magisterbladet Humanister hitter hos erhvervslivet Forskning & Formidling side side 5 og 14-19

Transkript

1 nr. nr jannuar marts magisterbladet OK 2008: Bedste DM-resultat i mands minde side 6-7 Rektorer frygter konkurrenceforvridning side Magistres pensionspenge tilbage i Burma side Forskerpriser udløser krav om handling side Forskning & Formidling side Humanister hitter hos erhvervslivet side 5 og 14-19

2 Tilbud til nyuddannede, ledige og jobskiftere Skal du have dit første job, er du blevet ledig eller overvejer du at skifte arbejde? På din vej i jobjagten kan der være behov for at blive inspireret, få strammet dit fokus eller få et godt råd. Alle der bliver skrevet på deltagerlisten, vil modtage en mail med nærmere oplysning om tid og sted. Deltagelse er gratis for DM s medlemmer. Sæt ord på dine kompetencer Hvad er det egentligt jeg kan, og hvordan skal jeg beskrive det? Det er ganske almindelige spørgsmål at stille sig selv, når man skal formulere sine kompetencer for en potentiel arbejdsgiver. Sammen med en makker og et sæt kompetencekort får du på denne worklab mulighed for at formulere, debattere og konkretisere dine kompetencer. Tid og sted 9. april, kl. 9-15, Århus 24. april kl. 9-15, Odense Strategisk karriereplanlægning På denne work lab arbejder vi med karriereplanlægning ud fra et strategisk perspektiv. Som deltager skal du fokusere på en række hovedspørgsmål i forhold til din karriere: Hvad har bragt dig til de arbejdserfaringer, du har i dag? Hvor vil du gerne hen? Hvilke skridt skal du tage for at skabe det fremtidige arbejdsliv, du ønsker? Er der særlige prioriteringer, du skal gøre? Og er der ofre, du skal eller ikke vil bringe? Tid og sted 25. marts, kl , Odense 29. april, kl , Aalborg Mød ansætterne Vi sætter de folk i stævne, der til dagligt læser og udvælger ansøgninger. Fra både de professionelle rekrutteringsbureauer og de daglige ledere hører vi om ansættelseskriterier og udvælgelsesprocedurer. De bliver endvidere præsenteret for CV og ansøgninger for åbent tæppe og taler højt om deres kriterier, kommentarer og mavefornemmelse for endeligt at afsige deres dom: invitation til jobsamtale, ansættelse eller et afslag. Tid og sted 9. april, kl , København Den inspirerede ansøgning Vil du lære kunsten at skrive en ansøgning, der er anderledes? På denne worklab bliver du udfordret i at skrive med frækhed, nærvær, humor og visualitet. Vov dig ud i at bryde reglerne, men gør det begavet og med sans for modtageren. Tid og sted 26. marts, kl. 9-15, Århus 30. april, kl. 9-15, Odense Kapitaliser dit speciale Ligger dit speciale og samler støv på specialebiblioteket i stedet for at blive brugt og være til glæde for andre? Ved dette arrangement får du ideer til, hvordan du transformerer denne solide viden til penge gennem SURFF, en unik metode, udviklet af DM Karriere. Tid og sted 15. maj, kl. 9-15, København 4. juni, kl. 9-15, Århus Du er i dit første job hvordan skal din fremtidige karriere se ud? Du har været i dit første job i et stykke tid, og du er igennem den første forvirrede og energikrævende periode, med det daglige bombardement af aha og uha oplevelser. Du har fået overskud til at overveje, hvilke opgaver der er spændende, og hvilke kompetencer du bruger, udvikler eller savner at bringe i spil. På denne worklab får du mulighed for at omsætte dine erfaringer fra dit 1. job, så du bedre kan navigere i de valg, du skal træffe i forhold til dit kommende arbejdsliv. Tid og sted 3. april, kl , København 13. maj, kl , Aalborg 3. juni, kl , København Tilmeld dig på T_MB05.indd 1 04/03/08 10:46:48

3 indhold magisterbladet 5/08 : Faste rubrikker 4 Leder Humanister for fremtiden 9 DM på sagen Aktuelle medlemssager 32 Debat 39 Ordspætten Det p.t. mest übertrendige sprog: tysk 42 Boglisten 5 Private virksomheder har et godt øje til humanisterne 8 Nyt nævn skal støtte åbenmundede ansatte 10 Det gælder din dagligdag 14 Humanister indtager erhvervslivet 17 Praktisk erfaring og stor selvstændighed i høj kurs 20 Rektorer frygter for konkurrenceforvridning 22 Skattebøvl på tværs af Sundet 23 Arbejdsgiverne bør udbyde mere end deltidsstillinger 30 Forskerpriser udløser krav om handling 38 Akademikere pjækker sjældent 40 Folketinget bør sikre reel ytringsfrihed 52 Vigtige råd før ansættelsessamtalen 53 Jobsektionen Ledige stillinger 74 Meddelelser 6 OK 2008: Bedste resultat i mands minde Markante DM-aftryk i forligsteksten på det kommunale og regionale område. 12 Studerende fanget i juridisk cirkus DM tilbyder Erasmus Mundus-studerende en hjælpende hånd. Forskning & Formidling side Magistres pensionspenge tilbage til Burma CBS-forsker overrasket over MP Pensions investeringer. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Bob Katzenelson Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 2. april 19. marts 25. marts 25. marts 19. april 7. april 8. april 8. april 2. maj 21. april 22. april 22. april magisterbladet 5/08 3

4 leder Humanister for fremtiden Fortællingen om relationerne mellem humanisterne og arbejdsmarkedet gennem de sidste år er en succeshistorie. Det lyder som en overraskende påstand, for i den samme periode har vi vænnet os til i den offentlige debat altid at se humanistiske uddannelser koblet med høje ledighedstal. Den gode historie om, at humanistledigheden faktisk er faldet relativt mere end andre akademikergrupper, og at antallet af ledige humanister er faldet, samtidig med at kandidatproduktionen har været konstant stigende, har ikke fået plads i medierne. Selv om der stadig er for mange ledige humanister, og selv om dimittenderne fra de humanistiske uddannelser må lede lidt længere efter det første job end andre, så er der faktisk tale om en udviklingshistorie, der giver håb om en lykkelig slutning. Traditionelt har job for humanister stort set udelukkende været at finde inden for den offentlige sektor på kunst-, kultur-, uddannelses- og forskningsområderne. I slutningen af 70 erne lukkede disse arbejdspladser nærmest helt af for nye ansættelser, samtidig med at der var en stor stigning i antal nyuddannede. Konsekvensen var umiddelbart stor ledighed og skræmmende prognoser om! af Ingrid Stage massearbejdsløshed i de følgende årtier. Men prognoserne tog heldigvis fejl. For humanisterne fandt nye arbejdsområder: Filosoffer blev it-konsulenter, og arkæologer blev ansat til at designe legetøj. Alligevel er det helt ind i dette årtusind fortsat blevet opfattet som utraditionel ansættelse, hvis en kandidat fra humaniora finder job inden for forvaltning eller i en privat virksomhed. Med den store undersøgelse af vejen ud på arbejdsmarkedet for kandidaterne fra årene kan mediebilledet af humanisten, der sidder fast i passiv ledighed i håb om et job på en uddannelsesinstitution, ikke længere fastholdes. Og betegnelsen utraditionel ansættelse mister enhver mening, når de nye tal med al ønskelig tydelighed viser, at humanister er ansat inden for alle typer af arbejdspladser, og der er flere ansat i den private sektor end den offentlige. De kvalifikationer, som de humanistiske universitetsuddannelser har bibragt kandidaterne, har gjort dem i stand til at varetage alle former for jobfunktioner, til at udvikle job, som i udgangspunktet ikke er akademiske, til decideret akademiske job eller til selv at starte virksomhed. Og de kompetencer, som undervisningsformerne på Danmarks universiteter udvikler hos de studerende, viser sig at være stærkt efterspurgte hos arbejdsgiverne, der værdsætter evnen til at sætte sig ind i store mængder stof, til at analysere og vurdere, til at arbejde selvstændigt og Det klare budskab i undersøgelsesresultaterne er, at humanistiske uddannelser i Danmark producerer innovative og kreative medarbejdere. Lige præcis den slags medarbejdere, der skal styrke danske virksomheder i den globale konkurrence. kreativt samt ikke mindst til at arbejde tværfagligt og projektorienteret i samarbejde med andre. Det klare budskab i undersøgelsesresultaterne er, at humanistiske uddannelser i Danmark producerer innovative og kreative medarbejdere. Lige præcis den slags medarbejdere, der skal styrke danske virksomheder i den globale konkurrence. DM skal derfor kraftigt opfordre Folketinget til at fjerne den detailstyring af uddannelsernes indhold og krav om bestemte eksamensformer, som vi har været vidne til i de seneste år. Det, der kan sikre os, at historien om forholdet mellem de humanistiske uddannelser og arbejdsmarkedet virkelig får en lykkelig slutning, er mindre politisk kontrol, mere tillid til fagligheden og flere økonomiske ressourcer. Læs også artiklerne om humanistundersøgelsen på sider 5 og DM en fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Aalborg Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 5/08

5 private virksomheder har et godt øje til humanister Over halvdelen af alle humanistkandidater bliver nu ansat i private virksomheder. Rådgivnings-, medie- og it-branchen topper listen over virksomheder, der snupper dimittenderne. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk tegning: Bob Katzenelson I KMD fik man et godt øje til de humanistiske dimittender fra landets universiteter, længe inden højkonjunktur og manglende arbejdskraft blev hverdagstermer. I dag har godt hver tiende af it-virksomhedens medarbejdere en humanistisk baggrund, og jævnlige besøg på blandt andet KUA s humanistiske fakultet er en integreret del af rekrutteringsstrategien. En virksomhed som vores har selvfølgelig brug for dygtige teknikere, men lige så meget for akademikere med forstand på fx brugersiden. Samtidig oplever vi, at nyudklækkede humanistiske kandidater har en bedre forretningsmæssig forståelse end tidligere. De ved i dag en del om både nytteværdi for kunderne, ledelse og organisation, og derfor er de også blevet mere velegnede til stillinger i det private end tidligere, siger Bjarne Flyvbjerg, der er HR-direktør i KMD. Også konsulentfirmaet Mercuri Urval hyrer flere og flere humanister til at løfte kerneopgaverne inden for rekruttering, udvælgelse og strategisk rådgivning. Direktør Steen Vidø kan give flere eksempler på, hvordan humanistisk uddannede konsulenter ofte går til opgaveløsningen med en anderledes skæv eller kreativ vinkel. En stor københavnsk organisation havde det problem, at når direktionen traf en beslutning, så fik den et andet liv, når den foldede sig ud rundt omkring i organisationen. Vi satte en antropolog på opgaven, og hun fulgte simpelthen en beslutnings skæbne hele vejen igennem virksomheden og fandt på den måde frem til mange af de faldgruber og misforståelser, som opstod, fx i forhold til kommunikation, ansvarsfordeling osv., fortæller Steen Vidø. Da vi på et tidspunkt fik en opgave, hvor syv små forskningsinstitutter mod deres vilje skulle fusionere, betød den kærlighedsmæssige indgang til opgaven rigtigt meget for dialogen med institutmedarbejderne, ligesom konsulenterne med humanistisk baggrund havde en langt større forståelse for den modstand mod topstyring, som kom nedefra, forklarer direktøren i Mercuri Urval. Spredt for alle vinde Mens tidspres, bundlinje og forretningsforståelse for 10 år siden var en del af arbejdsvilkårene for cirka hver tredje humanistiske kandidat fra et af landets universiteter, så gælder det nu for over halvdelen, at de bliver gaflet af det private erhvervsliv. Tallene fremgår af den første store undersøgelse af humanisternes vej fra uddannelse til arbejdsmarked, som seks universiteter står bag. Undersøgelsen tager udgangspunkt i svar fra kandidater, der dimitterede i perioden At flere og flere humanister får job i private virksomheder, er ikke i sig selv nogen overraskelse. Det overraskende er, at barriererne mellem dem og erhvervslivet nu for alvor er brudt, og de i dag, med en universitetsansats ord, er spredt for alle vinde, som om nogen havde kastet en håndgranat ind blandt dem. Listen over brancher, som aftager de humanistiske dimittender, toppes af rådgivnings-, medie- og it-virksomheder, som fx KMD og Mercuri Urval. Og det er ikke kun den økonomiske højkonjunktur, der har fået de private arbejdsgivere til at søge bredere efter egnede medarbejdere. Måske tværtimod, mener Steen Vidø fra Mercuri Urval. Lavkonjunkturen i midten af 90 erne betød blandt andet, at man satte gang i såkaldte isbryderprojekter, hvis formål var at parre de mange ledige humanister med private virksomheder. Selvfølgelig har en stærk økonomi hjulpet udviklingen på vej, men påvirkningen fra den type projekter har stået på igennem snart otte år og været kraftigt medvirkende til at bryde de sidste barrierer ned, vurderer direktøren. Han får medhold i den betragtning af KMD s HR-direktør i Aalborg; KMD har længe gået efter at ansætte flere uddannelsesmæssige hybrider. Derfor laver vi projektsamarbejder og mentorordninger og meget andet, som bl.a. skal tiltrække humanisterne, og selv søger de også i dag tekniske udfordringer på lige fod med andre faggrupper. Betontykke mure mellem humanister og erhvervsliv hører endegyldigt fortiden til, fastslår Bjarne Flyvbjerg. Læs også artiklerne på siderne 14-19: Humanister indtager erhvervslivet og Praktisk erfaring og stor selvstændighed i høj kurs. magisterbladet 5/08 5

6 OK 2008: Bedste DM-resultat i man Urafstemning om OK 2008 Forligene om fornyelse af overenskomster og aftaler i staten, kommuner og regioner skal til urafstemning blandt DM s ordinære medlemmer. I næste nummer af Magisterbladet (nr. 6, der udkommer fredag den 4. april) vil du kunne læse hele resultatet af OK 2008 samt anbefalingsskrivelser fra både hovedbestyrelse og repræsentantskab. Afstemningen vil foregå i perioden fredag den 4. april kl til fredag den 11. april kl For at kunne stemme om OK 2008 skal du være ordinært medlem af DM. Derfor er det vigtigt, at din medlemsstatus er registreret korrekt hos os. Har du fx afsluttet din uddannelse, eller opfylder du ikke længere betingelserne for at være passivt medlem, er det vigtigt, at du giver os besked om ændringerne, så vi kan føre din medlemsstatus ajour og så du kan bruge din stemmeret. Alle stemmeberettigede vil modtage et valgkort. Valgkortene til stemmeberettigede i udlandet sendes fra DM den 18. marts og til stemmeberettigede i Danmark den 2. april. Du kan løbende følge med i OK 2008 på Med en AC-aftale på det regionale område blev de sidste forhandlinger afsluttet natten til den 5. marts. Nu venter medlemmernes dom. Formand Ingrid Stage ser markante DM-aftryk vigtige steder i forligsteksten og anbefaler et ja. Det samme gør et flertal i DM s hovedbestyrelse. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk På plussiden bl.a. pæne generelle stigninger på skalalønnen, en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse, ret til rådighedstillæg for nyansatte DM ere i administrative generaliststillinger i kommuner og regioner, en forhøjelse af lektortillægget og familiepolitiske goder som fri på barns anden sygedag, en længere samlet barselsperiode, seniorrettigheder og ret til en lønforhandling efter barsel. På minussiden blanke afvisninger fra især den statslige arbejdsgiver på ligestillingsområdet samt muligheden for en såkaldt plustid, der kan betyde en forhøjet ugentlig arbejdstid på op til 42 timer. På bundlinjen et samlet overenskomstforlig for DM-medlemmer i staten, regionerne og kommunerne, som Ingrid Stage uden tøven kalder det bedste DM-resultat i mands minde. Vi har opnået meget og givet arbejdsgiverne mindre. Vi er kommet igennem med en række mærkesager. Vi har hevet nogle resultater hjem, som vi for lang tid siden begyndte at gøde jorden for. Jeg er rigtig godt tilfreds med den samlede overenskomstpakke, som nu skal til urafstemning, siger hun. Pengepungen bliver tungere Sidste søm blev slået i natten til den 5. marts, efter at der weekenden før var indgået forlig mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte)og de kommunale og regionale arbejdsgivere. Dermed var der enighed om både den overordnede ramme for overenskomstfornyelsen og om, hvordan pengene skal anvendes. Det så ellers længe ud, som om et forlig om den overordnede ramme var uden for rækkevidde. Arbejdsgivernes bud på en 12,8 procent lønstigning var uspiseligt for forhandlerne fra KTO, som derfor i første omgang forlod forhandlingsbordet. Der var brug for kreative løsninger, hvis man skulle nå hinanden. Og den løsning blev fundet ved at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,4 procent i stedet 6 magisterbladet 5/08

7 ds minde for at bruge pengene til almindelige lønstigninger. Noget firkantet betyder det, at selvom rammen uændret er 12,8 procent, så får de kommunalt og regionalt ansatte nogle af pengene to gange nemlig først i form af den særlige feriegodtgørelse og oveni den tilsvarende efterfølgende lønregulering via reguleringsordningen. Dette snuptag gjorde udslaget. For DM s formand er de generelle stigninger på basislønskalaen, pensionsindbetalingen og feriegodtgørelsen ikke så overraskende de vigtigste resultater. Men der er flere andre punkter, hun hæfter sig ved med stor tilfredshed. På det statslige område er forhøjelsen af tillægget til lektorerne på universiteter og professionshøjskoler noget, vi har kæmpet for længe. Det er et gennembrud, at det er lykkedes at komme igennem med en forhøjelse af centrale tillæg, for det har Personalestyrelsen været lodret imod lige siden indførelsen af Ny Løn i På det øvrige område er jeg glad for, at rådighedstillægget nu omsider kommer til at optræde på lønsedlen hos flere nyansatte DM-medlemmer. Der har længe eksisteret en helt urimelig forskelsbehandling mellem os og DJØF erne på det punkt, og målet er selvfølgelig, at tillægget til de nyansatte bliver løftestang, så også de øvrige DMmedlemmer i sektoren opnår det, understreger Ingrid Stage. Malurten i bægret Spørgsmålet om arbejdstidens længde var det vigtigste overhovedet for arbejdsgiverne under de afsluttede forhandlinger. Set i det lys er aftalen om den såkaldte plustid til at leve med, vurderer DM s formand. Aftalen betyder, at der kan indgås individuelle aftaler om forhøjelse af arbejdstiden på op til 42 timer om ugen. Der er mange faldgruber i den type aftaler, blandt andet faren for, at balancen mellem familie- og arbejdslivet tipper. Men nu er forligsteksten skruet sådan sammen, at tillidsrepræsentanten skal involveres, og man har mulighed for selv at opsige sin aftale igen med få måneders varsel. Så selv om jeg fortsat mener, at en udvidelse af arbejdstiden er et skridt i den forkerte retning, så har jeg accepteret denne ordning som et led i handlen med arbejdsgiverne, forklarer Ingrid Stage. Vigtigste punkter i det samlede forlig på det kommunale og det regionale område Løn & Pension: Procentuelle lønstigninger på 7,53 procent over de næste tre år En forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse fra 1,50 procent til 1,95 procent med første udbetaling 1. maj 2010 Forbedringer af basislønskalaen på minimum 1,50 procent, men med størst stigninger på begyndelseslønnen og sluttrinnet Forhøjelse af pensionsprocenten fra 16,90 til 17,50 hvor den enkelte kan vælge af få forhøjelsen udbetalt som løn i stedet Flere får ret til rådighedstillæg, og tillægget forhøjes Længere periode med fuld løn under barsel og seks ugers barsel reserveret til faderen Aftaler på de bløde områder Ret til en lønforhandling i forbindelse med tilbagevenden fra barsel Ret til fravær i forbindelse med barns anden sygedag Ret til ekstra fridage for seniorer på 60 år eller derover. Feriedagene kan veksles til løn eller pension Styrket kompetenceudvikling blandt andet gennem puljer reserveret til akademikere Øget fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Forbedringer for tillidsrepræsentanterne Øget beskyttelse af tillidsrepræsentanter gennem længere opsigelsesvarsler Funktionstillæg for at varetage hvervet magisterbladet 5/08 7

8 nyt nævn skal støtte åbenmundede ansatte Det er ikke altid omkostningsfrit at kritisere forholdene på sin arbejdsplads. Heller ikke når man er offentligt ansat og som sådan har ret vide rammer for at ytre sig. Det har blandt andet Frank Grevil måttet sande. Han røg ud, da han gik til pressen Konference om ytringsfrihed DM og Dansk Journalistforbund sætter den 31. marts ytringsfriheden på dagsordenen som værter for en konference, der ikke blot sætter fokus på offentligt ansattes, men også privatansattes ytringsfrihed. Konferencen byder på oplæg fra eksperter og efterfølgende paneldebat med deltagelse af politikere fra både DM og Christiansborg. Læs mere om konferencen på www. dm.dk/ytringsfrihed med oplysninger om indholdet af Forsvarets Efterretningstjenestes rapporter om eventuelle kemiske våben i Irak. Frank Grevil er langtfra den eneste offentligt ansatte, der har bragt sig selv i en udsat position ved at tale åbent om forhold på arbejdspladsen. Flere endnu holder mund, fordi de berettiget eller uberettiget frygter, hvad konsekvenserne kan blive. Derfor foreslår Enhedslisten nu, at der skal oprettes et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. Formålet er dels at sikre, at ytringsfriheden bliver beskyttet og benyttet, og dels at forebygge, at offentligt ansatte udøver selvcensur af misforstået loyalitet eller af frygt for konsekvenserne. Concrit-møde i Bologna Tanken er, at man skal kunne hente råd og vejledning, hvis man overvejer at fortælle om forhold, som man synes er kritisable. Efterfølgende skal nævnet også være med til at sikre, at den offentligt ansatte ikke bliver syndebuk for administrative prioriteringer, og støtte den ansatte i forbindelse med eventuelle tjenstlige sanktioner. Når en offentligt ansat står frem i pressen, starter sagen ifølge Enhedslisten ofte med, at en person først bliver stemplet som»brokkehoved«, hvorefter personen sygemelder sig og til sidst bliver fyret på grund af for højt sygefravær. bb Læs også kronikken Folketinget bør sikre reel ytringsfrihed på side Participation in an international critical meeting We invite you to participate in a two-day international meeting/conference with discussions and analyses of trends in pedagogics and educational policy. The meeting will be held in an unconventional set up and serves the purpose of establishing international networks for the introduction and development of critical and alternative ideas and thoughts on pedagogical institutions and national educational systems. Focus this year will be on aspects of democracy. The meeting will be held in: Bologna, on May 16-17, 2008 We are witnessing a combination of neo-liberal marketized solutions to educational problems and neo-conservative returns to higher standards. Many practitioners, philosophers and researchers around Europe are concerned about these trends. There is a general impression that techniques of accountability, measurement and management are increasing while the pedagogical opportunities are being limited and that we are seeing an unfortunate standardisation taking place. The pedagogical environments of Europe are able to provide For tredje år i træk afholdes Concrit-møde. I år i Bologna. Til de to forudgående Concrit-møder har DM s hovedbestyrelse bevilget nogle rejselegater til interesserede DM-medlemmer. Mandag den 10. marts (efter dette nummers deadline) skal Hovedbestyrelsen tage stilling, om den også denne gang vil bevilge nogle rejselegater. Det vil vi vide til næste nummer af Magisterbladet, der udkommer fredag den 4. april. Bologna, Italy May 2008 much more than that, which is what Europe needs: Is pedagogics the victim of a global competitive trend? Do political trends contribute to turning pedagogics into a technical quick fix? And do we narrow down childhood to a question of skills as a result of the policy pursued? Are the European democracies moving away from the idea of providing general education on a broad basis in favour of a kind of thinking dictated by the needs of the educational institutions? Therefore, it is time to take the international perspective seriously and to stage discussions that invite broader reflection and analysis in addition to strengthening the democratic dialogue between the populations of Europe. For this reason, we invite you to take part in an unconventionally organised conference on: FRIDAY May 16 & SATURDAY May 17 We will meet on Friday, May 16 in Bologna, Italy, and we will finish on Saturday, May 17, after we have exchanged ideas about the movements future activities. See the exact programme, schedules and location on from the end of March. The challenge to you is to take care of your own transport, food and accommodation in Bologna and to be generally prepared to participate and contribute something, to work, think, discuss, reflect, be productive and critically constructive and to network across national boundaries. Mail this to people you know might be interested in participating. You may register for the conference on the web page which will present the latest news, papers as well as an update on the number of participants. Please suggest which kind of subjects you would like to discuss within the theme of democracy and how you want to work with these themes (i.e. discussions, happenings, writings, theatre, singing, painting, you name it ) 8 magisterbladet 5/08

9 DM på sagen L af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Plaster på såret Et medlem af DM har fået to måneders godtgørelse, en fritstilling samt en aftale om uddannelse ud over sin fire måneders opsigelse. DM s medlem blev sagt op efter nogle års arbejde på et kommunalt jobcenter, da centret blev omstruktureret. Samtidig ansatte kommunen fem til seks medarbejdere, der indtil da havde arbejdet på tidsbegrænsede vilkår. Den går ikke. En arbejdsgiver må ikke hyre og fyre på samme tid. Det fremgår af funktionærloven. Arbejdsgiveren skal i hvert fald have en rigtig god forklaring parat, og det havde denne arbejdsgiver ikke. Opgaverne var de samme, og DM s medlem havde passet sit arbejde upåklageligt. En pædagogisk indsats fra en DM-konsulent fik arbejdsgiveren overbevist om nytten af en godtgørelse til medarbejderen frem for en tur i Arbejdsretten. Bortvisning blev til fritstilling Trods fine personalepolitiske ord om social ansvarlighed valgte en kommune at bortvise en medarbejder, som angiveligt havde drukket alkohol i arbejdstiden. En bortvisning er en arbejdsgivers hårdest mulige måde at reagere på og er normalt forholdt medarbejdere, der begår vold eller tager af kassen. En bortvisning efterlader medarbejderen uden normal opsigelsesperiode og dermed uden løn. DM s medlem havde arbejdet for kommunen i 23 år. Hans arbejdsgiver havde ingen klager over hans faglige indsats, men gav ham for et par år siden en advarsel for at have indtaget alkohol i arbejdstiden. DM protesterede mod advarslen, men uden effekt. Da DM s medlem igen blev beskyldt for at drikke på jobbet, henviste ledelsen til den tidligere advarsel og bortviste ham. DM s medlem brød sammen og måtte hasteindlægges på et hospital. Af MP Pension blev han derefter visiteret til en Minnesota-kur. DM s konsulent på sagen fik dog overbevist ledelsen om, at en bortvisning var i strid med kommunens personalepolitik. Efter 23 år sparker man ikke bare en medarbejder på gaden. En bortvisning var helt ude af proportioner med forseelsen, mente både DM s konsulent og den lokale tillidsrepræsentant. I stedet for en bortvisning får DM s medlem nu sit opsigelsesvarsel på seks måneder og en fritstilling. Han får også tre måneders godtgørelse ved fratræden og yderligere en måneds godtgørelse. Endelig indeholder aftalen et genplaceringsforløb til en værdi af kroner. Pension med hiv og sving To års stædighed og en omfangsrig korrespondance har omsider fået en kommune til at slippe de sidste penge, de skyldte et medlem af DM. DM s medlem var gennem 10 måneder ansat i en stor kommune i hovedstadsområdet. Hun fik sin løn, men kommunen afregnede ikke feriepenge ved fratræden, og hverken arbejdsgivers pensionsbidrag eller medarbejderens egen andel blev indbetalt til hendes konto i MP. DM s første forsøg på at få kommunen til at slippe pengene var ganske forgæves. Men da en advokat kom på sagen, og en stævning rykkede nærmere, valgte kommunen at indbetale medarbejderens feriepenge til Feriegiro. Pensionen så DM s medlem stadig ikke noget til. Sagen blev kompliceret af, at kommunen har valgt at udlicitere administration af lønnen til et privat firma. Det er dog stadig kommunens ansvar, at medarbejderne får løn og feriepenge og pension. Efter næsten to år lykkedes det omsider for DM og advokaten at få kommunen til at tage sit ansvar alvorligt. DM s medlem har nu fået indbetalt næsten kroner i pension. magisterbladet 5/08 9

10 63985 Mag 05_fof.indd 33 05/03/08 14:42:09 det gælder din dagligdag Side xx Side xx Side xx Side xx Vigtigt med tvungen pensionsindbetaling Rammerne for pensionsopsparinger, lønforhandling og flekstidsordninger bliver fastlagt ved overenskomsterne. I denne udgave af Forskning og Formidling forholder en række medlemmer sig til de tre emner. Hvad betyder fleksibilitet i arbejdet, og hvad kan man bruge det til? Er det godt, at der hver måned bliver lagt penge til side til alderdommen, og at pensionsopsparingen er tvungen? Og skal det altid være tillidsrepræsentanten, der fører ordet, når der skal forhandles løn, eller kan den sag klares alene mellem medarbejder og chef? Det er din løn og rammerne for dine arbejdsforhold, der skal tages stilling til, når der stemmes om overenskomsterne. De ting, der bliver forhandlet, når overenskomsterne fornyes, har direkte betydning for medlemmernes dagligdag. Derfor er det interessant at skabe en debat blandt medlemmerne om det, der bliver forhandlet om, siger Øjvind Vilsholm, der er forhandlingskonsulent i DM. I dag kan man vælge at få udbetalt en lille del af sin pensionsopsparing som løn. Lars Trap-Jensen, der er tillidsrepræsentant i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, mener ikke, det skal være muligt at få udbetalt større beløb af pensionen. Jeg går ind for, at pension skal være obligatorisk. Hvis man åbner op for større valgfrihed mellem pension og løn, ser jeg den store fare hos de svagere grupper, som fx nyuddannede, der skal købe hus og have børn. Det kan være lidt abstrakt at forholde sig til tiden om 40 år, hvorimod behovet her og nu tydeligt kan mærkes. Faren er, at de bliver ramt af deres økonomiske dispositioner senere i livet, mener han. flb Læs mere i Forskning & Formidling på siderne Korte kurser netop nu Skriv bedre Kvalitativ udvikling af webstedet Positiv Psykologi Skriv bedre tekst på nettet Bryd vanen og tag magten i dit liv Undgå dødens gab Repræsentative stikprøver i praksis De journalistiske genrer og det kreative sprog Den effektive skriveproces NLP Lean Learning Journalistisk formidling af fagstof bestil katalog på > _MB05_08.indd 1 18/12/07 14:54:23 10 magisterbladet 5/08

11 Krydstogter Blomsterkrydstogt i Holland og Belgien 8 dage Vidunderligt togt fra Amsterdam ad store og små kanaler. Oplev de mange blomstrende marker og haver fra søsiden samt Rhinkanalen, Tiel, Antwerpen, Bruxelles, Gent, Brügge, Zeeland, Dordrecht og blomsterparken, Keukenhof. Afrejse 13/4 Endnu ledige pladser kr ,- Krydstogt på Seinen fra Honfleur til Paris 9 dage Vi sejler fra en af Frankrigs mest bedårende byer, Honfleur, og gør ophold i Caudebec, Rouen og Vernon på vejen til Paris. Byrundture og udflugter i land er inkluderet. En virkelig dejlig rejse med meget inkluderet og kvalitet hele vejen. 30/4, 6/5, 7/7, 27/7 og 22/8 fra kr ,- Krydstogt fra Amsterdam til Strasbourg 9 dage 800 km fyldt med oplevelser gennem Holland, Tyskland og Frankrig. Vi sejler ad Rhinen fra Amsterdam til Strasbourg eller omvendt og besøger undervejs Køln, Rüdesheim, Lorelei og Heidelberg. Vi kører tur ad Routes des Vins til den charmerende vinby Ribeauvillé i Alsace. Fantastisk god pris: 4/5, 10/5 kun kr ,- Altid inkluderet i prisen: Transport i 4-stjernet bus t/r, krydstogt med ophold i gode udvendige dobbeltkahytter, stort set fuld pension, udflugter i land, byrundture og arrangementer samt dansk rejseleder. 65-Ferie har 15 års erfaring med krydstogter på floder, søer og kanaler i hele verden. Rejserne er gennemprøvede, og vi har lagt vægt på oplevelser og høj kvalitet. REJSER FOR ALLE 65-Ferie Tlf: magisterbladet 5/08 11

12 studerende fanget i juridisk cirkus Ikke før en retslig afgørelse er truffet, vil Aarhus Universitet betale ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til Erasmus Mundus-studerende. Nu yder DM de trængte studerende en hjælpende hånd. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk Umiddelbart er beskeden klar: Universitets- og Bygningsstyrelsen har i en redegørelse til Folketinget slået fast, at universiteterne ikke kan opkræve deltagerbetaling og samtidig modtage taxametertilskud fra staten. Men det er netop, hvad der er sket i den såkaldte Erasmus Mundus-sag, og derfor strider universiteternes opkrævning af gebyrer fra studerende på op til kroner mod princippet om, at uddannelse er gratis i Danmark. Alligevel skal de berørte studerende ikke uden videre regne med at få deres penge tilbage. For Aarhus Universitet (AU) afviser at tilbagebetale pengene, før der er truffet en retslig afgørelse i sagen. Og da ingen har pålagt universiteterne at betale pengene tilbage, risikerer de studerende at skulle klage først til universitetet, siden hen til ministeriet og i sidste ende anlægge et civilretsligt søgsmål mod universitetet for at få pengene retur. AU s argument er, at taxametertilskuddene er modtaget fuldstændig adskilt fra opkrævningen af deltagerbetalingen. Københavns Universitet, der hidtil har været indstillet på at betale alle pengene tilbage, har efter AU s udmelding ligeledes valgt at vente på en retslig afgørelse. Dermed er de studerende havnet i et juridisk slagsmål mellem universiteterne og Videnskabsministeriet, der også handler om at placere ansvaret for, hvorfor deltagerbetalingen i første omgang overhovedet blev opkrævet. Erasmus må lægge navn til sag, hvor minister og rektorer vasker deres hænder. Ifølge universiteterne peger pilen på Videnskabsministeriet. De har tidligere ved flere lejligheder bedt ministeriet vurdere, om den såkaldte konsortiemodel, der betyder, at man opkræver betalingen via et internationalt konsortium, overhovedet var lovlig. Svarene fra ministeriet var uklare, men omvendt tyder sagsakter på, at universiteterne selv vidste, at noget var galt. Danske Studerendes Fællesråd forlanger, at Kammeradvokaten går ind i sagen ligesom under den såkaldte kinesersag, hvor RUC blev pålagt at betale ulovlige gebyrer tilbage til en gruppe kinesiske studerende. Det vil sikre en uvildig undersøgelse af forløbet og muliggøre en samlet stillingtagen til de studerendes sager frem for en individuel behandling. POLFOTO Sanders ansvar Formanden for de studerende i DM, Hans Schmidt-Nielsen, mener, at forskningsminister Helge Sander (V) selv må påtage sig en del af ansvaret. Ministeren har ganske enkelt ikke tjekket med sit eget ministerium, om det overhovedet kunne lade sig gøre, da han på europæisk niveau sagde ja til Danmarks deltagelse i Erasmus Mundusprogrammet, siger Hans Schmidt-Nielsen. Også DM s formand, Ingrid Stage, kritiserer Helge Sanders rolle. Det er godt, at ministeren har fastslået, at universiteterne ikke kan opkræve deltagerbetaling. Men videnskabsministeriet burde samtidig bede universiteterne om selv at påbegynde en tilbagebetaling, for det vil universiteterne åbenbart ikke. Og i 12 magisterbladet 5/08

13 det hele taget må man sige, at ministeriet er sluppet let om ved det her, for ministeriet har kendt til problemstillingen længe uden at reagere, siger Ingrid Stage, der dog også mener, at sagen kaster et uheldigt lys på universiteterne. For sagen viser, at universiteterne ikke er villige til at tage klart og tydeligt afstand fra brugerbetaling, mener hun. Ministeren har ganske enkelt ikke tjekket med sit eget ministerium, om det overhovedet kunne lade sig gøre, da han på europæisk niveau sagde ja til Danmarks deltagelse i Erasmus Mundus-programmet, siger Hans Schmidt-Nielsen, formand for de studerende i DM. Deltagerbetaling fortsat mulig Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, rektor på SDU, vil da heller ikke afvise, at brugerbetaling kan komme på tale igen. Danmark må tilpasse sit regelsæt, så vi har mulighed for at deltage i Erasmus Mundus. Jeg vil ikke tage stilling til, præcis hvordan betalingen skal foregå, for der er jo flere muligheder. Man kan forestille sig stipendier, og man kan forestille sig, at der bliver opkrævet afgifter. DM har tilbudt at yde juridisk bistand til de berørte studerende, men ifølge KU har ingen endnu henvendt sig med et tilbagebetalingskrav. Samme melding lyder fra AU, hvor der ifølge universitetsdirektør Niels Højbjerg dog har været én mundtlig forespørgsel om proceduren ved en klagesag. Syv af de berørte er danskere, mens ca. 200 er udenlandske studerende, der formodentlig ikke følger med i de danske medier. Ifølge Niels Højbjerg har AU ikke tænkt sig at oplyse de udenlandske studerende om ministeriets afgørelse. Nice er nice Som medlem af MP Pension, Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening eller Gymnasieskolernes Lærerforening kan du leje en af vores 15 lækre ferielejligheder i den sydfranske badeby Nice. Lejlighederne i Maison Danice er de senere år blevet moderniseret med nye køkkener, nye badeværelser, air condition og internetadgang. På under menupunktet Ferielejligheder kan du downloade en brochure, tjekke ledigheden og se priserne også for Hvis du ønsker at booke en lejlighed, kan du ringe til os på eller sende os en mail på mp@mppension.dk. MP Pension ejer Maison Danice sammen med to andre pensionskasser Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) samt Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP). Med venlig hilsen MP Pension magisterbladet 5/08 13

14 virket til undersøgelsen og til daglig leder karrierecentret på Aalborg Universitet. Også arbejdsgiverne repræsenteret ved Dansk Industris forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof ser den øgede bevægelse mod det private arbejdsmarked som et tegn på, at erhvervslivet og de humanistiske kandidater nu for alvor har kastet sig i hinandens arme. Humanisternes stærke analysekapacitet er efterspurgt i virksomhederne. Derudover har de nogle kompetencer, ikke mindst inden for områder som HR og komhumanisterne indtager Det private arbejdsmarked gafler humanister til sig som aldrig før. Især rådgivnings-, medie- og it-virksomheder ansætter kandidaterne, men også produktion, finans og handel hører til blandt hovedaftagerne af de humanistiske kandidater. Det viser en undersøgelse blandt personer, som er dimitteret de senere år. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk tegning: Bob Katzenelson Vandringen af humanister mod det private arbejdsmarked tager til i styrke. Mens tidspres, bundlinje og forretningsforståelse for ti år siden var en del af arbejdsvilkårene for cirka hver tredje humanistiske kandidat fra et af landets universiteter, gælder det nu for over halvdelen. 47 procent at de humanister, som dimitterede fra et af landets universiteter i perioden , er i dag ansat i private virksomheder, hvortil kommer fem procent, der arbejder i interesseorganisationer, og ligeledes fem procent, der driver en selvstændig forretning. Tallene fremgår af den første store samlede undersøgelse af humanisternes vej fra uddannelse til job, som seks universiteter står bag. Undersøgelsen tager udgangspunkt i svar fra kandidater, der dimitterede i femårsperioden At flere og flere humanister får job i private virksomheder, kommer ikke i sig selv som nogen stor overraskelse. Det overraskende er tallene, der dokumenterer, at humanisterne nu for alvor har brudt barriererne til erhvervslivet ned og i dag arbejder inden for stort set alle brancher. Det er, som om nogen har kastet en håndgranat ind blandt dimittenderne og spredt dem for alle vinde. De har fået en faglig mobilitet, der sender dem i alle retninger, og de tøver heller ikke selv med at søge job i det private tværtimod, siger Christian Volmer Nielsen, som har med- Om undersøgelsen Det er første gang, at seks danske universiteter præsenterer et samlet landsdækkende billede af humanisternes veje fra uddannelse til job. Undersøgelsen dækker de humanistiske fakulteter og institutter ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School. Godt kandidater har leveret data via et omfattende spørgeskema og 2002 var de årgange, som dimitterede med størst ledighed blandt akademikerne i den femårige periode, undersøgelsen dækker. 14 magisterbladet 5/08

15 erhvervslivet Der har da været en udbredt tendens til at forelske sig i en type eller låse sig fast på, at det er folk med en bestemt uddannelse eller med helt præcise kompetencer, som er de eneste saliggørende. Men også arbejdsgiverne har fået mere mod på at ansætte medarbejdere efter bredere kriterier. Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, Dansk Industri Interesseorganisation 5% Kommune 12% Stat 33% Inden for hvilken sektor er din nuværende beskæftigelse? (de, som er i arbejde) Region 3% Privat 47% munikation, hvor erhvervslivet har oprustet i de senere år, så jo, der er nogle mure, som er brudt ned. Og selvom udviklingen er godt hjulpet på vej af højkonjunkturen, bliver de mure formentlig aldrig bygget helt så høje igen, siger Charlotte Rønhof. Nye normer på humaniora De privatansatte humanister beskæftiger sig overvejende med opgaver inden for strategisk kommunikation og formidling, produktudvikling og innovation, markedsføring, reklame, it og salg. Og det er især rådgivnings-, konsulent-, medie- og it-virksomheder, der aftager kandidaterne, viser tal i undersøgelsen Normerne har ændret sig, både blandt virksomhederne og blandt de studerende. I mit daglige arbejde i karrierecentret møder jeg rigtig mange unge fra de humanistiske uddannelser, der specifikt går efter en karriere i det private. For 10 år siden gik de næsten uden undtagelse efter job inden for traditionelle ansættelsesområder som undervisning, forskning og kultur og lykkedes det ikke, begyndte de at kigge efter stillinger i erhvervslivet, så det er en ny tendens, forklarer Christian Volmer Nielsen fra Aalborg Universitets karrierecenter. DM s formand, Ingrid Stage, ser de humanistiske dimittenders faglige mobilitet som en rigtig glædeshistorie. Undersøgelsen dokumenterer, at kandidaterne nu for alvor har flyttet sig efter, hvor arbejdet er. De orienterer sig bredt og opfatter sig selv som meget bredt kvalificerede, hvor flere tidligere satsede mere snævert på at få et job, hvor de kunne anvende lige nøjagtigt deres arkæologiske ekspertise eller deres fransk/spanske sprogfærdigheder, siger Ingrid Stage. Hun mener, at både uddannelsesstederne og DM selv godt kan bryste sig af at have andel i den udvikling, som er sket. Store virksomheder som fx Novo Nordisk og Danfoss har længe anerkendt de Store virksomheder som fx Novo Nordisk og Danfoss har længe anerkendt de humanistiske kandidaters mangeartede kvalifikationer, og det har betydning for, at der i dag er en dybere forståelse mellem dimittenderne og erhvervslivet. Ingrid Stage, formand for DM magisterbladet 5/08 15

16 M A Hvilken type privat virksomhed er du beskæftiget i? (de, som i deres nuværende job er privatansat) L K J I H G F E D C B A Konsulent- & rådgivningsvirksomhed 16 % B Medievirksomhed 12 % C It-virksomhed 11 % D Produktion og fremstilling 8 % E Finansiel virksomhed 7 % H Kultur og turisme 5 % I Servicevirksomhed 4 % J Medicinalvirksomhed 3 % K Transport 2 % L Bygge & anlægsvirksomhed 1 % F Handels- & detailvirksomhed 7 % M Anden type 20 % Det er, som om nogen har kastet en håndgranat ned blandt dimittenderne og spredt dem for alle vinde. De har fået en faglig mobilitet, der sender dem i alle retninger. Christian Volmer Nielsen, Aalborg Universitets karrierecenter humanistiske kandidaters mangeartede kvalifikationer, og det har betydning for, at der i dag er en dybere forståelse mellem dimittenderne og erhvervslivet. Men både DM og universiteterne har været endog meget aktive fødselshjælpere såvel i forhold til at skabe en debat om de mentale barrierer på begge sider som i forhold til at bringe parterne sammen via konkrete initiativer, fx projektsamarbejde og karriererådgivning, Det, tror jeg, er medvirkende til, at også de mindre og helt små virksomheder nu har fået øjnene op for humanisternes kvalifikationer og begynder at ansætte andre typer af medarbejdere end tidligere, vurderer Ingrid Stage. Afgørende teoretisk fundament At også arbejdsgiverne har flyttet sig, medgiver forskningspolitisk chef i Dansk Industri Charlotte Rønhof. G Reklame- & markedsføringsvirksomhed 5 % Der har da været en udbredt tendens til at forelske sig i en type eller låse sig fast på, at det er folk med en bestemt uddannelse eller med helt præcise kompetencer, som er de eneste saliggørende. Men også arbejdsgiverne har fået mere mod på at ansætte medarbejdere efter bredere kriterier. Og så efterspørger de flere generelle kompetencer hos både DM ere, DJØF ere og ingeniørere, hvilket har været en åbning for de humanistiske kandidater, mener Charlotte Rønhof. I DM, som både organiserer naturvidenskabelige og humanistiske kandidater, har formand Ingrid Stage hele tiden været en varm fortaler for, at tværfaglighed og generel kompetenceudvikling ikke skal negligeres på universitetsuddannelserne til fordel for andre mere erhvervsrettede discipliner. Og med den nye undersøgelses resultater i hånden har hun fået yderligere gode argumenter for det standpunkt. Det private erhvervsliv ønsker i dag at hyre medarbejdere, der kan analysere og dissekere kompliceret stof, og som har evnen til selvstændig tænkning. Humanisterne kan det alt sammen, og det er derfor, det er lykkedes dem i så stort tal at blive interessante for arbejdsgivere på andre felter. DM har hele tiden fastholdt, at det er afgørende, at det brede teoretiske fundament ikke bliver ofret til fordel for alt muligt andet. Det synspunkt bliver understøttet af undersøgelsens resultater, siger Ingrid Stage. 16 magisterbladet 5/08

17 praktisk erfaring og stor selvstændighed i høj kurs Et relevant studiejob, praktik eller projektsamarbejde øger humanisternes chancer for at få et arbejde efter endt uddannelse. Til gengæld oplever de studerende på humaniora at mangle den viden om fx it, forretningsforståelse og tværfagligt samarbejde, som erhvervslivet efterspørger. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Der er rift om dem, allerede før de har fået deres kandidateksamen. Hver tredje studerende på de humanistiske fakulteter får en ansættelseskontrakt, endnu inden de er færdige med at læse. Til gengæld er de unge i de private arbejdsgiveres øjne ikke altid ordentligt rustet til at løfte de opgaver, som venter. Sådan tegner billedet sig i en undersøgelse, som seks universiteter står bag, og som baserer sig på svar fra humanistiske kandidater, der dimitterede i perioden Det er især studerende med erfaring fra relevante studiejob, der bliver headhuntet direkte fra universitetet. Ifølge undersøgelsen har 38 procent af dem, der undervejs i studierne har haft et relevant studiejob, fået ansættelse, før de forlader universitetet, mens det kun gælder for 23 procent af de, der ikke har haft et relevant studiejob. For de kandidater, der undervejs i studierne har været i praktik, gælder, at 35 procent står med en ansættelseskontrakt på hånden ved studiets afslutning, mens det kun gælder for 30 procent af dem, der ikke har været i praktik. Også projektsamarbejder i studietiden baner vejen for fast arbejde. Her lykkes det for 36 procent at finde arbejde, mens det tilsvarende tal er 30 procent for kandidater, der ikke har nogen projekterfaring. Ifølge Arne Kjær, prodekan for uddannelse ved Aarhus Universitet, understøtter tallene i undersøgelsen en fornemmelse, som de humanistiske institutter og fakulteter længe har haft. Det har stor betydning, at de unge undervejs i studierne har kontakt med verden uden for universitetet, både fordi de selv oplever, hvordan deres kvalifikationer og kompetencer kan bruges i praksis, men også fordi virksomhederne langt bedre kan vurdere kandidaternes kvalifikationer. I Århus har de studerende i mange år haft muligheden for at kombinere deres studier med praktisk erfaring, og vi gør også på andre måder meget ud af at skabe kontakter mellem de studerende på den ene side og erhvervslivet og de offentlige institutioner på den anden. Derfor er det glædeligt, at undersøgelsen bekræfter den positive effekt på de unges beskæftigelsesmuligheder bagefter, siger prodekan Arne Kjær. Uddannelse og job 17 procent af undersøgelsens respondenter svarede, at der ikke var faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første job. 11 procent svarede, at der heller ikke var sammenhæng mellem uddannelse og det efterfølgende job. magisterbladet 5/08 17