Forslag til Lokalplan 210-C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lokalplan 210-C"

Transkript

1 Forslag til Lokalplan 210-C Lindøboligerne i Munkebo,Et-plans rækkehuse, Toften lige nr. December 2009 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf miljo-og-kultur@kerteminde.dk

2 Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Lokalplanen består af bindende retningslinier og kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres, hvordan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. I lovbekendtgørelse om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan kan også have til formål at bevare eksisterende byggeri og beplantning. Lokalplanens illustrationer er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse af lokalplanens bestemmelser og være til inspiration. Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse bilag tjener til en forståelse af og dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lovmæssige krav og sammenhæng med anden planlægning. Det er desuden muligt at få en mere generel forståelse af lokalplaner og deres retsvirkning samt forholdet mellem lokalplaner og kommuneplaner. Lokalplan nr. 210-C Nærværende lokalplan fastlægger bl.a. rammerne for de byggeaktiviteter, der må foretages i lokalplanområdet, samt for de farve- og materialevalg, der er tilladt. Tekst placeret i grå kasser i indledningen indeholder vejledende oplysninger om lokalplanen samt dens offentliggørelse og vedtagelse. Der opstilles bindende bestemmelser, som er gældende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser er angivet med -tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre. 1 Overskrift 1.1 Lokalplanbestemmelse 1.2 Lokalplanbestemmelse Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lokalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokalplanens bindende bestemmelser. Layout - bindende bestemmelse. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Lokalplanens hovedindhold...4 Fremlæggelse og vedtagelse... 4 Beskrivelse af området...6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål Området og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Bevaring Bebyggelsens ydre fremtræden Carporte, garager/udestuer og andre småbygninger Grønne områder Veje Tekniske anlæg Grundejerforening Lokalplanens retsvirkninger Fremlæggelsespåtegning...19 Kortbilag 1 - Matrikelkort...20 Kortbilag 2 - Luftfoto...21 Kortbilag 3 - Fælles grønne områder...22 Bilag 1 - Redegørelse...23 Miljøvurdering af planer og programmer...23 Miljøredegørelse...24 Forhold til anden planlægning...24 Bilag 2 - Hvad er en lokalplan og en kommuneplan?...25 Bilag 3 - Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger

4 Indledning Lokalplanens hovedindhold Kulturarvstyrelsen har i 2007 udpeget Lindøværftet og Munkebo som et af 25 nationale industriminder, som et led i satsningen på industrisamfundets kulturarv. Der udarbejdes 4 lokalplaner for de boliger, som Ejendomsselskabet Lindø har ladet bygge i Munkebo samt en lokalplan for bycentret. En oversigt over de 5 lokalplanområder ses på side 5 Kerteminde Kommune har fundet denne opdeling af området i 5 områder hensigtsmæssig, idet de 5 lokalplanområder byder på forskellige problemstillinger mht. bevaring og udvikling af bebyggelsen. ændringer i forhold til det oprindelige udtryk såsom -udskiftning til forskellige døre og vinduer i forskellige materialer og farver, med og uden sprosseopdeling, etablering af udestuer og skure, ændringer af murhuller etc. Da der er sket mange ændringer, - væk fra det oprindelige, indeholder lokalplanen ikke bestemmelser der fører bebyggelsen tilbage til det oprindelige, da det ikke anses for realistisk. Lokalplanen her har til formål at fastlægge nogle retningslinier for den overordnede helhed i området. Det er meget forskelligt fra område til område hvor vidt det oprindelige præg er bevaret. Områderne som har fungeret som lejeboliger fremstår i højere grad oprindelige. De boliger der gennem tiden er solgt fra har i højere grad gennemgået ændringer. Denne lokalplans område omfatter de 1-plans rækkehuse på Toften (lige numre) samt de mellemliggende grønne arealer. Rækkehusene har gennem tiden gennemgået en del Fremlæggelse og vedtagelse Forslaget er annonceret fremlagt til offentlig gennemsyn i 8 uger fra den 12. januar 2010 til den 9. marts 2010 og kan ses i borgerservice Kerteminde samt på bibliotekerne i Kerteminde kommune. Forslaget kan også ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til miljo-og-kultur@kerteminde.dk senest 9. marts Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om lokalplanen skal vedtages endeligt. Dagsordener til møderne kan ses på Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse, og når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelserne. 4

5 Intentionerne bag lokalplanerne er at danne et regelsæt for bevaring af bebyggelsernes ensartede udtryk. Bebyggelsen indenfor denne lokalplan er et meget velbevaret og godt eksempel for sin tid, hvor et lokalsamfund er 1. Lokalplan skabt på baggrund Bevaring af en enkelt af Lindøboligerne industris kraftige vækst - i dette tilfælde Lindøværftet. Munkebo er et af de bedst Enfamiliehuse bevarede i eksempler 1 plan, opført i Danmark. omkring 1960, beliggende Solbakken, Rosendalen, Toften (ulige numre), Højvangen og Bakkely samt de grønne områder, der ligger herimellem. 1. Lokalplan Bevaring af Lindøboligerne 2. Enfamiliehuse Lokalplan 210-A i 1 plan,, Lindøboligerne opført omkring i 1960, Munkebo, beliggende - 2 plans Solbakken, rækkehuse Rosendalen, på Nyhøjen, Toften samt (ulige børnehaven numre), på Højvangen Solbakken. og Bakkely samt de grønne områder, der ligger herimellem. Rækkehuse i 2 plan, opført omkring 1960, beliggende Nyhøjen. Der er sket en del ændringer i husenes udtryk 2. da Lokalplan de har været 210 privat - Bevaring ejet i mange af Lindøboligerne år. Børnehaven på Solbakken er opført omkring Rækkehuse i 2 plan, opført omkring 1960, beliggende Nyhøjen, etagehuse i 2 plan, opført omkring 1960, beliggende 3. Lokalplan Solbakken 210-B, Lindøboligerne og Rosendalen i og Munkebo, rækkehuse - Lejlighederne i 1 plan, opført på omkring Rosendalen, 1972, beliggende Solbakken Toften og Nyhøjen, (lige numre). samt ejendommen på Rosendalen 215. Lejligheder i varierende størrelser, opført omkring 1960, beliggende Nyhøjen, Solbakken og Rosendalen, samt 3. bygningen Lokalplan på 211 Rosendalen - Bevaring 215 af som Munkebo er opført Bycenter omkring Munkebo Bycenter, opført omkring 1960 men med væsentlige ombygninger og udvidelser siden. 4. Lokalplan 210-C, Lindøboligerne i Munkebo, -1 plans rækkehuse på Toften lige numre Rækkehuse i 1 plan opført ca 1972, der er sket en del ændringer i husenes udtryk da de har været privat ejet i mange år. 5. Lokalplan Bevaring af Munkebo Bycenter Munkebo Bycenter, opført i 60 érne, men med tiden væsentlige ombygninger og udvidelser. Delområde Delområde 2 Delområde Delområde Delområde 1 Markering af samlet område - Denne lokalplan omfatter det der er markeret med rødt,

6 Beskrivelse af området Baggrund Historien om Lindøværftet og den tilhørende by, Munkebo, har rødder tilbage til 1918, hvor skibsreder A. P. Møller anlagde et stålskibsværft ved kanalen i Odense. I 1950erne stod det imidlertid klart, at værftet med sin placering ved den relativ smalle og lavvandede kanal ikke længere kunne matche tidens krav til moderne skibsbyggeri. Der var behov for at bygge et nyt værft. Flere forskellige placeringsmuligheder var i spil, men i maj 1956 blev det besluttet, at værftet skulle opføres ved Lindø, hvor der var god plads og dybt vand helt ind til kysten. Allerede i december samme år blev de første arealer købt, og den 23. november 1959 kunne Lindøværftet indvies. Med samme hast anlagde Lindøværftets ejendomsselskab, Ejendomsselskabet Lindø A/S, i løbet af få år en helt ny by på mere eller mindre bar mark nord for det lille fiskerleje, Munkebo. Ejendomsselskabets formål var at tilvejebringe billigst muligt gode boliger ved opførelse eller erhvervelse af parcelhuse, rækkehuse eller etageejendomme, hvor værftets arbejdere kunne bo. I perioden fra 1958 til 1964 opførte Ejendomsselskabet i alt 833 huse fordelt på: enfamiliehuse i et plan heraf også en del dobbelt- og rækkehuse: Solbakken, Rosendalen, Højvangen, Bakkely, Toften ulige numre enfamiliehuse som rækkehuse i to etager: Nyhøjen ulige nr og lige numre lejligheder i toetagesblokke: Nyhøjen lige numre , Solbakken ulige numre og lige numre , Rosendalen ulige numre og lige numre Omkring 1972 opførtes yderligere 98 rækkehuse i et plan på Toften (lige numre) og 72 enkeltværelser i tre pavilloner på Troels Allé. Alt i alt var der altså tale om en ganske stor bebyggelse bestående af over 1000 boliger, som var blevet til i løbet af en ganske kort årrække alt sammen på privat initiativ. En planlagt by Opførelsen af Munkebo by skete efter en udførlig plan ud fra en idé om, at alle indbyggernes behov skulle opfyldes i det umiddelbare nærområde. Boligbebyggelsen, bycentret og beplantningen udgjorde 6 Etagehuse, Rosendalen.

7 derfor en samlet og gennemtænkt helhed, der spillede sammen med det store værft. Denne helhedstanke var helt ny i dansk sammenhæng. Helhedstanken afspejlede sig også i bebyggelsen. Alle husene i området blev således opført i samme arkitektoniske formsprog og ens materialer. Af materialer blev foretrukket tidens billige og gængse dvs. mursten, trædøre, trævinduer og tag af eternitskifer. De fleste huse er lave, uden udhæng og har vinduer uden sprosser. Skønt bilismen i slutningen af 1950erne så småt var ved at gøre sit indtog i Danmark, så skulle der gå nogle år, før bilen også blev hvermandseje for værftets arbejder. Kun få af husene blev derfor opført med garage. Husene er meget karakteristiske for tiden, hvor parcelhuset gjorde sit indtog i den danske bolighistorie som foretrukken boligform for den hastigt voksende middelklasse. Det helt særlige ved Munkebo er husenes ensartede præg, som giver hele området karakter af en samlet helhed og identitet. Grønne områder og frisk luft skulle der til. Som en del af byplanen blev der lagt stor vægt på beplantningen, og der blev plantet to grønne bælter gennem hele bebyggelsen fra nord til syd. Disse bælter skulle give indbyggerne mulighed for at få opfyldt deres rekreative behov i det umiddelbare nærområde. De grønne bælter ses stadig tydeligt i byplanen. Værftets arbejdere skulle også have bekvem adgang til de daglige fornødenheder. Derfor blev Munkebo Bycenter opført som landets første indkøbscenter med inspiration fra Amerika, hvor værftets arkitekter havde været på studietur. Bycentret består af en gågade med to rækker forretninger med bagvedliggende varegårde og P-pladser. Centeret skulle dække indbyggernes almene daglige behov og rummede derfor både købmand, kiosk, slagter, fiskehandler, ure og guldsmed, herre- og dametøj mv. kommunens bibliotek fik også til huse i bycentret. Også forsyning i øvrigt var der tænkt på. Således blev Munkebo Forsyningsselskab A/S stiftet med det formål at etablere og drive fjernvarme og vandforsyning samt fællesvaskerierne til bebyggelsen. Der var således tænkt på både detaljen og helheden 7 Rækkehuse, Toften. i byen for værftets arbejdere skulle ikke mangle noget. Et begyndende frasalg Oliekrisen i begyndelsen af 1970erne ramte Lindøværftet hårdt. Med ét var der ikke længere behov for så mange arbejdere og derfor heller ikke så mange boliger, og snart blev en del af husene udbudt til salg. I første omgang angik det en del af rækkehusene på Toften (lige numre) og de toetages rækkehuse på Nyhøjen, mens de tre pavilloner på Troels Allé blev revet ned for at gøre plads til 28 lejligheder i et- og toplansbyggeri (opført i perioden 1999 til 2002). Det lå nu i tiden, at pakken med arbejde og bolig ikke længere var så attraktiv, når Lindøværftet skulle rekruttere nye medarbejdere. I 2003 blev også enfamiliehusene på Toftens ulige numre sat til salg, når lejerne fraflyttede, såvel som lejerne fik tilbud om at købe de lejede huse. I 2007 blev salgsområdet udbredt til alle værftets enfamiliehuse, og i sommeren 2008 blev der indgået aftale med en nystiftet andelsboligforening om erhvervelse af de tilbageværende ca. 500 enfamiliehuse. Ejendomsselskabet Lindø A/S havde hermed udspillet sin primære rolle som boligselskab i Munkebo. Hvorfor interessant? I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen Lindøværftet og Munkebo som et af 25 nationale industriminder i forbindelse med en storstilet satsning på industrisamfundets kulturarv. Styrelsen begrunder udpegningen således: Lindøværftet er udpeget, fordi det blev en af efterkrigstidens store arbejdspladser. Fordi det kom til at repræsentere omstillingen fra bed-

8 dings- til sektionsbyggeri. Fordi det har sat flere rekorder inden for skibsbyggeri. Og fordi værftet på det samfundsmæssige plan blev et eksempel på de industrier, der etablerede nye fabrikssamfund i tidligere landkommuner. Munkebo er en helt igennem planlagt by opført mere eller mindre på bar mark, og det var noget helt nyt i dansk sammenhæng. Tilsammen kan Lindøværftet og Munkebo fortælle om, hvordan anlæggelsen af en virksomhed på bar mark fik enorm betydning for et lille lokalsamfund, der med ét blev del af et stort industriprojekt. Samtidig kan byen give indsigt i samtidens tanker om den gode by og er således et fornemt eksempel på dansk byplanlægning i velfærdssamfundets unge år. Hele området fortæller om det industrisamfund, der nu er ved at være historie, og som vi derfor må værne om. Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2. 1 Lokalplanens formål Lokalplanen skal værne om områdets karakter, og sikre områdets helhedspræg og struktur, så et veldisponeret byområde bevares. Det er lokalplanens formål at fastlægge nogle overordnede rammer for området, som for eksempelvis: En lokalplan medfører ikke handlepligt til at ændre lovlige bestående forhold, men når ejeren / brugeren selv ønsker at ændre en bestående tilstand, skal det gøres i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 1.1 at sikre den oprindelige bebyggelse mod nedrivning. 1.2 at der ikke sker udvidelser af boligarealet. Det er dog tilladt efter ansøgning at opføre uopvarmede udestuer og mindre småbygninger, som f.eks. carporte og udhuse. Den reelle situation jvf. luftfoto kortbilag 2 og den udmartrikulerede situation jvf. kortbilag 1, stemmer ikke helt overens. I enhver retslig situation vil det altid være matrikelkortet der vil være det gældende. 1.3 at området bevarer sin grønne karakter. 8

9 2 Området og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matrikelnumre: 4dp, 4dq, 4dr, 4ds, 4dt, 4du, 4dv, 4dx, 4dy, 4dz, 4dæ, 4dø, 4ea, 4eb, 4ec, 4ed, 4ee, 4ef, 4eg, 4eh, 4ei, 4ek, 4el, 4em, 4en, 4eo, 4ep, 4eq, 4er, 4es, 4et, 4eu, 4ev, 4ex, 4ey, 4ez, 4eæ, 4eø, 4fa, 4fb, 4fc, 4fd, 4fe, 4ff, 4fg, 4fh, 4fi, 4fk, 4fl, 4fm, 4fn, 4fo, 4fp, 4fq, 4fr, 4fs, 4ft, 4fu, 4fv, 4fx, 4fy, 4fz, 4fæ, 4fø, 4ga, 4gb, 4gc, 4gd, 4ge, 4gf, 4gg, 4gh, 4gi, 4gk, 4gl, 4gm, 4gn, 4go, 4gp, 4gq, 4gr, 4gs, 4gt, 4gu, 4gv, 4gx, 4gy, 4gz, 4gæ, 4gø, 4ha, 4hb, 4hc, 4hd, 4he, 4hf, 4hg, 4hh, 4hk, 4ik, 4il, 4im, 4in, 4io, 4ip, 4iq, 4ir, 4is, 4it, 4iu, samt vejlitra af, og en del af l Munkebo By, Munkebo samt alle parceller, der efter den udstykkes indenfor lokalplanens område. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone. 9

10 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må udelukkende bestå af tæt-lav boligbebyggelse. Boligerne skal anvendes til helårsbeboelse. 3.2 Kerteminde Kommune kan tillade, at der indenfor lokalplanområdet drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i et boligområde, under forudsætning af: - at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, - at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, herunder ved skiltning og lignende, og at områdets karakter af boligområde ikke ændres, - at virksomheden ikke giver anledning til miljøproblemer, - at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende, - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på ejendommen, eller på fælles parkeringsarealer ved boligen. 4 Udstykning 4.1 Der kan ikke udstykkes yderligere matrikler til beboelse. 10

