flyve Det er måske en undskyldelig fejl at entropibegrebet vendes på hovedet til naturlovene. Således påpeger artiklen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "flyve Det er måske en undskyldelig fejl at entropibegrebet vendes på hovedet til naturlovene. Således påpeger artiklen"

Transkript

1 En Steen kand ikke flyve Foranlediget af den kritik som har været fremført i Biologiforbundets blad Kaskelot mod creationisters (mis)brug af termodynamikken som argument mod evolutionsteorien, bringer vi her en artikel som tager problemet med termodynamikken op i detaljer. Da det er stof som man let kan køre noget rundt i, er vi glade for at kunne præsentere Origos læsere for en fagmand på området som på en illustativ måde får sat tingene på plads. Af rådgivende ingeniør Arne Kiilerich Sagen kort Det er måske en undskyldelig fejl at entropibegrebet vendes på hovedet i argumentationen for og imod evolutionen, men det er straks værre når argumentationen dækker over grundlæggende misforståelser med hensyn til naturlovene. Således påpeger artiklen at påstanden om at et dyr kan formindske sin entropi ved at æde et andet, er meningsløs al den stund at fordøjelsesprocessen (under varmetab) alene ombytter proteiner. Nej, det er tværtimod sådan at entropien stiger gennem hele fødekæden: Højkomplicerede molekyler ender til slut i den totale opløsning i grundbestanddelene! Hvilket er det samme som den højeste form for entropi! Termodynamikkens hovedsætninger siger faktisk at hvad man end gør, så vil alt, levende som ikke-levende, i den yderste konsekvens gå mod det absolutte forfald, mod den ultimative varmedød. Og denne fysiske kendsgerning er noget svær at forlene med forestillingen om en evolution. Vi er tilbage ved det klassiske problem: informationen! Fra L. Holberg: Erasmus Montanus (1731), Actus 2: Montanus: Nu skal I faa det at høre. En Steen kand ikke flyve. Fakta Termodynamikkens 1. hovedsætning (lov): Den samlede energi i et isoleret system er konstant. Termodynamikkens 2. hovedsætning (også kaldet Entropisætningen): Mængden af brugbar energi i et isoleret system falder, entropien tiltager! Nille: Ney, det er vist nok, undtagen man kaster den. Meget mere behøver man ikke at vide for at sætte et stort spørgsmålstegn ved udviklingslæren. Når en sten falder til jorden, kan den ikke samles op igen af den samme energi som blev frigivet ved faldet. Hvis den kunne, var det muligt at fremstille evighedsmaskiner. Og der er stadig nogen som forsøger gæt selv hvem! Energi kan antage mange former; men de kan alle beskrives som enten kinetisk energi eller som potentiel energi. I solens forbrændingsproces skifter dens energi form fra potentiel energi til kinetisk som spredes i universet. Tabet af denne bin- ORIGO NR. 93 MAJ

