Udgivet af Skive Garnison 6. årgang - Nr. 4 august Side 6 1 PNIGBTN. På sin første feltøvelse

Transkript

1 PIONEREN Udgivet af Skive Garnison 6. årgang - Nr. 4 august 2011 Side 6 1 PNIGBTN På sin første feltøvelse 1

2 Indhold Ingeniør regimentet 4 Snart helt i mål - Nyt fra ISAF PNIGBTN på øvelse BLU/FELT 8 Den Første Opgave - IED-rydningsholdet i Afghanistan 10 RITS - Kollega støttemedarbejder 12 Den røde tråd - Anden del De Danske Pionerforeninger 14 Navnenyt 18 De Danske Pionerforeninger Udgives af: Skive Garnison Sdr. Boulevard Skive Telefon PIONEREN udkommer: 5. februar, 5. april, 5. juni, 5. august, 5. oktober og 5. december. Redaktion Ansvarshavende Redaktør: Major Kim R. Kock Telefon Redaktør Overkonstabel-1 Hans Brinch Fotograf (layout/opsætning) Kontaktperson for Pionerforeningen og annoncer. Webmaster/Administrator på: Telefon brinch@mil.dk Overkonstabel-1 Arne S. Hansen Kontaktperson for annoncører Administrator på: Telefon / arne.hansen@mil.dk Forside foto: Panserbro på vej til opgave under øvelse BLU/FELT Deadline Indlæg til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 12 september Holdninger udtrykt i PIONEREN er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Ingeniørregimentets holdning.

3 Leder Af Oberst C. Arildsen Afghanistan I disse dage roterer ISAF hold 11 hjem og ISAF hold 12 roterer ud. Hold 11 kommer hjem som et af de hold, der har haft færrest kamptab og skader i forbindelse med deres opgaveløsning. Noget tyder på, at vi er ved at have krammet på Taliban og opgaveløsningen derude. Regimentets bidrag til hold 12 bliver det største, vi nogensinde har haft udsendt. Sammen med EODSEK kommer det samlede ingeniørdetachement op på 73 ingeniørsoldater, hvis vi medregner de små bidrag fra andre værn og våbenarter, der indgår i ingeniørdetachementet. Det kan virke paradoksalt i lyset af, at det samlede danske bidrag til operationen er på vej ned i størrelse. Men det hænger sammen med, at bidraget hele tiden bliver justeret og balanceret i forhold til opgaverne. Med andre ord er ingeniørbidraget nu ved at være afstemt til de mange opgaver. En slags produktudvikling. Bemanding Personellet er regimentets vigtigste ressource. Og vi er fortsat underbemandet i forhold til den normering, som regimentet er tildelt. Vi mangler samlet omkring 200 fastansatte. Heldigvis ser det lysere ud i løbet af efteråret. Vi har lige fået 9 nyudnævnte premierløjtnanter til Skive, vi har fra 5 til 8, vi har fået lov til at tegne kontrakt med 25 sergenter, vi har fået 10 pladser på VUT-I for mellemledere og fået stillet en hel del kontrakter i udsigt på manuelt niveau. Til årsskiftet burde vi derfor stå med en langt bedre bemanding især på mellemleder og manuelt niveau. Åbent Hus Vi afholder Åbent Hus den 17.september, hvor vi forventer at se rigtigt mange gæster på kasernen. Også programmet for Åbent Hus bliver løbende produktudviklet - og vi håber at kunne vise nye momenter til Åbent Hus i september. Vel mødt! EODSEK hold 1 Sektionen har netop været hjemme på leave og er nu tilbage i Afghanistan og i gang med nye opgaver. Hold 1 er et såkaldt troppeforsøg, hvor vi samler erfaringer med henblik på at justere og tilpasse organisation, doktrin og udrustning, så det bedst muligt løser opgaven i Afghanistan. Også en slags produktudvikling. Sektionen har allerede løst rigtigt mange opgaver, og jeg er meget stolt af de resultater, som holdet har opnået indtil nu! I kan inde i bladet læse om holdets allerførste indsættelse. Redaktøren fratræder Dette er det sidste nummer af PIONEREN, som Overkonstabel af 1.grad Hans Brinch er ansvarlig for. Hans vil i fremtiden hellige sig sit job ved 1PNIGBTN. Hans har gennem en lang årrække arbejdet som redaktør for tjenestestedsbladet ved layout, som PIONEREN altid har fremstået i. Hans har virkelig perfektioneret billeder, tekst og indlæg kun gå ned ad HB bakke! I fremtiden har vi ikke fået dog meget nødig overgå til en ren internetbaseret løsning. 3

4 ISAF 11 Snart helt i mål Af: Konstabel Simon Bech Nielsen, Ingeniørdetachementet, ISAF 11 Layout: Overkonstabel-1 Hans Brinch, Redaktionen 14 dage, 19 dage, 25 dage Uanset om man rejser hjem på den første rotation eller den sidste, så har man styr på hvor mange dage der er tilbage der er nemlig under en måned til, at vi igen står i Danmark, og kan kigge tilbage på 6 måneder i et fremmed land, der har budt på både blod, sved og tårer. Leaveperioden Vi havde på forhånd fået fortalt, at leave-perioderne ville være skyld i at vores arbejdsniveau ville blive sænket dette har også været korrekt og så alligevel ikke. Som ingeniørdetachement har vi folk indenfor næsten alle faggrupper, og næsten uanset hvilke opgaver der er tale om, har vi en eller anden i klumpen der kan løse opgaven. Så når kampvognene pludselig mangler et besætningsmedlem til en af deres MRAPS, 79 og Forward Command Post mangler en kører til deres bil og Brimstone pludselig mangler en der kan stå på QRF sammen med dem så er det Ingeniørerne der er førstevalget, da vi som sagt har folk der kan lidt af 4 det hele. Uanset om opgaverne kom få timer før afgang, indebar flere overnatninger i zonen eller måske var med udenlandske enheder så blev de løst til punkt og prikke! Her sprænges! Alt har en sidste salgsdato, og dette gælder også forsvarets ammunition. Heldigvis har vi CMD som nyder når disse datoer bliver nået, da det betyder én ting for dem kæmpe sprængninger. Derfor har CMD været en del i Bastion det sidste stykke tid, da det kræver sit forarbejde, at bortsprænge op mod 2 tons ammunition Koordinering med dem der styrer sprængningsbanen, sikring så der ikke kommer lokale og stjæler fra sprængningsområdet samt selvfølgelig selve klargøringen. At bortsprænge 2 tons kræver Sprængning CMD2.

5 lidt mere end bare et par kg formbart og et par håndspade huller i jorden derfor har E31 også været med til at støtte op omkring sprængningen, i form af gravearbejde med læssemaskinen, da hullerne skal være meget store, for at rumme så meget ammo. Støtte til kampenhederne Den første tid vi havde i Helmand var meget præget af konstruktionsopgaver og pigtrådsrecce, og mindre præget af direkte kampopgaver og støtte til kampenhederne i den helt skarpe ende. Heldigvis har dette ændret sig, over de sidste par måneder. Klokken har lige passeret 04.30, og ud af porten drøner Bravo Coys 3. Deling med støtte fra blandt andet E13 og E31 Forud venter et par timers patrulje i den nordlige del af Green Zone, for at opretholde lokalbefolknings positive indstilling overfor ISAF, samt holde øje med normalbilledet, for at se om fjenden pludselig skulle have ændret sin adfærd i området. Bilerne drøner ud til kanten af green zone og bliver kørt i stilling, enten ved hjælp af sweep arbejde fra E13, eller af rullerne kørt af E31. Køretøjerne og de tunge våben er nu i stilling og har indsigt på det område der skal patruljeres i. Få minutter senere er grupperne afsiddet og kursen er sat fra den flade og tørre ørken, direkte ind mod den frodige og bevoksede del af Helmand Green Zone. Trods vækkeurene ringer i de forskellige telte, er der ingen der brokker sig. Dels fordi vi er glade for at bruge den 14 måneders uddannelse hjemmefra i den skarpe ende af zonen, men især også fordi at når klokken ikke er mere, så betyder det at solen endnu ikke er stået op, og næsten kun lige når at stå op, mens patruljen står på. En varme forskel på grader, er derfor bestemt værd at stå tidligt op for. Operationerne Echo støtte er efterhånden blevet en fast del af alle de store operationer hernede, og dette har den sidste tid også bevist. De fleste gange er alle grupperne og dele af Ingeniørelementet indsat på samme tid. Solen står højt på himlen og bager, der er helt stille i nærmiljøet klokken har lige slået Compound 32 og 33 er inde, vi forsætter til 35 og 34 Her er 5; det er modtaget E12 er igen indsat som search gruppe i tæt samarbejde med en af delingerne fra Bravo kompagniet, den afghanske hær samt vores egne hundefører fra Flyvevåbnet. På lige fod med den Afghanske hær, går gruppen systematisk igennem de på forhånd udvalgte compounds. Efterretningerne har hjemmefra gået på, at der er både våben, IED komponenter og muligvis high rank taliban fighters til stede i området. Derfor bliver hver eneste sten vendt, og hver afkrog af beboelserne nøje afsøgt. Et par hundrede meter syd på, er E11 indsat på samme vilkår som E12, og her bliver der ligeledes arbejdet hårdt. Ikke alene skal en række bestemte compounds afsøges, men Bravo kompagniets køretøjer skal også sweepes i stilling. Hvilket 9 ud af 10 gange er en Ingeniøropgave, grundet erfaringerne med både den velkendte minesøger m/09 men også den nye M/10 minehound. Men det er ikke kun i zonen der bliver knoklet. Jeg vil gerne i stilling, 100M nord for min nuværende position Få sekunder efter, bliver stilheden brudt af øredøvende motorlarm, og folkene i bilerne er ikke i tvivl E32, også kaldet ploven har påbegyndt sin opgave. Imens de to grupper afsøger compound efter compound, holder A-Troop i stilling med deres kampvogne på kanten til zonen. Her har de ikke alene indsigt over det område der opereres i, de har også mulighed for at skyde direkte ned som støtte, hvis det skulle blive nødvendigt for folkene på jorden. En støtte, ingen folk på jorden ville være foruden. Ude godt, men hjemme bedst Efter at have tilbragt snart 180 dage i Helmand, er der ingen tvivl om at alle mand gerne snart vil helt hjem. Nok har man været på leave for nylig, men at komme helt hjem sætter et punktum på missionen for denne gang, og gør at man nu kan gøre status og kigge tilbage på et halvt år, der har budt på mange oplevelser. Forude venter de sidste par ugers opgaveløsninger indtil hold 12 lander hernede. Heldigvis er alle mand af samme holdning opgavernes alvor og seriøsiteten er den samme, uanset om der er 120 dage tilbage eller 2 dage. Indtil da er det bare at skyde brystet frem, holde hovedet lavt og krudtet tørt og sørge for at fokus bliver holdt helt indtil flyveren lander i Danmark. Fakta: E11, E12, E31 er radiokaldetal for de forskellige ingeniørenheder. Alle ingeniørenheder starter med E. (Fra engelsk - Engineers) 5

6 1 PNIGBTN På den første feltøvelse BLU/FELT 2011 > Panserbro indsættelse ved daggry. PNIGBTN på sin første feltøvelse nogensinde, efter at bataljonen formelt blev oprettet 1 DEC 2010 som en del af den nye hær. Bataljonens ingeniørbidrag bestod af et sammensat ingeniørkomp agnidetachement (IGKMPDET) bestående af et KDOELM, tre PNIGGRP, PKELM (PNBRO, PNMIRK samt FS/VEDL) fra 1 PNIGKMP samt to MEKIGGRP og et PKELM (FB M/71, KOLV, FASK, MASK, IGAMM og PMPAK) fra 2 MEKIGKMP samt en begrænset Stab fra selve bataljonen. Resten af 1 PNIGBTN enheder; IGDETbidrag ISAF 12 var i gang med sidste forberedelser forud for deres egen feltøvelse med Danish Battlegroup (DABG) og HRU var ligeledes i gang med egen uddannelse som ikke umiddelbart kunne integreres i brigadens feltøvelse. Tidlig mandag morgen I alt 110 forventningsfulde kampingeniører mødtes tidligt mandag morgen på Skive kaserne for at forskyde til Oksbøl. Velankommet til Oksbøllejren blev det tunge materiel og køretøjer, som var sendt med tung transport i forvejen i ugen op til øvelsen, klargjort og feltrationer og ammunition udleveret. BSO og LULA 2 BDE koncept for feltøvelsen var at øve én primær øvelsestager, er udpeget som kernen i DABG ISAF 14) med tre KAUAFD (to INF UAFD og en KVGESK) i et antal bataljonshandlebaner i Oksbøl over væsentlig bidragyder, levere den nødvendige kampingeniørstøtte under alle operationerne. Øvelsen Brovagter dirigerer Leopard over panserbro. startede med BSO og imødegåelse af en LULA i den nordlige del af Oksbøl terrænet for derefter at gennemføre ANG i henholdsvis dagslys og mørke mod en SØLA i den sydlige del af terrænet afsluttende med en udvigende kamp mod nord i dagslys. En komprimeret øvelse med mange spændende og relevante kampingeniøropgaver i alle faser, som gav såvel gamle som nye netop hjemvendte ISAF 10 ingeniører lejlighed til at demonstrere deres færdigheder i et tæt samvirke med primært kamptropperne og sekundært artilleriet og logistiktropperne. Masser af panserbro Efter indrykning i BSO blev aftenen brugt på koordination og indøvelse af etablering af overgange med PNBRO til støtte for imødegåelse af LULA som en naturlig del af Denne indøvelse var en rigtig god investering, idet det lykkedes at gennemføre en tilfredsstillende fremrykning til og sikring af arbejdssteder, afsætning og etablering af to PNBRO overgange 6

7 på under én time, hvorefter de to brovagtshold professionelt fremskudt kommandostation over vandhindringen indenfor en time. Ingen tvivl om at operationen lykkedes og dannede grundlag for en hurtig og sikker inddæmning og imødegåelse af den fjendtlige LULA. Samlet forskydning Herefter gennemførte ST/1 PNIGBTN og resterende dele af IGKMPDET en samlet forskydning til nyt BSO i den nordlige del af Oksbølterrænet. Her blev de gamle dyder omkring forkommando, march og indrykning i BSO genoplivet og nyttige erfaringer draget i forhold til disse discipliner, hvor vi skal fokusere den videre uddannelse. Ingen tvivl om at vi behersker doktrinen og de taktiske principper, men vi må også samtidig erkende at udførelsen i terræn altid kan blive bedre også selvom man er en SRS-enhed Angreb i dybden I løbet af aftenen og natten blev IGKMPDET genordnet og IG-bidragene til den kommende angrebsoperation blev sammensat i forhold til den valgte troppeinddeling. Dernæst blev IG-støtten iværksat samtidig med at IGKMPDETCH samlede de tilbageblevne IG-kapaciteter i og mulighed for at lægge IGtyngde efter behov blev bevaret. Forud for angrebet blev den lette opklaringseskadron forstærket med to x to IGRECCE soldater fra 1 PNIGKMP med opgave at rekognoscere mulige overgange og eventuelle andre hindringer i angrebsakserne. Angrebet blev iværksat ved første lys og meget hurtigt blev såvel PNIGGRP med PNBRO indsat til etablering af overgange i to akser og umiddelbart derefter blev der iværksat opfølgebro FB M/71 21,4 MG klasse 60 i den vestligste akse med de to MEKIGGRP under ledelse af MEKIGDF. Angrebet fortsatte i dybden og IGKDO måtte hurtigt herefter indsætte PNMIRK med PNIGGRP i den vestlige akse og yderligere en PNBRO i den østlige og momentum i to akser. Hen på eftermiddagen var formålet med angrebet opnået og enhederne gik i BSO for at klargøre til næste opgave, angreb i mørke, hvor IGopgaverne var meget begrænsede henset til sikkerhedsbestemmelser for opsiddede operationer med pansrede køretøjer (PN-kasse). Natten blev derfor brugt til genordning og opbygning af kampkraften i IGKMPDET forud støtte til den udvigende kamp som igen bød på en del IG-opgaver indenfor såvel, mobilitetsfremmende og hæmmende opgaver samt overle velsesforanstaltninger til støtte for BTN indsat i kampstillinger i den nordlige del af terrænet. Alt indsat Her blev alle IG-kapaciteterne indsat og samtidig havde vi afgivet en PNIGGRP og PNBRO til markeringsstyrken således at deres fremrykning mod nord blev så realistisk som muligt. Også disse opgaver blev alle løst på en solid måde og gav tillige en masse gode erfaringer til vores egne evner og kunnen samt samvirket med kamptropperne. Som bataljonschef er jeg meget tilfreds med de opnåede resultater! Vi har under øvelsen draget nyttige erfaringer, både som enkeltmand, i enhedsramme og ikke mindst i den overordnede IGBTN ramme som jo i dansk sammenhæng er ny, spændende og udfordrende. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde og samvirke med 2 BDE og de aktiviteter der ligger i en tætpakket AKOS for resten af 2011 og 2012, hvor vi vil fokusere vores uddannelse og opbygning af 1 PNIGBTN med stab og 1 PNIGKMP og 2 MEKIGKMP til en sammentømret og professionel kampingeniørbataljon i den nye hær. Gode fremtidige rammer Mulighederne er mangfoldige, også i vores interne samarbejde imellem de tre IGBTN, idet 2 BDE Feltøvelse, som gennemføres to gange om året, også giver en god ramme for integration af IGkapaciteterne fra 2 EODBTN og 3 KONSTBTN fremadrettet. Det vil være et naturligt element i den fortsatte udvikling af våbenartens evne til at sammensætte IGKMPDET til støtte for BDE og BG niveauet. Lad os i fællesskab stræbe fremad og integrere IG-tjenesten i den operative struktur og levere varen. Den er efterspurgt, ikke kun i INTOPS, men så sandelig også i den grønne uddannelse og vi er godt på vej! 7

8 Den Første Opgave Efter over 5 ugers træning og lidt problemfyldt opstart i Bastion, skulle EOD-sektionen endelig ud og være skarpe, som det første danske IED-rydningshold nogensinde. Man bliver så træt, træt og døsig. 45 grader i skyggen, et meget lille område at bevæge sig på, egne presenninger til en smule skygge, vand der ikke vil stå tilbage for luftens varme og derfor også er over 40 grader. Søvn er dog ikke muligt, der er ikke meget andet at foretage sig end at svede, svede og vente så det gør vi så. Vi er på operation sammen med stort set alle andre i den danske bataljon, og ligger på det der hedder 10-liner kald, klar til at rykke ud fra vores fremskudte placering i ørkenen, hvis der er en enhed der støder på en IED (Improvised Explosive Device) Vores arbejde består i at sikre en sådan device, skille den ad, tage beviser med hjem, og destruere hovedladningen. Et ikke helt ufarligt job, da vi, modsat alle andre, går ned til en bombe, i stedet for at omgå den. Men også et job som udfordrer på så mange forskellige punkter, der er specialister til hver en opgave på vores lille hold. Ekspertise opvejer det farlige. Vi kan høre kampe Men inden vi kan komme ud og skille ting ad, bortsprænge, lave search, indsamle beviser, skal der det varme vand der bliver drukket i skyggen af vores biler, tilbage til sveden der drypper, og døsigheden der prøver at nedkæmpe os. Timerne går, og vi kan høre at der er kampe 1-3km borte, og vi kan følge med på radioen, hvad 8

9 enhederne foretager sig. Men der er ikke brug for vores assistance endnu. Heldigvis? Uheldigvis? Det er lidt et dilemma, vi vil ikke have at vores soldater støder på en bombe, men samtidig vil vi gerne ud og lave det vi er bedst til. Operationen startede kl. alt-fortidligt, alle militæres ynglings tidspunkt, og vi var klar ude i vores position lidt før første lys, hvor vores enheder påbegyndte deres job. En timer senere var solen på vej ned, og vi havde endnu ikke været ude til en eneste lillebitte bombe, ikke en eneste lille dødbringer af sprængstof var straffet af os. Og nu var det næsten for sent, for vi udøver meget nødigt vores fag i mørke. Ikke fordi vi er dovne, men fordi det simpelthen er for farligt. Vores bedste search-redskab er vores øjne, rydderen har det bedst med at kunne se, hvad han piller ved, robotten navigeres bedst i lys, osv. Vi kan godt arbejde i mørke, hvis der er liv på spil, men ellers så gør vi det ikke. Så nu kunne man gå lidt ned i beredskab, samtidig med at det nu blev lidt køligere, og vi gjorde klar til at sove. Vi forventede, at endnu en dag skulle begyndes, før solen ville gide bevæge sig. Efter en herlig omgang søvn, kun forstyrret af enkelte lysraketter, gjorde vi os klar igen. Denne gang lidt mere klar på at vente, så backgammon var fundet frem, bøger blev bladret i, og det dejlig varme vand blev slubret. Første fase af operationen skulle slutte med sidste lys denne dag, og for at den kunne det, skulle enhederne være tilbage et godt stykke tid før. Vi så den første patrulje på vej tilbage kl.11, så vores forventning om at komme i gang med en opgave dalede kraftigt. Så!... Men så skete der noget! Den patrulje der var på vej tilbage, var stødt på noget der lignede en PP-IED, (Pressure-Plate Improvised Device/Trykpladeudløst vejsidebombe, efter at ANA (Afghansk hærenhed) havde kørt over den et par gange, så den blev blottet. Held spillede med At ANA køretøjet ikke var blevet sprængt i småstykker, kan tilskrives mange ting, hvor HELD er den største bidrag yder. Vi gik i gang med div. forberedelser, tog udstyr på, og ventede på at få et GO!. Enheden, et Britisk Callsign, kom til vores position, og fortalte os hvad de havde set og gjort. Og vi spurgte ekstra ind til det hele, masser af spørgsmål. Da vi var tilfredse med den info vi kunne få, blev vi fulgt ned til ca. 150 m fra device. Derfra var den vores (første), opgave. Den blev isoleret, så ingen ledninger eller snore kunne løbe ind og sprænge bomben. I dette tilfælde kunne vi se meget, og komme tilbage med en masse info, samtidig med af truslerne. Rydderen gjorde sig klar til at gå ned til den, da robotten ikke kunne bruges i dette tilfælde. Med sig nede, et lille stykke fra bomben, havde han ECM-specialisten (Electronical Counter Meassure, og en FP (Sikringsmand), så de to trusler også var væk (Radiokontrollerede IED er og håndvåben. de forskellige komponenter. Af fra hinanden fra afstand, med div. redskaber/våben, og rydderen sørgede hele tiden for at alle vidste hvad der var, og hvad han ville gøre, i tilfælde af at noget skulle gå galt. Til sidst var alt skilt fra hinanden, hevet op af jorden, blevet dokumenteret på billeder og taget med tilbage. Undtagen selve ladningen, den lå stadig på sporet, ufarlig. 2 kg blev til Den første melding på ladningen var 2 kg HME (Home Made Explosive), men sidste gang rydderen gik ned, for at placerer sprængstof på den, for at bortsprænge den, fandt han ud af den var en del større, ca 20 kg. Det var derfor noget af en overraskelse for resten af holdet, da de sad oppe i en bil, klar med kamera til den lille eksplosion. Da vi havde fået tilladelse til at sprænge, var der så nogle drenge der var en smule forbløffede over hvor voldsom eksplosionen fra to kilo er... Så snart vi var færdige med opgaven, var det tid til at køre ind fra operationen, vi havde været i gang ca 4½ time, fra 12-16, det varmeste tidspunkt på dagen. Men var glade og stolte over en vellykket opgave løst. Nu var vi endelig i gang, vi havde løst vores første skarpe IED Undersøgelse af udslag. opgave, første IED opgave i dansk militærhistorie. Vi har nu løst en bunke opgaver mere, af forskellig slags, og har bevist for os selv og andre at dette her er noget danskerne godt kan være med i. Det Danske Viking Brimstone hilser alle derhjemme, vi glæder os til at dele vores erfaringer, gode som dårlige. 9 Klargøring i Bridzar inden patrulje i Greenzone.

10 Kollega Støttemedarbejder Af: Overkonstabel-1 RITS Nogenlunde sådan lød den foruroligende melding fra min tillidsmand, Kurt. Umiddelbart tænkte jeg at det nu åbenbart var synligt for alle og enhver i min omgangskreds, at jeg rent mentalhygiejnisk haltede en anelse. Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at det han mente var at jeg skulle sendes på et psykologisk kursus ved Beredskabsstyrelsen. Gennem en periode havde en overkonstabel ved Livgarden hjulpet kollegaer på Slagelse Kaserne med diverse brydsomme problemer, store som små. Ikke bare de psykiske problemer, der plager mange af vore kollegaer efter udsendelse i internationale 10 missioner, men også de mere dagligdags af slagsen. Da den pågældende overkonstabel var og er tillidsmand i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), blev fagforeningen på et tidligt tidspunkt involveret i processen med at få samlet et erfaringsgrundlag med kollegastøtte i praksis. HKKF anbefalede resultatet Evalueringen af resultaterne førte til at HKKF anbefalede til Hærens Operative Kommando, at Det gik HOK dog imod, sådan at forstå at man ikke ville involvere sig økonomisk i projektet; man mente tilsyneladende ikke at kunne få valuta for pengene. HKKF fastholdt dog at der var et behov og faktisk mente de det så alvorligt, at de bestemte sig for at betale for uddannelsen af egen lomme. I nogenlunde samme periode var der i dagspressen megen fokus på problemerne blandt hjemvendte veteraner. Alle husker vel snakken om og billederne af knækkede stakler, der havde meldt sig ud af samfundet og nu levede i skoven. De modtog angiveligt ingen eller i bedste fald utilstrækkelig hjælp og det var langt fra den omtale forsvaret havde behov for. Om det var forventningen om yderligere til at ændre mening og lukke

11 kassen op, skal jeg lade være usagt! I hvert fald gik det sådan at Forsvaret nu ønskede at få lov til at betale regningen for de seks overkonstabler, som HKKF allerede havde indstillet til uddannelsen. Herligt at se man åbenbart stadig bliver klogere med alderen (det efterlader vel også lyse forventninger til fremtiden, hvis vi ellers lever længe nok). Kursus i Snekkersten Selve uddannelsen foregår på Beredskabsstyrelsens kursuscenter i Snekkersten og koster omkring kr. Der er naturligvis en del teori i forbindelse med kurset, det menneskelige sind er trods alt ind i mellem noget kringlet så der er nok at se til! Der er en del reaktionsmønstre med videre, der skal gennemgås og forstås, således alle får en bedre baggrund for at se, hvad det er der sker i det menneskelige sind, når noget går galt. Alle har noget i "rygsækken" Derudover øver man sig meget på sine medkursister. Ind i mellem er man selvfølgelig også selv ramt, hvilket kan føre til en del mener sig vel ikke ramt af psykiske problemer i hverdagen og de småtterier, man ved nærmere de skulle vel nok være bearbejdet! medkursister fandt dog hurtigt ud af at mange ting godt kan tåle en revision og genbearbejdning med et positivt resultat til følge. var vi nu blevet forberedt på, så ingen yderligere problemer med det. RITS metoden En enkelt deltager havde behov for en længere tænkepause og endte med at melde fra kurset; der var simpelthen for mange lig i lasten. Metoden der undervises i, benævnes her i landet Kollegastøtte RITS. Den er sat i system og beskrevet af den norske psykolog Are Holen. Han kalder den til gengæld Psykotraumatologi RITS, men han skal jo også leve af blandt andet dens udbredelse. Metoden kan anvendes på såvel enkeltpersoner som på grupper. En sådan gruppe kan for eksempel være et arbejdssjak, hvor et af Fakta om RITS: Rekonstruktion og integration af traumatisk stress. Gennem samtale styret af kollegastøttemedarbejderen føres den der har fremkaldt den traumatiske hændelsen i den ramtes nuværende medlemmerne bliver udsat for en arbejdsulykke. Den forulykkede er naturligvis ramt rent fysisk og i større eller mindre grad også psykisk! Men de kollegaer, der arbejdede omkring ham og som sandsynligvis har måttet yde førstehjælp med alt hvad det indebærer, de vil også være ramt, i dette tilfælde oftest på et psykisk plan. Skyld og samvittighed Nogle kan føle de har en andel af skyld i ulykken, andre kan have dårlig samvittighed fordi de følte sig utilstrækkelige i situationen, eller på anden vis være emotionelt ude af balance. Til gruppe samtaler er der to kollegastøtteme darbejdere og opgaven går i første omgang ud på at få klarlagt, hvad der er sket og eventuelt hvorfor de enkelte har reageret, sådan som de nu har. Man vil aldrig forsøge at placere skyld og ansvar, men udelukkende få belyst helt præcist, hvad hver enkelt har haft af andel i situationen. At kende sine begrænsninger Nu er det jo ikke meningen at jeg/ vi skal erstatte psykologerne. Der er i uddannelsen lagt stor vægt på at erkende begrænsningerne i egne evner og i metoden. Er man det mindste i tvivl så henviser man naturligvis til professionel hjælp. Når der alligevel kan være behov for kollegastøtte medarbejdere, så hænger det sammen med, at mange ikke ønsker at belemre en psykolog med de småting, der nu måtte plage. I mange tilfælde kan en samtale med en dertil trænet person gøre underværker. Alle kollegastøtte medarbejdere afgiver et tavshedsløfte i forbindelse med uddannelsen, vi melder ikke videre til foresatte og der føres ikke journal over samtalerne, alt sker i fuld diskretion! Har mod på mere Efter uddannelsen har jeg gennemført enkelte samtaler og har bestemt mod på mere. Forsvarskommandoen er ved at opstille rammer for, hvordan kollegastøtten skal implementeres på de enkelte tjenestesteder. Der tøttemedarbejdere, blandt andet også føje titlen på CV et. Det er for øvrigt tanken at KA medarbejderne i fremtiden skulle have denne funktionalitet. Hvordan det rent praktisk kommer til at fungere er uvist FKO tænker åbenbart fortsat over detaljerne men som det ser ud for nærværende kan jeg træffes på ovennævnte nummer, hvis du har behov for yderligere oplysninger. Håber på et kontor til RITS få et kontor, men mon ikke vi kan skulle opstå. Kaj kan selvfølgelig kasernen. Kollegastøttemedarbejder Peter Lyngsø 11

12 Det historiske hjørne Den Røde Tråd -Anden del Søminetjeneste med landmilitær baggrund ved ingeniørtropperne Af: Pensioneret major R pp Poul J. Nedergaard Allerede i og 1700 tallet arbejdede det danske militær sprænglegemer, der kunne sprænge en fjendtlig bro eller skib i luften. Man benyttede de såkaldte sprængtønder eller sprængkasser en lille tønde eller bådformet kasse fyldt med krudt. Minen tønden eller kassen var forsynet med tændanordning bestående af en opretstående træstang, forbundet med en geværlås eller lignende. Når minen drev mod et skib eller en bro, blev stangen vippet og antændelsen af ladningen fandt sted (se farve foto 1). Manglende teknik havde sagen ingen fremme, som det skrives i de gamle skrifter. Man besad på daværende tidspunkt simpelthen ikke den fornødne teknik til at få antændingen til at virke. Samtidig var udviklingen af artilleriet nået så langt, at kanonerne havde fået så stor rækkevidde at de kunne ødelægge de da brugte skibskonstruktioner. Først da skibene omkring begyndte at blive pansret og datidens kanoner derved mistede af elektriciteten havde skaffet midler til at fremstille et sikkert søstater igen med forsøg. I den nordamerikanske borgerkrig blev anvendt med stor succes. De Ramstedske Glasminer I Danmark var søminer ikke et ukendt begreb men kendtes kun i form af de såkaldte Ramstedske Glasminer, hvoraf en beholdning var anskaffet af artilleriet. En del af disse miner blev i 1864 udlagt i Alssund og Lillebælt af artilleripremierløjtnant Pedersen. Minerne havde ikke den tilsigtede virkning og deres anbringelse var særdeles farefuld. Den Ramstedske Glasmine (se foto) bestod af en 8 10 liter Krudt. Flasken lukkedes med en korkprop, hvorigennem der stak et cm. Langt glasrør. I den nederste, åbne ende var røret fyldt med kalium i petroleum. Blev røret knækket vand ned til kaliummet, der herved brød i brand og antændte krudtladningen. Minen forankredes således, at røret befandt sig under vand. Ingeniørerne overtager Da Danmark som søstat måtte følge med i udviklingen af søminerne befalede krigsministeriet i skrivelse af 26. april 1867 Ingeniørkorpset til at overtage ledelsen af forsøg og udviklingen af de danske søminer. Dermed var søminevæsenets udvikling henlagt under Ingeniørkorpset, hvilket sikkert ikke kendt af mange af dette blads læsere. Korpset overdrog opgaven til major Schrøder og beordrede premierløjtnant Arendrup. ikke havde nogen kendskab til søminer var det lidt af en opgave de var befalet til at løse. Som i vore dage måtte man til det store udland for at studere emnet og der blev foretaget en

13 studierejse til England, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig for at studere udviklingen. I 1867 bevilgede krigsministeriet 10,000 rigsdaler, dengang en ganske stor sum penge, til forsøg i større målestok. Man arbejdede med to hovedtyper, de passive søminer, svarende til de i dag almindelige kendte typer søminer som f.eks. Hornminen, og de aktive, svarende til nutidens torpedoer. Stangtorpedoen De passive blev udløst ved påsejling eller ved fjernbetjening fra land, nøjagtig som man stadigvæk gør. De aktive miner kaldet stangtorpedoer - blev monteret på en lang stang fra et skib som skulle vædre det fjendtlige skib eller anbringe torpedoen under skibet. Begge typer miner var fyldt med 25 5o kg. Krudt. Udlægningen af de passive miner, der forankredes på bunden, skete fra nogle specielle fartøjer kaldet minekraner bemandet assistance. 1. Ingeniørbataljon oprettes Den 24. juli 1870 oprettedes 1. Ingeniørbataljons Sømineafdeling. Afdelingen var underlagt Chefen for Søminetjenesten, direkte under Ingeniørkorpset, og dets menige benævntes Søminører. Samme år anskaffedes Minekran nr. 1 og dampbåden Kvintus bygget hos B & W. Oberst Schrøder ansattes som chef for Søminetjenesten, kaptajn Arendrup som chef for Sømineafdelingen. Herudover ansattes 1 løjtnant, 2 stabssergenter og 4 sergenter som blev udtaget fra 2. Ingeniørbataljon og fra søværnet. Det menige mandskab bestod af 20 menige som indledningsvis blev udtaget fra 2, 5 og 7 Ingeniørbataljon. Fælles nordisk kommission Som i så mange andre tilfælde var økonomien en styrende faktor i udviklingen af et nyt våbensystem. Derfor besluttede regeringen i slutningen af 1873 at der skulle indledes et samarbejde med Norge og Sverige og der nedsattes en fælles kommission under dansk ledelse af kaptajn Arendrup og deltagelse af kaptajnerne Koren og Ekerman som repræsentanter fra Norges og Sveriges torpedovæsen. Da det ude i den store verden rygtedes at de nordiske lande i fællesskab havde gennemførte en række vellykkede forsøg med nye søminer blev især englænderne, efter tidligere ikke at være villige til at dele udviklingsinformationer med andre søstater, pludselig særdeles samarbejdsvillige. Opdeling af minetjenesten I takt med gennemførelsen 1. af de tekniske forsøg, blev der også gennemført en udvikling af søminetjenestens organisation. Så allerede den 19. oktober 1872 begyndte man opdelingen af minetjenesten, således at arbejdet med de aktive miner, stangtorpedoerne, henlagdes under Flåden dog i et tæt samarbejde med Ingeniørkorpset. 1. april 1878 deltes Søminevæsnet i 1. Ingeniørbataljons Sømineafdeling og Flådens Sømineafdeling. 28. maj 1880 reorganiserede man igen hele Søminekorpset og fra den 1. november 1880 ophævedes 1. Ingeniørbataljons Sømineafdeling. En gloværdig periode dog tjenesten under Søværnet, hvorimod befalingsmænd og menige overførtes til fast tjeneste ved Søværnet og først i januar 1884 ophævedes Ingeniørkorpsets forbindelse med Søminetjenesten. En kort men gloværdig epoke i vores historie var dermed slut. Og dog, rester af fortidens forbindelser i på det velfungerende samarbejde mellem Ingeniørregimentets ammun itionsrydningstjeneste og søværnets minedykkere i håndteringen af ueksploderede genstande herunder gamle søminer fra første og anden verdenskrig som stadigvæk fra tid til anden dukker op i danske farvande og på vore kyster. Billede modsat side: Premierløjtnant Arendrup. Foto 1: Ramsteds Glasmine. Foto 2: Glasminens opbygning. 2. Træmine - modellen kan ses på Pioner Museet i Skive. 13

14 Navne Nyt Tildeling af DMI's Sølvnål mesterskab og DMI mesterskabet i Biathlon Orientering. Stævnet fandt sted riksen, sølvnålen til seniorsergenten. Foto: Hans Brinch/RED Nye løjtnanter af reserven Foto: Arne Hansen/RED H.H von Lüttichau og F.G. Reventlow er pr. 1. juni 2011 blevet udnævnt til løjtnanter af reserven. 14

15 Navne Nyt 40 års jubilæum Ny oversergent Ny oversergent Foto: Arne Hansen/RED Foto: Hans Brinch/RED Foto: Arne Hansen/RED Major P. Wassmann, HIAS, blev 1. juni 2011 hædret ved sit 40 års jubilæum. Der blev afholdt en ceremoni på oberst C. Arildsens kontor, hvor jubilaren fik overbragt forsvarschefens hilsen. B.S. Zidek, er pr. 6. maj 2011 blevet udnævnt til oversergent. A.K. Knudsen, er pr. 6. maj 2011 blevet udnævnt til oversergent. Ny korporal Forsvarets medalje Foto: Arne Hansen/RED Foto: Arne Hansen/RED C.L. Hoffmann, Terrasek, er pr. 19. maj 2011 blevet udnævnt til korporal. Overkonstabel-1 K.A. Andersen er blevet tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste - Afghanistan 2010/

16 Sund bank Pengene vokser ikke på træerne... En god økonomi kræver næring og pleje, nøjagtig som alt andet du vil have til at vokse og gro. Salling Bank er en solid og sund bank med 135 års erfaring i Limfjordsområdet. Hos os får du og din økonomi solide rødder, gode vækstbetingelser og ikke mindst... overblik og tryghed Gratis bankskifte: Det er let at blive kunde hos os. Vi klarer alt det praktiske, når du skifter til Salling Bank. Vi opkræver ingen gebyrer i forbindelse med oprettelse af nye kunder. Nu også i Nykøbing Du finder os i Algade 18, Nykøbing, hvor vi åbnede dørene mandag den 27. juni Vi er parate til at byde dig velkommen. Læs mere om os på Algade Nykøbing Mors Tlf sb@sallingbank.dk 16

17 Ingeniørtroppernes Historiske samling Jernbanemagasinet Åbningstider: Kontakt: Ansvarshavende (fiin) IGR-GSE18 Martin Wilnor Daglig leder (fiin) HIAS-LE14 Martin Wilnor Billeder - Effekter - Historier Modtages med glæde Kontakt os! 17

18 INGENIØRREGIMENTETS SOLDATERFORENING: DE DANSKE PIONERFORENINGER PIONEREN 100. ÅRGANG August 2011 Formandens klumme Det har været en travl forsommer i DDP, med kranselægning i Skive, sendemandsmøde og miniferie på Samsø, nordisk stævne i Oslo og en hel del aktiviteter i lokalforeningerne, så der har været rigeligt at se til. Der er referater fra det meste på de følgende sider. Så har næstformanden og jeg også været til repræsentantskabsmøde i Folk & Forsvar, og ud over selve generalforsamlingen var dagens emne fokus på det store frivillige arbejde der gøres i Danmark, lige fra foreninger som vores til idrætsforeninger, humanitære foreninger og selvfølgelig markere jer de steder hvor det er muligt. september og alle de lokale arrangementer der alt sammen er annonceret på de følgende sider, så der er rigtig mange muligheder for at vise sin arrangementer. Jubilarstævne 2011 Dette års jubilarstævne holdes lørdag den 17. september kl på Skive Kaserne, Sdr. Boulevard 15, 7800 Skive. Der er indskrivning i sergentmessen fra kl ALLE tilmeldte SKAL melde sig til indskrivning! Program: Ca.10.30: Kranselægning ved de to mindesten. Ca : Fri rundering på kasernen til div. udstillinger m.m. Dette års jubilarmiddag vil bestå af: Gammeldaws oksesteg med tilbehør og pandekager med is til dessert, hertil en øl. Hele dagens arrangement koster kr. 190,- for medlemmer af pionerforeningerne og kr. 220,- for ikke-medlemmer. Beløbet bedes indbetalt på giro , eller via bankoverførsel til reg.1551 konto med angivelse af soldaternummer og årgang (det er det år du blev gerne deltage. Hvis du kommer langvejs fra er der mulighed for overnatning på kasernen til absolut rimelig pris i enkelt- eller dobbeltværelse, så hvis du har det behov, så ring til formanden på tlf efter kl. 18, SENEST den 20. august. Er du handicappet og har brug for hjælp, så tager du blot en hjælper med og tilmelder ham/hende med navn og mrk hjælper til samme pris som dig selv. Tilmelding og indbetaling SENEST den 27. august. Eventuelle spørgsmål besvares på efter kl. 18. Kranselægningen samme forbindelse. Han sluttede med at takke for fremmødet. Herefter var der fælles frokost i cafeteriet. Efter frokost havde formanden indkaldt til HB-møde forud for sendemandsmødet, og så var det ellers hjem igen til pionøserne. Tak til alle for fremmødet. DDP byder velkommen til: Kjeld Lehmann Andersen Per Grønskov Nielsen Henrik Oppelstrup Adresseliste til foreningerne bagerst i bladet Skive Pionerforening Nordvestjysk Pionerforening Odense Pionerforening 18

19 IGR soldaterforening for Midt- & Sydjylland Sendemandsmøde/miniferie En stor tak og pionerhilsen til Randers Pionerforening for et godt arrangement på Samsø. Det kan oplyses at bestyrelsen i Silkeborg har taget de første skridt i planlægning af miniferie/ sendemandsmøde 2013, med base på den historiske Rindsholm Kro og Motel Viborg. Sommersejladsen 2011 Sejlturen afvikles fredag d. 12. august, vi mødes i og Poul Erik overtage kommandoen og føre os rundt i rastepladser til indtagelse af den medbragte frokost og eftermiddagskaffe. Kl er der den traditionelle middag og kammeratligt samvær i Indelukket. Pris for hele dagen inklusiv middag 200 Kr. Tilmelding se sidste nummer af Pioneren. Danske Soldaterforeningers Landsråd Dybbøl Banke og i Sønderborg. Foreningen vil deltage med fanen. Alle pionerer er velkomne til at deltage. Se nærmere på Jubilarstævne/åbent hus Lørdag D. 17. september. Find en soldaterkammerat og slut op om regimentets/ddp s fælles aktivitet på Skive Kaserne. Bowling Efterårets bowling afvikles d. 12. oktober, sæt kryds i kalenderen. Nærmere i næste nummer af Pioneren Randers Pionerforening August: Tirsdag d. 9., Høvejen 21, grillaften. September: Tirsdag d.13., Høvejen 21, pioneraften. Lørdag d.17.: jubilarstævne kl. 9.30, Skive Kaserne, Sdr. Boulevard 15, 7800 Skive. Oktober: Mandag d. 3.: skydning. Tirsdag d. 11.: pioneraften. Mandag d. 17.: skydning. Med venlig hilsen Hans Damgaard. Lolland-Falster Pionerforening I skrivende stund, årets længste dag, i stedet for sne er det regn og blæst, efterårets arrangementer banker på. August, søndag den 28. Bandholm Sildefest i Hvedemagasinet kl Alle er velkomne, så husk at invitere en ny pioner med. Glem ikke konen eller kæresten. Husk tilmelding til Helge, så han kan reservere bord, senest den 23. august Tlf September, lørdag den alle kan deltage. September, fredag den 30. kl Hjemmeværnsgården, Møllebakken 1-3, Nykøbing F. Vi starter efteråret med at holde pionerforeningens 93 års stiftelsesfest med damer. Sidste år var det sygeplejerske Claus Bakke, der fortalte og viste lysbilleder fra sin udstationering på felthospital ingeniørerne, vil komme og fortælle og vise lysbilleder, emnet er marinehistorie. Det drejer sig om slagskibene Bismarck og Prins Eugen s togter med konvojer i N. Atlanten. Alle kender Kock, så vi tror og ved, at det bliver en oplevelse som om vi selv var der. gang. Det var i Han fortalte, at han havde været på befalingsmandskole sammen med Adam havde deltaget i denne. Glæd jer til en positiv aften. Der vil blive trakteret med Carverymenu fra Schous - Pris DKK september tlf Husk Bowling datoerne 2. torsdag i måneden kl gang i oktober i Nykøbing F. 19

20 Sydsjællands Pionerforening Bestyrelsen ønsker alle et godt efterår Aktivitetskalender 2. halvår 2011 aug. 12. Kammeratskabsaften. 29. Mindearrangement v. den gl. Gardehusarkaserne i Næstved. sept. 2. Kammeratskabsaften. 5. Danmarks Nationale Flagdag. 10. Landsrådets 75 års jubilæum (Dybbøl/Sønderborg). 11. Pokalskydning i Toksværd. okt. 14. Kammeratskabsaften. 16. FN march. Ultimo. 89 års stiftelsesfest nov års fødselsdagsparade i Skive. 11. Kammeratskabsaften. 17. Skydning mod Ret til ændringer forbeholdes Kammeratskabsaften Der holdes kammeratskabsaften fredag den 12. august og 2. september, begge dage kl Vær venlig og komme rimelig præcis, d.v.s min., da vi IKKE må have porten til Hjemmeværnsgården stående åben. Der vil som altid være tid til lidt billard, pionerhygge og pionøsesnak, og kaffe med hjemmebag er der selvfølgelig også. Danmarks Nationale Flagdag I Næstved markeres dagen på følgende måde: deltagere møder i Musikstalden på Grønnegades Kaserne kl Faneborg med Hjemmeværnets orkester i spidsen afgår kl via Nygade til Axeltorv hvor der gøres holdt og orkestret spiller et par numre inden der fortsættes til Sct, Mortens Kirke hvor der holdes en lille andagt specielt målrettet Flagdagen. Fra kirken marcherer vi til Munkebakken til stenen vi satte i 2009 til ære for Danmarks udsendte, og her vil formanden for Samvirket, Anders D. Henriksen og en indbudt gæst holde taler for vores udsendte og lægge blomster ved stenen. Herefter returneres til Grønnegades Kaserne hvor der vil være lidt forplejning for tilmeldte deltagere. Bindende tilmelding på tlf SENEST den 21. august. Pokalskydning Samvirkets årlige pokalskydning afvikles søndag den 11. september på skydebanen Lundebakkevej i Toksværd. Der er indskrivning mellem kl og Kl er der morgenparade og instruktion, og herefter starter skydningen. Der skydes om 7 vandrepokaler med kaliber 22 på standpladserne, og egne våben må IKKE medbringes. Der vil også være skægskydning og pilekast i løbet af dagen. Kl ca er der fælles frokost, pris ca. kr. 100,-. Bindende tilmelding til skydning og frokost på tlf SENEST den 29. august. Husk at vi også stiller med damehold, de har nemlig deres egen pokal og skyde om. Velkommen til en hyggelig dag på skydebanen. Angrebet på Gardehusarkasernen Den 29. august kl er der en lille højtidelighed ved Hansen Nord stenen ved idrætspladsen på den gl. Gardehusarkaserne i Næstved i anledning af 68 året for angrebet på Gardehusarkasernen. Alle er velkommen. Efter højtideligheden er de mulighed for fælles hygge med en kop kaffe i lokalerne i Hjemmeværnsgården. Der er mulighed for køb af øl og vand. Ingen forhåndstilmelding. DDP Aktiviteter 2. halvår 2011 Sept. 5. Flagdag (deltag i lokale arrangementer). 10. Danske Soldaterforeningers Landsråds 75 års jubilæum Nov. 4. Fødselsdagsparade og kranselægning i Skive. Bliver afholdt lørdag 10. september ved et arrangement i Sønderborg med start kl. 10,00. Der vil være mulighed for overnatning i forbindelse med arrangementet. Pris for hele arrangementet uden overnatning er 700,00 kr. Tilmeldingen skal ske til Helmuth på telefon eller formand@pionersoldat.dk Jubilæumsmedalje og jubilæumsbog I anledning af jubilæet er der udgivet en jubilæumsmedalje der kan købes via forudbestilling til en pris af 100 kr. Der er også udarbejdet en jubilæumsbog som bliver uddelt til samtlige deltagere i Sønderborg. Tilmeld jer dette arrangement og støt op om landsrådets jubilæum. 20

21 Miniferien & Sendemandsmødet på Samsø Alle tilmeldte deltagere mødtes Kr. Himmelfarts dag kl på Flinchs hotel i Tranebjerg. en meget entusiastisk guide, var på museer, grøntsagspakkeri og citynat i Tranebjerg, og idet vi var begunstiget Sendemandsmødet startede med at alle mødte op til parade ved mindestenen for Danmarks befrielse 5. maj 1945, den står næsten lige bag hotellet. Her lagde DDP en buket blomster for markering af vores tilstedeværelse på øen i anledning af sendemandsmødet. Desværre var mindestenen næsten helt tilgroet af træer og ukrudt (= uønsket vegetation) så vi havde inviteret Samsøpostens redaktør til denne lejlighed, og han fotograferede lægningen af blomster, og efterfølgende har jeg som formand for foreningen sendt et læserbrev med DDP s holdning til den manglende vedligeholdelse af den slags mindesmærker, og samtidig husket at rose samsingerne for deres venlighed og hjælpsomhed når man mødte dem. Selve mødet: Vi havde den glæde at regimentschefen havde sagt ja tak til at deltage i lørdagens arrangement, og under mødet kunne oberstinden hygge sig med de øvrige pionøser. Formanden indledte med at mindes de af vore kammerater der var afgået til Ryes Brigade. Formanden for KP, Leif A. Hansen, blev valgt som dirigent, og konstaterede at mødet var lovligt varslet, og der var 23 stemmer til stede, repræsenterende fem foreninger afklarende spørgsmål inden beretningen blev godkendt. Så var det kassererens tur og regnskabet blev også godkendt efter få spørgsmål. Kassereren orienterede om budgettet for resten af året og Redaktøren orienterede om årets gang med Pioneren, og udtrykte tilfredshed over for de der fremsender materiale, men der er et par foreninger der ikke benytter bladet. Der var indkommet et forslag om ændring af farve på bånd til 10 år hæderstegn til gul og sort, forslaget blev vedtaget. Kontingent og diæter forblev uændret. Alle valg var genvalg. Næste års sendemandsmøde (og miniferie) foregår i Nordsjælland, og i 2013 i omegnen af Viborg. Under eventuelt orienterede formanden om de planer der p.t. er i anledning af DDPs 100 års jubilæum i Formanden sluttede med at takke dirigenten for vel udført arbejde, og motivere et pionerhurra for dirigenten, og et for De Danske Pionerforeninger. Så var det tid til aftenfest. Formanden for Randers Pionerforening, Hans Damgaard, bød velkommen, og DDPs formand motiverede HM Dronningens skål. Under middagen var der taler af DDPs formand og RC/OB Christian Arildsen. Obersten takkede for invitationen, og orienterede kort om regimentets status, og takkede for den opbakning pionerforeningen giver til regimentet. Så var det tid til uddeling af pokalen til Årets Pioner som blev Iver Heidelbach Hölmkjær. Så var der dans til kl. 01. Søndag morgen efter morgenmad var det afrejsetid. Nordisk Stævne Dette års stævne var henlagt til Sessvollmoen nord for Oslo, og Danmark var endnu en gang den eneste nation der stillede fuldt hold på 60 mand, heraf var de 12 medlem af pionerforeningen, otte efter indstilling, to præsidiemedlemmer og to der repræsenterede andre hverv, så der var endnu en gang dømt pionerhygge. Dag et var stævneåbning, kranselægning, march gennem Oslo centrum og modtagelse på Oslo Rådhus. Dag to formiddag var info om det norske forsvar og garnisonen vi boede på, fremvisning af materiel, og demonstration af hvad og hvordan man bruger hunde i det norske forsvar. tur rundt for at se de steder hvor massegravene var fundet. Om aftenen arrangerede vi et fælles nordisk pionertræf i fællesrummet, og efter lidt information fra de enkelte nationers høvdinge blev der sunget og skålet rask væk. Det der kom ud af denne aften var en aftale om at nordmændene indkalder til forberedende møde for fælles pionertræf i de år hvor der ikke er Nordisk Stævne, d.v.s. i lige årstal, og I vil som medlemmer høre nærmere når vi ved om det bliver til noget. Dag 3: Guidet bustur i Oslo, Holmenkollen skiarena med de nye skihop bakker og museum, så til Vigelandsanlægget (en kæmpe skulptur park), videre til Akershus fæstningen hvor der også var frokost. Herefter byturen, og til orientering kostede en stor fadøl mellem 85 og 93 kroner stykket, men det smagte godt. Efter hjemkomst til kasernen var der tid til bad og omklædning inden den store afslutningsmiddag. Under middagen var der takketaler til og for dem der skulle takkes, og overrækkelse af hæderstegn. Følgende danske deltagere blev dekoreret: Preben Sloht Nielsen FAF og skatmester i DSL med Sveriges militære kammeratforenings hæderstegn, Ulrik og... 21