11 5 Bevaring 5.1 De oprindelige bygninger i lokalplanområdet må ikke nedrives. 5.2 Bebyggelse i området, der ikke er oprindelig, f.eks. skure, udhuse, carporte, garager, pavilloner, udestuer og lignende, kan nedrives, uden tilladelse. 5.3 Oprindelig bebyggelse kan i tilfælde af brand eller lignende genopføres. 5.4 Såfremt det kan dokumenteres, at en oprindelig bygning på grund af råd og svamp ikke kan bevares, kan bygningen tillades nedrevet og genopført. Ved nedrivning på grund af råd og svamp eller ved opførelse efter brand skal ny bebyggelse opføres med samme afgrænsning som den eksisterende hovedbygning har i dag og med sammen dimensioner. Materialet skal være gule teglsten og fremstå som blank mur, dvs uden vandskuring/pudsning, som tagmateriale skal anvendes grå/sort bølgeeternit. 11

12 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Såfremt murhuller ønskes tilmuret skal det ske med forbandt til eksisterende murværk. 6.2 Træværk, samt rammer og karm på døre og vinduer skal fremstå i en farve efter jordfarveskalaen eller sort eller hvid, eller være fremkommet ved en blanding af disse. 6.3 Ved vedligeholdelse og renovering af tage skal der anvendes grå/sort bølgeeternit. Ved reparation / udskiftning af tag skal eksisterende taghældning bevares. 6.4 Tagene kan efterisoleres, ved en mindre forhøjning, men med samme forhøjning i hele længen. 6.5 Der må ikke opsættes solfangere på tagene, eller etableres ovenlys. 6.6 Tagrender og nedløb udføres i zink, galvaniseret stål eller gråt pvc. 6.7 Bygningerne må ikke tilføres murede skorstene, der kan dog etableres brændeovn i de enkelte boliger. I dag produceres der bølgeeternit uden aspest.den bølgeeternit man anvendte da husene blev opført indholder asbest, -hvis det asbestholdige tag nedtages skal det ske efter arbejdstilsynets foreskrifter. Såfremt tagene ønskes efterisoleret ved en forhøjning, skal det gøres i hele den enkelte række/længe af hensyn til et harmonisk udtryk. Grunden til der ikke må opsætte solfangere på tagene er fordi tagfladerne er et så markant udtryk, og solfangerne vil virke skæmmende. En muret skorsten vil virke dominerende på rækkehusene. Etableres der brændeovn skal skorstenen være så minimal som mulig, og have samme nuance som taget, - sort/grå. Skorstenen må ikke føres ud gennem muren, men skal føres op gennem taget. En bolig i lokalplanområdet er dog vandskuret. Denne bolig kan dog fortsat fremstå som vandskuret/pudset. Når en bygning en gang er blevet vandskuret er det ikke muligt at føre det tilbage til blank mur. 6.8 Bygningerne må ikke vandskures men skal fremstå i gule teglsten som blank mur. 12

13 7 Carporte/garager og udestuer og andre småbygninger - carporte/garager 7.1 Der må kun opføres enten én carport eller en garage pr. ejendom, for de ejendomme hvor dette er muligt. Opmærksomheden henledes på bygningsreglementets brandregler, der i en række tilfælde umuliggør placering af en carport ved huset. 7.2 Facadebeklædning: Carporte/garager må kun beklædes med træ. Farven skal ligge indenfor jordfarveskalaen (se billedet på side 14) eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse farver. 7.3 Tagrender / nedløbsrør: skal fremstå i grå pvc eller i zink eller galvaniseret stål. - udestuer/overdækkede terasser 7.4 udestue/overdækkede terasser må ikke være længere end bygningens facadelængde, og må ikke gå længere end 4 meter ud i haven, målsat fra husets ydervæg. 7.5 Materialer: Udestuer skal opføres som lette konstruktioner af stål, aluminium, træ og glas, som tagmateriale anvendes transperante trapez/ bølgeplader, bølgeeternit eller tagpap. 7.6 Farver: Træværket på udestuer skal ligge inde for jordfarveskalaen, eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse. 7.7 Isolering: Udestuer må kun opføres uopvarmet, men det er tilladt at bruge isolerende materialer ved opførelsen. 13

14 - skure og andre fritliggende småbygninger 7.8 Der må på hver grund placeres op til 2 småbygninger (skure, drivhus eller lignende) med en størrelse på maks. 10 m² pr. bygning. 7.9 Skure og andre småbygninger skal opføres i træ. Farven skal ligge indenfor jordfarveskalaen (se billede) eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse farver. Enhver form for småskure overdækkede terasser/ udestuer som bygges sammen med/ op ad boligen skal anmeldes i henhold til byggelovgivningen Fritliggende skure skal anmeldes til bolig og bygningsregistret, Kerteminde Kommune. Grunden til at størrelsen og antallet af skure begrænses er for ikke at skabe en overbebyggelse af området og dermed miste det grønne udtryk. Den taditionelle franske jordfarveskala, der ligger til grund for definition af jordfavebegrebet. 14

15 8 Grønne områder 8.1 De grønne områder markeret på kortbilag 3 side 22 skal bevares som grønne rekreative fælles områder. 8.2 Hvis der etableres hegn i skel, skal det ud mod stamveje etableres som levende hegn. 8.3 Der må maks ske terrænreguleringer plus/minus 0,5 m. Det er dog ikke et krav at hegn i skel mod nabobebyggelsen etableres som levende hegn, men hegn i skel ud mod stamveje skal etableres som levende hegn for at bevare et overordnet grønt præg i området. 15

16 9 Veje 9.1 Området er fuldt udbygget, der er dog enkelte steder det er muligt at anlægge stikvej ind til de pågældende bygninger. Det er muligt at anlægge yderligere stikveje, -men det er ikke noget krav. 9.2 Eventuelle ændringer i vejsystemet skal ske efter en samlet plan, der er godkendt af Kerteminde Kommune. 10 Tekniske anlæg 10.1 Antenner, paraboler og lignende må ikke opsættes på tage Parabolers diameter må ikke overskride 1 m Hvis eksisterende transformatorstationer udskiftes, må de nye tranformatorstationer ikke være større end de eksisterende. Farverne skal holdes i dæmpede brune eller grønne farver, evt. med træbeklædning i disse farver Udover almindelig navne- og nummerskiltning må der ikke skiltes eller reklameres indenfor lokalplanområdet, dette gælder også reklameflag og lignende. Skiltning i forbindelse med erhverv skal være diskret og skal godkendes af Kerteminde Kommune. 16

17 11 Grundejerforening 11.1 Der er medlemspligt af grundejerforeningen Snekkeled for alle grundejere i lokalplanområdet Grundejerforeningen skal stå for drift og vedligeholdelse af de fælles friarealer og veje Grundejerforeningen skal udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen Eventuelle ændringer af Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Kerteminde Kommune. Grundejerforeningen har i nogle tilfælde lejet vængerne ud til de enkelte beboere, i disse tilfælde står de enkelte beboere for vedligeholdelsen. Dette er dog forhold som aftales indbyrdes mellem grundejerforeningens bestyrelse og de enkelte beboere. De ændringer der skal godkendes af Kerteminde Kommune er de forhold som vedrører eller som har en betydning for lokalplanen eller Kerteminde Kommune. 17

18 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må kun bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen Kerteminde Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Ved gennemgang af tingbogens byrderubrik for så vidt angår de ejendomme, som jf. lokalplanens 2 er omfattet af lokalplan 210, er der fundet følgende privatretlige servitutter, som ikke er forenelige med lokalplanens bestemmelser: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr. 865 Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr. 786 Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv., tinglyst den , nr Byplanvedtægt nr. 2, tinglyst den , nr Ved lokalplanens endelige vedtagelse ophæves ovenstående deklarationer i deres helhed for så vidt angår de i nærværende lokalplans 2 angivne matrikelnumre. 18

19 13 Fremlæggelsespåtegning Således vedtaget fremlagt af Kerteminde Byråd den 17. december På byrådets vegne Palle Hansborg-Sørensen / Ronald Stelmer Borgmester Kommunaldirektør 19

20 Kortbilag 1 Matrikelkort 20

21 Kortbilag 2 Luftfoto 21

22 Kortbilag 3 fælles grønne områder 22

23 Bilag 1 - Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lovbekendtgørelse nr om miljøvurdering af planer og programmer af 22. oktober 2007 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Ved den indledende miljøvurdering - også kaldet en screening - af lokalplanforslag nr. 210 er der foretaget en vurdering af, hvorvidt lokalplanen har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder (bl.a. kultur, trafik, befolkning og naturbeskyttelsesinteresser). Lokalplanen skønnes af have en uvæsentlig påvirkning af miljøet. Vurderingen er derfor, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: - at planen omfatter et mindre område på lokalt plan, - at planen ikke antages af få væsentlig indvirkning på miljøet, - at planen har til formål at bevare udseendet på eksisterende bebyggelse, - at planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Kommunens afgørelse i forhold til 3 stk. 2 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer offentliggøres sammen med forslaget til lokalplanen den 12. januar Baggrund for afgørelsen Det er kommunens vurdering, at lokalplanen vil have en uvæsentlig indvirkning på miljø og natur, da områdets eksisterende anvendelse til boligformål ikke ændres med lokalplanens realisering. 23

24 Miljøredegørelse Støj og trafikstøj Lokalplanen er en bevarende lokalplan, der vedrører udseendet af eksisterende bebyggelse. Støjpåvirkninger er derfor uændret. Forhold til anden planlægning Landsplandirektiv Regionplan 2005 Området er i Regionplan 2005 angivet som byzone, hvormed nærværende lokalplan er i overensstemmelse med den gældende regionplan. Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanen for Gl. Munkebo Kommune, og er omfattet af rammeområde 2.B.3 - Toften. Kommuneplanramme 2.B.3 udlægger området til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse. Teknisk forsyning Spildevandsplanen Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Gl. Munkebo Kommune. Spildevandet føres til Kerteminde Renseanlæg. Varmeforsyning Området er omfattet varmeforsyningsplanen for Gl. Munkebo Kommune, og området forsynes med fjernvarme. Der er tilsutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand fra Kerteminde Kommunale Vandforsyning. Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el. Fællesantenne. Lokalplanområdet har adgang til fællesantenne. Affaldsbortskaffelse. Affald fra boligbebyggelsen skal kildesorteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens gældende regulativer for affaldshåndtering. Affaldsdepoter. Hvis der på området konstateres forurening under bygge- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og Miljø- og Kulturforvaltningen skal underrettes. Jordforurening. Hvis der under bygge- eller anlægsarbejde konstateres jordforurening, skal arbejdet straks standses, og Miljø- og Kulturforvaltningen skal underrettes. Arbejdet kan genoptages, når området er frigivet efter jordforureningsloven. Naturbeskyttelsesloven Den nuværende anvendelse og bebyggelse bibeholdes. Tilladelser fra andre myndigheder Virkeliggørelsen af lokalplanen forudsætter ikke godkendelse fra andre myndigheder. Arkæologiske forhold. Inden for lokalplanområdet kan der ved jordarbejde forekomme fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der kan medføre arkæologiske undersøgelser/registreringer. I henhold til i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006, museumsloven, kan arbejder, der forudsætter udgravning i lokalplanområdet, medføre påbud om midlertidig standsning. Anlægsarbejder, som kan udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke påbegyndes uden forudgående henvendelse til Østfyns Museer. Opmærksomheden henledes på, at bygherren før igangsætning af anlæg/byggeri, der kræver udgravning, kan indhente en vejledende udtalelse fra museet. Kystnær byzone Lokalplanens område ligger inden for den kystnære byzone. Lokalplanens område indgår som en integreret del af byområdet, og giver ikke mulighed for byggeri og anlæg, som afviger i højden fra den omkringliggende bebyggelse eller på anden måde påvirker oplevelsen af byens profil fra kysten. 24

25 Bilag 2 Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lovbekendtgørelse om planlægning. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfatning af flere love vedr. planlægning. Loven er siden ændret flere gange, og den nyeste lovbekendtgørelse har nr af 20. oktober Lokalplan En lokalplan er en plan for, hvordan et område må anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, men skal der ændres anvendelse, bygges eller foretages andre dispositioner reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges. Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan skal der redegøres for planens indhold og sammenhæng med anden planlægning. Kun selve lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der er opdelt i paragraffer), er bindende. Det, der står i redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokalplanens bindende bestemmelser og dermed den efterfølgende administration. Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at fremsætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt, og om der skal ske ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring. Før der evt. dispenseres fra en lokalplan, skal de, der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispensationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 uger. rammer for lokalplaner for de enkelte geografiske dele af kommunen. Rammer for lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som lokalplaner skal overholde men ikke behøver at udfylde. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, hvis en ønsket bebyggelse eller anvendelse vil være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Byrådet skal i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og heri redegøre for revision af kommuneplanen. Der kan tilvejebringes tillæg til kommuneplanen, f.eks. hvis der i en lokalplan er behov for at åbne mulighed for forhold, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen. Før udarbejdelse af sådanne forslag skal byrådet indkalde ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan en sådan foroffentlighed dog undlades. Forslag til tillæg skal offentliggøres i mindst 8 uger. Mulighed for klage Klager over de forskellige plantyper kan kun indbringes for anden administrativ myndighed (Naturklagenævnet), hvis der er tale om retlige spørgsmål. Dvs. om bestemmelserne har lovhjemmel, og om planlovens bestemmelser om planproceduren er overholdt. Skønsmæssige spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dårlige løsninger, kan ikke påklages. Kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med den overordnede planlægning. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, retningslinier for hele kommunen og 25

26 Bilag 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, jf. planlovens 17, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Endvidere gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse indenfor lokalplanområdet. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, dog under forudsætning af, at en berettiget myndighed efter planloven ikke opretholder indsigelse til planen. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højest et år fra offentliggørelsen af forslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, såfremt det ikke er endelig vedtaget inden et år fra offentliggørelsen af forslaget. 26

27 KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf kommune@kerteminde.dk

Forslag til Lokalplan 210-B

Forslag til Lokalplan 210-B Forslag til Lokalplan 210-B Lindøboligerne i Munkebo,lejlighederne på Rosendalen, Solbakken og Nyhøjen, samt ejendommen på Rosendalen 215 December 2009 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde

Læs mere

Lokalplan 248. Boligområde, Borgmester Hansensvej 10A og 10B. Oktober Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde

Lokalplan 248. Boligområde, Borgmester Hansensvej 10A og 10B. Oktober Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Lokalplan 248 Boligområde, Borgmester Hansensvej 10A og 10B Oktober 2013 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk Plan-geodata@kerteminde.dk Læsevejledning

Læs mere

Lokalplan 218. Ved Stranden, -et boligområde ved Marinaen. Juli Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde

Lokalplan 218. Ved Stranden, -et boligområde ved Marinaen. Juli Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Lokalplan 218 Ved Stranden, -et boligområde ved Marinaen Juli 2010 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Læsevejledning En

Læs mere

Spildevandsplantillæg nr. 2 vedr. Rettelse af fejl i gældende spildevandsplan, og ændring af spildevands håndtering i opland i det sydlige Kregme

Spildevandsplantillæg nr. 2 vedr. Rettelse af fejl i gældende spildevandsplan, og ændring af spildevands håndtering i opland i det sydlige Kregme Spildevandsplantillæg nr. 2 vedr. Rettelse af fejl i gældende spildevandsplan, og ændring af spildevands håndtering i opland i det sydlige Kregme 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 1.1 Grundlag for tillægget

Læs mere

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Lokalplan September For et boligområde i den sydlige del af Kregme. Natur og Udvikling

Tillæg nr. 1 til Lokalplan September For et boligområde i den sydlige del af Kregme. Natur og Udvikling Tillæg nr. 1 til Lokalplan 06.26 September 2018 For et boligområde i den sydlige del af Kregme Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan.

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Forslag til Lokalplan 210-A

Forslag til Lokalplan 210-A Forslag til Lokalplan 210-A Lindøboligerne i Munkebo, 2 - plans rækkehuse på Nyhøjen samt børnehaven på Solbakken December 2009 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan April For et boligområde i den sydlige del af Kregme. Natur og Udvikling

Forslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan April For et boligområde i den sydlige del af Kregme. Natur og Udvikling Forslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan 06.26 April 2018 For et boligområde i den sydlige del af Kregme Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Lokalplan September For et boligområde i den sydlige del af Kregme. Natur og Udvikling

Tillæg nr. 1 til Lokalplan September For et boligområde i den sydlige del af Kregme. Natur og Udvikling Tillæg nr. 1 til Lokalplan 06.26 September 2018 For et boligområde i den sydlige del af Kregme Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan.

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

Langegade 11, Kerteminde

Langegade 11, Kerteminde Langegade 11, Kerteminde Juni 2016 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk 2 Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Lokalplan 223, samt tillæg nr. 1 til Kommuneplanen

Lokalplan 223, samt tillæg nr. 1 til Kommuneplanen Lokalplan 223, samt tillæg nr. 1 til Kommuneplanen Udvidelse af malerhal på Lindø Industripark August 2010 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Lokalplan 224 Administrationsbygning på Lindø Industripark

Lokalplan 224 Administrationsbygning på Lindø Industripark Lokalplan 224 Administrationsbygning på Lindø Industripark August 2010 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Læsevejledning

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 42 og 226

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 42 og 226 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 42 og 226 Autocamperplads på Kerteminde Havn December 2016 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Lokalplan nr. 5.36 Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Fremlagt fra den 25.06.2003 til den 20.08.2003 Endelig vedtaget den 19.11.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Delvis ophævelse af Lokalplan 46(planid

Delvis ophævelse af Lokalplan 46(planid Delvis ophævelse af Lokalplan 46(planid 179067 Erhvervs- og bolig område Tommerup st. Indholdsfortegnelse Redegørelse Delvis ophævelse af Lokalplan 46..................................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø LOKALPLAN NR. 078 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2014 Rønne # # # Nexø Bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt-og rækkehusbebyggelser i Rønne og Nexø Februar 2014 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget

Læs mere

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Offentlig høring Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx.2018 Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 42 og 226

Tillæg nr. 1 til lokalplan 42 og 226 Autocamperplads på Kerteminde Havn Maj 2017 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune Lokalplan Nr. 80 For et blandet boligområde i Næsbjerg Helle Kommune Toften 2 6818 Årre telf. 76774600 Juli 2002 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning...

Læs mere

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 INDHOLDSFORTEGNELSE. REDEGØRELSE. Lokalplanens baggrund Lokalplanens område og formål Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Beskrivelsen Redegørelsen Lokalplanen... 6

Indholdsfortegnelse. Forord Beskrivelsen Redegørelsen Lokalplanen... 6 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) LOKALPLAN NR. 3-0001 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) Sdr. Landevej Ringridervej Skovvej Lokalplan 3-0001 B. S. Ingemanns Vej Grundtvigs Allé Borgm. Andersens Vej SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk

Læs mere

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by.

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by. Kirkegård Lokalplanstillægsgrænse Sdr. Jernløse by Jernløse Kommune Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr. 4.1. For et område i Sdr. Jernløse by. Tillæg nr. 9 til kommuneplan 1997-2009 For et område i Sdr.

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan 221. Et boligområde ved Dosseringen. September Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde

Lokalplan 221. Et boligområde ved Dosseringen. September Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Lokalplan 221 Et boligområde ved Dosseringen September 2010 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Læsevejledning En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 5-01 Marts 2017 Lokalplan nr. 1-003 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den

Læs mere

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF LOKALPLAN NR. 89 BOLIGOMRÅDE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF. 98-371388 INDHOLDSFORTEGNELSE: RedegØrelse: Indledning side 2 Beskrivelse af lokalplanområdet 3 Forhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN 2005...5

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN 2005...5 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 INDLEDNING...3 LOKALPLANOMRÅDET...3 LOKALPLANENS BAGGRUND OG FORMÅL...3 LOKALPLANENS INDHOLD...4 LOKALPLANEN I FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING...4 TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 57

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 57 VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 57 FOR ET OMRÅDE TIL ALMENE BOLIGER HERUNDER ÆLDREBOLIGER OG VÆRESTED FOR PSYKISK HANDICAPPEDE Lokalplan 57 For et område til almene boliger, herunder ældreboliger og værested

Læs mere

Mastrupvej 1-31, Støvring

Mastrupvej 1-31, Støvring LOKALPLAN 161 RÆKKEHUSBEBYGGELSE Mastrupvej 1-31, Støvring STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88-9530 STØVRING 9986 8686 raadhus@stoevring.dk www.stoevring.dk I. Redegørelse: Side Indledning... 2 Beskrivelse af

Læs mere

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg Lokalplan nr. 3.07 Område til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg Nørre-Snede Kommune Lokalplan nr. 3.07 for et område til boligformål i Klovborg Indholdsfortegnelse Side Lokalplanområdets beliggenhed...4

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård

gladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård gladsaxe.dk g a sl r Fo Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 Lokalplan 1.15 Et boligområde på Højvangen Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 LOKALPLAN 1.15 - ET BOLIGOMRÅDE PÅ HØJVANGEN HAVEFACADE INDGANGSFACADE BJERGSTED KOMMUNE

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

- et område til grønt fællesareal beliggende mellem Kratvej, Plantagevej og Bakkevej FRÆNDEVEJ KRATVEJ PLANTAGEVEJ BAKKEVEJ BAKKEVEJ BAKKEVEJ

- et område til grønt fællesareal beliggende mellem Kratvej, Plantagevej og Bakkevej FRÆNDEVEJ KRATVEJ PLANTAGEVEJ BAKKEVEJ BAKKEVEJ BAKKEVEJ LOKALPLAN NR. 4.10 "FÆRGEBAKKERNE" - et område til grønt fællesareal beliggende mellem Kratvej, Plantagevej og Bakkevej FRÆNDEVEJ KRATVEJ ØSTRE ØSTRE ØSTRE ØSTRE ØSTRE ØSTRE ØSTRE ØSTRE ØSTRE UdviklingsEnheden

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. F.1.3. et mindre areal nord for Stenskovvej. samt tillæg nr. 9 til kommuneplanen. Område A 2. Lokalplan vedtaget den 18. april 2006.

Lokalplan nr. F.1.3. et mindre areal nord for Stenskovvej. samt tillæg nr. 9 til kommuneplanen. Område A 2. Lokalplan vedtaget den 18. april 2006. HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Lokalplan nr. F.1.3. et mindre areal nord for Stenskovvej samt tillæg nr. 9 til kommuneplanen Privat fællesvej Område B Område A ca. 2200 m2 ca. 7580 m 2 Nedrives

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 01.13 og 01.18 Maj 2015 For Asserbo - lokalcenter Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det

Læs mere

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue Lokalplan 48 For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue i Thorsø Januar 2002 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et

Læs mere

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren Lokalplan nr. 5.41 Område til offentligt formål ved Skiveren Fremlagt fra den 15.03.2006 til den 11.05.2006 Endelig godkendt den 21.06.2006 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre område

Læs mere

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted Lokalplan nr. 4.12 Område til boligformål, Ulsted 299 "bv" 37ct 47n 44v 49p 356c 356b "bø" "ca" "b" 71 38ae 12e 12a 340 40a 81k 298 38z 2l 81g 259e 284b 235 233 a 280 259d 228 259c 232 226 262d 261a 44r

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.04

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.04 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.04 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE LOKALPLAN NR. 4.04 1. Lokalplanens formål... 2. Lokalplanens område... 3. Område A's anvendelse... 4. Område B's anvendelse... 5. Udstykninger...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Lokalplan nr. 5.35 Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Fremlagt fra onsdag den 20-02-2002 til onsdag den 17-04-2002 Endelig vedtaget den 22.05.2002 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE i henhold til lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. l nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 123. Lufthavnsrelateret erhverv. (Tillæg til lokalplan 94) Billund kommune Teknisk Service December 2005

LOKALPLAN NR. 123. Lufthavnsrelateret erhverv. (Tillæg til lokalplan 94) Billund kommune Teknisk Service December 2005 Lufthavnsrelateret erhverv (Tillæg til lokalplan 94) Billund kommune Teknisk Service December 2005 LOKALPLAN NR. 123 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan?...4 REDEGØRELSE Baggrund...5 Beskrivelse

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN 41 BOLIGOMRÅDE C 1 BROAGER. Beliggende ved Østergade MAJ'KÆR

LOKALPLAN 41 BOLIGOMRÅDE C 1 BROAGER. Beliggende ved Østergade MAJ'KÆR LOKALPLAN 41 BOLIGOMRÅDE C 1 Beliggende ved Østergade MAJ'KÆR BROAGER 1 INDHOLD side Hvad er en lokalplan og hvorfor udarbejde en lokalplan 2 Hvilke virkninger har lokalplanen 2 Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 Forslag til til 3.F.29 - Oplevelsespark, Kerteminde Juli 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Forslag til Baggrund...1

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 6

Kommuneplantillæg nr. 6 Kommuneplantillæg nr. 6 for Kommuneplanramme 2.1.B.7 Boligområde - Troldebakken og Eventyrbakken, Aarup Juni, 2019 2 Kommuneplantillæg nr. 6 Indholdsfortegnelse Hvad er en kommuneplan?...4 Retsvirkninger...4

Læs mere

FORSLAG TIL Delvis ophævelse af Lokalplan 46

FORSLAG TIL Delvis ophævelse af Lokalplan 46 FORSLAG TIL Delvis ophævelse af Lokalplan 46 Erhvervs- og bolig område Tommerup st. Indholdsfortegnelse Redegørelse Delvis ophævelse af Lokalplan 46.................................................. 4

Læs mere

Forslag til Lokalplan 278 Marslev Skole og Børnehus

Forslag til Lokalplan 278 Marslev Skole og Børnehus Forslag til Lokalplan 278 Marslev Skole og Børnehus Maj 2016 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk Læsevejledning En lokalplan er

Læs mere

STADSARKITEKTEN I AALBORG. SEPTEMBER 1959.

STADSARKITEKTEN I AALBORG. SEPTEMBER 1959. BYPLANVEDTÆGT NR. 6. Enghavevej. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende i Vejgaard omkring Enghavevej. STADSARKITEKTEN I AALBORG. SEPTEMBER 1959. AALBORG KOMMUNE. BYPLAN-VEDTÆGT NR.

Læs mere

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 3.15 - ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD OG TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2008 BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006 Tillæg 1 til Lokalplan 3.15 - Et boligområde ved Havnsøgård INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Lokalplan 131-4 Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Lokalplan nr. 131-4 og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Juni 2016 FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

for et boligomràde ved Bygden og Sandnæsvej

for et boligomràde ved Bygden og Sandnæsvej Vejlé kommune. Teknisk forvaltning December 1989 Lokalpian nr. 104 for et boligomràde ved Bygden og Sandnæsvej.~ ) VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING November 1989 Lokalpian nr. 104 for et boligområde ved

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 08 Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 FOR ET OMRÅDE VED ØDIS BYVEJ - ØDIS

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 FOR ET OMRÅDE VED ØDIS BYVEJ - ØDIS VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 FOR ET OMRÅDE VED ØDIS BYVEJ - ØDIS Lokalplan 24 for et nyt boligområde i Ødis, Vamdrup kommune. INDHOLD Beskrivelse af lokalplanforslagets område Lokalplanforslag Kortbilag

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP LOKALPLAN NR. B 12.04.01 BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN B 12.04.01 ØRBÆK KOMMUNE LOKALPLANENS REDEGØRELSER Side Lokaiplanens formål

Læs mere

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09 09 T I L L Æ G T I L L O K A L P L A N Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09 Hvad er et lokalplantillæg? Et lokalplantillæg er en juridisk

Læs mere

Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen

Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen Marts 2005 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark

Læs mere