2 dingsenergi i solens brintkerner er (midlertidigt) med til at skabe eksistensgrundlaget for jordens biologiske liv. Energi bliver til på grund af tiltrækningen og et fysisk potentiale i form af en afstand der kan tilbagelægges. Der udføres arbejde når en masse bevæges over en afstand ved en given kraft. Vi kan beskrive kinematikken ved Newtons faldlove og sætte størrelse på tyngdeaccelerationen; men vi kan ikke forklare kraften som gør bevægelsen mulig. Så længe vi ikke forstår massetiltrækningen, forstår vi grundlæggende ingenting. Uden massetiltrækning vil alting være stendødt. Energi fortabes ikke jf. termodynamikkens 1. lov; men en stadig mindre energi står til rådighed for at udføre arbejde (i fysisk forstand) jf. termodynamikkens 2. lov. Det sidste kaldes entropivækst som kan forklares ved at fri energi bliver til varmeenergi. Varmeenergien kan ikke igen blive til fri energi. Universets såkaldte varmedød indtræffer når al potentiel energi er omsat til varmeenergi. Nogle forestiller sig måske at termodynamikkens love er en moderne foreteelse, men de blev faktisk opstillet længe inden Darwin gik i korte bukser. Hvis Darwin havde forholdt sig til de termodynamiske love, havde han ikke skrevet Arternes Oprindelse, men i stedet Arternes Forsvinden. Energistrømmen under hjemlige himmelstrøg (fra solen til jorden) forløber med stadigt stigende entropi som følger (forenklet): 1. Fusionsenergi (tab af kernefysisk bindingsenergi i solen). 2. Bredspektret elektromagnetisk stråling (solenergi). 3. Afsætning af varmeenergi på jordskorpen. 4. Udstråling af varmeenergi fra jorden til universet (langbølget stråling). Fakta E kin = ½ * m * v 2 E pot = m * g * h Fakta Kinetisk energi Det samme som bevægelsesenergi. Potentiel energi Den energi som står til rådighed. Også kaldet beliggenhedsenergi. Noget af den strålingsenergi som rammer jorden, forringes ikke umiddelbart til varmeenergi, men omdannes af planter og alger til kemisk bindingsenergi ved reduktion. Der er entropivækst og et mindre entropifald forbundet med energiomsætningen til kemisk bindingsenergi fra solenergi. Ultimativt omsættes den kemiske energi til varmeenergi ved oxidering. Det organiske liv fungerer således som en buffer ved forsinkelse af den samlede entropivækst. Entropi kaldes også varmedød som begreb i fysikkens verden. Entropi ( s) er en fysisk størrelse defineret som forholdet mellem utilgængelig og total energi. Nærmere betegnet forskellen i varmeenergi divideret med absolut energi. Enheden er [J*K -1 ] (hvor J står for Joule og K for Kelvin). Entropi kan ikke hældes på flasker. Den betegner en stigning eller et fald i energiens tilstand. Entropi er altid voksende i et isoleret system ( der er rockwool i kassen ), i modsætning til jordens økosystem som per definition er et (tilnærmelsesvis) lukket system hvor der udveksles energi med omgivelserne. Creationister kan således ikke påberåbe sig at entropien altid er stigende på jorden! Entropi er med tiden udvidet til også at være et mål for tilfældighed men tilfældighed kan ikke nødvendigvis måles! Taleentropi betyder tab af informationer (i en dårlig samtale). For eksempel imellem creationister og evolutionister. Evolutionens kontraventil * Når entropibegrebet inddrages i evolutionsdebatten, forstås det ofte således at: 1. Voksende entropi = øget uorden = ingen sandsynlig evolution 18 ORIGO NR. 93 MAJ 2005

3 Vand der løber opad i (tilsyneladende) forbundne kar - uden kapillarvirkning! Forklaring: 0. Udgangsposition: Impulsventilen er åben, og kontraventilen er lukket. 1. Vandet tiltager i hastighed i accelerationsrøret og løber ud af impulsventilen. 2. Ved en given vandhastighed lukker impulsventilen. 3. Vandet accepterer ikke opbremsningen, presser kontraventilen op og stiger op i luftkammeret. 4. Kontraventilen lukker når den sammenpressede luft skubber vandet tilbage. 5. Vandet kan ikke komme ud igennem kontraventilen og presses op igennem forsyningsrøret til det øverste kar. 6. Vandet begynder igen at accelerere (i accelerationsrøret), og processen gentages Kommentar: Potentiel energi (den fornemste energi) bliver til kinetisk energi (degraderet energi) og bliver igen til potentiel energi. Hvordan kan dette lade sig gøre? Beskriv selv entropien i systemet. Forklaringen er at der strømmer langt mere vand ud igennem impulsventilen end den mængde vand som løftes til det øverste kar. Der mistes altså mere potentiel energi end der genvindes, og entropien for det samlede system er stigende! Stødhæverten virker i kraft af energikonverteringen, og karrene er ikke forbundne i hvilestilling. Stødhæverten anvendes ved vandløb i ulande efter devisen: Enklest, billigst og mest energieffektiv. ORIGO NR. 93 MAJ

4 2. Faldende entropi = øget orden = sandsynlig evolution Men hvor det første er en acceptabel forståelse, er det andet grundlæggende forkert. Hverken perfekt orden eller uorden kan bruges til noget i det organiske livs kode. Hvis vi bruger en computermetafor, betyder orden en nyformateret harddisk, og at alle bits desuden er stillet i positionen 0. Den perfekte uorden kan genereres af computerens randomfunktion. Men det der er brug for, er et program, en maskinkode, som computeren kan bruge til at løse en opgave. Lad os prøve at ordne nogle få bits til nuller eller et-taller, og programmet vil gå i stå. En anden metafor, en roman: 1. Alle bogstaver er ordnet alfabetisk = ingen historie, entropien = 0 2. Alle bogstaver er tilfældigt ordnet = ingen historie, entropien > 0 3. Alle mellemstadier imellem 1 og 2 = ingen historie, entropien > 0 Problemet er at romanen hverken kan forbedres ved øget uorden (tilfældig bogstavplacering) eller ved øget orden (bogstaver ordnes alfabetisk). Både entropifald og entropivækst vil betyde at historien før eller senere bliver meningsløs. Med dette kan vi teoretisk udlede at selv i et system hvor entropien både stiger og falder, vil begge dele være til skade for evolutionen. Afsnittets indledende sætninger rettes herefter til: 1. Voksende entropi = øget uorden = ingen sandsynlig evolution 2. Faldende entropi = øget orden = ingen sandsynlig evolution Endnu et eksempel: Et snefnug repræsenterer orden ved krystalformationer og udtrykker en form for kompleksitet som er dannet i forbindelse med entropifald. Denne kompleksitet er,, Selv i et system hvor entropien både stiger og falder, vil begge dele være til skade for evolutionen. en form for matematisk orden som bl.a. påvirkes af den hastighed hvorved krystallerne opbygges. Man kan i nogen grad sammenligne dette med forudsigelige former for ordnet kompleksitet i en computer. Herunder kan nævnes fraktaler, binære træer m.v. som er meget flotte men livløse. Ved opvarmning forsvinder snefnuggets orden (entropivækst). Ved afkøling genskabes der krystaller i andre spændende formationer; men de kommer sandsynligvis aldrig til at ligne giraffer. Einstein og Niels Bohr ville formentlig være uenige om hvorvidt det der sker, er forudsigeligt. Den perfekte orden (nulentropi) defineres (også) som et perfekt krystal ved det absolutte nulpunkt. Krystallet er som snefnugget (sikkert) meget smukt. Men det kan næppe betegnes som intelligent liv! Atomets ambitioner Hver morgen, når jeg vågner, skriger alle atomerne i min krop til mig: Bliv liggende! Dette er udtryk for en sund og helt igennem naturlig dovenskab. Først når kaffeduften sniger sig ind over sengekanten, træder andre kræfter i funktion. Det kan være kræfter som er beskrevet af Freud, Adler, Jung eller Frankl; men de har intet at gøre med mine fysiske grundbestanddeles higen mod det lavest mulige energiniveau. Naturens love vil ultimativt besejre de kræfter som forsøger at holde mig på højkant. Atomet (eller stof generelt) har ingen ambitioner tværtimod synes atomet at snobbe nedad med sin indbyggede stræben mod det lavest mulige energiniveau. Når det er faldet til ro tættest muligt ved et tiltrækningspunkt, er energien afgivet som 20 ORIGO NR. 93 MAJ 2005

5 Grundlæggende energitekniske systemer Problemer: 1 og 2 forveksles og bidrager til den misforståelse at entropien ikke kan vokse i et lukket system. Et system lader sig kun teoretisk afgrænse. Vedr. lokalt entropifald: I primærproduktionen dannes bl.a. glukose ved (over)forbrug af solenergi. Entropien stiger for det samlede regnestykke; men falder (lokalt) for den enhed hvori glukosen dannes, ved en stigning i kemiske potential. For hele fødekæden gælder dog, at entropien stiger jævnt igennem hele forløbet ved forbrænding i alle led, og den frie energi bliver til varme. Kun ca. 2% af primærproducenternes optagne energi omdannes til biomasse. Det entropifald som sker i en organisme ved opbygning af biomasse, har intet at gøre med gevinst af ny og gunstig information, og der er ikke skyggen af evolution i processen. Entropifaldet er 100% forprogrammeret. Vækst er ikke evolution! varme til omgivelserne og står ikke længere til rådighed for at bringe atomet tilbage til udgangspositionen. Elektronen (i kemiens verden) vil også altid søge til det lavest mulige energiniveau hvor der er plads til den, og mister derved potentiel energi i form af stråling. Solen kan reversere * denne proces midlertidigt. Eksempel: Når solen skaber frontsystemer på jordoverfladen, falder entropien for den mængde luft som stiger til vejrs (og vinder potentiel energi), mens entropien stiger for den luft som falder ned og mister energi ved varmeafgivelse. Noget tilsvarende sker også for det organiske liv. For det samlede regnestykke gælder at energien bliver til varme som en konstant vækst i entropien. Solen er ikke kreativ Solenergien som afsættes på jordoverfladen, fremmer både fysiske og kemiske processer. Der er intet kreativt i disse processer. Solen er direkte og indirekte ansvarlig for erosionen på jordens overflade. For eksempel at Himalaya med tiden bliver til sand på bunden af Det Indiske Ocean og derved mister potentiel energi, og at denne energi bliver til varme (entropivækst). Når min bil ruster, er det derimod en kemisk proces (oxidering/forbrænding). Ved processen mistes bindingsenergi, som også bliver til varmeenergi (entropivækst). Solens uv-stråler er også skadelige for organisk materiale på jorden ved direkte cellenedbrydning og kan ultimativt skade vores arvemasse. Den biologiske nedbrydning klares derimod primært af mikroorganismer; men bakteriernes fagforening kalder til strejke såfremt solen ikke leverer den overenskomstmæssige varme. Det er naturligvis vigtigt at skelne imellem spontane processer og processer som kun forløber ved hjælp af enzymer, bakterier m.v. I primærproduktionen (op ad bakke) sørger klorofyl for konstruktion af stof udstyret ORIGO NR. 93 MAJ

6 ,, Der er ingen hjælp at hente for evolutionen i termodynamikkens love. med bindingsenergi under entropifald. Energien forbrændes jævnt igennem hele fødekæden ved entropitilvækst (ned ad bakke) indtil grundstofferne er tilbage i den oprindelige form som bl.a. vand og kuldioxid. Vi skal være taknemlige for at processen generelt ikke forløber spontant, hverken opad bakke eller nedad bakke. Men det er oplagt, at processen løber nemmest ned ad bakke (forbrænding). Hvis forbrænding fx skete spontant, ville vi stå i lys lue. Vores levende organisme har heldigvis et forsvar imod nedbryderfødekæden. Al energi som producerer organisk materiale, ødelægger det endnu hurtigere. Depolymerisation forløber eksempelvis meget hurtigere end polymerisation *. Organiske forbindelser kan forbrændes spontant i naturen når solen (via vejrsystemerne) sætter processen i gang ved lynnedslag, og forbrændingen bliver eksoterm (selvnærende). Der kan naturligvis gives langt flere eksempler på endoterm * forbrænding ved solens direkte stråling. Uvstråling kan direkte nedbryde kemiske forbindelser. Men normalt sker det noget langsommere end i den biologiske nedbrydning. Det organiske liv klarer sig dog (indtil videre) på trods af solens skadelige stråler ved vedvarende fornyelse (kopiering og vækst), en egenskab som fabrikanten har glemt at tildele mit automobil. En anden meget vigtig faktor i livets bevarelse er, at opskriften ligger decentralt placeret og på (nærmest) digital form. Mht. informationsentropi er det organiske livs cyklus neutral så længe kopieringen sker fejlfrit! Med hensyn til livets spontane opståen, forekommer det mig at de fleste evolutionister har forladt troen på ursuppens sammensætning, som forudsat i Millers eksperiment fra Der er nemlig ikke noget der tyder på at atmosfærens sammensætning har været meget anderledes end den er i dag. Bl.a. fordi ilt dannes spontant af uv-stråling ved fotodissociation * af vanddamp. Ammoniakken nedbrydes også af samme energikilde. Den tidlige iltforekomst bekræftes også geologisk ved enorme rustbunker. Men hvad skal vi nu stille op? Har Miller ingen børnebørn? Når aminosyrer ødelægges momentant af den samme energikilde som skaber dem selv i den ideelle atmosfære (hvis de ikke bliver kunstigt separeret fra energikilden), hvad er så chancerne når oxidering * tillige er mulig? I næste udviklingstrin er aminosyrernes problemer med kombinatorikken formentlig endnu mere uoverskuelig. Hvad sker der når solen rører rundt i ursuppen? Spørger vi termodynamikkens anden lov, er svaret: Øget molekylbevægelse og øget tilfældighed! Hvad er forskellen på en fisk? Det sker i forsøg på panikredning af evolutionens dogme at informationsentropien vokser markant i forbindelse med fremsatte påstande. For eksempel når entropibegrebet vendes på hovedet. Dette er naturligvis en tilgivelig og simpel fortegnsfejl. Creationister laver også fodfejl. Indrømmet! Der er sikkert også fejl i min artikel. Lad os få lidt albuerum! Men det er mindre heldigt hvis argumenter dækker over grundlæggende misforståelser om naturens love. Men lad mig sige det således. Der er ingen hjælp at hente for evolutionen i termodynamikkens love. Når det hedder at en organisme kan formindske eller vedligeholde sin entropi (jeg har rettet fortegnsfejlen) ved at konsumere andre organismer på grund af energitilførselen, og at ofrene vinder entropi, er der tale om energibetragtninger som næppe giver mening i diskussionen. Hvis man overhovedet skal gå med på 22 ORIGO NR. 93 MAJ 2005

7 Nilles visdom Energiens forringelse - potentiel energi bliver til kinetisk energi. Kommentar: Kemi er fysik for den yderste elektronskal. Problemer: Forbrænding opfattes ikke altid i samme betydning i biologiens og i kemiens verden. Substansen i tiltrækningskræfterne er ikke kendt. Kernekræfter er modsat rettet i store og ustabile atomer. Kinetisk energi kan godt blive til potentiel energi. Ellers var det ikke muligt at løfte en sten fra jorden ved solens energi. Men den energi som frigives når stenen igen falder til jorden, kan ikke bruges til at løfte stenen op til udgangspositionen igen. Energi kan ikke genbruges. tanken bag påstanden, dvs. at jeg som individ (og som carnivor * ) kan formindske min entropi, skal jeg ha' grønkorn i stedet for fregner. Eller rettere, i stedet for fortænder. Jeg skal med andre ord være producent i stedet for forbruger. En torsk formindsker ikke entropien ved at æde en sild da det er ombytning af protein med et tilsvarende energiindhold uagtet at proteinstoffet nedbrydes og genopbygges. Det vil også være meningsløst at se på eventuelle forskelle i bindingsenergi i forskellige proteiner. Er der fx mere bindingsenergi i sildesalat end i rejecocktail, for ellers løber evolutionen jo den gale vej! Bliver jeg klogere eller dummere af at spise grisehjerne? Forøger en ål sin intelligens ved at æde et menneskekadaver (eller kaskelotkadaver), eller skal den hellere læse en bog af Ron Hubbard? En molbohistorie Problemet kan anskueliggøres ved en kendt molbohistorie: Molboerne som havde fået jord i overskud, løste deres problem ved at grave et nyt hul til jorden. Det viste sig imidlertid at der på den måde opstod en ny jordbunke som der skulle graves et hul til osv. Vi kan se rækken af huller som energitekniske åbne systemer sammenlignet med en fødekæde. Den potentielle energi er blot fysisk i stedet for kemisk. Molboerne flytter jord med samme fysiske potentiale i forhold til jordklodens centrum. Den frie (potentielle) energi vokser for ét hul i samme takt som den reduceres for det foregående hul. Entropien falder for det hul der fyldes og stiger for det hul der tømmes. Der udføres overhovedet ikke arbejde i fysisk forstand. Energien bliver blot til molbosved. Sådan er livet! Hvis vi sætter en kasse uden om hele molbohistorien, kan vi måle entropien som konstant voksende. Respirationen, den biologiske betegnelse for forbrænding, er samtidigt det som sætter en grænse for en fødekædes længde. Det meste energi spildes og bliver ikke til vækst. Vækst er som en gentagelse af afstøbninger efter samme form. I molboernes til- ORIGO NR. 93 MAJ

8 fælde samme skovl. Vækst er 100% forprogrammeret gentagen kopiering. Selv faldende entropi er ikke evolution, og vækst er ikke evolution. Det nytter ikke at forsøge at vride armen om på termodynamikken love. Entropien vokser jævnt igennem hele fødekæden fordi der i alle stofskifteprocesser tabes energi i form af varme! Det bør nøje overvejes hvornår entropibegrebet har nogen mening i forhold til den påståede evolution, og hvornår det ikke har. Men lad os slå én ting fast. Voksende entropi er generelt til skade for evolutionen; men faldende entropi er på den anden side heller ikke til gavn for evolutionen. Desuden gælder det at information som tabes i forbindelse med entropivækst ikke genvindes under entropifald. Termodynamikkens uomgængelige naturlove (sammen med tyngdeloven) udgør massive barrierer imod evolutionen ved to forhold: 1. Den irreversible tilfældiggørelse (informationstab). 2. Stoffets vedvarende higen mod det laveste energiniveau. Sidstnævnte forhold betyder at livets mindste byggestene hellere vil være frit kvælstof, vand og kuldioxid (+ varme), end de vil indgå i komplekse organiske molekyler. Og hermed er universets mest grundlæggende naturlove generelt imod evolutionen.,, Entropien vokser jævnt igennem hele fødekæden. Det store godnat Det lyder mest flatterende at vi (som mennesker) er på vej mod nye uanede højder. Men vi kan godt slå en streg over den evolutionære romantik, for det er ikke den vej det går. Evolutionens dogme bør grundlæggende aflives ved den simple kendsgerning at en sten, jf. Holbergs Erasmus, ikke kan flyve. Når man slipper den, falder den til jorden. Så banalt er det! Når vi vender ryggen til Big Bang og ser frem i tiden, er det imod det uundgåelige store godnat. Når lyset i den sidste stjerne er slukket, elementarpartiklerne er lagt i seng på det lavest mulige energiniveau, og energien er jævnt fordelt som varme i universet så er det fysiske nirvana opnået, i overensstemmelse med termodynamikkens love og stoffets indre tilbøjelighed. Ordliste kontraventil en modventil som forhindrer tilbageløb. reversere vende om, at r. en proces er at få den til at løbe baglæns. polymerisation kemisk proces hvori mindre molekyler sættes sammen i større. Som oftest nævnt i forbindelse med polymerisering af kulstofatomer i plastindustrien. endoterm forbrænding varmeforbrugende kemisk proces. fotodissociation lysspaltning (her spaltning af H 2 O-molekyler til H 2 - og O 2 -molekyler). oxidere kommer af ilte, indgå kemisk forbindelse med ilt; når jern oxideres, bliver det til rust. Andre grundstoffer end ilt indgår som iltningsmiddel (oxidator). Oxidation løber modsat reduktion. carnivor kødæder (løve) i modsætning til planteæder herbivor (gazelle). 24 ORIGO NR. 93 MAJ 2005

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Rela2vitetsteori (i) Einstein roder rundt med rum og.d. Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet

Rela2vitetsteori (i) Einstein roder rundt med rum og.d. Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Rela2vitetsteori (i) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum (rota2on) 30.000

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 institutionens/skolens

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Rela2vitetsteori (ii)

Rela2vitetsteori (ii) Rela2vitetsteori (ii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Einsteins rela2vitetsprincip (1905) Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse af

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere