Netværket Lingua Nordica Lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL Forskningsmetoder og lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværket Lingua Nordica Lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL. 9.00-9.30. Forskningsmetoder og lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL. 9.30-10."

Transkript

1 Netværket Lingua Nordica Lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL Auður Hauksdóttir og Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet Konferencen Lingua Nordica - Lingua Franca arrangeres af Vigdís Finnbogadóttir Institutet og af nordiske forskere, som deltager i et forskernetværk i NOS-HS regi. Med netværket samles der nordisk ekspertise inden for sprogforskning og dataingvistik med det formål at udforske nordisk kommunikation, især ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog, som er sandsynlige til at fremme eller forhindre internordisk kommunikation. Forskningsmetoder og lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet I mit oplæg vil forskningsspørgsmål og metodiske tilgange i forbindelse med udforskning af engelsk som lingua franca blive diskuteret. Desuden vil det blive belyst, hvad undersøgelser på feltet har vist mht. fonetiske og fonologiske funktioner. Således gøres der rede for, hvordan disse funktioner enten kan være neutrale mht. receptionen af et kommunikativt budskab eller virke som hindring for forståelse af engelsk blandt dem, som har forskellige andre modersmål end engelsk og som anvender sproget som lingua franca. Der gives en kort oversigt over, hvad forskningen har indhøstet i forbindelse med brugen af engelsk som lingua franca, ikke mindst når det gælder pragmatiske spørgsmål og strategier, såsom kommunikationsstrategier og akkomodation. Hovedformålet med forelæsningen er at belyse, hvad man kan lære af forskningen i engelsk som lingua franca, og om og i givet fald hvordan den kan komme forskning i internordisk kommunikation til gode. Endvidere vil det blive drøftet, om de avendte metoder og tilgange inden for lingua franca forskningen kan bidrage til en større forståelse for, hvad der kan fremme eller evt. forhindre kommunikation blandt nordboerne. Dvs. når kommunikationen finder sted på forskellige nordiske sprog og varianter afnordiske sprog, dvs. når modersmålstalende og ikke-modersmålstalende komunikere, dels på deres modersmåls, dels vha. de nordiske sprog som fremmed- eller nabosprog.

2 Metode og nabosprogsforståelse: MANDAG 08. OKTOBER KL Ulla Börestam, Uppsala universitet Här vill jag försöka ge en samlad översikt över tidigare forskning om nordisk språkförståelse ur främst metodiskt, men också i viss mån teoretiskt perspektiv. Forskning om nordisk språkförståelse har bedrivits sedan 1953 då Einar Haugen presenterade resultatet av en enkätundersökning. Sedan dess har en rad undersökningsmetoder använts, och numera bedrivs forskningen inte bara med kvantitativa utan också med kvalitativa metoder. Færøsk-dansk tosproglighed. Processer og resultater: MANDAG 08. OKTOBER KL Hjalmar P. Petersen, Fróðskaparsetur Føroya Data i foredraget bygger på FADAC databasen, som er en database med færøske og færøsk-danske optagelser fra tre generationer på Færøerne. Informanterne kommer fra forskellige områder af Færøerne. Ved at bruge van Coetsems teori, som han harbeskrevet i bogen A General and Unified Theory of the Transmission Process in Language Contact er det muligt at give et billede af, hvad det er, som sker i færøsk pga. sprogkontakten, og hvad der sker i færøsk-dansk, som er det danske, som færingerne bruger som deres første andetsprog (S2). Det viser sig, at transmissionsprocessen er komplementær, hvad angår fonologi, morfologi og leksikon. Hvad angår syntaksen, viser data en del konvergenser, som resulterer i henholdsvis kompleksitet og simplifikation. 6

3 Den Nordiska språkgemenskapen Några pragmatikinriktade studier: MANDAG 08. OKTOBER KL Jens Allwood, Kollegium SSKKII, Göteborgs universitet Föredraget inleds med att först definiera och beskriva pragmatik. Därefter presenteras några av pragmatikens delområden. Språk som handling Teorier om språk som handling är troligen det först utvecklade av pragmatikens delområden. De har ofta sitt ursprung i Austins How to do things with words och Searles Speech acts. Vad innebär det att handla med hjälp av språk? Kan man upprätta inventarier för kommunikativa handlingar för de nordiska länderna? Skiljer de sig åt inbördes? Skiljer sig de nordiska länderna från resten av världen? Är t.ex. den stora förtjusningen i tackande ett gemensamt nordiskt drag? Förståelse och underförstått innehåll Vilka faktorer påverkar vår förståelse av kommunikation i olika sociala aktiviteter, särskilt då det gäller förståelse av implicit underförstådd information. Vilka sorters kontextuellt betingad implicit förståelse är viktig i de nordiska länderna? Interaktion Från kommunikation som handling och förståelse kommer vi till pragmatiska teorier för språk och kommunikation som interaktion. Finns det interaktions- och aktivitetstyper som är specifikt nordiska? Skiljer sig de nordiska länderna åt med avseende på tex turreglering, återkoppling och utbytestyper? Hur ser i så fall skillnaderna ut?

4 Kontext Ett fjärde huvudområde för pragmatik är kontextens roll för språk och kommunikation. Vilka typer av kontext har stor inverkan på språk och kommunikation? Finns det typer av kontext som är specifika för Norden? Skiljer sig kontexttyperna åt mellan de nordiska länderna? Avslutningsvis beskrivs två projektidéer. Två projektidéer A. Lingua Receptiva fallet danska-svenska Vi spelar in och analyserar interaktion mellan svenskar och danskar, där båda parter talar sitt eget språk. B. Fraser med gester Med utgångspunkt från svenska och danska lexikaliserade fraser, undersöker vi två videobaserade korpora där dessa förekommer för att se om det finns gester som standardmässigt åtföljer de talade lexikala fraserna. Sociokulturel og grammatisk kompetence Sproglige udfordringer i den akademiske diskurs? MANDAG 08. OKTOBER KL Karen Lund, Aarhus Universitet I mit foredrag vil der være fokus på nogle af de sproglige kompleksiteter der møder studerende i den akademiske diskurs. En lang række sprogtræk i et uddannelsesfagligt sprog kan stille sig barriereskabende i vejen for den faglige læring for studerende der ikke har dansk som modersmål, og dermed få afgørende konsekvenser for deres muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. Det åbne spørgsmål er nu: Har disse akademiske sprogtræk også barriereskabende indflydelse i en internordiske kommunikation? 8

5 Nordisk sprogforståelse: MANDAG 08. OKTOBER KL Ulla Börestam, Uppsala universitet Här vill jag försöka ge en bild av vad jag själv menar är de mest angelägna forskningsfrågorna i nuläget, relaterat till vad vi vet och inte vet om internordisk kommunikation. Vad jag efterlyser är fler kvalitativa studier, gärna så att enstaka individer står i fokus. Själv ger jag exempel på en egen studie av grannspråksförståelsen med rent experimentell uppläggning. Vi bör också fortsätta den successiva breddningen av forskningsområdet i pragmatisk riktning. Språk används för att utföra kommunikativa handlingar. Vad duger mellanförståeligheten (i dess olika ansikten) respektive semikommunikationen till? När är andra språkval eller strategier att föredra och vilka är egentligen alternativen? Det första föredraget siktar med andra ord bakåt, det andra framåt i tiden.

6 Når vi mixer på nordisk forskelligsprogethed (heteroglossia) i skriftlige internordiske tekster: MANDAG 08. OKTOBER KL Nina Møller Andersen, Københavns Universitet Heteroglossia, som man kan oversætte til forskelligstemmethed, er i de senere år blevet et meget anvendt begreb inden for mange forskningsområder: sociolingvistik (Jan Blommaert, Ben Rampton), børnesprogsforskning (Kyrazis et al), klasserumsforksning (Olga Dysthe) for bare at nævne nogle. Begrebet er taget fra den russiske litteratur- og sprogforskerforsker Michail Bachtins teorier, eller rettere sagt fra oversættelse af hans teorier, hvilket har ført til en lemfældig og af og til forfejlet brug af begrebet. I oplægget vil jeg redegøre for hvordan begrebet bruges i Bachtins tekster, dvs. forsøge at føre det tilbage til dets oprindelse, og diskutere hvordan det kan bruges inden for diskursanalyse. Begrebet har især relevans i analyser af talesprog; jeg vil dog i denne sammenhæng afprøve det på internordiske skriftsprogstekster. Udtale på dansk, svensk og norsk anskuet kontrastivt: MANDAG 08. OKTOBER KL Jan Heegård Petersen, Handelshøjskolen i København Det har længe været kendt at talesprog bød på udfordringer for fonologisk teori som ikke var enten anerkendte eller relevante for en ordbaseret fonologi. Dresslers og Stampes arbejder i 1970 er og 1980 erne og, på dansk grund, Katlev (1981, 1989) er kendte eksempler på forsøg på at opstille en fonologi der inddrager de processer der er så udpræget i daglig tale: assimilation, kontraktion, segment- og stavelsestab osv. Med opkomsten af stadig flere og større talesprogskorpora har vi imidlertid mulighed for på kvantitativ og ikke-introspektiv vis at formulere velunderbyggede generelle tendenser og modeller for fonologiske processer. Foredraget skitserer kort, og selektivt, og med udgangspunkt i dansk, hvilke tendenser der kan spores i denne talesprogsforskning i de skandinaviske sprog svensk, norsk og dansk. 10

7 Sprogmixning og andre tilpasningsstrategier i internordisk kommunikation: MANDAG 08. OKTOBER KL Randi Benedikte Brodersen, Islands Universitet Når vi nordboere taler sammen på skandinaviske sprog og nordiske varianter af dansk, norsk, svensk og finlandssvensk tilpasser vi os i stor stil til hinanden ved at kombinere forskellige tilpasningsstrategier. Vi strør om os med sproglige strategier som fx leksikalsk, udtalemæssig og evt. morfologisk og syntaktisk tilpasning som i varierende kombinationer bliver til sprogmixning og sprogskift, gentagelser og omformuleringer. Vi bruger også ikke-sproglige strategier som nedsat talehastighed, distinkt (ud)tale og øget brug af kropssprog. I mit indlæg giver jeg eksempler på danskeres tilpasning til norsk i Norge og svenskeres tilpasning til dansk i Danmark og desuden eksempler på disse gode nordboeres beskrivelser af og metasproglige refleksioner, vurderinger og holdninger omkring tilpasning og tilpasningsstrategier. Mit ærinde er tresidigt: 1) at vise eksempler på den mest udbredte tilpasningsstrategi i internordisk kommunikation, nemlig sprogmixning, 2) at fremme brugen af og tolerancen til at sprogmixe og til skandinavisk(e) blandingssprog med inspiration fra en særlig effektiv islandsk tilpasningsspecialitet, nemlig at tale skandinavisk og 3) at styrke det sproglige fællesskab og den sproglige mangfoldighed i Norden. Jeg slutter med en perspektiverende opfordring: Bliv alle stolte sprogmixere, og sæt sprogmix og sprogmixning på dagsordenen!

8 Ordforråd i et kontrastivt perspektiv: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Gunnstein Akselberg, Universitetet i Bergen I innlegget min vil eg sjå på tradisjonelt norsk ordtilfang sett i eit dansk perspektiv, dvs. norske lånord i dansk skriftspråk. Ein av dei som har studert norske leksikalske lån i dansk, såkalla norske importord i dansk, er Niels Åge Nielsen i Norske indslag i nydansk. II. Liste over lånord fra norsk ca (1984). Grunnlaget for innlegget mitt er eit utval av dei registrerte norske lånorda i lista til Nielsen. Målet er å sjå kva for type norske lånord som er registrerte i nydansk i perioden , korleis desse orda i dag er representerte og brukte i målformene nynorsk og kjennskapen til dei er blant danskar i dag. Kollokationer i et kontrastivt perspektiv: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Birgit Henriksen, Københavns Universitet bokmål, og korleis Beherskelse af kollokationer, dvs. faste 2-3 ordforbindelser (glad aften, sætte grænser for), volder ofte problemer for fremmedsprogsindlærere, selv på de mere avancerede niveauer i sprogindlæringen. Skal de indlæres gennem læsning eller gennem kommunikativ brug af sproget, kræver det meget og varieret autentisk input, og sprogindlærere er for det meste ikke bevidst om kollokationerne og bemærker dem ikke i inputtet. Bruges de produktivt, opstår der ofte interferensfejl som skyldes direkte oversættelse af kollokationerne fra modersmålet. Det er derfor blevet foreslået, at en kontrastiv tilgang til arbejdet med kollokationer i sprogundervisningen kan være en hensigtsmæssig måde at styrke tilegnelsen af disse ordforbindelser for fremmedsprogsindlæreren. I mit oplæg vil jeg diskutere kollokationer i et kontrastivt perspektiv i forbindelse med sprogindlæring og undervisning med særligt fokus på behovet for at se mere nuanceret på forskellige typer af kollokationer, og hvordan de skal inddrages i sprogundervisningen. 12

9 Fraser anskuet kontrastivt: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Auður Hauksdóttir, Islands Universitet Som bekendt er de nordiske sprog beslægtede og ligner i høj grad hinanden. Forskning i ordforrådet viser, at der ofte kan konstateres en forbavsende stor lighed mellem ordforrådet i de nordiske sprog, mens der i andre tilfælde kan være tale om lumske ligheder eller store forskelle, som kan volde misforståelser eller føre til kommunikationsbrist. I forbindelse med indlæring og brug af de nordiske sprog som nabo- og fremmedsprog (andetsprog), er beherskelsen af faste ordforbindelser eller fraser af allerstørste betydning. Inden for forskningen har fokuset dog i udpræget grad været rettet mod enkeltord frem for mod faste ordforbindelser eller helheder i sproget. På baggrund af et komparativt forskningsprojekt af forskellige frasetyper i dansk og islandsk gøres der i forelæsningen rede for ligheder og forskelle mellem faste ordforbindelser af typen billedlige idiomer og kommunikative formler, og det drøftes, hvilke problemer der kan være forbundet med islændingenes indlæring og brug af denne del af ordforrådet på dansk. Vha. konkrete eksempler på almindellige idiomer og kommunikative formler fra dansk og islandsk og til en vis grad også fra svensk belyses det, hvordan ligheder og forskelle i visse sammenhænge kan lette kommunikationen og i andre belaste receptiv og produktiv brug af målsproget eller endda føre til kommunikationsbrist. I forelæsningen præsenteres sprogværktøjet som indeholder idiomer, kollokationer, kommunikative formler, præpositioner og sammenligninger på dansk og islandsk, og dets muligheder drøftes i forbindelse med islændingenes og til en vis grad også danskernes indlæring og brug af henholdsvis dansk og islandsk. Endvidere drøftes mulighederne for at udvide værktøjet, således at det også vil omfatte de øvrige nordiske sprog.

10 Ordforråd på tværs af de nordiske sprog: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Þórhildur Oddsdóttir, Islands Universitet Islandske børn og unge kan forstå en del mere skandinaviske sprog - uden at have været til formel undervisning - end de fleste af os går og tror. De ved også mere end de selv tror. Det er noget af en opgave at få dem overbevidst om den kendsgerning og få dem til at bygge videre på den viden. Det gælder ikke bare islandsk versus de andre sprog, det gælder også de andre nordiske sprog indbyrdes. Spørgsmålet er hvordan vi kan afsløre den viden. De nordiske attituders prosodi: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Peter Juel Henrichsen, Handelshøjskolen København Dette oplæg præsenterer vores aktuelle studier af nordboers tale- og kropssprog. Vi undersøger, på baggrund af video- og audiooptagelser, hvordan de attituder og emotioner som nordboer giver til kende når de mødes for første gang, kan identificeres og analyseres. Vi fremlægger vores første kvalitative og kvantitative data afledt af aktuelle optagelser. Med dette afsæt ønsker vi at åbne en debat om hvordan man kan og skal studere de attituder og emotioner som nordboer giver til kende når de møder hinanden over sproggrænser. 14

11 Att lära sig ämnesspråk i och utanför de designade virtuella lärmiljöerna: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Ola Knutsson, Stockholms universitet I projektet WIDE (Writing to Learn in Digital Environments) forskar vi om elever och studenters utveckling av olika ämnesspråk (t.ex. biologi eller kriminologi), och hur design och funktionalitet i de digitala miljöerna påverkar denna utveckling. Vi intresserar oss dels för designade lärmiljöer, så kallade Virtuella Lärmiljöer (eng. Virtual Learning Environments, VLEs), dels mer informella lärmiljöer där sociala medier på olika sätt används i undervisningen. Noterbart är att de senare inte primärt är designade för lärande, utan oftast har andra syften. En vigtig punkt för projektet är att hur lärmiljön är designad, och vilka pedagogiska idéer som ligger bakom, spelar stor roll för vilken typ av lärandeaktiviteter som är möjliga och vilka som faktiskt sker. Inom ramen för projektet har ett flertal studier bedrivits (se t.ex. Knutsson et al, 2012), och flera är också pågående. Något som är gemensamt för projektets resultat såhär långt är att de aktiviteter som hittills studerats har ett flertal beröringspunkter med en explicit pedagogik, nämligen genrepedagogiken (se t.ex. Martin & Rose, 2005). Vi ser genrepedagogiken som en dellösning av de design- och lärandeproblem som vi hittills upptäckt i våra empiriska studier. Den stora utmaningen bliver hur den hittills så klassrumsorienterade genrepedagogiken, delvis skall kunna flyttas över till de digitala lärmiljöerna. Detta undersöker vi just nu i en designstudie, som inte enbart utvecklar design för rent språkliga övningar, utan även tager hänsyn till helheten och de andra aktiviteter som är centrala inom genrepedagogiken som att t.ex. utveckla kunskap om verksamheten som studeras (t.ex. evolutionsläran inom biologin), och hur texter inom denna verksamhet tager sig språkliga uttryck och är uppbyggda. I mitt föredrag kommer jag att presentera hur genrepedagogikens grundpelare kan komma att manifesteras i de digitala lärmiljöerna.

12 Martin, J. R. & Rose, D. (2005). Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy in the classroom. In Webster, J.,Matthiessen, C. & Hasan, R. (Eds.) Continuing Discourse on Language. London: Continuum, (pp ). Knutsson, O., Blåsjö, M., Hållsten, S., Karlström, P. (2012) Identifying different registers of digital literacy in virtual learning environments. In: The Internet and Higher Education, Volume 15, Issue 4, (pp ). Elektronisk nordisk ordbog for børn: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Torbjørg Breivik, Språkrådet Nordisk miniordbok på nett er en ressurs i nabospråksundervisninga i de skandinaviske skolene. Brukerne søker fra eget språk, ordboka oppfatter hvilket språk de kommer fra (leser IP-adressen), og ser hva ordet heter på eget språk og på de tre basisspråkene dansk, norsk (bokmål og nynorsk) og svensk. Ordboka skal inneholde et grunnleggende ordforråd med tillegg av hverdagsord for målgruppa som er ungdommer fra rundt tolv år og oppover. Det er mulig både å lese og lytte til oppslagsordet, og boka er tilgjengelig på flere plattformer. Ordboka har et eget domenenavn, men brukes også som til å forklare ord i tekster som ligger på Norden i skolen (ifinger-teknologi). 16

Lingua Nordica - Lingua franca

Lingua Nordica - Lingua franca Lingua Nordica - Lingua franca I s l a n d s U n i v e r s i t e t 08.- 09. oktober 2012 NOS-HS Nordisk samarbeidsnemnd for humanistisk og samfunnsvitenskapelig forskning Bidragsydere Auður Hauksdóttir,

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Curriculum vitae - Auður Hauksdóttir

Curriculum vitae - Auður Hauksdóttir Curriculum vitae - Auður Hauksdóttir Telefon: +354 5254209, mobil +354 8949900 E-mail: auhau@hi.is Uddannelse 1999 Ph.d-grad i dansk fra Københavns Universitet. 1990 Autoriseret retstolk og translatør

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand.

Læs mere

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010 Konkurrence: Fra best practice til innovative practice Odense, 6 december 2010 (MR-U) i strategiperioden 2011 2013: vidareutveckla nordisk samarbete inom utbildning, forskning och innovation Ett kunnigt

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

Auður Hauksdóttir University of Iceland, Nýi Garður, 101 Reykjavík Email : auhau@hi.is

Auður Hauksdóttir University of Iceland, Nýi Garður, 101 Reykjavík Email : auhau@hi.is Auður Hauksdóttir University of Iceland, Nýi Garður, 101 Reykjavík Email : auhau@hi.is Academic qualifications 1999 PhD in Danish from the University of Copenhagen. 1990 Certification as court interpreter

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling

CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling Teknik Ekonomi Miljö TEM utför konsultuppdrag, bedriver tvärvetenskaplig miljöforskning och håller utbildningar, allt inom hållbarhetsområdet.

Læs mere

Om parallellspråkighet på Nordens universitet

Om parallellspråkighet på Nordens universitet Hvor parallelt Om parallellspråkighet på Nordens universitet Frans Gregersen (red.) Frans Gregersen, Olle Josephson, Sebastian Godenhjelm, Monica Londen,Jan-01a Ostman, Ari Påll Kristinsson, Haraldur Bernhardsson,

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Ord for ord. Ordforråd i dansk hos ni islandske gymnasieelever. Þórhildur Oddsdóttir. MA-speciale i dansk

Ord for ord. Ordforråd i dansk hos ni islandske gymnasieelever. Þórhildur Oddsdóttir. MA-speciale i dansk Þórhildur Oddsdóttir MA-speciale i dansk Ord for ord Ordforråd i dansk hos ni islandske gymnasieelever Háskóli Íslands Januar 2004 Vejledere: Auður Hauksdóttir Nina Møller Andersen Inholdsfortegnelse 1

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering Nordisk Alfabetiseringskonference den 22. - 24 september 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering En

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet Del-hovedemne 2014-2015 Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet 2014 - Baggrund

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jørn Lund Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 97-106 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling. Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver ) Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark

Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark K. Skogs-o. Lantbr.akad. Tidskr. 141:4, 22 Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark LEIF KNUDSEN Landskonsulent Landbrugets Rådgivningscenter Danmark Baggrund Kvælstofudvaskningen fra

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Nordisk læreplan: Modersmål Udkast til en nordisk læreplan i modersmål

Nordisk læreplan: Modersmål Udkast til en nordisk læreplan i modersmål Nordisk læreplan: Modersmål Udkast til en nordisk læreplan i modersmål Af: Professionsforskergruppen i modersmål (redaktion: Torben Sebro, University College Sjælland (dk) Indhold: 1. Indledning 2. Analyse

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Den gamle Roberto Vi kommer fra Brabrand Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Sødalskolen Type

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR?

Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Af Annemette Heine Wullum, lektor 6 Det engelske sprog har for længst bevæget sig ud over de traditionelle engelsktalende nationers

Læs mere

Indledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1

Indledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Kapitel I: Den kommunikative undervisningsmetode og islændinges begrænsede mundtlige færdigheder i dansk.... 4 Hvorfor har kommunikative

Læs mere

Min Stue, Min Børnehave

Min Stue, Min Børnehave Min Stue, Min Børnehave - andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogik Oversigt 1. Min baggrund 2. Om læring, sprog og kontekst og hvordan de hænger sammen 3. Min Stue, Min Børnehave

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

i Århus 12 16 november 2012

i Århus 12 16 november 2012 i Århus 12 16 november 2012 MÅNDAGEN den 12 november Ankomst till hotell för deltagare från Sverige och Norge ca kl 14:30. Eftermiddagssmörgås och kaffe eller te. Deltagare från Danmark anländer direkt

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen.

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen. NORDISK I NORSKFAGET kartofler og hybelkaniner i skolen. Nabosprogsundervisningens vilkår en lille tilstandsrapport. 1 I 2006 skete der noget enestående. Fem nordiske kultur- og undervisningsministre samt

Læs mere

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

Masterprojektmodulet (15 ETCS) København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Hvad vil du forandre?

Hvad vil du forandre? Hvad vil du forandre? Kick-off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 www.interreg-oks.eu #interregoks Kick Off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 VARMT VÄLKOMNA! Eriksbergshallen i Göteborg

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet Læseoplevelser og læseforståelse i et nabosprogsperspektiv Torben ebro, lektor, UC jælland og Tom teffensen, lektor, UC jælland og ph.d.-stud., RUC Det er nok de færreste elever, som forbinder nabosprogsundervisningen

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere