Jørgen Husted om professionsidealet på DLF's ordinære kongres i 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Husted om professionsidealet på DLF's ordinære kongres i 1999"

Transkript

1 Jørgen Husted om professionsidealet på DLF's ordinære kongres i 1999 Mange tak, og tak til Danmarks Lærerforening for indbydelsen. Og jeg vil ikke kun sige tak for indbydelsen til at komme her i dag, men også for det, der blev nævnt, at jeg har været med i et forløb sammen med en stor gruppe meget engagerede skolelærere, hvor jeg har været med i tre møder om professionsetik. Det startede det med, og siden hen tog det mere retning efter det, der hedder professionsideal. Det var meget engagerede mennesker - som sagt - det var mennesker, der brændte for sagen. Men det, man jo også skal kunne her, det kunne de også, nemlig at spise brød til. Det er nødvendigt; det håber jeg også, I gør. Så det, jeg vil starte med, det er spørgsmålet om en eventuel professionsetik for danske skolelærere, og jeg vil tage udgangspunkt i en lille konversation, jeg havde med min kone. Det var her i begyndelsen af september, hvor jeg havde siddet en hel weekend ved min computer og bakset med at renskrive produktet fra vores sidste møde ude på Skarrildhus. Og så sagde konen til mig: Hvad er det for noget, det der professionsetik for skolelærere? Er det sådan noget, ligesom tandlægerne har, med regler for professionel korrekt optræden, at man ikke må rakke kolleger ned over for patienter, at man ikke må reklamere og sådan noget? Eller også noget med etikette? Skal det nu være forbudt for danske skolelærere for eksempel at sige sgu og andre ting? Er det sådan noget, det handler om? Og så sagde jeg: Nej, ja, det var det vist til at begynde med, men det er det ikke - vi er mere kommet i ret-ning af noget, man kan kalde et professionsideal. Og hvad vil det sige at tale om et professionsideal og ikke bare en professionsetik? Ja, det vil jo sige, at man forsøger at tegne konturerne af den gode lærer, at stille et idealbillede op for en god, dansk skolelærer. At sige: Hvad det er man står for som dansk skolelærer, hvad det er for en, for at bruge et fint ord, hvad det er for en etos, der kendetegner den gerning, man har der. Og da jeg begyndte med de der store ord, begyndte hun virkelig at protestere, konen, og begyndte sådan at trække på smilebåndet og sagde, at det er jo til grin, det er jo undervisere ligesom mig - og hun er gymnasielærer, min kone - og ligesom dig, sagde hun og pegede på mig. Og undervisere de skal kunne deres kram, de skal passe deres arbejde, og de skal behandle folk ordentligt; og så er den ikke længere. Så hvorfor skal skolelærere pludselig til at pynte sig med noget særligt? Kan de ikke nøjes med at kunne deres kram og passe deres arbejde - det er måske svært nok - og så behandle folk ordentligt? Så hun sagde: Det er noget pjat. Det er ikke noget at sidde og sjæle om ude på Skarrildhus. Og så sagde hun til mig: Jeg har hørt, at der i det dér professionsideal er 11 pinde, så vil du prøve at læse en af dem op for mig, eller et par stykker? Og så sagde jeg: Jo, men det vil jeg da gerne, jeg var sådan lidt bange, og jeg tog sådan helt tilfældigt den ud, der hedder nr. 6, uha: "Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling, engagere sig i alment menneskelige livsspørgsmål og vise medleven i samfunds- og kulturlivet". Det er overskriften. Og nedenunder står der: "For at kunne varetage sit ansvar for elevernes menneskelige udvikling, indføring i samfundslivet og kulturen må læreren udvikle sin egen personlighed og horisont med henblik på at bruge fagene, samværet og samtalerne i skolen til at oplyse eleverne om

2 menneskelivets vilkår, såvel i almindelighed som i dansk kultur. Læreren vil stræbe efter at fremstå for sine elever som et oplyst og engageret menneske, der inviterer til eftertænkning, debat og modspil. Læreren vil sikre, at der i undervisningen hersker åndsfrihed, så eleverne frit og trygt kan afprøve deres meninger og adgang til kulturens forskellige belysninger af menneskelivet, dets mening og værdier". Det er sådan noget, vi har siddet og sjælet om ude på Skarrildhus. Og da jeg fyrede den af i hovedet på min kone, da slog hun en skoggerlatter op og sagde: Sikke da noget, det kan man da ikke sige nu om dage, i 1999 og snart år Den slags ord bruger vi jo slet ikke mere; det er jo spejder-moral, der bliver holdt frem dér. Det er som om, det var de grønne spejdere, helligspejderne, der havde skrevet sådan noget; det er - nu citerer jeg hende ordret - "tomt ordskvalder". Det har intet med folkeskolen at gøre, sagde hun, det er bare et forsøg på at skaffe sig et bedre image, at få noget mere prestige. Det er på grund af skolelærernes deroute fra tidligere at være embedspersoner, hvor man kunne trøste sig med, at dem, Gud giver et embede, giver han også forstand, og til nu blot at være lønarbejdere blandt lønarbejdere. Som hun sagde: Den giver jeg ikke noget for; de skulle i stedet tage den der moralske oprustning til at opruste sig fagligt som undervisere. Se, professionalisme, sagde hun, det er, når man er underviser; og være god til sit fag. Det skulle de tage og gøre i stedet for at gå og pynte sig med moral og så bare lade det andet ligge. Den slags kan jeg ikke tage alvorligt, sagde hun, og den er der ingen, der køber, heller ikke nogen ordentlig dansk skolelærer. Og jeg blev helt bange, hvad så med sådan nogle forhærdede tidselgemytter, der går til kongres, tænkte jeg. Hvad køber de, når det sker dér? Og når min kone har pustet sig op, så ved jeg af gammel skade, at så skal jeg passe på. Så for husfredens skyld stak jeg piben ind og sagde til hende: Ja, du har sikkert ret - men. Det hører med til billedet, og det skal jeg komme tilbage til bagefter; nu står jeg og tager en del ud af det for at nå det hele, men det hører med til billedet, at et par dage efter tog jeg en frygtelig hævn. Konen måtte ned til tælling, hun var fuldstændig færdig og gav op helt uden noget og sagde: Det kan jeg godt se - du har ret. Sagen, den er der; men, sagde hun, det med ordene, de store ord, det der ordskvalder, det kan man ikke; det duer ikke. Så sagen er der, men ordene, det duer ikke. Så det kommer aldrig nogensinde videre, svor hun på. Og som sagt, jeg stak piben ind, og det, jeg så vil spørge om, det var: Hvad kunne jeg have sagt til min kone, hvis jeg nu ikke havde ventet et par dage og så gået og tænkt på, hvordan jeg skulle få givet hende én, så det gjorde indtryk? Hvad kunne jeg have sagt, hvis jeg skulle være gået direkte til forsvar for sagen? Det turde jeg ikke sige, men det tør jeg altså godt sige her - og nu håber jeg, det går. For det, min kone sagde, var jo, at de skal kunne deres kram - og det er jo ganske rigtigt. Men så kommer spørgsmålet: Hvad er en dansk skolelærers kram? Hvad er det, det går ud på? Er det det samme kram? Og derpå er svaret jo, at min kone ikke har forstået, hvad det handler om. Fordi danske skolelærere ikke er, som hun og jeg, undervisere. De underviser og bruger megen tid på undervisning, men de er ikke undervisere. Målet for dem er ikke at frembringe underviste elever og er ikke at levere undervisning; det er noget andet, det er noget helt andet, og det er noget andet og langt vigtigere, der er på spil, når vi taler om danske skolelærere, vil jeg mene, og det er også det, som, vil jeg mene, professionsidealet har at gøre med.

3 For lige at slå et par tangenter an på klaveret for at komme derhen, hvor min kone altså ikke lige havde været i sin tankegang. Så hørte jeg sidste år en klog, dansk skolemand, der gik på pension efter mange års virke i skolen, sige, at i skolen skal man træde varsomt, for der bliver mennesker til. Det er jo vel indgangen til det hele. Som Aristoteles - der også var lærer og huslærer for hin berømte verdenserobrer Aleksander den Store. Aristoteles skabte ordet pædagogik, men det var også Aristoteles, der skabte et andet ord for jeres virke; og det ord, han skabte, var menneskeliggørelse. Det er noget helt andet end undervisning. Undervisning med henblik på menneskeliggørelse er slet og ret noget andet end bare undervisning. Så spørgsmålet er jo så, for at komme videre derfra, jamen, hvad er det så, det handler om i den danske folkeskole, hvis vi skal tale på den måde? Og når det er menneskeliggørelse, så må man jo spørge, hvad er så det særlige ved et menneske? Det, I har i jeres hænder? Jeg vil tage udgangspunkt i min lille datter Cecilie, der går i 4.C på Risskov skole i Århus. Når hun kommer hjem fra skole, så spørger jeg hende: Cecilie, hvad har du lært i skolen i dag? Hun siger, som børnene i Århus siger: Søde lille far, og så kommer hendes svar - jeg ved ikke, hvad man siger der, hvor I andre kommer fra. Og for nylig kom jeg for skade til at sige: Cecilie, hvad har du lært i skolen i dag? Og det, hun sagde, det var: I skolen i dag, søde lille far, har jeg lært, at jeg er skabt af Gud, for Gud har skabt mennesket, og jeg er et menneske, ergo: Gud har skabt mig. Så sagde jeg: Det må jeg nok sige, har Lisbeth lært dig det? Det lærte jeg godt nok ikke selv, da jeg gik i skole, men der skal også være mulighed for pensumudvikling i folkeskolen. Og så sagde hun: Jo, det havde Lisbeth lært mig. Og jeg spurgte hende: Sagde Lisbeth også, hvor hun havde det fra, det med, at Gud har skabt mennesket? Ja, sagde hun, Lisbeth siger, det står lige allerførst i Biblen i noget, der hedder Første Mosebog; men Lisbeth havde ikke tid til at læse det højt for os, sagde hun, så hun nøjedes med en sammenfatning af højdepunkterne. Og så kiggede hun på mig, den lille pige, og så sagde hun: Far, har du tid? Kan vi læse det sammen? Og jeg havde tid, og jeg fattede Biblen og tog min pige på skødet, og vi læste - og det er jo en fantastisk tekst. Den er 5000 år gammel i mundtlig overlevering, og de havde søreme en god dag, de gamle jøder med sandaler på, da de tænkte den ud. Og hvis man læser i den så langt, som skolelæreren Lisbeth deroppe og Paven gør - og herregud, det er kun til øverst på side 2, så har de fået nok - så er der noget om snakken, idet øverst på side 2 står der: Og Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Men det, der er tale om her, Adam og Eva, det er overhovedet ikke mennesker; de har intet med mig at gøre, jeg kan slet ikke kende mig selv i dem, det er to dyr. Det er to dyr, der i modsætning til de andre dyr kunne tale lidt, og de fik lov til at give de andre dyr navne, og de kunne tænke en smule - men de har intet med mig at gøre, eller med dig at gøre. Intet som helst. Og så gik vi videre i teksten - og nu kan I jo selv bedømme - tænk alligevel, det er til at blive ydmyg over, at der skulle henrinde 5000 år, fra at de udtænkte den tekst, og så til at der for første gang var to mennesker, der fattede meningen med den, og det var min datter og mig selv, i al beskedenhed.

4 Og det, der står her - døm selv, men det, der står her, det er: "Men Gud Herren bød Adam, af alle træer i haven har du lov til at spise; kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise. Den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø. Men slangen var træskere end alle markens andre dyr, som Gud Herren havde gjort, og den sagde til kvinden: Mon Gud virkelig har sagt, I må ikke spise af noget træ i haven? Kvinden svarede: Vi har lov at spise af frugten af havens træer; kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja I må ikke røre derved, thi så skal I dø. Da sagde slangen til kvinden: I skal ingenlunde dø, men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes Eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt. Kvinden blev nu var, at træet var godt af spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af, og hun tog af dets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste. Da åbnedes begges øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. Da dagen blev sval, hørte de Gud Herren vandre i haven, og Adam og hans hustru skjulte sig for ham inde mellem havens træer. Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: Hvor er du. Adam svarede: Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig. Da sagde Gud Herren: Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?" - Og der har vi det med rene ord. Jeg ved ikke, hvis jeg må bruge dig som eksempel, om det var jødernes Guds mening, at du skulle sidde her i dag i Falkoner Centeret; men ud fra teksten var det jo bestemt ikke meningen, at du skulle sidde her i dag og vide, at du sidder her. Og forholde dig til dig selv som til en, der sidder her". Hvad er det, han siger, da Adam siger: "Jeg var nøgen, og så blev jeg angst og skjulte mig?" Så siger jødernes Gud: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?" Og de gamle her, de slår jo lige ned på det afgørende. Da de skulle sige, hvad der er det særlige ved mennesket, da lader de dem spise, ikke af Kundskabens Træ, det findes ikke, men af det træ, der giver kundskab om godt og ondt. De fik meget mere sprog; de fik vore moralske begreber, og dem er der mange af: beundring, taknemmelighed, skyld. De gamle nøjes med begrebet skam. Hvad er det, der sker med en, når man er blevet menneskeliggjort og har fået de begreber? Ja, man kan i tanken - det er det, der står her, det er: da åbnedes deres øjne, og de kendte, at de var nøgne. Man kan i tanken træde uden for sig selv og se sig selv udefra, og se, at man er én ting og gør én ting og siger én ting, men at man kunne, og måske ligefrem skulle, være og gøre og sige noget andet, end det man er. Og derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. Hvad er det, Kierkegaard siger: Liljen på marken og fuglen under himlen, deres liv lever sig af sig selv. Menneskelivet er underligt; det er det eneste liv, vi kender, som ikke lever sig af sig selv, men som skal leves. Og hvorfor skal vore liv leves? Ja, det er jo fordi, vi fik den der forunderlige evne. Vi er ikke bare, hvad vi er, men vi har at forholde os til os selv. Og her har vi jo ud fra det væsentligste spørgsmål, som noget menneske nogensinde står overfor her i livet. På vejen igennem mit liv står jeg ved korsveje, og der er det enten - eller; og jeg kan leve mit liv videre på den måde eller på den måde. Og så kommer spørgsmålet: Hvordan skulle jeg leve mit liv videre? Og det kan vi generalisere til spørgsmålet: Hvordan skulle jeg leve mit liv, det liv, der ikke lever sig af sig selv? Er der noget spørgsmål for et menneske, der er mere væsentligt end det spørgsmål: Hvordan skulle jeg leve mit liv? Og derpå er svaret nej, og jeg kan næsten ikke nære mig; jeg har her den smukkeste og dybeste bog, der er skrevet på dansk i det her århundrede. Den er skrevet, går jeg ud fra, af et medlem af Dansk Skolelærerforening, jeres kollega Martin A. Hansen. Og den handler om en kollega til jer, Johannes Vig, derude på Sandø. Og den starter med: "13. marts, og en tåge så tyk, at man kan røre i den med

5 en slev, skjuler helt Sandø. Nu er øen også kun en halv mil bred på den lange led og en fjerdingvej på den korte; men tågen dækker også isen, der ligger milevidt ude omkring øen. Isen har lukket os inde med os selv i fyrretyve år. I fyrretyve år - tja, et menneske kan måske også være sådan en ø." - Og lidt længere henne, der kommer det: "Se det var spørgsmålet, der ramte mig: Hvordan skulle jeg leve mit liv?" Det er, hvad bogen handler om. Spørgsmålet - hvordan skulle jeg leve mit liv - når jeg stiller det, hvem er den eneste i verden, der kan besvare det? Det er mig, fordi svaret er ikke ord, men med åbne øjne at leve sit liv på én måde og ikke på andre. Så jeg står ene, og det gør du også, med det spørgsmål. Og så kommer jeres åndelige bagmand, Grundtvig. Da Grundtvig blev til Grundtvig i 1832, da var det jo ikke mindst det spørgsmål: hvordan skulle jeg leve mit liv? Og jeg citerede Grundtvig før, at der står vi ene, vi mennesker, med det spørgsmål. Det, som Grundtvig jo siger, det er: Behøver vi at stå alene med det spørgsmål, vi mennesker? Og hans svar er nej, fordi vi mennesker har den nådegave, at vi kan åbne et vindue til hinanden og mødes og føre den livsvigtige samtale om menneskelivet, det liv, der ikke lever sig af sig selv. Og det vi samtaler under dér, det er ikke: hvordan skulle jeg leve mit liv, men det er: hvor-dan skulle et menneske leve sit liv. I alle kulturer til alle tider har mennesker haft det spørgsmål hængende over hovedet, og langt den mest udbredte måde at gå til det på, det er, at man har en brugsanvisning, som man giver videre til børn og unge og til hinanden. Typisk en religiøs brugsanvisning på, hvordan et menneske skulle leve sit liv. Og nu kommer vi til jer, den danske folkeskole, fordi hvad er det, der kendetegner dansk kultur? Og der vil jeg mene, at vi er vel det folk, der er længst væk fra at have en brugsanvisning at række videre til mennesker. Så hvad er det, vi har at give børn og unge i skolen, når vi ikke har en brugsanvisning? Det, vi har at give dem, det er mennesker, det er lyslevende mennesker, det er voksne mennesker, der har fået forstand af livet, fordi de har haft skade af deres liv på mange måder og har tænkt over deres liv, og har gjort sig tanker om, hvad der gør et liv værd at leve for et menneske, og hvad livet handler om. Og hvad er det, Grundtvig siger, der er det afgørende i skolen? Det altafgørende i skolen? Og hvad er det, der står derhenne på jeres logo? "Vi lærer for livet". Og det, han tænker på, Grundtvig, det er jo menneskelivet. Meningen med jeres arbejde som danske skolelærere, hvad er det? Ja, det er at vække disse mennesker. Vække dem til hvad? Til kristenlivet? Nej, vække dem til menneskelivet. Hvis I først formår at vække et menneske, så skal I ikke bekymre jer; så kommer læretrang og virkelyst og alt det andet af sig selv. Det er det altafgørende at vække mennesker til livet, at oplive og oplyse til menneskelivet. Hvad nytter det et menneske, hvad gavn har det af, at det suger alle mulige kundskaber til sig - og jeg har efterhånden desværre kendt mange, der har gjort det på det allerhøjeste plan, og står tilbage fuldstændigt uegnede til at leve et menneskeliv - hvad nytter det et menneske? Og derpå er svaret: Intet. Så det afgørende i skolen, det er at have med dem at gøre som mennesker; at stræbe efter at vække dem som mennesker og sætte dem i gang med at forstå, hvad det vil sige at have et menneskeliv og tage det alvorligt, og gå videre derfra i små skridt, sådan at man kan komme videre der.

6 Og en dansk skole, vil jeg mene ud fra vores tradition, det er ikke en læreanstalt, som de er i Holland og i Finland og andre steder. Den danske skole, den er i vores tradition først og fremmest en oplysningsanstalt, hvor det handler om at oplyse om menneskelivet, og så selvfølgelig i anden række at bruge undervisningen og faget og samværene til, via den oplysning, at få en vækst i gang hos det menneske, også på den måde. I Danmark er der vel mange børn, der derhjemme ved spisebordet får disse skub i retning af at komme i gang med et alvorligt menneskeliv. Men der er vel også mange, der får stene for brød. Og meningen med vores folkeskole er vel, at intet barn skal vokse op i Danmark uden at have mulighed for at komme hen i en sammenhæng, hvor den samtale og det sam-vær, der er der, handler om de ting, og man får det skub på vejen ind i de afgørende. Det er simpelt hen en livsvigtig interesse for ethvert barn i Danmark, og der vil jeg mene, at det må indgå som en kerne i et professionsideal for danske skolelærere, som er lærere og ikke un-dervisere; som har at gøre med børnene på en helt anden måde via deres undervisning, at have det stillet op. Og nu turde jeg ikke læse den pind op for min kone, som handler om det. Men pinden, det hedder det næste - og jeg er flov over ordene, det er altså pinligt med de ord, men det er svært at finde andre ord: "Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske. Læreren har som mål med den enkelte elev, at denne forlader skolen som et selvstændigt tænkende, oplyst, ansvarligt, socialt indstillet og livsdueligt menneske, der har lært at lære og har tilegnet sig de fornødne almene skolekundskaber og færdigheder. Læreren vil betragte den enkelte elevs udvikling som et mål i sig selv og indrette sine undervisningsmål efter elevens evner og behov". - Så er der lidt mere, men skal det med, hvis man skal sige noget om, hvad man står for som dansk skolelærer; det særlige? Skal sådan noget med, at man er forpligtet på den måde? På mennesket i eleven, og på noget, der er en livsvigtig interesse hos det menneske, og som for guds skyld skal være kernen i det, man gør der? Det er der nogle, der mener, og jeg mener det egentlig også selv. Og jeg synes, det ville være en forfærdelig skam, hvis man i den danske folkeskole vender det ryggen. Det fører videre til den næste, som jeg, lige inden jeg går videre, siger: Jeg tror egentlig, at det er vigtigt, at man her fra skolen toner rent flag. Hvor mange almindelige danskere som jeg selv, der sender deres unger hen i skole, hvor mange får henne i skolen at vide, at det er ikke bare undervisning, det handler om, men det er noget andet? Hvor meget hører man om i skoledebatten, der kører i medierne, hvor der bliver klaget over, at skolen er måske en ringere læreanstalt end de anstalter, man har rundt omkring i andre lande? Hvor meget hører man det også fra skolens side, at man siger: Jamen, vi har jo en hovedopgave, der er vigtigere, og som er livsvigtig for børnene, hvor vi endelig ikke må svigte. Og det handler i høj grad også om kvalitet der at se på den side af sagen. Men hvor mange forældre, hvis man spurgte dem, når det kommer til stykket: Hvad er vigtigst for dit barn? At lære en række kontante ting, eller at kunne forlade skolen som et opvakt, oplyst og livsdueligt menneske? Så er jeg ret sikker på, at langt de fleste danskere ville sige: Det sidste. Hjælp med til det, så har du gjort, skolelærer, hvad det handler om. Det næste, jeg skal have fat på, vil jeg lige illustrere med en lille beretning. Det er en anden pind i professionsidealet, som jeg også mener, I er dybt forpligtede til. Jeg var i Holland - jeg er medlem af en forskergruppe under EU om etik og genetik - jeg var til et møde i Holland; vi boede på et hotel inde i Amsterdam. En af dagene kom min hollandske kollegas datter, hun går i 7. klasse, og hentede sin far. Først henvendte hun sig til englænderen og sagde: Oh,

7 hello, professor det og det og konverserede englænderen på flydende engelsk, meget bedre end min dreng, der går i 3.g og har engelsk på højniveau. Bagefter gik hun hen til tyskeren og sagde: Schönen guten Tag, Professor det og det, og konverserede tyskeren på flydende tysk, også meget bedre end min dreng i 3.g. Og så gik hun hen til franskmanden og, så sagde hun: Bonjour, Professeur det-og-det, og det føg af hende, det franske. Og jeg sad og blev helt bange: hvis hun går hen og taler dansk til mig, så hopper jeg i den nærmeste kanal, svor jeg. Men da hun kom hen, da talte hun altså tysk til mig, og det var jeg lidt ked af, fordi jeg er sønderjyde. Men bagefter spurgte jeg min hollandske kollega: Sig mig, hvad foregår her? Engelsk, tysk og fransk, så det sprøjter af pigen? Og så kiggede han på mig og sagde: Jamen husk nu på, at hun går i 7. klasse. Og så sagde han, hun har travlt, fordi i morgen skal hun komme med oplæg om de puniske krige, som hun læser på latin. (Den læste jeg i 3.g klassisksproglig). Og hun er så glad, siger hun, efter jul skal hun i gang med oldgræsk og læse Første Mosebog på koinegræsk; det gjorde jeg i 3. g klassisk - i 7. klasse! Og jeg satte mig hen ved et bord og græd og tænkte på min lille Cecilie. Hun er mindst lige så kvik som den hollænderpige; hun kunne skære igennem, som en ostehøvl igennem mild ost, tysk engelsk, fransk, latin og græsk. Men hun går i verdens mindst ambitiøse skole, den danske folkeskole, hvor lærerne deroppe på Risskov går og overrisler hende nødtørftigt med nogle små ting og spilder alle de store evner, hun har. Hun kunne lære alt det der. Er det berigende for et menneske at lære tysk, engelsk og fransk og græsk og latin? Ja, det er fantastisk berigende. Er det berigende for et samfund, at der ud af skolens porte i slutte-de geledder går mennesker, der har lært alle de ting og går ud og bliver skolelærere og beriger deres medmennesker? Ja, i allerhøjeste grad. Så jeg sad og græd over den sølle skole, min pige hjemsøger, og overvejede at skifte skole. Men da jeg havde grædt lidt, kom jeg til at tænke på min Martin, der går i 3.g som sagt. Dengang han gik i klasse, da kunne han ikke engang følge med i den smule, man tilbød ham der. Og jeg kom til at tænke på, at jeg er sikker på, at ca. halvdelen eller i hvert fald en tredjedel af alle børn i den hollandske skole, hvis elev jeg mødte, de forlader skolen med én belæring om sig selv, nemlig: Jeg duer ikke. Og så kom jeg til at tænke på, hvad er egentlig idealet i den danske skole, den mest ambitiøse, offentlige skole i verden? Det er noget, I aldrig lever op til, men det er jeres ideal, vil jeg mene: at ethvert barn og ungt menneske forlader jeres skole med den belæring om sig selv: Jeg duer også. Måske ikke på samme måde som ham eller ham eller ham eller hende, men på min egen måde, der duer jeg også. Så der ligger jo et valg. Man kan jo godt lave skole i Danmark ligesom i Holland; det er bare en sag om at sende jer på førtids og så ansætte bachelorfolk, der kun kan tysk eller engelsk og de andre ting. Det kan vi da lave - hvis de vil have undervisning, politikerne, så kan de få det, det er ikke noget problem. Men så er det slut med, at der står derhenne: Vi lærer for livet, og de andre ting. Der ligger da et valg. Og hollænderne har foretaget det valg med åbne øjne, og jeg håber, at I, i jeres fag med åbne øjne bekræfter det andet valg. At det handler om at hjælpe hvert enkelt barn til at komme så langt, som dets evner formår ud fra dets forudsætninger. At bidrage til, at der kan komme det meste og det bedste ud af hvert enkelt barn. Aldrig at opgive en elev, aldrig sætte dem ned bagi og sige, det kan ikke nytte med dig. Men altid at blive ved og hjælpe det enkelte barn til at komme så langt som

8 muligt. Skal det stå? Skal I skilte med det? At det er noget, I er forpligtet til, og det er også derfor, skolen ser ud, som den gør. Fordi man ikke smider folk ud og opgiver dem. Skal det stå i professionsidealet? - Det vil jeg mene, at det skal. I 1814 blev jeres skole grundlagt af Frederik den 6., og brødrene Reventlow, der skrev paragraf 1, som lød: "Med samme omsorg og samme ansvar skal du antage dig ansvaret for ethvert barns opdragelse og udvikling". Der har vi den tanke, at skolen er forpligtet på den enkelte elev. Det handler om, at det er med samme omsorg og anstrengelse at hjælpe den enkelte, så langt det kan komme. Og det, der står her i den her lidt pinlige, ordskvaldrende tekst, det er: Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning. Og så går det længere ned der: Læreren vil give elever med større behov mere opmærksomhed og hjælp end elever med mindre, og bestandigt stræbe efter, at hver elev ud fra sine individuelle muligheder og under skyldig hensyntagen til andres behov når længst muligt i sin udvikling. Læreren vil fremme elevernes fællesskab, bibringe dem forståelse af fællesskabets værdier og de rette forhold mellem fællesskabet og den enkelte. Læreren vil dyrke elevernes menneskelige forskelligartethed, fremme elevernes værdsættelse af det samme og efterstræbe, at elevernes indbyrdes forhold bygger på ligeværdighed og gensidig respekt, at det er en grundtanke i vores skole. Det næste punkt, jeg vil tage op, er, at det ud fra det her er et kæmpeansvar, man har som skolelærer. Jeg kan blive helt bange, når jeg tænker på min lille Cecilies lærere. Lærer de hende, at "Morgenstund har guld i mund", lærer de hende at "Elske de grønne lunde", lærer de hende, at historien er fascinerende, eller slår de lysten til historie ihjel hos hende, så hun forlader skolen som et historieløst menneske, der aldrig interesserer sig for sådan nogle ting mere? Det er jo et kæmpeansvar, de har, de skolelærere. Der er vel nogle af hendes lærere, der kommer til at betyde - næst efter mig og min kone - allermest for det menneske i hendes formning og måske også i hendes senere liv. Det er søreme noget af et ansvar, man har der. Og skal man så ikke stå frem og sige, hvad man står for? Det vil jeg mene, og det, man står for der, det er, at vi står i den danske skole for, at det er den enkelte elev, og enhver er vigtig, og enhver lige så vigtig som enhver anden. Og I skal vel ikke bare i skolen praktisere, som det hedder, demokrati, i folkeskolens formålsparagraf og forberede til rettigheder og pligter i et samfund med folkestyre. Jeg vil mene, at folkeskolen er jo vores allervæsentligste institution, hvad angår at videregive til den nye generation de værdier, som vi står for i Danmark, og som vi lever for, og som vi kæmper for - "Dø, om så det gælder". Og hvad er det for nogle værdier, som det handler om der, som man også, vil jeg mene, i et professionsideal skal have med? Og i det, vi har sjælet om derude på Skarrildhus, der står det følgende: "Lærerne vil indøve eleverne i dansk, demokratisk livsform og folkestyrets værdier og principper. I den almene undervisning yder læreren et væsentligt bidrag til at indføre den opvoksende generation i samfundslivets grundstrukturer, virkemåder og folkestyre. Lærerens ansvar herfor fordrer ikke blot formidling af den fornødne forståelse, de fornødne kundskaber og færdigheder, men tillige et klart engagement i samfundslivets grundværdier. Læreren vil forklare, levendegøre og i hverdagen praktisere danske,

9 demokratiske grundværdier, såsom tanken om ligeværd, respekten for det enkelte menneske, værdsættelse af menneskers individualitet, tankerne om socialt og medmenneskeligt ansvar, principperne om åndsfrihed og respekt for anderledes tænkende og en fredelig løsning og konflikter. - Og så står der lidt mere: Ved sin indføring af eleverne i dansk, demokratisk livsform vil læreren bestandigt søge at fremme deres evne, lyst og ansvarlighed til at engagere sig i demokratisk medleven. Er det noget, I er forpligtet på, er det en meget, meget væsentlig opgave, I har. At videregive til de nye mennesker de værdier, som man vil sige uden dem, ja så kan man godt lukke og slukke i Danmark. Hvis næste generation ikke møder op og er dybt forpligtet, når det bliver deres tur til at køre Danmark på de værdier der, ja så kan det hele være ret så ligegyldigt. Det har ikke noget med undervisning at gøre; det har noget at gøre med væremåde, det har noget at gøre med grundholdninger, det har noget at gøre med, hvilke samtaler man går ind i, og hvad man sætter på dagsordenen i skolen i dagligdagen. Men hvis man har idealer, og nu har jeg nævnt nogle af de her mulige pinde, så skal der jo også andet med, vil jeg mene. Fordi man kan jo ikke vække et menneske til livet, hvis man ikke selv er vakt. Og man ikke tænde ild under nogen, hvis man ikke selv brænder. Og man kan ikke oplyse nogen, hvis man ikke selv er et oplyst menneske. Så det vil sige, hvis lærerne træder frem og siger: det vi vil med børnene, det er at bidrage til deres menneskeliggørelse ved at have med dem at gøre under det spørgsmål, hvordan skulle et menneske leve sit liv, og vække dem til livet, ja så må læreren sige, at så er min personlighed som menneske altafgørende. Hvad jeg har i mig, hvilke bøger jeg læser, hvilke samtaler jeg går ind i, og hvordan jeg udvikler mig som menneske, og hvor meget vægt jeg lægger på det - det bliver noget altafgørende. Det behøver man ikke for at være en dygtig kirurg, for at være en dygtig tandlæge, og I kan nævne mange andre professioner. Men i lærerprofessionen, hvis det er den, jeg har forsøgt at skyde mig ind på, så bliver lærerens personlighed jo noget helt afgørende, og det vil si-ge, at et ideal for den gode lærer - det var det, jeg startede med, som min kone gjorde grin af, det var den der med, at læreren med sin personlighed og de andre ting, og med sin medleven i samfundslivet og vil være engageret og interesseret i kulturlivet og de andre ting. Skal det indgå i idealet, at læreren siger, jeg vil på den måde udvikle min personlighed som menneske, fordi det er jo, hvad jeg har i mig som menneske, der er noget altafgørende for, hvad jeg kan give videre der? Og kan en lærer træde frem for folk og sige: Det er sådan, det er at være lærer, det er også en meget vigtig del af det? Og derpå vil jeg mene, der er svaret ja. Men det næste det er jo også med lærerens -, det man praktiserer ud fra, den viden man har der. Og hvad er det nu for noget, man praktiserer ud fra? Hvis I læser i de svenske bud på noget lignende, der siger man, at man praktiserer lærergerningen på et videnskabeligt grundlag - det er noget i den stil.

10 Og det vil jeg mene, der tager vore svenske fæller fejl. Det er ikke et videnskabeligt grundlag, I bygger på, de af jer, der virker som lærere i Danmark. Det, I bygger på som lærere, det er heller ikke jeres uddannelse, den har de fleste af jer forhåbentlig glemt meget af, det er det, I bygger på i jeres dagligdag - det er da i allerhøjeste grad jeres egne refleksioner over jeres praksis. Det er meget populært i dag at tale om "Den lærende organisation", den der i nye situationer forstår at suge til sig af erfaringer. Og jeg vil mene, at det, vi har at gøre med, når vi har med danske skolelærere at gøre, så er det ikke på et videnskabeligt grundlag, de arbejder, det er "Den lærende lærer"; det er den lærer, der ud fra de mange situationer har forstået: det her gik ikke på den måde, lad mig prøve at gøre det på den måde; og med en, der har det problem, der skal jeg gøre det sådan og sådan. Det er en viden, I har ved at reflektere over jeres praksis som lærere, det er den, I arbejder ud fra. Skal man i idealet sige, at det er sådan, det er, og slå det fast? Det er det, som denne her pind siger: Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis. Idet grundlaget for lærerens undervisning væsentligt er dennes egen reflekterede erfaring med undervisning, og læreren aldrig kan forlade sig på rutiner, men bestandig må udøve dømmekraft og evne til omstilling og fornyelse, vil læreren løbende udvikle sin faglighed og lærerpersonlighed. Gennem egen refleksion, dialog med kolleger og deltagelse i efteruddannelse vil læreren arbejde med sin selvforståelse som lærer, sine værdier og holdninger, vedligeholde og udvikle sine kundskaber, pædagogiske færdigheder og evne til at indgå i gensidigt berigende samarbejde. Det skulle også med, kunne man mene. Og så kommer det næste, jeg lige skal rundt om, der også kunne indgå i et eventuelt professionsideal, og det er en medalje. Men det er en medalje, der ikke har en forside og en bagside: begge sider er lige vigtige, og - vil jeg mene - er helt afgørende vigtige for jer at stå fast på og stille jer frem og sige: værsgo, det er mig, og det er det, jeg står for. Og det første, det er jo, at for at I kan praktisere som lærere i Danmark, så må I have - og det har I jo - en meget vidtgående metodefrihed eller pædagogisk frihed. Der er ikke nogen rutiner, der bare skal følges; der skal udøves selvstændig dømmekraft i nye situationer. Der er ikke regler, der er ikke planer, som bare skal sættes mekanisk i værk. Hele tiden med nye mennesker i nye tider med nye situationer skal læreren kunne sno sig og kunne gøre det, som man forventer af læreren. Så det, læreren må have, det er sit eget ansvar til at skønne og til at vælge metoder til det. Så den ene side af medaljen her, det er den pædagogiske frihed. Men den anden side af medaljen, som jeg vil nævne, den hører man jo ofte, at den væsent-ligste kilde til jobtilfredshed for skolelærere, er, at man har sin frihed i den forstand der. Så det er vel en helt afgørende opgave for en fagforening at sikre, at værne om til den bitre ende, at den pædagogiske frihed, der er kernen i jeres stolthed over jeres arbejde, at den bliver ved med at være der. Men den pædagogiske frihed, den anden side af det, det er jo selvfølgelig ansvaret. Og det vil sige ansvarlighed. Når man træder frem og slår på, at for at jeg kan virke som lærer, så må jeg have en vidtstrakt pædagogisk frihed, og den skal man værne om, jo også i en tid hvor der kommer nye ting, f.eks. lærerteam - hvordan går man ind der uden at miste sin pædagogiske frihed? Eller der kommer mere detaljerede lærerplaner, eller der kommer krav om kvalitetssikring, hvor man går ind og begynder at måle lærerne på nogle sider af det virke, som måske ikke er de mest relevante. Det kan gøre, at læreren føler sin frihed taget væk, fordi man skal indrette sig efter de der kvalitetsnormer. Og vi har fået skolebestyrelser og andre, der kommer ind, og de kan også være et

11 anslag mod den pædagogiske frihed, så jeg vil mene, det er altafgørende at stå frem og sige, det her, det er os, og det må vi insistere på. Men den anden side af medaljen, det er jo ansvarlighed. Og det er jo, at man er villig til at forklare sig over for forældre, over for arbejdsgivere og andre, at man er villig til at svare for sig, og har ansvar i den forstand. Og det er der også en pind med, hvor der står, at: "Læreren indestår personligt for, at de betroede opgaver udføres bedst muligt. Idet læreren i alt væsentligt varetager sine opgaver på eget ansvar, vil læreren bestandigt være sig sit personlige ansvar bevidst og stå til ansvar over for de relevante parter. Læreren vil i dialog svare for sig, redegøre for sine mål, metoder, skøn og prioriteringer og stille sig åben over for andre muligheder for at redegøre for sin indsats og belyse sin kvalitet. Læreren vil værne om sin metodefrihed, hvad angår undervisningens tilrettelæggelse og udførelse og efter bedste evne selv løbende vurdere og korrigere sin undervisning. Læreren vil bestandigt værne om og hævde sin troværdighed, uafhængighed og integritet som underviser, opdrager og vejleder for børn og unge". Så det skal vel også med? F.eks. når man vejleder mennesker, at man er en uafhængig vejleder, og ikke f.eks. er med til at skaffe så og så mange maskinsnedkere i Århus Amt, fordi der er brug for dem, eller på andre måder. Så det skulle også indgå i idealet. Så er der nogle flere pinde i det ideal, vil jeg ikke gå ind på dem. Der er en, der handler om forholdet til forældrene; der er en, der handler om forholdet til kolleger; der er en, der handler om forholdet til den skole, man er på, og skolens demokratiske indretning. Og det er nogenlunde, ville jeg selv og en del andre mene, sådan noget, man skal, hvis man overhovedet skal have et professionsideal. Så spørgsmålet er: Skal man overhovedet forsøge at arbejde med et sådant professionsideal, hvor man står frem og siger, det her, det er hvad vi står for - det er ikke altid, hvad vi går og gør, men det er et ideal; det er det, vi vil forsøge på; det er her, I har os? Skal man overhovedet det? Og det er jo en diskussion, I skal i gang med. Jeg vil gerne lige nævne et par punkter, inden jeg holder. Og det ene er, at der jo er et alternativ. Der er et meget klart alternativ, og det er, så vidt jeg kan skønne, den vej, jeres islandske, norske og svenske kolleger bevæger sig, og det er i retning af professionsetik, idet man siger: Vi laver nogle regler for korrekt opførsel som lærer. Det er noget med tavshedspligt, det er noget med at respektere børnene og ikke diskriminere, og en række udmærkede ting. Så vores etik, det er det der. Men de punkter, man nævner der, det kunne lige så godt være sygeplejersker, det kunne lige så godt være læger, det kunne lige så godt være mange andre. Så det ikke en lærerspecifik etik. Man nævner de ting, som i al almindelighed forventes af folk, der skal hjælpe andre på bestemte måder. Og det, man også gør - og derfor ligger der her et enten-eller. Hvis man vælger at gå vejen i retning af professionsetik - og det kan laves rimeligt let og uden de der store, svulstige ord, jeg har stået og læst op her - det, man på den måde definerer, det er læreren som underviser. Det er det, jeres kolleger i de andre lande har gjort, det er undervisere. Det er professions-etik for undervisere. Så hvis man går den vej, så vender man altså ryggen til tanken om, at danske lærere er noget særligt. De er lærere, de underviser godt nok, men de er lærere først og fremmest. Så der

12 ligger et enten - eller. Vil man gå den ene vej eller den anden vej? Vil man være lærer, eller vil man forstå sig selv og forklare sig selv og præsentere sig selv som undervisere, punktum? Og det næste valg, ja, det er jo det med ordene. Og her ligger også, vil jeg mene, et enten - eller. Og min kone hun grinte af ordene, og mange af jer har sikkert siddet og tænkt: Kors, sikke da nogle ord, det kan vi da ikke. Tænk, når børn, hvis man laver sådan noget her, når børnene starter i skolen om 4-5 år, at Lisbeth stiller sig frem for forældrene og siger: Jeg vil gerne lige vise jer, hvad det er, jeg som skolelærer forsøger at stræbe efter i mit arbejde. De vil jo dø af grin, vil de ikke det, når hun står og siger sådan nogle ting? "At have med dem at gøre som mennesker" og "forsøge at vække dem til menneskelivet" og alt det med ligeværd og alle de andre ting. Så vil de jo sidde og sige: Kom nu til sagen. Lærer vores børn noget her, eller lærer de ikke noget? Så de store ord, som skræmmer mange, hvad med dem? Og der vil min mening være, at jamen, hvis det er store og vigtige ting, man taler om, så må det godt runge lidt af malm - så skal man ikke være bange for de store ord. Man skal sådan lige over lidt skyhed for dem. Men det må godt være store ord, hvis det er store ting. Hvis man kan stå inde for, at det man går og gør er store ting, der sætter skel i menneskers liv, og hvor børn er dybt, dybt afhængige af de lærere, de har, om de lærere kender deres besøgelsestid og vil leve op til det, det handler om at være lærer. Det er da store ting, og man bliver helt - jeg er søreme glad for, jeg ikke er skolelærer. Man bliver helt uhyggelig til mode ved at tænke på alt det ansvar der. Så hvis det er store ting, man har at gøre med, så skal man da ikke, vil jeg mene, være bange for store ord. Men der ligger jo også et enten - eller. Og man kan dæmpe det sprogligt meget ned, men hvis man gør det ret meget, så forsvinder kernen i det, så bliver det måske undervisningen igen. Det sidste punkt af dem her, jeg vil tage fat på, det er: I står jo søreme over for mange enten - eller i jeres fag. Jeg vil sige, der er jo nok til hele ugen, når man ser på, hvad danske lærere står overfor. Bare lige for at remse op, når man sådan kigger lidt i avisen: Der er alt det der med IToprustningen, der er politikere, der siger, at det ville da være forfærdeligt, hvis Danmark revner i et a-hold, der kan alt det der med Internet, og et b-hold, der bliver afhængig. Så nu skal vi bruge alle ressourcerne til at købe maskiner, og vi skal bruge alle lærernes efteruddannelseressourcer og alt, hvad de har i deres hjernekapacitet endnu, til at lære dem alt det der, så de kan lære eleverne det. Det kan I sagtens bruge 10 år på, og det bliver måske sjovt, men det er et enten - eller, det er et valg. Den anden udfordring, I står over for, det er jo at integrere elever med andre sprog som hovedsprog og fra andre kulturer osv., det er søreme også en kæmpeopgave. Og så er der en kæmpeopgave, der hedder Internationalisering, at få vores skole rettet lidt i retning af andre skoler i EU osv., så det er jo kæmpestore opgaver og som sagt, det rækker til hele ugen, det er der ingen tvivl om. I står der, både den enkelte lærer, hvad man vælger sig ind på, og I står som Lærerforening også der, vil jeg mene, over for et enten - eller. I kan meget let risikere at miste jeres sjæl. Hvis I går ind i de ting uden at sige, vi må gøre noget for også at få vores sjæl som lærere med, sådan at vi ikke i alt det nye og spændende og det krævende, at vi går ind og dit og dat og ender med at stå som nogle undervisere, der kan de ting, men ikke længere som danske skolelærere, og I må pille de der logoer ned. Så der har I et valg også, vil jeg mene, og i det valg, i den situation, der kan man sige, at der kunne det jo være en god ide med en proces, i hvert fald, omkring professionsidealer, eller et

13 professionsideal for den danske lærerstand. Der kunne det være en vigtig ting at få sjælen med i den udvikling der. Og det kunne måske ligefrem, hvem ved, være en god ting, hvis der også kom noget ud af det. Men det er jo så måske noget andet. Og så vil jeg slutte af og takke for jeres opmærksomhed med at sige, at da min kone havde grinet over de store ord og ordskvalderet og alt det der og sagde, at det er jo undervisere li-gesom dig og mig, de skal bare kunne deres kram og undervise ungerne ordentligt, og det kan man af og til have sine tvivl om - da hun sagde de ting og grinte af det her; da var det jo, jeg valgte for husfredens skyld at stikke piben ind. Men, som jeg sagde, jeg tog en frygtelig hævn et par dage efter, og da gik konen ned til tælling, og så var det slut. Det, jeg sagde, det var: Kirsten, kan du huske det, du har fortalt mig om frk. Sørensen? Og så kiggede hun, og så sagde hun ja. Og frk. Sørensen, det var en skolelærer i Åby skole, hvor min kone gik, da hun var i sådan en kritisk alder, hun var år og høj og ranglet og blev gjort til grin af de andre. Hun var kun en pige, så hun skulle nok ikke videre her i skolen. Hendes storebror var godt på vej til at blive ingeniør, og det var familiens drøm. Så forældrene derhjemme syntes ikke, hun skulle noget som helst. Hun var forelsket i bøger, og hun elskede sprog, men forældrene bakkede hende ikke op, og kammeraterne drillede hende, hun havde meget lidt tillid til sig selv. Hvem var det, der kom ind der og kom til at betyde rigtigt meget for det menneske, Kirsten er blevet til? Ja, det var frk. Sørensen. Det var en skolelærer, der gav hende selvtillid og gav hende bøger og ligefrem læste med hende efter skoletid nogle gange - det ved jeg godt, det er ikke professionelt mere - men det var frk. Sørensen. Da min kone gik og blev til menneske, det menneske, hun blev til, der har frk. Sørensen, læreren fra Åby skole, en meget, meget afgørende finger med i spillet. Se, det var en lærer. Og da hun tænkte på det, så sagde hun: Ja, det kan jeg godt se. Det er ikke kun undervisere, det er jo noget andet, det handler om. Og det er det vel den dag i dag, går jeg ud fra. Ja, tak skal I have. Mange tak.

Jørgen Husted om professionsidealet på DLF's ordinære kongres i 1999

Jørgen Husted om professionsidealet på DLF's ordinære kongres i 1999 Jørgen Husted om professionsidealet på DLF's ordinære kongres i 1999 Mange tak, og tak til Danmarks Lærerforening for indbydelsen. Og jeg vil ikke kun sige tak for indbydelsen til at komme her i dag, men

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

10 'Specular-ringe' sendt ud i verden

10 'Specular-ringe' sendt ud i verden 10 'Specular-ringe' sendt ud i verden Hold 12 afsluttede Speculars 3-årige Psykologiske Efteruddannelse med en øvelse, der symboliserede, at holdet nu spredes som 10 små ringe - hver med den mulighed at

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere