SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI

Transkript

1 SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI MANDAG 7. SEPTEMBER 2015

2 Dagsorden : Velkomst og præsentation af dagsorden, deltagere og selvevalueringsprocessen på Aalborg Universitet : Præsentation og drøftelse af bacheloruddannelserne : Pause : Præsentation og drøftelse af kandidatuddannelserne : Frokost : Evt. fortsættelse af formiddagens drøftelser : Præsentation og drøftelse af masteruddannelsen : Evaluering og afslutning af mødet 2

3 Deltagere Erik Frøkjær, professor, DIKU Gitte Klitgaard Hansen, Native Wired Lars Døvling Andersen, prodekan, TEKNAT-fakultetet Kristian G. Olesen, institutleder, Inst. for Datalogi Sebastian Bue Rakov, fuldmægtig, TEKNAT-fakultetet Pia Nielsen, fuldmægtig, TEKNAT-fakultetet Lone Leth Thomsen, formand, Studienævn for Datalogi Jonas Sand Madsen, næstformand, Studienævn for Datalogi Mette Kaufmann Andersen, studienævnssekretær, Studienævn for Datalogi Ulla Øland, studiesekretær, Inst. for Datalogi (kun formiddag) Kurt Nørmark, lektor, Inst. for Datalogi (kun eftermiddag) Lene Even, studiesekretær, Inst. for Datalogi (kun eftermiddag) Diana P. Frank, skolesekretær, School of ICT Uffe Kjærulff, studieleder, School of ICT 3

4 Formålet med selvevaluering og med selvevalueringsrapporterne og -mødet Fra Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser : Selvevaluering af uddannelserne: at sikre, at alle uddannelser på Aalborg Universitet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi at der systematisk indsamles eksisterende viden og skabes ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans at sikre solidt grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne Selvevalueringsrapporterne og -mødet: at uddannelsernes interessenter drøfter den enkelte uddannelses styrker og svagheder med henblik på videreudvikling af uddannelsens kvalitet og relevans at danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af en handlingsplan for eventuel justering og/eller videreudvikling af den enkelte uddannelse 4

5 Selvevaluering af uddannelser på Aalborg Universitet Startede i 2014: Afløser for akkreditering af uddannelser 3-årig cyklus 1. år: Selvevalueringsrapporter + møde(r) + handlingsplan 2. år: Opfølgning på handlingsplan 2. år: Opfølgning på handlingsplan Opstart på 3-årige cyklusser på School of ICT: 2014: Studienævn for Medieteknologi 2015: Studienævn for Datalogi 2016: Studienævn for Elektronik og it 5

6 Selvevaluering: 8 kvalitetsområder 1. Nøgletal for kvalitet optag frafald gennemførelsestid effektivitet 2. Opbygning og forløb adgangsgrundlag sammenhæng ml. tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og -miljøer sammenhæng ml. forskning og undervisning forskningens kvalitet og volumen VIP/DVIP, studerende/vip 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 6

7 Struktur for drøftelse af forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for den enkelte uddannelse identificeret af studiets ledelse (studieleder og studienævn) Spørgsmål og kommentarer hertil justering af punkterne Øvrige spørgsmål og kommentarer supplerende forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for den enkelte uddannelse 7

8 Selvevaluering af uddannelser under Studienævn for Datalogi Bacheloruddannelser (rapport 1) Datalogi (scient.) ca Software (ing.) 2003 Informatik (scient.) 1998 Informationsteknologi (scient.) 2007 Kandidatuddannelser (rapport 2) Datalogi (cand.scient.) ca Software (cand.polyt.) 2006 Informatik (cand.scient.) 2001 It-design og applikationsudvikling (cand.it.) ca / 2013 Datahåndtering / Data Engineering (cand.scient.) ca / 2012 Indlejrede softwaresystemer (cand.polyt.) ca / 2012 Maskinintelligens (cand.scient.) ca / 2012 Masteruddannelse (rapport 3) Informationsteknologi, softwarekonstruktion 2006 (It-vest) 8

9 Selvevaluering af bacheloruddannelser under Studienævn for Datalogi Datalogi (scient.) ca Software (ing.) 2003 Informatik (scient.) 1998 Informationsteknologi (scient.) 2007 Indtil ca eksisterede også en bacheloruddannelse i datateknik Ny bacheloruddannelse i interaktionsdesign (datalogi + industriel design) startede i Optag: 2014: : 48 9

10 Optag på it-bacheloruddannelser i DK og SN for Datalogi Absolut KU CBS ITU DTU SDU AU AAU NB: 2015-tal er ja-tak ere Samlet bach.optag, SN for Datalogi Kilde: It-vest 10

11 Frafald på bacheloruddannelserne pr. SICT-studienævn 70% 60% 50% 40% 30% 20% DSN ESN MSN TEKNAT 10% 0%

12 Frafald på første år af studienævnets bacheloruddannelser 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% DAT ID INF SW BAIT 0% % -10% -15% 12

13 Frafald sammenlignet med TEKNAT generelt 30% 25% 20% 15% 10% DSN TEKNAT-Aal 5% 0%

14 Studietid for studienævnets bachelorstuderende vs. TEKNAT 60% Proportion completed in 3 years 70% Proportion completed in 4 years 50% 60% 40% 50% 30% 20% DSN TEKNAT 40% 30% 20% DSN TEKNAT 10% 10% 0% % % Proportion completed that were delayed 14% 12% 10% 8% DSN 6% TEKNAT 4% 2% 0%

15 Kønsfordeling på studienævnets bacheloruddannelser Datalogi, kvinder Datalogi, mænd Informa k, kvinder Informa k, mænd Informa onsteknologi, Informa onsteknologi, mænd So ware, kvinder So ware, mænd Total, kvinder Total, mænd Studieretning Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Datalogi, kvinder 7 6% 4 3% 7 5% 8 6% 8 5% Datalogi, mænd % % % % % Informatik, kvinder 2 10% 2 6% 3 6% 3 5% 7 14% Informatik, mænd 18 90% 29 94% 47 94% 59 95% 42 86% Informationsteknologi, kvinder 1 2% 2 3% 2 3% 2 3% 6 6% Informationsteknologi, mænd 41 98% 57 97% 65 97% 75 97% 89 94% Software, kvinder 7 5% 5 3% 9 4% 6 2% 5 2% Software, mænd % % % % % Total, kvinder 17 5% 13 3% 21 4% 19 4% 26 5% Total, mænd % % % % % 15

16 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelserne baseret på nøgletal etc. Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt DAT SW INF IT Skæv kønsfordeling bør reduceres x x x x Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af optaget til uddannelsen x x x x Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves x x x x Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er ønskelig x x 16

17 Feedback fra studerende og undervisere Semester- og undervisningsevaluering Datagrundlag: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende Referater af semestergruppemøder Semesterevalueringsrapport fra semesterkoordinatoren Studienævnets konklusion (evt. ændringer før næste gennemløb) Uddannelsesevaluering (spørgeskemaundersøgelse) Datagrundlag: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimitterende studerende 6. semester af bacheloruddannelserne 4. semester af kandidatuddannelserne Studienævnets konklusion (evt. ændringer i studieordninger mm.) 17

18 Studenterfeedback i uddannelsesevalueringer SW-bach.dimi ender INF-bach.dimi ender Forventning 2. Fagligt niveau 3. Fagligt indhold 4. Sammenhæng 5a. Formidlingskompetence 5b. Analysekompetence 5c. Læringskompetence 5d. Metodekompetence 5e. Indsigtskompetence 5f. Problemanalysekompetence 5g. Beslutningskompetence 6. Studiebelastning 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 Yderligere analyser: Kvalitative svar skal analyseres Tidsmæssig udvikling skal analyseres Fokusgruppe? 1. Forventning 2. Fagligt niveau 3. Fagligt indhold 4. Sammenhæng 5a. Formidlingskompetence 5b. Analysekompetence 5c. Læringskompetence 5d. Metodekompetence 5e. Indsigtskompetence 5f. Problemanalysekompetence 5g. Beslutningskompetence 6. Studiebelastning 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 DAT-bach.dimi ender IT-bach.dimi ender Forventning 2. Fagligt niveau 3. Fagligt indhold 4. Sammenhæng 5a. Formidlingskompetence 5b. Analysekompetence 5c. Læringskompetence 5d. Metodekompetence 5e. Indsigtskompetence 5f. Problemanalysekompetence 5g. Beslutningskompetence 6. Studiebelastning 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 Metodeudfordringer: Bias population Bias spørgsmål Svarprocent (~30-40%) 1. Forventning 2. Fagligt niveau 3. Fagligt indhold 4. Sammenhæng 5a. Formidlingskompetence 5b. Analysekompetence 5c. Læringskompetence 5d. Metodekompetence 5e. Indsigtskompetence 5f. Problemanalysekompetence 5g. Beslutningskompetence 6. Studiebelastning 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 18

19 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelserne baseret på studenter- og underviserfeedback Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt DAT SW INF IT Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet x x x x Relativt lav score i uddannelsesevalueringer på vurdering af egen problemanalysekompetence x x Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende oplevelse af studiebelastningen x x x Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende sammenhængen i uddannelsen og / eller de enkelte semestre x x x Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende forventningsindfrielse x x Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende fagligt niveau Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende fagligt indhold x x Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares x x 19

20 Andre forslag til opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer? 1. Nøgletal for kvalitet optag frafald gennemførelsestid effektivitet 2. Opbygning og forløb adgangsgrundlag sammenhæng ml. tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og -miljøer sammenhæng ml. forskning og undervisning forskningens kvalitet og volumen VIP/DVIP, studerende/vip 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 20

21 Selvevaluering af kandidatuddannelserne under Studienævn for Datalogi Datalogi (cand.scient.) ca Software (cand.polyt.) 2006 Informatik (cand.scient.) 2001 It-design og applikationsudvikling (cand.it.) ca / 2013 Datahåndtering / Data Engineering (cand.scient.) ca / 2012 Indlejrede softwaresystemer (cand.polyt.) ca / 2012 Maskinintelligens (cand.scient.) ca / 2012 Bestod indtil 2012 af en fælles uddannelse i datateknik, men blev opdelt i separate uddannelser i forbindelse med turnusakkreditering i

22 Sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelser IDA DE ESS MI Nonit 22

23 Optag på kandidatuddannelser Studienævn for Datalogi 60 Samlet bach.optag, SN for Datalogi DAT SW INF IDA DE ESS MI Kandidatoptag, SN for Datalogi Forventet fortsat stigningstakt i optaget på kandidatuddannelserne

24 Frafald på kandidatuddannelser Studienævn for Datalogi 90% 16 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DAT SW INF IDA DE ESS MI Total DAT SW INF IDA DE ESS MI Total 24

25 Studenterfeedback i uddannelsesevalueringer Metodeudfordringer: Bias population Bias spørgsmål Svarprocent (~45-60%) Yderligere analyser: Kvalitative svar skal analyseres Tidsmæssig udvikling skal analyseres Fokusgruppe? 25

26 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for kandidatuddannelserne Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt DAT SW INF IDA DE ESS MI Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende sammenhængen i uddannelsen og / eller de enkelte semestre Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende forventningsindfrielse Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende fagligt niveau Relativt lav score i uddannelsesevalueringer vedrørende fagligt indhold Optaget bør øges mindst til det loft på 10, som er fastsat af ministeriet x x x x x x x x x x x x x x Optaget er meget lavt og bør resultere i en diskussion af uddannelsens fremtid x x x 26

27 Andre forslag til opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer? 1. Nøgletal for kvalitet optag frafald gennemførelsestid effektivitet 2. Opbygning og forløb adgangsgrundlag sammenhæng ml. tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og -miljøer sammenhæng ml. forskning og undervisning forskningens kvalitet og volumen VIP/DVIP, studerende/vip 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 27

28 Selvevaluering af masteruddannelsen i it (softwarekonstruktion) under Studienævn for Datalogi Masteruddannelsen i it under It-vest (AAU, AU, SDU) er fleksibel og modulopbygget inden for tre linjer: Interaktionsdesign og multimedier Organisation Softwarekonstruktion Under hver linje består en masteruddannelse af tre fagpakker, opdelt i tre enkeltfag. Uddannelsen sammensættes individuelt, dog så mindst to fagpakker og et efterfølgende masterprojekt hører til samme linje: Fagpakke inden for linjen, 15 ECTS-point Fagpakke inden for linjen, 15 ECTS-point Valgfri fagpakke, 15 ECTS-point Masterprojekt inden for linjen, 15 ECTS-point 28

29 Mere om masteruddannelsen i it, softwarekonstruktion Fra it-vest.dk: Linjen i softwarekonstruktion har fokus på principper, teorier, metoder og teknikker bag anvendelsen af de nyeste it-teknologier. Fagene dækker hele processen ved udvikling af software: Specifikation, design, konstruktion, analyse og verifikation. Fra 2006 til 2010 har i alt 215 it-medarbejdere deltaget i en eller flere fagpakker på linjen i softwarekonstruktion. Fagpakkerne inden for softwarekonstruktion henvender sig til personer, der arbejder på professionelt niveau med softwarekonstruktion, eller som underviser inden for området. Relevant uddannelsesmæssig baggrund: bacheloruddannelsen i datalogi, diplomuddannelsen i informationsteknologi (softwarekonstruktion), professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling, diplomuddannelse i softwareudvikling med valgfag i kontraktbaseret programmering, IKT-ingeniør-uddannelse, eller tilsvarende Minimum to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse For datamatikere findes mulighed for brobygning til masteruddannelsen 29

30 Nogle tal om masteruddannelsen i it, softwarekonstruktion på Aalborg Universitet Optag Dimittender Uddannelsens fleksible opbygning bevirker, at kun en del af de studerende dimitterer med en fuld masteruddannelse NB: Effektivitet skal her forstås som intensitet altså i hvilken grad de studerende studerer på halv tid (30 ECTS-point p.a.) målt på tilmeldingen til studiemoduler 30

31 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for masteruddannelsen Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Det bør overvejes at inkludere spørgsmål vedrørende den studerendes samlede oplevelse af masteruddannelsen i forbindelse med evalueringen af masterspecialet 31

32 Andre forslag til opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer? 1. Nøgletal for kvalitet optag frafald gennemførelsestid effektivitet 2. Opbygning og forløb fagligt niveau sammenhæng ml. profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og -miljøer sammenhængen mellem forskning og undervisning forskningens kvalitet og volumen VIP/DVIP, studerende/vip 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 32

33 Evaluering af selvevalueringsmødet Rapporterne Omfang (bilag 0A: max 15 normalsider + 4 sider pr. ekstra uddannelse) Overskridelser: Bach.: 70%, kand.: 10%, EVU: 25% Struktur Indhold (fx detaljeringsgrad) Konklusioner Mødet Dagsorden Struktur Omfang Deltagere Selvevalueringsprocessen Cyklussens faser, længde, elementer mm. Andet 33