nr. 5 maj 2008 Lærlinge skal Side 4-5 Alle parter vinder Side 3 Alle forbeholdene faldt Side 6-7 Fællesklubber = fordele Side 10

Transkript

1 nr. 5 maj 2008 Lærlinge skal have den bedste uddannelse Side 4-5 Alle parter vinder Side 3 Alle forbeholdene faldt Side 6-7 Fællesklubber = fordele Side 10

2 Fagbevægelsen er stadig med på noderne Leder Det blev slået fast med syvtommersøm på arbejderbevægelsens internationale kampdag, som traditionen tro blev fejret 1. maj verden over: der er bred opbakning til et af fagbevægelsens stærkeste våben, nemlig strejkeretten. I dagbladet Politiken var der til dagen lavet en meningsmåling, som viste, at mere end halvdelen af danskerne svarende til 56 procent betegner strejkeretten som et tidssvarende redskab i arbejdskonflikter. Eller sagt på en anden måde, så står danskerne bag strejkevåbnet, som er et af de redskaber, som den rigtige fagbevægelse bruger til at løse konflikter med arbejdsgiverne på. De kristelige har jo som bekendt afskåret sig fra retten til at bruge både lockout og strejke. Så de kollektive kampskridt siger man nej tak til, hvis man vælger at gå den vej. Meningsmålingen i Politiken blev lavet, efter strejken i det offentlige var gået ind i sin tredje uge med offentligt ansatte på gaderne i kamp for mere i løn og flere hænder til arbejdspladserne i det offentlige. Men som professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet slog fast i forbindelse med meningsmålingen, så har strejkeretten det rigtig fint. Og han understregede i avisen, at hver gang strejkevåbnet er blevet brugt gennem tiderne, så er diskussionen om det tidssvarende i at strejke også dukket op. - Der var en storstrejke i 1925, som blev fulgt af en diskussion om, at en strejke er et forældet våben i et moderne samfund. I 1950 erne blev der nedsat en arbejdskommission, som skulle se på, hvordan arbejdskampe skulle foregå i et moderne samfund. Konklusionen var, at der ikke var noget alternativ til strejke og lockout, siger Henning Jørgensen til avisen. Polske vikarer Men det er ikke kun i forbindelse med arbejdskampe, at fagbevægelsen er en aktiv og tidssvarende deltager. Det viser de næste eksempler: Ude på virksomhederne mangler der i stigende grad faglært, dansk arbejdskraft. Og det problem løser virksomhederne ved i lige så stigende grad at importere østarbejdere til at udføre arbejdet. Med alt hvad det indebærer. Som nu for eksempel på Kverneland i Kerteminde, hvor der i svejseafdelingen er ni polske vikarer, der arbejder sammen med de 53 fastansatte. Og her er tillidsrepræsentant Svend Erik Gommesen i høj grad med til at få arbejdsdagen til at hænge sammen, når 53 dansktalende ansatte arbejder sammen med ni polakker, der stort set ikke taler andet end polsk. Han sørger blandt andet for, at polakkerne er med i en fagforening: - Det er en stor sikkerhed for dem at være medlemmer af 3F. De kan få kvalificeret tolkehjælp, og fagforeningen kan køre deres sager, hvis det går galt. Som lejet arbejdskraft er de i forvejen mere udsatte end fastansatte, og uden en fagforening er risikoen for at blive snydt eller underbetalt endnu større, siger Svend Erik Gommesen i artiklen på siderne Mere uddannelse Og på Københavns Vestegn kan farve-lakarbejderne på en række virksomheder se frem til at få mere uddannelse og ny viden, for her har tillidsrepræsentant Rene Geipel fra virksomheden Flint Group været initiativtager til kurset Produktionskemi for operatører i farve-lakindustrien. Tillidsrepræsentanten fik ideen, efter han selv havde været på kursus: - Det var en øjenåbner for mig at komme på kursus. Man får udvidet sine kompetencer, og virksomhederne får en bedre og mere engageret arbejdskraft, siger Rene Geipel blandt andet i artiklen på side 3. Og kurset er nødvendigt, fordi der i dag stort set ikke findes faglige kurser for de timelønnede i den del af industrien. Så der er masser af grunde til fortsat at støtte og engagere sig i fagbevægelsen, for de nævnte eksempler er blot et lille udpluk. Hvem sagde umoderne og unødvendig? i ndhold Alle parter vinder 3 Lærlinge skal have bedste uddannelse 4-5 Alle forbeholdene faldt 6-7 Flere minearbejdere organiseres 8-9 Fællesklubber = faglige fordele 10 På jagt efter faglærte 11 Gommesen og Piekutowski De tager ikke kunder fra os Mange får andet job 16 Coloplast tillader rygning 17 Faglig orientering Direktørens løn løber 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf lin@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Lærlingene Kristian Jensen, Ronni Klemmmensen, Nikolaj Frandsen og Rogvi Borgavdal fra Orskov Yard i Frederikshavn. Foto: Lars Horn/Baghuset

3 Af Bodil Rohde Foto Harry Nielsen Alle parter vinder Nye facetter i arbejdslivet for farve-lakarbejderne på Vestegnen Dørene er slået op til uddannelse og ny viden for farve-lakarbejderne på Københavns Vestegn. I de kommende år får 150 timelønnede fra fire farve-lakfabrikker mulighed for at deltage i et kursusforløb, som både udvikler deres kompetencer og er et godt kort på hånden, hvis de skal søge nyt arbejde. På længere sigt skal kurset udbygges til en egentlig procesoperatøruddannelse. - Kurset skal udvides med overbygningskurser, så vi får en procesoperatøruddannelse, siger Rene Geipel, tillidsrepræsentant for 3F erne på Flint Group. I dag er der næsten ingen faglige kurser for timelønnede i farve-lakindustrien, og behovet for uddannelse er stort. Rene Geipel er initiativtager til kurset, hvis titel er Produktionskemi for operatører i farve-lakindustrien også kaldet farve-lakuddannelsen. Vægten er lagt på produktionskendskab, miljø og arbejdsmiljø. Deltagerne kommer fra Flint Group, Hempel, Dyrup samt Beck & Jørgensen, og inspirationen kommer fra Rene Geipels egen kursuserfaring. - Det var en øjenåbner for mig at komme på kursus, siger han. Man får udvidet sine kompetencer, og virksomhederne får en bedre og mere engageret arbejdskraft. Men også det at udvikle sig som menneske og lære nye ting, som gør arbejdslivet mere interessant og facetteret, er vigtigt. Begejstrede kursister Rene Geipel har været tillidsrepræsentant på Flint Group i fire år, og for to år siden blev forberedelserne til kursusforløbet sat i gang. Først med møder med fabrikkens ledelse, og så planlægning sammen med 3F Tillidsrepræsentant Rene Geipel har været med til at sætte gang i efteruddannelsen af farve-lakarbejderne på Københavns Vestegn. Industri på Vestegnen og Københavns Tekniske Skole. - De kursister, der foreløbig har været af sted, er meget begejstrede, fortæller Rene Geipel. De har fået større kendskab til de produkter, de arbejder med, og mere forståelse for, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig. På programmet er blandt andet håndtering af farlige stoffer, sikkerhed, råvarer, grænseværdier, værnemidler og bortskaffelse af affald. Det hele med udgangspunkt i farvelakproduktionen. Foreløbig et hold har været på kursus, og det er helt klart, at viden hjælper på selvtilliden. - Når man ikke har siddet på skolebænken i mange år, skal der overvindelse til, siger Rene Geipel. Men selv om man har været skræmt som barn i folkeskolen, så er det noget helt andet at lære nyt som voksen, og selvtilliden bliver styrket. De første kursister kom hjem med nye ideer til, hvordan arbejdet kan udføres. Det kan virksomheden udnytte, og samtidig giver det indflydelse på eget arbejde. Alle vinder Alle parter vinder på viden og uddannelse. Det gælder også tillidsrepræsentanten og fagforeningen, som er blevet meget synlig. Undervejs har de faglige sekretærer fra 3F Industri Vestegnen været på jævnlige besøg på Flint Group, og nu ved alle, hvem de er. - Vi har holdt en del af planlægningsmøderne på Flint Group, og hver gang de faglige sekretærer har været herude, har de været rundt på fabrikken for at snakke med folk. I dag ved alle, hvem de er, og 3F er i høj grad blevet synliggjort, siger Rene Geipel. Farve-lakkurset varer fem dage. Den første kursusdag foregår på Københavns Tekniske Skole, og derefter er der en kursusdag på hver af de fire deltagende virksomheder. Formålet er blandt andet, at kursisterne skal hente inspiration fra de andre arbejdspladser. De to næste kurser kører i efteråret, og næste år bliver der lavet en overbygning og på sigt en procesoperatøruddannelse. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Erik Sandager Foto Lars Horn Lærlinge skal have den bedste uddannelse Logbog samt hjælp fra tillidsfolk og ledelse skal sikre, at lærlinge lærer det, de skal Ni lærlinge på Orskov Yard i Frederikshavn skal til at føre logbog over deres uddannelse som skibsmontør og plade- og konstruktionssmed. Formålet er at sikre kvaliteten i uddannelsen, så de når en række bestemte delmål i løbet af deres uddannelse. Det er fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen og den uddannelsesansvarlige, maskinmester Keld Larsen, der har taget initiativ til at få indført logbøger og et mere dialogbaseret tilsyn med forløbet af lærlingenes uddannelse. Undervisningsministeriet har fastsat nogle kriterier for, hvad lærlingene skal lære på forskellige trin og tidspunkter i uddannelsen. Bekendtgørelsen kan være vanskelig at læse, men værftet har fået den oversat til dansk i form af nogle punkter, der er lette at forstå og overskue. Lærlingene skal i fremtiden selv føre logbog over, hvordan deres uddannelse skrider frem, og hvorvidt de lever op til kravene og de enkelte punkter i logbogen. Logbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem EUC (Erhvervsuddannelsescenter) i Frederikshavn og Orskov Yard på værftets initiativ. Logbogen skal også bruges som baggrund til samtaler mellem fællestillidsrepræsentanten, maskinmesteren og den enkelte lærling. Her skal lærlingens kvalifikationer løbende vurderes. Og der er mulighed for at komme med efterkritik. Hvordan er undervisningen på skolen? Hvordan fungerer værftet som praktiksted? Hvordan fungerer den enkelte mester i rollen som læremester og praktikvejleder? Og hvad med svendene? - Hvis nogle mestre og svende er særligt dygtige til at uddanne lærlinge, skal vi selvfølgelig satse på dem, i stedet for at bruge nogle, der ikke er så gode til at omgås unge lærlinge, siger fællestillidsrepræsentanten. Giver indblik Logbogen giver lærlingene indblik i, hvilke krav der stilles på forskellige tidspunkter i løbet af uddannelsen. Ideen er, at lærlingen ved hjælp af nogle punkter i logbogen kan bedømme sin egen indsats. Er jeg foran eller bagefter pensum? Lever jeg op til mine egne forventninger eller ambitioner? Lærlingen kan dermed tjekke, om vedkommende nu også har lært det, der kræves på forskellige stadier i forløbet. Fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen og den lærlingeansvarlige, maskinmester Keld Larsen vil flere gange i løbet af uddannelsen blandt andet før og efter hvert skoleophold på Teknisk Skole gennemføre samtaler med lærlingene. Det er også noget nyt med planlagte, systematiske samtaler med lærlingene. Med logbogen i hånden kommer samtalen til at foregå på et bedre oplyst grundlag. - Lærlingen kommer til at gøre sig nogle flere tanker og overvejelser om uddannelsesforløbet, når han eller hun er tvunget til at formulere sig skriftligt. Logbogen vil blive benyttet som en reminder, for hvem kan i detaljer huske, hvad der skete for flere uger Lærling Ronni Klemmensen til samtale med maskinmester Keld Larson og tillidsrepræsentant Henrik Olesen. eller måneder siden? spørger Keld Larsen og Henrik Olesen. Vil lukke huller Hovedformålet med logbogen er dog, at der er mulighed for at rette op på skævheder, inden det er for sent: - Dukker der hængepartier op, eller er der huller i lærlingens uddannelse, skal lærlingen have hjælp øjeblikkelig. Hvis en lærling for eksempel er revolutionerende dårlig til at svejse, så har vi mulighed for at stille en dygtig svend til rådighed for ham. Eller måske skal han have et ekstra kursus i at svejse på Teknisk Skole, fortæller Keld Larsen og Henrik Olesen. Det fremgår af logbogen i forholdsvis klart sprog, hvad der kræves af lærlingen, og det fremgår også, hvilke færdigheder lærlingen skal have indlært efter hvert skoleophold. Talsmand for de p.t. ni lærlinge på Orskov Yard Tue Melchiorsen ved ikke så meget om projektet, men han er umiddelbart positivt indstillet. - Jeg synes, det er en god idé med logbøger for lærlinge, hvis det kan medvirke til at forbedre uddannelsen. Projektet bør køre i mindst to lærlingeperioder, så systemet kan blive afprøvet grundigt i praksis. Personligt er det begrænset, hvor meget jeg kommer til at stifte bekendtskab med logbøgerne, for jeg er færdig med uddannelsen som skibsmontør til september, fortæller Tue Melchiorsen. På Orskov Yard har lærlingene forskellige makkere afhængig af, hvilke arbejdsopgaver de skal udføre. Det er den enkelte mester eller arbejdsleder på værftet, der fordeler lærlingene blandt smede og skibsmontører. - Vi arbejder sammen med forskellige makkere næsten hver uge, men jeg synes, det fungerer godt. Vi har et godt sammenhold. Svendene har ved de lokale lønforhandlinger sikret, at lærlingene på værftet tjener langt mere, end vi er berettiget til ifølge overenskomsten, siger Tue Melchiorsen.

5 Prioriterer lærlingene Fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen har altid prioriteret lærlingene højt. Lærlingene blev ved sidste lokale lønforhandling sikret en lønforhøjelse på samme niveau som svendene. På 11 kroner i timen. Lærlingene tjener nu 21 kroner mere i timen end fastsat i overenskomsten. - Lærlingene bliver også fuldt tilgodeset ved overskudsdeling, siger fællestillidsrepræsentanten. Henrik Olesen oplyser, at Orskov Yard fortsætter den nuværende ordning med sidemandsoplæring, hvor lærlinge følger forskellige svende og hjælper med at løse forskellige arbejdsopgaver. Men Henrik Olesen vil ikke se en lærling med en kost i hånden. Lærlinge skal ikke bruges til at gå og feje op efter andre, hente materialer eller være stik-i-rend-drenge for de andre svende. - Min mening er, at de skal lære noget ellers er der ingen grund til, at de er i lære, siger han. Når Orskov Yard har valgt at sætte mere fokus på uddannelsen af lærlinge, er årsagen ikke klager over uddannelsesforløbet. Men værftet ønsker at kvalitetssikre uddannelsen, gøre uddannelsen som skibsmontør eller plade- og konstruktionssmed mere attraktiv og dermed tiltrække flere unge mennesker til de sorte fag. - Min forventning er, at vore lærlinge efter endt uddannelse vil være bedre udrustet til at klare et hvilket som helst job, siger Henrik Olesen. De unge skal sikres en kanon uddannelse, som ikke kun kan bruges på Orskov Yard. Lærlingene Kristian Jensen, Ronni Klemmensen, Nikolaj Frandsen og Rogvi Borgavdal på deres læreplads Orskov Yard i Frederikshavn. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Tine Bjerre Larsen Foto Harry Nielsen Alle forbeholdene faldt Der var skepsis blandt nogle af deltagerne, før de havde været på TekSams kursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter, men den forsvandt undervejs Hvad er ledelse og ledelsesressourcer? Spørgsmålet kommer fra Freddy O. Christensen, der til hverdag er konsulent på Aarhus Købmandsskole, men som på Metalskolen i Jørlunde underviser på TekSams introduktionskurser i tillidsmandsarbejdet. I en hestesko sidder tolv tillidsrepræsentanter på andendagen af kurset, og der er mange, der markerer. Ledelse er initiativ og evne til at motivere medarbejdere, mener nogle. Nadja Sun Nielsen, der er tillidsrepræsentant i Polyone Denmark, mener, at det kommer an på, hvordan man fremlægger en opgave for andre. - Hvis ledelsen giver indtryk af, at det er en opgave, de ikke selv gider, og derfor vil de høre om man kan tage den, så er det direkte demotiverende. I stedet for handler det om at fortælle inspirerende om et projekt, og om hvordan man kan gribe det an, siger Nadja Sun Nielsen. Ledelsesressourcer handler om inddragelse og kommunikation, om god dømmekraft, overblik, viden og personlig gennemslagskraft, opsummerer Freddy O. Christensen. Skepsissen forsvandt Susanne Juul Jensen er tillidsrepræsentant i Pbn Medicals Denmark A/S. Hun kunne ikke se, hvorfor hun skulle på tillidsmandskursus i TekSam-regi, når hun i forvejen kom på 3F-grundkurser. Men de to gange to dages kurser på Metalskolen i Jørlunde er et supplement til grundkurserne. De nye kursusdage blev forhandlet igennem ved overenskomstforhandlingerne i Og efter to dage på Metalskolen er hun rigtig glad for, at hun tog imod tilbuddet fra CO-industri. - Min skepsis er væk, og jeg har fået mere ud af det, end jeg havde regnet med. I går havde vi om psykisk arbejdsmiljø, og det var lige noget, jeg kunne bruge. Jeg var ikke klar over, hvor meget dårligt arbejdsmiljø betyder for medarbejderes helbred. Vi har mange problemer på vores arbejdsplads, og jeg har været rystet over, at to medarbejdere har fået blodpropper og været meget langt ude. Men jeg mangler viden om, hvordan jeg som tillidsmand skal tackle den slags problemer, siger Susanne Juul Jensen. Den canadiske virksomhed har ikke haft tillidsrepræsentanter før, så samarbejdsudvalget fungerer ikke, og der er heller ikke meget støtte i ledelsen. Det håber hun at få ændret på, når hun kommer hjem. - Det er svært, og jeg skal have flere kurser, så jeg får nogle redskaber til tillidsmandsarbejdet. Overenskomsten er ens bibel og den, som jeg regner med, at jeg bliver spurgt om. Men hvis en person ikke har det godt, så skal jeg have fat i kommunen og finde ud af, om vedkommende for eksempel kan komme i fleksjob. - Statistikken på, hvor mange der bliver syge og dør, er uhyggelig. At medarbejdere bliver hentet i ambulance, det skal ikke ske igen hos os. Problemet er, at folk går på arbejdet, selv om de er syge, fordi de ikke har råd til at miste de fem kroner mere i timen i mødetillæg. Det vil jeg have lavet om, så tillægget kommer til at ligge fast på lønnen, siger Susanne Juul Jensen. Undervisning af fjenden Hun synes, at det har været lærerigt at høre, hvordan det er at køre en virksomhed, og hvordan ledelsen tænker. I stedet for bare at få at vide, at nu skal man gøre sådan og sådan, så gør indsigten det lettere at følge ledelsen og deres initiativer, mener Susanne Juul Jensen. Men den stiller måske også en i lidt af et dilemma. Det mener Flemming Broni, som er planlægger og nyvalgt tillidsrepræsentant i Coloplast A/S. Han havde i hvert fald sine forbehold, da han fik mødeindkaldelsen fra CO-industri. - Jeg var noget forbløffet over at skulle modtage undervisning af folk fra Dansk Industri. Derfor var jeg lidt på stikkerne i starten. Det er jo modparten eller fjenden, selv om jeg ikke kan lide at bruge udtrykket. Men det har givet meget at høre, hvordan A-siden ser på samarbejdet. Det viser sig, at der er en velvilje og et ønske om, at vi er en aktiv medog modspiller i samarbejdsudvalget, siger Flemming Broni. På hans arbejdsplads er der mange tillidsrepræsentanter, og de har gode vilkår. Han sidder selv i samarbejdsudvalget og har fundet ud af, at det kan bruges til meget mere, end han har været klar over. Når han kommer hjem, vil han stille større krav til, hvad samarbejdsudvalget skal bruges til. Og selv har han et projekt, som han længe har haft i støbeskeen, men ikke vidst, hvordan han skulle gå videre med. - I løbet af kurset har jeg forstået, at vi er for dårlige til at bruge samarbejdsudvalget til andet end til at snakke om højden på buske og rengøring. Vi skal bruge det meget mere aktivt og til at tale om store strategier. Jeg har længe gerne villet lave et projekt, som gør, at vi bliver bedre til at tage imod nye medarbejdere, der ikke er så trænede på arbejdsmarkedet. De ryger tit ud igen, fordi de har svært ved de krav, som virksomhederne stiller. Hvis vi giver dem mere rum, så kan de blive til gode produktionsmedarbejdere. Og nu ved jeg, hvor jeg skal præsentere den idé henne, siger Flemming Broni. Bare vi havde en hel uge Han har også været på fagbevægelsens grundkurser, men synes, at TekSam-kurset er en rigtig god introduktion. Som noget meget vigtigt lærer man om virksomhedens sprog og måder at tænke på. Det er vigtigt, så man kan matche det som tillidsrepræsentant, er både han og Susanne enige om. - Jeg føler mig allerede nu meget bedre klædt

7 Deltagerne på TekSams kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanter lærer blandt andet om samarbejde, psykisk arbejdsmiljø samt forretnings- og produktionsforståelse. på til jobbet. Men det har været meget intenst, fordi vi har fået så mange input på kort tid. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man havde samlet kurset til en hel uge, og så måske havde en opsamlende dag senere. Jeg ville gerne have haft to dage med psykisk arbejdsmiljø, siger Susanne Juul Jensen. Formålet med kurset er at give indsigt i, hvordan virksomheden er placeret i samfundet, og hvordan den forholder sig til konkurrence. Det er vigtigt at få defineret sine konkurrenter og sine kundegrupper, understreger underviser Freddy O. Christensen. Er for eksempel minibryggerierne en konkurrent til Carlsberg eller tager de markedsandele fra vinmarkedet? Handler det om intern rivalisering i branchen eller konkurrence fra udlandet? - Post Danmark er udsat for konkurrence på alt det, som vi ikke har monopol på. På pakker, reklamer og magasiner ikke mindst. Der har vi tabt store markedsandele, siger John Mikael Voss, tillidsrepræsentant i Post Danmark. Han og de andre kursister bliver bedt om at gå i grupper og ud fra en model i kursusmaterialet diskutere, om virksomheden skal satse på at reducere omkostningerne eller på differentiering af sine produkter. Kurset fortsætter resten af dagen, men der bliver også tid til en kop kaffe og et stykke kage. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Linda Hansen Foto arkiv Flere indiske minearbejdere organiseres Et lokalt, dansk støttet projekt i det nordvestlige Indien giver stærkere fagforeninger og flere organiserede De arbejder under kummerlige forhold. Metal- og minearbejderne i de mindste miner i den indiske delstat Rajastan. Samtidig er de blandt de fattigste arbejdere af alle. Og arbejdsdagen er en risikabel affære, hvor dødelige arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser som asbestose og tuberkulose forekommer jævnligt. Ørkenstaten Rajastan er en af de største stater i Indien, og området i det nordvestlige Indien har den andenstørste reserve af mineraler i landet. I Rajastan er der nemlig fundet hele 65 af slagsen, heraf er feldspat, granat, gips, potaske, fedtsten, sandsten, marmor, granit, kobber, bly, sølv, zink, kalksten, brunkul og olie blot et lille udpluk. Området er Indiens centrale minedriftsområde, hvor minerne veksler mellem åbne gruber og underjordiske miner i betragtelig størrelse. Minerne varierer fra store, velorganiserede selskaber, der efter indisk målestok sikrer relativt gode arbejdsforhold og god aflønning af deres permanente ansatte, til små, lokale miner, der opererer i den uformelle økonomi. Og det er i disse miner, at arbejdsforholdene er særdeles ringe. Den indiske metalindustri er en vigtig del af det økonomiske opsving, som præger Indien i disse år, og industrien oplever sideløbende en kraftig vækst. Alligevel er metalog minearbejdernes mest udbredte arbejdsredskab deres hænder. Derfor var det et oplagt valg, da Ulandssekretariatet i samarbejde med Dansk Metal og CO-industri for et par år siden gik ind og lavede et projekt, der støttede arbejdet med at forbedre arbejds- og levevilkårene for metal- og minearbejderne i Rajastan. Projektet skulle egentlig være afsluttet ved årsskiftet, men det er blevet forlænget til udgangen af Jens Bundvad, der er international sekretær i CO-industri, understreger det vigtige i at støtte projekter også uden for landets grænser. - I en globaliseret verden stopper det faglige ansvar ikke ved den danske grænse. Der er stor vækst i Indien, og den må vi følge op med fagligt arbejde. De indiske forbund mangler ressourcer til at få organiseret flere medlemmer, og der er minearbejderne i Rajastan et godt eksempel. De gør et fint stykke arbejde for at forbedre vilkårene for de svageste, og det er godt og rigtigt, at vi hjælper dem med det, siger han. Elendige arbejdsvilkår I delstaten er omkring en million mennesker beskæftiget enten direkte i minerne Der er som oftest trange forhold i de lukkede miner flere tusinde meter nede under jorden, hvor der blandt andet udvindes malm. eller i relaterede job. Og der er langt til danske arbejdsmiljøstandarder, når den lokale indiske projektkoordinator beskriver arbejdsforholdene for de ansatte i branchen: - De elendige arbejdsbetingelser kombineret med en ringe indsats for at forebygge arbejdsulykker fra mineejernes side betyder, at de ansattes helbred er yderligere udsat i forhold til arbejdsbetingede sygdomme som silikose, tuberkulose, asbestose, andre åndedrætssygdomme, fysiske skader og handicap. Hårdt arbejde, analfabetisme, dårlig økonomi, mangel på god ernæring og brugen af

9 Delstaten Rajastan - Rajastan er en af de største stater i Indien, og hovedstaden hedder Jaipur. - Der bor omkring 56 millioner mennesker i Rajastan. - Beskæftigelsen ligger omkring 39 procent. - Kun omkring fem procent af arbejderne i Rajastan er medlem af et fagforbund. Arbejdsmiljøet har kummerlige forhold i de små miner i delstaten Rajastan, hvor et tyndt tørklæde for mund og næse er den mest udbredte beskyttelse mod støvpartikler. Kæderne er en del af den knusemaskine, som bryder malmen i små stykker, og de bruges til at styre den nedfaldende malm ned i knuse-tromlerne. rusmidler har desuden været med til at sænke metal- og minearbejdernes levealder betragteligt. Så det kræver en kontinuerlig og omfattende indsats at beskytte arbejderne fra disse problemer, siger projektkoordinator K. S. Shaktawat om situationen. Det dansk-støttede projekt foregår i samarbejde med den indiske paraplyorganisation INMF (Indien National Mineworkers Federation). I Indien er fagforeningerne typisk tilknyttet en enkelt virksomhed, og i Rajastan har der manglet samarbejde mellem de lokale fagforeninger. Samtidig har der ikke i paraplyorganisationer som INMF været ressourcer til at koordinere og styrke det lokale samarbejde samt opbygge en stærk struktur. Derfor blev det undervejs i projektet besluttet at fokusere på at opbygge INMF som en bæredygtig organisation, der i højere grad er i stand til at varetage medlemmernes interesser, så de får bedre arbejdsforhold. Blandt andet ved at styrke den lokale struktur. 11 kroner om dagen Og der er nok at tage fat på i delstaten, for kun omkring fem procent af arbejderne er organiserede. De fleste arbejdere har ingen overenskomst, fast kontrakt eller kan i det hele taget regne med at få minimumslønnen. Da de fleste arbejdere er ansat på midlertidige kontrakter, står de fuldstændig uden sikkerhed, hvis de eksempelvis fyres eller kommer ud for en alvorlig arbejdsulykke. I delstaten er minimumslønnen lige blevet hævet til 80 indiske rupees om dagen, hvilket svarer til knap 11 kroner. Men det gælder alene de arbejdere, der er heldige nok at få udbetalt mindstelønnen hvilket de færreste er. Derfor er det dansk-støttede projekt vigtigt, og her følger resultaterne i hovedtræk: - Ved udgangen af 2007 havde omkring mine- og metalarbejdere organiseret sig som følge af projektet under et af forbundene i INMF. - De lokale fagforbund har fået strukturen til at fungere blandt andet holdes der nu regelmæssige møder. - Omkring 250 nuværende og nye forbundsledere har været på efteruddannelse i at opbygge fagforeninger, organisere arbejdere samt andre emner, der er relateret til medlemmerne. - En række medlemmer har været på kurser i arbejdsmiljø og sikkerhed. - To nye fagforbund under INMF har set dagens lys. Som projektkoordinatoren understreger, så arbejder der ikke mange kvinder i mineindustrien. Men projektet har haft den virkning, at selv om der er få kvinder, så deltager de i højere grad i det faglige arbejde. Tallene viser, at af de personer, der deltog i en eller anden aktivitet i forbindelse med projektet, var de mænd og de 279 kvinder. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Kristensen Foto arkiv Fællesklubber = faglige fordele Tværfagligt samarbejde betaler sig derfor afholder CO-industri en række seminarer, som sætter fokus på fællesklubber Industrien skal have flere fællesklubber. Og flere faggrupper skal med i fællesklubberne. - Det tværfaglige samarbejde på virksomhederne er mere og mere nødvendigt. Det kan være svært at få det til at fungere, men det er indsatsen værd, siger Gerda Christensen, der er formand for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg (TR-udvalg). Hun peger på at fællesklubber effektivt kan udnytte de decentraliserede industri-overenskomsters muligheder for at indgå lokalaftaler på virksomhederne, at fællesklubber kan fremme samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne om SU, udflytning af arbejdspladser, psykisk arbejdsmiljø, skåne- og fleksjob, uddannelse, seniorpolitik og så videre, og at fællesklubber kan være gode sparringspartnere for tillidsrepræsentanterne, hvis nye roller er meget omfattende og krævende. Trods de mange fordele ved at have en fællesklub viser en undersøgelse, som CO-industris TR-udvalg fik foretaget i 2006, at mere end halvdelen af de industrivirksomheder, der deltog i undersøgelsen, ikke havde en fællesklub eller et tværfagligt informationsforum. Det skal der rettes op på. Derfor afholder TRudvalget en række seminarer, hvor tillidsrepræsentanter kan hente inspiration til at udvikle det tværfaglige samarbejde. - Masser af forhold er ens i de to overenskomster. Dermed er der gode muligheder for at stå samlet i en fællesklub og lave lokalaftaler på tværs af overenskomsterne. På mange områder har vi set fællesklubber forhandle de bedste resultater hjem. Det gælder for eksempel i forbindelse med udflytning af arbejdspladser. Og vi har set, at tillidsrepræsentanter får mere ud af arbejdet i SU, når de har haft en fælles holdning efter at have diskuteret tingene igennem i forvejen i fællesklubben. Fokus på resultater Seminarerne er resultatet af flere års forberedende arbejde, hvor CO-industris TRudvalg har kortlagt holdningerne til tværfagligt samarbejde på virksomhederne og undersøgt, hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer i praksis. - Mange tillids- og fællestillidsrepræsentanter giver udtryk for, at det tværfaglige samarbejde er nødvendigt. Det er både inspirerende og nyttigt. Men også at det kan være svært at få etableret og svært at få til at fungere, siger Gerda Christensen. På seminarerne vil deltagerne blive præsenteret for flere modeller for fællesklubber og tværfagligt samarbejde. Erfarne tillidsrepræsentanter vil fortælle om deres egne erfaringer, og deltagerne vil få hjælp til at udarbejde en handlingsplan. - Vi vil lægge op til, at både tillidsrepræsentanterne og TR-udvalget forpligter sig til at følge op på handlingsplanerne, så der kommer noget konkret ud af seminarerne, siger Gerda Christensen. Der vil blive afholdt fem-syv regionale inspirationsseminarer i 2008 og 2009 mindst ét i hver region. To overenskomster én fællesklub Gerda Christensen er ikke i tvivl om, at mange medarbejdere i industrien går glip af faglige fordele, fordi de ikke er med i en fællesklub. Derfor skal der ikke alene oprettes flere fællesklubber. De skal også omfatte flere faggrupper og begge overenskomster. - For funktionærernes vedkommende har vi set, at de har haft stor gavn af at komme med i fælles lønforhandlinger, siger Gerda Christensen.

11 Af Bodil Rohde Foto Alex Tran På jagt efter faglærte UV-afdelingens ansatte på Kverneland leder efter arbejdskraft og går på lærlinge-rov Der er så stort et behov for arbejdskraft i udviklings- og værktøjsafdelingen (UV-afdelingen) på Kverneland Kerteminde A/S, at jagten på tidligere lærlinge, som nu er ansat andre steder, er gået ind. Samtidig er afdelingens medarbejdere klar med overtalelsesevnerne, hvis der dukker kvalificerede emner op blandt venner og bekendte. Det fortæller Rameesh Thirugnanasambanther, som er UV-afdelingens tillidsrepræsentant. Han er selv udlært maskinarbejder på Kverneland og har med en pause på halvandet år på en anden arbejdsplads været her siden UV-afdelingen afspejler den udvikling, der har været på fabrikken i de sidste par år, hvor antallet af ansatte alene i produktionen er steget fra 195 til 328. Årsagen er, at Kverneland har flyttet produktion fra England, Tyskland og Holland til Fyn, og her ventes beskæftigelsen at stige yderligere. Der er i alt seks afdelinger i produktionen, og i UV-afdelingen er der i dag 28 faglærte, tre ufaglærte og 9 lærlinge. Seks af de faglærte er kommet til siden 2006, og lige nu mangler der 4 mere. - Bortset fra lærlingene har vi stort set kun faglært arbejdskraft i afdelingen. I takt med udvidelsen af produktionen har vi fået brug for flere smede. Men de er svære at få fat i, og derfor forsøger vi at få gamle lærlinge tilbage og at friste eventuelt kommende kolleger blandt venner og bekendte til at arbejde her, siger Rameesh Thirugnanasambanther. Mere efteruddannelse UV-afdelingen har en central placering i produktionen på Kverneland. Det er folk herfra, som kommer rundt i de andre afdelinger og reparerer og vedligeholder maskiner og produktionsapparat. Det kræver viden og ikke mindst efteruddannelse. - Vi laver meget forskelligt arbejde, og vi har brug for masser af efteruddannelse. Vi skal have flere kompetencer og være dygtigere. Tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther er sammen med sine kolleger altid på jagt efter både lærlinge og faglærte. Det er en forudsætning for at følge med tiden og den teknologiske udvikling. Det koster selvfølgelig penge, men det er en stor fordel for virksomheden, at vi selv kan klare tingene, siger Rameesh Thirugnanasambanther. Han ser det som sin opgave som tillidsrepræsentant at få kollegerne til at melde sig til efteruddannelseskurser. - Eftersom stort set alle i afdelingen er faglærte, så er der en grunduddannelse at bygge videre på. Men uanset om man har kort eller lang erfaring, så er ny viden og kunnen i høj grad nødvendig. For eksempel har alle ansatte i afdelingen truckcertifikat. Det er også et plus, hvis de skal arbejde et andet sted, siger han. Det er ikke kun flere udlærte metalarbejdere, der er brug for. Det handler også om at skaffe lærlinge for at have den nødvendige faglærte arbejdskraft fremover. Så UV-afdelingen holder sig ikke tilbage fra at gå på lærlinge-rov i Kvernelands andre afdelinger. - Hvis vi ser et ungt menneske med potentiale, så slår vi til. Vi tvinger dem selvfølgelig ikke. Men vi kan forsøge at give dem et tilbud, de ikke kan sige nej til, siger tillidsrepræsentanten. Kverneland Kerteminde A/S er en del af Kverneland Group, som er norsk og en af verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af landbrugsmaskiner og -redskaber. I øjeblikket beskæftiger koncernen omkring 2600 medarbejdere i Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Italien, Polen, Ungarn og Tjekkiet. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Gommesen og Piekutowski Der er nye kommunikationsformer i svejseafdelingen på Kverneland, hvor en stor gruppe polske svejsere er med til at dække et stigende behov for arbejdskraft I svejseafdelingen på Kverneland i Kerteminde taler ikke alle de ansatte samme sprog. Så her klarer de 53 danskere og ni polakker kommunikationen med kropssprog og ved at snakke sammen på hver deres modersmål. - Det er nogle meget interessante samtaler, vi fører. Et par af polakkerne kan lidt engelsk. Men ellers står vi der og snakker dansk og polsk og nikker og bruger tegnsprog. For det meste forstår vi skam også hinanden. Lige meget om man nu hedder Gommesen eller Piekutowski, siger Metals tillidsrepræsentant Svend Erik Gommesen. Han har efterhånden flere års erfaring i denne kommunikationsform. Han er tillidsrepræsentant for både de danske svejsere og polakkerne, som står i 3F. De fleste af dem har været på fabrikken siden Det er dygtige, faglærte folk. De ved, hvad de skal lave, og som regel tilrettelægger de selv arbejdet. Selvfølgelig hjælper vi hinanden, og hvis der er problemer i det daglige, kan vi trække på to dansktalende polakker, som er i malerafdelingen. Hvis der opstår større problemer, kan vi få hjælp fra 3F s tolk. Men det har endnu ikke været nødvendigt, siger Svend Erik Gommesen. Der er i alt13 polakker på Kverneland, og det er manglen på faglært arbejdskraft, som er årsag til, at der især er mange i svejseafdelingen. Polakkerne er udlejet fra vikarbureauet MTC & Partnere tidligere MT Contractors og har i en vis forstand deres egne arbejdstider. - De arbejder lidt mere end os andre. De har en aftale, som går ud på, at de arbejder 10 timer om dagen fra mandag til fredag og har fri i weekenden. På den måde sparer de timer op og kan tage hjem til Polen og afspadsere en uge hver anden måned, fortæller Svend Erik Gommesen. De polske arbejdstider betyder ikke noget for lønnen. Den er ens, uanset om man kommer fra et vikarbureau eller er ansat af Kverneland. Sådan er det på industriens område, og det er tillidsfolkene, som sørger for, at de udenlandske kolleger er orienteret om lønforhøjelser og andet. - Polakkerne skal være her på samme vilkår som os, og de skal ikke bruges som løntrykkere. Både de og vikarbureauet holdes orienteret, når der er lønforhøjelser. Som tillidsfolk kan vi til enhver tid få deres lønsedler at se, og det er en sikkerhed for både dem og os, siger Svend Erik Gommesen. 3F-medlemmer De polske svejsere er medlemmer af 3F Østfyn, og med fagforeningen i ryggen er de sikret hjælp, hvis der opstår problemer med løn- og arbejdsforholdene. - Det er en stor sikkerhed for dem at være medlemmer af 3F. De kan få kvalificeret tolkehjælp fra den tolk, som 3F bruger i alle polske sager. Han er dansk gift og taler flydende dansk, siger Svend Erik Gommesen og fortsætter: - Fagforeningen kan køre deres sager, hvis det går galt. Vi kan jo ikke hjælpe dem økonomisk, hvis de står uden for fagforeningen. Vi kan selvfølgelig lave en indsamling, men det hjælper ikke meget. Som lejet arbejdskraft er de i forvejen mere udsatte end de fastansatte, og uden en fagforening er risikoen for at blive snydt eller underbetalt endnu større, siger Svend Erik Gommesen. Sammen med omkring et halvt hundrede landsmænd bor polakkerne fra svejseafdelingen på et tidligere kollegium i nærheden af Kverneland. De er efterhånden også blevet en del af bybilledet og er faste deltagere i gågadefester og andre sproggrænseoverskridende begivenheder. Vil gerne fastansættes Der er én ting, fagforeningen og de danske kolleger ikke kan hjælpe dem med. Det er at hale en fastansættelse i land på Kverneland. - Det er tit oppe at vende, siger Svend Erik Gommesen. De polske kolleger vil meget gerne fastansættes, men det er ledelsen ikke interesseret i. Det er lettere at leje dem. Så skal virksomheden kun opgøre deres timer, som vikarbureauet afregner med dem. Svend Erik Gommesen mener, at behovet for polsk arbejdskraft fortsat vil være der i de kommende år, hvor der efter planen skal ske en yderligere udvidelse af produktionen på Kverneland. Ganske vist vil der blive større brug af underleverandører og outsourcing, når der skal produceres flere maskiner. Men det betyder ifølge tillidsrepræsentanten også et endnu større behov for faglært arbejdskraft. Selv om kommunikationen fungerer i det daglige, så kan Svend Erik Gommesen godt ærgre sig lidt over, at det af sprogmæssige årsager ikke kan lade sig gøre at føre lidt længere samtaler. - Det ville være rart at kunne snakke noget mere sammen. For polakkerne ville det måske være mere attraktivt at lære noget dansk, hvis de var fastansatte. De vil jo også gerne vide, hvordan det går med fabrikken, hvad der skal ske fremover, og hvor længe de kan blive her. De er helt klart glade for at være her, selv om det er langt fra hjemmet, siger han. På Kverneland i Kerteminde er der en del ansatte med anden nationalitet end dansk, og tillidsrepræsentant Svend Erik Gommesen varetager både danske og polske kollegers interesser.

13 Navn: Svend Erik Gommesen Alder: 58 år Fødested: Kerteminde Bopæl: Har boet i Kerteminde hele sit liv Arbejdsplads: Kverneland Uddannelse: Automekaniker Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Har tidligere været ansat på Poul Andersens Maskinfabrik i 21 år, og her var han tillidsrepræsentant i 19 år. Har været på Kverneland i 15 år og Metal-tillidsrepræsentant siden Tidligere medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling af Metal, som nu er lagt sammen med Odense-afdelingen. Familie: Gift og far til Henriette på 32 og Martin på 29 år. Fritidsinteresser: Passioneret lystfisker og tidligere lige så passioneret cricketspiller. Kverneland Group A/S i Kerteminde producerer slåmaskiner, skårlæggere, river og vendere til landbruget. Fabrikken har seks afdelinger med en tillidsrepræsentant i hver. Det er maskinafdelingen, svejsning, maling, montage, lager og udviklings- og værktøjsafdelingen. Den største udenlandske medarbejdergruppe er polsk. Desuden er der bosniere, arabere, vietnamesere, tyskere, en tamil og en filippiner. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen, Egon Gade/Fritz Hansen De tager ikke kund Tillidsrepræsentanterne på møbelfabrikken Fritz Hansen frygter ikke konk Omsætningen af de ægte designermøbler er steget samtidig med mængden af kopier. Tillidsrepræsentanterne Ove Jegsen (th) og Ken Jørgensen forstår godt, at Fritz Hansen retsforfølger dem, der sælger kopier af deres møbler. Men de mener ikke, kopierne er en trussel mod deres arbejdsplads. Ove Serup Jegsen og Ken Jørgensen, TIB, er tillidsrepræsentanter på møbelfabrikken Fritz Hansen, der producerer nogle af de verdensberømte danske designermøbler som Ægget, Svanen og spisestuestolene Myren og 7 eren. Og selv om de ikke frygter, at den ægte vare bliver udkonkurreret af billige kopier fra Kina, synes tillidsrepræsentanterne alligevel, det er unfair, når plagiater lukrerer på deres virksomheds brand. - Virksomheden bruger masser af ressourcer på at bekæmpe kopivarer, siger Ove Jegsen og fortæller, at firmaets medarbejdere er faste læsere af Den Blå Avis og andre medier, der formidler salg mellem private. - Du kan godt helt lovligt købe en kopi af Ægget hjem fra England. Men det er forbudt at sælge det videre bagefter, siger han. Fritz Hansen indleder omkring 100 retssager årligt om handel med kopimøbler. Tillidsrepræsentanterne mener, at de, der vil have den ægte vare, aldrig vil lade sig friste af de billige kopier. - De køber ikke bare et møbel at sidde i. De køber også en historie, et brand en markør for, hvem de er, siger Ken Jørgensen. Det er en del af stolenes historie, at de ikke bare designes i Danmark, men at de også produceres her. - Og det er altså ikke kun vores arbejdsløn, der er med til at gøre dem dyre, understreger de to tillidsrepræsentanter. Det er deres opfattelse, at både læder og metalben er en bedre kvalitet end på kopierne og alle disse ting får fabrikken fra underleverandører i Jylland, Sverige, Fyn og Polen. Så vidt de ved, er der ingen underleverandører fra hverken Kina eller Indien. Alle underleverandører skal overholde samtlige regler for eksempelvis produktion og arbejdsmiljø, som er i de pågældende lande, og tillidsrepræsentanterne forventer, at ledelsen løbende sikrer, at dette bliver overholdt. - Alle er vist klar over, at det ville koste dyrt, hvis en avis afslørede, at vi har dårlige leverandører, siger Ken Jørgensen. Han er også medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Scandinavian Holding, der ejer fabrikken. Rasende Direktør Keld Korsager fra Dansk Møbelindustri rasede, da den engelske forretningsmand David Friedman i starten af året offentliggjorde, at han ville åbne showroom i Danmark, så kunderne efter at have set møblerne dér efterfølgende kunne bestille de billige kopier i England. I Italien og England må kopier af møbler sælges 25 år efter designerens død. I Danmark skal der gå 70 år. Derfor kan kopimøblerne sælges fra England. - De spekulerer i at få møblerne fremstillet under dårlige forhold i Kina og tager brødet ud af munden på danske møbelproducenter

15 Danwatch Organisationen blev dannet i 2007 af Forbrugerrådet, Solhvervsfonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og WWF Verdensnaturfonden. Fonden har ifølge vedtægterne blandt andet til formål at belyse forbindelsen mellem danske virksomheders CSR-standarder og aktiviteter i udlandet i relation til arbejdstageres rettigheder, menneskerettigheder, korruption, miljø- og naturødelæggelse samt konflikter og lignende. Læs mere på er fra os urrence fra kopivarer samtidig med, at de lukrerer på dansk markedsføring og design, siger han. - Man er nødt til at tænke hele kæden igennem og have med i overvejelserne, at kinesiske arbejdere har forhold, der ligger langt under de krav, vi stiller i Danmark, både når det gælder løn, miljø og arbejdsmiljø, siger han. Han mener, at alle, der ønsker at købe designikoner, kender prisen. Derfor kan man ikke være i god tro, når man køber en Arne Jacobsen-stol til kroner på nettet, selv om man ikke kan se forskel. Organisationen Danwatch dokumenterer konsekvenserne af danske virksomheders investeringer i og handel med udlandet. - Jeg kan ikke sige noget om, hvordan forholdene er i de virksomheder, der fremstiller kopiprodukterne, for vi har endnu ikke beskæftiget os med møbelindustrien, siger direktør Søren Ring. Han tilføjer, at enhver, der har set fjernsyn ved, at kinesiske arbejdere udover at få en meget lav løn ofte arbejder under ekstremt dårlige og farlige forhold. - Men fordi der er tale om dyre, velbrandede produkter og virksomheder er der på den anden side ikke nogen garanti for, at forholdene er i orden på de fabrikker, der fremstiller deres halvfabrikata, erklærer han og advarer Fritz Hansen: - Den største trussel mod dem er ikke nødvendigvis kun kopierne, for deres bevidste kunder køber netop et dyrt originalprodukt, fordi de forventer en vare med gode standarder hele vejen igennem. Så Fritz Hansen løber en stor risiko, hvis ikke de har styr på deres underleverandører. Hvis de har det, er det en god historie at fortælle og den er god at bruge i kampen mod kopierne, siger han og fortsætter: - Et stærkt brand kan blive ødelagt overnight, hvis det viser sig, der er en underleverandør, der bruger børnearbejdere, skader miljøet eller forbyder sine ansatte at melde sig i fagforening, siger Søren Ring. I orden Både Ove Jegsen og Ken Jørgensen siger, at forholdene på arbejdspladsen er i orden. Overenskomsten og arbejdsmiljøloven bliver overholdt, timelønnen er på 175 kroner, og når det er nødvendigt at afskedige folk på grund af ny teknologi eller outsourcing, prøver de at hjælpe dem til et nyt job. - For nogle år siden blev 22 kolleger erstattet af tre robotter. Det var selvfølgelig ikke særlig sjovt, indrømmer Ken Jørgensen. Og i 1999 var der en langvarig strejke, fordi fællestillidsrepræsentanten blev fyret. Han blev senere genansat. Til gengæld er der siden kommet ny ledelse, som de har et rigtig godt samarbejde med. - Men alt er trods alt ikke rosenrødt, siger Ove Jegsen. Eksempelvis er der for tiden et sygefravær på otte procent. De er klar over, at det er et dårligt tegn. - Og vi er ved at finde ud af, hvad der er galt, siger han. Tillidsrepræsentanterne nævner, at Fritz Hansen også er en arbejdsplads, hvor kollegerne er medlem af de relevante fagforeninger. Det er ikke noget krav, men alle melder sig alligevel ind. - Vi arbejder i medstyrende teams, og har man ikke solidaritet og respekt for hinanden, passer man som regel heller ikke ret godt ind i et team, siger Ken Jørgensen og tilføjer, at det ikke nytter kun at være dygtig og hurtig til at lave en perfekt skal til en stol. - Hvis ikke du bidrager på en positiv måde til dit team, nytter det ikke at være dygtig til sit arbejde. Det hele hænger sammen. Det er en del af kulturen her, siger han. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Erik Sandager Mange får andet job ved Carlsberg i Fredericia Det er lykkedes at omplacere mange medarbejdere fra lagerarbejde til tapperi på Carlsbergs nye superbryggeri i Fredericia Ikke alle truckførere bliver overflødige, når Carlsberg Danmark til efteråret tager et fuldautomatisk, internt logistiksystem i brug i Fredericia. - Tidligere frygtede vi, at der skulle afskediges over 100 medarbejdere på lageret. Min forventning er nu, at det bliver under 40 medarbejdere, der eventuelt skal have en fyreseddel. I juni får vi en klarmelding fra ledelsen om, præcis hvor mange mennesker vi skal af med, siger fællestillidsrepræsentant Hans S. Andersen fra Carlsberg Danmark. Det nye logistiksystem består af et fire kilometer langt monorail, som er et skinnesystem, hvor 272 transportvogne kører rundt med paller. Alt er fuldautomatisk og styret via computere og stregkoder. Årsagen til, at en stor gruppe af truckførerne stadig behøves, er blandt andet, at det fuldautomatiske system ikke som ventet kan transportere de tomme dåser til tapperiet på bryggeriet. - De tomme dåser skal derfor stadig transporteres manuelt med truck, og der bliver også andre arbejdsopgaver for truckførerne, siger Hans S. Andersen, der har forsøgt at hjælpe kollegerne bedst muligt. Mange ansatte fra lageret er allerede blevet omplaceret til nyt arbejde. De er blandt andet flyttet til den nye produktionslinje på bryggeriet i Fredericia. Hele flytningen er et led i en effektiviseringsplan, der indebærer, at Carlsberg lukker bryggeriet i Valby og samler produktion af øl i Fredericia, hvor bryggeriet ombygges til et af Europas mest moderne. På nuværende tidspunkt er 120 lagermedarbejdere ved at få deres kvalifikationer afklaret med henblik på eventuel omplacering. Omplaceringen af medarbejdere i indkøringsfasen har kun kunnet lade sig gøre, fordi der er indgået aftale om, at Carlsberg Danmark samtidig ansætter vikarer til at varetage lagerarbejdet, indtil det nye transportsystem tages i brug. Aftalen om brug af vikarer løber indtil 31. december. Op til kroner Fællestillidsrepræsentant Hans Andersen oplyser, at der er lavet en aftale om en fratrædelsesgodtgørelse fra og op til kroner til de medarbejdere, der bliver afskediget. Efter tre års ansættelse opnås ret til kroner i fratrædelsesgodtgørelse og ansatte med 20 års anciennitet kan opnå op til kroner. Medarbejdere, der er over 62 år, vil ikke få udbetalt godtgørelse. - De, der får udbetalt det største beløb er kolleger, der befinder sig i det, jeg kalder den alder, hvor det er svært at finde andet arbejde det vil sige fra 55 til 57 år, fortæller Hans Andersen. Kun fire timelønnede medarbejdere fra Carlsbergs bryggeri i Valby har valgt at tage imod et tilbud om at flytte med til det nye bryggeri i Fredericia. Her samler Carlsberg fra 1. januar ikke blot sin danske ølproduktion, men også hele lagerkapaciteten i Danmark. På nabogrunden ved siden af Carlsberg Danmark i Fredericia er verdens førende producent af drikkedåser, Rexam, ved at bygge en ny fabrik til 850 millioner kroner, der årligt skal fremstille 1,2 milliarder drikkedåser. Det ventes at Carlsberg vil aftage en væsentlig del af dåserne fra den nye fabrik. Den nye dåsefabrik betyder 120 nye arbejdspladser i Fredericia.

17 Af Erik Sandager Illustration Lise Trampedach Coloplast tillader rygning i frisk luft Efter drøftelse i hovedsamarbejdsudvalget lemper Coloplast på forbud mod tobaksrygning Koncernledelsen ved Coloplast, en af landets største medikovirksomheder, indførte juni sidste år et totalt forbud mod tobaksrygning. Forbuddet gjaldt både ude og inde på ejendomme og områder i Danmark ejet eller lejet af Coloplast. Det betød, at rygerne var henvist til at gå uden for virksomhedens område ud på offentlig fortov eller vej for at ryge i deres selvbetalte pauser. Og det var ikke populært. - Det er udansk at blive udelukket fra sin virksomhed og skulle stemple ud for at gå over på nabogrunden for at ryge. Det ligner hetz mod rygere det er at gå over stregen, lød kritikken fra fællestillidsrepræsentant Torben Rasmussen. Nu har rygerne vundet en lille, men vigtig sejr, for siden februar har de fået lov til at stå uden for virksomheden og ryge på et areal, som Coloplast har udpeget og som Coloplast ejer eller lejer. - Rygning vil stadig foregå udenfor, under åben himmel og i selvbetalte pauser, men på fabrikkens grund og ikke ved naboen eller på offentlige arealer, siger Torben Rasmussen. Lempelsen kom, efter medarbejdernes kritik af rygepolitikken blev drøftet i hovedsamarbejdsudvalget. Her var ledelsen lydhør over for de ansattes synspunkter. Forbedringer efterlyses Men selv om rygepolitikken ved alle Coloplasts virksomheder i landet er blevet ændret, kan forholdene stadig godt blive bedre. - Bortset fra at måtte ryge på virksomhedens areal opnåede vi ingen lempelser. Der bliver ikke bygget pavillon eller etableret læskur til at skærme rygerne mod regn og kulde. Det eneste, der bliver stillet til rådighed, er et askebæger, siger fællestillidsrepræsentanten. Ejendomsafdelingen fik til opgave at finde nogle fristeder, hvor rygerne kunne stå ugenert og ryge. Så nu er rygerne placeret så langt væk og så skjult fra virksomheden som muligt. Torben Rasmussen erkender, at ryger-debatten set fra rygernes synsvinkel er en tabersag, for ingen vil kæmpe deres sag i dag. At rygepolitikken er blevet en anelse mindre fundamentalistisk på Coloplasts virksomheder i Danmark, er dog en lille sejr, mener han. - Coloplast blev udfordret på, at de eksporterede rygeproblemet over til naboen. Og derfor var de lydhøre over for vore argumenter, siger Torben Rasmussen. Stod ved Kongevejen Ifølge Carsten Bentzen, faggruppeformand for F-medlemmer ved Coloplast i Danmark, følte navnlig kollegerne ved Coloplast i Humlebæk sig meget udstillet og generet af, at de skulle stå ved den meget trafikerede Kongevejen, når de skulle have en smøg. - Det er en lille forbedring, at vi nu kan stå på fabrikkens område og ryge, for det har været til gene for medarbejderne, at de skulle stå til offentlig skue uden for matriklen, siger han. På Coloplasts fabrikker på Sjælland i Kokkedal, Humlebæk, Espergærde, Mørdrup og Kvistgård er ændringen i rygepolitikken i praksis gennemført ved, at de enkelte fabrikker har udpeget en eller to pbåse, hvor rygerne kan stå og ryge. - P-båsen, hvor vi må ryge, er blevet udstyret med et meget flot designet askebæger som eneste luksus, fortæller Carsten Bentzen, der anslår, at omkring 30 procent af produktionsmedarbejderne er rygere. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Kræver nyt ESU-direktiv De europæiske fagforbund afviser at forhandle med arbejdsgiverne om en revision af EU-direktivet om europæiske samarbejdsudvalg (ESU). Ifølge generalsekretær John Monks tjener det intet formål. Han opfordrer i stedet EU-Kommissionen til at fremlægge forslag til et helt nyt ESU-direktiv. Arbejdsgiverne har frem til nu afvist at forhandle om en revision af direktivet, men har nu foretaget en kovending i sagen. De europæiske fagforbund ser i princippet positivt på en forhandlingsløsning, men det er ikke praktisk muligt at gøre det på den korte tid, der er til rådighed, siger John Monks. Han betragter arbejdsgivernes ja til forhandlinger i sidste øjeblik alene som et forsøg på en forhaling af sagen. Sulteløn til ansatte i sportsindustri Mens de internationale sports-koncerner bruger millioner på olympiaden i Beijing og på sponsoraftaler, må de ansatte, der arbejder for sportsindustrien, fortsat leve med lange arbejdsdage og sultelønninger. Det viser en helt ny rapport fra Play Fair Den er baseret på samtaler med 300 ansatte i Kina, Indien, Thailand og Indonesien og viser, at krænkelser af arbejderes rettigheder fortsat er normen i de virksomheder, der producerer for eksempelvis adidas, der er sponsor for olympiaden i Beijing og for adskillige nationale olympiske hold. - Arbejdere, der fremstiller varer til mærker som adidas, Asics, New Balance, Nike og Puma, tjener fortsat sultelønninger på trods af, at selskabernes profitter løber op i hundrede millioner dollars og i nogle tilfælde i flere milliarder, siger Neil Keaney, der er generalsekretær for den internationale sammenslutning af fagforbund i tekstilindustrien, ITGLWF. Han er også en af initiativtagerne til Play Fair 2008-kampagnen. Rapporten beretter også om rystende arbejdsforhold på fabrikker i Kina, Thailand og Indien med overarbejde på op til 232 timer om måneden, med lønninger langt under den garanterede mindsteløn, ingen betaling for overarbejde, overfald og fare for de ansattes sundhed og sikkerhed. Også fabrikker, der producerer for danske Ecco, er omtalt. Du kan se rapporten på eller på Protest efter mord på faglige ledere Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC har sendt en skarp protest til Honduras præsident José Manuel Zelaya Rosales efter mordene på generalsekretæren for Honduras faglige landsorganisation, Rosa Altagracia Fuentes, fagforeningslederen Virginia García de Sánchez og motorcyklisten Juan Bautista Gálvez. De blev dræbt en tidlig morgen i slutningen af april på en bro på hovedvejen mellem to af landets største byer af seks bevæbnede mænd, hvis ansigter ifølge øjenvidner var skjult af elefanthuer. Altagracia Fuentes blev ramt af hele 16 skud. Hun deltog for nylig i stiftelsen af den faglige sammenslutning for hele Amerika, TUCA. ITUC, TUCA og Honduras fagforbund fordømmer drabene. De overlagte og bestialske mord demonstrerer en brug af vold, som vi ikke længere troede eksisterede i Honduras og fører tilbage til blodsudgydelser, vi troede hørte til Honduras fortid, hedder det. Mauritius bryder ILO-konventioner En netop offentliggjort rapport fra ITUC viser, at der er langt mellem lovgivning og praksis i ø-staten Mauritius i Det indiske Ocean, når det gælder overholdelse af ILOkonventionerne, som landet har godkendt. På papiret er der fri ret til at danne fagforeninger og til at forhandle overenskomster, men Mauritius industrilovgivning giver regeringen vidtrækkende beføjelser til at forbyde strejker og erklære dem ulovlige, hvis de kan skade landets økonomi. Klip fra fagbladene Vil importere arbejdskraft Aftalen som LO og DA har indgået sætter skub i uddannelsen af ufaglærte på det danske arbejdsmarked. Det er positivt, men flertallet i Folketinget har ikke lyttet til LO og DA. I stedet vil regeringen støttet af Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Ny Alliance hellere importere arbejdskraft og skære ned på dagpengene. Aftalen mellem LO og DA sætter for alvor de ufaglærte og integration på dagsordenen, men det har flertallet i Folketinget ikke ønsket at bakke op om. A-kasseleder Otto Nielsen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om den nye jobplan, som Folketinget har vedtaget. Udnyttelse af udlændinge Vi har de første fire år efter østudvidelsen på trods af et fint regelsæt set utallige eksempler på skrupelløse arbejdsgiveres udnyttelse af den udenlandske arbejdskraft. Det bliver kun værre, når begrænsningerne fjernes. Vi skal ikke regne med bistand fra arbejdsgiverorganisationer og heller ikke fra offentlige myndigheder. Der er kun én part, der gør en aktiv indsats for udlændingenes løn og arbejdsforhold. Det er fagbevægelsen. 3F-afdelingerne er efterhånden ved at drukne i de daglige opgaver med at forhindre snyd og sikre, at vores overenskomster bliver overholdt. Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i Fagbladet (3F). Forbundet frygter, at Danmark bliver et paradis for platugler, når Østaftalen udløber om et år. Lærlingekritik af skoler Resultaterne svinger fra skole til skole, men lærlingenes svar på landsplan giver anledning til dybe panderynker. Nu tager vi resultaterne med ud på skolerne i de lokale uddannelsesudvalg, for der er mange ting, der trænger til et alvorligt løft. Ud over stærk utilfredshed med værktøjet synes mange VVS-lærlinge heller ikke, at pladsforholdene er gode nok. Langt de fleste mener desuden ikke kvaliteten af materialerne er god nok, og der er også stor utilfredshed med de teoretiske undervisningsmaterialer. Faglig sekretær Kim Fusager i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om undersøgelse blandt 495 lærlinge på de tekniske skoler.

19 l fagbevægelse Dermed forhindrer man effektivt enhver form for strejke. Desuden giver landets lovgivning mulighed for at nægte at anerkende fagforeninger af en lang række forskellige årsager. ITUC-rapporten omtaler dårlige arbejdsvilkår i særlige eksport-zoner, hvor arbejdsgiverne kan forlange tvunget overarbejde og hvor arbejdstiden ligger langt ud over, hvad den er andre steder. Migrant-arbejdere, der arbejder i eksport-zonerne, bliver åbenlyst diskrimineret og får lavere løn end landets egne indbyggere. Der er desuden store forskelle mellem mænd og kvinder, når det gælder løn, adgang til uddannelse, arbejde og offentlig service. Seksuel chikane er vidt udbredt, og regeringen gør ikke nok for at forhindre det. Global rammeaftale med Vallourec Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF og den franske koncern Vallourec har indgået en international rammeaftale om principper for ansvarlighed. Aftalen betyder, at Vallourec-gruppen overalt i verden, hvor den arbejder, vil respektere internationale konventioner, nationale love og nationale kulturer og skikke. Vallourec forpligter sig til at respektere menneskerettighederne og de fundamentale principper for beskyttelse af de ansattes værdighed, respekt og frihed. I et tillæg til aftalen omtales de ILO-konventioner, der er omfattet, såsom retten til at danne fagforeninger og til kollektive forhandlinger, forbud mod tvangsarbejde og mod børnearbejde og ret til ligeløn og forbud mod diskrimination. Vallourec-koncernen, der har hovedsæde i Frankrig, producerer blandt andet slanger og rør til olie- og gasindustrien. Koncernen beskæftiger ansatte og har fabrikker i Asien, Europa, Nord- og Sydamerika. Nokia udpeger selv faglige ledere En lang række finske fagforbund opfordrer den finske mobiltelefonkoncern Nokia til at underskrive en global rammeaftale med fagforbundene. Aftalen skal sikre, at Nokia verden over respekterer de grundlæggende rettigheder for de ansatte. Blandt andet også retten til at danne fagforeninger og til at forhandle kollektive overenskomster. De finske fagforbund mener, at en international rammeaftale vil gavne Nokias image. Siden 2002 har fagforbundene forsøgt at få Nokia til at indgå en international rammeaftale med IMF. Men Nokia har hidtil henvist til, at koncernen har sine egne etiske retningslinjer (code of conduct). En undersøgelse fra de finske fagforbunds solidaritetscenter (SASK) og Mexicos arbejdsmarkedsinstitut afslører imidlertid, hvordan Nokias etiske principper bliver praktiseret på Nokias fabrik i Reyona i Mexico. Her bliver fagforeningslederne udpeget af virksomheden selv, og princippet om retten til at danne fagforening, der er en del af Nokias etiske regler, bliver ikke praktiseret på Nokias egen fabrik. Overenskomsten har de ansatte ikke haft indflydelse på. Den er blevet til gennem samarbejde mellem de udemokratisk udpegede repræsentanter for de ansatte og virksomheden. Rapporten afslører desuden, at Nokia i vid udstrækning anvender vikar-ansatte med væsentlig lavere løn og dårligere arbejdsforhold end de fastansatte. Tre ugers strejke gav resultat Efter tre ugers strejke ved den Renault-ejede Dacia-bilfabrik i Rumænien har de ansatte accepteret et nyt tilbud fra ledelsen og har afsluttet strejken. Med virkning fra 1. januar 2008 har de ansatte fået en månedlig lønforhøjelse svarende til 382 kroner og yderligere 76 kroner fra 1. september i år eller i alt en månedlig lønstigning på 458 kroner. Dertil kommer yderligere 95 kroner i bonus pr. måned efter et godt resultat for virksomheden i Samlet er der tale om en lønstigning på 34 procent. Op til fire ugers uddannelse Virksomheden respekterer den overenskomstsikrede ret til efteruddannelse. Det sker med fornuft. Alle har ret til to ugers efteruddannelse, men nogle får op til fire uger om året. Når ældre siger fra, lader vi ikke bare de to uger forsvinde ud i mørket. De bliver tilbudt andre. Virksomhedens gevinst er dygtigere medarbejdere, og den ansatte har brug for at opdatere uddannelse for at bevare sin værdi på arbejdsmarkedet. Tillidsrepræsentant John Rasmussen, tyggegummifabrikken Gumlink (tidl. Dandy) i Metal (Dansk Metal). Skal lave lokalaftale Jeg forsøgte over de næste måneder at få ledelsen til at forstå, at de ikke med den ene hånd kunne give en lønstigning og så uden forhandling med den anden hånd pålægge medarbejderne at bruge noget af denne lønstigning på et øget bidrag til pension. Ifølge overenskomsten skal der i en sådan situation laves en lokalaftale med tillidsrepræsentanten. Teknisk Landsforbund har sammen med CO-industri ført sagen, og det var en sej kamp, for Dansk Industri mente ikke, at virksomheden havde gjort noget forkert. Derfor trak ledelsen sagen helt frem til en faglig voldgift, før der blev indgået forlig. Tillidsrepræsentant Mogens Dybdal, Schneider Electric Danmark (tidl. Laurits Knudsen). i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). Kontrol med østarbejdere Hvis østarbejderne skal være en gevinst for hele det danske samfund og ikke kun nogle få spekulanter, kræves der handling nu. Vi i fagbevægelsen har en opgave med at fortælle om fagbevægelsen og vores overenskomster og få organiseret vores udenlandske kollegaer ja, og selvfølgelig også de få uorganiserede danske. Regering og Folketing må stoppe skåltalerne om den danske model og give os reelle muligheder for at få styr på og kontrol med udenlandsk arbejdskraft. Politisk skal der sættes midler af så både Skat og politi kan løfte disse opgaver. Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Sygefravær koster hvert år 37 milliarder kroner Hver dag er personer væk fra arbejdsmarkedet, fordi de er syge. Det er tre gange så mange, som der er ledige. Samtidig er sygefraværet vokset gennem de seneste år. Både fordi der er flere, der bliver syge, og fordi flere er syge i længere tid. Siden 2005 er antallet af sygemeldte, der er syge i mindst tre måneder, steget med 25 procent. Det samlede sygefravær koster årligt 37 milliarder kroner. Det er blot et par af resultaterne fra en omfattende analyse af sygefraværet, som Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet. Analysen viser også, at det kan have en meget positiv effekt på sygefraværet, når personer er aktive under deres sygemelding ved at bevare en tilknytning til deres arbejdsplads. Sygefravær betyder, at danske arbejdspladser dagligt går glip af medarbejdere. Det svarer til fem procent af arbejdsstyrken. APV fremmer arbejdsmiljøet Virksomhederne er blevet bedre til at bruge de skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV), der skal hjælpe med til at forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for LO. Lidt mere end halvdelen af virksomhederne siger, at udarbejdelsen af den skriftlige APV har betydet, at virksomheden får taget fat på de alvorlige arbejdsmiljøproblemer, hvor det samme kun gjaldt 35 procent af virksomhederne i 2003, da en tilsvarende undersøgelse blev lavet. 57 procent giver udtryk for, at deres APV betyder, at der foregår et mere fremadrettet arbejdsmiljøarbejde på virksomheden. Det sagde 41 procent af virksomhederne for fem år siden. APV en er dog ikke i alle tilfælde et oplagt værktøj i arbejdsmiljøarbejdet. 59 procent af virksomhederne fremhæver, at APV en ikke er velegnet til at tjekke det psykiske arbejdsmiljø. Unge uvidende om sikkerhedsrepræsentanten Det står generelt slemt til med interessen og forståelsen for sikkerhedsarbejdet på landets arbejdspladser, men helt galt er det blandt den unge generation, som fremtidens indsats skal bygges på. Flere end hver femte 22 procent af de årige på det danske arbejdsmarked aner ikke, om der er en sikkerhedsrepræsentant på deres arbejdsplads, og kun 16 procent af dem ville først og fremmest have deres sikkerhedsrepræsentant i tankerne, hvis der skulle opstå problemer med arbejdsmiljøet på deres virksomhed. Flere ville gå til tillidsrepræsentanten med problemet, men den lange kø opstår hos chefen, som et flertal på 55 procent ville opsøge personligt ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Arbejdsmiljøforsker og medindehaver af konsulentfirmaet TeamArbejdsliv Hans Jørgen Limborg mener, vi bliver nødt til at indse, at sikkerhedsrepræsentanten, som i lighed med tillidsrepræsentanten varetager en opgave for kollektivet, er ude af trit med en ny generation, der ikke ser sig selv som del af et fællesskab. - Den har en helt anden selvopfattelse, der hedder:»jeg konstruerer mit eget liv og dermed også mit eget arbejde. Det vil sige, at hvis jeg har krav til mit arbejdsmiljø, så går jeg til lederen og laver forhandlingen selv.«de opfatter sig ikke som del af et solidarisk system, siger Hans Jørgen Limborg. Strategien fungerer, så længe det går godt på arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne er imødekommende. Men ingen tænker på, hvad der sker, når der kommer modvind, og der er ingen forebyggelse i, at et ungt menneske uden viden om langtidsskader går efter opfyldelsen af øjeblikkelige ønsker og behov, advarer Hans Jørgen Limborg. De unge er dog lige så interesserede eller lige så lidt interesserede i at blive sikkerhedsrepræsentanter som deres ældre kolleger. 15 procent af de under 30-årige erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet»jeg kunne godt tænke mig at blive sikkerhedsrepræsentant«. 7,21 kroner mere i timen Gennemsnitslønnen for Metals medlemmer var i oktober kvartal 2007 på 164,30 kroner i timen. Det er en stigning på 7,21 kroner i timen på et år svarende til 4,6 procent. Top 5 blandt Metals mange faggrupper er: Kvalitetstekniker, flymekaniker, medietekniker, måleinstrumentmekaniker og kontormaskinmekaniker. Hver femte lærling har overvejet at stoppe Hver femte lærling eller elev har overvejet at droppe ud af uddannelsen på grund af dårligt arbejdsmiljø på deres praktik-/læreplads. Det viser en rundspørge, som Magasinet Arbejdsmiljø har fået foretaget af analysebureauet Wiinblad & Partners Research blandt studerende på kortere erhvervsuddannelser. Samtidig melder fem ud af seks fagforbund om en konstant bunke af sager, som handler om, at nogle elever og lærlinge oplever et dårligt arbejdsmiljø i deres praktiktid. Ifølge fagforeningerne er der en tendens til, at nogle af eleverne føler sig nedgjorte, ydmyget og ikke værdsat. De føler sig trådt på. Og nogle oplever også, at de ikke lærer noget. De bliver, i strid med uddannelsesreglerne, sat til at lufte hund, gøre rent og være bybud. Men en del af skylden ligger også hos eleverne selv. De er individualister med store ambitioner, høje og til tider urealistiske forventninger til jobbet og arbejdsgiveren. Det er to kulturer, der mødes, og det giver problemer, skriver magasinet. Rundspørgen blandt elever og lærlinge viser, at 13 procent svarer nej til, at de følte sig godt behandlet på deres praktik-/læreplads. 15 procent har på et tidspunkt i praktikforløbet følt sig udsat for ubehagelige drillerier. Syv procent har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, og 33 procent har på et tidspunkt i praktikforløbet været udsat for sladder. Det fremgår desuden af rundspørgen, at det oftere er kolleger, end det er chefen, der udsætter eleverne for ubehagelige drillerier, uønsket seksuel opmærksomhed og sladder. Du kan læse mere om undersøgelsen på: Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2 008/04/Fokus Laerlinge_i_praktik Hver _femte_laerling har_overvejet_at_stoppe. aspx