Skovidyl i Uggerby Klitplantage Vendsyssel i cykelhøjde

Transkript

1 Skovidyl i Uggerby Klitplantage Vendsyssel i cykelhøjde Frede Lauritsen

2 - Side 2 - Forord: En af vore årlige ferietraditioner er en uges cykelferie i vort skønne land. Det har hvert af årene været en stor oplevelse, og har altid åbnet for andre synsvinkler, end hvis de samme områder var blevet oplevet på en ferie med bilen som befordringsmiddel. Erkendt - det kan undertiden være surt, hvis regnen styrter ned, og man ikke kan se noget som helst, fordi brilleglasset virker som en vandturbine, eller fordi kropstemperaturen kommer under frysepunktet, men efterfølgende har solen altid skinnet, og de tunge skyer er altid blevet afløst af optimisme, godt humør, herlige friske dufte og i det hele taget velbehag. Selv om vi nu på elvte år, og trettende gang, har cyklet rundt i vort herlige land, har vi stadig kunnet finde nye områder, og der er sikkert mange flere muligheder. Det er bestemt heller ikke nødvendigt at cykle langt, for at det kan blive en god tur, vi har bestemt også gode oplevelser ved at gå en fredelig byrunde og se på de seværdigheder, der serveres for os, som vi fx i år havde på en byvandring i såvel Hjørring som Skagen. Og vi må jo også have i erindring, at kræfterne næppe bliver større som årene går. Vi skiftes til at vælge det område, hvor cykelferien skal holdes, i år var det den mandlige part, der var tildelt dette valg, så nu er det jo spændende, hvad den kvindelige part har af initiativ til næste sæson. Du bydes velkommen på dette års tur til Vendsyssel Hanne og Frede Lauritsen

3 - Side 3 - Igen i år er cyklen pumpet godt op, så årets cykelferie, den trettende i rækken, kan tage sin begyndelse 20. juli Denne gang står der Vendsyssel på måltavlen. Ikke fordi Vendsyssel er særlig nyt for os, vi har tidligere været de fleste steder, men vi har aldrig cyklet gennem det åbne landskab, hvor de store vidder dominerer, og på en cykel opleves natur og kultur meget anderledes, duftene, solen, regnen, vinden så vi glæder os. Frem til start De første mange km. foregår i bil til Blokhus eller rettere til Hune, der ligger et par km. Ø for Blokhus, hvor vi har bestilt overnatning på Blokhus-Hune Vandrehjem. Undervejs passerer vi mellem Ulfborg og Vemb Nørre Vosborg, der i disse år gennemgår en restaurering, der i vores område er af uhørte dimensioner, 140 mio. kr. lyder sidste melding. Forbi den lille Lindtorp Flyveplads og Asger Jorns fødeby Vejrum når vi Struer med Johannes Buchholtz Museum og sin smukke havn. Humlum med de betagende Toftum Bjerge over Oddesundbroen og pludselig er vi på Thyholm, hvor hovedstaden hedder Hvidbjerg, og en afstikker kan føre os til de berømte ål på Tambohus Kro og til Jegindø, men ikke denne gang. Over Draget når vi til Thy. Vi passerer byer som Ydby, Hurup, Koldby, Sundby, Skjoldborg og vælger den betagende strandvej ind til Thisted By, hvor jeg er blevet stillet i udsigt, at vi gør en lille kaffepause. Thisted Havn For fire år siden cyklede vi her på en tur rundt om Limfjorden, dengang kom vi med en voldsom kritik af havneområdet i Thisted, der var ret så uhumsk, vi sendte den ikke særlig positive omtale af Thisteds havn til byens borgmester Erik Hove Olesen. Han skrev pænt tilbage og kunne kun give os ret, men de ville overveje en større renovering af havnen. Og det skal i sandhed siges, der virkelig er sket en synlig ændring, selv om det store projekt endnu ikke er helt tilendebragt. Det glæder os utrolig meget, at vores klage har haft en så stor effekt. Det fejrer vi ved at købe to kaffe og en kage i en af de nye butikker på havnen. Naturligvis må vi også vandre en lille tur i I.P. Jacobsens gamle by. På torvet møder os dog en noget anderledes oplevelse af byen. Det smukke torv, med det smukke gamle rådhus liggende markant som centrum og kirken diskret i baggrunden, er under en voldsom forandring. På den tidligere så tiltalende torveplads finder vi et kæmpe krater. Ved spørgsmål til en forbipasserende får vi at vide, at her skal bygges et butikscenter i tre etagers højde. Jamen kære Erik Hove Olesen da, hvad har I dog tænkt på, vandalisme er vores umiddelbare reaktion. Ganske vist har vi ikke set tegningerne eller noget som helst, men en kolos på det smukke og, som vi husker det, meget levende og tiltalende torv vil formentlig stjæle billedet fra det smukke gamle rådhus. Også her vinder ussel mammon åbenbart over etiske normer. Limfjorden vest i cykelhøjde Men blandede følelser fortsætter cykelferien, som altså endnu er en bilferie, mod dagens mål. Ruten er identisk med tidligere omtalte cykelferie i 2003 Limfjorden vest i cykelhøjde. Vi spejder efter den manglende stork i Vesløs, Johan Skjoldborgs fødehjem i Øsløs og nyder igen den storslåede natur og de utrolig mange fugle ved naturreservatet Vejlerne. Efter endnu en klat byer er vi her sidst på eftermiddagen i strålende solskin nået til Hune.

4 - Side 4 - Blokhus-Hune Vandrehjem Efter at bilen er tømt for vore pakkenelliker, der er bragt op på det beskedne værelse på Blokhus-Hune Vandrehjem, bliver cyklerne gjort klar, for de skal nu i en uge være vores befordringsmiddel. Blokhus Allerede i dag skal cyklerne i brug, for vi beslutter at cykle ud til Blokhus for at fornemme stemningen i denne by og indsnuse havduften. Vi konstaterer, at Hune har en Plesnervej, men Plesner hører du meget mere om senere på turen. På en herlig cykelsti gennem et smukt skovområde når vi Blokhus. Cyklerne parkeres, vi vandrer en tur og betragter byen, der i overvejende grad domineres af restauranter, turistprægede forretninger og heldigvis for dem også mange turister. En smuk stenskulptur pryder bybilledet Brandmanden skabt af Johnny Larsen. Og hjemstavnshistorikeren Carl Klitgaard ( ) har fået sin mindesten. En anden sten er rejst til minde om forulykkede fiskere fra Blokhus, her læses de tragiske datoer 16. dec. 1845, 29. dec. 1856, 4. april 1901 og 24. juni Private villaer synes ikke at fylde meget i den beskedne by. Enkelte smukke gamle stråtækte ejendomme løfter byens helhed. En af dem er Kancelligården, den blev opført i 1772 af skudehandler Svend Bondrup, gennem mange år var den ejet af forfatteren Thomas Olesen Løkken (se 1877), der drev den som pensionat. Ved landevejen mellem Hune og Blokhus står en mindesten for Thomas Olesen Løkken. Omegnen her er spækket med sommerboliger, læser vi. Motorvej på stranden En ualmindelig lækker sandstrand strækker sig mod N og S. Det røde sømærke Blokhus Baake står højt i klitterne, i dag mere som et vartegn end som et sømærke, det blev opført i 1884, ombygget i 1898, nedrevet af tyskerne i 1944 og genopbygget i Det blå flag, der signalerer rent vand, er oppe, men ikke mange har i dag vovet sig ud i de kølige blå bølger. Et livreddertårn med sine rød-hvide striber står bemandet mit i menneskehavet. På den brede strand er der et tusindtal af biler, for stranden fungerer på det nærmeste som en motorvej mod S til Rødhus og mod N til Løkken. Også salgsboder er opstillet på stranden en fiskemand og en grønt- og frugthandler. Mange arrangementer er der for turisterne i Blokhus sommeren igennem, år tilbage var det store trækplaster, det berømte Jens Peters Blæseorkester fra Saltum. Efter endnu en rundtur i byen, hvor vi har spejdet efter det helt rigtige spisested, havner vi på den italienske pizzarestaurant Sotto Vento. Den kvindelige tjener er frisk med venlige kommentarer, hun har ikke meget tilfælles med fortidens tjenere med viskestykket over venstre arm og en meget bestemt og sur mine. Vi får to lækre pizza maccio og lister ½ liter rødvin og 1/1 liter vand ned i vore tørstige ganer formedels 267 kr. Morgenandagt Efter en god nats søvn på Blokhus-Hune Vandrehjem, et tiltalende morgenmåltid og afregning med 475 kr. pakkes cyklerne med det nødvendige gods. Vi bevæger os godt hundrede meter fra vandrehjemmet, her ligger Hune Kirke, som den har gjort i over 900 år, og naturligvis starter vi dagen med en lille morgenandagt i kirken, der er indviet til Jomfru Maria og derfor kaldes Vor Frue Kirke, som så mange andre. Man antager, at såvel døbefont som alterbord stammer fra kirkens fødsel, alterbilledet er meget specielt et krucifiks uden arme. I koret ses et tilmuret vindue, der formentlig har været til

5 - Side 5 - betjening af spedalske. I våbenhuset ses en runesten fra 1100-tallet: Hove, Thorkil og Thorbjørn satte deres fader Ruunulf den rådsnildes sten, den blev opsat i Kirkeklokken er støbt 1475 i Aalborg, oprindelig har der været to klokker, men den ene blev i 1529 inddraget af kongen smeltet om og støbt til kanoner. Som nabo til havet findes der to kirkeskibe Familie Minde fra 1899 og Skoleskibet København fra Sidstnævnte er skænket af strandfoged Svenningsen, Blokhus, hvis søn var ombord, da Skoleskibet København forliste 27. marts 1929 (se 1929). Der ses indmurede ligsten og svage spor af kalkmalerier fra sidst i 1400-tallet, fra samme tid er såvel tårn som våbenhus blevet bygget. På kirkegården ser vi Thomas Olesen Løkkens gravsten, der beretter, at han er født 25. juni 1877 og død 15. sept Fra år 1500 og 400 år frem har Hune været plaget af sandstorme. Sognet blev lagt næsten øde, og nemt kunne det være gået for Hune Kirke, som det gik den tilsandede Skagens gamle Kirke. Men kirken bestod og blev skiftevis betjent fra Jetsmark og Saltum. I 1923 blev Hune Sogn atter et selvstændigt pastorat. Fårup Sommerland Efter morgenandagten begiver vi os mod N i stille, mild regn uden sol. Oprindelig havde vi forestillet os at cykle langs stranden fra Blokhus mod N, men det blev vi stærkt frarådet, stranden er særdeles fin til bilens brede dæk, men ret uegnet for cyklens smalle dæk, idet det mindste drej med styret og dækket borer sig ned i sandet, hvad vi også selv konstaterede. Efter få km. passerer vi områdets turistmagnet - Fårup Sommerland, men vi føler os ikke fristet, stedet passer ikke helt til vores årgang og ønsker om oplevelser. Men vi trækker gode minder frem, til tiden hvor børnene satte dagsordnen, og da var Fårup Sommerland det bedst tænkelige mål. Saltum Kirke Saltum står der nu på byskiltet. Saltum er vel i dag mest kendt for Saltum Sodavand, men vi er nogle, der er mere interesseret i tilværelsens kulturelle side end i sodavand, så vi styrer lige efter Saltum Kirke (se 1200-tallet) med sine vidt berømte kalkmalerier fra Men desværre, det er lørdag, så kirken er låst. For nylig var vi på udflugt til netop Saltum, men da var der beklageligvis ikke afsat tid til besøg i den flotte, historiske kirke, der er kendt langt ud over landets grænser, så vi må også denne gang nøjes med at læse os til de herligheder, vi går glip af. Saltum Kirke Trommeslager i Saltum Kirke

6 - Side 6 - Naturens friske dufte Igen går det mod N, vejret er lysnet en anelse, og vi nyder solens stråler, der forsigtigt vover sig frem. Grundet nattens regn er naturens friske dufte særlig markante. Vi nyder disse aromaer fra læhegn med hyld, kaprifolie og hyben, grøfter med rejnfan og marker med kløver, græs og korn. Det er for øvrigt de færreste kornmarker, der endnu er høstet. Vi bemærker også, at stort set alle sommerhuse har græs på taget. Løkken Igen er der seks bogstaver i byskiltet, men det er seks andre, Løkken står der. Uvilkårlig søger vi kirken, på et skilt står der - lukket grundet begravelse. En blomsterhandler er i færd med at lægge bårebuketter ind i kirken, så vi sniger os diskret til at kikke ind og konstaterer, at der bag alterets krusefiks er smukke blå glasmosaikruder. Der er to kirkeskibe i kirken, der er bygget af røde sten i De første beboere kom til Løkken i 1678, de betjente norske skibe, der kom for at sælge tømmer og købe korn. I løbet af 1700-tallet voksede Løkken til at blive den betydeligste handelsplads på kysten. Løkken Museum findes i et skudeskipperhus fra Smørkræmmerens Pakhus fra 1862, hvor Løkken havde fået sit eget toldsted, fortæller ikke så lidt om byens betydelige handel og skibsfart. Under Englandskrigen (se 1807) var Løkken et af de få steder, hvorfra der kunne udskibes korn og andre fødevarer til Norge, der dengang hørte under Danmark. Derfor blev der anlagt en skanse med tre 18 punds kanoner. Fiskeri blev efterhånden et ^ Vi er nu nået til Løkken betydeligt erhverv, og i slutningen af tallet begyndte turister at arrivere byens sommerpensionater og badehotel. I 1913 fik byen jernbaneforbindelse. Byens er som Blokhus præget af turisme. På den brede sandstrand er der næsten 500 hvide badehuse. I centrum ligger Bolcheriet, her fabrikeres bolcher i stor stil. Mange mennesker følger spændt fremstillingsprocessen, også butikken er pænt besøgt, og det synes, som om mange investerer adskillige kroner i de spraglede og fristende bolcher og slikkepinde. Hanne og mig nøjes med en varm smagsprøve og nyder den søde duft, hun siger, hun ikke bryder sig om søde sager, og at de er skadelige for min sundhed. Måske burde vi i stedet have besøgt Løkken Bryghus, men sådan skulle det ikke være lige i dag. Furreby Kirke Furreby Kirke I den nordlige ende af byen ligger Furreby. Højt over byen med det barske Vesterhav som nærmeste nabo ligger en lille og gammel romansk kirke fra 1200-tallet med klokkestabel af træ. Også Furreby Kirke har et kirkeskib, men der holdes kun gudstjeneste på de store helligdage og enkelte søndage i turistsæsonen. Det er stadig lørdag, og igen en kirke der er låst.

7 - Side 7 - Børglum Kloster Cyklernes kurs rettes nu mod Ø, for vort mål er det vidt berømte bispesæde Børglum Kloster (se 1100-tallet). På lang afstand ser vi de markante, mægtige hvide bygninger i landskabet, de bygninger der engang var så magtfulde. På en bakketop ligger en gammel hollandsk mølle Den Gamle Smedje. Det bliver et interessant museumsbesøg med vidt forskellige samlinger af gamle sager, bibliotek, vognmuseum og beklædningsgenstande. En fornem udstilling af keramik og glaskunst ses i en af de mange bygninger. Børglum Kloster En grundig gennemgang af klostret og museets m 2 vil tage flere timer, men vi nøjes med to. Som på andre hjemstavnsmuseer ser vi også her indbo fra fortidens hjem, fx en fem liters patentflaske påtrykt Saltum Bryghus, formentlig har den indeholdt hvidtøl, for i gammel tid var det sundhedsfarligt at drikke vand. Udstillingen giver indsigt i egnens historie og dagligdagen i klostret. Klostrets gamle domkirke er et spændende besøg helt for sig. H.C. Andersen besøgte Børglum Kloster 30. juli Men hvor har den gode hr. Andersen ikke været? Fra Aalborg sejlede han til Nørresundby og herfra ad landevejen til Børglum Kloster. I det skrevne om besøget læser vi, at han omtaler sit besøg på Nørre Vosborg. Stygge Krumpen Vi stifter også bekendtskab med Stygge Krumpen ( ), der var biskop i Børglum fra 1519 til Han var født på herregården Skøttrup, i dag Trudsholm, som søn af Anna og Jørgen Rosenkrantz, uddannet på Københavns Universitet og Rostoks Universitet. Som biskop skulle han leve i cølibat, men den ordre havde han bestemt ikke forstået. Han var i stedet temmelig berygtet for sin livsførelse med masser af elskerinder. En af de mange var Elsebeth Gyldenstierne en fraskilt slægtning. Visse kilder hævder imidlertid, at Stygge Krumpen hjalp Elsebeth Gyldenstierne fri for hendes voldelige mand. Men senere faldt hun for en adelsmand og forlod Stygge Krumpen. Stygge Krumpen deltog 1522 i sammensværgelsen mod Christian II. Han blev arresteret ved Reformationen i 1536, selv om han, som der står, forsøgte at gemme sig i en bageovn. Han sad fængslet på Sønderborg Slot i seks år, fordi han ikke ville afskrive sin katolske tro og sværge troskab til Christian III. Derudover lød anklagen på hor og blodskam. Efter sin løsladelse i 1542, fik han Asmild Kloster ved Viborg i len af kongen. Stygge Krumpen døde 21. jan og ligger begravet i Mariager Klosterkirke. Præsidenterne i Rocky Mountains Børglum Kloster havde i 1931 besøg af den amerikanske billedhugger John Gutzon Borglum ( ), der stammede fra Børglum. Det var ham, der i årene sammen med sønnen Lincoln huggede de tyve m høje kolossalportrætter af de fire amerikanske præsidenter Washington, Jefferson, Lincoln og Roosevelt på Mount Rushmore i Rocky Mountains. Alene deres næser er syv m lange.

8 - Side 8 - Rubjerg Knude Cykelturen fortsætter mod N forbi Vittrup Efterskole ud mod Vesterhavet. Ude i klitterne finder vi de sørgelige rester af et stykke mur og gamle gravsteder på Rubjerg gamle Kirkegård. Da vore venner, Sigrid og Oluf Nielsen i Moselund, læste herværende historie, oplyste de os om, at der på en af de gamle gravsten står skrevet, at manden var død 31. april, en dato der som bekendt ikke eksisterer. Da fejlen blev opdaget, ville konen ændre datoen på stenen, men da hun fik oplyst prisen for denne ændring, udbrød hun: Nej, det er lige meget, det var jo alligevel deromkring. Frem til 1904 lå også kirken her, men på grund af sandflugt og kystnedbrydning flyttede befolkningen længere ind i landet, og i 1904 flyttede de kirken med. Naturen i området er stærk og storslået. Det 23 m høje Rubjerg Knude Fyr knejser 100 m over havet, hvor den stadig stikker toppen op af sandet, men år for år dækkes endnu en bid af fyret, der blev tændt første gang 27. dec Som følge af sandflugten blev fyret slukket for sidste gang 1. aug Gennem nogle år fungerede fyret som museum, men i 2003 måtte også museet opgives af samme årsag. Mårup Kirke Et par km. mod N og vi er ved Mårup Kirke, en lille middelalderkirke med klokkestabel opført i midten af 1200-tallet. Dengang lå kirken midt i sognet, dvs. 2 km fra kysten, i dag er der næppe over femten meter til de stejle skrænter, hvor den ligger øde og forladt. Men næppe tidligere har den haft så mange kirkegængere, som tilfældet er i dag, turister i tusindtal besøger den udsatte kirke. Skræmmende er det, at kysten hvert år kommer et par meter nærmere kirken. Der er lerstampet gulv og rester af kalkmalerier. En del af inventaret er overflyttet til Lønstrup Kirke. Det diskuteres voldsomt, om kirken skal flyttes et stykke ind i landet eller fx til Den gamle By i Aarhus. Det er i hvert fald kun et spørgsmål om kort tid, før det bliver nødvendigt at træffe en afgørelse. Siden 1928 har kirken ikke været i brug, også her er det på grund af sandflugt. Ved kirken er opstillet et anker fra fregatten The Crescent, der i 1808 undervejs fra England til Gøteborg forliste. Det skete ud for kirken, hvor det fredede vrag stadig ligger. Ved forliset druknede 226 mennesker, hvoraf de 40 blev begravet her på kirkegården. En mindesten fortæller, at Mårup Kirke 16. aug fik besøg af Christian IX. Lønstrup Kun få tråd i pedalerne og så står der Lønstrup på byskiltet. Om nogen er Lønstrup fyldt af gallerier, butikker med kunsthåndværk og turistbaserede butikker. Meget i forhold til byens beskedne 500 indbyggere, men i ferietiden er tallet vel nærmere indbyggere. Byens gader er så smalle, at biler må kravle gennem slugterne for ikke at støde ind i hinanden, cyklister eller vadende fodgængere. I fordums tid har befolkningen her levet af fiskeri fra åben strand. Vores første opgave er at finde et kaffested, for vi er i dag sprunget frokosten over, og det har dagen igennem været stille regn. Pludselig titter solen frem, måske fordi der til kaffen serveres æbletærte opløftende. Hvornår mon den falder ned? >

9 - Side 9 - Vi besøger adskillige af de spændende værksteder og butikker, flotte ting udhugget i sten af John Bredahl, et glaspusteri hvor de fremstiller spændende firkantede flasker, et keramikværksted hvor håndvaske med fisk i forskellige farver og faconer er deres speciale. I Galleri Uggerby overbringer vi en hilsen til indehaveren fra kunstmaler Ove Ødegaard, der er i hans stald af kunstnere. På listen over kunstgenstande ser vi, at Ove Ødegaard er en af dem, der har solgt særdeles godt. Det giver anledning til en god snak om helbred, kunst og byens særprægede natur. En mindesten fortæller om den store oversvømmelseskatastrofe 11. aug ved middagstid. Fiskere på vej hjem fra havet mødte undervejs deres egne døre, vinduer, møbler og andet flydende gods. Et skybrud på 1½ time havde gjort et alvorligt indhug i byens huse og gårde, den lille Lønstrup Bæk var blevet til en rivende flod, der skabte en 360 m lang og 4½ m dyb kløft, der stadig findes. Seks huse forsvandt med strømmen, fire blev revet ned, og to var tæt på at styrte sammen. Grundstenen til Lønstrup Kirkes blev nedlagt i 1926, og kirken indviet i 1928 som afløser for den lukkede Mårup Kirke. Men det er lørdag - lukket. Kong Skallegrim Turen går nu østover langs margueritruten mod Hjørring. Skallerup Kirke er den første seværdighed vi bemærker, men det er stadig lørdag - lukket. Vi mindes Halfdan Rasmussens børnerim Kong Skallegrim af Skallerup, uden at vi husker noget særligt om baggrunden for det populære børnerim, men det særprægede navn må formentlig henføres hertil. Hjørring Over Liver Å går det. Efter dagens mange oplevelser cykler vi ind i den nordlige del af Hjørring, hvor vi har bestilt to overnatninger på Hotel Phønix for 1550 kr. Her får vi et meget tiltrængt bad og smører lidt creme på kroppens mest udsatte og ømme steder. Hotellet har ikke aftenservering, så vi begiver os ud i byen, hvor vi finder frem til Bøf & Vin en velbesøgt kineserrestaurant. Valget falder på en fire retters menu, alle fire er velsmagende, og dertil drikker vi en flaske Mateus Rose 11% - samlet pris 476 kr. Jeg mindes, første gang jeg smagte Mateus Rose, det skete på en vinstudietur til Portugal år tilbage i tiden. Vore rejser blev dengang altid betegnet som vinstudieture, mon dette skulle have skattemæssige årsager? Tilbage på hotellet arrangerer Hanne en kande kaffe og et stykke chokolade, mens vi sorterer dagens mange brochurer og andre indsamlede oplysninger, jeg gør sædvanen tro et ganske enkelt lille notat, og vi får os et spil yatzy. Trætte efter dagens 60 km., modvind, regnvejr og mange indtryk går vi til ro kl. 23:00. Det glæder os, at vi åbenbart bor i et stille område af byen. Men her tager vi så grusom fejl, byens ungdom vil det anderledes. Kl. 24:00 tiltager gadelarmen voldsomt, fra et nærliggende diskotek hører vi larmende nutidsmusik med en øredøvende og frygtelig bas, der runger ud i sommernatten. Ganske klart kan vi følge med i ungdommens særdeles højrøstede diskussioner. Åbenbart er det for besværligt at aflevere de tomme flasker på diskoteket, for når de er tømte, smadres flaskerne i fortovet. Sådan fortsætter det natten igennem til kl. 5:00. Herligt med lidt søvn. Men ak og ve kl. 7:00 starter larmende fejemaskiner for igen at gøre gaden ren og fin. Måske nok en positiv tanke fra byens side eller måske er det fra diskotekets side, så vi kan vågne op til en ren by. Vores pris er, at vi må nøjes med et par timers søvn. Egentlig er vi temmelig flove over, at det er vores generation af børnebørn, der i den grad skejer ud, så det bliver generende for deres medmennesker og uden tanke for følgerne.

10 - Side 10 - Hjørrings historie Efter et dejligt morgenmåltid begiver vi os på byvandring i Hjørring, som vi har beregnet søndagen til. Så cyklernes kilometertællere får en fridag. Vejrmæssigt er dagen varslet som blivende sommerens værste uvejrsdag. Men her overraskes vi positivt fra morgengryet, for solen skinner om end behersket, og vind er der ikke meget af. Vore indre billeder af Hjørring begrænser sig til, at byen havde Oxford Kiksfabrik, men den er for længst borte, og gennem de senere år har byen markeret sig med kunst. Hjørring fik købstadsprivilegium af Erik Plovpenning i 1243 og hører som sådan til blandt Danmarks ældste købstæder. Visse kilder hævder endda, at det er Jyllands ældste købstad fra Frode Fredegods tid. Byens navn var først Hørring eller Højring. Mellem år 1500 og år 1800 ramlede ulykkerne ned over byen - pest, Trediveårskrigen, svenskekrigene, udplyndringer og voldsomme ildebrande. Det var den tid, hvor stråtag og åbne ildsteder var normalt, en dårlig kombination idet en vildfaren gnist let kunne få fatale følger. Byen var på et tidspunkt i så stor armod, at den en overgang blev fritaget for skat. Det var dog en billig hjælpegave, for fattigdommen var så stor, at der intet var at betale skat af. En enkelt gang hærgede en brand så voldsomt, at en landsindsamling blev sat i værk. Den sidste store brand skete i 1819, den fik dog knap så stor betydning, for fra 1761 var der blevet indført lovpligtig brandforsikring, og genopbygningen gav arbejde til byens håndværkere. Det nye byggeri var med tegltage og skorstene og derfor bedre sikrede mod fremtidige brande. I 1646 havde Kong Christian IV planer om at nedlægge Hjørring og flytte indbyggerne til Hals, som han havde planer om at udbygge til en større fæstningsby. Planerne blev dog aldrig ført ud i livet. I 1769 havde Hjørring 596 indbyggere, i 1853 passerede tallet og i dag år 2007 er tallet godt Fra 1825 begyndte man at brolægge gaderne. Byen fik sit rådhus på Torvet i 1834 og sin smukke park Christiansgave i 1843, navnet fik parken, fordi Christian VIII forærede Hjørring arealet efter et besøg i byen, fra 1845 blev der opsat lygter som gadebelysning, og vejene til byen blev meget forbedrede. Byvandring i Hjørring Først gælder det Historisk Museum, der samtidig rummer byens turistkontor. Her får vi en god snak med servicemedarbejderen, der stammer fra Ringkjøbing, hvad der ikke gør snakken mindre interessant. Historisk Museum er overraskende stort og interessant med mange afdelinger post, telefon, tøj, landbrug, trafik, forskellige håndværk, købmand, skole, krydderurter og kirke. Vi erfarer, at datidens plov, arden, plovede på kryds og tværs, at der er 83 kirker i Vendsyssel, og at Læsø hører med til Vendsyssel. Vi lærte også, at i 800-tallet var Syssel en betegnelse for en administrativ inddeling ved kongelig foranstaltning på baggrund af ældre bygder og stammeområder. I Jylland fandtes der fra Skagen til Ejderen 14 sysler: Vendsyssel, Thy Syssel, Salling Syssel, Himmersyssel, Ommer Syssel, Åbo Syssel, Løver Syssel, Hardsyssel, Varde Syssel, Jelling Syssel, Almind Syssel, Barved Syssel, Ellum Syssel og Isted Syssel. Flere af navnene bruges stadig, men Vendsyssel er klart den mest kendte. Distrikternes inddeling var grundlag for skatteopkrævning og retsfunktion i form af sysselting. Syslerne forsvandt med Reformationen i 1536 og dannede efterfølgende basis for den kirkelige opdeling provstier. På øverste etage i en af bygningerne er der en speciel udstilling om Aarhus navnkundige borgmester Thorkild Simonsen, der er født i Rubjerg 7. juli 1929 som den ældste af seks søskende. Forældrene var Anna og Alfred Simonsen, og faren var malermester. Allerede som dreng interesserede Thorkild sig for politik. Han ville være maler lige som sin far, og her kom han i lære og blev udlært i Samme år blev han medlem af Dansk Samling (se 1936). Kom på Haslev Højskole, hvor forstanderen anbefalede ham at læse til lærer med det resultat,

11 - Side 11 - at han begyndte på Ribe Statsseminarium. For at tjene til undervisningen etablerede han sig samtidig som malermester i Ribe. Som supplement til sin undervisning blev han sløjdlærer på Askov Sløjdlærerskole. I 1953 blev Thorkild Simonsen gift med Edny på Læsø, hvor hun stammede fra. I 1956 meldte Thorkild Simonsen sig ind i Socialdemokratiet. Han blev borgmester i Aarhus i Ved valget i 1993 fik han stemmer, aldrig overgået af nogen. En lille frokost skal der også være plads til, her vælger vi Jensens Bøfhus henholdsvis snackkurv og hotwings og to fadøl til en samlet pris af 146 kr. Hjørring som kunstby Hjørring er en aktiv by, hvad angår både handel, kultur og kunst. I de senere år har vi som nævnt ofte læst om, at Hjørring har fået et nyt kunstværk, og det har de i sandhed ofte fået. Helt specielt for denne by har de rundt på byens kendte pladser placeret rigtig mange kunstværker og skulpturer. En kunstguide over disse fortæller om 100 af de 125 kunstværker, der er opstillet i by og omegn, med anvisning på et kort med deres placeringer. Mest imponerende er Bjørn Nørgaards fontæneudsmykning fra 1989 på P. Nørkjærs Plads. I keramik og granit har Bjørn Nørgaard skabt menneskefigurer, kristusfigur, verdenstræet Yggdrasil, søjler, rindende vand, obelisker, Midgårdsormen og portal. En sammenblanding af kristendom og mytologi bygget i en smuk helhed ned gennem gaden, et meget spændende og fascinerende kunstværk. Mange andre kendte navne optræder på listen bl.a.: Axel Poulsen, Erik Heide, Henry Heerup, Robert Jacobsen, Hanne Varming, Freddy (Fræk) Poulsen, Ingvar Cronhammar, Sigrid Lütken, Karl Aage Riget og Ejnar Utzon-Franck. Det er en usædvanlig stor oplevelse at futte rundt i byen for at finde kunstværkerne, mange af navnene er ikke os amatører særlig bekendte, men en stor del af dem vil utvivlsomt komme med i kredsen af kendte kunstnere. Kunstguiden er en god ^ Bjørn Nørgaards fontæneudsmykning på P. Nørkjærs Plads hjælp og professionel udført. Men vi savner, at den har en tilrettelagt og rationel vandre-/cykeltur rundt til byens kunstværker, vel vidende at en sådan vil strække sig over adskillige km. Vores oplevelse er, at vi går i siksak med mange overflødige skridt som resultat. Når man går eller cykler rundt i byen for efterhånden at fange kunstværkerne, vil man bestemt heller ikke finde dem alle.

12 - Side 12 - Vi vil gerne anbefale turistkontoret, kunstforeningen, kommunen eller hvem det end måtte være, om det var muligt, næste gang et oplag af kunstguiden skal trykkes, at supplere med et par sider hvor fx pile viser en fornuftig runde. Vendsyssel Kunstmuseum Netop ved enden af Bjørn Nørgaards fontæneudsmykning på P. Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel Kunstmuseum entre 40 kr. Museet er indrettet i byens nedlagte Bechs Klædefabrik. Øjeblikkets specialudstilling er møbeldesign, hvor Poul Anker Bech (f. 1942) har en særlig stor plads. Meget fantasifulde møbler findes iblandt, hvorvidt de er behagelige at sidde i, har vi ind imellem en vis skepsis overfor. Museets permanente udstilling er af nutidens malere. I den nordlige højtliggende bydel - Hjørring Bjerge lå i ældre tid galgebakken, hvor landsdelens forbrydere blev henrettet, det skete i stor offentlighed til skræk og advarsel for tilrejsende skidtfolk. Den sidste henrettelse her fandt sted i 1822, forbryderen var gårdejer Thomas Bisp fra Brovst, der blev halshugget for at have forgiftet sin kone med rottekrudt på en mellemmad, for at kunne gifte sig med tjenestepigen. Hjørrings kirker Byen har været præget af mange købmandsgårde, og i centrum ligger ikke mindre end tre middelalderkirker alle fra 1200-tallet. 2Skt. Catharina Kirke er den yngste og største grundlagt i 1243 samtidig med byens købstadsrettigheder. Bygget af munkesten på granitkvader, hvidkalket og viet til byens skytshelgen Catharina af Alexandria, en smuk og belæst jomfru der led martyrdøden i 305, fordi hun ikke ville fornægte sin kristne tro og gifte sig med kejser Maxentius. Sandsynligvis har der været knyttet et hospital til kirken. Kirken er udvidet adskillige gange sidst i Døbefonten er fornemt stenhuggerarbejde fra 1250 med fire hoveder. Altertavlen er fint billedskærerarbejde fra 1651 udført af Christen Billedsnider. Orglet er et af landets største. Lige S for kirken ligger den gamle provstegård som en del af Vendsyssel Museum. Skt. Hans Kirke er bygget af teglsten og indviet til Johannes Døberen. Kirken er uden tårn, men har fine kalkmalerier fra Skt. Olai Kirke er den mindste og formentlig den ældste af de tre kirker, den er opkaldt efter den norske Kong Olav konge af Danmark i 1000-tallet. Der er her fundet spor efter to ældre trækirker. Ø for kirken, der er uden tårn, udsprang den hellige Korskilde fra hedensk tid. Alle tre kirker er desværre låst, det er søndag og uden for kirketid, så vi må nøjes med at læse om deres seværdigheder. Udover disse tre kirker ser vi også Metodistkirken. En middag med behagelig musik Aftenens middag vælger vi på den græske restaurant Kreta, det skulle vise sig at være et godt valg. Menuen består af lammekølle, en meget velsmagende rødvin og en flot dekoreret dessert. Middagen nydes i et behageligt miljø, venlig betjening med dæmpet græsk musik i baggrunden, hvor Nana Mouskouri ofte lader sin smukke røst høre. En god nats søvn, denne gang uden gadefalbelader, og lige så god morgenmad har givet os fornyede kræfter til at fortsætte ugens cykelferie. Motorvejen Hjørring-Hirtshals Ud af Hjørring cykler vi mod N ad cykelruten mod Vidstrup, tror vi, men pludselig står der Bjergby på byskiltet, som ligger Ø for motorvejen. Helt overrasket er vi dog ikke, aner der er noget galt, kort forinden er vi nemlig kørt under den meget omtalte motorvej Hjørring-

13 - Side 13 - Hirtshals. Angående motorvejen, så er der dog lidt trafik på den, om end beskedent, vi så i hvert fald en bil passere i nordlig retning. Til den fortvivlede vendelbo der måtte læse denne sidste sætning, kan oplyses, det vare en vits. Helt seriøst lavede jeg en trafiktælling på motorvejen. Den fortæller, at der passerer ca. dobbelt så mange biler på Nørredige i Ringkjøbing, som der gør på motorvejen Hjørring-Hirtshals. Og det er ikke en vits. Så kan vi alle endnu engang fundere over de useriøse og mærkværdige politiske studehandler, der undertiden foregår på Christiansborg. Næste stop gør vi ved Horne Kirke højt hævet over landskabet, men som det snart er blevet en vane - låst. I dag er det nemlig mandag, som mange steder er graverens fridag. Hirtshals En driftig fiskeri- og handelsby er Hirtshals med knap indbyggere og tre færgeforbindelser til Norge - Larvik, Kristiansand og Oslo. I alt har ruterne årligt ½ mio. passagerer, så der kommer mange mennesker gennem Hirtshals. Byen praler også med fine badestrande, museum, Nordsøcentret og det 35 m høje Hirtshals Fyr der stadig blinker 57 m over havet. Naturligvis slår vi også et slag hen til Hirtshals Kirke, der blev indviet 16. aug. 1908, velvidende at den sikkert er låst - ganske rigtigt. Nordsømuseet Byens ubestridte flagskib er Nordsømuseet, der blev oprettet i 1982 med økonomisk støtte fra EU. Det nye gigantiske Oceanariet blev indviet i Her dukker vi op kort efter deres åbningstid kl. 10:00. Det forbavser os meget, at der ved indgangen allerede står en lang kø. Efter den voldsomme brand i Nordsømuseet 18. dec. 2003, mistede museet sit klenodie den 290 kg. tunge klumpfisk. Museet er igen kommet på fode og blevet endnu større, og det er faktisk rigtig stort Nordeuropas største akvarium. Det gigantisk oceanarium rummer 4,5 mio. liter havvand, hvor stimevis af Nordsøens mange fiskearter synes at svømme rundt i højt humør. Også et stort udendørs bassin med sæler har de. Den 16. juni 2005 fik museet tre nye klumpfisk, der dog er de rene babyer sammenlignet med den tidligere, de vejer kun mellem 3 og 6 kg. stykket. Med fly kom de fra Algarvekysten, mellemlandede i England, Kastrup, Aalborg og herfra med lastbil til Nordsømuseet. De har klaret turen meget bedre, end man turde håbe. For hver enkelt af de mange fiskearter er der en seriøs beskrivelse og forklaring om denne types levevis, opholdssted, parring, føde osv. Vi konstaterer, at mange fisk har de mest besynderlige særheder. Museet viser mange vinkler på tilværelsen, fx at Vesteuropa har 6,4% af verdens befolkning, men forbruger 29%. Afrika S for Sahara har 11% af verdens befolkning, men forbruger kun 2%. Vi læser, at en fjæsings stik er lige så giftig som en hugorms bid, men ingen af dem er dødelig for sunde og raske mennesker. Det er et meget interessant besøg, og entreprisen på 120 kr. er forståelig. Der er rigtig mange ting at studere, og skal du læse alle plancherne, kan du roligt afsætte en hel dag til besøget, men vi har sat os for, at nå Skagen til aften, så vi nøjes med tre timer. Uggerby Klitplantage Nu sættes kursen direkte Ø gennem Uggerby Klitplantage. Ved et par idylliske skovsøer gør vi et lille fotostop, et af resultaterne ser du på forsiden. På en forhøjning er der bygget et udkikstårn, herfra er der en flot udsigt over plantagen, Tannis Bugt og langt mod V Hirtshals By. Vejret har slået om fra regn til solskin, det passer os naturligvis særdeles fint, så vi nyder, at kunne smide regnfrakkerne og nyde solens varme stråler på den bare hud. Her i Skovens dybe stille ro er der en ualmindelig herlig natur, skøn og behageligt er det at cykle på de

14 - Side 14 - stille, charmerende skovveje og nyde naturens mange varierede dufte, der er særlig markante efter formiddagens regn. I udkanten af plantagen cykler vi over Uggerby Å og når Tversted, hvor kroen frister os til et stop. Hanne spørger, om vi kan få to stykker med sild, selv om det ikke står på menukortet, det kan fint lade sig gøre. Sildene får følgeskab af to øl - ingen snaps, for det er jo kun mandag, påstår Hanne, og desværre også denne gang har hun ret. Jamen, hvem er det dog, der kommer der Efter denne lille siesta fortsætter cykelturen. Mange andre bruger denne form for ferie, så kun undtagelsesvis bemærker vi, hvem der passerer os i den modsatte retning. Men pludselig bliver der råbt fra et modkørende par: Jamen, hvem er det dog, der kommer der. Det er såmænd vores gennem mange år trofaste bogholder Ingelise og hendes mand Kay. De har indlogeret sig nogle feriedage i Tversted og cykler ture herfra og rundt i omegnen. Ingelise var i marts kommet alvorligt til skade, hun væltede på sin cykel og fik et kompliceret benbrud, hvor foden vendte helt forkert. Hun har fået indopereret en metalplade i benet samt adskillige skruer, så mange siger hun, at hun på det nærmeste er at betragte som en isenkrambutik. Nu er hun igen i stand til at kunne cykle, men vandreturene, som de holder så meget af, er endnu ikke mulige. Det blev en god vejgrøftssnak, hvor både forretningslivets fortid, børnebørnenes nutid og vores fremtid blev vendt en kort stund i vejgrøften på Tversted Landevej. Med ønsket om godt solskinsvejr og gensidig god ferie stiger vi igen i sadlerne og kører hver sin vej ud på nye udfordringer i livet, som vi beder til og håber på, vil bringe os nye overraskelser og mange gode oplevelser - ikke flere brækkede knogler. Herregården Odden I landsbyen Mygdal ca. fem km. mod S ligger Herregården Odden (se 1520). Herregården, hvis historie går tilbage til 1500-tallet, ejedes af Kirsten og Victor Petersen forældre til Jydebrødrene. Victor Petersen døde i 2002, men Kirsten Petersen bor stadig på herregården og kan lejlighedsvis opleves som en meget dygtig og spændende fortæller ved guidede rundvisninger og besøg på herregårdscafeen. Victor Petersens store interesse for J. F. Willumsen er grundlaget for den enestående Willumsen samling på Herregården Odden. Fra starten havde samlingen hjemsted i Ribe, men blev i 1969 foræret til en kongelig fond, og i 1989 flyttet fra Ribe til Herregården Odden. Vi besøger dog ikke Odden denne gang, det har vi tidligere gjort, hvor vi fik kaffe og en god snak med Victor Petersen. Tversted Søerne I herlig solskin passerer vi nu Tversted Å og cykler ind i Tversted Klitplantage, der er på 775 ha. og blev påbegyndt i 1858, efter at en ny sandflugtslov var blevet vedtaget året før. I samme grad byder skoven her på herlige skovveje og en indbydende natur. Pludselig er vi ved Tversted Søerne, de er kunstigt skabte i årene ved opdæmning < Idyl ved Tversted Søerne

15 - Side 15 - af Hvarre Bæk. En naturperle med mange rigtig svømmefugle, et af de største udflugtsmål i hele Vendsyssel. Østerklit Stokmølle I udkanten af Tversted Plantage ligger et specielt udseende stråtækt hus nærmest en lade, det er Østerklit Stokmølle den sidste stokmølle i Danmark, der stadig er intakt. Stuehuset var også bindingsværk og lerklinet, men nedbrændte i Videre går det gennem sommerhusområdet ved Skiveren, hvor Jens Otto Kragh havde sit meget kendte skjulested, hvis man kan bruge denne betegnelse. Få km. mod S ligger det kendte Ørnereservatet. Her kan man se ørne blive fodret og i aktion og trænede falke vise falkejagt og deres flyvefærdigheder. Vores tid tillader dog ikke denne afstikker, idet forestillingen er beregnet til et par timer, så den oplevelse må vi have til gode. Råbjerg Den lille Råbjerg Kirke dukker op foran os her midt i ingenmandsland, for megen bebyggelse er der bestemt ikke her i ødemarken om nogen overhovedet, og dog er kirken fungerende. Fra kirken går vi ud over hedesletter og sump til Råbjerg Stene, tror vi, men skiltningen derud er så dårlig, misvisende påstår jeg, at vi efter godt en kilometers penge ikke kan komme videre på grund af det rene mosedynd. Hvis vi ikke vender om her, ville denne historie aldrig være blevet skrevet. En meget speciel, men yderst farlig natur, og da vi når tilbage til kirken, orker vi ikke at følge den mulighed, som vi fravalgte, og som åbenbart er den rigtige. Endnu flere søer passerer vi, de er lavvandede og har et særpræget planteliv. De går under navnet Lobeliesøer, fordi planten lobelie danner søbunden. Og så er vi ved den 40 m høje Råbjerg Mile Europas største vandreklit, der rummer 20 mio. m 3 sand. Naturen her er helt unik, da vi når toppen, er udsigten som navnet - milevidt. En miniørken på 1 km 2 der vandrer 15 m om året mod NØ, den vil med samme fart nå hovedvejen i år 2200 og Kattegat i år < Råbjerg Kirke Hanne taber luften Videre går det ad cykelrute 1 forbi Kandestederne gennem det meget store og fascinerende klit- og lynglandskab med kurs mod Skagen. Skagen Klitplantage er på ha. og blev anlagt i 1888 hovedsageligt med bjergfyr, senere er også plantet sitkagran og løvtræer. I udkanten af klitplantagen er der et stort oprydningsarbejde i gang, efter at der har været motorcykeltræf i weekenden. Men - så går det galt, kun 4 km S for Skagen. Hanne har tabt luften, hvad der slet ikke ligner hende. Cyklens baghjul er flad. Skønt vi har medbragt lappegrejer og andet nødudstyr, har vi helt utilgiveligt glemt cykelpumpen. Og der er jo ikke megen ide i at lappe en cykel, hvis man ikke efterfølgende kan pumpe luft i slangen. Jeg spørger flere modkørende cyklister, om de er i besiddelse af en cykelpumpe, nummer seks giver gevinst, han forærer os venligt og ganske gratis en slangefuld luft, vi takker, og jeg beder Hanne om at hjule, så hurtigt hun kan for om muligt at nå Skagen, inden den forærede luft har skiftet beholder. Stærkt går det, uhyre

16 - Side 16 - stærkt, så stærkt at jeg kun med nød og næppe kan følge med i den hårde slutspurt, men Hanne når Skagen By, inden baghjulet igen kalder på frisk luft. Men da det er over cykelhandlerens lukketid, må vi vente med at indlevere cyklen til næste morgen. Overnatning i Skagen Det var ikke let at finde overnatning i Skagen. Byens seks hoteller melder udsolgt, så Hanne fandt gennem turistkontoret frem til en privat ejendomsbesidder, der har indrettet adskillige værelser med udlejning for øje. Ejendommen på Sveavej 6 er velholdt, værelset er rent og pænt, men højst 2½x2½ m og uden nogen som helst form for skab, så vore pakkenelliker, dvs. to dobbelte cykeltasker og hvad vi ellers har med, må stå på gulvet, og den stol der også findes. Vinduet er i fortovshøjde. Der er bad/toilet på gangen og adgang til et lille køkken. Det kan vi godt affinde os med, men prisen er uforskammet høj 1550 kr. for to overnatninger, og det er uden morgenmad. Faktisk mere end hotelopholdet i Hjørring der var med morgenmad. En grov udnyttelse af den for udlejerne gunstige situation. Efter dagens 75 km. i Guds herlige frie natur, er dagens bad en stor lise for krop såvel som for sjæl. Vi går ud i byen for at finde et spisested, og dem er der rigtig mange af i Skagen. På havnen snuser vi rundt og fristes af en stegt rødspætte på Skagens Fiskerestaurant, der er indrettet i et af de røde charmerende fiskepakhuse. De er tegnet af Thorvald Bindesbøll og opført i Det var også Thorvald Bindesbøll (se 1846), der tegnede etiketten til Carlsbergs Hof pilsner, der blev lanceret 4. maj 1904 samt julemærket fra Rødspætten er en yderst delikat oplevelse, den er stegt med hoved, hvad der gør fisken betydelig mere dekorativ. Tilbehøret er citronsmeltet smør, nye kartofler og solbærsyltetøj. Hvem sagde billig, nej, 185 kr., men smagen er perfekt, og vi får fyldt op af de herlige nye kartofler ikke mindre end to gange. Til retten drikker vi en fortræffelig tør tysk hvidvin. Samlet pris 605 kr. Da vi når tilbage til det beskedne lille hummer, er vi bestemt meget trætte, og det varer ikke mange minutter, før vi begge er i slumstrup, der i aften åbenbart ligger på Sveavej i Skagen. Morgenmad Første opgave tirsdag morgen er, at få cyklen afleveret ved cykelsmeden, hvis adresse vi allerede har konstateret. Vi kan få cyklen igen efter kl. 15:00. På gaden finder vi en bager, der også har en lille cafe. Der er lang kø, men efter bare fem minutter er det blevet vores tur. Vi bestiller to kaffe, to rundstykker og en snegl. Efter det herlige morgenmåltid begiver vi os på en mindre byvandring. Vi har været i Skagen flere gange tidligere, og har derfor set de fleste af byens seværdigheder, så vi nøjes med at mindes, mens vi vandrer forbi. Skagen Det ældste, jeg har fundet om Skagen, er dateret 1284, da hed byen Skaffnen. I 1300-tallet er Skagen omtalt som et fiskerleje med kystfiskeri. Allerede i 1413 udnævnte Erik af Pommern Skagen til at være købstad. Den vestlige del af byen hedder Højen, men kaldes i daglig tale for Gammel Skagen. Skagens store klitområder betyder, at kun 15% af kommunens areal er opdyrket. Gennem mange år er der skruet ned for fiskekvoterne, noget der har gjort meget ondt i Skagen, men trods det er Skagen stadig Jyllands største fiskerihavn, men det er i dag hovedsageligt udenlandske både, der lander fisk her. Men indbyggertallet er faldet drastisk, i 1980 havde byen indbyggere, tallet er i 2007 faldet til kun indbyggere.

17 - Side 17 - Skagen er kendt for sine gule huse med de røde tage med hvide blonder. Husene kalkes hvert år til pinse. Den gule farve fremkommer ved at blande kalk med okker. Købmændene købte fade hjem med 250 kg., og da samfundet var isoleret, var indkøbsmulighederne og dermed farveudvalget begrænset. Et år fik købmændene ved en fejltagelse leveret en anden type okker, nemlig fransk guldokker, det gav en dybere gul farve, der senere blev betegnet skagengul, og siden blev denne farve den foretrukne. Holger Drachmann I Drachmanns Hus Villa Pax er vi formedels 40 kr. mødt op kl. 12:00 til foredraget: Drachmann og Damerne. Holger Drachmann er født på Amager Torv i 1846 og død i Hornbæk i I den mellemliggende tid har den farverige Holger Drachmann oplevet og bedrevet ikke så lidt, ikke mindst hvad angår kvinder, ham og hans kvinder kan du læse meget mere om (se 1846). Holger Drachmann ligger begravet på Skagen Gren. En del andre turister har fået samme gode ide at møde op til foredrag. Det blev en god oplevelse, hvor en levende og engageret fortæller, fru. Bernth, om muligt var lige så farverig som hovedpersonen. Vi fik i hvert fald en rigtig god og belærende oplevelse. Byvandring En byvandring, der starter kl. 14:00, har vi meldt os til. Den er adviseret at vare tre timer, koster 125 kr. og starter fra Anne Marie Carl Nielsens skulptur Fiskeren og Redningsmanden på Skagens Havn. Da tiden oprinder, møder turens guide, Poul Bernth, det viser sig, at Hanne og mig er dagens eneste tilmeldte. Poul Bernth spørger forsigtigt, om vi er forberedt på, at vi skal begive os ud på en vandretur på mindst tre timer, jo, det er vi ganske bevidst om, men spørger så, om han ønsker at gennemføre turen, når kun to har meldt sig. Hvis de tilmeldte ønsker at gå turen, så går vi turen, om der så kun var en, lyder svaret. Så vi begiver os friske ud på en vandretur, der strækker sig over ca. ti km. på toppen af Danmark. Og det blev en udbytterig oplevelse, ikke mindst fordi de to videbegærlige turister spørger ivrigt, og Poul Bernth ved imponerende meget om Skagen, landsdelen, erhvervene og områdets udvikling såvel natur som kultur, han kom aldrig i bekneb med svar. Her bliver der kun serveret et lille udpluk af de mange oplysninger, vi fik undervejs. Sussi og Leo Skansen er Skagens gamle teater. Det var her Sussi og Leo musicerede med stor succes gennem mange år. Efter at de er holdt, er etablissementet lukket, og den tidligere så smukke bygning er gået stærk i forfald og ligner kun skyggen af sig selv. Vejene i Skagen By har de mærkeligste formationer, fordi de er anlagt på byens gamle stier, der fulgte husene, som dengang ikke blev bygget efter en snor. Først i 1920 blev disse stier etableret som rigtige veje. Skagen Apotek er en smuk bygning, der som arkitekt har haft Thorvald Jørgensen ( ), der også tegnede det nuværende Christiansborg. Kirkerne Skagen Kirke, den gamle tilsandede Skt. Laurentius Kirke (se 1795), blev opført omkring år 1400, dengang var det den største kirke i Vendsyssel. Begyndende sandflugt i 1500-tallet var årsag til, at den blev nedlagt i Med undtagelse af tårnet blev kirken solgt til nedrivning. En del af stenene blev brugt i omegnens gårde og til huse i Skagen By. Tårnet blev stående som vartegn og sømærke. Derfor blev der i 1830 iværksat en landsindsamling til en ny kirke. Pengene blev af bystyret sat i værdipapirer, men beklageligvis med det resultat, at alle

18 - Side 18 - pengene blev tabt en slem bet. Der blev rejst en ny kapital, og arkitekt C.F. Hansen (se 1756), der også tegnede Københavns Domkirke, blev sat på opgaven. Den nye kirke blev indviet 31. aug Men ingen var tilfredse med bygningen, der var det kedeligste, man kunne forestille sig. Allerede fra 1909 blev kirken udvidet og ombygget totalt og genindviet i Arkitekterne bag nyskabelsen af kirken og det 36 m høje tårn med klokkespil var Thorkild Jørgensen i samarbejde med Ulrik Plesner, der er født i Vedersø Præstegård. Inventaret blev designet af Thorvald Bindesbøll, og alterbilledet af Betlehemsstalden er malet af Joakim Skovgaard. Den tilsandede Kirke fra 1400 Skagen nye Kirke fra 1841 Ulrik Plesner Et navn der gang på gang går igen under den lange byvandringen, er netop arkitekten Ulrik Plesner (se 1861). Som alle skawboere benævner også Poul Bernth ham som skagensarkitekten. Os der kommer fra hans hjemstavn, hvor han er født i Vedersø Præstegaard 64 år før en ukendt præst med navnet Kaj Munk arriverede præstegården, protesterer en kende over denne frihed, for vi føler, han hører os til. Men efterhånden som turen fremskrider, erfarer vi, hvor mange af Skagens smukke, markante huse der har Ulrik Plesners streg. Så vi må krybe til korset og blankt indrømme, at han har tegnet langt flere huse i Skagen end i Ringkjøbing, så derfor må vi, om end nødtvungen, erkende, at benævnelsen skagensarkitekten ikke er kriminelt, men mere korrekt end fx ringkjøbingarkitekten. Det imponerer os ikke så lidt, at Poul Bernth kender historien bag hver enkelt af de mange spændende huse. Skagens Rådhus Et flot springvand hugget i granit pryder gågaden. Den er skabt af skagenskunstneren Poul Winther, der tidligere var tømrer og konstruktør. På Skagen Rådhus ser vi et af hans malerier og må klart erkende, at hans skulptur tiltaler os mest. Ved den nye kommunesammenlægning mistede Skagen sin status som flagstangsby i kommunen, hvor nu Frederikshavn har tilranet sig denne position. Derfor er der sket store ændringer på Skagens Rådhus, der ellers er forholdsvis ny og flot bygget i 1968 af arkitekt

19 - Side 19 - Ejnar Borg. Den maleriske byrådssal bruges nu kun til repræsentative formål, men kommunekassen eller kommunekisten står der dog stadig, sammen med de beskedne bænke beregnet for tilhørerne. Ellers er det nu gamle rådhus indrettet som historisk arkiv for byen og egnen. Skagens berømtheder Vi ser det fredede og utrolig charmerende P.S. Krøyers Hus, der ligger i Skagen gl. Plantage i udkanten af Skagen By. Husets blev bygget i 1831 af byfoged Ole Chr. Lund, der påbegyndte plantagen i Efter Krøyers død anvendtes bygningerne en årrække til museum. I dag huser bygningerne distriktskontor og skovriderbolig for Nordjyllands Statsskovdistrikt. Maleren Laurits Tuxens ikke mindre charmerende og store hus Dagminde ligger ikke langt herfra. Laurits Tuxen (se 1853) var sammen med P.S. Krøyer (se 1851) naturalismens foregangsmand i Danmark. Blandt Skagens berømtheder tæller også komponisten Carl Nielsen ( ) der i 1918 byggede hus i Skagen. Det menes, at han gjorde det som et forsøg på at redde sit dårlige ægteskab med Anne Marie Carl Nielsen ( ), hvad han som bekendt ikke havde stor succes med. Har du lyst at læse mere om deres forhold (se ). Trods de mange genvordigheder i ægteskabet blev parret venner med kunstnerparret Anna og Michael Anker. Maleren Viggo Johansen (se 1851) sluttede sig i 1875 til kredsen af Skagensmalere, hvor han regelmæssig kom gennem ti år, men parret holdt sig dog lidt på afstand af det muntre liv omkring Holger Drachmann og P.S. Krøyer, der undertiden havde store følelsesmæssige omkostninger: Vi deltog aldrig i deres store sold, udtalte Viggo Johansen. Forfatteren Harry Søiberg (se 1880), der er født i Ringkjøbing, havde vildmandsblod i årerne, derfor bosatte han sig snart i Norge, snart på Sjælland og snart i Jylland. Længst tid boede han dog i Skagen, hvor han også ligger begravet. Han var en af vore bedste folkelige fortællere, der skrev adskillige artikler om fiskeriet og om de grønlandske forhold. Hans kendteste romaner er De levendes land, der indbragte ham litteraturprisen i 1932 og tre romaner om Søkongen. Strandinger Skagen By- og Egnsmuseum blev etableret i Museet hører til dem, vi tidligere grundigt har studeret. Blandt de mange huse der findes på museets område, husker vi bedst et meget lille hus, hvor der havde boet en fiskerfamilie. Specielt husker vi en kasse, der var skubbet ind under brændeovnen, den blev brugt som seng til en af familiens mange børn, ikke en ufarlig plads. På et af de andre huse er taget en omvendt og formentlig udrangeret båd. I et par af husene fortælles om de mange strandinger, og den tragedie der ofte fulgte med. Skagensbanen Jernbanen Frederikshavn-Skagen blev først etableret i Så da H.C. Andersen kom til Skagen i 1859 eller Holger Drachmann i 1872, foregik turen i postvogn fra Frederikshavn, en tur der dengang tog syv timer. Skagens Museum En af Skagens mest besøgte seværdigheder er Skagens Museum, også den hører med til dem, vi tidligere grundigt og med stor fornøjelse har studeret. Skagens Museum blev stiftet 20. okt af Michael Ancher, Degn Brøndum, V. Chr. Klæbel, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen. Nuværende bygning, der også er tegnet af Ulrik Plesner, blev indviet i 1928, men er siden

20 - Side 20 - udvidet adskillige gange. Det meget populære museum ejer omkring kunstværker flest malerier, men også mange skulpturer, alle af Skagenskunstnerne. Et meget spændende besøg man bestemt ikke må forbigå. Det var også her Astrid Noacks (se 1888) berømte bronzeskulptur af Anna Ancher blev afsløret i 1947, den står i dag foran Holstebro Kunstmuseum. Ingen andre danske museer er så rigt repræsenteret af Skagenskunstnerne. Den der kommer nærmest, er Den Hirschsprungske Samling (se 1911) på Østre Anlæg i København. Fyr Skagen By ligger to km S for Grenen. På dette klitareal står Danmarks ældste fyr Vippefyret, der blev etableret på Skagen i Byen bruger dette fyr såvel som den tilsandede kirke som byens vartegn. Derudover står det hvide fyr fra 1747, det yngre grå fyr, samt det fjernstyrede fyr Skagen Vest. Altså fire fyr har de, hvoraf kun de sidst to nævnte fyr stadig er i brug. Grenen Skagens Gren ændrer sig fra dag til dag, den vokser 7-8 m om året, fordi havstrømmen langs vestkysten hvert år aflejrer m 3 sand på oddens spids, som vi læser er vokset tre km. de sidste 300 år. Dertil kommer Skagens Rev, der strækker sig fire km. mod NØ. Hvert år besøges Skagen og Grenen af ca. 1 mio. turister. I turistsæsonen kører Sandormen, en traktor med personvogne, i fast rutefart til Grenen. Det sker fra det yderst bebyggede Skagen Odde Naturcenter, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon (se 1918). Centret huser skiftende udstillinger. Anna og Michael Anchers Hus Efter at parret i 1883 fik datteren Helga (se 1883), der også blev kunstner, købte de i 1884 huset på Markvej 2 i Skagen, her levede de et lykkeligt familieliv. Michael Ancher (se 1849) deltog aktivt i byens liv, var meget afholdt og respekteret af befolkningen og blev endda valgt til sognerådet. Huset blev restaureret og indrettet af Anna Ancher, og hjemmet blev endnu et mødested for Skagensmalerne, og det kunstnerliv der udfoldede sig på Skagen. Arkitekten Ulrik Plesner tegnede en tilbygningen til Anna og Michael Anchers Hus i Hjemmet er i dag indrettet til et spændende museum - Anna og Michael Anchers Hus, der åbnede for publikum 22. juni Også dette museum har vi tidligere studeret meget grundigt. Et hjem hvor væggene er spækket med utrolig mange minder, fra det kunstnermiljø der opblomstrede i Skagen sidst i 1800-tallet. Ancherfamilien var også med på moden, for allerede dengang havde de installeret et badeværelse med badekar og bruser. Omkring huset smyger sig en charmerende have, hvor så mangen berømthed har sat sin fod. Det har også journalist, forfatter, eventyrer og polarforsker ringkjøbingdrengen Ludvig Mylius-Erichsen (se 1872). Han tog i 1901 til Skagen for at skrive en bog om Skagen. Her mødte han Holger Drachmann, P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher. Sidstnævnte tilegnede han bogen, hvori de har tegnet portrætter af hinanden. Da vi i 1998 fik en ny 1000-kroneseddel (se 1998), var den prydet med portrætter af Anna og Michael Ancher. Du kan selv kontrollere, hvis du altså er så velhavende. Klitgården Den kongelige sommerbolig Klitgården blev opført i 1914 af Dronning Alexandrine og Christian X med Ulrik Plesner som arkitekt. Efter deres død blev Klitgården overtaget af Arveprinsesse Caroline-Mathilde og Arveprins Knud. Ved arveprins Knuds død i 1976 overgik Klitgården til Klitgård Fonden. En meget tiltrængt restaurering blev gennemført