FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere"

Transkript

1 FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Maskiner og planteavl 114 vfl.dk farmtest.dk

2 Titel: FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Seniorkonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech Maskinkonsulent Kim Brodersen, Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Marianne Kalriis, Videncentret for Landbrug Tryk: Videncentret for Landbrug Udgave: 1. udgave, februar 2011 Oplag: 20 stk. Udgiver: Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN

3 FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Af Innovationskonsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for Fødevare- Erhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.

4 INDHOLD 1. Sammendrag Baggrund Formål Undersøgt teknologi... 7 Udbyttemåler... 7 Kalibrering af udbyttemåler... 7 Tørstofmåler Metode og anvendte maskiner Databehandling og resultater der vises Resultater John Deere 7950 i snitning af slætgræs Krone Big X 650 høst af majshelsæd Krone Big X 500 høst af majshelsæd Claas Jaguar 960 høst af majshelsæd New Holland FR9060 høst af majshelsæd Pris på udbyttemåler og tørstofmåler samt mulighed for kobling til GPS Diskussion og konklusion Kommentarer fra maskinimportører FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 3

5 1. SAMMENDRAG I FarmTesten er udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere testet ved høst af majshelsæd i 2009 og Udbyttemålerne måler mængden af den høstede afgrøde, og tørstofmålerne måler tørstofindholdet. Målerne er testet på i alt fem maskiner, der repræsenterer fabrikaterne John Deere, Krone (to maskiner), Claas og New Holland. Undersøgelsen viste, at udbyttemålernes fejlvisning i reglen var mindre ca. 1,5 %. I alle tests på nær én, var udbyttemåleren kalibreret umiddelbart inden testen. I det ene tilfælde, hvor der ikke var foretaget kalibrering, var udbyttemålerens fejlvisning 7-9 %. I et andet tilfælde ændrede høstforholdene sig markant i løbet af testdagen med den følge, at fejlvisningen på den netop kalibrerede udbyttemåler steg betragteligt. Det er derfor vigtigt, at en udbyttemåler kalibreres jævnligt. Og dét skal ske, når høstforholdene har ændret sig væsentligt siden sidste kalibrering, eller hvis der er gået lang tid (flere dage) siden sidste gang. Ellers må der forventes en betydelig fejlvisning - reelt er det ikke til at vide, om der regnes 5 %, 10 % eller endnu flere procent forkert, eller om udbyttemåleren viser for lidt eller for meget. Kalibrering kræver adgang til vejning af en eller flere portioner (vognlæs) af den høstede afgrøde. Målingen af udbyttet baseres typisk på to parametre. Alle fire fabrikater bruger afstanden mellem fødevalserne som den ene parameter. Stort materialeflow ind i maskinen er ensbetydende med stor afstand mellem fødevalserne og vice versa. Som anden parameter har fabrikanterne valgt at måle enten på fødevalsernes rotationshastighed eller belastningen i drivsystemet til valserne. Tørstofindholdet måles enten med ledningsevnemåler eller med NIR (Nær-Infra-Rød) sensor. Tørstofmålernes fejlvisning var typisk mindre end ca. 1,5 % point. Der var i den forbindelse ikke forskel på ledningsevnemålerne og NIR-sensoren. I et tilfælde var fejlvisningen i størrelsesordnen 7-9 % point, men da vidste ejeren af maskinen på forhånd, at tørstofmåleren ikke målte rigtigt. Tørstofmålerne blev ikke kalibreret inden testen. Maskinforhandlerne anbefaler typisk at tørstofmåleren kalibreres mindst en gang om året eller ved skift mellem afgrødearter. Den ældste af de testede maskiner var fra 2009, og ved testen i efteråret 2010 var tørstofmåleren ikke blevet kalibreret siden maskinen var købt. De fleste af maskinerne kan elektronisk gemme høstdata (udbytte og tørstof). Disse data kan fra nogle maskiner overføres til en pc. Kobling af udbyttermålere og tørstofmålere til GPS er allerede en mulighed eller på vej til at blive det. Herved bliver der mulighed for på pc at lave markkort over variationen i udbytte og tørstof hen over marken. På to af maskinerne reguleres snitlængden automatisk efter tørstofindholdet i afgrøden. En sådan anvendelse af tørstofmåleren er rationel og nyttig. En løbende tilpasning af snitlængden efter tørstofindholdet er med til yderligere at øge mulighederne for at lave en god ensilage. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 4

6 Data fra tørstofmåleren kan endvidere bruges til at udregne, hvor meget tørstof, der er høstet, hvilket er en fordel, når der skal laves foderplan, så landmanden ved, hvor mange FE der ligger i ensilagestakken. Beregning kan enten udføres manuelt, eller på nogle af maskinerne automatisk i betjeningsterminalen. De to målesystemer, udbytte- og tørstof, giver landmanden mulighed for at indsamle værdifuld information om den enkelte marks og afgrødes ydeevne, hvilket kan bruges til at optimere markdriften og dermed det økonomiske resultatet fra marken. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 5

7 2. BAGGRUND Løbende målinger af tørstof og udbytte i slætgræs og majshelsæd giver det bedste udgangspunkt for at optimere ensileringsprocessen og dermed sikre høj kvalitet i grovfoderet. Målinger af afgrødens tørstofindhold under høst giver værdifulde oplysninger om ændringer i tørstofindholdet hen over dagen. Disse ændringer kan være meget store i græs og kløvergræs, der er lagt til fortørring. Målingerne giver grundlag for en god udbyttebestemmelse og korrekt håndtering af afgrøden på lager, herunder bestemmelse af eventuelle behov for ensileringsmidler. Lettilgængelige og pålidelige data om udbytte og kvalitet vil bidrage væsentligt til et optimalt afgrødevalg på bedrifts- og markniveau. Samtidig forbedres muligheden for korrekt lager- og foderplanlægning samt økonomisk resultatopgørelse for markbruget som en selvstændig driftsgren. 3. FORMÅL Formålet med FarmTesten har været at undersøge pålidelighed og brugervenlighed af tilgængelige systemer til måling af udbytte og tørstof ved finsnitning af majs inklusiv muligheder for dataregistrering og databehandling. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 6

8 4. UNDERSØGT TEKNOLOGI Selvkørende maskiner til finsnitning af majshelsæd og slætgræs, i daglig tale finsnittere, kan udstyres med systemer til løbende måling af udbytte og tørstof i det høstede materiale. Endnu kører der kun få maskiner i Danmark med dette udstyr, men med stigende interesse for at kende udbyttet på markniveau forventes det, at teknologien vil blive mere efterspurgt i de kommende år. I FarmTesten er fem finsnitter med udbyttemåler og tørstofmåler testet. Maskinerne fordeler sig på følgende fabrikater: John Deere - 1 maskine Krone - 2 maskiner Claas - 1 maskine New Holland - 1 maskine Udbyttemåler Målingen af udbytte baseres typisk på to parametre. Alle fire fabrikater har valgt at lade afstanden mellem fødevalserne være den ene af parametrene. Fødevalserne, eller indføringsvalserne som de også kaldes, føder det høstede materiale ind til snittercylinderen. Jo mere plantemateriale, der trækkes gennem fødevalserne, desto mere presses valserne fra hinanden. Afstanden mellem valserne måles med et potentiometer, og det sker i den ene side af valsernes ophæng. Som anden parameter har fabrikanterne valgt lidt forskelligt: John Deere: Rotationshastigheden på det forreste sæt fødevalser. Denne hastighed er fastsat efter den valgte snitlængde, og den indgår sammen med afstanden mellem valserne i beregningen af materialeflowet (kg eller tons). Krone og New Holland: Olietrykket i den oliemotor, der driver valserne; dette olietryk anvendes sammen ved afstanden mellem valserne til udbytteberegningen. Claas: Bruger kun afstanden mellem fødevalserne. Det beregnede materialeflow summeres, så der angives en mængde, eksempelvis pr. læs eller mark. Kalibrering af udbyttemåler Korrekt omregning af sensorsignaler til udbytte kræver kalibrering af systemet. Kalibrering sker ved, at der vejes mindst et og gerne flere vognlæs på en brovægt. Resultater fra disse vejninger indtastes i systemet af maskinføreren, hvorefter systemet selv beregner den korrekte omregningsfaktor. Denne omregningsfaktor, eller kalibreringstallet som det også benævnes, kan noteres af piloten og sammenholdes med den målte fugtighed i det høstede materiale. Ved nævneværdige skift i høstforholdene bør der gennemføres en ny FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 7

9 kalibrering. På ny bør piloten notere dels kalibreringstallet og dels materialets fugtighed. Ændringer i høstforhold, der betinger en kalibrering, vil være: Afgrødens modenhed (grøn eller vissen) Flere procents ændring i fugtighedsindhold Anden afgrøde (græs eller majs) Flere dage siden sidste kalibrering. Med flere sammenhørende par af tørstofindhold og kalibreringstal noteret ned vil piloten på finsnitteren kunne udnytte, at en aktuel måling af tørstofindholdet i materialet kan bruges til at bringe udbyttemåleren tilbage til den gamle kalibrering, såfremt der eksisterer et kalibreringstal ved det pågældende tørstofindhold. Denne form for kalibrering er ikke optimal og vil sandsynligvis være forbundet med betydelig usikkerhed, da variationen i afgrødens tørstofindhold skyldes flere ting, eksempelvis om planterne er våde eller tørre, eller om de er grønne eller visne. En aktiv og bevidst tilpasning af udbyttemålerens kalibreringsindstilling vil antagelig give en mere præcis udbyttemåling end slet intet at gøre, når materialets fugtighed ændrer sig betydeligt. Men piloten må opbygge sin egen erfaring og foretage jævnlige kontrolvejninger. På maskinerne fra John Deere og New Holland beregner udbyttemåleren løbende udbyttet på basis af det aktuelle tørstofindhold i afgrøden. Det beregnede udbytte er med andre ord korrigeret efter variationen i tørstofindholdet i afgrøden. Når piloten på finsnitteren ønsker at registrere den høstede mængde, sker det via oprettelsen af et job i styrecomputeren til udbyttemåleren. Når jobbet igangsættes, starter målingen, og den slutter, når jobbet afsluttes. Et job kan være et læs, en mark, en kunde, en dag eller andet. For at materialeflowet kan omregnes til et udbytte pr. ha kræves det, at systemet kender dels maskinens arbejdsbredde og dels fremkørselshastigheden. Arbejdsbredden er en oplysning, som brugeren taster ind i systemet, mens hastigheden måles via sensor. Alle fire fabrikater kan omregne materialeflow til hektarudbytte. Det er også muligt at gemme data, eksempelvis ved arbejdsdagens afslutning at lave et udtræk af, hvor mange ton, der har været på hver enkelt læs. Tørstofmåler Der anvendes to forskellige metoder til måling af tørstofindholdet i materialet. På de testede maskiner fra Claas, New Holland og Krone blev tørstofindholdet målt med ledningsevnemålere. En ledningsevnemåler består at to elektroder monteret i en lille plade. Når materialet stryger forbi elektroderne måles ledningsevnen, og der sker en omregning til enten fugtighedsprocent eller tørstofprocent i materialet. Ledningsevnemålerne var på finsnitterne monteret ca. 1-2 meter fra enden af tuden på afblæsningrøret. På New Holland maskinen var der to ledningsevnemålere, på Claas og Krone maskinerne var der en. På den testede maskine fra John Deere blev materialets tørstofindhold målt med en såkaldt NIR-sensor. NIR står for Nær Infra Rød. Materialet belyses med ikke-synligt rødt lys, og reflektansen måles og omregnes til et tørstofindhold. NIR en sidder på John Deere maskinen tæt på basis af afblæsningsrøret (se figur 6, side 11). FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 8

10 New Holland kan fra 2011 udruste finsnitterne med NIR-sensor til tørstofmåling. På den ene af de to testede Krone maskiner viste fugtighedsmåleren vandindholdet i stedet for tørstofindholdet. John Deere anbefaler, at NIR-sensoren kalibreres én gang om året. Der hører tilbehør med til NIR-sensoren, som skal bruges ved kalibreringen. Man kan selv udføre kalibreringen eller vælge at lade serviceværkstedet gøre det. Krone og New Holland anbefaler, at ledningsevnemåleren kalibreres ved skift mellem afgrødetyper, eksempelvis ved skift mellem græs og majs. Ledningsevnemåleren på Claas finsnittere skal aldrig kalibreres. På maskinerne fra John Deere og Krone justeres snitlængden automatisk i relation til materialets beskaffenhed. Jo lavere tørstofindhold, desto større snitlængde. John Deere bruger tørstofmålingerne fra NIR-sensoren. Krone anvender derimod det såkaldte Autoscan system, som bruger planternes farve som justeringsparameter. Grønne planter har et lavere tørstofindhold end gule planter. Autoscan sensoren sidder foran på skærebordet. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 9

11 5. METODE OG ANVENDTE MASKINER Testen af udbyttemåler og tørstofmåler er gennemført ved høst af majshelsæd i 2009 og Desuden er der lavet en enkelt måling ved snitning af kløvergræs i første slæt i I tabel 1 er fabrikat og model for de undersøgte maskiner sammenstillet. I alt er der gennemført test syv gange, syv forskellige steder. Der er medgået ca. en dag pr. test. Tabel 1. Fabrikat og model for de testede finsnittere. Maskinen i test 1, 3 og 5 var den samme. Test nr. Maskine Fabrikat Model Skærebord Afgrøde Høsttidspunkt 1 1 John Deere 7950i 12 rækket Majshelsæd Efterår Krone BigX rækket Majshelsæd Efterår John Deere 7950i Pickup Kløvergræs Forår Krone BigX rækket Majshelsæd Efterår John Deere 7950i 12 rækket Majshelsæd Efterår Claas Jaguar rækket Majshelsæd Efterår New Holland FR rækket Majshelsæd Efterår 2010 Umiddelbart inden start på en test er udbyttemåleren kalibreret. Fremgangsmåden har været som beskrevet ovenfor, nemlig at et eller flere læs er blevet vejet på en brovægt. Det har ved hver test været pilotens afgørelse, hvornår kalibreringen var gennemført tilfredsstillende - det nødvendige antal læs til kalibrering har svinget mellem et og fire læs. Efter klarmelding fra piloten er testen startet. Det var målet, at testen skulle omfatte fire læs. Undervejs, mens testen var i gang, måtte piloten på finsnitteren ikke kalibrere udbyttemåleren. Udbyttemåleren på Krone Big X 650 (test 2) var ikke kalibreret umiddelbart inden testen. Tørstofmåleren på New Holland FR 9060 (test 7) var defekt på testdagen. Figur 1. John Deere 7950i finsnitter under høst af majs. Figur 2. Krone Big X 500 i gang med at snitte majs. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 10

12 Figur 3. Claas Jaguar 960 ved høst af majs. Figur 4. New Holland FR9060 høst af majs. For hvert læs er følgende data indsamlet i felten: Udbyttemålerens angivelse af høstet mængde Brovægtens angivelse af bruttovægt af køretøj, dvs. traktor + vogn + last. Disse to data er sammenhørende tal for hvert læs. Køretøjets tara er målt inden første vejning, det vil sige inden start på kalibrering. I enkelte tilfælde er tara også målt ved testens afslutning. På grundlag heraf har der kunnet beregnes et omtrentligt dieselforbrug pr. læs til transport af køretøjet fra mark til brovægt til plansilo og tilbage til mark igen. For hvert læs, der er vejet undervejs i testen, er der udtaget prøve til tørstofanalyse. Af prøven er der udtaget en delprøve på ca. 700 g, som er tørret i to døgn i et ventileret tørreskab ved ca. 60 grader celsius. Figur 5. Kontrolvejning på brovægt. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 11

13 6. DATABEHANDLING OG RESULTATER DER VISES For hvert læs er køretøjets tara korrigeret for traktorens dieselforbrug. Typisk har forbruget været kg pr. læs. Nettovægten på vognen er beregnet og sammenholdt med de oplyste data fra udbyttemåleren på finsnitteren. På Krone Big X 500 viste tørstofmåleren vandindholdet, hvilket i den videre databehandling er konverteret til tørstofindhold ved følgende beregning: Tørstofprocent = fugtighedsprocent. Hovedresultaterne er for hver test samlet i en tabel. Følgende resultater vises i tabellerne: Høstet mængde pr. læs ifølge udbyttemåler. Gennemsnit af udbyttemålerens registreringer. Udbyttemålerens fejlvisning, hvilket vil sige forskellen mellem udbyttemålingerne på finsnitterne og de vejede mængder på brovægt forskellen beregnes som: o Mængde (kg) pr. læs. o Procent pr. læs. Gennemsnit af udbyttemålerens fejlvisninger. Tørstofmålerens visning pr. læs. Tørstofmålerens fejlvisning, hvilket vil sige forskellen mellem tørstofmåleren og de analyserede tal; forskellen mellem de to værdier er beregnet som: o Procent point (dvs. simpel difference mellem tallene). o Procent relativ (dvs. differencen delt med analysetallet). Gennemsnit af tørstofmålerens fejlvisning. I et enkelt tilfælde er et stærkt afvigende tal udeladt af beregningerne, da høstforholdene på kort tid ændrede sig radikalt, mens det pågældende læs blev høstet. Negative værdier indikerer, at veje- og analysetallene var større end data fra udbytte- og tørstofmålerne på finsnitterne. Da maskinerne er testet under forskellige forhold, præsenteres resultaterne separat for hver enkelt finsnitter. Figur 6. NIR-sensor på John Deere finsnitter. Figur 7. Indvendige side af NIR-sensor vippet ud. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 12

14 7. RESULTATER John Deere 7950i - høst af majshelsæd Høstforholdene i test 1 var gode på en dag med tørvejr og solskin. De fire læs stammer fra tre forskellige marker. Test 5 fandt ligeledes sted på en dag med godt vejr. Der er kørt læs til vejning fra to marker. Tabel 2. Hovedresultater fra test at udbyttemåler og tørstofmåler på John Deere 7950i ved høst af majshelsæd. Test Læs Udbyttemåler Udbyttemålerens fejlvisning Tørstofmåler Tørstofmålerens fejlvisning Nr. Nr. Kg Kg % % % point % relativ ,6 33,1 3,0 10, ,5 32,1-0,1-0, ,1 31,8 1,8 5, ,2 32,5 1,1 3,4 Gns ,3 Gns. 1,5 4, ,2 37,4 3,4 10, ,3 31,3 1,2 4, ,7 28,0 1,3 4, ,2 34,3 0,6 1,8 Gns ,7 Gns. 1,6 5,2 FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 13

15 John Deere 7950i - snitning af slætgræs Testen er udført på en dag med solskin i 1. slæt på en kløvergræsmark. Tabel 3. Hovedresultater fra test at udbyttemåler og tørstofmåler på John Deere 7950i ved høst af slætgræs. Test Læs Udbyttemåler Udbyttemålerens fejlvisning Tørstofmåler Tørstofmålerens fejlvisning Nr. Nr. Kg Kg % % % point % relativ ,6 33,7-1,6-4, ,2 35,0 0,1 0, ,1 34,0-1,1-3,1 Gns ,4 Gns. -0,9-2,5 I alt er der kontrolvejet 11 læs fra John Deere finsnitteren i de tre test. Største afvigelse fra vejet vægt er 1,6 %, og i gennemsnit pr. test er afvigelsen under 1 %. Tørstofmåleren er knapt så præcis. Afvigelsen i procent point (dvs. differencen mellem tørstofmåler og analyseresultat) svinger fra 0,1 til 3,4 % point med gennemsnitsværdier af flere prøver på omtrent 1 til 1,5 % point. Nellemann Agro (importør af John Deere finsnittere) oplyser, at tørstofmåleren (NIRsensoren) sandsynligvis ikke var kalibreret korrekt. Krone Big X høst af majshelsæd Høsten foregik på en gråvejrsdag med lidt let regn først på dagen. Udbyttemåleren er ikke kalibreret samme dag, som testen blev gennemført. Tabel 4. Hovedresultater fra test at udbyttemåler og tørstofmåler på Krone Big X 650 ved høst af majshelsæd. Test Læs Udbyttemåler Udbyttemålerens fejlvisning Tørstofmåler Tørstofmålerens fejlvisning Nr. Nr. Kg Kg % % % point % relativ ,4 30,0-1,2-3, ,4 30,0-2,3-7, ,0 30,0 1,7 6, ,7 30,0-0,3-0,9 Gns ,1 Gns. -0,5-1,4 FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 14

16 Krone Big X høst af majshelsæd Det var gråvejr, men tørt på testdagen. Testen blev gennemført på materiale høstet på to marker, herunder yderste omgang på en af markerne, se læs 2. Tabel 5. Hovedresultater fra test af udbyttemåler og tørstofmåler på Krone Big X 500 ved høst af majshelsæd. Test Læs Udbyttemåler Udbyttemålerens fejlvisning Tørstofmåler Tørstofmålerens fejlvisning Nr. Nr. Kg Kg % % % point % relativ ,5 24-1,6-6, ,6 28 1,1 4, ,5 27-1,8-6, ,5 28-0,4-1,4 Gns ,0-0,5 Gns. -0,7-2,5 Udbyttemåleren på Krone Big X 650 udviste en relativ stor unøjagtighed, hvilket må tilskrives den manglende kalibrering. Denne antagelse støttes da også i testresultatet fra Krone Big X 500. Denne maskine var kalibreret umiddelbart inden testen, og unøjagtigheden var ikke større end 2,5 %, i gennemsnit kun -0,5 %. Værdien på -5,6 % stammer fra et læs, der blev høstet i yderste omgang på en temmelig bakket mark. Tørstofmålerne på de to Krone finsnittere er ledningsevnemålere. På 650 eren viste måleren blot øjebliksværdien, og det var så op til piloten at vurdere, hvilken værdi måleren mest viste, mens testlæsset blev høstet. Tabel 4 viser, at unøjagtigheden blot har svinget mellem -2,3 og 1,7 % point med et gennemsnit på -0,5 % point. Ikke dårligt, når man tænker på, at tørstofmåleren blot er aflæst på øjemål. Tørstofmåleren på Big X 500 er lidt mere avanceret. Den sampler (måler og gemmer øjebliksværdier) og viser en gennemsnitsværdi ved afslutningen af et læs. I gennemsnit er den ikke mere nøjagtig end tørstofmåleren på 650 eren, men udsvingene er knapt så store (fra -1,8 til 1,1 % point). Ikke desto mindre er det nemmere med et system, der selv giver en slutværdi på grundlag af samplede værdier. Claas Jaguar 960 høst af majshelsæd Claas finsnitteren blev testet på en dag med en del nedbør i løbet af ca. 1½ time midt på dagen. Afgrøden var våd fra morgenstunden af, og efter regnvejret var planterne pjaskvåde. Efter regnvejret klarede det noget op, og solen brød frem. Jordbunden på marken var blød, og flere steder var der problemer med kørslen. De fem læs er høstet på i alt tre marker. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 15

17 Tabel 6. Hovedresultater fra test at udbyttemåler og tørstofmåler på Claas Jaguar 960 ved høst af majshelsæd. Test Læs Udbyttemåler Udbyttemålerens fejlvisning Tørstofmåler Tørstofmålerens fejlvisning Nr. Nr. Kg Kg % % % point % relativ ,3 38 9,3 32, ,6 34 8,0 30, * -17,4* 32 9,8 44, ,1 33 7,1 27, ,8 34 8,4 33,0 Gns ,9 Gns. 8,5 33,5 *: Tallet ( outlier ) indgår ikke i beregningen af Gns. Udbyttemålerens unøjagtighed er i gennemsnit 1,9 % med en variation fra -3,6 til 5,1. Læs 1 er høstet lige efter kalibreringen og inden der kom regn. Læs 3 blev høstet, mens det regnede kraftigt. Læs 4 og 5 er høstet i tørvejr, mens planterne var drivvåde. Regnvejrets betydning for tørstofindholdet i den høstede afgrøde vises tydeligt af tørstofmålingerne. Der kan ikke være tvivl om, at den ret pludselige ændring af tørstofindholdet har påvirket udbyttemåleren. Reelt burde testen enten være indstillet, eller der burde være foretaget en ny kalibrering af udbyttemåleren. Tørstofmåleren, der er en ledningsevnemåler, viste i gennemsnit hele 8,5 % point for meget. Maskinejeren havde allerede på forhånd en formodning om en relativ stor fejlvisning. En kalibrering vil antagelig kunne reducere unøjagtigheden betragteligt. New Holland FR9060 høst af majshelsæd På testdagen var der rim på majsplanterne efter nattefrost, og ved middagstid kom der lidt regn. Ellers var det gråvejr med tiltagende vind i løbet af dagen. Jordbunden var meget fugtig, og traktorer + frakørselsvogne kørte enkelte gange i blød. På grund af tidspres og dårlig vejrudsigt blev der kun kontrolvejet to læs. Tørstofmåleren var defekt, hvorfor der ikke foreligger resultater på tørstofindhold. Tabel 7. Hovedresultater fra test af udbyttemåler og tørstofmåler på New Holland FR 9060 ved høst af majshelsæd. Test Læs Udbyttemåler Udbyttemålerens fejlvisning Nr. Nr. Kg Kg % , ,1 Gns ,4 FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 16

18 Udbyttemåleren på New Holland maskinen ligger med en gennemsnitlig unøjagtighed på 0,4 % på linje med John Deere og Krone. Pris på udbyttemåler og tørstofmåler samt mulighed for kobling til GPS Udbyttemåler og tørstofmåler er ekstraudstyr til finsnittere. Som det ses af tabellen, er der ret store forskelle på de vejledende salgspriser mellem fabrikaterne. Tabel 8. Priser på udbyttemåler og tørstofmåler på de fire fabrikater. Fabrikat Udbyttemåler Pris, kr. Type Tørstofmåler Pris, kr. John Deere NIR Krone Ledningsevne Claas Ledningsevne New Holland Ikke oplyst Ikke oplyst John Deere gør opmærksom på, at de oplyste priser alene er for selve målersystemerne. Anvendelse af udstyret kræver imidlertid også tilkøb af en skærm. Såvel skærm som målere indgår i reglen som en integreret del af en udstyrspakke, der omfatter GPS, autostyring mv. Ved køb af udstyrspakken er priserne på målerne lavere end her angivet. John Deere agter fortsat at anvende NIR til måling af tørstof. John Deere anbefaler, at tørstofmåleren kalibreres én til to gange årligt. Pæren i NIR-sensoren har en levetid på ca timer. Høstdata kan registreres på gårdniveau, markniveau, opgaveniveau osv. alt efter ønsket detaljeringsgrad. Der kan monteres en printer i kabinen, så høstdata (høstet mængde, tørstofudbytte, tørstofindhold mv.) kan udskrives. Høstdata kan også overføres til pc via USB-stik. Såvel udbyttemåling som tørstofmåling kan kobles til GPS, og der kan på pc laves markkort over variationen i udbytte og tørstofindhold. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 17

19 Figur 8. Skærm i førerhus på John Deere finsnitter. Krone vil indtil videre fortsat anvende ledningsevnemåler til bestemmelse af tørstof. Krone anbefaler, at tørstofmåleren kalibreres, når der sker store ændringer i høstforholdene, eksempelvis ved skift af afgrødetype, eller hvis materialet går fra at være tørt til at være meget vådt. Høstdata kan lagres i terminalen i førerhuset på finsnitteren, og de kan udskrives fra printer monteret i førerhuset. Det er ikke muligt at overføre høstdata til pc. Udbyttemåler og tørstofmåler kan ikke kobles til GPS på Krone-maskinerne, men det forventes at blive en mulighed. Claas vil fortsat benytte ledningsevnemåler til tørstofbestemmelse. Normalt vil der ikke være behov for at kalibrere tørstofmåleren. Høstdata kan gemmes i terminalen, og data kan lagres på ønsket niveau (mark, gård mv.) og udskrives i førerhuset på maskinen. Data kan også overføres til pc via programmet AgroMap. På Claas maskinen er det muligt at koble udbyttemålingen til GPS og via pc-programmet AgroMap lave markkort over udbyttet. De samme muligheder for tørstofdata er under udvikling. Pris på AgroMap er kr. New Holland anbefaler, at tørstofmåleren kalibreres ved skift mellem afgrødetyper. Fra 2011 tilbyder New Holland at udruste finsnitterne med NIR-sensor, prisen bliver kr. Høstdata fra udbyttemåler og tørstofmåler kan gemmes i terminalen og udskrives, hvis der er monteret en printer. Høstdata kan også overføres til pc via USB-stik. New Holland tilbyder endnu ikke mulighed for at koble udbyttemåler og tørstofmåler til GPS. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 18

20 8. DISKUSSION OG KONKLUSION FarmTesten har vist, at måling af høstet mængde (udbytte) og tørstofindhold kan foretages med rimelig præcision ved hjælp af målesystemer på finsnitterne. Hvad angår udbyttemåleren viste testen, at for tre ud af fire testede systemer (dvs. maskinfabrikater) var udbyttemålerens fejlvisning mindre end 1 % i gennemsnit af flere læs, og for langt de fleste af læssene var fejlvisning mindre end 1,5 %. En fejlvisning på 1 % svarer til 100 kg ved et nettoindhold i vognen på 10 tons. Én finsnitter var ikke kalibreret inden testen, og det kom også tydeligt til udtryk. Fejlvisningen var i gennemsnit af fire læs godt 8 % svarende til næsten 1 tons pr. læs. Udbyttemåleren målte konsekvent for lidt. En anden finsnitter høstede i testen under meget variable forhold (blandt andet kraftig nedbør), og præsterede en gennemsnitlig fejlvisning på udbyttemåleren på 1,9 %. Største fejlvisninger var henholdsvis 5,1 % og -3,6 %. Generelt set viste det sig for alle de testede maskiner, at udbyttemåleren i den enkelte test både kan måle for meget og for lidt (på nær det ene tilfælde som nævnt ovenfor). Dette er rent faktisk en fordel, hvis det vel at mærke sker nogenlunde lige ofte og med nogenlunde lige store afvigelser til begge sider. Den samlede fejlvisning, altså summen af fejlvisningen på de enkelte læs, vil da ikke være (nær) så stor, som hvis fejlvisningen hele tiden var enten positiv eller negativ. Som nævnt var en af maskinerne ikke blevet kalibreret inden testen. Konsekvensen heraf fremtræder tydeligt. Sammenlignet med de andre maskiner var udbyttemålerens fejlvisning meget stor. Det kan derfor fastslås, en høj præcision i udbyttemålingen (dvs. lille fejlvisning) kræver, at der foretages en kalibrering inden høst af afgrøden. Spørgsmålet, som ikke er søgt besvaret i denne undersøgelse, er naturligvis så, hvor hyppigt eller hvornår der skal kalibreres. Ejeren af den omtalte finsnitter med stor fejlvisning kunne ikke huske, hvornår der sidst var foretaget en kalibrering, blot at det måtte være et stykke tid siden. Resultater opnået i FarmTesten giver dog grundlag for at understrege, at der bør foretages en kalibrering, når høstforholdene har ændret sig væsentlig siden sidste kalibrering. En given kalibrering er således kun gældende for de høstforhold, den er foretaget under. Blandt de vigtigste forhold, der betinger en ny kalibrering, må nævnes: Markant skift i afgrødens modenhed Skift fra tør til våd afgrøde (eller omvendt) At der er gået lang tid (højest få dage) siden sidste kalibrering Skift af afgrøde (græs eller majs). Derimod synes undersøgelsen at vise, at skift mellem marker, samme dag som der er foretaget kalibrering, ikke øger eller reducerer udbyttemålerens fejlvisning. En dygtig og opmærksom pilot på finsnitteren vil kunne opbygge sin egen erfaring med udbyttemåleren. Ved at føre notater over de forhold udbyttemåleren kalibreres under og samtidig notere kalibreringstallet, vil piloten med nogen erfaring kunne vurdere, under hvilke forhold der er behov for en kalibrering. Dette vil kunne spare ham for nogle kalibre- FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 19

21 ringer i løbet af en sæson. At opbygge denne erfaring kræver naturligvis, at piloten af og til foretager kalibrering af udbyttemåleren, og gerne under forskelligartede høstforhold. Afgrødens tørstofindhold er et af de forhold, som piloten som nævnt bør notere sig. Testen viste da også, at tørstofmålerne generelt set har en lav fejlvisning. Målt i procent point er afvigelsen mindre end ca. 1,5 %. I ét tilfælde var fejlvisningen i størrelsesordenen 7-9 % point, men da vidste ejeren af maskinen på forhånd, at tørstofmåleren ikke målte rigtigt. I FarmTesten klarer NIR-sensoren og ledningsevnemåleren målingen af tørstofindholdet med stort set samme præcision. De fleste fabrikanter anbefaler, at tørstofmåleren kalibreres mindst en gang om året eller ved skift mellem afgrødearter. Kun en af de testede maskiner havde kørt mere end en sæson, og tørstofmåleren var ikke blevet kalibreret på noget tidspunkt hos ejeren. Tilsyneladende har denne manglende kalibrering ikke haft nogen større betydning for tørstofmålerens præcision. På en af de testede maskiner viste tørstofmåleren blot en øjebliksværdi. Det er en relativ simpel og billig måleteknik, men ikke videre brugbar, hvis der er ønske om dels at få en gennemsnitsværdi af tørstofindholdet i en given portion, dels at kunne gemme data elektronisk. På et par af maskinerne reguleres snitlængden automatisk efter tørstofindholdet i afgrøden. En sådan anvendelse af tørstofmåleren er rationel og nyttig. En løbende tilpasning af snitlængden efter tørstofindholdet er med til yderligere at øge mulighederne for at lave en god ensilage. Data fra tørstofmåleren kan endvidere bruges til at udregne, hvor meget tørstof der er høstet. Denne beregning kan enten udføres manuelt, eller som på nogle af maskinerne automatisk i betjeningsterminalen. Kobling mellem udbyttermåler/tørstofmåler og GPS-registreringer er allerede eller godt på vej til at blive en mulighed. Med overførsel af data (udbytte og tørstof) til pc, vil der være mulighed for at lave kort, der viser hvordan udbytte og tørstof i afgrøden varierer hen over marken. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 20

22 9. KOMMENTARER FRA MASKINIMPORTØRER Importørerne af de fire fabrikater af finsnittere er alle opfordret til at kommentere FarmTesten. Følgende kommentarer er modtaget. John Deere Vi er glade for, at Videncentret for Landbrug har valgt at lave en test, der sætter fokus på de muligheder for dataindsamling, som finsnitteren byder på. Der må på fremtidens bedrifter forventes at være et støt stigende behov for dokumentation og sporbarhed. Vi har med stor interesse læst testen og kan i store træk genkende det skrevne. Dog er det yderst ærgerligt, at NIR-måleren på den testede maskine ikke har været kalibreret efter forskrifterne. Den fejlmargin, der er oplyst i denne test, er ikke det, vi ser i det daglige, og ej heller fra det utal af test, som DLG i Tyskland har foretaget af systemet. Vi opererer ved korrekt kalibrering med en fejlvisning på +/- 2 %. Vi glædes over testens flotte resultat vedrørende udbyttemålingen. Disse resultater er helt i tråd med det, vi oplever i det daglige. Vi glædes ikke mindst over det flotte resultat i græs. Det er i netop denne afgrøde, en udbyttemåler skal bestå sin prøve, grundet den uens fyldning af indføringen. Det kunne have været udbytterigt at se alle maskiner i denne disciplin. For at de mange data kan udnyttes på en rationel og fornuftig måde kræver det, at de kan opsamles og lagres relativt nemt. John Deere har på flere af vores maskiner introduceret i løsninger - intelligente løsninger, og således også på finsnitterne. Det betyder, at maskinen lagrer alle de, for landmanden eller maskinstationen relevante data, og via USB-stik har man mulighed for at trække dem ud til videre forarbejdning på pc. Dette har stor betydning, såfremt de opsamlede data skal kunne finde anvendelse i planlægning og styring af bedriften. Såfremt man ønsker at arbejde med faste kørespor, er dette også en mulighed med John Deere finsnittere, idet det autostyringssystem, der kendes fra vores traktorer, er identisk med det, der sidder på finsnitterne. Det vil sige, at skærm og antenne kan finde anvendelse på en traktor eller mejetærsker i den tid, hvor finsnitteren ikke bruges. New Holland Ingen kommentar modtaget. Krone Ingen Kommentar modtaget. Claas Ingen kommentar modtaget. FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere 21

23 Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Århus N T F vfl.dk

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 110 2010. FarmTest. Udbytteregistrering

Maskiner og planteavl nr. 110 2010. FarmTest. Udbytteregistrering Maskiner og planteavl nr. 110 2010 FarmTest Udbytteregistrering Titel: Udbytteregistrering Forfatter: Grzegorz Nowak og Jørgen Pedersen, AgroTech, og Michael Højholdt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

VALG AF SNITLÆNGDE I KLØVERGRÆS BRÆNDSTOFFORBRUG, KAPACITET OG DENSITET

VALG AF SNITLÆNGDE I KLØVERGRÆS BRÆNDSTOFFORBRUG, KAPACITET OG DENSITET FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 139 NOVEMBER 2015 FarmTest VALG AF SNITLÆNGDE I KLØVERGRÆS BRÆNDSTOFFORBRUG, KAPACITET OG DENSITET Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

Udbyttekort. Eksporter JD-setup

Udbyttekort. Eksporter JD-setup Udbyttekort. Generelt Programmets kompatibilitet med forskellige udbyttemålere. Næsgaard kan arbejde selvstændigt eller sammen med Næsgaard Markkort. Såfremt du også har licens til Næsgaard Markkort, vil

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

FarmTest Alternativer til gyllevogne

FarmTest Alternativer til gyllevogne FarmTest Alternativer til gyllevogne Maskiner og planteavl 117 vfl.dk farmtest.dk Titel: Alternativer til gyllevogne Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech Review: Maskinkonsulent Kim Brodersen,

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Mark og Maskiner et modul i FMS

Mark og Maskiner et modul i FMS En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version

Læs mere

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst Maskiner og planteavl 113 vfl.dk farmtest.dk Titel: Etablering af efterafgrøder ved høst Forfatter: Jens J. Høy, AgroTech og Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GPS Autostyring Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GNSS Global Navigation Satellite Systems GPS: Global Navigation System, USA Glonass, RUS Galileo, EU Beidou (Compass), Kina 20.000 km

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift.

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx Transportanalyse Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. Resumé Generelt løser bedriften de undersøgte transportopgaver

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 3-2002. Kalkspredning med GPS

FarmTest - Planteavl nr. 3-2002. Kalkspredning med GPS FarmTest - Planteavl nr. 3-2002 Kalkspredning med GPS Kalkspredning med GPS Udarbejdet af: Hans Henrik Pedersen og Carl Høj Laursen Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet, og vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv

Læs mere

Personbiler og Varebiler

Personbiler og Varebiler Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande for Personbiler og Varebiler EWJ TEKNIK A/S, INDUSTRIVÆNGET 1, 3320 SKÆVINGE Tel: 45 81 45 45 Κ Fax: 45 81 46 46 Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande. Hvorfor

Læs mere

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision, og uafhængig

Læs mere

HVILKEN GØDNINGSSPREDER ER BEDST? V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen

HVILKEN GØDNINGSSPREDER ER BEDST? V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVILKEN GØDNINGSSPREDER ER BEDST? V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen 2 UENS SPREDNING KOSTER UDBYTTE OG ER BESVÆRLIGT.. Hvad er vigtigt? Præcis spredning Nem indstilling Stor kapacitet Lavt vedligehold,

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Vi ser stadig fremad og er i en god udvikling Læs mere på side 2. Mød os på Agromek Læs mere på side 2. Se vores gode vintereftersynstilbud

Vi ser stadig fremad og er i en god udvikling Læs mere på side 2. Mød os på Agromek Læs mere på side 2. Se vores gode vintereftersynstilbud Vi ser stadig fremad og er i en god udvikling Læs mere på side 2 Gode tilbud fra salgsafdelingen Find dem i Magasinet Mød os på Agromek Læs mere på side 2 Se vores gode vintereftersynstilbud Vend Magasinet

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere

Maskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere Maskiner og planteavl nr. 107 2009 FarmTest Pålideligheden af gylleflowmålere Titel: Pålideligheden af gylleflowmålere Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech Review: Torkild S. Birkmose og

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh rnet d e j t s Tre k nyhe me Agro 2010 Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE Trådløst sensor system fra WEBStechh Vi introducerer... SensSilage

Læs mere

Produkter til indpakning af afgrøder. Optimerer værdien af hver balle

Produkter til indpakning af afgrøder. Optimerer værdien af hver balle Produkter til indpakning af afgrøder Optimerer værdien af hver balle Perfekte baller. Hver gang! Der er mange grunde til at vælge originale John Deere produkter til indpakning af afgrøder: Beregnet til

Læs mere

Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance

Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance HØST INFO Infratec Korn NIT NIT-Service og Back-up instrumenter Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance Telefon: 70 20 33 85 FOSS A/S placerer back-up Korn NIT instrumenter

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2013 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2013 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 Lille Hejbøl er en bedrift med orden og struktur. LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2013 3 Årets prismodtager

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 112 2010. FarmTest. Snittevogne til græs

Maskiner og planteavl nr. 112 2010. FarmTest. Snittevogne til græs Maskiner og planteavl nr. 112 2010 FarmTest Snittevogne til græs Snittevogne til græs Af Jens J. Høy, AgroTech Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Hvad mener du om din nye smartphone? - resultater fra spørgeskemaundersøgelse 1

Hvad mener du om din nye smartphone? - resultater fra spørgeskemaundersøgelse 1 Hvad mener du om din nye smartphone? - resultater fra spørgeskemaundersøgelse 1 To til fire uger efter at deltagende landmænd havde fået udleveret en smartphone 15 fik en android og 5 en Windows mobil

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2011 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 3 Årets prismodtagere I/S Ravninggård ved Ribe modtager Landbrugets

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport. 03-10-2013 Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision,

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 5001C

Til lykke med din nye LapTimer 5001C 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 5001C Til lykke med din nye LapTimer 5001C For at sikre dig

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

VETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes.

VETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes. Dynamometer Brugervejledning & Monteringsvejledning Til lykke med købet af Deres nye Dynamometer. Vetec er ikke ansvarlig for tekniske eller redaktionelle fejl eller udeladelser heri, eller for tilfældige

Læs mere

Økonomi i wrapproduktion. Maskinkonsulent Christian Rabølle

Økonomi i wrapproduktion. Maskinkonsulent Christian Rabølle Økonomi i wrapproduktion Maskinkonsulent Christian Rabølle Har du tid i overskud? Egen produktion af wrap er: Muligheden for bedre udnyttelse af arbejdskraft og traktorer Nedbringelse af maskinstationsomkostninger

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

INS TC2000. Mobil vejning og registrering af data. Kvikguide. Vejning. Dataregistrering. Godshåndtering. Avanceret vejeteknologi baseret på DMD

INS TC2000. Mobil vejning og registrering af data. Kvikguide. Vejning. Dataregistrering. Godshåndtering. Avanceret vejeteknologi baseret på DMD INS TC2000 Dynamic Mass Determination Mobil vejning og registrering af data Kvikguide Vejning Dataregistrering Godshåndtering Optimeret godshåndtering ved vejning og registrering af data fra gaffeltrucken

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Registreringer i marken

Registreringer i marken Registreringer i marken Om Datalogisk Forretningsområder: Udvikling og salg af moderne IT-programmer til styring af planteavl mv. Kurser, hotline, IT-rådgivning mv. Organisation: 12 medarbejdere fordelt

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Ansvarlig Oprettet 11-12-2013 Projekt:2496-171 Side 1 af 19

Ansvarlig Oprettet 11-12-2013 Projekt:2496-171 Side 1 af 19 Notat Resultater af dataanalyser projekt Høensilage Ansvarlig AMK Oprettet 11-12-2013 Projekt:2496-171 Side 1 af 19 Formål: At undersøge sammenhængen mellem tørstofprocenten i ensilage og AAT-værdien i

Læs mere

Farm Manager medarbejder: KMZ

Farm Manager medarbejder: KMZ J A S O P E L SF A R MMA NA G E R V A R ENR. : 4 0 2 0 0 0 3 9 D A NS K Titel: Basis bruger vejledning Side 2 of 8 1. Indholdsfortegnelse a. Punkt 2 - Forord b. Punkt 3 - System Introduktion c. Punkt

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Brugervejledning. Brovægtprogram. F.L. Teknik A/S Barfoedsvej 4, 9800 Hjørring

Brugervejledning. Brovægtprogram. F.L. Teknik A/S Barfoedsvej 4, 9800 Hjørring Brugervejledning Brovægtprogram F.L. Teknik A/S Barfoedsvej 4, 9800 Hjørring Introduktion F.L. Teknik Brovægtprogram er udviklet som supplement til eksisterende og nye brovægte. Programmet understøtter

Læs mere

CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere.

CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere. CALIBRATOR CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere. CALIBRATOR har siden 1991 været løsningen på intelligent kørselsafhængighed vha. computerstyring. Herved opnås en betydelig kapacitetsforøgelse,

Læs mere

Axial-Flow. De første 10 gode grunde

Axial-Flow. De første 10 gode grunde Axial-Flow De første 10 axial-flow 1Solid erfaring i rotorteknologi Kommer dig tilgode. Hos Case IH har vi altid været lidt bidt af høstteknologi. Med over 180 år på bagen, har vi gjort vores erfaringer!

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere