Teknik- og Boligudvalget

Transkript

1 Sidenr. 578 Dagsorden Mødedato: 14. marts 2011 Mødetidspunkt: 13:00 Sluttidspunkt: 14:45 Mødelokale: Fraværende: 1.2 Vest Ingen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL DAGSORDENEN: Godkendt.

2 Indholdsfortegnelse Sidenr. 579 Sagsnr. Side 1. Bevillingsstatus 2011 for Vej- og parkpolitik pr. 28. februar Transportplan for Kolding Kommune Krydset Møsvråvej/Nr.Stenderupvej - trafikuheld Parkeringsordning for delebiler Opsætning af ladestandere til elbiler i Kolding By Ansøgning om støtte til Kolding Cykelby - Del Nedlæggelse af offentlig sti ved Bytoften, Jordrup Byggemodning Ved Dalbygård, arkæologiske udgravninger Tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladsen på forsøgsbasis i Opsamlingsmateriel til indsamling af restaffald Ombygning af ungdomsboliger til familieboliger, Arbejdernes Andels-Boligforening afdeling Overvejelser omkring frivillighed Orienteringspunkt

3 Sidenr Bevillingsstatus 2011 for Vej- og parkpolitik pr. 28. februar 2011 Sagsid.: 11/4169 Resumé Bevillingsstatus for Vej- og Parkpolitik regnskab 2011 opgjort pr. 28. februar Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at bevillingsstatus pr. 28. februar 2011 tages til efterretning. Beslutning den Godkendt. Sagsfremstilling Bevillingsstatus 2011 pr. 28. februar 2011 udviser samlet set for drift for Vej- og Parkpolitik en forbrugsprocent på 15,97. For anlæg er den tilsvarende forbrugsprocent på 0,30: Vej og Park I hele 1000 kr. Drift Budget 2011 Korr. Budget 2011 Forbrug 28/ Rest korr. Budget 2011 Forbrugs pct. Forbrug i pct. pr. 28.feb Note Vej og Park i alt (netto) ,97 24,03 Vej og Park i alt ,65 22, ,30 10,47 Grønne områder og natur ,62 2,74 pladser ,04 0,00 Parker og legepladser ,12 2,77 Strandområder ,71 1,98 Kolonihaver , ,04 Naturbeskyttelse ,94 31, ,48 1,49 Skove ,94 31,80

4 Sidenr ,48 1,49 Transport og infrastruktur ,26-2, ,13 7,19 Fælles formål ,14-7, ,05 0,00 Parkering - automater ,11 2, ,18 15,76 Parkering - afgifter ,34 10, ,26 Kommunale veje, ,04 7,78 vedligeholdelse ,90 72,94 Vedligeholdelse af færdsels ,86 8,11 baner (Inkl. Vejbelysning) ,90 72,94 Færdselsregulerende og sikker ,97 3,60 hedsfremmende foranstaltninger ,00 0,00 Broer, Tunneller, cykelstier, gang ,09 20,57 stier, parkering- og rastepladser Kommunale veje, ,73 0,36 belægninger mm. Belægninger på færdsels ,73 0,36 baner Vintertjeneste ,23 183, ,00 0,00 Vintervedligeholdelse ,23 183, ,00 Kollektiv trafik ,58 25, ,00 0,00 Busdrift ,87 25, ,00 Lufthavne ,00 50,00 Jernbanedrift ,00 60,00 Administrationspolitik ,00 0, ,00 I hele 1000 kr. Anlæg Budget 2011 Korr. Budget 2011 Forbrug 28/ Rest korr. Budget 2011 Forbrugs pct. Noter Vej og Park i alt (netto) ,30 Vejanlæg , ,61 Note 1: Busdrift faktureres 4 gange i året, derfor den forholdsvis høje forbrugsprocent. By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at det samlede budget for Vej- og Parkpolitikken overholdes.

5 Sidenr Transportplan for Kolding Kommune Sagsid.: 08/4537 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen fremlægger forslag til, hvordan arbejdet med udarbejdelsen af en ny transportplan for Kolding Kommune skal tilrettelægges. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at der med udgangspunkt i det hidtidige transportplanarbejde udarbejdes 4 selvstændige temaplaner (vej - kollektiv trafik cykel - trafiksikkerhed), idet der fremstilles et fælles indledende afsnit, som beskriver de overordnede mål for det trafikpolitiske område. De overordnede trafikpolitiske mål forelægges udvalget til godkendelse, inden de enkelte temaplaner udarbejdes/færdiggøres. Beslutning den Godkendt. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen erindrer om det hidtidige arbejde med udarbejdelse af ny transportplan for kommunen: I foråret 2008 startede arbejdet med at fremstille en ny samlende transportplan for den nye storkommune. Arbejdet var i januar 2009 så langt fremskredent, at der blev afholdt et politisk temamøde, hvor der blev drøftet mål og virkemidler. Planen lagde op til at lægge stor fokus på bæredygtighed, idet et af de bærende mål var ønsket om en CO2-reduktion i 2021 på 25 % indenfor transportområdet med 1990 som udgangsår. Dette betød bl.a. at antallet af personbilture skulle reduceres med ca. 40 %, hvilket igen bevirkede, at antallet af ture med tog, bus eller cykel skulle 4-5 dobles, idet der forudsattes det samme antal rejser. I absolutte tal ville målsætningen betyde, at CO2-udledningen fra transportområdet skulle reduceres fra ca til ca tons. Til sammenligning opererer Københavns Kommune med en reduktion på ca tons over en 10-årig periode frem til På baggrund af input fra det nævnte temamøde i januar 2009 færdiggjorde forvaltningen et planforslag, som blev forelagt i juni Udvalget vedtog, at der skulle fremstilles en revideret handlingsplan, som bl.a. fordelte de oplistede investeringer over en længere årrække.

6 Sidenr. 583 En sådan revideret handlingsplan kunne dernæst forelægges på et møde i august, hvor udvalget godkendte forslaget til transportplan, så dette kunne fremlægges til offentlig debat. Det daværende Planlægningsudvalg vedtog imidlertid på møde i november 2009 at oversende sagen til fornyet behandling i, hvorefter det blev aftalt, at planarbejdet skulle stilles i bero. I januar 2011 afholdtes et nyt temamøde for byrådets medlemmer, hvor planens mål og midler var oppe til fornyet debat. På temamødet blev der afgivet en række politiske tilkendegivelser til det videre arbejde med transportplanen: Kommunen skal fortsat være ambitiøs som Energiby, men målet om CO2-reduktion bør revurderes, f.eks. således at basisåret flyttes. Desuden er der en forventning om en større national indsats på området. Der skal være et væsentligt udbud af parkeringsmuligheder i bymidten for at skabe mere liv. Planens virkemidler skal være realistiske - og økonomisk opnåelige. Vigtigt at der investeres, hvor afkastet er størst. Cykling skal opprioriteres både af miljø- og sundhedshensyn. By- og Udviklingsforvaltningen fremlægger med udgangspunkt i disse synspunkter følgende scenarier til udarbejdelse af et nyt forslag til transportplan: 1. Opsplitning i selvstændige temaplaner (vej - kollektiv trafik cykel - trafiksikkerhed) suppleret med en fælles målsætningsdel 2. Revision af enkelte afsnit i det oprindelige planforslag (indledning/vejplan/kollektiv trafik) 3. Udarbejdelse af helt ny plan Følgende fordele og ulemper kan nævnes for hvert af disse: Ad 1: En opsplitning muliggør formentligt snarlig vedtagelse af to af temaplanerne (cykel/trafiksikkerhed), hvilket vurderes at være en fordel i forhold til mulighederne for at skabe forøget fokus på disse to områder. Desuden vil de udgøre et væsentligt grundlag, når der skal søges midler fra diverse puljer. Der fornemmedes ingen politisk modvilje mod de opstillede intentioner indenfor disse to temaer, som de er formuleret i den oprindelige plan. For at sikre den fornødne sammenhæng, de enkelte temaplaner imellem, kan der udarbejdes et fælles indledende afsnit, som beskriver de overordnede mål for det trafikpolitiske område. De oprindelige bæredygtighedsmål justeres, idet der søges skabt en bedre balance mellem ønskerne om mobilitet/fremkommelighed og miljø/bæredygtighed. Hver af temaplanerne får desuden sine egne underordnede delmål, som naturligvis skal harmonere med de overordnede mål.

7 Sidenr. 584 Ad 2: Ressourcemæssigt formentligt den letteste løsning, da der bygges videre på det bedste fra det oprindelige planforslag. Det indledende afsnit justeres som nævnt under Ad 1. Planerne for veje og kollektiv trafik konsekvensrettes som følge heraf. Planerne for cykel og trafiksikkerhed bevares stort set uforandrede. Ad 3: Den ressourcemæssigt tungeste løsning, hvor et nyt planforslag næppe vil kunne være klar før omkring årsskiftet 2011/12. En helt ny plan giver i sagens natur mulighed for at viske tavlen ren og starte på en frisk. By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med det første scenario, idet der til et senere møde i udvalget fremlægges forslag til det fælles indledende afsnit, som skal danne paraply for de enkelte temaplaner. Når der er opnået politisk konsensus om de overordnede mål, kan de enkelte temaplaner færdiggøres med henblik på politisk behandling og efterfølgende offentlig debat. Der lægges op til følgende forventede tidsplan for behandling af de enkelte temaplaner i : Overordnede mål: Juni 2011 Cykelplan: August 2011 Trafiksikkerhedsplan: September 2011 Plan for kollektiv trafik: September 2011 Vejplan: Oktober 2011 Hver af de fire temaplaner vil gennemgå en offentlig høringsfase forinden endelig politisk godkendelse.

8 Sidenr Krydset Møsvråvej/Nr.Stenderupvej - trafikuheld Sagsid.: 11/3872 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der i krydset Møsvråvej/Nr. Stenderupvej øst for Almind i denne vinter er sket forholdsvis mange trafikuheld, hvor køretøjer har påkørt en ladebygning ved krydset. Der redegøres for uheldsmønstret og opstilles forslag til eventuelle forbedringer. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at forvaltningen i samarbejde med politiet vurderer behovet og mulighederne for forbedring af afmærkningen (skilte og afstribning) i og ved krydset. Det foreslås endvidere at der opsættes autoværn som beskrevet. Samtlige udgifter til nævnte forbedringer afholdes over driftskontoen. Beslutning den Et enigt udvalg godkender den 1. del af by- og udviklingsdirektørens indstilling, som går på at forvaltningen går i dialog med politiet om en vurdering af behov og muligheder for en forbedring af afmærkningen (skiltning og afstribning) i og ved krydset. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen redegør efter aftale med Udvalgsformanden for de gentagne påkørsler af en ladebygning på ejendommen Møsvråvej 34 ved T-krydset Møsvråvej/Nr. Stenderupvej beliggende øst for Almind. Der er i løbet af denne vinter sket en række påkørsler af ladebygningen, som ligger for enden af krydset, hvor vejen svinger skarpt til venstre. Umiddelbart vest for krydset passeres en bakketop, hvorfra man kører ned mod krydset.

9 Sidenr. 586 Specielt bakken er formentligt i kombination med for (relativ) høj hastighed og glat føre årsagen til, at mange bilister ikke formår at bremse, inden vejen drejer skarpt til venstre, hvorved de fortsætter ind i ladebygningen. Dette er tilsyneladende sket i ni tilfælde i løbet af denne vinter. I slutningen af november 2010, umiddelbart efter at det første vintervejr for alvor var sat ind, skete der i løbet af ét døgn 4 påkørsler af laden. Dette bevirkede, at bakken før krydset ekstraordinært blev gruset et par gange (Møsvråvej er i kommunens vinterregulativ klassificeret som C-rute), samt at der blev opsat strøkasser med grus og midlertidige advarselstavler mod glat vej. Krydset ligger udenfor byzone, hvilket betyder at den generelle fartbegrænsning er 80 km/t, men der er opsat advarselstavle med farligt vejsving på toppen af nævnte bakke. Der er ikke gadebelysning ved krydset. Krydset er ikke kategoriseret som en sort plet, da politiet i de sidste 5 år ( ) alene har registreret ét (måske to uheld, idet stedfæstelsen af ét uheld er noget usikker). I det ene uheld mistede en bilist med for stor fart herredømmet over personbilen og påkørte ladebygningen. Uheldet skete i regnvejr, og bilisten var en 18 årig mand uden kørekort. Ved det seneste uheld (15. februar 2011) drejede det sig om en sættevogn, som ligeledes ikke kunne bremse ned af bakken, hvorved vognen under undvigemanøvre påkørte laden med højre side af førerhuset. Efter dette uheld har forvaltningen opsat endnu en advarselstavle ( anden fare med undertavlen 9 glatføreuheld ).

10 Sidenr. 587 De mange uheld skyldes som nævnt formentligt et sammentræf af uheldig vejudformning (bakken, det skarpe sving), føret (sne og is) og uheldig trafikantadfærd (for høj fart i forhold til vejudformning og føre). Da politiet kun i meget begrænset omfang har været involveret i uheldene, foreligger der i sagens natur desværre ikke ret mange oplysninger om de nærmere omstændigheder. Forvaltningen har på trods heraf overvejet forskellige tiltag til at minimere antallet af uheld. Først og fremmest kan mulighederne for at forbedre afmærkningen (skilte og afstribning) vurderes. Dette vil i givet fald ske i samarbejde med politiet. Virkemidlerne kunne f.eks. bestå i etablering af lokal fartbegrænsning, baggrundsafmærkning, store skilte med farligt kryds (som brugt af det daværende Vejle Amt), yderligere permanent advarselsskiltning samt forvarsling af denne skiltning. Dette kan eventuelt suppleres med opsætning af autoværn udfor ladebygningen (ca. 40 lbm). Et sådant vil kunne opsættes for ca kr. For at undgå væsentlig personskade hos føreren af et forulykket køretøj skal autoværnet dog være eftergiveligt, hvilket betyder at det vil kunne modstå en påkørsel med op til max. 50 km/t. Et sådant autoværn vil ikke kunne modstå en lastbilpåkørsel med højere hastighed. Ved påkørsel af autoværnet må forventes forøgede driftsudgifter, såfremt det ikke er muligt at finde skadevolderen. Nævnte tiltag kan suppleres med egentlige fysiske fartdæmpere, som bump el.lign., der vil kræve etablering af gadebelysning samt særlig skiltning, hvorved den samlede udgift vil andrage et beløb i nærheden af kr. Som følge af at der tilsyneladende i overvejende grad er tale om glatføreuheld, kunne en opklassificering fra C- til B-rute overvejes. Et forsigtigt gæt på merudgiften derved lyder på kr. om året. En opklassificering vil imidlertid ikke være nogen garanti for, at vejen ikke på noget tidspunkt vil være galt. By- og Udviklingsforvaltningen vil afslutningsvis erindre om, at der andre steder i kommunen er en lang række mere uheldsbelastede steder, hvor en uheldsbekæmpende indsats burde opprioriteres.

11 Sidenr Parkeringsordning for delebiler Sagsid.: 11/4274 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen fremsender forslag om at gennemføre forsøg med reserverede parkeringspladser til delebiler. Sagen behandles i, Økonomiudvalget og Byrådet. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at der i en forsøgsperiode reserveres faste parkeringspladser for delebiler indenfor parkeringspolitikkens område, at delebilspladserne placeres i grupper på 2-3 parkeringspladser på steder, der er let tilgængelige i forhold til kollektiv trafik eller midtbyens væsentligste boligområder, at delebilspladserne placeres på de betalingsfri parkeringspladser, at de første grupper af 2 parkeringspladser placeres på henholdsvis Warmingsgade og Slotssøens parkeringspladser, at forvaltningen bemyndiges til fremover at udvide antallet af parkeringspladser i takt med det dokumenterede behov fra delebilklubberne, at benyttelse af delebilspladserne reserveres delebiler, der har fået udstedt en særlig licens af By- og Udviklingsforvaltningen, med de kriterier der er nævnt i sagsfremstillingen, at der for delebilslicensen opkræves et administrationsgebyr, der følger administrationsgebyret for beboerlicenser i Orange Zone (pt. kr. 200,- pr. år), at udgifterne til afmærkningen afholdes over Vej- og Parkpolitikområdets driftsbudget, at forsøgsordningen udløber med udgangen af 2014, dog med årlige opfølgninger, så forsøget ophører, hvis forsøgsordningen kun benyttes i meget begrænset omfang. Beslutning den Godkendt med den justering at forsøgsordningen afgrænses til udgangen af Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen har modtaget en henvendelse fra Zapbil, der udtrykker et ønske om at få faste reserverede parkeringspladser for delebiler i Kolding Midtby. Delebilsordningen, der udbydes af Zapbil er en abonnementsordning, hvor der betales et fast månedligt gebyr, og herefter betales for den konkrete brug af ordningens køretøjer.

12 Sidenr. 589 Zapbil har indtil videre biler på fem lokaliteter i Kolding, henholdsvis på Platinvej, Bakkevej, Skovparken, Buen og Domhusgade. Disse fem lokaliteter er alle på private parkeringsarealer. Zapbil har et ønske om at placere biler på Warmingsgades og Slotssøens parkeringspladser. Zapbils abonnenter udstyres med et chipkort, der giver fysisk adgang til bilen, hvorefter bilen startes ved indtastning af en kode. By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at en juridisk vurdering omkring kommunens hjemmel til at reservere et antal pladser til delebiler konkluderer, at Kolding Kommune har hjemmel i færdselslovens 92, stk. 1 til med samtykke fra politiet at reservere parkeringspladser til delebiler. Dette dog under forudsætningen af, at de reserverede parkeringspladser er åbne for alle delebiler, idet kommunen dog kan stille saglige krav for at kunne få adgang til at benytte pladserne. Den juridiske vurdering angiver etableringen af en særlig licensordning, som en mulig vej til at sikre kontrollen og håndhævelsen af, at ordningen alene benyttes af biler, der reelt bruges til delekørsel. By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at de konkrete krav for at kunne opnå licens vil være: Delebilsordningen er åben for nye medlemmer. Delebilsordningen har nærmere beskrevne vilkår/vedtægter, hvor der er fastsat nærmere regler for indmeldelse, udmeldelser, forpligtelser, ansvar, anvendelse af biler, betaling, forsikring m.v. Der er tale om et kontraktligt forhold mellem delebilsordningen og dens brugere. Bilerne er ejet, lejet eller leaset i delebilsordningens navn. Udlån af bilerne kan foregå på timebasis. Udlån af bilerne sker mod betaling for brugt tid og kørte kilometer. By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at omkostningerne til at afmærke de reserverede pladser til delebiler beløber sig til kr til tavleafmærkningen pr. bås, og suppleres tavleafmærkningen med afstribning øges omkostningen til kr pr. bås. De årlige driftsomkostninger vurderes til 5 % af etableringsomkostningerne. Konkret forventes omkostningerne til reserveringen af de første fire båse at beløbe sig til kr med en efterfølgende årlig driftsomkostning til kr By- og Udviklingsforvaltningen oplyser slutteligt, at der er positive erfaringer med delebilsordninger fra forskellige forsøg i både Danmark og Europa. De gennemførte forsøg peger på følgende overordnede samfundsgevinster ved udbredelse af delebiler: Bilkørslen reduceres for brugere af delebiler. Bilparken reduceres 1 delebil erstatter i gennemsnit ca. 5 private biler. Den kollektive trafik udbyttes bedre. By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at forsøget ligger i tråd med de politiske ønsker om at fremme bæredygtig transport, og vil i samarbejde med de delebilsordninger, der får licens i Kolding, konkret evaluere om samme effekter gør sig gældende her, eller om ordningerne har andre positive effekter i Kolding Kommune som eksempelvis forøget mobilitet m.v.

13 Sidenr Opsætning af ladestandere til elbiler i Kolding By Sagsid.: 10/26162 Resumé I efteråret 2009 indgik Kolding Kommune og Better Place Danmark A/S en samarbejdsaftale, blandt andet med henblik på at arbejde aktivt sammen om at etablere en infrastruktur til elbiler i kommunen. Med afsæt i samarbejdsaftalen er forvaltningen indstillet på at give Better Place Danmark A/S en midlertidig tilladelse til opsætning af ladestandere til elbiler i Kolding By. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at sagen drøftes og tages til efterretning. Beslutning den Godkendt med den præcisering, at der foretages en evaluering af ordningen senest ved udgangen af Sagsfremstilling I efteråret 2009 indgik Better Place Danmark A/S en samarbejdsaftale med Kolding Kommune med henblik på at få etableret en infrastruktur for elbiler i Kolding Kommune, som et led i etableringen af et større infrastrukturnet i Danmark fra Aalborg i nord, over Århus via Trekantområdet, Odense og over til København. Samarbejdsaftalen er tiltrådt af Byrådet den 9. november Better Place Danmark A/S arbejder på at opbygge et netværk og infrastruktur for elbiler i hele verden, og ønsker at gøre Danmark til forgangsland, ved at etablere en omfattende infrastruktur til understøttelse af elbiler inden udgangen af Konkret ønsker Better Place Danmark A/S at opbygge et netværk af ladestandere og bekvemt beliggende batteriskiftestationer i hele Danmark herunder i Kolding. Med samarbejdsaftalen er der lagt op til et samarbejde om at: Kortlægge de steder, hvor Better Place ladestandere og batteriskiftestationer kan placeres under hensyntagen til de miljømæssige krav i kommunen. Gennemfører et særligt projekt om, hvordan man installerer en infrastruktur, som servicerer borgere, der bor i boligblokke eller under andre former, hvor der ikke er adgang til private parkeringspladser, herunder placering af Better Place ladestandere på offentlige områder og i tætbefolkede områder. Sikre, at behovet for etablering af en elbilsinfrastruktur, tages i betragtning i planlægningsfaser af offentlige bygninger eller andre områder, som følge af udviklingen i kommunen - f.eks. i forbindelse med etablering af nye parkeringspladser.

14 Sidenr. 591 Forberedelse af de lovgivningsmæssige rammer for håndtering af hele processen for projektering, opførelse og drift af en sådan infrastruktur, herunder etablering af: o Better Place Charge Spots (ladestandere) o Better Place Battery Switch Stations (batteriskiftestationer) o Power meter/intelligente målere i borgernes hjem Indgå i en struktureret dialog med tankstationer og andre tredjeparter i kommunen med henblik på at kortlægge potentielt egnede steder til Better Place batteriskiftestationer. Indgå i en struktureret dialog med Renault/Nissan med henblik på at drøfte eventuelle køb af elbiler. Desuden skal Kommunen tilstræbe at udpege et antal parkeringspladser med ladestandere, som skal reserveres til elbilsparkering. Sådanne særlige parkeringspladser skal placeres på langtidsparkeringspladser, for eksempel i nærheden af togstationer eller andre transitsteder. Det skal samtidig tilstræbes, at Better Place Danmark A/S tilbydes muligheden for at udrulle sin infrastruktur i områder, hvor Kommunen udfører vejforbedringer ligesom Kommunen skal tilstræbe at skabe en smidig ansøgnings- og tilladelsesproces for de tilladelser, der skal gives i forbindelse udrulning af elbilsinfrastrukturen. I løbet af sommeren og efteråret 2010 har By- og Udviklingsforvaltningen og Better Place Danmark A/S været i tæt dialog om udpegning af parkeringspladser i Kolding by, hvor det vil være hensigtsmæssigt at opsætte ladestandere. Fra ladestanderne vil det, mod betaling til Better Place Danmark A/S, være muligt at tanke el til sin elbil. Det er aftalt, at ladestanderne opsættes på Riberdyb, Borchs Gård og Slotssøen. De to førstnævnte pladser er betalingspladser, mens der ikke er betaling på den del af Slotssøen, hvor ladestanderne placeres. Elbiler er ikke fritaget for betaling af parkering. Better Place Danmark A/S oplyser, at Renault, som Better Place Danmark A/S samarbejder med, forventer at sende de første elbiler på markedet i slutningen af Better Place opsætter ladestanderne i løbet af april-maj 2011, således at ladestanderne er fuldt funktionsdygtige, når efterspørgslen for lademuligheder stiger. Når ladestanderne opsættes, vil der i første omgang blive reserveret én p-bås til elbiler på Riberdyb og Slotssøen. I takt med, at efterspørgslen på mulighed for at lade sin elbil stiger, vil der blive reserveret flere p-båse. I Borchs Gård vil der dog først ske en afmærkning af p-båse, når der er et reelt behov. Omkostningerne til tavleafmærkningen er kr. 1500,- pr. bås, og suppleres tavleafmærkningen med afstribning øges omkostningerne til kr. 2000,- pr. bås. De årlige driftsomkostninger vurderes til 5 % af etableringsomkostningerne. Kolding Kommune har både det økonomiske og praktiske ansvar i forbindelse med afmærkning af p-båsene. Better Place Danmark A/S opsætter 3 ladestandere på hver parkeringsplads, og hver ladestander kan betjene 2 p-båse dermed kan der reserveres op til 6 p-båse på hver parkeringsplads. Better Place Danmark A/S får en midlertidig tilladelse til opsætning af ladestandere, der udløber ved udgangen af Tilladelsen gives midlertidigt, idet By- og Udviklingsforvaltningen i perioden vil gøre sig erfaringer med, hvor det er mest hensigtsmæssigt at

15 Sidenr. 592 placere ladestandere i forhold til efterspørgslen, hvor stort behovet generelt er, samt hvordan vi håndterer flere udbydere. Better Place Danmark A/S entreprenør har søgt om gravetilladelse. Gravetilladelsen er givet. På nuværende tidspunkt ønsker Better Place Danmark A/S og TRE-FOR at etablere sig i byen, men forvaltningen ønsker at lave en strategi for håndteringen af ladestandere, således at vi har et grundlag for at kunne håndtere flere udbydere. Strategien skal blandt andet udarbejdes på baggrund af de erfaringer, som vi får i samarbejdet med Better Place Danmark A/S og TRE-FOR. Bilag: /11 Åben Endelig placering på Slotssøen /11 Åben Endelig placering på Riberdyb /11 Åben Endelig placering i Borchs Gård /11 Åben Midlertidig tilladelse til opsætning af ladestandere

16 Sidenr Ansøgning om støtte til Kolding Cykelby - Del 3 Sagsid.: 11/4688 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen fremlægger den fremsendte ansøgning til Transportministeriets Pulje til mere cykeltrafik, om støtte til at fortsætte projektet Kolding Cykelby. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at ansøgningen drøftes og tages til efterretning, at By- og Udviklingsforvaltningen udarbejder udvidelsesforslag for Kolding Cykelby, Del 3 til budgetforhandlingerne for 2012, og udvidelsesforslag der afspejler ansøgningsstrategien for overslagsårene til samme budgetforhandlinger. Beslutning den Godkendt. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen erindrer om, at i sit møde den 12. april 2010 godkendte en strategi for benyttelse af tilskudsordningerne i den nationale transportaftale En grøn transportpolitik. Strategien i forhold til cykelprojekter betyder, at Kolding Kommune fremsender ansøgning om støtte i forhold til kommunens befolkningsmæssige andel. Konkret at der ansøges om statslig medfinansiering på 2,8 mio. kr. for hvert af årene I de to foregående ansøgningsrunder, hvor Kolding Kommune har fået tilskud til henholdsvis Kolding Cykelby Del 1 og 2, har ansøgningsperioden ligget fra medio juni til medio august. Tredje ansøgningsrunde blev åbnet den 4. februar 2011 med ansøgningsfrist den 25. februar Forvaltningen har på grund af den korte ansøgningsperiode indsendt ansøgning efter aftale med Udvalgsformanden, om støtte til at fortsætte projektet Kolding Cykelby med en Del 3. Konceptmæssigt bygger ansøgningen på initiativer indenfor tre hovedindsatsområder Infrastruktur, Pendlere og Dialog. Disse tre hovedindsatsområder har også været gennemgående i de tidligere fremsendte ansøgninger, og det er By- og Udviklingsforvaltningens erfaring, at cykelfremmeindsatsen får størst effekt, når der på denne måde sættes ind med en kombination af forskellige initiativer. Konkret er der i Kolding Cykelby Del 3 ansøgt om støtte til cykelstier langs Idyl, Agtrupvej, Broagervej og Sysselbjergvej. Videre er der ansøgt om at fortsætte implementeringen af den kommende cykelparkeringsplan for de centrale bydele, og lavet trafiksikkerheds-

17 Sidenr. 594 fremmende ændringer i krydset Stejlbjergvej/Riis Toft. Slutteligt er der ansøgt om at gennemføre forsøg med cykelfremmeaktiviteter i forhold til at benytte cyklen til shoppingformål i samarbejde med Cityforeningen, indarbejde ny teknologi i dialogen med borgerne og at følge op på de trafikpolitikker, der netop nu udarbejdes på en lang række skoler. By- og Udviklingsforvaltningen forventer, at der vil ligge svar på ansøgningen ultimo maj, såfremt sagsbehandlingstiden fra de tidligere ansøgningsrunder er uforandret. Bilag: /11 Åben Ansøgning om støtte til Kolding Cykelby - Del /11 Åben Budget_Kolding_Cykelby_Del /11 Åben Succeskriterier og evaluering_kolding_cykelby_del /11 Åben Projektbeskrivelse_Kolding_Cykelby_Del3

18 Sidenr Nedlæggelse af offentlig sti ved Bytoften, Jordrup Sagsid.: 11/4069 Resumé Frank Hinrichsen, Bytoften 35, Jordrup, ønsker at købe et offentligt stiareal og ønsker at opføre en garage på arealet. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at forslaget om nedlæggelse af det offentlige vejareal udsendes i 8 ugers offentlig høring i henhold til reglerne i Lov om offentlige veje, at arealet nedlægges som offentligt vejareal, såfremt der ikke indkommer indsigelser under den offentlige høring og såfremt salget af arealet tiltrædes i Byrådet. Beslutning den Godkendt. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at Frank Hinrichsen, Bytoften 35, Jordrup, ønsker at købe det offentlige stiareal, der er beliggende umiddelbart øst for ejendommen. Der er tale om et areal på ca. 110 m 2. Arealet ønskes erhvervet, så der kan opføres en ny garage på ejendommen. Stien ender ved beplantning mod dyrket landbrugsjord, hvorfor stien ikke benyttes til sit oprindelige formål, men derimod bliver den blandt andet brugt til parkering af trailer. Det offentlige stiareal skal i forbindelse med salg nedlægges som vejareal. Nedlæggelsen sker efter reglerne i Lov om offentlige veje, hvori der er en offentlig høringsfrist på mindst 8 uger.

19 Sidenr. 596

20 Sidenr Byggemodning Ved Dalbygård, arkæologiske udgravninger Sagsid.: 07/15861 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der i forbindelse med byggemodningen ved Dalbygård (lokalplan ) er fundet betydningsfulde spor efter den bebyggelse, som må have tilhørt middelalderens Dalby. Museum Sønderjylland ønsker at undersøge området i et større omfang end området, der i første omgang er lokalplanlagt, for at få de arkæologiske anlægsspor afgrænset og undersøgt. By- og udviklingsdirektøren fremsender derfor forslag om, at skal tage stilling til, om Kolding Kommune skal bidrage til at færdiggøre de arkæologiske undersøgelser i området. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at tager stilling til, om Kolding Kommune skal bidrage med kr. til at færdiggøre de arkæologiske undersøgelser vest for det sydlige område af det lokalplanlagte område Ved Dalbygård. Beslutning den Godkendt, at kommunen bidrager med yderligere kr. til at færdiggøre de arkæologiske udgravninger. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen meddeler, at der i forbindelse med byggemodningen af området ved Dalbygård er foretaget forundersøgelser af de områder kommunen etablerer veje og kommunale boligbyggegrunde på. I den forbindelse er der frembragt betydningsfulde spor efter den bebyggelse, som må have tilhørt middelalderens Dalby, og som sandsynligvis må være samtidig med opførelsen af den første middelalderkirke. Ifølge museumsloven er Kolding kommune forpligtiget til at betale for en udgravning af områder, som gennem en arkæologisk forundersøgelse har vist, at der er jordfaste fortidsminder under de områder kommunen etablerer veje og kommunale boligbyggegrunde på. Museum Sønderjylland har udarbejdet et budget for forundersøgelser i området, som Kolding kommune byggemodner, som har en størrelse på ca kr. uden moms. Størrelsen af det samlede udgravningsbudget afhænger af, hvad museet finder af spor ved deres forundersøgelser i området. Museum Sønderjylland har i forbindelse med udgravning i Dalby konstateret, at de jordfaste fortidsminder er beliggende udover det område kommunen økonomisk er forpligtiget til

21 Sidenr. 598 at bidrage til med at få udgravet, idet området på ca. 500 m 2 ikke indgår i lokalplansområdet eller i arealet, hvor der skal etableres fordelingsvej på sigt. Museum Sønderjyllands undersøgelse viser, at de resterende 500 m 2 også bør undersøges, idet de arkæologiske anlægsspor ikke er afgrænset. Ved at undersøge denne sidste del på de 500m 2 vil området, hvor middelalderens Dalby er at finde, være udgravet. Museum Sønderjylland foreslår at Kolding Kommune og Museet fordeler de anslåede udgifter på kr. mellem sig, således at Kolding Kommune betaler ca kr. til udgravningen og Museum Sønderjylland betaler kr. Såfremt Kolding kommune ikke ønsker at bidrage til udgravningen af det resterende område skal Museum Sønderjylland tage stilling til, om de har mulighed for selv at bidrage med hele beløbet, finde andre bidragsydere eller alternativt ikke udgrave den sidste del af området. Beslutter udvalget, at Kolding Kommune skal bidrage til udgravningen foreslås pengene taget fra budgettet afsat til byggemodning i området ved Dalbygård. Bilag: /11 Åben Forespørgsel omkring budget til Arkæologisk område-etape 3.pdf

22 Sidenr Tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladsen på forsøgsbasis i 2011 Sagsid.: 11/2818 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at forligskredsen bag den gældende ordning for virksomheders adgang til genbrugspladserne (alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten) er enige om, at den fremtidige model for virksomheders adgang til og betaling for genbrugspladserne fra 1. januar 2012 skal bygges op omkring en tilmeldeordning. På baggrund heraf besluttede forligskredsen, at en arbejdsgruppe bestående af aktørerne på området (kommuner, affaldssektorer og erhvervsliv) skal drøfte en nærmere udformning af en tilmeldeordning. Samtidigt ønskede man, at det skulle være muligt for 2-3 kommuner at etablere en tilmeldeordning for virksomheder allerede i Miljøstyrelsen udsendte derfor et brev til kommunerne i starten af februar 2011, hvor de gjorde opmærksom på, at det er muligt for kommunerne at søge om at etablere en tilmeldeordning i 2011 ved at indsende en ansøgning herom til Miljøstyrelsen. Herefter vil det blive vurderet, om miljøministeren i det konkrete tilfælde kan meddele dispensation fra affaldsbekendtgørelsens regler om virksomheders adgang og betaling for genbrugspladsen. Forvaltningen har vurderet, at det vil være relevant for Kolding Kommune at kunne etablere en tilmeldeordning, og har prioriteret, at en hurtig administrativ reaktion, med politisk accept efterfølgende, ville være gavnligt for sagen. En tilmeldeordning er i øvrigt i overensstemmelse med de politiske drøftelser i efteråret Forvaltningen har derfor sendt en ansøgning den 17. februar 2011 til Miljøstyrelsen om dispensation for reglerne for virksomheders adgang til og betaling for genbrugspladserne. I ansøgningen, der er vedlagt dagsordenen, er beskrevet, at kommunen vil tilbyde virksomhederne, at de kan aflevere affald på genbrugspladserne mod betaling pr. ton, de afleverer. Virksomhederne skal tilmelde sig ordningen, hvis de ønsker at benytte genbrugspladserne. Sagen behandles i, Økonomiudvalget, Byrådet. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at under forudsætning af, at Miljøstyrelsen meddeler dispensation fra affaldsbekendtgørelsen: at tilmeldeordning for virksomheders adgang og betaling til genbrugspladserne godkendes, at tillæg til regulativ for erhvervsaffald fremsendes til Byrådets godkendelse, at gebyr for aflevering af erhvervsaffald på 780,00 kr./ton fremsendes til Byrådets godkendelse, at gebyr for aflevering af farligt affald fra erhverv på 8,00 kr./kg fremsendes til Byrådets godkendelse,

23 Sidenr. 600 at der kan afleveres erhvervsaffald på genbrugspladserne på Arlavej, Østermarksvej, Gejlhavegård og Bronzevej. Beslutning den Godkendt. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der i Kolding Kommune tidligere har været tilmeldeordning for virksomhederne til genbrugspladserne. Forvaltningen vurderede derfor, at det var oplagt at søge om at komme i betragtning til forsøgsordningen. Forvaltningen sendte vedhæftede ansøgning den 17. februar 2011 til Miljøstyrelsen. Ansøgningen er uddybet i vedhæftede mail af 28. februar 2011 til Miljøstyrelsen. Indtil udgangen af 2009 betalte virksomhederne pr. ton affald, de leverede på genbrugspladserne. Virksomhederne skulle have et vejekort for at få adgang til genbrugspladserne. Biler over kg måtte ikke komme ind på genbrugspladserne. I 2009 betalte virksomhederne 700,- kr. pr. ton affald, som de afleverede på genbrugspladserne. Alle virksomheder betalte også et grundgebyr, der var beregnet på antal m2 i henhold til oplysninger i BBR. Grundgebyret bestod af administrationsomkostninger, administrationsbidrag, udgifter til bygninger m.m. Udgifterne blev fordelt mellem private og erhverv ud fra en fordelingsnøgle. Virksomhederne har også adgangskort til genbrugspladserne i dag og affaldet bliver vejet, når virksomhederne kører ind på genbrugspladserne. Det vil derfor være enkelt, at vende tilbage til systemet, hvor virksomheden betaler for den afleverede mængde. Der er ikke etableret vægt på genbrugspladsen Slugten i Lunderskov. Det anbefales derfor, at virksomheder kun kan aflevere affald på de 4 genbrugspladser med vægt (Arlavej, Christiansfeld Østermarksvej, Vamdrup Gejlhavegård og Bronzevej, Kolding). Genbrugspladsgebyr Virksomheder, der betaler genbrugspladsgebyr, kan,i den nuværende ordning, frit aflevere affald på genbrugspladserne. Hvis der laves en forsøgsordning som beskrevet, anbefales det at der opkræves genbrugspladsgebyr for det antal måneder, der er forinden forsøget starter. Forvaltningen har lavet en beregning, hvor det er forudsat, at tilmeldeordningen kan træde i kraft 1. maj Fast genbrugspladsgebyr Gebyr 2011 Genbrugspladsgebyr 4 måneder Øvrige virksomheder 426,00 kr. 142,00 kr. Håndværkere 0-1 ansat 3.405,00 kr ,00 kr. Håndværkere 2-10 ansatte 5.108,00 kr ,00 kr. Håndværkere over 10 ansatte 6.810,00 kr ,00 kr. By- og Udviklingsforvaltningen gør opmærksom på, at ændring af betaling for benyttelse af genbrugspladserne ikke medfører ændringer af påligning af administrationsgebyr for erhverv, der fortsat opkræves for hele året. Afregning efter antal ton Forvaltningen har beregnet et gennemsnitsgebyr på kr. 780,00 pr. ton for aflevering af erhvervsaffald på genbrugspladserne. Gebyret er beregnet på baggrund af de variable om-

24 Sidenr. 601 kostninger ved vejning, kørsel og behandlingsudgift af affaldet. Behandlingsudgiften er et gennemsnit af taksten for forbrænding og deponering. Virksomhederne kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år. Der er beregnet et gennemsnitsgebyr på 8,00 kr. pr. kg. Virksomhederne kan uden betaling aflevere affald omfattet af producentansvar i mængder svarende til en husstand. For batterier er der ingen begrænsninger. Regulativbestemmelser Ansøgningen til Miljøstyrelsen skulle være vedlagt udkast til ændret erhvervsregulativ, hvor den ansøgte ordning skulle være indarbejdet i 11. Forvaltningen har lavet et udkast til tillæg til regulativ for erhvervsaffald, der beskriver den vægtbaserede tilmeldeordning. Udkastet er vedlagt dagsordenen. I ansøgningen beskrev forvaltningen, at det skulle være muligt at lade udenbys virksomheder, som frembragte affald i Kolding Kommune at få adgang til Kolding Kommunes genbrugspladser. I mail af 21. februar skriver Miljøstyrelsen, at de vurderer, at det på nuværende tidspunkt desværre ikke er muligt at give dispensation fra reglen om, at virksomheder fra andre kommuner kan benytte genbrugspladserne. Dette forslag måtte derfor tages ud af ansøgningen. By- og Udviklingsforvaltningen er meget uenig i denne betragtning. Da forvaltningen anser forslaget for at være erhvervs- og miljøpolitisk korrekt, vil det blive indarbejdet i forbindelse med forsøget som frikommune. Bilag: /11 Åben Ansøgning til Miljøstyrelsen /11 Åben Udkast til tilføjelse til regulativ for erhvervsaffald /11 Åben Tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladser på forsøgsbasis /11 Åben Udkast til brochure

25 Sidenr Opsamlingsmateriel til indsamling af restaffald Sagsid.: 11/2236 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der har været henvendelser fra boligforeninger, rådgivende firmaer m.fl. om brug af andet og mere effektiv opsamlingsmateriel til restaffald, herunder etablering af underjordiske beholdere, central sug eller komprimatorer til indsamling af restaffald. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at forvaltningen bemyndiges til at dispensere fra Regulativ for husholdningsaffald for anvendelse af nedgravede løsninger for restaffald samt anvendelse af komprimatorer, at brug af andet materiel indarbejdes i det fremtidige Regulativ for husholdningsaffald, at der afregnes efter regning for indsamling + administration og behandlingsafgift, at beholderne godkendes af Kolding Kommune. Beslutning den Godkendt. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der har været flere henvendelser fra bl.a. boligforeninger, om etablering af underjordiske beholdere eller central sug til indsamling af restaffald. By- og udviklingsforvaltningen ser en række fordele ved at etablere underjordiske affaldsbeholdere og komprimatorer. Det er forvaltningens vurdering, at nedgravede affaldsbeholdere og komprimatorer på sigt kan medføre: Bedre driftsøkonomiske løsninger Bedre arbejdsmiljø Bedre æstetiske løsninger end traditionelle beholdere Centralt sug er et system, hvor restaffaldet suges til et centralt opsamlingssted, hvor affaldet med fordel kan komprimeres. Centralt sug kan med fordel anvendes i etageejendomme og større samlede bebyggelse. Der skal laves indkast, som skal være centralt placeret. I etagebebyggelse kan der evt. være skakte. Affaldet vil via et rørsystem blive suget hen til en central, hvor affaldet suges ind i en storcontainer. Systemet er brugervenligt, driftsøkonomisk bedre end den nuvæ-

26 Sidenr. 603 rende løsning, giver bedre arbejdsmiljø og mindre kørsel med komprimatorbiler og gavner dermed miljøet. Underjordiske affaldsbeholdere kan også med fordel anvendes ved etagebebyggelse. Affaldsbeholderne graves typisk 2-3 meter ned i jorden. Det er forvaltningens vurdering, at for at få etableret det nødvendige antal beholdere, der kan medføre driftsøkonomiske fordele, så skal løsningerne være fleksible, bl.a. med afhentningsfrekvenser og beholderstørrelser. Beholderne kan udstyres med et meldesystem, der kan optimere afhentningerne, således at restaffald i perioder med lave temperaturer kan afhentes op til hver 3. uge, således at det er miljømæssigt forsvarligt. Anlæg af nedgravede beholdere skal godkendes af Kolding Kommune for af sikre, at beholdere har det rigtige løftegrej og at de nedgravede beholdere har fast, tæt bund, så der kan ske opsamling af perkolat. Boligforeningen eller tilsvarende skal selv være ejere og ansvarlig for vedligehold af beholderanlægget og selv afholde udgifterne til anlæg. Erfaringen fra andre kommuner viser, at der er en vejledende pris på kr. pr. beholder. Derudover skal der påregnes en udgift til gravearbejde m.m. på ca kr. Placeringen skal være på privat areal eller aftales med arealejer, og leve op til bygge-, brand- og vejmyndighedernes krav, og krav til placering i forbindelse med tømning. Affaldsbeholdere til underjordiske løsninger findes i en række forskellige fabrikater og størrelser, og med forskellige avancerede tekniske løsningsmuligheder. Kolding Kommune har nedgravede løsninger på genbrugspladserne til indsamling af flasker og glas, og har gode erfaringer med underjordiske beholdere. By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at Kolding Kommune skal være ansvarlig for tømningerne for at sikre, at beholderne tømmes efter reglerne. Selve tømningen forslås udført af privat entreprenør. Ifølge Regulativ for husholdningsaffald er det i dag ikke tilladt at etablere underjordiske løsninger for indsamling af restaffald. By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der i det nuværende takstsystem ikke indgår en takst for afhentning i underjordiske affaldsløsninger. Det foreslås, at der afregnes efter regning. Tømningsgebyret foreslås at bestå af følgende: Udgift til indsamling + administration og behandlingsafgift. Opkrævningen vil ske på regning kvartalsvis bagud, med baggrund i antal afhentninger. Opkrævningen sendes til ejendommens ejer.

27 Sidenr Ombygning af ungdomsboliger til familieboliger, Arbejdernes Andels-Boligforening afdeling 114 Sagsid.: 09/2251 Resumé Arbejdernes Andels-Boligforening anmoder om Kommunens stillingtagen til ombygningsprojekt i afdeling 114, Nyborgvej 18-50, Kolding. Projektet omfatter ommærkning af 24 ungdomsboliger til 24 familieboliger, efterfølgende ombygning til 6 familieboliger, eventuelt driftstilskud, låneomlægning og kommunal garantistillelse. Sagen behandles i, Økonomiudvalget og Byrådet. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at det indstilles til Landsbyggefonden, at Kolding Kommune principielt kan tilslutte sig det foreløbige tekniske projekt, at det meddeles Landsbyggefonden, at Kolding Kommune ikke kan tage stilling til de økonomiske konsekvenser, som der eventuelt måtte være for Kommunen, før der foreligger konkrete økonomiske beregninger, at Kolding Kommune vil være sindet at godkende ommærkning af 24 almene ungdomsboliger til 24 almene familieboliger samt nedlæggelse af 18 familieboliger, når endeligt tilsagn fra Landsbyggefonden foreligger, og de økonomiske forhold er endeligt afklaret. Beslutning den Forslaget indstilles til godkendelse. Sagsfremstilling Byggeriet, Nyborgvej 18-50, Kolding, der er opført af det daværende Ungbo og taget i brug i 1990, består af 3 punkthuse, hvoraf 2 punkthuse er identiske med 8 ungdomsboliger i hver, alle med selvstændig køkken og bad. Det tredje punkthus indeholder 8 ungdomsboliger med eget køkken, men med fælles toilet/bad for hver anden bolig. I dette punkthus er et fællesareal, som var tænkt til fællesaktiviteter. Da det ikke har fungeret efter hensigten, har det været nødvendigt at lukke for den anvendelse. Byggeriet er placeret forholdsvist langt fra bymidten og uddannelsesinstitutioner og der er ingen aktiviteter for unge i nærområdet. Kvarteret betegnes i øvrigt som et attraktivt kvarter med et godt ry. Gennem de senere år har der været problemer med at leje ungdomsboligerne ud. I 2008 var der en gennemsnitlig månedlig tomgang på 10 ungdomsboliger i afdelingen.

28 Sidenr. 605 På den baggrund har organisationsbestyrelsen den 5. februar 2009 godkendt et projekt, som var udarbejdet i tæt samarbejde med Landsbyggefonden: Ommærkning af 24 almene ungdomsboliger til 24 almene familieboliger, som efterfølgende ombygges til 6 familieboliger. Projektet er efterfølgende blevet tilrettet således, at hvert punkthus ombygges til at indeholde 2 stk. 110 m2 familieboliger 4 værelser med lodret lejlighedsskel. Det vurderes, at det kan blive nødvendigt med en eller anden form for driftstilskud, låneomlægning eller lignende, ligesom det kan være nødvendigt med en kommunal garanti på optagelse af nødvendige lån til finansiering af projektet. Det er endnu ikke muligt at fremsende et endeligt driftsbudget, idet Landsbyggefonden ikke har taget stilling til ansøgningen og eventuelle driftsstøtteordninger. Landsbyggefonden har dog opfordret til, at der fremsendes en ansøgning således, at fonden kan gennemføre sin sagsbehandling snarest muligt. Kolding Ungdomsbolig Anvisning (KUA), har oplyst, at punkthuset, som indeholder boliger med eget køkken og fælles toilet- og badefaciliteter ikke bliver udlejet. Med hensyn til de 2 øvrige punkthuse er der generelt tomgangsperioder og få ansøgere til disse lejemål. Boligorganisationens forslag kan derfor anbefales. Byggesagsafdelingen har oplyst, at der planmæssigt set intet er til hindre for gennemførelse af projektet. Projektet har hjemmel i lov om almene boliger: Permanent ændring af boligtypen/ommærkning: Byrådet kan godkende, at almene ungdomsboliger ommærkes til almene familieboliger. Ommærkningen kan dog kun finde sted, hvis der generelt ikke længere er efterspørgsel efter disse boliger. Finansiering af projektet samt driftsstøtte: Landsbyggefonden kan give tilsagn om støtte til almene boligafdelinger i form af ydelsesstøtte og regaranti ved optagelse af lån til finansiering af opretning, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring. Byrådet skal godkende lejeforhøjelse, låneoptagelse og en eventuel kommunal garantistillelse. På grundlag af boligorganisationens oplysninger, samt Byrådets stillingtagen til projektet, tager Landsbyggefonden stilling til, om betingelserne for at yde støtte er opfyldt. Når de økonomiske konsekvenser og Landsbyggefondens indstilling til projektet kendes, vil sagen blive fremlagt til politisk behandling igen. Det anbefales derfor, at der tages stilling det foreløbige tekniske projekt, om Kommunen vil være sindet at godkende ommærkning af 24 almene ungdomsboliger til 24 almene familieboliger samt efterfølgende nedlæggelse af 18 familieboliger, når endeligt tilsagn fra Landsbyggefonden foreligger, og de økonomiske forhold er endeligt afklaret.

29 Sidenr Overvejelser omkring frivillighed Sagsid.: 10/28930 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at i lyset af EU-Parlamentets udpegning af 2011 som frivillighedens år, regeringens Nationale Civilsamfundsstrategi (oktober, 2010) og kommunens tværgående program Frivillighed anbefaler en principiel beslutning om, hvorledes kommunen skal forholde sig til de forsikringsmæssige aspekter, der opstår under et tættere samspil mellem civilsamfundet og kommunale institutioner. Sagen behandles i, Økonomiudvalget, Byrådet. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at og Økonomiudvalget til Byrådets afgørelse anbefaler, at kommunens inddragelse og samarbejde med frivillige, bygger på den fornødne risikovillighed i lyset af det store uudnyttede potentiale både, hvad angår nye områder for et tættere samspil mellem civilsamfundet, og kommunale institutioner og nye grupper af frivillige, og at og Økonomiudvalget til Byrådets afgørelse anbefaler, at forvaltningen fortsætter det nuværende samarbejde med frivillige, herunder arbejder videre med at minimere de forsikringsmæssige risici, og at og Økonomiudvalget til Byrådets afgørelse anbefaler, at Kolding Kommune i regi af det tværgående program Frivillighed indgår i et tværkommunalt samarbejde med f.eks. Københavns og Århus Kommuner samt KL omkring udredning af og nationalt fokus på de forsikringsmæssige udfordringer omkring samarbejdet mellem frivillige og kommunale institutioner. Beslutning Direktionen den Orienteringen toges til efterretning samtidig med, at Direktionen tilkendegiver, at det er nødvendigt, at der udvises den nødvendige risikovillighed fra kommunens side ved udførelse af frivilligt arbejde inden for de enkelte forvaltningsområder. Beslutning den Forslaget indstilles til godkendelse. Sagsfremstilling By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at kommunen agerer i overensstemmelse med regeringens Nationale Civilsamfundsstrategi (oktober, 2010) og understøtter aktivt medborgerskab og en stærk frivillighedskultur ved bl.a. at synliggøre, anerkende og aktivt opfordre til, at der ydes en frivillig indsats.