVICE - dit VALG

Din SERVICE - dit VALG Din SERVICE - dit VALG Boligkontoret Danmarks servicekoncept - en introduktion Sammen skaber vi den model, der er målt, tænkt og formet efter jeres ønsker Endnu mere nærvær og endnu mere værdi for beboerne

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Referat Den 5. oktober 2015

Referat Den 5. oktober 2015 Hvidovre, den 9. oktober 2015 Referat Den 5. oktober 2015 HVIDOVREBO Mødeart: Organisationsbestyrelsesmøde (OB) nr. 33 Mødested: Afdeling 6, Trivselshuset Mødetid kl. 16.30 Palle sørger for at købe lidt

Læs mere

100 år er ingen alder

100 år er ingen alder Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Torsdag 1. februar 2012 kl. 17.00-19.00 - i Sekretariatets mødelokale, Skovengen 52b (1. sal).

Torsdag 1. februar 2012 kl. 17.00-19.00 - i Sekretariatets mødelokale, Skovengen 52b (1. sal). Styregruppemøde Referat Torsdag 1. februar 2012 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Skovengen 52b (1. sal). Styregruppen er: Susanne Hjælm Nørregaard Formand i afd. 7 Skovengen Anders Brøgger Formand i Egedalsvænge

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6

Læs mere

AlmenHæfte A 3. Beboerdemokratisk proces. Fra idé til godkendt skema A

AlmenHæfte A 3. Beboerdemokratisk proces. Fra idé til godkendt skema A AlmenHæfte A 3 Beboerdemokratisk proces Fra idé til godkendt skema A Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvorfor inddrage beboerne?... 4 Hvem skal bruge AlmenHæftet?... 6 Den beboerdemokratiske proces... 8 Fase

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Referat. Rasmus Tyrri Nielsen Suppleant til repræsentantskabet (afd. 1) AFBUD Bendt K.B. Pedersen Suppleant til repræsentantskabet (afd.

Referat. Rasmus Tyrri Nielsen Suppleant til repræsentantskabet (afd. 1) AFBUD Bendt K.B. Pedersen Suppleant til repræsentantskabet (afd. Referat Den 17. juni 2014 Mødeart: Organisationsbestyrelsesmøde Mødested: Selskabslokalet Afdeling: Lægeforeningens Boliger, afd. 1 og 2 Nyborggade 11, 1. sal 2100 København Ø Mødedato: 16. juni 2014 Mødetidspunkt:

Læs mere

Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan

Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 16. juni 2015, vers. 1.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er den formelle ramme om

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Organisations og udviklingsprojekt for

Organisations og udviklingsprojekt for Organisations og udviklingsprojekt for Af konsulent Mogens Sparre Wise Mind & forretningsfører John Hjelm Vanggården. 01. Forord. Dette skrift skal beskrive hvorfor vi har igangsat et udviklingsprojekt

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere