Kompendium i samtidshistorie Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium i samtidshistorie Danmark 1870-1900"

Transkript

1 Kompendium i samtidshistorie Danmark En by i kraftig vækst. Voldene nedrives ved Nørreport. Bemærk broen over voldgraven med den voldsomme trafik med hestevogne og sporvogn, hestetrukken selvfølgelig. I dag er det pladsen ved Nørreport og Frederiksborggade, hvor der ikke længere forefindes nogen voldgrav med vand. Til venstre ses Kommunehospitalet (fra i år (2005) Københavns universitet) og midtfor væksthuset i Botanisk have. Bo Beier Thorup, Bent Vestergaard, Frederik Bodin Januar

2 Tekster & Kilder Indholdsfortegnelse: side Lars Bille: Den økonomiske og sociale udvikling Bo Beier Thorup: De sociale lag på landet Lars Bille: Det industrielle gennembrud De politiske partier Bo Beier Thorup: Forfatningskampen Lars Bille: Arbejderklassen levevilkår, organisering Kristian Hvidt: Befolkningen Søren Mørch: Ernæring Sygdomme Harry Haue m.fl.: Sociale lag i byen Søren Mørch: En borger Oskar Hansen Marie Christensen: Træk af en tjenestepiges oplevelser Jan Møller: Herskabshjem og korridorlejlighed Kort over København Kort over Nordsjælland Bilag 1 Partiskema (af Bo Beier Thorup) Alle billedteksterne er skrevet af undertegnede, Bo Beier Thorup. Billederne er hentet talrige steder fra nettet. Billeder af underklassens vilkår kan hentes ikke mindst fra Arbejdermuseets webside og (webside om arbejderbevægelsens fremkomst), men også nationalmuseets webside har været anvendt, samt Billeder og oplysninger om Københavns befæstning interesserer en hel del militærnørder, der har diverse gode links på nettet, men hvis jeg skal fremhæve en enkelt aldeles fremragende side må det være Men også mange andre websider har været anvendt. Fra bøgerne har jeg også hentet en række af billederne, men den sande guldgrube er uden sammenligning tidsskriftet Erik Kjersgaard (red.): Illustreret tidende , der rummer et gigantisk billedmateriale, som suppleres af indholdsrige og oplysende billedtekster. 2

3 Den økonomiske og sociale udvikling Kilde: Samtidshistorie for handelsgymnasiet bd. 2, Lars Bille: Danmark (1978) s I perioden gennemløb det danske samfund en udvikling, der er blevet karakteriseret som "det industrielle gennembrud". Hermed menes, at en egentlig industriel produktion (d. v. s. maskinel masseproduktion af varer for et ukendt marked i virksomheder med mere end 5 ansatte) opstod i denne periode er ikke ensbetydende med, at Danmark blevet industrisamfund. Ved århundredeskiftet var Danmark stadig et udpræget landbrugsland. Omkring 75 % af Danmarks befolkning boede i på landet. I 1900 var tallet 61 %. Af den samlede arbejdsstyrke var 52 % i 1870 beskæftiget i landbruget, medens det i 1900 var 43 %. Vi kan altså se, at der sker en væsentlig forskydning væk fra landbruget, men dog ikke mere end at landbruget stadig er helt dominerende. Den udvikling, landbruget gennemløb, havde derfor stor betydning for samfundet i dets helhed og dermed også for selve industrialiseringen. En industrialiseringsproces er et meget sammensat forløb, hvor mange forskellige forudsætninger skal være opfyldt og virke sammen. Der skal være et købedygtigt marked for industrivarerne. Der skal være tilstrækkelig - og helst billig - arbejdskraft til rådighed. Der skal være et transportsystem, som kan bringe råstofferne til fabrikkerne og de færdige varer ud til kunderne. Der skal være råstoffer; som kan forarbejdes. Der skal være en tilstrækkelig stor kapital i landet til finansiering af grundlæggelsen og udbygningen af virksomhederne. Der skal være et udbygget kredit- og banksystem, som kan sætte dem, der har pengene, i forbindelse med dem, der har brug for pengene til investering. Der skal forefindes tekniske. redskaber, som muliggør en maskinel masseproduktion. Man kunne nævne flere faktorer, der spiller en rolle i en industrialiseringsproces. Det afgørende er at understrege, at de skal virke sammen og at de gensidig påvirker hinanden. Når vi i det følgende skal gennemgå nogle hovedtræk ved det industrielle gennembrud, er det vigtigt at huske denne ind- byrdes afhængighed, fordi de enkelte dele, af hensyn til overskueligheden, vil blive skildret hver for sig. Perioden fra omkring 1830 og frem til midten af 1870'erne havde været en lang opgangstid for det danske landbrug, kun afbrudt af enkelte mindre tilbageslag. Årsagen hertil skal søges i flere forhold, men en væsentlig faktor var de gode internationale konjunkturer. Hertil skal lægges, at den fremadskridende industrialisering i Europa, først og fremmest i England, skabte et stort behov for landbrugsvarer til de voksende bybefolkninger. For Danmark betød det, at vor vigtigste landbrugseksportvare, kornet, steg kraftigt i pris. Da England i 1846 ophævede importtolden på korn, fik dansk landbrug nu fri adgang til et stort marked, der kunne aftage store mængder korn til gode priser. Ved siden af de gode internationale konjunkturer spillede det også en rolle, at landbruget, i samarbejde med købmændene, der stod for salget af kornet i England, bestræbte sig på at forbedre kornets kvalitet. Tidligere havde det været både vådt, spiret og urent, hvilket havde ført til, at det fik den lidet salgsfremmende varebetegnelse "skiden sæd" hæftet på sig. Nu blev det renset og tørret inden afskibningen til England. Dansk landbrug kunne efterhånden også konkurrere på kvaliteten. Landbruget At det industrielle gennembrud kom i perioden De gode indtjeningsmuligheder virkede ansporende for landmændene til at foretage en produktivitetsforøgelse. Man gik i gang med at lægge nye jorder un- 3

4 der ploven, at dræne de våde områder og mergle de kalkfattige marker, alt med henblik på at kunne dyrke mere og bedre korn. Man tog også nye, rationelle markredskaber i brug; f. eks. afløste svingploven den tunge og arbejdskrævende hjulplov. Det var dog ikke kun kornproduktionen, landbruget tjente penge på. Den animalske produktion (d. v. s. kød, flæsk, mælk, smør, æg, o. s. v.) spillede efter midten af det 19. århundrede en stadig stigende rolle. Det skyldtes dels, at prisudviklingen også her var god, dels at den ensidige korndyrkning i længden udpinte jorden. Perioden op til midten af 1870'erne betegnes dog alligevel som kornsalgsperioden. De gode afsætningsmuligheder til lønnende priser førte til, at der var langt flere penge i landbruget end tidligere. Dette virkede ansporende for den trediedel af landmændene, der endnu var fæstere, til at blive selvejere. En fæstebonde ejede ikke den jord, han dyrkede, men lejede den af godsejeren mod betaling, oftest i form af et bestemt kvantum korn. I tider med stigende priser var det således godsejeren, der nød fordelen: han fik flere rede penge for den samme mængde korn. Denne fordel ville fæstebønderne nu selv have, og med de fortræffelige økonomiske udsigter var der flere, der vovede springet og købte sig fri af godsejeren. At det var lidt af et spring hang sammen med, at meget få kunne udrede beløbet kontant. De måtte derfor låne mod sikkerhed i ejendommen. Gældsbyrden i landbruget som helhed voksede derfor. Omkring 1900 var det lykkedes for langt størstedelen af bønderne at blive selvstændige. Den økonomiske opgangstid havde således givet et meget væsentligt bidrag til fremkomsten af en selvstændig bondestand. Landbrugets fremgangsperiode smittede af på de øvrige dele af samfundet. Eksporten af korn stod handelsstanden for, og den tjente store penge. Betydelige kapitaler blev grundlagt. Bønderne brugte en del af deres indtjening til afdrag og renter af gælden, men de tjente nok til en almindelig højnelse af levestandarden, og til udbygning og forbedring af deres ejendomme. Medens 4 landbrugerne tidligere i høj grad havde været selvforsynende med næsten alle dagligdagens fornødenheder, begyndte der nu at indtræde en mere udbygget arbejdsdeling mellem landbrug og byerhverv. Bønderne købte flere varer og redskaber hos købmanden og håndværkeren. Det skaffede disse samfundsgrupper øget beskæftigelse og indtjening. Den øgede arbejdsdeling medførte dermed også, at de enkelte samfundsgrupper i højere grad end tidligere blev afhængige af hinanden. De gode konjunkturer skabte således en kapital i det danske samfund, som var af stor betydning ved finansieringen af industrialiseringen, samt for landbrugets egen omstillingsproces, da konjunkturerne vendte efter midten af 1870'erne. Krise og omlægning På det tidspunkt blev der kastet enorme mængder af korn ind på det europæiske marked fra USA og Rusland. Det hang sammen med, at transportomkostningerne var reduceret kraftigt ved udbygningen af jernbanerne og indsættelsen af damp- skibene. Resultatet blevet stort prisfald på korn. Den danske kornproduktion måtte nu sælges til de lave priser. landbrugets indtægter faldt, udgifterne faldt også noget, men ikke så meget som indtægterne, da renter og afdrag på gælden jo var konstant. I mange andre lande greb man til toldforhøjelser for at beskytte sit landbrug. Denne fremgangsmåde var ikke acceptabel for flertallet af landbrugets repræsentanter i Danmark, da det ville være et klart brud på liberalismens krav om frihandel. Desuden eksporterede Danmark mere korn end det importerede, så told ville ikke hjælpe noget. landbruget blev derfor tvunget ud i en anden løsning: en intensivering af den omlægning af produktionen fra korn til animalske produkter, som allerede var begyndt omkring midten af det 19. århundrede. Men her stødte den almindelige bonde på nogle produktionstekniske vanskeligheder. Han havde som regel

5 Fousing Andelsmejeri ved Struer var blot et af de ca andelsmejerier, som gårdmændene i løbet af knap 20 år havde grundlagt omkring år 1900 i hele Danmark. Andelsbevægelsen blev et af gårdmændenes forsøg på ved hjælp af andelstanken at manifestere sig som socialt lag i forhold til godsejerne. I kølvandet på andelsmejerierne stiftede gårdmændene tillige brugsforeningerne, sparekasserne, folkehøjskolerne og andelsslagterierne. for få køer til, at en egentlig produktion af godt og rent smør lod sig gøre. Derfor foregik smørfremstillingen da også mest hos godsejerne, der havde større besætninger og ofte selvstændigt mejeri. Bonden var imidlertid ikke interesseret i at levere mælk til godsejerens mejeri og på den måde igen komme i et afhængighedsforhold til ham. Det lå lige for, at flere bøn- der sluttede sig sammen for på den måde at opnå stordriftens fordele. Desuden var der med konstruktionen af centrifugen i 1878 skabt en vigtig teknisk forudsætning for rationel mejeridrift i mindre format. I 1882 oprettedes det første andelsmejeri i Hjedding på Vardeegnen. Det epokegørende ved dette mejeri var organisationsformen: andelsselskab. Bønderne tegnede sig for en andel hver. Indskuddene var ganske små. Man havde herefter ret og pligt til hver morgen at levere mælk til mejeriet, som på den måde fik et tilstrækkeligt stort kvantum til at producere smør. Mejeriets overskud blev delt mellem andelshaverne, efter hvor meget mælk de havde leveret i årets løb. Hver andelshaver havde en stemme på generalforsamlingen, uanset hvor stor en mælkeleverandør han var: Man stemte efter hoveder og ikke efter høveder. På den måde kunne alle - store som små landbrug - være med, hvilket nok ikke var det mindst vigtige ved andelsformen. Andelstanken slog an. I løbet af få år blev der oprettet mange andelsmejerier. Omkring 1900 var der ca På andre områder inden for landbruget fulgtes succesen op. I 1887 oprettedes det første andelssvineslagteri. Når det nu viste sig, at bønderne selv kunne forarbejde deres varer, var vejen ikke lang til, at man Til venstre: Centrifugen Det var danskeren L. C. Nielsen fra Roskilde, der i 1878 opfandt mejericentrifugen - en opfindelse, som kom til at revolutionere mejeribruget og som fik vidtrækkende konsekvenser for det danske landbrug. Tidligere skummede man fløden af mælken ved at hælde den op i store åbne mælkekar. Denne besværlige og noget langsommelige metode betød, at det var svært at holde mælken tilstrækkelig afkølet og den var samtidig udsat for insekter, støv og snavs. Centrifugen var derimod i stand til at dele mælken i dens hovedbestandele fløde og skummetmælk i en hurtig og hygiejnisk arbejdsgang, som forbedrede kvaliteten af fløden og demed det smør der kunne fremstilles. Hermed var grundlaget lagt for den danske mærke og kvalitetsvare Lurpak smør. Billedet til højre viser saltning af dansk røget flæsk på Horsens svineslagteri Den særlige baconkvalitet var et engelsk krav som også fandt i danskernes smag. I modsætning til mejerierne var svineslagterierne store og måtte ligge bekvemt for jernbanerne. Derfor kom slagterierne til at ligge i købstæderne. På denne særegne måde rykkede gårdmændenes produktion ind i byerne. 5

6 også selv kunne stå for eksporten af de forarbejdede landbrugsprodukter og importen af de varer, som landmændene skulle bruge i driften. Andelsselskaber til varetagelse af disse funktioner blev derfor også dannet. Resultatet af denne koncentrerede indsats blev, at landbruget nu kunne producere en standardiseret kvalitetsvare. Grundlaget for det lurmærkede smør og den danske bacongris blev lagt i disse år. De blev efterspurgte varer på de udenlandske markeder, især i England, som stadig var vort vigtigste aftagerland. Da de internationale konjunkturer igen vendte til det bedre i slutningen af århundredet, stod dansk landbrug således godt rustet til at udnytte dette. Det blev igen gode tider for landbruget i begyndelsen af det 20. århundrede. Man kan spørge, hvordan det i en tid med faldende indtægter var muligt for landmændene at klare den kraftanstrengelse, som omlægningen var. Noget af svaret ligger i, at nogle landmænd havde opsparet kapital fra de gode tider, som de kunne tære på; men for langt hovedparten gjaldt det, at de måtte låne penge i kreditforeningerne og sparekasserne. Staten bidrog kun beskedent til omstillingen, idet statsindgreb i det private erhvervsliv, ifølge den fremherskende liberalistiske tankegang, burde undgås. For den enkelte landmand betød det, at hans gældsbyrde voksede. Medens prioritetsbehæftelserne i 1849 udgjorde ca. 33 % af landejendommenes værdi, steg prioriteringen omkring 1900 til ca. 55 %. landmanden blev derved i langt højere grad end tidligere inddraget i den almindelige pengeøkonomi og derfor også mere afhængig af konjunkturudviklingen i landet. Landbruget blev integreret i tidens almindelige kapitalistiske udvikling. havde en, stærk tro på det gode og sunde i folket, samt på dets ret til at gøre sig gældende i alle samfundsforhold. Gennem "det levende ord", i foredrag og diskussioner skulle de unge mennesker have "oplysning om livet", udstyres med en åndelig ballast som kunne være dem til gavn i deres tilværelse. I 1844 oprettedes den første folkehøjskole i Rødding, og i løbet af de næste årtier kom der mange flere til. Et stigende antal unge fra landet fik nogle udbytterige måneders ophold. De fik en større forståelse for samfundsproblemerne og kunne deltage i politiske diskussioner. Gennem ophold på landbrugsskolerne, der var mere teknisk/fagligt orienterede, fik landboungdommen forståelse for nødvendigheden af at indføre nye driftsmetoder og ny teknik. De fik opbygget en selvagtelse og selvbevidsthed, der ledte frem til holdningen: vi kan, vil - og skal selv. Andelsbevægelsen og - som vi skal se senere - den politiske organisering af partiet Venstre ligger i klar forlængelse heraf. Der aftegnede sig nogle klare sociale skel på landet. Det var ikke alle landboere, der havde nydt godt af landbrugets udvikling i de gode tider før krisen. Denne forskel uddybedes i løbet af omlægningsperioden. En anden del af svaret ligger i den bedre uddannelse og oplysning, landbobefolkningen efterhånden erhvervede sig. Hovedæren må tilskrives højskolerne og landbrugsskolerne. Højskoletanken var udformet af Grundtvig. Han havde allerede i 1830'erne agiteret for en vækkelse af den brede befolkning gennem oplysning om nationale, historiske og kristelige emner. Han 6

7 Antal Den sociale lagdeling i landbruget i herre- og proprietærgårde (over 12. tdr. hartkorn) % af det samlede antal Hartkorn 0, tdr hartkorn gårde (over 1 tdr. hartkorn) 30, tdr. hartkorn huse eller steder (under 1 tdr. hartkorn) 55, tdr. hartkorn jordløse huse 13, Kilde: Politikens Danmarkshistorie bind 12, s.42 % af det samlede antal hartkorn 14,02 75,47 10,51 De sociale lag på landet i slutningen af tallet (af Bo Beier Thorup) Endnu i slutningen af 1800-tallet var klassedelingen på landet særdeles tydelig. Social mobilitet (= opstigning) mellem de sociale lag på landet var næsten umulig med mindre man giftede sig over sin stand. Det øverste lag var godsejerne, der var en meget lille gruppe som bestod af de absolut største jordejere i Danmark. Disse bestod bl.a. af den gamle adel (grever, baroner o.l.) men også store jordejere kaldet proprietærer. Godsejerne var typisk så velhavende, at de boede i lange perioder i hovedstaden, mens godset blev forvaltet af en bestyrer i godsejerens fravær. Bort set fra at nyde livet i hovedstaden, var mange af godsejerne beskæftiget som medlemmer af Rigsdagen, hvor de repræsenterede partiet Højre, som i hele perioden frem til 1901 regerede Danmark. Godsejerne var umådeligt indflydelsesrige i politik, idet det kun var godsejere der blev konsejlspræsidenter (= daværende betegnelse for statsminister) indtil Det næstøverste lag på landet var gårdmændene (gårdejerne). Det var landmænd, der ejede deres egen gård. Gårdmændene var det sociale lag, som oplevede den største fremgang på landet i slutningen af tallet. Dette skyldtes andelsbevægelsens opståen i forbindelse med den store landbrugskrise i 1870 erne. I 1870 erne oversvømmede det amerikanske og russiske marked det internationale kornmarked og medførte, at det danske landbrug havde svært ved at afsætte sit korn. I denne forbindelse besluttede en række gårdmænd at omlægge til animalsk produktion ikke mindst smør og grise (flæsk). Et af problemerne var, at gårdmændene havde som regel for få køer til at have en selvstændig smørproduktion. Smørproduktion foregik derfor hyppigst hos godsejerne som havde større besætninger og derfor ofte et selvstændigt mejeri. Gårdmændene havde i tidligere tider været underlagt godsejeren/ herremanden, men havde i løbet af 1800-tallet købt deres L. A. Rings maleri: Husmandsfolk venter fremmede er et af de få malerier fra perioden, der viser en husmand. Men billedet er egentligt misvisende. Det viser en husmand og hustru, der har fået fejet og gjort ved. Kjolen er nyvasket og far koketterer med urkæden. Billedet viser således ikke den armod (fattigdom), som husmændene oplevede i denne periode. Boligerne var usle et par kamre i den forfaldne rønne og med ringe ernæring, hvor middagen typisk kunne stå på vælling, og tørt brød til. Ofte var husmandens eneste økonomiske aktiv en (1!) ko eller en gris. 7

8 egen gård fra godsejeren. Gårdmændene ønskede ikke at komme i et afhængighedsforhold igen til ham og ville helst ikke levere mælk til godsejerens mejeri. Løsningen lå lige for: Gårdmændene måtte slutte sig sammen, hvis de skulle opnå stordriftsfordele og dette gjorde de ved etableringen af det første andelsmejeri i 1882 i Hjedding nær Varde. Gårdmændene fik med omlægningen til animalsk produktion forædlet deres varer og det passede perfekt til den stadig mere kræsne englænder (England var jo eksportmarkedet), der gerne ville spise smør og bacon frem for brød. Gårdmændenes succesrige evne til at organisere sig i andelsbevægelsen gav dem blod på tanden til at oprette folkehøjskoler og landbrugsskoler. Ikke alene økonomisk men også politisk var gårdmændene på vej frem: Deres parti var Venstre og gårdmændene forlangte med et stadig højere stemmeleje, at de fik politisk indflydelse. Gårdmændene optrådte i det hele taget meget selvbevidst i denne periode. Næst efter gårdmændene kom husmændene. De havde små jorder (typisk mellem 1-5 tønder land) og de var så små, at de som hovedregel ikke kunne forsørge husmændenes familie alene. Derfor var husmændene tvunget til at supplere deres indtægter ved at arbejde hos andre. Dette gjorde de typisk hos en gårdmand eller hos godsejeren. Husmanden kunne på visse måder ligne gårdmanden, men hans landejendom var mindre det var et hus, ikke en gård og han havde en meget lille besætning måske kun en gris og en ko. Husmanden havde derfor ikke som gårdmanden nogle ansatte og havde ej heller nogen reserver at stå imod med, hvis høsten slog fejl. Husmændenes ringe vilkår blev overset indtil husmændene fik oprettet deres eget parti, Det radikale Venstre, i Nederst i samfundspyramiden befandt sig landarbejderne også kalder tyendet eller daglejerne. Landarbejderne besad ingen ejendom, men var ansat hos godsejeren eller gårdmanden. Her var de beskæftiget som fx karle og malkepiger. P.g.a. den meget kraftige befolkningsvækst i disse år voksede denne gruppe betydeligt, hvilket betød, at godsejeren og gårdmanden kunne presse prisen på arbejdskraft ned. Aflønningen skete dog som regel i naturalier: Karlen eller malkepigen fik et par træsko måske noget tøj - samt kost og logi. I bedste fald måske en skilling i ny og næ men det var undtagelsen. Landarbejdernes levevilkår var forfærdende dårlige. Arbejdstiden var meget lang, afhængig af årstiderne. Boligmæssigt levede de yderst ringe, da de som oftest boede i stalden hos dyrene og endvidere eksisterede stor børnedødelighed i denne gruppe sygdomme og fejlernæring var særdeles udbredt. Det var et liv der foregik på randen af sultegrænsen, og hvor en afskedigelse fra godsejeren eller gårdmanden må have været en katastrofe. Landarbejdernes vilkår var så ringe at de sagtens kan sammenlignes med befolkningerne i dag i fattige u- lande. Landarbejdernes kamp for eksistensvilkår var så hård, at de hverken havde tid eller kræfter til at kæmpe for deres rettigheder. Så selvom de udgjorde en stor gruppe på landet eksisterede ikke noget parti, der kæm- Landarbejdere, også kaldet folkehold eller tyende, fra herregården Bistrup fotograferet på gårdspladsen omkring Tyendet var løs arbejdskraft, der arbejdede på godserne eller gårdene, når der var behov. Aflønningen var typisk med kost og logi. Tyendet på landet var så ganske absolut det fattigste og nederste af de sociale lag på landet. Bemærk, at vore dages ko er blevet betydeligt større et resultat af dansk landbrugs satsning på fremme af større kvæg. 8

9 pede deres sag en væsentlig omstændighed var desuden, at man var frataget stemmeretten når man ikke havde egen bopæl. Grænsen mellem husmændene og landarbejderne var flydende og de delte på mange måder samme levevilkår. Deres kamp for rettigheder slog først igennem i slutningen af perioden, for husmændene med oprettelsen af Det radikale venstre i 1905 og for landarbejderne efterhånden som de fik stemmeret ved at stemme på socialdemokratiet. Kilde: Samtidshistorie for handelsgymnasiet bd. 2, Lars Bille: Danmark (1978) s Forudsætningerne Skellet mellem håndværksmæssig og industriel produktion kan være svær at sætte. Der fandtes mange håndværksmestre omkring 1850, der beskæftigede mere end 5 svende, og nogen maskinel hjælp betjente de sig også af. Kun langsomt bredte de nye tekniske hjælpemidler, som. f. eks. dampmaskinen, sig i Danmark. Stagnationen hang bl. a. sammen med, at håndværket var underkastet en lang række strenge restriktioner, der var vedtaget helt tilbage i middelalderen. Siden den tid havde håndværket været organiseret i laug, d. v. s. sammenslutninger inden for de enkelte fag med det formål at sikre medlemmerne socialt; at træffe bestemmelser om arbejdsforhold samt at skabe ensartede konkurrencevilkår ved fastsættelsen af priserne. Desuden måtte håndværk kun udøves i købstæderne. Alt i alt en meget stærk regulering af et erhverv. Dette stemte meget dårligt overens med indholdet i liberalismen. Næringsfriheden stod derfor også centralt placeret på de national- liberales program, så centralt at det blev indføjet i grundloven. I 1857 vedtog Rigsdagen de love, der ophævede laugenes og købstædernes privilegier. Med næringsfrihedens indførelse var en væsentlig forudsætning for den kommende industrialisering skabt. Der kunne nu frit etableres virksomheder, hvor man ville (med visse få begrænsninger), hvis det ellers var muligt at skaffe arbejdskraft og kapital. Det industrielle gennembrud At skaffe den nødvendige arbejdskraft var ikke noget problem. Danmarks befolkning steg fra 1,8 mill. i 1870 til 2,5 mill. i Denne stigning var imidlertid ikke jævnt fordelt mellem land og by. Der skete en kraftig vandring fra land til by, således at bybefolkningens andel i 1900 var steget til ca. 39 % mod 25 % i Den store tilvandring til byerne skabte et rigeligt udbud af arbejdskraft, som tilmed, på grund af konkurrencen om at skaffe sig arbejde, var billig. Som omtalt tidligere betød de gode konjunkturer i kornsalgsperioden, at der skabtes store kapitaler i Danmark. Det var først og fremmest hos godsejerne og de største handelsforetagender, at kapitalkoncentrationen foregik. Godsejernes indtjening oversteg, hvad de selv kunne bruge på for- bedringer og udbygninger af godserne. Derved blev der skabt en "ledig" kapital. Købmændene stod for opkøbet af kornet hos bønderne og solgte det videre til englænderne med stor fortjeneste. De stod også for importen af de varer, bønderne skulle bruge. Den stigende arbejdsdeling i samfundet gav handelsleddet en mere og mere central placering i dansk økonomi. Alt dette førte til, at storkøbmændene CF Tietgen var den mest dominerende iværksætter i den første industrialiseringsperiode. Som 28-årig grundlagde Tietgen Privatbanken i 1857, og herfra skulle en formidabel række af investeringer i danske industrivirksomheder finde sted. En af modellerne var at sammenlægge (fusionere på nudansk) en række virksomheder til De forenede fx De forenede Bryggerier i 1873 med Tuborg i spidsen (ikke Carlsberg, som først gik med i 100 år senere (1971)), De forenede Dampskibsskibsselskaber (DFDS), De forenede Papirfabrikker osv. Tietgen var en enestående købmand og da Tietgen kom fra Odense, er det vel ikke så mærkeligt, at i dag hedder handelsskolen i Odense simpelthen Tietgenskolen. Måske skulle handelsskolen i Lyngby også tage navn efter Tietgen, da han ligger begravet ved Lyngby kirke? 9

10 kom til at spille en særdeles væsentlig rolle ved finansieringen af industrialiseringen og oprettelsen af banker. Op til 1870'erne var der således, foruden arbejdskraft, også ledig kapital til stede. Men den skulle for at gøre nytte formidles til dem, der havde brug for lån til investeringer, Denne kapitalformidling skete fortrinsvis gennem banker, sparekasser og kreditforeninger. I var Privatbanken blevet oprettet, primært med det formål at give kortfristede kreditter til handelsforetagender, der indtil dette tidspunkt havde været næsten helt afhængige af finans- og handelshusene i Hamborg. Den drivende kraft i Privatbanken blev C. F. Tietgen. Han kom til at spille en afgørende rolle i den første industrialiseringsfase. I 1871 stiftedes Den danske Landmandsbank, og i 1873 Kjøbenhavns Handelsbank. Foruden disse tre hovedbanker oprettedes en række banker i provinsen. Denne organisering af kapitalmarkedet blev af uvurderlig betydning for industrialiseringen. Ved at give rente for indskud på anfordring, trak bankerne en del af den "ledige" kapital ind i bankerne, som herefter udlånte den til industri og handel. Desuden medvirkede bankerne ved oprettelsen af industrielle aktieselskaber. Banken påtog sig at sælge aktierne og garanterede tegningen af hele aktiekapitalen. Mange aktieselskaber blev grundlagt med de tre hovedbanker som formidlere og deltagere. Bankerne fik derved en særdeles vital placering i dansk erhvervsliv. Personsammenfaldet i bestyrelserne i mange industri- og handelsvirksomheder og bankerne var betydeligt. Sparekasser og kreditforeninger blev også oprettet og udbygget i tiden op til 1870'erne. Deres opgaver var af en noget anden karakter end en banks. For dem var sikkerheden det afgørende. De gav derfor kun lån mod sikkerhed i fast ejendom. Deres betydning lå primært i imødekommelsen af et kapitalbehov hos det ekspanderende landbrug og byggeri. De gode konjunkturer, tilstedeværelsen af rigelig kapital og organiseringen af kapitalmarkedet i perioden op til 1870'erne, bevirkede tilsammen, at det var muligt at låne penge til en lav rente. Det virkede yderligere stimulerende på lysten til at grundlægge nye virksomheder. Foruden de ovennævnte forudsætninger for en industrialisering, skal der også være et udbygget trans- Kortet til venstre: Det danske jernbanenet viser, at man var sen i optrækket i forhold til vores nabolande. De to hertugdømmer Slesvig- Holsten, der var en del af det danske rige indtil krigen i 1864, fik jernbaner før kongeriget og Sjælland kom før Jylland. Men derefter gik det stærkt. Omkring 1875 lå hele det banenet på plads som vi kender i dag. Billedet foroven: Den jyske længdebane blev indledt med bygningen af Århus- Randers 1862 og fotografen har her indfanget kongens indvielse af banen omkring Gudenåen september 1862 (ved Langå). 10

11 Til venstre: Cloettas Damp-Chokolade fabrik var som datidens virksomheder baseret på dampkraft før elektromotoren brød igennem efter århundredeskiftet. Selve maskinen ses bagtil, trækkraften blev fordelt til de enkelte specialmaskiner ved hjælp af aksler under loftet og remtræk endnu uafskærmede og ikke ufarlige. Således vil det have set ud på hver enkelt fabrik på denne tid med en stor dampmaskine der ved hjælp af remtræk trak en masse specialmaskiner. portnet til rådighed. Det er nødvendigt, for at transportudgifterne på billige men tunge varer som f. eks. korn, jern, kul o. s. v. ikke skal blive uforholdsmæssigt store. Både inden for sø- og landtransporten skete der en kraftig udvikling fra det 19. århundredes midte og frem. På grund af Danmarks topografi har søtransporten altid spillet en meget vigtig rolle. Handelsflåden var i kornsalgsperioden i kraftig udvikling, og mange købmænd havde deres eget lille rederi, bestående af forskellige typer af sejlskibe. Dampskibet begyndte efterhånden at vinde indpas, og var i 1900 klart dominerende. Denne omstilling fra sejl til damp var imidlertid så kapitalkrævende, at mange af de små rederier ikke kunne klare det. Med C. F. Tietgen som initiativtager sluttede en række af disse små selskaber sig sammen og dannede i 1866 aktieselskabet Det forenede Dampskibsselskab, som hurtigt opnåede en faktisk monopolstilling på den indenrigske godstrafik til søs. Selskabet blev også klart dominerende i landbrugseksporten til England fra udskibningshavnen i Esbjerg, indviet Landtransporten blav revolutioneret ved opbygningen af et jernbanenet. Den første jernbane i kongeriget Danmark blev indviet i 1847 og gik mellem København og Roskilde. Denne bane havde vel nærmest kuriositetens præg, men selve transportmidlets betydning for erhvervslivet afspejlede sig klart i den voldsomme debat i de efterfølgende år om linieføring og udbygningstempo. Omkring midten af 1870'erne var hovedlinierne udbygget og udgjorde i alt ca. 900 km, for siden at stige til små 3000 km i Danmark blev således gennem udviklingen i samfærdselsmidlerne bundet sammen, både til søs og til lands. Finansieringen af jernbanebyggeriet var mange steder i verden foretaget af private selskaber. Udviklingen i Danmark adskilte sig fra denne tendens. Ganske vist forsøgte Tietgen i 1860'erne at samle alle landets jernbaner i et selskab under hans og Privatbankens ledelse, men forsøget mislykkedes. Der var forbavsende nok - den liberale ideologis uvilje mod statens indblanding i forretningslivet taget i betragtning - flertal i Rigsdagen for statsbaneanlæg og -drift. Resultatet blev, at alle hoved linier var statsejede, medens sekundærlinierne blev overladt til private selskaber. Med udbygningen af transportsystemet, organiseringen af kapitalmarkedet, den lave rente og rigelig og billig arbejdskraft, kom det til at spille en mindre rolle for industrialiseringen i Danmark, at landet ikke rådede over to at de dengang vigtigste råstoffer, jern og kul. Den nære beliggenhed ved England og de lave fragtrater gjorde, at industrien uden større merudgifter kunne skaffe, hvad den havde brug for. Danmark var dog ikke uden råstoffer selv. Det er typisk, at betydelige dele af dansk industri voksede op i tilknytning til landbruget. Enten forarbejdede den landbrugsvarer (øl, sukker, sprit, animalske produkter) eller også tilvirkede den maskiner, gødning og soyakager til brug i landbrugsproduktionen. Udbygningen af sø- og landtransportnettet skabte også basis for en stor skibs- og maskinindustri. 11

12 Industrien behøvede et købedygtigt marked til sine produkter. Også denne forudsætning blev skabt i løbet af 1850'erne og 1860'erne under den gode konjunktur. Landbrugets fremgang, den stigende arbejdsdeling mellem land og by, transportnettets sammenknytning af Danmark til et stort marked, gav tilsammen gunstige afsætningsmuligheder for en industriel produktion. En lang række af de vigtigste forudsætninger for en industrialisering var således til stede i Danmark omkring år Karakteristiske træk ved industrialiseringen Det har i mange år været diskuteret, hvornår præcist det egentlige industrielle gennembrud skete i Danmark. Nogle har hævdet, at det fandt sted umiddelbart før 1870, andre at det skete i første halvdel af 1870'erne, og atter andre henlægger det til sidste halvdel af 1890'erne. Denne diskussion viser noget væsentligt om Danmarks industrialisering, nemlig, at den foregik i et relativt jævnt tempo med enkelte toppunkter, samt at den foregik over en bred front. Man kan ikke for Danmarks vedkommende udpege et enkelt erhverv som toneangivende for industrialiseringen og tidsbestemme gennembruddet herefter (som f. eks. tekstilindustrien i England). Nogle karakteristiske træk skal omtales i det følgende. Grundlæggelsen af nye virksomheder var afhængig af konjunkturerne. 1870'ernes første halvdel blev præget af stiftelsen af mange nye selskaber, 85 i alt. Det kan med nutidens øjne synes et såre beskedent antal, men målt med samtidens målestok var det stort. Med den konjunkturnedgang, der fulgte med landbrugskrisen, stoppede "feberen". I 1880'erne blev der tale om en mere afdæmpet vækst. Med konjunkturopsvinget fra 1894 og frem til 1. verdenskrig kom der igen fart i industrialiseringen, og denne gang i et omfang der var langt større end tidligere. Mange af de store virksomheder, vi kender i dag, blev grundlagt i perioden Navne som De danske Sukkerfabrikker, De danske Spritfabrikker, De forenede Bryggerier, ØK, De forenede Papirfabrikker, Nordisk Kabel og Tråd, angiver arten og størrelsen. Aktieselskabsformen blev langt den mest anvendte. Denne organisationsform gav, i modsætning til andelsselskabet, indflydelse efter hvor stor en del af kapitalen man besad. Det virkede uden tvivl tillokkende for de store kapitalbesiddere. Det er således karakteristisk, at det er en relativ snæver kreds af personer blandt godsejere og storkøbmænd, der via de tre storbanker stod for oprettelsen af og kontrollen med mange af de nye virksomheder. Som et eksempel kan nævnes, at Landmandsbanken deltog i stiftelsen af så betydelige virksomheder som De forenede Papirfabrikker (1889), Frihavnsselskabet (1891), Det danske Kulkompagni (1896), tobaksfirmaet Hirschsprung og Sønner (1896), Københavns Flydedok og Skibsværft (1897), 0K (1897), og Nordisk Kabel- og Trådfabrikker (1898). Dermed er også nævnt et andet væsentligt træk ved industrialiseringsfasen, nemlig den koncentrations- og monopoltendens, der prægede højkapitalismen. Alene navnene på mange af virksomhederne vidner herom. Det var ofte flere mindre selskaber der blev sluttet sammen til "de forenede...". C. F. Tietgen fra Privatbanken og Emil Gluckstadt fra landmandsbanken var ledende kræfter i disse bestræbelser. Tankegangen var den, at med fuld kontrol inden for et produktions- eller handelsområde kunne virksomhedernes profit blive større og stordriftens fordele udnyttes fuldt ud. Der kan således spores den samme tendens som i udlandet til, at liberalismens krav om kræfternes frie spil og den frie konkurrence, i realiteten var ved at føre til det modsatte. Det mest karakteristiske ved den danske industrialisering var dog ikke denne koncentrationstendens, men den lille industrivirksomhed med et stærkt håndværkselement i produktionen. I 1897 var det gennemsnitlige antal arbejdere pr. virksomhed kun 25. Dertil kom, at industrien ikke blev koncentreret på nogle få steder, men var spredt relativt jævnt over hele landet. Danmark fik ikke som andre europæiske lande egentlige industricentre med virkelig store industriforetagender og en deraf følgende tæt koncentration af arbejdere. Dette har sammen med eksistensen af et stort landpro- 12

13 letariat givet betydet en del for udviklingen af den danske arbejderbevægelse. Endelig skal det nævnes, at produktionen af konsumvarer var helt dominerende i den danske industri, og at den praktisk taget producerede for hjemmemarkedet. Den del af industriens produktionsværdi, der gik til eksport, udgjorde i perioden kun omkring 10 %. Et samlet billede af forskydningerne på det erhvervsøkonomiske område kan fås ved tabellerne på nedenfor: Bruttofaktorindkomstens fordeling på erhverv i procent: Landbrug m.v Håndværk og offentlige værker Industri Ca. 4 Ca Bygge- og anlægsvirksomhed Handel m.v Transport m.v Liberale erhverv og husgerning Boligbenyttelsen Offentlige ydelser Anm: Bruttofaktorindkomsten betegner den værdiforøgelse, som finder sted i årets løb i alle landets produktions- og omsætningsled. Bruttofaktorindkomsten fordelt på erhverv kan derfor vise, hvilken betydning det enkelte erhverv har i den samlede produktion. Kilde: Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark bd. I s. 200 og 305 Den samlede befolknings procentvise fordeling på erhverv Landbrug m.v. Håndværk og Bygge- og anlægsvirk- Øvrige erhverv I alt Samlet befolkning Industri somhed ,3 26,4 5,9 14, ,601 mio ,3 25,8 6,8 15, ,793 mio ,1 26,0 7,7 15, ,976 mio ,9 27,9 9,9 16, ,179 mio ,4 29,5 11,3 17, ,463 mio ,3 28,9 12,9 19, ,770 mio Kilde: Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark bd. I s

14 De politiske partier De betydelige forskydninger i det danske samfunds økonomiske og sociale struktur førte til fremkomsten af en selvbevidst gårdmandsgruppe, en hastigt voksende arbejderklasse, et stort landproletariat, en industriherregruppe og en indflydelsesrig handelsgruppe. Den danske befolkning blev således tydeligere opdelt i en række samfundsklasser, hver med sine økonomiske og politiske særinteresser. Denne øgede differentiering kom til at præge den videre udvikling af de politiske grupperinger, som vi har set voksede frem i forbindelse med indførelsen af grundloven i I løbet af perioden kom disse grupperinger til at tage form af egentlige politiske partier. Højre Den toneangivende gruppering op til 1864 var de nationaliiberale. Efter 1864 mistede de deres indflydelse og opløstes efterhånden som selvstændig gruppering. Flertallet af de nationalliberale sluttede sig til Højre, resten forenede sig med venstregrupperingerne. Under det liberale gennembrud havde den hidtil mest indflydelsesrige gruppe, godsejerne, holdt sig i baggrunden. Efter 1864 vendte de imidlertid tilbage på den politiske scene for at rette op på de ulykker, folkestyret efter deres mening allerede havde forvoldt, og for at sikre, at der ikke kom flere. Godsejerne blev kernen i partiet Højre. Foruden godsejerne hentede Højre støtte fra akademikere, embedsmænd, officerer, håndværkere, industriens og handelens folk. En del af arbejderne i byerne sluttede også i begyndelsen op om Højre, indtil Socialdemokratiet efterhånden vandt frem. Desuden fik partiet klar opbakning fra kong Christian 9. Højre var således et udpræget byparti med hovedbastionen i det bedre borgerskab. Ret beset var Højres vælgergrundlag en nok så blandet flok. I mange spørgsmål, især af erhvervsøkonomisk karakter, havde embedsmænd, godsejere, håndværkere, industriherrer og handelens folk forskellige interesser, hvilket da også på langt sigt blev en belastning for sammenholdet. Det, der i perioden frem til århundredeskiftet bandt partiet sammen, var enigheden om at bremse Venstres krav om genindførelsen af den lige og almindelige valgret til landstinget og ønsket om at skabe et tilstrækkeligt stærkt militær til forsvar af Danmark. Ifølge datidens konservative opfattelse var det en illusion at tro, at alle mennesker var lige. Den historiske udvikling og traditionen havde skabt nogle ledende grupper, som, primært gennem store jordbesiddelser, i særlig grad havde bidraget til finansieringen af samfundets udvikling. Disse grupper skulle derfor også have den ledende rolle i den politiske styring. Forsvaret for den private ejendomsret kom til at indtage en vigtig plads i Højres politik. Ved at give den politiske magt til de besiddende grupper, sikredes også en rolig og jævn udvikling i overensstemmelse med traditionen, uden forhastede folkelige eksperimenter, der forkastede det bestående på en studs. Til højre: Jakob Brønnum Scavenius Estrup, der var konsejlspræsident (statsminister ) var den absolut vigtigste politiske person i denne periode. Estrup var godsejer, Højre-mand, stærkt konservativ med en dybfølt loyalitet overfor kongemagten. At Estrup overhovedet kunne styre landet i denne periode skyldtes udelukkende ved at udnytte særlige juridiske huller i grundloven fra 1866, der gav ham mulighed for at sende Rigsdagen på ferie og udstede provisoriske (midlertidige) finanslove. Grundloven af 1866 havde Estrup i øvrigt selv været med til at formulere. Med vore dages øjne ville man utvivlsomt have kaldt Estrup for diktator. I 1885 blev Estrup udsat for indtil videre det eneste attentat på en dansk statsminister. Estrup overlevede attentatet, da hans frakkeknap afbød revolverkuglen. I 1894 blev Estrups position som konsejlspræsident forhandlet væk af forhandlere fra hans eget parti, Højre. 14

15 Viggo Hørup statue af den danske kunstner JF Villumsen. Statuen står i Kongens Have. Viggo Hørup regnes som en af de helt store begavelser indenfor politisk journalistik i 1800-tallets slutning. Hørup var som medlem af partiet Venstre i skarp konfrontation med Højre og konsejlspræsident Estrup. Hørup formulerede den berømte sætning om et dansk forsvar og befæstningen af København: Hvad skal det nytte?. En provokerende sætning, der foranledigede, at folketingets formand (der i øvrigt også var venstremand) ringede med klokken og forlangte, at Hørup undskyldte sin bemærkning. Men det ville Hørup ikke. Hørup står dermed som den første danske politiske antimilitarist, og en følge af denne politiske linje blev grundlæggelsen af partiet Det radikale Venstre i Viggo Hørup er nok mere kendt blandt menigmand som grundlægger af Dagbladet Politiken i 1884 (se i øvrigt kompendiets forside). Hørup døde i øvrigt i 1902, tre år før Det radikale Venstre blev grundlagt. Et af Hørups berømte fyndord som jeg (BBT) med fornøjelse benytter i undervisningssituationer er Skæg for sig, og snot for sig! (når man skal holde sig til sagen!). Se i øvrigt Venstres anden store leder i 1870 erne og 1880 erne, Chresten Berg, s. 20. Overklassen forstod bedst - ligesom den patriarkalske familiefader -, hvad der var til landets bedste og folkets gavn. Den følte, mente man, et særligt ansvar, et ansvar som staten og dens tro embedsmænd skulle forvalte. Fordi man har det talent at finde det rette slagord i en vælgerforening, kan man meget vel være blottet for enhver evne til at regere, hed det i højrekredse. Det forenede Venstre Som en reaktion på skuffelsen over 1866-grundlovens vedtagelse og kongens udnævnelse af et rent højreministerium, sluttede de forskellige grupperinger af venstrefolk i Rigsdagen sig sammen og dannede Det forenede Venstre i Spændvidden inden for Det forenede Venstre var stor. Den gik lige fra en grundtvigiansk inspireret idealistisk, national, skandinavistisk og forsvarsvenlig holdning, der ikke lå langt fra de nationalliberales, til en jordnær nøgternhed uden positiv indstilling til forsvaret. Denne forskel mellem fløjene i Det forenede Venstre er meget vigtig at erindre sig ved behandlingen af den konkrete politiske udvikling. Det forenede Venstre var et decideret landboparti. Det hentede stemmerne blandt landbrugerne, og her kunne partiet nyde godt af den stigende bevidstgørelse blandt bønderne. Den førte til en klarere erkendelse af nødvendigheden af at slutte op om partiet, som da også får en mærkbar fremgang i stemmetallet. Blandt landbobefolkningen var det gårdmændene, der blev de toneangivende i partiet, men de fleste husmænd og mange landarbejdere støttede det også. Med Socialdemokratiets dannelse og konsolidering skete der dog efterhånden et indhug i den sidstnævnte gruppe. Det forenede Venstre vedtog et program, der byggede på det liberale idegrundlag. Det krav, partiet satte i front, var genindførelsen af Junigrundloven med den lige og almindelige valgret. "Tilbage til junigrundloven" blev slagordet. Den lige og almindelige valgret skulle også gælde ved de kommunale valg. Endvidere skulle folketinget have hovedindflydelsen på landets politik, og regeringen skulle accepteres af et flertal i folketinget. Kravet om folketingsparlamentarisme (se nærmere s. 21) var hermed rejst. På det økonomiske område krævede partiet sparsommelighed i statshusholdningen; en skattereform, således at jordbeskatningen blev lettet ved indførelsen af en indkomst- og formueskat; afskaffelse af fæstevæsenet og fastholdelse af frihandelsprincippet. Krav der alle kan føres tilbage til primært gårdmændenes økonomiske interesser. På det kulturelle område skulle åndsfriheden være fremherskende, specielt på det skole- og kirkepolitiske område. Grundtvigs indflydelse kan klart spores her. Medens Højre blev konervatismens fortaler i Danmark, blev Det forenede Venstre liberalismens. Socialdemokratiet Den tredie betydende politiske ideologi, socialismen, blev fremført af Socialdemokratiet, der blev stiftet i Den stærkt voksende bybefolkning og industrialiseringen skabte en arbejderklasse, ligesom udviklingen på landet efterlod et stort landproletariat. Disse klassers dårlige levevilkår og arbejdsforhold gav grobund for det politiske budskab Karl Marx og Friederich Engels havde formuleret i deres skrifter. 15

16 Den danske arbejderbevægelse fik med socialdemokratiets dannelse endelig et politisk parti, der kæmpede deres sag. Initiativet til dannelse af et socialistisk parti udgik fra Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff. Pio havde i sommeren 1871 udgivet to småskrifter kaldet "socialistiske blade", hvori han angreb "fabriksherrernes" udsugelse og undertrykkelse af arbejderklassen og krævede, at statsmagten vedtog love, der beskyttede arbejderne og forbedrede deres levevilkår. Disse skrifter og artiklerne i ugebladet "Socialisten" vidnede om et manglende konkret kendskab til marxismen. Derimod var indholdet stærkt moralsk indigneret og sprogbrugen indimellem voldsom, hvilket opskræmte borgerskabet, der frygtede, at revolutionen stod for døren. Men de krav, der blev fremsat, var, set på den baggrund, forbavsende moderate. Socialdemokratiet blev stiftet som en afdeling af Internationale (den internationale sammenslutning af socialistiske partier). Partiet blev bygget op af faglige sektioner, under ledelse af en centralkomite med Pio som formand. Organiseringen omkring faglige sektioner vidnede om, at partiet foruden sit politiske virke også satsede på et fagligt arbejde. Partiets første år var ikke uden besværligheder. Begyndelsen af 1870'erne var, som vi har set, præget af højkonjunktur og omfattende industrialisering, hvilket gav arbejderen en relativ gunstig forhandlingsposition. I 1872 kom det til en slags styrkeprøve. Anledningen var en murerstrejke. Socialdemokratiet indkaldte til en støttedemonstration i Fælledparken i København. Den kunne samtidig fungere som en manifestation af den nye bevægelses styrke. I opråbet til demonstrationen sluttede Pio med ordene: "Men Jer, I guldets dyrkere! I, de fattiges udsugere! Eder vil vi endnu en gang tilråbe:,,i har i årtusinder iskænket os en bitter livsdrik; vogt Jer nu, målet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste dråbe til, eller - det flyder over!". Voldsomt sprog, men kravene, som artiklen indeholdt, var relativt beskedne. Statsmagten reagerede omgående: Pio, Brix og Geleff blev arresteret og demonstrationen forbudt. Da arbejderne på trods heraf alligevel samledes i Fælledparken, blev de brutalt splittet og jaget væk af det beredne politi. Sågar militæret var sat i alarmberedskab. Disse omstændigheder har for eftertiden gjort, at "Slaget på fælleden" er kommet til at stå som noget nær revolutionens udbrud i Danmark, hvilket er helt forkert. I realiteten var der tale om en demonstration af nogle få tusinde arbejdere, som blev mødt med en overophedet reaktion af en opskræmt statsmagt. Men myten om fælledslaget levede videre. For Socialdemokratiet betød arrestationen af lederne og forbuddet mod partiet, at det måtte føres videre af Slaget på Fælleden 1872, hvor en arbejderdemonstration blev slået ned med hård hånd af militæret er gået hen og blevet en legende i den danske arbejderbevægelses historie. Aftenen før demonstrationen blev arbejderlederne, Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff, arresteret af politiet. 16

17 andre og under andet navn. Fremgangen fortsatte i afdæmpet tempo. I 1875 blev lederne frigivet - primært for at de ikke skulle dø i fængslet og derved give bevægelsen nogle martyrer -, men de kunne ikke rigtigt finde sig til rette i partiet, som i øvrigt på grund af konjunkturomslaget og de dårlige tider nu oplevede stagnation og tilbagegang. Pio og Geleff mistede troen på sagens gennemførlighed i Danmark og lod sig overtale af politiet til mod betaling at emigrere til Amerika. "Flugten til Amerika", desillusionen og de dårlige tider førte til en næsten fuldstændig opløsning af partiet. Tilbage blev en lille flok realitetsbetonede faglærte fagforeningsfolk, der satte "de små skridts politik" i højsædet. Det var bl. a. skomager Chr. Hørdum, snedker C. C. Andersen og handskemager P. Knudsen, altså folk fra den bedrestillede del af arbejderklassen. De foretog en reorganisering af bevægelsen, således at parti og fagforeninger blev skilt ad. Hermed grundlagdes den struktur, der siden har hersket i dansk arbejderbevægelse: et politisk parti, der på det politiske plan virkede for arbejdernes sag, og en fagbevægelse, der over for arbejdsgiverne kæmpede for at forbedre arbejderklassens arbejdsforhold. Fra midten af 1880 gik det igen fremad for partiet og fagforeningerne. I 1884 valgte de to første socialdemokratiske folketingsmænd og partiet gik herefter ind i en lang uafbrudt fremgangsperiode, som først stoppede ved valget i Socialdemokratiets ideologi var socialismen. Hvad der mere præcist skulle lægges heri, og specielt hvilken fremgangsmåde, der skulle anvendes for at nå det socialistiske samfund, rådede der stor uenighed om i den internationale socialistbevægelse. Der var, groft sagt, to hovedlinier. Uenigheden gjaldt spørgsmålet om statens rolle ved gennemførelsen af det socialistiske samfund. Den ene retning, den revolutionære linie - anført af Karl Marx - hævdede, at statsapparatet altid ville være den herskende klasses, kapitalisternes, redskab til undertrykkelse af proletariatet. Så længe produktionsmåden var kapitalistisk, ville statsmagten være i kapitalisternes hænder. Det var derfor illusorisk at forestille sig, at staten skulle kunne bruges til at indføre socialismen, da det måtte være ensbetydende med, at kapitalisterne frivilligt skulle opgive deres privilegier og magt. Den eneste farbare vej var derfor den sociale revolution. Den anden retning - den reformistiske linie - hævdede, at det ville være muligt for arbejderklassen alene i kraft af dens voksende antal at opnå flertal i parlamentet og der vedtage love, som afskaffede den kapitalistiske produktionsmåde og indførte det socialistiske fælleseje af produktionsmidlerne. Man opfattede staten som en neutral instans, hævet over samfundet. Gennemførelsen af socialismen kunne ikke ske på en gang, men måtte foregå gradvis med vedtagelser af reformer i den lovgivende forsamling. Det danske socialdemokrati bekendte sig klart fra dets begyndelse, til reformismen. Stifterne af partiet var næsten uden kendskab til selve indholdet i Karl Marx' skrifter. Socialdemokratiets første program, Gimleprogrammet fra 1876 var ikke resultatet af et selvstændigt arbejde, men stort set en direkte oversættelse af det tyske socialdemokratis program, som i øvrigt var blevet stærkt kritiseret af Karl Marx. I 1888 vedtoges et nyt program, der udbyggede Gimleprogrammet. I disse Flugten til Amerika. Louis Pio der havde været den store forkæmper for arbejderne fik dårligt helbred som følge af sit ophold i fængslet og da han blev tilbudt en sum penge af politiet til at rejse til USA slog han til. De danske myndigheder var simpelthen for bange for hvad Pio kunne finde på, da han var kommet ud af fængslet. Ved hjælp af denne sum penge kunne den revolutionære uromager Pio derfor eksporteres til Amerika. 17

18 programmer fastslås det, at årsagen til al nød og elendighed er kapitalisternes ejendomsret til produktionsmidlerne. Ejendomsretten til produktionsmidlerne skulle derfor afløses af fælleseje, og partiet ville "med alle lovlige midler" stræbe herimod. En vej frem mod dette mål var oprettelsen af produktionsforeninger dannet med hjælp fra staten og drevet af arbejderne selv. De skulle efterhånden udkonkurrere kapitalisterne. Kooperationen blev således en tredie vigtig gren inden for arbejderbevægelsen. Der blev spøgefuldt talt om den trepattede ko: parti, fagforening og kooperationen. Foruden opstillingen af endemålet, socialismen, krævede partiet almindelig og lige valgret for alle - både mænd og kvinder, indførelsen af etkammersystem, afskaffelse af den bestående hær og indførelsen af et almindeligt folkeværn, fuld presse-, forenings- og forsamlingsfrihed, statsskoler, forbud mod børnearbejde, indførelsen af en maksimalarbejdsdag, kontrol med arbejds- og lønforhold ved oprettelsen af voldgiftsretter og domstole til at afgøre stridigheder mellem arbejde og kapital, indførelse af progressiv beskatning og afskaffelse af indirekte skatter og told samt udbygning af den sociale forsorg for syge, gamle og arbejdsinvalider. Det danske Socialdemokrati har aldrig været et egentligt revolutionært parti. Det var i hele dets virke og idédebat - eller snarere mangel på samme - i de første årtier, stærkt præget af, at det var de praktisk indstillede faglærte arbejdere og ikke de teoretisk indstillede akademikere, der organiserede og ledede partiet. Man firede gerne på et princip i ny og næ for at opnå nogle konkrete gevinster nu og her. Denne grundholdning har domineret partiet siden. Fællestræk ved partidannelserne Socialdemokratiet var det eneste af periodens partier, der begyndte med at organisere vælgerne. Det forenede Venstre og Højre blev dannet på initiativ af de valgte rigsdagsmænd. Disse to partier vil det egentlig 18 være mere korrekt, i periodens begyndelse, at betegne som rigsdagsgrupperinger. Enkeltpersonernes betydning var stor. De ledende politikere skabte grupper omkring sig. Grundlovens ord om, at rigsdagsmændene alene var bundne af deres overbevisning og ikke af nogen forskrift fra deres vælgere, blev tillagt større betydning den gang, end vi oplever det i dag. Det var derfor også vanskeligere at praktisere den partidisciplin, der i dag præger folketingsarbejdet. De forskellige grupper havde forsøgt at skabe nogle vælgerorganisationer til støtte for deres arbejde på rigsdagen, men nogen fast og stabil struktur var der ikke kommet ud af det endnu, og de fungerede mest som "valgmaskiner", der blev sat i gang ved hvert valg, medens deres indflydelse mellem valgene var lille. Efterhånden som samfundsudviklingen skred frem med den øgede opsplitning i særinteresser, med den voksende kompleksitet i samfundsproblemerne og med den mere og mere forbitrede kamp om den politiske magt, antog grupperingerne fastere former, og politikerne indså nødvendigheden af at skabe faste organisatoriske rammer, så vælgerne kunne mobiliseres til støtte for partiets arbejde. Fra begyndelsen af 1880'erne dannede både Højre og Det forenede Venstre landsdækkende vælgerorganisationer med lokale vælgerforeninger som det nederste led og et samlende, centralt organ øverst. Parti organiseringen begyndte at ligne den, vi kender i dag. Mest effektiv var Højres organisation, medens Det forenede Venstres først meget senere kom til at fungere ordentligt. Det hang bl.a. sammen med, at vælgerorganisationen ville have indflydelse på den daglige politik, Venstres rigsdagsmænd førte. Det modsatte rigsdagsmændene sig. Dette hang igen sammen med den splittelse, der var mellem Det forenede Venstres rigsdagspolitikere om, hvilken politisk kurs der skulle lægges i kampen mod Højreministeriet. Hermed er vi ovre i periodens altdominerende politiske problem: forfatningskampen.

19 Danmark får folkestyre med junigrundloven Den grundlovsgivende forsamling, der stod bag Danmarks første grundlov fra 5. juni Et temmelig kedeligt og statisk maleri af denne begivenhed, hvor danskerne fik folkestyre. Betegnende nok er billedet fyldt med mænd, for kvinderne måtte vente til 1915 med at få valgret. En god huskeregel er de 6 f er, der ikke fik stemmeret i 1849: Folkehold, fruentimmere, fallenter, fjollede, fængslede (forbrydere), fattigfolk. Alligevel var grundloven fra 1849 mere demokratisk end den senere grundlov fra 1866, som Estrup var med til at formulere grunloven indskrænkede klart valgretten og gav de rigeste borgere 2 stemmer, hvor andre kun havde 1 stemme. Forfatningskampen af Bo Beier Thorup Den største politiske konflikt i Danmarkshistoriens sidste 150 år skete i årene og benævnes som oftest forfatningskampen. Den baserede sig på hvorledes grundloven skulle fortolkes (idet forfatning betyder grundlov). Trods den politiske kamp i samtiden om grundloven, handlede konflikten i virkeligheden om hvilket socialt lag, der skulle styre landet; overklassen med godsejerne i spidsen eller middelklassen med gårdmændene i spidsen. Den politiske konflikt om grundloven var - og er - temmelig kompliceret, så jeg vil anbefale at slå ørerne ud og holde tungen lige i munden for at følge med i en selv forenklet fremstilling af den politiske magtkamp i 1800-tallets slutning. Med junigrundloven 1849 indførtes folkestyre i Danmark. Set med vore dages øjne var det nyoprettede demokrati temmelig begrænset, idet kun mænd over 30 år kunne stemme. Men set med samtidens øjne var det et kæmpefremskridt, da kongen indtil 1848 alene havde regeret Danmark. Med folkestyret fra 1849 oprettedes med inspiration fra Storbritannien en Rigsdag der bestod af to kamre, et folketing (svarede til det engelske underhus) og et landsting (svarende til overhuset). Der var almindelig og lige valgret til både folketinget og landstinget. I 1864 tabte Danmark i krigen mod Prøjsen og Østrig, og mistede de tre landsdele Slesvig- Holsten-Lauenburg. P.g.a. nederlaget var man tvunget til at omskrive grundloven fra I 1866 kom derfor en ny grundlov, kaldet 1866-grundloven eller Den indskrænkede grundlov. Den ny grundlov indskrænkede valgretten til Landstinget. Der var nu ikke længere lige og almindelig valgret til Landstinget. Vælgere med en høj indkomst fik ret til at afgive deres stemme to gange til Landstinget. Alle andre vælgere havde kun én stemme. Denne regel betød, at da de velstillede med høje indkomster nor- Attentatet på Jacob Estrup 1885 blev foretaget af en 18-årig typograf, der ligesom mange andre af venstres vælgere rasede over konsejlspræsidentens (statsministerens) provisoriske (midlertidige) love, der faktisk gjorde, at Estrup var diktator. Attentatet fandt sted i Toldbodgade udenfor Estrups bolig, men Estrup slap ganske uskadt fra attentatet. I virkeligheden kom attentatet til at styrke Estrups popularitet. 19

20 Københavns befæstning var endelig færdigbygget under første verdenskrig , men hovedparten af arbejdet var anlagt i sidste del af Estrup-årene (kaldet provisorieårene) På kortet ser man hvordan at København skulle mod vest beskyttes af en vold (Vestvolden), mens området fra Utterslev Mose og ud til strandvejen ved Dyrehaven skulle nordfronten oversvømmes ved hjalp af vand der blev ført via kanaler fra Furesøen ved Frederiksdal via Lyngby sø og igennem selve Lyngby ud til Klampenborg. Et af de steder hvor det er lettest i dag at se dette befæstningsværk er når man om sommeren ligger ved Charlottenlund Fort. Her kan man bese de store kanoner og voldanlæg. Men som kortet viser, var der talrige forter med kanoner der blev anlagt i denne tid. Lyngby fort, Bagsværd fort, Fortun fort, Tårbæk fort, Gladsaxe fort, Avedøre fort, Amager fort, Kastrup fort, samt søforterne Flakfortet og Middelgrundsfortet. For slet ikke at nævne de utallige batterier, der blev anlagt omkring byen. malt stemte på højre, var flertallet af valgte medlemmer i Landstinget fra partiet Højre. En yderligere begunstigelse af Højre var desuden, at kongen med grundloven fik ret til selv at udpege 12 Landstingsmedlemmer. Da kong Christian IX (9.) foretrak Højre, blev kongens 12 medlemmer af landstinget også højremænd. Til folketinget var der fortsat lige og almindelig valgret. Da størstedelen af Danmarks befolkning var gårdmænd og husmænd stemte disse på Venstre. Derfor opstod fra 1872 den situation, at Venstre havde flertal i Folketinget mens Højre havde flertal i Landstinget. Det store spørgsmål var nu: Hvilket kammer skulle styre landet? Skulle folketinget udpege en regering eller skulle landstinget udpege? Hvis folketinget udpegede en regering måtte det blive en venstreregering, skulle landstinget udpege en regering måtte det blive en højreregering. Situationen var gået i hårdknude. Løsningen lå i at benytte grundloven hvor Højres politikere fastholdt, at formuleringen kongen udpeger sine ministre (en formulering, der også står i vore dages grundlov) måtte betyde, at det var kongen der valgte regeringen, hvilket i praksis ville sige en højreregering. Venstre derimod mente, at det måtte være det ting der afspejledede befolkningens sammensætning dvs. folketinget, der skulle udpege en regering. Da Venstre fra 1872 havde flertal i folketinget måtte dette jo medføre, at Venstre skulle danne regering. Venstre fastslog dermed begrebet folketingsparlamentarisme. Desuden mente Venstre også, at da finansloven skulle vedtages i Folketinget havde folketinget forrang frem for landstinget. Finansloven, der skal vedtages hvert år, er den vigtigste lov i det daglige politiske spil, fordi loven udstikker rammerne for samtlige udgifter og ind- Chresten Berg ( ) Chresten Berg var partiet Venstres reelle leder i 1870 erne og 1880 erne. Berg forstod som måske den første at anvende medierne i stort omfang i den politiske sag. Han grundlagde derfor en række aviser, de såkaldte Bergske blade, der dækkede store dele af Jylland og Sjælland. Han førte an i Venstres visnepolitik, hvor han forsøgte at begrave Estrup-regeringens forslag i udvalgsarbejde, mens han ufortrødent kæmpede for indførelsen af parlamentarismen. Ligeledes bekæmpede Berg med alle midler Estrup-regeringens byggeri af Københavns befæstning. I 1876 udtalte Berg således, at..et mål som er vigtigere end Københavns befæstning er at skabe et Dannevirke i enhver mands bryst! I 1885 blev Berg arresteret under et politisk møde mod Estrup-regeringen i Holstebro og blev idømt 6 måneders fængsel. Fængselsopholdet svækkede ikke alene hans politiske position i partiet, men også hans fysiske tilstand idet Berg fik konstateret sukkersyge under opholdet. Han døde få år efter i

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

AURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm

AURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm AURORAPRISEN Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm Det sidste man gider køre. Afhængigt af, om man sidder foran eller slænger sig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere