1. Projektets titel En inkluderende læringsmulighed for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Projektets titel En inkluderende læringsmulighed for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder"

Transkript

1 . 2. maj Projektets titel En inkluderende læringsmulighed for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder I dag bliver elever i skriftsproglige vanskeligheder tilbudt it som kompenserende værktøj både i Tårnby og Dragør Kommune. Vi ved, at det ikke er nok at give disse børn en computer med tilhørende programmer. Computeren kan ikke erstatte kun supplere den særlig tilrettelagte undervisning. Elever i svære skriftsproglige vanskeligheder vil næsten altid have brug for støtte gennem hele deres skolegang. En støtte, der kan være med til at minimere de faktorer, som fastholder eleverne i deres vanskeligheder. Det kunne fx være elevens motivation for at udvikle læsning og skrivning, eller elevens håndtering af at være anderledes end kammeraterne. Lærerens viden om, indstilling til, motivation og mulighed for at yde den mest optimale støtte til disse elever, kan også være med til at fastholde dem i vanskelighederne. Forældrenes viden, om hvordan de bedst muligt kan støtte netop deres barn, er ligeledes en afgørende faktor. Vi vil med dette projekt forsøge at udvikle en mentorordning, som kan støtte både elever, forældre og lærere. Med elever i svære skriftsproglige vanskeligheder mener vi de 3-5 % af en årgang, der har vanskeligheder. Det er elever, der har vanskeligheder med at høre og fastholde bogstavernes lyd i ordene, og derfor har svært ved at lære at skrive og læse. Det er også elever, der af andre årsager ikke er kommet i gang med læse- og skriveprocessen. Det kan være elever, der har store vanskeligheder med fx deres arbejdshukommelse, deres ordmobilisering eller lignende vanskeligheder. 2. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle en mentorordning som: 1. tilbyder sparring og supervision til lærere, forældre og elever i svære skriftsproglige vanskeligheder 2. medvirker til at sikre, at eleverne bevarer lysten til at lære 3. udvikler og opkvalificerer samarbejdet mellem forældre og lærere, således at udviklingsmulighederne for elever i svære skriftsproglige vanskeligheder forbedres. 3. Baggrund for projektet Vi søger Egmont Fonden, fordi vi kan se, at Egmont Fonden støtter projekter, der har fokus på børn og unge, der har brug for en særlig opmærksomhed for at få et godt liv, samt at Egmont Fonden har fokus på, at der skal afprøves nye modeller og metoder for at støtte disse børn og unge. Det er lige det, vores projekt drejer sig om. I de sidste 5-6 år har vi i Tårnby og Dragør kommune haft fokus på elever i store skriftsproglige vanskeligheder. Der er ifølge vores Handleplan for læsning om elever i skriftsproglige vanskeligheder (se bilag Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder) lavet konkrete tilbud for disse elever. Vi kan se af vore læseresultater, at vi har rigtig godt fat i elever i indskolingen, men efter 3. klasse, hvor kravene bliver større, kan vi på skolernes læseprøver og i skolernes handleplaner se, at der er en del elever, der på trods af skolernes støtteforanstaltninger ikke magter at leve op til de faglige krav. Selv om eleverne får en computer med hjælpeprogrammer, har de brug for løbende at blive hjulpet og klædt på til at kunne bruge computeren som kompenserende værktøj. Vi kan også se, at der er 1

2 brug for løbende at klæde lærere på, så de kan forstå, hvordan man hjælper et barn i skriftsproglige vanskeligheder. Vi tror, at elever, forældre og lærere har brug for løbende at blive opdateret vedrørende it som kompenserende værktøj. Det er ikke nok at klæde eleverne på, vi må også have opmærksomhed på de personer, der er rundt om barnet. Derfor ønsker vi at undersøge, om en mentorordning kunne være den hjælp, man har brug for som elev, forældre og lærer. Denne ressource findes på nuværende tidspunkt ikke på skolerne. Vi ved fra andre projekter, at det at have en person, der kan være tovholder omkring denne opmærksomhed, kan have en gavnlig virkning. F.eks. i Herlev, hvor man tager eleven ud i en periode, og så sender eleven tilbage i normalmiljøet med en mentor, der skal følge eleven. I vores projekt ønsker vi ikke at tage eleverne ud af normalundervisningen. De skal inkluderes i deres klasse. Mentor skal være den hjælp, der klæder alle på til at dette kan lade sig gøre. 4. Præsentation af ansøgere I Tårnby kommune bor der mennesker. Der er syv folkeskoler, en specialskole og en ungdomsskole, hvor kommunens 10. klasser er. Det samlede elevtal i Tårnby er elever, heraf går elever i klasse. I Dragør kommune bor der mennesker. Der er 4 folkeskoler. Det samlede elevtal i Dragør er elever, heraf går 725 i klasse. Som ansøgere er vi tre funktionslærere fra hhv. to skoler i Tårnby kommune og en skole i Dragør kommune samt en konsulent fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivnin, som er fælles rådgivning for de to kommuner), der har besluttet at undersøge, hvordan man kan optimere udbyttet af at anvende computeren som kompenserende redskab. Vi kan af egen erfaring se, at når eleverne får en computer med hjælpemidler (Læse-, skrive og stave programmer, scannerpen og scanner), så fungerer det lige i starten, men elever og lærere glemmer at bruge udstyret kompensatorisk. Som funktionslærer på en skole har man ansvar for og oversigt over den specialpædagogiske bistand, der bliver tilbudt på skolen. Funktionslæreren organiserer hjælpen, og kender derfor de elever, der har brug for hjælp. Som funktionslærere har vi en stor viden om elever i skriftsproglige vanskeligheder samt stor erfaring med at hjælpe disse elever, men vi har ikke mulighed for også at være tovholder for forældre og lærere. Som konsulent i kommunerne har man ansvar for og oversigt over det forebyggende arbejde i kommunerne i forbindelse med læsning, og man møder den frustration, der opstår, når hjælpemidlerne ikke fungerer. Det kan være fra en lærer, der ikke præcist ved, hvordan man håndterer det at have en elev i klassen med disse vanskeligheder. Det kan også være en forældre, der ikke ved, hvordan de skal hjælpe deres barn, fordi de måske selv har læsevanskeligheder, ikke føler sig it kyndige eller ikke føler, der er et ordentligt samarbejde. Eller det kan være fra en elev, der ikke kan bruge sin computer hensigtsmæssigt eller som kompenserende redskab, eller som føler sig stemplet som anderledes i forhold til klassekammeraterne Vi er altså en gruppe ansøgere, der er tæt på de daglige frustrationer, og som gerne vil afprøve, om det at have en mentor tilknyttet tre skoler, der kan støtte, være koordinerende og være den røde tråd i forhold til elevernes undervisning, samt den person, der støtter lærerne ne i samarbejdet om eleverne. 2

3 Kommunen bakker op om projektet (se punkt 14 økonomi) og vil følge projektet tæt, da projektet skal køre som et eksemplarisk forløb, som hvis forsøget falder heldigt ud, skal kunne implementeres på kommunens øvrige skoler. Projektet har skoleledelsernes opmærksomhed, da man på skolerne vil tildele projektet de timer, der skal til, for at projektet kan køre på den enkelte skole. Her tænkes på timer til skolernes læringscenter, læsevejledere og funktionslærere samt timer til mødevirksomhed, koordinering og timer til tovholdere, når mentor ikke er på skolen. 5. Projektets målgruppe Målgruppen er elever på mellemtrinet, det vil sige fra klasse som er i svære skriftsproglige vanskeligheder. Første projektår er målrettet klasse, andet projektår vil der være en ny 4. klasse, samt de elever der nu er fra klasse. 6. Projektets indhold, arbejdsmetode og hovedaktivitet Elever i svære skriftsproglige vanskeligheder har brug for hjælp igennem hele deres skolegang. De har brug for i perioder at blive ajourført i forhold til deres hjælpemidler. Forældrene har brug for at blive rådgivet og vejledt om, hvordan de kan hjælpe deres barn, og lærerne har brug for rådgivning og vejledning om hvordan de kan inkludere disse elever i klassens daglige arbejde. Derfor vil vi undersøge om en mentor-ordning er det, der skal til for at støtte netop denne gruppe elever bedst muligt. Mentor skal derfor være en person: der overordnet ved noget om, hvordan man hjælper og støtter elever i skriftsproglige vanskeligheder. der kan tilbyde kurser for lærere, elever om, hvordan man bedst støtter eleverne. der har til opgave at være tovholder og holde netværksmøder for de professionelle voksne, der har med disse elever at gøre. Det kan fx være skolernes it-vejledere, funktionslærere, læsevejledere samt klassens lærere. der hjælper med at kvalitetssikre handleplaner med henblik på at optimere samarbejdet mellem skole. der i perioder skal være med på skolen i undervisningen og med udgangspunkt i denne rådgive både elever og lærere For at sikre, at der er fokus på de elever, der er i svære skriftsproglige vanskeligheder fra klasse (2. projektår 7. klasse), ønskes disse elever drøftet i et tværfagligt team på skolen. Det er vigtigt, at der bliver lagt planer for, på hvilken måde eleven hjælpes, og hvem der gør hvad og hvornår. Teamet kan være skolens specialpædagogiske team, men det er vigtigt, at følgende personer er repræsenteret: læsevejlederen, der kender til eleven og dennes vanskeligheder funktionslæreren, der tester eleven it-vejlederen fra Pædagogisk LæringsCenter, der skal sørge for, at de tekniske hjælpemidler fungerer skolens leder, der skal kende hvilke børn, der er involveret i projektet og bakke op om tiltagene mentor, der skal sørge for at fastholde og koordinere den røde tråd omkring den enkelte elev. 3

4 Om hver elev skal der foreligge følgende informationer: SMTTE handleplaner. Det er de beskrivelser, der viser, hvad der er blevet igangsat med og omkring barnet i de foregående år. SMTTE- handleplanen er valgt, fordi det er et kommunalt tiltag til beskrivelse af: Status på eleven Mål for eleven Tiltag for eleven Tegn få at tiltagene er lykkedes Evaluering af tiltagene (Se bilag eksempel på SMTTE model) DVO test fra 3. kl. En test, der tages fra start 3. klasse og igen efter endt specialpædagogisk bistand i 3. klasse. DVO testen, der er lavet af Dansk Videncenter for Ordblinde, er en test, der afdækker elever i risiko for dysleksi. Testbatteriet. De delprøver der afdækker elevernes hukommelsesspændvidde og sprog. CHIPS, der er en test, der viser noget om elevens kognitive niveau. Mentor skal starte med at være en måned på hver skole. I denne periode skal mentor lave kurser for elever, lærere. Der skal holdes møde med skolens Pædagogiske LæringsCenter, som er dem, der skal være tovholder for eleverne, når mentor er på de to andre skoler. Mentor skal observere og afhjælpe vanskeligheder i klassen, så alle de lærere, som underviser elever i læsevanskeligheder får hjælp. Mentor skal også have fokus på, at alt det praktiske og teknikken fungerer. Mentor kommer på den måde til at arbejde med grupper i form af kurser samt individuelt i klasserne. Mentor skal være tovholder på møder i samarbejde med elever, lærere. Mentor er igen tilbage på første skole efter to måneder, hvor mentor følger op på de tiltag, der er iværksat i forhold til eleverne. Se også under punkt 13: Tidsplan. 7. Formidlingsaktiviteter Projektet er tænkt som et eksemplarisk og inkluderende forsøg på de tre skoler. Hvis mentorordningen og inklusionen af elever i skriftsproglige vanskeligheder er den forventede succes, vil denne ordning fremover blive implementeret på de resterende skoler i kommunerne,eventuelt i en tilpasset form hvis projektkonklussionerne peger på dette. Der vil i kommunerne ske en løbende orientering om projektet. PPR konsulenten er mødeleder for 6 årlige møder med skolernes funktionslærere. Her vil der på hvert møde være et punkt med orientering om, hvordan projektet går. På møderne tages referat, der efterfølgende sendes til skoleledelserne samt til skole- og forvaltningschefen. Der vil undervejs i projektet blive orienteret direkte på skoleledermøde samt til kommunens skolepolitiske udvalg. Projektet og projektets resultat vil blive formidlet videre til samtlige kommuner i landet via Læsekonsulenternes netværk og artikler i relevante fagblade. Problemstillinger undervejs vil også kunne blive diskuteret i Læsekonsulenternes lukkede chat-rum samt i netværk for fagpersoner der arbejder medteknologiske hjælpemidler. Projektet vil endvidere blive lagt ind i Nordisk Projektbank er en åben videndelingsportal for læse-, skrive og sprogprojekter i hele Norden. Projektbanken er finansieret af Nordisk Ministerråd og Undervisningsministeriet og drives af Nationalt Videncenter for Læsning. 4

5 8. Organisering og samarbejdspartnere På hver af de tre skoler vil læsevejlederen, it-vejlederen fra Pædagogisk LæringsCenter, skolelederen og funktionslæreren deltage i projektarbejdet. Læsevejlederen udpeger eleverne til projektet sammen med klasselærerne. Funktionslæreren tester eleverne (SMTTE, DVO-test, testbatteriet og Chips), og har det overordnede overblik i dagligdagen. Funktionslæreren indgår desuden i styregruppen. It- vejlederen fra skolens Pædagogiske LæringsCenter skal være tovholder for eleverne, når mentor ikke er på skolen. De skal sørge for, at hjælpe eleverne med at alt det tekniske omkring hjælpemidlerne fungerer. De skal hjælpe lærerne ne med problemstillinger, der kan opstå undervejs. Det er en kommunal indsats, at se Skolernes Pædagogiske LæringsCenter som et ressourcecenter, hvor skolens ressourcepersoner er drivende. Her skal læsevejledere, skolebibliotekarer og itvejlederne samarbejde. Skolens leder har det overordnede pædagogiske ansvar for eleverne og skal bl.a. sørge for, at der er afsat tid til at tage sig af eleverne. Det er lederens opgave løbende at have fokus på, at projektet bliver bakket op på hele skolen. Mentor skal være tovholder i forhold til de elever, forældre og lærere, der deltager i projektet på de tre skoler. Nationalt Videncenter for Læsning vil give konsulentbistand i forhold til kurser for de involverede, løbende supervision undervejs samt evalueringen i forhold til projektet. Styregruppen vil bestå af: Glenda Hagemann, konsulent, PPR: Uddannet folkeskolelærer og Eksamineret Specialundervisningslærer fra Danmarks Lærerhøjskole med specialerne: Børn i tale- og sprogvanskeligheder og Børn i læse- og skrivevanskeligheder Elli Janniche, funktionslærer på Skottegårdsskolen: Uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring i 35 år. Jette Johnsen, funktionslærer på St.Magleby Skole: Uddannet folkeskolelærer og uddannet læsevejleder. Pia Dan, funktionslærer på Kastrupgårdsskolen: Uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring i 25 år. 9. Projektets succeskriterier Det er et mål, at elever i svære skriftsproglige vanskeligheder inkluderes i den almindelige undervisning.succeskriteriet for projektet i relation til dette mål er derfor, at de elever, som indgår i projektet, oplever sig som inkluderet i deres klasse. Dette måles ved: 1. Spørgeskema om elevens oplevelse af at være en del af klassens sociale fællesskab. Eleven besvarer spørgeskemaet før projektstart og ved afslutningen af projektet, således at udviklingen gøres målbar. 2. Spørgeskema om elevens oplevelse af at være en del af klassens faglige fællesskab. Eleven besvarer spørgeskemaet før projektstart og ved afslutningen af projektet, således at udviklingen gøres målbar. Spørgsmålene fokuserer på elevens deltagelse i fagene dansk, matematik og engelsk. 5

6 3. Test af elevens it-færdigheder før projektstart og ved afslutningen af projektet, Testen suppleres med et semistruktureret interview med eleven om, hvordan kompenserende hjælpemidler anvendes i dagligdagen (dvs. i ikke-skolemæssige sammenhænge) 4. Resultatopgørelse af elevens faglige udvikling målt med individuelle læse-, skrive- og stavetest før projektstart og ved projektets afslutning. For god ordens skyld skal præciseres, at såvel spørgsmål som svarmuligheder bliver læst højt af en lærer, således at elevens læsevanskeligheder ikke fører til manglende eller ikke tiltænkte svar fra elevens side. Det er et mål, at der i forhold til disse elever skal være et meget tæt forældresamarbejde, hvor forældrene skal have viden om og hjælp til at yde hensigtsmæssig støtte til deres barn. Succeskriteriet for projektet i relation til dette mål er derfor, at forældrene til de elever, som indgår i projektet, oplever at de har viden om hvordan de mest hensigtsmæssigt kan støtte deres barn, og at forældrene oplever at der er et tæt samarbejde med skolen om dette. Dette måles ved spørgeskemaundersøgelse før projektstart og ved projektafslutning. Det er et mål, at lærere til elever i svære skriftsproglige vanskeligheder har de nødvendige kompetencer til at kunne inkludere disse elever i den almindelig undervisning. Succeskriteriet i forhold til dette mål er, at lærerne giver udtryk for at de er i stand til at rumme elever, som anvender it-kompenserende hjælpemidler i den daglige undervisning. Dette måles ved: 1. Spørgeskema hvoraf det fremgår hvilke undervisningsaktiviteter læreren har gennemført i klassen i en given uge inden projektstart (det kan fx være en uge i juni 2011). Af spørgeskemaet fremgår i hvor høj grad og hvordan it anvendes i forhold til hele klassens undervisning, og hvordan der i undervisningen har været taget hensyn til eleven i læsevanskeligheder. En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse gennemføres for en given uge ved projektets afslutning. Det er klassernes dansk-, matematik og engelsklærere, der er målgruppe for disse. 2. Spørgeskema hvoraf det fremgår hvilke undervisningsaktiviteter speciallærerne til projekteleverne har gennemført i en given uge inden projektstart (det kan fx være den samme uge i juni 2011). Af spørgeskemaet fremgår i hvor høj grad og hvordan it anvendes i forhold til den enkelte elevs undervisning, samt hvordan den særligt tilrettelagte undervisning og undervisningen hænger sammen. En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse gennemføres for en given uge ved projektets afslutning. Det er klassernes dansk-, matematik og engelsklærere, der er målgruppe for disse. 3. Fokusgruppeinterview på hver skole med de lærere, som underviser projekteleverne i dansk, matematik og engelsk. Interviewet har fokus på hvilke områder lærerne føler sig kompetente og på hvilke områder de oplever at have brug for mere viden og støtte i forhold til undervisningen af elever med it-kompenserende hjælpemidler. Der gennemføres fokusgruppeinterview inden projektets start og igen ved projektets afslutning mhp vurdering af udviklingen på feltet. 4. Ved projektets afslutning belyses lærernes oplevelse af mentorordningen - praktisk, pædagogisk og tidsmæssigt mhp formulering af anbefalinger til en eventuel implementering af ordningen på alle skoler i de to kommuner. Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer med åbne svarmuligheder. For at kunne vurdere værdien af svarene i spørgeskemaundersøgelserne gennemføres tilsvarende spørgeskemaundersøgelser blandt de elever på kommunernes øvrige skoler, som ville være indgået i projektet, hvis skolen havde været involveret, og blandt disse elevers forældre og lærere. Nationalt Videncenter for Læsning fungerer som konsulenter ved udformning af spørgeskemaer og interviewguides. Fokusgruppeinterviews gennemføres af Nationalt Videncenter for Læsning. Projektets parter deltager som observatører ved disse. 6

7 10. Projektets langsigtede effekt Projektets langsigtede effekt skal munde ud i: at børn i skriftsproglige vanskeligheder er inkluderet og kan følge normalundervisningen at der er et tæt samarbejde mellem elev, lærer at lærere er kompetente til at støtte op om elever i skriftsproglige vanskeligheder De første 1½ år er projektet et pilotprojekt på tre skoler, men herefter skal den erfaring og viden, projektet har genereret, udbredes på kommunernes øvrige skoler. Tre år efter projektets start, vil modellen være implementeret på alle skoler. 11. Evaluering og dokumentation Mentor ordningen evalueres ud fra en interviewundersøgelse med de involverede parter om tilfredshed med ordningen, og om målene bliver nået ved hjælp af mentorordningen. Projektet evalueres en gang årlig af styregruppen, der sammenholder de resultater, der foreligger. Disse resultater tages op på en evalueringskonference med alle involverede parter på den enkelte skole for at rette hele projektet til. Der skal hvert år foreligge skriftlige evalueringer i form af SMTTE, der viser elevens evne til at bruge it kompensatorisk. SMTTE n udarbejdes af elevens lærere. Det er en kommunal beslutning at bruge SMTTE som evalueringsredskab. Eleverne testes før projektet starter og efterfølgende en gang om året for at følge udvikling. Eleverne testes af funktionslæreren med en individuel læse-, stave- og skrivetest på computer, suppleret med portefolie for fagene dansk, matematik og engelsk. 12. Forankring af projektresultaterne Der er i både Tårnby og Dragør kommune stor opmærksomhed på elever i svære skriftsproglige vanskeligheder. Kommunerne har en skoleaftale med Mikroværkstedet, så alle har adgang til at bruge CD-ord på skolens computere, og de kan få programmerne installeret på egen computer hjemme. På nuværende tidspunkt bruges der mange forskellige ressourcer på disse elever på de forskellige skoler. Tårnby kommune har også en ordblindeklasse, hvor 4 elever fra klasse kan visiteres til. Det drejer sig om normaltbegavede børn. Det er et lille miljø med 16 børn, der er samlet på en skole. Prisen for en plads i ordblindeklassens specialundervisningen koster kr. mere pr. elev end normalundervisningen. Dragør kommune sender ordblinde børn til Ordblindeinstituttet i Ballerup. Projektet er ikke tænkt som et besparelsesprojekt, men som et ønske om at afprøve, om mentorordningen kan være den røde tråd, der kan samle og fastholde indsatsen, så det bliver en succes for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder, så de inkluderes i normalundervisningen, og ikke bliver ekskluderet og udskilt. Det er et ønske med dette projekt at gennemføre et eksemplarisk forløb, så man fremadrettet kan se, om den model, vi har udtænkt, er den mest effektive for eleverne, deres forældre og lærere. Der vil derfor fra de to kommuners side være stor opmærksomhed på projektet og en stor velvillighed til at implementere en fælles løsning i kommunerne for elever i disse vanskeligheder. 7

8 13. Tidsplan Projektet er tænkt som et toårigt forsøg, hvor implementeringen af en mentor for børn i store skriftsproglige vanskeligheder afprøves. Overordnet tidsplan for projektet Maj/juni 2011 Tid Aktivitet Involverede Timer i alt Udvælgelse og testning af elever til projektet fra klasse Læsevejledere, funktionslærere og konsulent August 2011 Ansættelse af mentor Styregruppen 10 timer 15 timer pr skole September 2011 Projektet starter på 1. skole Funktionslærere, mentor, elever, lærere Oktober/november Projektet starter på 2. skole Funktionslærere, mentor, elever, 2011 lærere November/december 2011 December 2011 December 2011 Januar 2012 Februar 2012 Marts/april 2012 Maj 2012 Maj/juni 2012 August/september 2012 September/oktober 2012 November/december 2012 Projektet starter på 3. skole Overordnet kursus for alle lærerne på de tre skoler om it og læsning Supervision, rådgivning og vejledning vedrørende projektet Mentor tilbage for at følge op på skole 1. Mentor tilbage for at følge op på skole 2. Mentor tilbage for at følge op på skole 3. Teste nye elever i kommende 4. klasse. Teste elever i klasse i projektet Opsamling og evaluering på de tre skoler. Tilretning til nyt skoleår 1. skole Opstart for nye 4. klasser Videreførelse af projektet for elever der nu går i 5. 7.klasse 2. skole Opstart for nye 4. klasser Videreførelse af projektet for elever der nu går i 5. 7.klasse 3. skole Opstart for nye 4. klasser Videreførelse af projektet for elever der nu går i 5. Funktionslærere, mentor, elever, lærere Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning Funktionslærere, mentor og konsulent Mentor, funktionslærere, elever, lærere Mentor, funktionslærere, elever, lærere Mentor, funktionslærere, elever, lærere funktionslærerne Mentor Elever, forældre og lærere Mentor, Mentor, Mentor, 6 timer 12 timer 3 timer pr. elev 18 timer ugen i 3 uger 8

9 7.klasse December 2012 Kursus for alle involverede Nationalt Videncenter for Læsning eller anden oplægsholder December 2012 Evalueringsmøde af projektet Nationalt videncenter for Læsning, konsulent, funktionslærer og mentor Januar 2013 Opfølgning på 1. skole Mentor, 6 timer 12 timer Opfølgning på 2. skole Mentor, Februar 2013 Marts/april 2013 Opfølgning på 3. skole Mentor, Maj 2013 Teste elever i 4. 7 klasse Funktionslærer 3 timer pr elev Maj/juni 2013 Opsamling og tilretning af projekt på alle 3 skoler Mentor Elever, forældre og lærere 18 timer i 4 uger Maj/ juni 2013 August/december 2013 August/september 2013 Evaluering af projektet Rapportskrivning Implementering på kommunernes øvrige skoler Kurser på skolerne Møde for de 3 skoler der har været involveret i projektet Nationalt Videncenter for Læsning Funktionslærer, mentor og konsulent Mentor funktionslærere og konsulent alle 40 timer pr. person 4 timer August/december 2013 Færdiggørelse og tilretning af projekt af Nationalt videncenter for Læsning, konsulent, funktionslærer og mentor 14. Økonomi Den del af projektet vi søger støtte til fra Egmont Fonden drejer sig om: Årsløn Antal timer netto Beregnet lønudgift Årlig udgift Antal år Total lønudgift Mentorstilling Konsulentbistand, supervision og evaluering fra Nationalt Videncenter forllæsning Indkøb af materialer, test programmer og notebooks Total kr. timen kr. 9

10 Kommunernes egen finansiering: Årsløn Antal timer netto Beregnet lønudgift Antal skoler Årlig udgift Antal år Total lønudgift Funktionslær er Lærere i PLC Skoleleder Konsulent Total kr. 15. Resume Projektet En inkluderende læringsmulighed for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder, er et ønske om at have større fokus på elever, der har svært ved at læse og skrive. Børn, der har denne vanskelighed, har løbende brug for hjælp. Derfor ønsker vi at afprøve, om en mentorordning kunne være den rigtige hjælp til disse børn. Mentorordningen skal fastholde og koordinere den røde tråd, der er nødvendig for disse børn, deres forældre og lærere. Mentor skal være med til at klæde lærere på til at kunne hjælpe disse børn bedst muligt, samt være den der fastholder og husker alle på, at det er vigtigt med en særlig opmærksomhed på børn, der har disse vanskeligheder. Mentor skal understøtte børnene, så de ikke mister troen på egen læring og selvværd. Mentor skal være den person, der fastholder alle i at bruge it kompenserende. Projektet skal være et eksemplarisk forløb på to skoler i Tårnby og en skole i Dragør kommune. På baggrund af projektets konklussione vil ordningen søgt implementeret på alle skoler i de to kommuner. Der er stor opmærksomhed og støtte til projektet fra de to kommuner. Skolernes ledelse er villig til at omrokere det antal timer i skolernes ressourcer, der er nødvendig for at få projektet til at køre på de tre skoler. Nationalt Videncenter for Læsning er med som rådgiver og vejleder på projektet samt med til at evaluere ordningen med en mentor. Projektet tænkes som et toårigt forløb. 1

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder

IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Resume af projektet: IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Vi vil gerne opnå, at elever med læse- og stavevanskeligheder kan deltage på lige fod med de øvrige elever i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Læsevejlederens rolle på skolen

Læsevejlederens rolle på skolen Pæd.kons. Lis Pøhler E: lis.poehler@gmail.com www.laesning.dk Læsevejlederens rolle på skolen Læsning og skrivning i alle fag LærerTRÆF 2013 Danmarks Lærerforening Onsdag den 10. april 2013 WORKSHOP 9:

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune - 1 - www.skive.dk Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: Navn: Maiken Pelby og Keld Hansen Status på inklusion, februar 2014

Noter vedrørende: Dato: Navn: Maiken Pelby og Keld Hansen Status på inklusion, februar 2014 Dragør Kommune Side nr. 1 Indledning: Den 21. juni 2012 vedtog Dragør Kommunes kommunalbestyrelse inklusionsstrategien at høre til i et fællesskab Med inklusionsstrategien ønsker Dragør Kommune at sikre:

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk Tårnby Kommune Pædagogisk Center Information om kommunale netværk MØDERÆKKER 2010/ Forord Hermed udsendes information om møderækker for de kommunale udvalg og netværk i skoleåret 2010/. Formålet med møderækkerne

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere