Søfartens Ledere. 11 danske redningsaktioner MIDDELHAVET: reddede over bådflygtninge. Lær at motivere dig selv. bagest i bladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søfartens Ledere. 11 danske redningsaktioner MIDDELHAVET: reddede over 3.000 bådflygtninge. Lær at motivere dig selv. bagest i bladet."

Transkript

1 Søfartens Ledere nr Årsberetning bagest i bladet MIDDELHAVET: 11 danske redningsaktioner reddede over bådflygtninge i 2014 ONSHORE: Lær at motivere dig selv I land i USA Læs også: Kan lodsen blive på land? Første kvindelige Marine Warranty Surveyor Offshore vind i vækst Polarkoden fokuserer på uddannelse

2 Ø LEDER DIS og danske jobs V Det er i mine øjne en forudsætning, at DIS og nettolønnen har en direkte sammenhæng med dansk beskæftigelse i danskflagede skibe, og at en udvidelse af DIS og tonnageskatten bliver ledsaget af nogle konkrete aftaler, der knytter statsstøtten til mål om dansk beskæftigelse. Søfartens Ledere støtter en modernisering af DIS, der betyder, at specialfartøjer inden for fx offshore vind og offshore olie og gas omfattes af ordningen. Det vil være naturligt, at DIS udvikler sig i takt med erhvervet og ikke mindst i retning af de sektorer, der i særlig grad kalder på godt sømandsskab og højtuddannet, dansk arbejdskraft. Det er i mine øjne en forudsætning, at DIS og nettolønnen har en direkte sammenhæng med dansk beskæftigelse i danskflagede skibe, og at en udvidelse af DIS og tonnageskatten bliver ledsaget af nogle konkrete aftaler, der knytter statsstøtten til mål om dansk beskæftigelse. Dagens rederier og andre maritime virksomheder er dygtige og professionelle. De er vant til at få sat mål og krav. Det vil derfor være naturligt, at rederierne, ved en udvidelse af DIS og tonnageskatten statsstøtteordninger fra det danske samfund får nogle klare mål for, hvad en øget investering i erhvervet skal give i afkast til samfundet. Fx at stille så mange uddannelsespladser til rådighed for unge mennesker, der ønsker en karriere til søs, at fødekæden af Danmarks maritime kompetencer kan bevares. Desuden bør der sættes klare mål for, hvor mange danske maritime arbejdspladser, der skal skabes både til søs, offshore og i branchen i land. Selvom DIS har haft vokseværk siden år 2000, er andelen af danske søfarende i de danske skibe faldet med mere end 20 procent, og rekrutteringsgrundlaget af nye danske officerer ser meget begrænset ud. Som samfund har vi ikke råd til, at den moderne skibsfart sejler uden om Danmark med eller uden Dannebrog i agterstavnen. Men vi har heller ikke råd til at undlade at sikre og udvikle antallet at danske arbejdspladser i danske skibe og i maritime virksomheder i Det Blå Danmark. Danmark er ingen søfartsnation uden søfarende. Derfor er Søfartens Ledere gået sammen med Maskinmestrenes Forening, CO-Søfart og 3F Sømændene om en uddannelseskonference den 25. februar på Christiansborg. Det bliver spændende at diskutere rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af fremtidens danske søfolk med uddannelsesministeren, uddannelses- og erhvervsordførere fra de politiske partier og Danmarks Rederiforenings direktør, Anne Steffensen. Medlemmer har henvendt sig og stillet spørgsmål ved, om vi kan støtte en udvidelse af DIS, så længe rederierne forvalter nettolønsordningen og de søfarendes skattelettelser fuldstændigt enerådigt. Medlemmer inden for offshore er godt tilfredse med ikke at være på DIS. De er tilfredse med at betale skat og dermed også få deres skattelettelser ligesom alle andre danskere, helt automatisk og helt efter loven. Skulle Søfartens Ledere mod forventning tabe DIS-skattesagen, og fastslår domstolene, at rederne kan forvalte nettolønsordningen og de søfarendes skattelettelser fuldstændigt enerådigt, så er jeg enig i, at DIS ikke længere er fremtiden for danske søfolk. Men lige nu har vi som stand og forening brug for, at der sættes skub i at få uddannet flere unge danskere til vores gode og spændende erhverv, og det kan en modernisering og udvidelse af DIS til den nye og kompetencekrævende skibsfart være grundlag for, hvis vores politikere får lavet en klar, fremtidssikret og gensidigt forpligtende aftale om en udvidelse af DIS og tonnageskat. Der ligger således en vigtig opgave og et stort ansvar på skuldrene af vores politikere, når ændringen af DIS og tonnageskatteordningen skal forhandles på plads i den kommende tid. N Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere 2 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

3 INDHOLD SØFARTENS LEDERES ÅRSBERETNING 2014 bagest i bladet Nyt syn på sikkerhed Giver det mening at tælle antallet af ulykker, når det er sikkerhed, vi vil måle? Vi koncentrerer os for meget om ulykker og hvorfor det gik galt i stedet for lære af alle de gange, hvor det går godt. s ONSHORE: Din motivation betyder alt. Den er helt afgørende for, hvem du er som menneske, og hvilken tilværelse du har. Men fortvivl ikke du er nemlig selv herre over din egen motivation, lyder det fra Claus Markmann, der er ekspert i lederudvikling og optimering af menneskers evne til at levere resultater. s COWI: Landbaseret lodsning giver mindre sikkerhed Side 4 Teknisk direktør for Maersk Line med adresse i USA Side 6 Bådflygtninge i Middelhavet Handelsskibe er forpligtede til at hjælpe Side 16 Pirater i Vestafrika Et konstant problem Side 22 BØGER Side 23 Udsendt for forsikringen Louise er Marine Warranty Surveyor Side 26 Sådan anmeldes arbejdsskader - korrekt og i tide Side og 50 års medlemsskab Vi siger tillykke Side år med damp under kedlen S/S Skjelskør fylder rundt. Bagsiden SØFARTENS LEDERE / 1 /

4 Af Lise Mortensen Høy Fotos: JaKob WANDEL COWI-rapport om landbaseret lodsning: Konsekvens: Mindre sikkerhed og dyrere regionallodsninger Gevinst: Billigere lodsninger for udenlandske rederier NOVEMBER 2014 SØFARTSSTYRELSEN TEKNOLOGIUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR LANDBASERET LODSNING I DANSKE FARVANDE ENDELIG RAPPORT Sammenfattende indikerer vores undersøgelse, at for nærværende vil landbaseret lodsning samlet set ske med en reduktion af sikkerhed. Der er i dag mange sejladser, hvor skib og besætning er kompetente og erfarne, og hvor lodsen reelt ikke tilføjer det store sikkerhedsmæssigt. Der er dog også i dag en andel af de skibe/besætninger, der sejler i de danske farvande, som med landbaseret lodsning vil udgøre en større risiko for grundstødninger, kollisioner mv., sammenlignet med, hvis samme skibe/ besætninger har en lods om bord, der kan kompensere for evt. mangler i kompetencer, udstyr, erfaring mv. Sådan lyder konklusionen i en ny COWI-rapport, som afdækker mulighederne for at indføre landbaseret lodsning i danske farvande. Søfartsstyrelsen bestilte analysen sidste år. Landbaseret lodsning (måske) billigere Analysen har haft som sit sigte at undersøge, om landbaseret lodsning vil kunne give et billigere lodstilbud. Rapporten tager udgangspunkt i en antagelse af, at DanPilots lodsers effektive brotid ligger på 30 % af arbejdstiden og at landbaseret lodsning kan arbejde med en effektivitet på 65 %. Desuden antages det, at et center for landbaseret lodsning kan drives for 10 mio. om året og at de landbaserede lodser kan plugge sig på MAS kystradarer og VTS udstyr, således at etableringsomkostningerne bliver meget små. COWI skriver: Med de anvendte antagelser finder vi, at landbaseret lodsning kan give besparelser på over 50 % på stort set alle forventelige tilfælde for gennemsejlingslodsninger. Men beregningerne holder ikke. Opvejes IKKE af flere lodsninger Den eneste mulighed, som landbaseret lodsning har for at øge sikkerheden, er i forhold til den gruppe af skibe, som i dag ikke tager lods, fastslår rapporten: Vi kan ikke gisne om, hvorvidt denne gruppe vil tage landbaseret lods, hvis det bliver til et eksisterende, billigere alternativ til søbaseret lodsning. I dag er det ca. 90 % af de gennemsejlende skibe, der følger IMO s lodsanbefalinger. Rapporten konkluderer, at selv med en høj efterspørgsel på landbaseret lods fra de sidste 10 procent vil den positive sikkerhedsmæssige effekt formentlig ikke opveje den negative effekt på sikkerheden, som landbaseret lodsning vil have for andre skibe. LODS DanPilot genkender ikke tallene DanPilot oplyser, at de ikke genkender en lodseffektivitet på 30 %. Ifølge DanPilots egne tal er lodseffektiviteten for gennemsejlingslodser for de sidste to år på omkring 50 %, og dermed ændres regnestykket radikalt. Da COWI skriver i rapporten, at besparelsen på timelønnen beregnes som 65 % af den udregnede besparelse ændres hele udgangspunktet for rapportens beregninger - og dermed også forudsætningerne for COWI s konklusion, der er lavet på grundlag af en forventet besparelse på op til 59 % ved landbaseret lodsning. Hvad med forsyningspligten? Men der er flere udeståender i beregningerne. For i regnestykket, der altså viser, at man kan halvere prisen på lods ved at lade lodsen blive på land, er der ikke medtaget bidrag til forsyningspligten. Vi har antaget, at skibe, der tager landlods, ikke dækker omkostninger til lodsbåde og omkostninger til bådsmænd. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af besparelsen ville forsvinde, hvis de skulle betale det samme 4 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

5 bidrag som de skibe, der tager søbaseret lods, fremgår det af rapporten. De faste omkostninger til lodsbåde og bådmænd skal så i stedet betales af de færre søbaserede gennemsejlingslodsninger og regional- og havnelodsninger. Besparelser til udenlandske rederier Rapporten peger på, at det i høj grad er udenlandske redere og skibstransportkunder uden tilknytning til Danmark, der vil få fordel af det billigere lodstilbud. Modsat vil eventuelt øgede gennemsnitsomkostninger til lodsbåde og evt. forringet lodsningseffektivitet i regionallodsningen med stor sandsynlighed ramme skibstransportkunder, som i højere grad end gennemsejlingskunder har tilknytning til Danmark. n COWI anbefaler pilotprojekt På baggrund af vores undersøgelser peger vi på, at muligheden for pilotforsøg med landbaseret lodsning er bedst på strækningerne Allinge til Kadetrenden og fra Grenå til Skagen. Pilotforsøg kan eventuelt foregå i den samtidige testning og udvikling af E-navigation, hvor relevante testskibe allerede er udvalgt, og hvor software er ved at blive skræddersyet til formålet. Således vil man opnå synergi, hvor udvikling af ny teknologi kan spille sammen med hverdagsprocesser og praksis for landbaseret lodsning. Søfartsstyrelsen: Sejladssikkerheden må ikke forringes Søfartens Ledere har spurgt Søfartsstyrelsen, hvordan man forholder sig til evt. at indføre landbaseret lodsning, der betyder mindre sejladssikkerhed i danske farvande: - Udbudsmaterialet blev formuleret således, at rapporten skulle være en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende sikkerhed for liv, gods og miljø som ved traditionel lodsning, siger Francis Zachariae, vicedirektør i Søfartsstyrelsen: - Søfartsstyrelsens holdning er, at et eventuelt forsøg med landbaseret lodsning ikke må betyde, at sejladssikkerheden forringes. Og det gælder både for det enkelte skib, der tager landbaseret lods og samlet set. Forstået på den måde, at selv hvis et større antal skibe potentielt tager lods, hvis der er et billigere landbaseret tilbud, kan det samlet set give plus på sikkerhedskontoen. Men selv om den samlede sikkerhed øges er det vores holdning, at sikkerheden for det enkelte skib, der tidligere havde lods ombord, ikke må forringes. n Formand for Danske lodser: Vi vil gå positivt ind i udviklingsarbejdet - Fra Danske Lodsers side er vi meget tilfredse med, at Søfartsstyrelsen nu har slået fast, at eventuel landbaseret lodsning i danske farvande skal foretages af lodser, siger Danske Lodsers formand, Bjarne Cæsar, der også glæder sig over Søfartsstyrelsens klare udmelding om, at sejladssikkerheden for det enkelte skib under ingen omstændigheder må forringes. - Når jeg læser beregningerne af økonomien, og at COWI kommer frem til en besparelse på over 50 % ved landbaseret lodsning, vil jeg da sige, at vi fra Danske Lodsers side er spændte på, om det regnestykke holder, siger Bjarne Cæsar. - For det første kan vi ikke se, at der er afsat økonomi til efteruddannelse af de lodser, der skal bemande en landbaseret lodsstation i døgndrift. Desuden er 1 million kr. et meget lille beløb til oprettelse af selve stationen. Vores internationale kollegers erfaring er, at det koster væsentligt mere. Endelig peger Bjarne Cæsar på, at selve teknikken omkring landbaseret lodsning endnu ikke er færdigudviklet, og at det kan kompromittere sikkerheden. - Vi ser frem til det videre forløb, og hvis der bliver et pilotforsøg med landbaseret lodsning, vil vi gå positivt ind i udviklingsarbejdet, understreger Bjarne Cæsar: - Hvis et pilotprojekt kobles på udviklingen af e-navigation, vil det give en god synergi, at lodserne deltager med input og erfaringer fra den virkelige verden, så teknologien udvikles direkte til formålet. n SØFARTENS LEDERE / 1 /

6 Tekst: Per SkoVKJær Sand Fotos: Privat Fra sø til land: Direktør i USA Efter fem år til søs gik Frants Sommer Reuss i land i 2001 for at arbejde på kontor. For syv måneder siden blev han teknisk direktør for Maersk Line, Limited i USA. Efter fem år til søs var Frants Sommer Reuss avanceret fra aspirant til maskinchef. Han holdt af sit arbejde. Alligevel sagde han ja tak, da Mærsk i 2001 tilbød ham et job som Fleet Superintendent på Esplanaden i København. Jeg syntes, det var spændende at sejle, men jeg kunne ikke se mig selv sejle resten af mit liv, når jeg allerede var i slutpositionen til søs, siger 43-årige Frants Sommer Reuss. I år fik han endnu en gang en livsomvæltende mulighed af sit firma. Første september begyndte han i jobbet som leder af den tekniske afdeling i Maersk Line, Limited på USA s østkyst. Frants Sommer Reuss er ikke i tvivl om, at erfaringen til søs tidligt i karrieren er årsagen til, at han kan bestride direktørjobbet. Jeg vil ikke forklejne nogen, men der sidder folk her, som ikke har den søfarendes baggrund, og det kan man godt mærke, siger han. Karrieren begyndte i maskinrummet Efter folkeskolen gik Frants Sommer Reuss på teknisk gymnasium i Aalborg. Derefter blev han aspirant ved Når man kigger på verdensplan, så er der et stort behov for navigatører, sådan som flåden udvikler sig. Kravene til miljø, certificering og audit stiger, og derfor bliver arbejdet mere omfattende. Mærsk i Svendborg og uddannet maskinmester. Han sejlede over hele verden i knap fem år, hvor han steg i graderne fra anden-maskinmester til maskinchef på de store containerskibe i Mærsks S-klasse. Mærsk havde overtaget Sea-Land Corporation, som var blevet til Mærsk Sealand, og i 2001 tilbød firmaet Frants Sommer Reuss en stilling som Fleet Superintendent med ansvar for containerskibene i Mærsk Sealand. Det var en stor forandring fra at stå i maskinrummet til lige pludselig at sidde på en kontorstol, husker han. Men han trivedes med de nye udfordringer. Frants Sommer Reuss deltog i overtagelse og drift af skibene. Det var helt anderledes, fordi man ser problemerne på skibene på en anden måde, når man sidder med en stor flåde. Du har ikke fingrene nede i det rent mekaniske, men du har et meget større overblik over, hvad der foregår generelt, lyder hans beskrivelse af arbejdet med ship-management. Kort efter, han var gået i land, skiftede han ansvarsområde fra containerskibene i Mærsk Sealand til Norfolklines roro- og ro-pax-færger. Hans opgave var at sørge for 6 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

7 ONSHORE Ludwig kan godt vænne sig til amerikanske biler med masser af frisk luft. driften af skibene, som sejlede på Den Engelske Kanal samt deltage i nybygning. Han avancerede på kontoret og fik titlen Senior Fleet Superintendent og siden Fleet Group Manager med ansvar for Emma Mærsk-serien. Her stod han for overtagelse til rederiet og efterfølgende skibsdrift. Frants Sommer Reuss sidste opgave på Esplanaden var at specificere kravene til de første 10 Triple E-skibe, forhandle med værftet og siden overtage og sætte de store containerskibe i drift. Efter 13 år på kontoret i København blev Frants Sommer Reuss i maj 2014 tilbudt et direktørjob for Mærsk i USA. Endnu en gang var det tid til at indtage nyt land. Bygger ny organisation I sensommeren 2014 fløj Frants Sommer Reuss, hans hustru Lene og deres fire år gamle hund, Ludwig, til USA. Ludwig sad i flyvemaskinens kabine sammen med Frants og Lene, og flyveturen gik over al forventning. Lene havde sagt sit job som salgskoordinator i Danmark op for at dele oplevelsen i USA med sin mand. Vi har lejet et hus på Virginia Beach nede ved stranden. Det bliver man jo nødt til, når man endelig er her i det gode vejr, griner Frants Sommer Reuss. Han har en treårig kontrakt med Maersk Line, Limited i byen Norfolk, som ligger på USA s østkyst i delstaten Virginia. Firmaet er amerikansk, men ejet af Mærsk i Danmark. Maersk Line, Limited arbejder både for den kommercielle sektor og for den amerikanske flåde. Da USA trak sig ud af krigene i Irak og Afghanistan, mistede flådedelen store indtægter, da der ikke længere skulle fragtes materiel over Atlanterhavet. Derfor blev organisationen sidste år skåret ned fra 270 til 200 mand. Samtidig ønskede Mærsk at gøre driften af Maersk Line, Limited og Mærsk i København mere ensartet. Det bad de Frants Sommer Reuss om at sørge for. Det er min opgave at få organisationen bygget op og rettet ind. Det er en stor opgave, fordi det er svært at sige, hvor meget der er faldet ned mellem de to stole, da man lod en masse ansatte gå herovre, siger han. Maritim baggrund gav jobbet Ligesom dengang, Frants Sommer Reuss gik i land i 2001, har hans karriere og arbejdsopgaver forandret sig radikalt med skiftet fra Fleet Group Manager i København til Director of Technical Operation & Services, som er hans officielle titel i USA. Det er spændende at få organisationen op at køre og finde ud af, hvad vi skal lave, og hvad vi ikke behøver at lave længere, forklarer han. > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 51 /

8 Han har ansvaret for 23 containerskibe, fire roro-skibe og 25 mand på kontoret. En normal arbejdsdag starter med et møde, hvor alle bliver opdateret om, hvad der er sket på skibene i løbet af natten. Frants Sommer Reuss sørger for, at hans afdeling får supporteret skibene, leverer de dele, som skibene har brug for, og at flåden sejler så brændstoføkonomisk som muligt og så sikkert som muligt. Desuden er hans arbejde også at holde sig opdateret om nye regler og myndighedskrav og give den information videre til skibene. Frants Sommer Reuss tror ikke, at han havde fået jobbet som teknisk direktør i USA uden de fem års erfaring til søs først i karrieren. En stor del af arbejdet består i at vide, hvordan dagligdagen om bord på skibene er, hvordan det er at være søfarende og være på havet halvdelen af året, hvilke ting man slås med om bord, og hvor mange folk der er til at løse problemerne, siger Frants Sommer Reuss. Jeg bruger det hver dag, når jeg træffer beslutninger. Når vi laver nye initiativer, så har jeg hele tiden i baghovedet, hvordan det bliver modtaget om bord på skibene, og hvordan vi kan få dem med på vognen på den smarteste vis. Det kan dreje sig om små detaljer som at formulere en korrespondance med et skib, forklarer han. Slang og gæstfrihed Sproget har været den største forandring ved at skifte land og kultur. Min erfaring fra kontoret er, at amerikanerne er mere åbne og venlige, end man nogle gange oplever i Danmark. De har været meget imødekommende, spurgt hvordan jeg har det og inviteret os med hjem. Jeg var vant til at arbejde sammen med danskere og tale mit modersmål 80 procent af tiden. Med skibene og de søfarende har vi altid kommunikeret på engelsk, men i sociale sammenhænge kan jeg godt nogle gange mærke, at jeg måske ikke lige kender alle deres slangudtryk. Men nu har jeg kun været her et halvt års tid, så det skal nok komme, siger Frants Sommer Reuss. Arbejdskulturen i USA er anderledes end i Danmark. Amerikanerne bruger mange timer på jobbet, imens dan- Frants Sommer Reuss på sit amerikanske kontor i Norfolk, Virginia. Han startede som teknisk direktør for Maersk Line, Limited 1. september sidste år. Ludwig er fire år gammel og af racen Bichon Frise. Han sad med Frants og Lene i kabinen, da de rejste til USA sidste år. 8 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

9 ONSHORE Frants Sommer Reuss er barnefødt i Nibe og uddannet maskinmester. skerne arbejder effektivt, så de kan komme hjem til familien, oplever Frants Sommer Reuss. Det bliver man nødt til at indrette sig efter. Jeg kan ikke lave om på den amerikanske kultur, og det er jo heller ikke sikkert, at den danske model er den bedste, påpeger han. Han har følt den amerikanske gæstfrihed, og det har gjort starten på det nye liv i USA lettere. Min erfaring fra kontoret er, at amerikanerne er mere åbne og venlige, end man nogle gange oplever i Danmark. De har været meget imødekommende, spurgt hvordan jeg har det og inviteret os med hjem. I Danmark er vi måske lidt mere selvstændige. Der skelner vi mere mellem arbejdet og fritiden, siger Frants Sommer Reuss. Holder kontakten til Danmark Imens Frants Sommer Reuss er begyndt arbejdet med at ændre organisationen i Maersk Line, Limited, har Lene indrettet hjemmet på Virginia Beach. Hun har også brugt meget tid på at holde kontakt med venner og familie hjemme i Danmark, og til jul fløj parret tilbage over Atlanterhavet for at være sammen med familien i Aalborg og København. Jul er en vigtig tradition, og forældrene bliver jo ikke yngre, siger Frants Sommer Reuss. I første omgang er planen at være i USA i de tre år, som hans kontrakt løber. Som det er nu, hvor det går godt, og jeg har gode kolleger, så vil jeg da ikke være afvisende over for at tage et par år mere. Men jeg ved ikke, hvordan firmaet forholder sig til det, og når man kommer ind i en dagligdag, så kan det godt være, at man lige pludselig savner København og Danmark, siger han. Maskiner bliver ved af fascinere Selvom han har arbejdet 13 år på kontor, så er Frants Sommer Reuss stadig fascineret af skibenes indre. Heldigvis lægger mange af Maersk Line, Limiteds skibe til kaj ved havnen i Norfolk, hvor Frants har kontor. Jeg kan godt lide at komme om bord på skibene og tale med de søfarende. Så kan jeg godt mærke, at det trækker, det bliver jeg da nødt til at sige, indrømmer han. Samtidig ved den tekniske direktør godt, at han ikke kommer til at sejle som maskinchef igen. Han har ikke lyst til at være væk hjemmefra i mange uger ad gangen. Men erfaringerne fra maskinrummet har han med sig ind på kontoret. Om bord på et skib er man relativt få folk, som skal have det til at køre. Hver mand har sin funktion. Det er akkurat det samme på et kontor, der har hver person også sin funktion, siger Frants Sommer Reuss. For få navigatører En baggrund til søs er ifølge Frants Sommer Reuss en stor fordel, hvis man vil arbejde med ship-management, og efterspørgslen på kvalificerede folk er stigende. Når man kigger på verdensplan, så er der et stort behov for navigatører, sådan som flåden udvikler sig. Kravene til miljø, certificering og audit stiger, og derfor bliver arbejdet mere omfattende, siger han. Men udbuddet af dygtige folk er for lille. På kontoret i København havde han også ledelsesansvar, og der oplevede han, hvor meget det kræver at finde kvalificerede ansøgere. Det var ekstremt svært, husker han. Frants Sommer Reuss mener, at flere unge burde tage en maritim uddannelse. Han mener, det er vigtigt, at der kommer fokus på, at en uddannelse til søs også giver gode muligheder for en karriere på land. Jeg føler, det er gået stærkt, siden jeg stod ude på skibet. n SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 1 /

10 tekst og fotos: Jakob Wandel Motivér dig selv - og få et godt arbejdsliv Motivation på arbejdspladsen tager udgangspunkt i vores fysiologiske, tryghedsskabende, sociale og egoistiske behov og trangen til at realisere os selv. Og jo mere, du koncentrerer dig om det, du rent faktisk har indflydelse på, jo større succes får du i livet. Det fortæller Claus Markmann, der har arbejdet med træning og udvikling af mennesker i mere end 12 år, herunder ledere i mange danske erhvervsvirksomheder. Din motivation betyder alt. Den bestemmer ikke kun, hvor godt du klarer dig på jobbet, eller hvor succesfuld en karriere du får. Den er helt afgørende for, hvem du er som menneske, og hvilken tilværelse du har. Det er derfor vigtigt, at du trives både professionelt og privat. Men fortvivl ikke du er nemlig selv herre over din egen motivation, lyder det fra Claus Markmann, der er ekspert i lederudvikling og optimering af menneskers evne til at levere resultater. Symptombehandling - Grundlæggende er der to former for motivation: Vækfra og hen-i-mod motivation. Tænk på en løve, der jagter en gazelle på den afrikanske savanne. De er begge to voldsomt motiverede for at løbe hurtigt, men af to vidt forskellige grunde og med vidt forskellige strategier til følge. Er du væk-fra motiveret, har du ingen retning på det, du gør, og kommer derfor til at fare af sted, som vinden blæser. Er du derimod motiveret hen imod et bestemt mål, så går du den direkte vej, siger Claus Markmann: - Der er rigtig mange ledere, der ikke er opmærksomme på, hvad manglende motivation skyldes. Derfor symptombehandler de, når deres medarbejdere er demotiverede. De tænker jeg tror, vi skal lave sådan en teambuilding-tur, eller vi sender dem sgu lige på kursus i to dage så er de motiverede, når de kommer tilbage. Det er ligesom at gå til lægen med ondt i hovedet og få nogle Hvis du vil have succes i livet, så meld dig ud af kaffeklubben. Hold op med at brokke dig og stop med at lytte til andres brok. 10 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

11 ONSHORE hovedpinepiller. Man bliver ved med at have ondt i hovedet. Så man går til lægen igen og får at vide, at man nu skal til kiropraktor. Så prøver man det, men hovedpinen går ikke væk. Så får man at vide, at man skal have akupunktur i stedet for, men man finder aldrig ud af, hvad den reelle årsag til hovedpinen er, siger han. - Som leder er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på at løse et problem rigtigt og på at løse det rigtige problem og mange ledere glemmer at tune sig ind på, hvad der er den egentlige årsag til, at medarbejdere er demotiverede. Er det fordi de er utrygge? Fungerer de ikke socialt? Mangler de ros og anerkendelse, eller udvikler de sig ikke? Lederen skal finde ud af, hvad det er, de mangler. Menneskelige behov Når Claus Markmann er ude i en virksomhed, hvor folk ikke er motiverede, ser han det som et symptom på, at der er noget galt at der mangler noget. - Så tænker jeg ind i Maslows behovspyramide (se figur) den grafiske fremstilling af de menneskelige behov vores fysiologiske, tryghedsskabende, sociale og egoskabende behov, der handler om ros og anerkendelse og behovet for selvrealisering. Der er mange medarbejdere i dag, der føler sig utrygge som følge af nedskæringer og fyringer, og fordi vi har haft en finanskrise. Min oplevelse er, at folk ikke fungerer godt, når de er utrygge. Det er fint nok, at man er presset, men det skal være inden for nogle tryghedsskabende rammer, og jo bedre man fungerer socialt på arbejdspladsen, jo bedre performer man også. Hvis man mangler ros og anerkendelse og ikke føler sig værdsat, så er der en stor risiko for, at man ikke præsterer lige så godt, som man i virkeligheden kan. Utallige undersøgelser viser, at når folk får ros, så udvikler de sig langt hurtigere og langt bedre, end når de får kritik, siger Claus Markmann. Han understreger, at årsagen til manglende motivation næsten altid kan findes i Maslows behovspyramide. - Hvorfor er det, folk skifter job hurtigere end nogensinde? Det er fordi, de mangler udfordringer. Når det underliggende behov er opfyldt, så melder det næste lag i pyramiden sig. Hvis man bliver mobbet på jobbet eller føler sig utryg, så er man ret ligeglad med at gå på kursus. Men hvis man er tryg, fungerer godt socialt og får masser af ros og anerkendelse, så tænker man: Jeg er dygtig, jeg vil nå mere og gå efter nye mål jeg vil udvikle mig! Ansvar for motivation Både medarbejderen og arbejdsgiveren har altså glæde af, at motivationen er i top. Men hvem har ansvaret for, at det så også er tilfældet? - Grundlæggende er det dit eget ansvar, ligesom det er dit ansvar, at din bil fungerer. Hvis der er nogen, der kommer og passer på den og smører den, og mekanikerne > Behov for selvrealisering højdepunktsoplevelser Udleve sine drømme Virkeliggøre sine mål Realisere evner og særlige talenter Behov for agtelse STATUS KUNNEN ANERKENDELSE SELVTILLID SELVRESPEKT SOCIAle behov VENSKAB FÆLLESSKAB KÆRLIGHED Behov for sikkerhed TRYGHED BESKYTTELSE MOD VIND OG VEJR STABILITET fysiske behov VAND SØVN SEX FØDE LUFT Maslows behovspyramide Den russisk-amerikanske psykolog, Abraham Maslow, lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov den såkaldte maslowske behovspyramide. Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme mv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed osv. Maslow opfattede de tre nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. De to øverste niveauer anså han for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket. SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 1 /

12 er gode ved den, giver den det rigtige olie osv., så får du lidt mere ud af den, og måske kører den lidt bedre og lidt længere på literen. Men det er dig, der har ansvaret for, at den kan køre, når den skal, siger Claus Markmann. Han mener dog ikke, at medarbejderen står alene med ansvaret. - Jeg mener, at begge parter har et ansvar. De fleste vil nok sige, at det er lederens ansvar, at motivationen er høj, men jeg synes også, at medarbejderne skal tage ansvar for deres egen tilstand, siger han og påpeger, at det giver problemer, hvis man mangler de rette værktøjer til at arbejde med sin motivation eller en leder, der støtter processen. - Jeg oplever mange ledere, der siger: Prøv at høre her folkene får en høj løn de må sgu motivere sig selv. Men den indstilling holder ikke. Tager man et fodboldhold som FC Barcelona, så er man oppe på så højt et lønniveau, at man forventer, at spillerne er motiverede. Det er stadig ledelsens ansvar, at spillerne grundlæggende har de rigtige rammer, men det er spillernes ansvar, at de kommer til træning og kamp og er klar til at yde deres bedste, ellers finder man nogle andre spillere. Og sådan er det også på en arbejdsplads i dag. I hvert fald, hvis du arbejder i en high-performance-kultur. Hvis du er på en middelmådig arbejdsplads hvis du spiller nede på 2. divisionsholdet så kan du måske slippe af sted med at komme uforberedt og demotiveret. Det er der bare ikke plads til i Superligaen eller den spanske førstedivision eller på en arbejdsplads som Maersk. Der tror jeg ikke, at der er plads til folk, der kommer uforberedt. I gamle dage var de fysiologiske og tryghedsskabende behov langt mere fremtrædende, end de er i dag. Nu er de tre nederste lag i Maslows behovspyramide som regel altid opfyldt. Hvorfor går folk så meget op i prestige og anerkendelse? Fordi de keder sig. Det er også derfor, der aldrig har været flere, der løber maraton og dyrker ironman. Det er selvrealisering, vi taler om. Pyramiden burde vendes på hovedet, for i dag er det de øverste lag, der fylder mest. 12 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

13 ONSHORE Ledelsen skal pleje motivationen Når så de rigtige medarbejdere er der, så har ledelsen ansvaret for at få det bedste ud af dem ligesom træneren i Barcelona. Det kan godt være, at han har Messi på holdet, men hvis han ikke formår at motivere ham, så får han ikke det bedste ud af ham og så scorer han måske 10 mål færre om året, end han ellers ville gøre. For almindelige medarbejdere, der ikke er motiverede, bliver frokostpauserne lidt længere, rygepauserne lidt hyppigere, og folk går lidt mere på nettet, siger Claus Markmann og understreger, at lederens ansvar vokser, hvis medarbejdere gennem en længere periode ikke føler sig motiverede. - Her ligger ansvaret i særdeleshed hos arbejdsgiveren. Der er mange ledere, der snorksover. De går i deres egen verden, og det dur ikke, for de skal være opmærksomme på deres medarbejderes mentale tilstand. Årsagen til mange medarbejderes problemer ligger i privatsfæren én er måske lige blevet skilt, en anden har måske mistet én, der stod vedkommende nær, og én har et barn, der er alvorligt sygt. Det er klart, at det påvirker en medarbejder, og hvis du som leder ikke er opmærksom på det, så performer medarbejderne ikke optimalt. Måske er det eneste, der er brug for, at du lytter lidt, eller støtter på den ene eller den anden måde, og > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 1 /

14 Om Claus Markmann Stifter og ejer af konsulentvirksomheden Markmann Training. Har arbejdet med træning og udvikling af mennesker i mere end 12 år og har over undervisningsdage bag sig. Dimittend fra Leadership Academy hos Anthony Robbins, der betegnes som én af USA s førende coaches og trænere inden for personlig udvikling. Har arbejdet som hjælpetræner hos Anthony Robbins i Europa. Certificeret NLP træner hos Richard Bandler og John Lavalle. Certificeret NLP Master Practitioner hos Michael Nørby Ltd. Hypnosis Practitioner hos Richard Bandler & Paul Mckenna. goal Mapping træner hos Brian Mayne. Certificeret i DISC Person Profil Analyse og DISC tilbagemelding hos Thomas International. markmanntraining.dk det er i høj grad lederens ansvar, at der ikke er medarbejdere, der går i længere perioder og er demotiverede. Vigtige mål og værdier Det er også Claus Markmanns erfaring fra de virksomheder, han coacher i, at når medarbejdere ikke har et klart defineret mål, der er attraktivt for dem, så motiverer de sig mere væk-fra end hen-i-mod de fokuserer på at undgå problemer frem for at opnå noget værdifuldt. Man har i høj grad pligt til at hjælpe demotiverede kolleger. Undersøgelser viser, at en enkelt øv-bøv er kan trække ti kolleger med sig ned i mørket. - Har de i stedet et realistisk og attraktivt mål, så går de efter det, så har de en retning, og så er deres motivation langt større, siger han. - Som leder skal du være meget opmærksom på, hvad der motiverer dine medarbejdere. Se på, om de har de rigtige mål, og om de kan identificere sig med dem. Hvis du går ud og spørger medarbejderne i en tilfældig virksomhed, hvad det egentlig er, de er ansat til hvad deres mål er så er der rigtigt mange, der ikke kan svare på det. Eller også har de et defineret mål, der ikke er særligt specifikt eller attraktivt. Et godt mål er både specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt på samme tid. Et mål uden en dato er bare en drøm. Ud over at have de rigtige mål, har dine overbevisninger stor indflydelse på din motivation og kan du ikke identificere dig med de værdier, der gælder for din virksomhed, så påvirker det motivationen. Så når du ikke dine mål, konstaterer Claus Markmann: - Det har kæmpestor betydning, at man tror på sig selv, sit produkt, sin virksomhed og sin leder. Hvis du har problemer med bare ét af de fire elementer, så er der stor fare for, at motivationen er lav. Hvis du omvendt tror på alle fire ting, er der stor sandsynlighed for, at din motivation er høj. 14 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

15 Onde cirkler kan brydes Mange medarbejdere bliver heldigvis værdsat på deres arbejdsplads og udfordret af spændende opgaver. Men konstante forandringer og organisationsændringer er blevet hverdag, og mange mærker, at det tærer på motivationen. Værre bliver det, hvis virksomhedens IT-systemer fungerer dårligt, koncernens udenlandske hovedkontor dikterer nye, uigennemtænkte retningslinjer, og chefen ikke synes at interessere sig for sine medarbejderes motivation. Hvad gør man så for at hanke op i sig selv? - Hvis man ikke trives i det miljø, man er i, skal man finde ud af, om det er det rette sted at være. Det er svært at gøre en bryggerhest til en galophest, så hvis man beslutter sig for at give stedet en chance, så skal man sørge for at indstille sit fokus rigtigt ikke på, hvad man er utilfreds med, men på det man gerne vil have. Det kan man sagtens gøre uden chefens hjælp, siger Claus Markmann. Kontrol-cirklen Kilde: Stephen R. Covey kontrol INDFLYDELSE Uden for indflydelse Positivt mindset - Det handler om at have et positivt mindset, hvilket lyder banalt, men det er sgu der, det starter. Efter Claus Markmanns opfattelse er det bedste redskab at tage fat i særligt for medarbejdere i store virksomheder det, han kalder for kontrol-cirklen (se figur). - Der er nogle ting i dit liv, du har kontrol over, nogle andre ting, som du har indflydelse på, og så er der alt det, du ikke kan gøre noget ved. Landmænd taler fx meget om vejret, for det har betydning for deres indtjening. Problemet er bare, at vejret ligger helt uden for deres indflydelse. Konsekvensen er, at de spilder en masse tid og energi på at koncentrere sig om noget, de ikke kan påvirke. Mange medarbejdere brokker sig over IT-systemet i deres virksomhed, eller at ledelsen i USA er nogle idioter, men de kan ikke gøre noget som helst ved nogen af delene; deres fokus er forkert. For det, du fokuserer på, det får du mere af. Hvis du i højere grad bruger tid på det, du selv kan kontrollere og det, du har indflydelse på, så er der en langt større chance for, at du har det bedre og er motiveret, siger Claus Markmann. - På tværs af brancher og fra sport til business gælder det, at de, der har succes, evner at bruge deres tid på det, de har indflydelse på og det, de selv kan kontrollere. De, der ikke når deres mål, er alle dem, der bruger deres tid på alt muligt andet. Lidt groft kan man sige, at Low-performere søger forklaringer og undskyldninger High-performere søger løsninger og muligheder, siger han. - Så vil du have succes, så meld dig ud af kaffeklubben. Hold op med at brokke dig og stop med at lytte til andres brok. Sæt dig nogle attraktive mål og se lyst på verden. Det er dig, der styrer din motivation og dermed dig, der i sidste ende bestemmer, hvad du får ud af at gå på arbejde. n Sådan motiverer du dig selv TAG ansvar for din egen indstilling Ser du problemer eller muligheder? Kommer du med forklaringer i stedet for løsninger? Beslut dig for at være positiv og konstruktiv og tal pænt til dig selv og andre. TAG ansvar for egen tilstand Det er ikke tilfældigt, hvilken tilstand du er i. Går du for sent i seng hver aften, spiser du som et svin, og dyrker du aldrig motion? Det er dit ansvar at være i en god tilstand. Sørg for at være i god form, spis ordentligt og pas din søvn. Hold dig midt i kontrol-cirklen Du kan ikke ændre på vejret, koncernledelsen i USA, eller hvordan IT-systemet fungerer. Fokusér på det, du har indflydelse på, og brug din tid på det. SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 1 /

16 Tekst: Pia Elers Foto: Finn Hansen Øget pres på handelsskibe i Middelhavet Tusindvis af bådflygtninge udgør et stadig større problem for den internationale handelsflåde ikke mindst efter at EU har overtaget overvågnings- og redningsindsatsen Middelhavet kan ikke blive ved med at være en åben kirkegård. Udtalelsen stammer fra den franske udenrigsminister, Laurent Fabius. Og selvom det er stærke ord, så vidner de seneste hændelser i Middelhavet om, at der ikke er tale om nogen overdrivelse. For det var mere held end forstand, at det ikke endte i massedød, da skibet Ezadeen for nylig drev førerløst rundt med 450 flygtninge om bord. Menneskesmuglerne havde sendt det 60 meter lange fragtskib af sted fra Tyrkiet. Da det nærmede sig italiensk farvand, gik besætningen fra borde og lod de mange flygtninge i stikken med skibet på autopilot. Vi er blevet vidner til åbningen af en ny flygtningerute, hvor smuglere køber gamle fragtskibe og sejler fra Tyrkiet i stedet for Libyen, som hidtil har været det mest brugte afskibningssted. Denne her rute er længere, og smuglerne tager cirka tre gange så mange penge for rejsen som de libyske smuglere, sagde en talsmand fra EUs grænseagentur, Frontex, til BBC. Urgammel lov Menneskesmuglerne er tilsyneladende totalt skrupelløse og udnytter en oldgammel uskreven lov inden for søfarten, at den ene hjælper den anden, hvis nogen kommer i havsnød. Det er et gammel princip til søs, såkaldt sædvaneret, der sidenhen er blevet indskrevet i internationale konventioner som f. eks. SOLAS og FNs Havretskommission. Det handler altså ikke kun om flygtninge, men alle mennesker, der af den ene eller den anden grund kommer i havsnød. I disse tilfælde har alle skibe, der overhovedet har mulighed for at yde assistance, en forpligtelse til at gøre det. Og da disse internationale konventioner også er implementeret i dansk lov, vil det være strafbart, hvis skibsføreren af f.eks. et dansk-flaget skib undlader at yde hjælp, fastslår jurist og lektor ved Syddansk Universitet, Birgit Feldtmann, der i årevis har beskæftiget sig indgående med disse spørgsmål. Ingen undskyldninger Alle skibe, uanset om det er tank-, fragt- eller passagerskibe, er altså forpligtet til at hjælpe, også selvom Forpligtelsen til at redde liv vejer stadig tungere end risikoen for at miste penge, så derfor er der ingen undskyldninger for ikke at yde hjælp til folk i havsnød Jurist og lektor ved Syddansk Universitet, Birgit Feldtmann 16 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

17 det ofte vil være særdeles ubelejligt. F.eks. er der skarp konkurrence mellem de mange rederier, der sejler linjefart med containere mellem Asien og Europa. Her vil det at overholde tidsplaner og levere containere uden forsinkelser være et vigtigt konkurrenceparameter. Men at have travlt er ingen undskyldning for ikke at komme nødstedte flygtninge til undsætning. Forpligtelsen til at redde liv vejer stadig tungere end risikoen for at miste penge, så derfor er der ingen undskyldninger for ikke at yde hjælp til folk i havsnød. Eneste undtagelse vil være, hvis skibsføreren vurderer, at en redningsaktion vil bringe hans eget skib og besætning i alvorlig fare. Men denne undtagelse, der bekræfter reglen, vil sjældent kunne bringes i anvendelse i de situationer, vi taler om her, lyder vurderingen fra Birgit Feldtmann reddet af danske skibe Sidste år var skibe fra rederierne Mærsk, Torm og Norden involveret i sammenlagt 11 redningsaktioner og har dermed været med til at redde over bådflygtninge. Hidtil er det foregået sådan, at skibene får opkald fra en regional kystvagt i Middelhavsområdet og derefter bliver anmodet om at holde sig standby og afvente nærmere ordre. Efter en eventuel redningsaktion vil kystvagten give skibet besked på, hvor de nødstedte skal sættes i land. Det er jo en vigtig ting for både skibsføreren og rederiet at have vished for, at flygtningene kan blive landsat. For et skib kan ikke betragtes som et sikkert sted for dem at være. Det er jo typisk fragtskibe, som ikke er indrettet til at huse så mange mennesker. Der er heller ikke proviant nok, tilstrækkeligt redningsudstyr eller for den sags skyld lægehjælp, som ofte vil være påkrævet, siger Birgit Feldtmann og fortsætter: De vil først være i sikkerhed, når de kommer i havn og overlades til det pågældende lands myndigheder. Det har dog tidligere skabt problemer at få dem landsat, bemærker hun og henviser til en episode for år tilbage, hvor norske Tampa var kommet 438 nødstedte bådflygtninge til undsætning i farvandet mellem Indonesien og Australien. Efterfølgende ville hverken de australske eller indonesiske myndigheder tage imod dem. Billederne af de mange sultende og sammenstuvede flygtninge i bagende sol på Tampas dæk gik verden rundt og udløste stærke reaktioner fra det internationale samfund. Det var noget af et wake-up-call, ikke mindst for den internationale skibsfart, at man som rederi kunne havne i en situation, hvor man havde opfyldt sin forpligtelse med at redde liv, men at staterne i dette tilfælde Australien og Indonesien så ikke levede op til de forpligtelser, som de har ifølge international ret, forklarer Birgit Feldtmann og fortsætter: Det førte til en række lovændringer eller rettere præciseringer hvor det blev gjort mere klart, hvilke aktører der har hvilke forpligtelser i forhold til redningsaktioner og efterfølgende landsætning af mennesker i havsnød. Stadig flere bådflygtninge Mens bådflygtninge tidligere var et udbredt fænomen i asiatiske farvande, er det nu Middelhavet, der er skuepladsen. Hovedparten af flygtningene kommer fra det borgerkrigshærgede Syrien, men også mange flygter fra krig og elendighed i Afrika. Intet tyder på, at flygtningestrømmen bliver mindre tværtimod. Sidste år søgte over tilflugt i EU, hvilket ifølge kommis- > SØFARTENS LEDERE / 1 /

18 Flere og flere flygtninge vil drukne i et forsøg på at nå i sikkerhed. EU-landene må stå sammen og klare den vitale opgave, som Mare Nostrum hidtil har løst. Ellers vil mange flere liv gå tabt, og vi vil oftere se tragedier som den ved Lampedusa. FNs højkommissær for flygtninge, Antonio Guterres. særen for migration og borgerskab, Dimitris Avramopoulos, svarer til en stigning på 138 pct. i forhold til året før. Heraf var godt kommet til Europa via Middelhavet. En udvikling kommissæren finder stærkt bekymrende. Menneskesmuglerne finder nye ruter og benytter sig af nye metoder til at udnytte desperate folk, der forsøger at flygte fra konflikt og krig, siger Avramopoulos og henviser bl.a. til de nyeste episoder, hvor flygtninge er efterladt på fragtskibe, hvor besætningen er stukket af og har ladet dem sejle deres egen sø. Hidtil er hovedparten af de nødstedte bådflygtninge blevet samlet op af redningsskibe fra det italienske hjælpeprogram Mare Nostrum. Men sidste år blev det for meget for den italienske stat at stå med ansvaret alene. Derfor er opgaven pr. 1. november overladt til EU s grænseagentur. Men budgettet er kun en tredjedel af italienernes, og overvågningen er ikke nær så omfattende som tidligere. Det kan udløse katastrofer som den ved den italienske ø Lampedusa, hvor næsten 400 flygtninge i oktober sidste år led druknedøden. Flere og flere flygtninge vil drukne i et forsøg på at nå i sikkerhed. EU-landene må stå sammen og klare den vitale opgave, som Mare Nostrum hidtil har løst. Ellers vil mange flere liv gå tabt, og vi vil oftere se tragedier som den ved Lampedusa, sagde FNs højkommissær for flygtninge, Antonio Guterres for nylig. n Note 600 skibe ophugget på stranden skibe blev ifølge NGO Shipbreaking Platform skrottet på verdensplan i Mere end 60 procent af skibene endte deres dage på de berygtede strande i Indien, Pakistan og Bangladesh. Den tyske reder Ernst Komrowski topper listen, Hanjin Shipping indtog andenpladsen, og Maersk Lines samarbejdspartner i 2M - Mediterranean Shipping Company (MSC) - indtog tredjepladsen. Også danske skibe er med i den forurenende trafik. Ifølge listen har to danske rederier, Blue Line International Management og Poulsen Shipping, fået skrottet på stranden i Alang. Skibsredere sælger deres udtjente skibe til ophugning direkte på stranden for at få en større pris end ved at overlade arbejdet til en moderne re-cycling virksomhed. Det er skamfuldt for shippingindustrien, at så mange vælger at lukke øjnene i stedet for at tage deres ansvar og kræve ren og sikker re-cycling, siger Patrizia Heidegger, direktør i NGO Shipbreaking Platform. Ifølge NGO Shipbreaking Platform skiftede 15 skibe flag til ikkeeuropæiske registre i 2014 få uger inden, de anløb ophugningsstrandene. n 18 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

19 DET ER SVÆRT AT SPÅ - ISÆR OM FREMTIDEN Men Pensionstallet giver dig et realistisk bud. Pensionstallet fortæller dig nemlig, hvad du har at leve af når tiden kommer, hvor du ikke skal arbejde længere. Log ind og se dit Pensionstal på mitpfa.dk

20 Tekst Lise Mortensen Høy foto: DONG energy Verdensrekord for vindenergi 2014 bød på endnu en verdensrekord til den danske energisektor: 39 pct. af det danske elforbrug kom fra vindmøller. På verdensplan er investeringer i vindenergi vokset med 11 pct. til svimlende 99,5 mia. dollar i var særdeles godt for, hvad angår produktionen af strøm fra de danske vindmøller. I alt kom 39 pct. af danskernes strøm fra vindmøller til sammenligning var tallet i 2013 på 33,2 pct. En afgørende faktor for stigningen er, at bl.a. Anholt Havmøllepark og en rekordstor mængde landvindmøller blev tilsluttet el-nettet. Samlet set lyder prognoserne på, at den danske vindkraftsproduktion vil vokse endnu mere de næste otte år - i 2023 forventes vindkraft at dække 58 pct. af det danske elforbrug, og dermed vil regeringens målsætning om, at strøm fra vindmøller i 2020 skal udgøre 50 pct. af det danske elforbrug, formentlig blive opfyldt. Sideløbende med, at vindmøllerne bygges, skal strømmen indpasses i energisystemet, den store opgave er nu at sikre, at vi bruger mere el i transport- og boligsektoren, fx ved at benytte flere elbiler og store varmepumper i fjernvarmenettet. Mange maritime jobs Der er mange maritime jobs i havvindmøller. Dels de stillinger, der flytter fra park til park under opførelsen. Og dels de varige stillinger i forbindelse med drift, vedligeholdelse og reparation i vindmølleparkerne. 20 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2015

21 - Man kan sige, at opførelse af havvindmøllerne efterlader varige spor rundt om på havnene. Både hvad angår kapacitet, godshåndtering og kompetencer for selve havnen og hvad angår varige arbejdspladser til dem, der skal vedligeholde møllerne, siger Rune Birk Nielsen, Senior Press Officer i DONG: - Alle faser af byggeriet af havvindmøller er afhængige af, at der er maritime kompetencer til rådighed, både i de tidlige projekteringsfaser, hvor vejr, vind og bundforhold skal analyseres under installationen, hvor fundamenter, tårne og vinger skal ud på sitet og når parken står færdig, og crewbådene fortsat sejler teknikere ud til møllerne. 70 arbejdspladser i Grenå Da dønningerne havde lagt sig efter installationsskibene i Anholt Vindmøllepark, forblev der to ombyggede frysehuse på havnen, hvor DONG har kontorer, værksted, lagerplads og omklædningsrum for ca. 70 ansatte. - I den første femårs garantiperiode forestår DONG Energy vedligeholdelse af parken i samarbejde med mølleleverandøren Siemens Wind Power, men efter udløb af garantiperioden overtager DONG det fulde I alt står der 516 møller på den danske havbund med en samlet kapacitet på MW. I dag er der opført 7 GW vindmøller i Europa dette tal forventes at vokse til 32 GW i ansvar for drift og vedligeholdelse af parken, fortæller Rune Birk Nielsen. DONG har tre bemandede servicefartøjer, der betjener de 111 havvindmøller. Arbejdet er tilrettelagt, så sommerperioden bruges til at gennemføre den planlagte service, og teknikerne arbejder intensivt i skiftehold 12 timer om dagen i syv dage og efterfølgende holdes fri i syv dage arbejdspladser i Esbjerg 75 procent af alle de vindmøller, danske virksomheder eksporterer, passerer på et eller andet tidspunkt Esbjerg Havn. Ifølge Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, arbejder der i dag personer i 250 energirelaterede virksomheder i Esbjerg, der i dag er førende inden for offshore vind på verdensplan. Først i 2015 indviede DONG Energy et m 2 domicil i tre etager på Esbjerg Havn. - DONG Energy har i gennemsnit investeret 1,4 milliarder kr. hvert år siden 2000 i infrastruktur, som vi opererer fra Esbjerg og vi har i dag cirka 360 medarbejdere i Esbjerg mod cirka 230 medarbejdere i 2010, siger Rune Birk Nielsen: - Domicilet lægger bl.a. rammer til de i alt cirka 30 medarbejdere, der arbejder med at holde den 209 MW store havmøllepark Horns Rev 2 snurrende. 2 danske vindmøllerparker Der er flere danske havvindmøller undervejs. I energiaftalen fra 2012 blev det besluttet at etablere en havmøllepark på 1000 MW ved Horns Rev i Nordsøen den kommer til at hedde Horns Rev 3 foruden en 600 MW havmøllepark ved Kriegers Flak i Østersøen. Hertil kommer opsætning af 500 MW kystnære havmøller. Horns Rev 3 er sendt i udbud, og DONG Energy, EON, Vattenfall og Statoil er prækvalificerede til at byde på opgaven med at opføre de i alt MW havvindmøller ca. 20 sm. NV for Blåvands Huk på mellem 10 og 21 meters vanddybde. n 99,5 mia. dollar til vindenergi 2014 var endnu et historisk år for den globale vindbranche, da investeringslysten nåede nye højder med samlede investeringer på 99,5 mia. dollar svarende til en 11 pct. stigning fra Det høje investeringsniveau skyldes ikke mindst offshore-segmentet, hvor syv offshore vindprojekter til en værdi af mere end 1 mia. dollar pr. projekt opnåede endelig finansiering i Det bragte investeringerne i offshore vind op på 19,4 mia. dollar, det højeste niveau nogensinde. De positive udvikling i investeringer i alle former for vedvarende energi kan blandt andet tilskrives en 32 pct. stigning i Kinas investeringer og sker på trods af styrtdykkende oliepriser. Stigningen i investeringer i vedvarende energiteknologier og særligt vindenergi tolker jeg som et udtryk for en modning i dobbelt forstand, siger Martin Risum Bøndergaard, energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien: Dels fortsætter den teknologiske modning af især vind og sol med uformindsket styrke, og samtidig foregår en politiske modning, hvor stadigt flere lande og markeder får øjnene op for, at vindenergi er en konkurrencedygtig, pålidelig og grøn energiteknologi. Den vedvarende energibranche har de senere år mærket effekterne af politisk usikkerhed i både USA og Europa, men som de nye tal også sender et klart signal om, så er vedvarende energi en industri i vækst. SØFARTENS LEDERE / 1 /

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

PROFESSIONELT SALG DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A. VIRKSOMHEDENS KONKRETE UDBYTTE

PROFESSIONELT SALG DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A. VIRKSOMHEDENS KONKRETE UDBYTTE ARKMANN TRAINING ROFESSIONELT ALG DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at booke møder med nye, samt eksisterende kunder.» Du er skarpere til at lave en kort og

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning 2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA: 4/2015 Sjælland & Øerne TEMA: Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen: Mangel på bagerog slagterlærlinge Henriks kommentar Fødevarearbejdsplads

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

PERSONLIG TIME MANAGEMENT

PERSONLIG TIME MANAGEMENT ARKMANN RAINING ERSONLIG IME MANAGEMENT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du vil få bedre overblik, kontrol og fokus.» Du vil opnå flere af dine mål og altid nå dine vigtigste opgaver.»

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab 17.- 18. juni 2015 København Hovedleverandør til Hvad siger deltagerne? Deteretkursus,dervirkeligharrykketmig.Jegerblevetbevidst

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere