Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet"

Transkript

1 namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets Årsberetning 2006

2 side 2 Koncessionskort 1. januar 2007 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside hvorfra de kan udskrives.

3 Forord side 3 Jeg betragter personligt resultatet af olieudbudsrunden i havområderne ud for Disko-Nuussuaq i 2006 som et afgørende gennembrud. Nogle af verdens største olieselskaber har søgt om efterforskningsog udnyttelsestilladelser i grønlandsk farvand. Selskaber som Exxon, Chevron, Husky og DONG planlægger i de kommende år at investere milliarder i udviklingen af det grønlandske oliepotentiale. Dette er det vigtigste skridt i vores generation på Grønlands vej til ikke blot at blive et olieproducerende land, men også til at kulbrinteøkonomien kan danne grundlag for en selvbærende økonomi i Grønland. Den positive udvikling i hele råstofsektoren i Grønland fortsatte i I dag er råstofsektoren en betydelig bidragsyder til hjemmestyret og kommunernes indtægter, og sektoren får større og større betydning for aktivitetsniveauet i det grønlandske erhvervsliv. Råstofdirektoratet og Grønlands Hjemmestyre har forøget indsatsen for at opnå størst mulig deltagelse af grønlandsk arbejdskraft og fra grønlandske virksomheder i råstofaktiviteterne. Således er der i 2006 gennemført opfølgningsmøder ved begge aktive miner med deltagelse af mineselskaber, lokale virksomheder og centrale og decentrale myndigheder. Resultatet er et forøget fokus på uddannelse og efteruddannelse af grønlandsk personale til råstofsektoren og forøget interesse hos grønlandske virksomheder til at deltage som aktive aktører i forbindelse med udbud af outsourcede opgaver fra mineindustrien. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, og dels af en gunstig prisudvikling på olie, mineraler og metaller. Ved udgangen af 2006 var der i alt meddelt og ansøgt 40 efterforskningstilladelser, 14 forundersøgelsestilladelser og 2 udnyttelsestilladelser vedrørende hårde mineraler. Dette er det højeste aktivitetsniveau siden Efterforskningen er især rettet mod guld, molybdæn, zink, nikkel, rubiner, zirkonium og diamanter. Det høje aktivitetsniveau er steget yderligere i de første måneder af De samlede investeringer i efterforskning i Grønland er således mangedoblet i de seneste par år. Grønland har i dag to aktive miner som beskæftiger ca. 200 personer; Nalunaq guldminen i Sydgrønland og Seqi olivinminen i Vestgrønland. For at kunne få flest mulige lokale beskæftiget i disse miner, er der iværksat en lang række konkrete uddannelsestiltag i Grønland for at kunne opkvalificere flere lokale til at arbejde i disse miner. Herudover er der besluttet etableret en entreprenør- og bjergværksskole ved Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Udover de to aktive miner er der yderligere fem efterforskningsprojekter som indenfor de næste fem år har potentiale til at blive Grønlands næste miner. Blandt disse er eksempelvis molybdænforekomsten ved Mestersvig i Østgrønland, genåbningen af Maarmorilik Kim Kielsen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer bly-zink minen ved Uummannaq og rubinforekomsten ved Fiskenæsset, syd for Nuuk, og diamantforekomsten syd for Kangerlussuaq. Der tegner sig således et ret optimistisk billede af mineralefterforskningen her ved midten af årtiet. Også olieindustrien udvider som nævnt sine aktiviteter i Grønland. I 2006 blev havområder ud for Disko-Nuussuaq udbudt i en udbudsrunde. Første fase af denne udbudsrunde havde ved udgangen af året resulteret i ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser fra de fire ovennævnte selskaber. Udbudsrundens 2. fase iværksættes den 1. august 2007, med frist for aflevering af ansøgninger den 1. februar Vedrørende havområderne ud for Nordvest- og Nordøstgrønland (de såkaldte KANUMAS-områder) er Råstofdirektoratet i gang med en række undersøgelser, som har til formål at danne grundlag for en samlet udbudsstrategi for dette område. Derudover har det canadiske selskab EnCana Corporation siden 2002 gennemført en omfattende olieefterforskning i to havområder vest for Nuuk. Efterforskningsresultaterne er lovende og aktiviteterne fortsætter i de kommende år. Det er landsstyrets mål, at mineral- og kulbrinteressourcerne skal give højest mulig værdiskabelse og være med til at sikre velfærd og beskæftigelse her i landet. Det er samtidigt afgørende for landsstyret, at råstofsektoren udvikles på samme grundlag for høje sikkerheds- og sundhedskrav til arbejdspladser som i andre dele af erhvervslivet. Grundlaget for råstofsektorens aktiviteter er ambitiøse mål om at stille som forudsætning for alle råstofaktiviteter, at disse gennemføres miljømæssigt forsvarligt og i henhold til den højeste internationale standard med det formål at beskytte den sårbare arktiske natur. Råstofdirektoratet har på denne baggrund iværksat en omfattende strategisk miljøvurdering af havområderne ud for Nordøst- og Nordvestgrønland som en del af beslutningsgrundlaget for udbudet af disse områder til olieindustrien.

4 side 4 Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Den grønlandske råstofordning fastslår, at det politiske ansvar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanliggende. Dette indebærer, at Grønland og Danmark har fælles beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på råstofområdet. Endvidere er der, mellem den danske stat og det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om fordelingen af indtægter fra råstofudvinding. Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordningen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbindelse med råstofaktiviteterne. De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat, dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mineralske råstoffer i Grønland (Råstofloven). Fællesrådet bestod ved udgangen af 2006 af følgende medlemmer: Formand Kim Andersen, MF (Venstre) Grønlandske medlemmer Kuupik Kleist (IA), næstformand Ruth Heilmann (Siumut) Lars Emil Johansen (Siumut) Ellen Christoffersen (Attasut) Per Berthelsen (Demokraterne) Danske medlemmer Niels Sindal (Socialdemokratiet), næstformand Kaj Ikast (Konservative Folkeparti) Aase D Madsen (Dansk Folkeparti) Martin Lidegård (Det Radikale Venstre) Svend Erik Hovmand (Venstre) Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland - i daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folketinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnævnes af Dronningen, efter fælles indstilling fra regeringen og landsstyret, for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udstedelse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser. Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra henholdsvis grønlandsk og dansk side: Adm. dir. Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariatet) Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for Miljø og Natur) Departementschef Thomas Egebo (Transport- og Energiministeriet) I løbet af 2006 blev der afholdt 4 fællesrådsmøder. Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan behandles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som består af formanden og de to næstformænd. I løbet af 2006 blev der afholdt 4 formandskabsprocedurer. Udvikling af råstofpotentialet spiller en afgørende rolle for det grønlandske samfund. Carsten Egevang / ARC-PIC Carsten Egevang / ARC-PIC

5 Råstofdirektoratets side 5 mål og opgaver Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs målsætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet i Grønland over for den internationale råstofindustri. En hovedopgave for RD er den løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbehandling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række projekter, som kan give ny viden om råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Desuden er RDs engelske hjemmeside et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel information til råstofindustrien. Grønland ønsker at gøre råstofindustrien til et af landets primære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig derfor, via en række informationsaktiviteter på, at give klare og gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofindustrien og borgerne. Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner. Råstofdirektoratet informerer og stiller relevante data til rådighed som et led i forvaltning og markedsføring af råstofpotentialet. RÅSTOFDIREKTORATET Carsten Egevang / ARC-PIC

6 side 6 Kulbrinter Efterforskningsstrategi Der er bred politisk enighed i Grønland om at søge at udvikle kulbrintesektoren til en betydende erhvervssektor i Grønland. Udviklingen skal ske på en sådan måde, at det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et centralt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er derfor vigtigt, at myndighederne offentliggører klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Råstofdirektoratet har på den baggrund, og inden for rammerne af den politisk vedtagne efterforskningsstrategi for Grønland, gennemført en række handlings- og tidsplaner rettet mod olieindustrien. Meget konkrete resultater af disse tiltag var gennemførelse af udbudsrunder i 2002 og I 2006 blev havområder ud for Disko-Nuussuaq udbudt i en udbudsrunde. Første fase af denne udbudsrunde havde ved udgangen af året resulteret i ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser fra selskaberne Exxon, Chevron, Husky og DONG. Udbudsrundens 2. fase iværksættes den 1. august 2007, med frist for aflevering af ansøgninger den 1. februar Vedrørende havområdet i Nordvest- og Nordøstgrønland (KANUMAS-projektet) skal Råstofdirektoratet afgive instilling til Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland i løbet af 2008 med et forslag til en strategi for dette område. EnCana Corporations eneretstilladelser I forbindelse med udbudsrunden 2002 blev det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil A/S tildelt den såkaldte Atammik efterforsknings- og udnyttelsestilladelse for kulbrinter, ca. 200 km vest for Nuuk. EnCana Corporation er operatør på tilladelsen, og har i 2006 rapporteret et for myndighederne tilfredsstillende efterforskningsarbejde. I 2005 blev EnCana Corporation og Nunaoil tildelt endnu en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse for kulbrinter i Grønland, der blev navngivet Lady Franklin. Tildelingen af den nye tilladelse skete på baggrund af en ansøgning fra EnCana i forbindelse med udbudsrunden Også for denne tilladelse gælder, at EnCana Corporation er operatør og, at der i 2006 er rapporteret et tilfredsstillende efterforskningsarbejde. For begge tilladelser gælder endvidere, at EnCana Corporation har en andel på 87,5 %, og det offentligt ejede selskab Nunaoil A/S har en andel på 12,5 %. Endvidere skal selskabet meddele myndighederne inden udgangen af første halvår 2007, om de ønsker at fortsætte ind i 2. delperiode. Fra Råstofdirektoratets maringeologiske togt ved Vestgrønland i august-september 'Adolf Jensen' undersøgte økologiske sammenhænge vest for Disko i foråret NUNAOIL DMU-ARKTISK MILJØ

7 side 7 EnCana er et af verdens største uafhængige olie- og gasselskaber. Med hovedkvarter i Calgary, Canada, er EnCana Nordamerikas største naturgas-producent og gaslager-operatør. Halvfems procent af selskabets værdier ligger i Nordamerika. EnCana er den største producent og rettighedshaver i Vestcanada og er en af hovedaktørerne i udviklingen af Canadas olie- og gaspotentiale ud for den canadiske østkyst. Gennem dets datterselskaber i USA er EnCana endvidere en af de største olieproducenter i Rocky Mountains staterne. Disko Vest udbudsrunden 2006 I de senere år er der opnået en betydelig forbedring af datadækningen i havområdet ud for Disko-Nuussuaq regionen. Nye geofysiske data, herunder gravimetriske og seismiske data, indikerer dybe bassiner og store potentielle oliestrukturer i havet ud for de observerede olieudsivninger på Disko og på Nuussuaq halvøen. Opdagelsen af disse nye, meget store offshore strukturer har øget industriens interesse for efterforskning i området. Landsstyret og regeringen besluttede på den baggrund i december 2004 at modne Disko- Nuussuaq-området med henblik på en genåbning af regionen for ansøgninger om efterforsknings- og produktionstilladelser i I maj 2006 tiltrådte fællesrådet Råstofdirektoratets indstilling om en udbudsrunde for havet ud for Disko-Nuussuaq. Fællesrådets indstilling blev efterfølgende godkendt af landsstyret og regeringen, og i juli 2006 åbnede landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Jørgen Wæver Johansen formelt udbudsrunden for Disko- Nuussuaq regionen ved et åbningsmøde i den vestgrønlandske by Ilulissat. 12 internationale olieselskaber deltog efter invitation i arrangementet, hvor Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS og DMU præsenterede resultatet af en række undersøgelser i regionen. Det var en del af udbudsbetingelserne, at selskaber, som ønsker at fungere som operatør alene eller på vegne af en gruppe selskaber senest den 21. august skulle indsende en ansøgning til Råstofdirektoratet om at blive godkendt som operatør, idet det var en forudsætning for at kunne søge en olietilladelse, at der i ansøgningsgruppen indgik en forhåndsgodkendt operatør. Ved udløbet af ansøgningsfristen for forhåndsgodkendelse som operatør havde Råstofdirektoratet modtaget ansøgninger fra 13 internationale olieselskaber. Råstofdirektoratet udsendte i august 2006 direktoratets afgørelser, som betød, at 12 internationale olieselskaber blev godkendt som operatør i området, mens 1 ansøger fik afslag. Ansøgningsfristen (første fase) for olieselskaber, som ønskede at ansøge om olietilladelser i det udbudte havområde mellem 67 N og 71 N, var 15. december Ved ansøgningsfristens udløb havde Råstofdirektoratet modtaget ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i området fra selskaberne DONG, Exxon, Chevron og Husky. Tildelingen af tilladelser i denne første fase af udbudsrunden vil blive afgjort i efteråret Udbudsproceduren fortsætter i for de områder dækket af udbudsrunden, der ikke måtte være blevet tildelt i den første fase af udbudsrunden. Danmarks Miljøundersøgelser forsyner polarlomvier med ringmærke og satellitsender på det store fuglefjeld ved Ritenbenk som et led i miljøundersøgelser for Råstofdirektoratet. DMU-ARKTISK MILJØ DMU-ARKTISK MILJØ

8 side 8 KANUMAS-projektet KANUMAS-projektet er et regionalt seismisk undersøgelsesprogram, der blev iværksat i slutningen af Det omfatter forundersøgelser efter kulbrinter i havområder ud for Nordvest- og Nordøstgrønland. KANUMAS-projektet indebar, at der blev givet forundersøgelsestilladelse til et konsortium bestående af en række olieselskaber. Forundersøgelsestilladelsen indeholdt ikke en eneret for rettighedshaveren. Tilladelsen indebar en betydelig efterforskningsforpligtelse. Dette blev modsvaret af, at selskaberne blev tillagt en særlig præferencestilling for KANUMAS-konsortiet. Denne præferencestilling vil blive aktiveret, hvis retten til olieefterforskning i Nordøst- og Nordvestgrønland bliver udbudt. Sideløbende med, at den private industri indsamler data og opbygger ny viden om områdets prospektivitet, vil Råstofdirektoratet samtidigt gennemføre geologiske analyser med henblik på bedre at kunne dokumentere eksistensen af et aktivt petroleumssystem i områderne. Dels af hensyn til den endelige markedsføring af områderne, og dels af hensyn til en vurdering af de fiskale vilkår som skal knyttes til et udbud af licenser. Desuden gennemføres en strategisk miljøvurdering (EIA) af regionen med det formål at sikre, at kulbrinteaktiviteter gennemføres på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. I forlængelse heraf skal der udarbejdes socioøkonomiske vurderinger af gennemførelse af efterforskning og udnyttelse af kulbrinter. Endvidere foretages en række studier af havisens og isbjergenes betydning for efterforskning og udnyttelse i området. KANUMAS-efterforskningstilladelsen er udløbet, men konsortiets arbejde med salg af de indsamlede data fortsætter, ligesom tilladelsens rettigheder og forpligtelser fortsat gælder, herunder præferencestillingen. Interessen for KANUMAS-områderne er steget markant i forlængelse af åbningen af Disko Vest udbudsrunden. De nordøstlige områder udgør et geologisk sammenligneligt område i forhold til havområderne ud for Vestnorge, mens det nordvestlige KANUMAS-område (Baffin Bugt) udgør en nordlig geologisk forlængelse af Disko- Nuussuaq udbudsområdet. En forberedelse af KANUMAS-områderne til et eventuelt kommende licensudbud forudsætter, at der forinden tilvejebringes ny viden på en række områder. Råstofdirektoratet vil ultimo 2008 fremlægge forslag til en mulig licenspolitik for området. Forundersøgelsestilladelser Der er i 2006 gennemført flere undersøgelser af olie- og gaspotentialet inden for rammerne af forundersøgelsestilladelser. Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP) har gennemført to feltekskursioner i Nordøstgrønland i sommeren Den ene feltekskursion havde fokus på geologien i Mols Bjerge samt Liverpool Land. Den anden feltekskursion havde fokus på geologien i Parallel Dal, Duséns Fjord, Celcius Bjerg og Ella Ø. Hovedformålet med feltarbejdet i Mols Bjerge regionen var at undersøge distributionen og genereringen af hydrokarboner i området. I forlængelse af tidligere Sedimentære bjergarter som disse ved Paatut forventes at give et godt oliepotentiale i havområdet ud for Vestgrønland. Side scan-sonar sættes i søen. ENCANA CORPORATION

9 side 9 provenans-studier blev der taget sedimentprøver i Liverpool Land med henblik på videre analyse af geologiske analogier mellem Norge og Grønland. Hovedformålet med feltekspeditionen til Parallel Dal, Duséns Fjord, Celcius Bjerg og Ella Ø var biostratigrafiske og sedimentologiske analyser af bjergarterne i området. Statoil har i samarbejde med GEUS gennemført en feltekspedition i Milne Land/Liverpool Land i sommeren Hovedformålet med Statoils aktiviteter var at udføre analoge studier mellem den norske sokkel og Jameson Land. Arbejdet vil bl.a. resultere i en virtuel 3D geologisk model, der vil være til rådighed for GEUS, Københavns Universitet, Råstofdirektoratet m.fl. Grønland Resources Company gennemførte i 2006 geologisk feltarbejde på Nuussuaq halvøen, som opfølgning på selskabets aktiviteter i Disko-Nuussuaq området i sommeren 2004 og Hovedformålet var at rekognoscere lokaliteter i området, hvor der eventuelt kunne skydes et seismisk survey i vinterperioder. Endvidere blev stenprøver indsamlet til videre analyse i laboratorium. Det seismiske selskab Geophysical Service Incorporated (GSI) indsamlede i sommermånederne 2006 en stor mængde seismik på den canadiske side af Labradorhavet. I den forbindelse valgte selskabet at forlænge nogle af de seismiske linier ind i grønlandsk farvand. Datadækningen i den grønlandske del af Labradorhavet er meget lav og disse nye data har derfor stor betydning for det videre geologiske arbejde i området. Oprindeligt var det planlagt, at der skulle indsamles km seismik, i alt 7 linier på grønlandsk side. De tre sydligste og en af de nordlige linier blev dog opgivet og den endelige mængde indsamlet seismik er blevet opgjort til ca. 840 km. GSI har valgt at fortsætte dataindsamlingen i 2007 og en stor del af denne dataindsamling er planlagt til at foregå langs hele Grønlands vestkyst. I sommeren 2006 indsamlede selskabet Hydro seismiske data ud for Nordøstgrønland i et primært fokusområde mod nord og et backup område mod syd. Totalt blev der indsamlet km seismik, hvoraf km blev indsamlet i det nordlige område og km blev indsamlet i det sydlige område. TGS-Nopec gennemførte i 2006 et aeromagnetisk survey, hvor der blev indsamlet km aeromagnetiske linier i havet ud for Vestgrønland. Aeromagnetiske undersøgelser giver et meget detaljeret billede af geologien i undergrunden, hvilket er et vigtigt supplement til eksisterende seismiske og gravimetriske data i det nye licensområde Disko Vest. I havområdet ud for Sydvestgrønland indsamlede det seismiske selskab TGS-Nopec, Råstofdirektoratet og Nunaoil A/S som led i en langsigtet modning af området til olieefterforskning 730 km seismiske data i Dataprocesseringen af de 4 indsamlede linier er foregået i Linierne bidrager til at forøge datagrundlaget i Labradorhavet. Herved kan der skabes en bedre geologisk forståelse af mulighederne for, om der er bassiner med efterforskningspotentiale tilstede i dette geologisk komplicerede område. Probe til måling af varmestrømmen gennem havbunden udsættes. Sedimentprøve fra havbunden udtages fra borerør. Efterfølgende analyseres sedimenterne for spor af kulbrinter. NUNAOIL NUNAOIL NUNAOIL

10 side 10 Havbundsprøveindsamling Vestgrønland Råstofdirektoratet gennemførte sammen med Nunaoil A/S og GEUS et havbundsprøveindsamlingstogt ud for Vestgrønland i Formålet med togtet var at indsamle havbundsdata på bestemte lokaliteter og dermed forbedre den geologiske forståelse offshore Vestgrønland. På udvalgte lokaliteter er der blevet taget normale havbundsprøver samt foretaget mere avancerede geofysiske målinger. Dataene vil være et vigtigt bidrag til forståelsen af olieprospektiviteten i områderne. Også i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet har GEUS i samarbejde med Natural Resources Canada i 2006 indsamlet refraktionsseismiske data nord for Grønland/Canada. Formålet var at undersøge opbygningen af jordskorpen i området. Ved at affyre store ladninger dynamit 100 m under isen har det været muligt at lave en kortlægning af området, hvor Lomonosov Ryggen og Grønland mødes. Hvis det kan bevises, at Lomonosov Ryggen er en naturlig forlængelse af grønlandsk landterritorium, vil Grønlands eksklusive økonomiske zone kunne udvides og muligvis komme til at omfatte Nordpolen. Arktisk Råd Råstofdirektoratet indgår i den såkaldte PAME arbejdsgruppe (Protection of the Arctic Marine Environment) under Arktisk Råd. PAME arbejder med beskyttelsen af det marine miljø fra land- og havbaserede aktiviteter. Desuden vurderer PAME de internationale aftaler om beskyttelse af det arktiske havmiljø samt regler for skibsfartens betryggende gennemførelse i de arktiske områder. Råstofdirektoratet har blandt andet været med til at revidere retningslinjer for organisering og styring af kulbrinteaktiviteter på havområder (ASMP) og deltager i arbejdet omkring en ny strategisk plan til beskyttelse af de arktiske havområder. Råstofdirektoratet indgår også i samarbejdet omkring miljø og råstoffer med andre arbejdsgrupper under Arktisk Råd, herunder AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme). Grønland Kontinentalsokkelprojektet Råstofdirektoratet deltager i et teknisk samarbejde med andre danske og grønlandske myndigheder og institutioner om fastlæggelse af Grønlands kontinentalsokkel med henblik på at kunne fremsætte krav om udvidelse af kontinentalsoklen omkring Grønland. Artikel 76 i FN s havretskonvention: Convention on the law of the sea, også kaldet UNCLOS 76, giver kyststater mulighed for at fremsætte krav udover 200 sømil afhængig af udstrækningen af den kontinentale margin, der ligger i naturlig forlængelse af kontinentet. Fra et land ratificerer havretskonventionen, må der højst gå 10 år inden sådanne krav fremsættes. Efter forudgående tilslutning fra Danmark, Grønland og Færøerne har Danmark på vegne af Rigsfællesskabet den 16. november 2004 tiltrådt FN s havretskonvention, der trådte i kraft for Rigsfællesskabet pr. 16. december Der er igangsat omfattende undersøgelser af undergrundens geologi og af havdybder ved hjælp af bl.a. seismik, tyngdedata og ekkolodsmålinger i tre områder omkring Grønland og i to områder omkring Færøerne. Den indsamlede viden vil samtidig kunne bidrage til øget information om kulbrintepotentialet i de pågældende områder. Udbudsområdet vest for Disko samt de to eksisterende EnCana licensområder IKERMIUT-1 GANE-1 GRO-3 Nuuk Killeq I forbindelse med kontinentalsokkelprojektet indsamlede GEUS i 2006 seismiske data i farvandet sydvest for Grønland primært i områder uden for grønlands uofficielle eksklusive økonomiske zone. Alle projekterede km linier blev indsamlet. KANGAMIUT- NUKIK-2 NUKIK-1 QULLEQ-1 NUUK

11 Mineraler side 11 Udnyttelsestilladelser Brydning af olivin i Fiskefjorden Den 30. juni 2005 blev der meddelt en udnyttelsestilladelse til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten Seqinnersuusaq i Fiskefjorden i Maniitsoq kommune. Tilladelsen blev givet til Seqi Olivine A/S, der er 100 % ejet af Minelco AB, datterselskab af LKAB, som er et svensk statsejet mineselskab. Brydningen foregår i et åbent brud, som det også kendes fra almindelige stenbrud. Fra forekomsten i Fiskefjorden er det planen, at der årligt skal brydes op mod 2 mio. tons. Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i forskellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anvendelse. Transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som massegods ( bulk ) på fragtskibe med en lastekapacitet på op til tons. Olivinen skal hovedsageligt udskibes til det europæiske marked, men selskabet har også planer om at introducere den grønlandske olivin til det nordamerikanske marked. I 2006 er der blevet lavet en udbygning af indkvarterings- og servicefaciliteter til 60 personer. Derudover er der bl.a. lavet knuseanlæg, kajanlæg og lagerplads til den brudte olivin. I sommeren 2006 har selskabet foretaget et omfattende borearbejde for yderligere at fastlægge forekomstens udstrækning. De foreløbige resultater peger på, at udbredelsen af olivin forekomsten er større end de først estimerede 100 mio. tons. Fra marts 2007 forventes indkøring og opbygning af alt infrastruktur at være færdig, og en opstart af egentlig produktion af olivin fra minen ventes påbegyndt. Seqi Olivine A/S forventer i 2007 at have en produktion på omkring 1-1,3 mio. tons. Olivin Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer henholdsvis magnesium- og jernrige forbindelser. Materialet har egenskaber som højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slaggedanner, til sandblæsning og til støbesand. Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år, mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere. Guldproduktion i Grønland Nalunaq Gold Mine A/S har nu været i produktion i over 2 år. Minen ligger ca. 11 km fra kysten, og indtil nu er guldmalmen blevet kørt til kysten og herfra udskibet til oparbejdningsanlægget ved Rio Narcea i Spanien. Fra 2007 vil malmen blive oparbejdet ved Nugget Pond i Newfoundland. Nalunaq er en højlødig guldforekomst, som findes i forbindelse med kvartsårer, som skærer ned gennem fjeldet. De enkelte årer er 0,1 2,0 meter tykke med et gennemsnit på 0,7 meter. Guldet findes som små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle få millimeter i diameter. Selv om det er en højlødig forekomst, er guld indholdet kun på gram guld pr. tons, hvilket betyder, at meget store mængder malm skal brydes, transporteres og behandles, for at minen kan give overskud. I 2006 blev der således brudt tons malm med en gennemsnitlig lødighed på 17,92 g/t Fra Seqi-olivinminen i Fiskefjorden. RÅSTOFDIREKTORATET RÅSTOFDIREKTORATET

12 side krone mønt af guld fra Nalunaq-minen i anledning af Det Internationale Polarår Motivet er udformet af Niels Motzfeldt. Der er i 2006 blevet gennemført et boreprogram i og omkring minen. Programmet har dog ikke påvist yderligere reserver. Der er således ikke ændringer i det nuværende estimat, som er på ca tons malm med en lødighed på 21 g/t og en mulig yderligere reserve på ton malm med en lødighed på op til 18 g/t blev året, hvor selskabet måtte beslutte sig for, om der skulle satses på at etablere et lokalt oparbejdningsanlæg, eller om der skulle findes en anden mulighed for ekstern oparbejdning. Baggrunden for dette var, at det hidtil benyttede anlæg ved Rio Narcea i Spanien lukkede pr. 31. december Selskabet valgte af økonomiske årsager at satse på en løsning med oparbejdning af malmen på et anlæg i Newfoundland, da et lokalt anlæg ville blive en for dyr investering for minen. under et tilsyn af minen i oktober. Det var Råstofdirektoratets indtryk, at arbejdet var skredet godt frem, og at der var sket en markant opstramning af sikkerhedskulturen. Selv om underjordiske miner generelt kan være farlige arbejdspladser, vurderer Råstofdirektoratet, at der i Nalunaq er meget stor bevågenhed med sikkerheden, og at der gøres en stor indsats for sikkerhedsarbejdet, herunder at der løbende bliver afholdt øvelser for at forbedre sikkerheden og for at sikre et højt beredskab. Anlægget i New Foundland ejes af Crew Gold Canada Ltd., et datterselskab til Crew Gold Corp, som er moderselskab til Nalunaq Gold Mine A/S. Anlægget ligger i forbindelse med den nedlagte mine Nugget Pond i det nordøstlige Newfoundland. I 2006 blev der sat ekstra fokus på sikkerheden i minen på grund af en arbejdsulykke med dødelig udgang. På baggrund af Råstofdirektoratets undersøgelse af dødsulykken og sikkerheden i minen var konklusionen, at der var behov for at gennemføre en systematisk vurdering af mulige risici knyttet til driften af minen, herunder ikke mindst at der blev lavet nye opdaterede risikoanalyser på samtlige arbejdsprocedurer. Resultatet af det udførte arbejde med risikovurderingen blev præsenteret for Råstofdirektoratet med deltagelse af Arbejdstilsynet Guldsmed Nicolai Appel lavede de første smykker af guld fra Nalunaq-minen i I brochen blandes guld og malm. Fernando Ugarte / ARC-PIC APPEL & LØVIG

13 side 13 Efterforskningstilladelser Rubin True North Gems Inc., som er operatør på efterforskningstilladelsen ved Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland, gennemførte i juni-september 2006 feltarbejde på tilladelsen. Efterforskningen i 2004 og 2005 har påvist 18 lokaliteter med rubiner og safirer. Selskabet vurderer, at 4 af lokaliteterne har et økonomisk potentiale. Ved to af lokaliteterne udtog selskabet en 30 tons bulkprøve (én ved Kigutilik og én ved Aappaluttoq), for bedre at kunne vurdere det økonomiske potentiale. Foreløbigt er 150 kg af prøvemateriale blevet analyseret og klassificeret. Heraf er ca. 12 kg råmateriale med smykkestenskvalitet ( gem grade ) og ca. 15 kg råmateriale af lavere kvalitet ( near-gem grade ). Rubinerne og safirerne med smykkestenskvalitet inddeles i forskellige fraktioner baseret på stenenes kvalitet. Der opereres med udtrykket eye-clean, som er slebne sten i kategorier fra god til ekstra-fin kvalitet. Ca. 7,4 % af smykkestenene (svarende til 888 g) er klassificeret som eye-clean. Udover en almen geologisk kortlægning og indsamling af prøvemateriale, blev der i 2006 indsamlet digitale luftfotos. Det forventes, at selskabet i 2007 vil ansøge Råstofdirektoratet om tilladelse til at gennemføre et prøvesalg af udvalgte slebne rubiner for at kunne få en vurdering af markedsværdien. Eventuelle indtægter i denne forbindelse bliver deponeret på en spærret bankkonto i Grønland. Rubin Rubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al 2 O 3 ). Korund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farveløs, pink osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, altså det næsthårdeste mineral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede smykkesten i verden, med priser der ofte overgår diamanter. Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet optræder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede smykkesten. Molybdæn International Molybdenum Plc. udførte i juli 2006 feltarbejde ved Malmbjerget i Østgrønland. Der blev indsamlet prøver af de forskellige bjergartstyper, der forventes brudt i minen, dvs. både malm og tailings. Prøverne kom fra overfladeblotninger, borekerner og undergrunden. Selskabet afventer resultaterne fra analyserne af disse prøver. Selskabet besøgte udpegede anlægs-, havne- og tailingslokaliteter etc. for at finde de bedst egnede områder til at etablere infrastrukturen omkring en mine. Der blev fokuseret på Schuchert Dalen mod syd, da det her ville være lettere at få etableret veje og et havneanlæg. Selskabet foretog en topografisk kortlægning omkring anlægslokaliteten, og udførte en række baselinestudier af vegetation, dyreliv, arkæologi, vand og bathymetri. Fra True North s rubinefterforskning ved Qeqertarsuatsiaat. TRUE NORTH TRUE NORTH

14 side 14 Molybdæn Molybdæn er et legeringsmetal, der i naturen hyppigst findes som mineralet molybdenit; metallets forbindelse med svovl (MoS 2 ). Mineralet er meget blødt med hårdhed på 1-1½. Dette betyder, at det ved berøring er gråsort afsmittende, og at det er velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke stålprodukter. Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Mangedobling af prisen på molybdæn inden for de seneste år har skabt fornyet interesse for Grønlands forekomster. Tidligere resultater (fra 2005) indikerer, at bjergartssammensætningen er meget lig den, der blev identificeret fra 1960 ernes boringer, og at mindre end 4 % af molybdænforekomsten er påvirket af oxidation. Det er de yderste meter af overfladen, som er præget af oxidation. Udbredelsen af molybdæn i forekomsten er meget ensartet. Den målte og indikerede ressource er på 212 mio. tons ved 0,20 % MoS 2 (molybdænglans). Ifølge selskabets foreløbige beregninger vil produktionsraten kunne blive på ca tons molybdænholdig bjergart pr. dag og forløbe over år. Selskabet er gået over til at arbejde med en åbenmine-model, da denne løsning anses for at være mere rentabel end en lukket-mine-model. Selskabet er i gang med et lønsomhedsstudium, som skal vurdere projektets rentabilitet. Bly og zink Angus & Ross Plc. har i sommeren 2006 udført et omfattende feltarbejde i og omkring den lukkede bly-zink mine ved Maarmorilik. Feltarbejdet havde til formål at få defineret en mineralisering fundet i 2005, få supplerende oplysninger om tidligere undersøgte mineraliseringer samt finde nye mineraliseringer. Dette for at kunne supplere malmressourcen i minen med nye forekomster, og således gøre det rentabelt at genåbne minen. Selskabet foretog i alt 67 boringer med en samlet længde på boremeter. Der blev boret på fire lokaliteter, og to af lokaliteterne (ARK og South Lakes Glacier) gav positive resultater. Lokaliteten ved South Lakes Glacier er blevet blotlagt pga. en tilbagetrækning af isen og blev opdaget i Boringerne påviste mineraliseringer i 42 ud af 44 boringer. Selve mineraliseringszonen har en lateral udbredelse på over 700 meter og kan følges mere end 200 meter i dybden. Mineraliseringen har lødigheder af både lav og høj grad med værdier på op til 11,6 % bly og >30 % zink. ARK-lokaliteten har tidligere været undersøgt af Cominco i 1980 erne, og boringerne foretaget af Angus & Ross PLC var derfor et supplement til disse undersøgelser. Der blev påvist mineraliseringer i 11 ud af 15 boringer. Resultaterne viste en ca. 50 meter bred og et par hundrede meter lang mineraliseringszone med en lav lødighed. De højeste værdier er på 6,1 % bly og 9,8 % zink. Selskabet tog prøver af borekernerne, indsamlede bjergartsprøver og udtog en bulkprøve. Bulkprøven blev udtaget ved South Lakes Glacier-lokaliteten. Derudover blev der udtaget prøver inde fra minen. Prøverne er sendt til analyse i Sverige og Canada. På baggrund af sommerens resultater vurderer selskabet, at ressourcen omkring minen er på mindst tons. Dertil kommer minens ressource på 1,57 mio. tons. Projektets rentabilitet er endnu Boreprøver fra Maarmorilik. Carsten Egevang / ARC-PIC QUJAN

15 side 15 ikke analyseret, og må afvente det lønsomhedsstudie, som selskabet er i gang med at udarbejde. Selskabet forventer at gennemføre et lignende feltprogram i Diamant Hudson Resources Inc. gennemførte i foråret og sommeren 2006, geologisk feltarbejde i Sarfartoq området. Som opfølgning på feltarbejdet i 2005, udførte selskabet i foråret 2006 en seismisk undersøgelse af området ved Garnet Lake med henblik på at få koordineret et fremtidigt boreprogram. Tolkningen af de seismiske data indikerede en struktur hældende mod øst og med en minimumsudbredelse i dybden på meter. Diamanter fra Sarfartoq. For at verificere de seismiske data foretog selskabet i sommeren boringer med en samlet borelængde på meter. Der blev konstateret kimberlitter i samtlige boringer. Kimberlitterne havde en gennemsnitlig tykkelse på 2,7 meter. HUDSON RESOURCES Der er i alt fundet 376 diamanter i Sarfartoq området. Hudson Resources Inc. forventer i 2007 at foretage flere boringer samt at udtage en større bulkprøve for bedre at kunne estimere ressourcen. Guld NunaMinerals A/S har på sin efterforskningstilladelse på Storø udført et omfattende boreprogram i sommeren 2006 med det formål at undersøge udbredelsen af guldmineraliseringen i området. Guldmineraliseringerne forekommer i kontaktzonen mellem amfibolitter og metasedimenter/gnejs. Selskabet foretog i alt 14 boringer fordelt på seks forskellige lokaliteter. Den samlede borelængde var på ca meter. Resultaterne fra boreprogrammet foreligger primo I delområdet Qussuk udførte selskabet desuden magnetiske og geofysiske undersøgelser i maj Undersøgelserne viste cirkulære magnetiske anomalier, som selskabet tolker som kunne være fra et vulkansk miljø med kobber, bly og zink. Selskabet foretog en systematisk sedimentindsamling hen over det geofysiske profil. Selskabet indsamlede derudover bjergartsprøver i området og udtog en bulkprøve på ca. 50 ton ved Garnet Lake. Prøverne er sendt til analyse i Canada, og resultaterne foreligger først primo Resultaterne har indtil videre givet i alt 69 diamanter fra 64,45 kg prøvemateriale taget fra 9 boringer; alle fra Garnet Lake. Heraf er de 35 diamanter fra en 14,6 kg borekerne, hvor den største diamant måler 2,92 x 2,72 x 2,10 mm og er på 0,1216 karat. Dette gør den til den største diamant fundet i Grønland. Feltarbejde på Storø. RÅSTOFDIREKTORATET Anders Skov Hansen / ARC-PIC

16 side 16 Information hjemme og ude Lokale aktiviteter Året 2006 viste atter en meget positiv stigning i interessen blandt befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Dette kunne blandt andet ses i antallet af stenprøver, der blev indsendt til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit. For at udbrede kendskabet til sten og forskellige typer af mineraliseringer afholder Stenklubben et årligt Prospektorkursus, hvor der blandt andet undervises i prospekteringsmetoder og bjergarter. Stenklubben afholder også hvert år en stenmesse. I 2006 fandt den 10. stenmesse sted i Sisimiut november. Ujarassiorit - Mineraljagten Ujarassiorit 2006 den populære landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer i Grønland er afsluttet med 1292 indsendte stenprøver, hvilket er det anden største antal siden Ujarassiorit startede i De indsendte prøver bidrager som sædvanlig med nye oplysninger om muligheder for at finde nye mineraliseringer i Grønland. Årets vinderprøve bestyrker teorien om et zink- og kobberpotentiale i Sydgrønland. Præmiekomiteen, som består af geologer fra RD, GEUS og Greenland Resources A/S, har i år kåret de nævnte mineraljægere som vindere af mineraljagten Foruden den samlede præmiesum på skattefrie kroner fra Råstofdirektoratet, har GrønlandsBANKENs Erhvervsfond for sjette år i træk suppleret 1. og 2. præmierne med i alt skattefrie kr. Derved bliver der i år uddelt i alt skattefrie kroner. Én 1. præmie på skattefrie kroner Marius-Inuk Kristoffersen fra Nanortalik fik 1. præmien for fund af en stenprøve med meget højt indhold af kobber, niobium, bly og zink. Én 2. præmie på skattefrie kroner Laura Jensen, Narsaq får en 2. præmie for fundet af en stenprøve nær Narsaq med et højt sølvindhold og forhøjede værdier af guld, bly, kobber og zink Én 3. præmie på skattefrie kroner Ilannguaq Qaerngaaq, Qaanaaq får en 3. præmie for fundet af en stenprøve nær Qaanaaq med et højt indhold af jern, titanium, vanadium samt et forhøjet indhold af zink. Fire 4. præmier på skattefrie kroner Paulus Larsen, Tasiilaq får en 4. præmie for en stenprøve fra Sermilik med et højt indhold af jern og vanadium. Aron David Karlsen, Upernavik får en 4. præmie for en sedimentprøve fra Innerit med et højt indhold af titanium, niobium, zirkonium og jern. Saunínguaq Sadorana, Qaanaaq får en 4. præmie for en stenprøve fra Qaanaaq med et forhøjet indhold af guld og arsen. Karl S. Markussen, Aasiaat får en 4. præmie for en stenprøve fra Naternaq med et højt indhold af kobber. De indsendte prøver rækker fra Qaanaaq i nord til Prins Christian Sund i syd samt Ammassalik og Illoqqortoormiut-områderne i øst. Ud af de 1292 stenprøver er 293 prøver sendt til kemisk analyse. Analyseresultaterne indgår som det afgørende grundlag i dommerpanelets afgørelser. Carsten Egevang / ARC-PIC Carsten Egevang / ARC-PIC

17 side 17 International råstofmarkedsføring I dagens internationale råstofverden er det af afgørende betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et givet frontier -område som fx Grønland, at der kan fremvises geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle råstofforekomster. Regionale geologiske aktiviteter som kortlægning har længe været typisk offentligt udførte undersøgelser. Specifikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende. Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefordeling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste år, hvorfor der forventes og efterspørges mere og mere nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den type relevante aktiviteter. Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i internationale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber. Deltagelse i råstofmesser, konferencer og direkte markedsføring Råstofdirektoratet (RD) deltog i 2006 bl.a. i følgende markedsføringsarrangementer og konferencer: British Columbia and Yukon Chamber of Mines, Mineral Exploration Roundup, Vancouver, Canada januar. Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC), International Convention and Trade Show, Toronto, Canada marts. American Association of Petroleum Geologists (AAPG), International Conference and Exhibition, Calgary, Canada juni. Som det også har været tilfældet i tidligere år deltog RD i messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S med en fælles stand. Petroleum Exploration Society of Great Britain (PESGB), PETEX Conference & Exhibition, London, England november. I samarbejde med Nunaoil A/S. Som et led i den internationale markedsføring af Grønlands råstofpotentiale har publikationsserien Geology & Ore og databladet 'Fact Sheets' siden 2002 udfyldt en vigtig opgave. I 2006 udkom endnu et nummer af Geology & Ore omhandlende The mineral potential of the East Greenland Palaeogene intrusions. Tilsvarende udkom et nyt Fact Sheet om råstofpotentialet i Skaergaard Intrusionen. RÅSTOFDIREKTORATET Carsten Egevang / ARC-PIC Carsten Egevang / ARC-PIC

18 side 18 Statistik på mineralområdet I 2006 har der været en fortsat optimisme i råstofsektoren og en fortsat stigende interesse for at investere i Grønland. Ved udgangen af 2006 var der i alt ansøgt og meddelt 40 efterforskningstilladelser, 14 forundersøgelser og 2 udnyttelsestilladelser. Det høje aktivitetsniveau er især begrundet i den fortsatte efterspørgsel fra jern og metalindustrien, der sikrer høje priser på metaller og industrimineraler. Dette resulterer i en fortsat stigende investeringslyst i branchen på globalt plan, hvilket Grønland også nyder godt af. Det høje investeringsniveau i 2005 kan forklares ved, at flere projekter er kommet langt i efterforskningsfasen og derfor anvender mange penge på undersøgelser, som skal modne projektet til udnyttelse. Et af disse projekter er molybdænforekomsten ved Malmbjerget i Østgrønland, hvor der blev gennemført en omfattende aktivitet i Rettighedshaveren udførte bl.a. et omfattende bore- og prøvetagningsprogram af forekomsten, baselinestudier af vegetation, dyreliv, arkæologi, vand mv. samt geotekniske og ingeniørmæssige undersøgelser af udvalgte lokaliteter som forberedelse til, at selskabet planlægger at søge en udnyttelsestilladelse ultimo Optimismen i mineralbranchen viser sig ved, at de samlede investeringer i efterforskning i Grønland er steget gennem de sidste år. Investeringerne i efterforskning er tredoblet i perioden fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i Fra steg de samlede investeringer i Grønland med 188 % fra 66 mio. til 190 mio. DKK, hvilket er det højeste beløb, som er anvendt til efterforskning i de sidste 14 år. Derudover er der anvendt yderligere ca. 350 mio. kr. i anlægsinvesteringer på olivin minen, som fik meddelt en udnyttelsestilladelse i Efterforskningsregnskabet for 2006 er ikke opgjort ved deadline for årsberetningen. Et andet markant udtryk for stigningen i aktiviteterne i Grønland er antallet af boremeter. År 2005 blev det foreløbig største år hvad angår antallet af boremeter, som var på hele meter. Dog var m af boringerne gennemført i forbindelse med efterforskningen efter yderligere ressourcer i Nalunaq guldminen. I 2006 blev der gennemført fem boreprogrammer med et samlet antal boremeter på meter. Det største projekt i 2006 var Angus & Ross boringer efter bly-zink ved Maarmorilik på meter, næststørst var Hudson Resources diamantboringer på Garnet Lake med meter. Mineralefterforskning i Grønland i perioden * Antal forundersøgelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Samlede efterforskningsforpligtelser (i mio. kr.) 40,5 25,8 23,7 30,7 47,7 54,5 Samlede afholdte efterforsknings- udgifter (i mio. kr.) 111,8 20,8 44,9 66,2 190 ** Antal boremeter i alt * Opgørelse pr. 31. december Antallet af efterforskningstilladelser og forundersøgelser er inkl. 11 tilladelser under ansøgning. ** Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2006 er 1. april 2007.

19 side 19 Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2006 Råstofdirektoratet juni Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland Tlf.: Fax: Udgivelse og tilrettelæggelse: Råstofdirektoratet Grafik: Boman Qujan Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk.

20 Side scan-sonar sættes i havet. Udstyret danner et billede af havbunden, der kan bruges til at identificere mulig udsivning af kulbrinter. Efterfølgende kan sedimentkerner optages fra havbunden. Fra Råstofdirektoratets maringeologiske togt ved Vestgrønland i august-september NUNAOIL

Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets Årsberetning 2007 side 2 Koncessionskort 1. januar 2008 Eksempel

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. Årsberetning 2005 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Råstofdirektoratets Årsberetning 2009

Råstofdirektoratets Årsberetning 2009 Råstofdirektoratets Årsberetning 2009 Tilladelser med eneret Juni 2010 200 Km Tilladelser med eneret (Mineraler) Tilladelser med eneret (Hydrokarboner) Koncessionskort over Grønland opdateres den 1. og

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004

Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004 Årsberetning 2003 Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004 Ilulissat Sisimiut Kangerlussuaq Tasiilaq 0 20 40 60 80 100km 0 20 40 60 80 100km Maniitsoq Nuuk Olie EnCana Corporation/NunaOil A/S Mineraler

Læs mere

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Kulbrintestrategi 2003 Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING KAPITEL 5 RÅSTOFFER Det påvises i kapitel 5, at den beskæftigelsesmæssige effekt af olie- og mineraludvinding er generelt beskeden. Ser man endvidere på sandsynligheden for fund i nærmeste fremtid, vil

Læs mere

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen 25. juni 2013 Indhold Ansøgningsprocedurer og standardvilkår

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

rd2004_ omslag 27/06/05 10:36 Side 2 Årsberetning 2004

rd2004_ omslag 27/06/05 10:36 Side 2 Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 rd2004_ omslag 27/06/05 10:36 Side 3 Efterforskningstilladelser pr. 1. januar 2005 Olie Mineraler Ansøgning om ny tilladelse Ansøgning om fornyelse Koncessionskort 1. januar 2005 Eksempel

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2012

Mineralefterforskning i Grønland 2012 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2012 Beskrivelse af aktiviteter August 2012 Folder: Mineralefterforskning i Grønland 2012 beskrivelse af aktiviteter Version 1, august

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009 Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 Kulbrintestrategi 2009 (Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland) Nr. 6 af Råstofdirektoratets løbende

Læs mere

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015 Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2001

Årsregnskabsmeddelelse 2001 NunaMinerals A/S, telefon +299 32 34 55, telefax +299 32 30 96 Vandsøvej 5, P. O. Box 790, DK-3900 Nuuk, Reg. nr. A/S 247.544 040302-2 dk Meddelelse nr. 03/2002 Årsregnskabsmeddelelse 2001 Hovedtal og

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008 GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2008 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juni 2008 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2008 Udgivet juni

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven I medfør af 19 og 27 i landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold (2. samling) UGF alm. del - Bilag 102 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 2. juni 2008 J.nr.: 323-0001 Indberetning maj 2008 Politiske

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Nuuk, Greenland 28. august 2013 Meddelelse nr. 15/2013 Page 1 of 6 NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT,

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Nuuk, Greenland 18. september 2013 Meddelelse nr. 16/2013 Page 1 of 6 GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Prospektering på overfladen i Vagar har

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2017

Mineralefterforskning i Grønland 2017 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2017 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2017 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2017 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juni 2017

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt påbud om overholdelse af råstofloven

A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt påbud om overholdelse af råstofloven INATSISARTUT OMBUDSMANDIAT :: LANDSTINGETS OMBUDSMAND Klage over påbud om overholdelse af råstofloven A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR TILLADELSER TIL SMÅSKALA EFTERFORSKNING EFTER MINERALER 2009

STANDARDVILKÅR FOR TILLADELSER TIL SMÅSKALA EFTERFORSKNING EFTER MINERALER 2009 STANDARDVILKÅR FOR TILLADELSER TIL SMÅSKALA EFTERFORSKNING EFTER MINERALER 2009 Grønlands Hjemmestyre Marts 2009 Indhold 1. Definitioner...3 2. Ansøgningsprocedure...4 3. Antal tilladelser og forholdet

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere