"Romanens sprog og æstetik er i sammenligning med Johannes V. Jensens eller Sophus Claussens middelmådig og naiv..." 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Romanens sprog og æstetik er i sammenligning med Johannes V. Jensens eller Sophus Claussens middelmådig og naiv..." 1"

Transkript

1 introduktion "Pelle Erobreren" kan læses og er blevet læst som et indlæg i en politisk debat. Jeg har i denne opgave bevidst nedtonet dette aspekt af værket. Efter murens fald har den politiske diskussion unægteligt ændret karakter, og romanen er i den henseende mest interessant som en historisk kilde. Men da det marxistiske tankegods er ret centralt for bogens opbygning, vil jeg alligevel i korte træk resumere: "Pelle Erobreren" er inspireret af Karl Marx teorier om den historiske materialisme og determinisme. Ifølge Marx var klassemodsætningen Historiens motor. Ethvert samfund bar kimen i sig til sin egen opløsning pga. klassekampen og ville nødvendigvis blive afløst af samfund med stadigt mere avancerede produktionsformer. Det kapitalistiske system ville efter en arbejder-revolution resultere i det klasseløse samfund. Nexø lader Pelle gennemleve menneskets historie i den vestlige verden - ifølge Marx - ved geografisk at flytte Pelle fra landet til byen. Pelle lever i første bog i et feudalistisk landbrugssamfund, i anden bog skildres håndværkersamfundet, der i tredje bog afløses af det kapitalistiske industrisamfund. I fjerde bog forsøger Pelle sig med kooperativet, som kan betegnes som Nexøs udgave af det kommunistiske samfund. Den mest frugtbare læsning af "Pelle Erobreren" skal imidlertid efter min opfattelse fokusere på dannelsestemaet - Pelles menneskelige udvikling i romanen. Hvilke konflikter må han overvinde for at blive et helt menneske, og hvordan bliver mennesket til? Hvad er i det hele taget et helt menneske? Romanens omfang fik mig i første omgang til at begrænse analysen til én af de fire bøger, men det viste sig umuligt at holde de andre udenfor. Jeg har fokuseret på detaljen for at beskrive Nexøs fortælleteknik, men hovedsageligt er det nogle udvalgte overordnede temaer i værket, jeg forfølger. 1

2 I: Nexøs fortælleteknik Frits Andersen skriver i en ny litteraturhistorie om "Pelle Erobreren": "Romanens sprog og æstetik er i sammenligning med Johannes V. Jensens eller Sophus Claussens middelmådig og naiv..." 1 Er dette en rimelig karakteristik af Nexøs stil? Det er rigtigt at Nexøs styrke i sammenligning med de nævnte forfattere ikke er originale metaforer eller overvældende brug af adjektiver. Han skriver i den klassiske, realistiske tradition med Pontoppidan som sit erklærede forbillede. Han er ikke nogen særlig fremtrædende eller dominerende fortæller, han skaber ikke distance mellem læseren og sine figurer. Han er nok alvidende, men han holder sig i baggrunden. For Nexø er selve det narrative det bærende element. Men det er ikke ensbetydende med en simpel fortælleteknik. Især i beskrivelsen af livet i Arken folder han sig ud og stiller spørgsmålstegn ved den dom, jeg indledte med. Lad os se på nogle eksempler. Synsvinkel Martin Andersen Nexø er opvokset i København og har både tjent som vogterdreng og været i skomagerlære på Bornholm. Han kender de miljøer han skildrer, og det skinner igennem i fortællestilen og i valget af synsvinkel. 2 Både Stengården, skomagerværkstedet i Rønne og Københavns stenbro fremstår med stor vitalitet og troværdighed. Nexø alliererer sig med sine figurer fra både landalmuen og arbejderklassen, og det på en sådan måde at det bliver hans mest virkningsfulde stilistiske våben. Verden ses ikke med borgerskabets øjne men i stedet gennem "meningmands" briller. Da arbejderne vinder retten til organisation i fagforeninger er status quo bevaret på lønsatserne. Denne lidt enfoldige analyse af resultatet giver en sær sympati for arbejderne: "Tænk, og de har tilmed fået respekt for os - og Status Kvo har de inte kunnet gøre noget!" Så lo de over hele ansigtet af glæde over at han også var bevaret, skønt ingen af dem kendte ham." 3 Selvom Nexø faktisk udleverer arbejderens uvidenhed og begrænsede horisont, så er det gjort så kærligt at det uvilkårligt vækker læserens sympati. Med meget simple midler formår Nexø at gøre sine figurer levende. Det er i øvrigt karakteristisk for det folkelige gennembruds forfattere at de nederste lag i samfundet skildres solidarisk 4. Et andet trick han benytter sig af, er at udlægge fattigdom som rigdom. Hannes leg dejligheden beskrives som en "endnu vidunderligere ting". At vænne sine øjne til mørket for derefter hurtigt at se op i solen giver flimmer for øjnene: "Farvernes overdådige flod for øjet, det var rejsen langt ud til lykkens land efter alt det der ikke kunne siges... tog man øjnene fra dybet, blev gårdens halvmørke til den lyseste dag og sådan kunne 1 Frits Andersen: "Historiens utopiske lys", s. 97 i Læsninger i dansk litteratur, bind 3. Det skal tilføjes at Frits Andersen her fremsætter en polemisk dom, som han selv efterfølgende delvist modificerer. Nexø får et noget mere positivt skudsmål i Gyldendals litteraturhistorie s. 175ff. Man kunne godt få den mistanke, at det efter murens fald ikke længere er comme il faut at læse Nexø? 2 Se Houmann: Martin Andersen Nexø og hans samtid , kap Pelle II, s.292. Jeg har brugt udgaven fra Gyldendals bibliotek. Bind I indeholder bøgerne "Barndom" og "Læreaar" og bind II består af "Den store kamp" og "Gryet". Arkens beskrivelse er i bind II. 4 Som især Pontoppidan, Skjoldborg og Aakjær har gjort det. 2

3 man efter behag selv gøre sin verden lys eller mørk." 5 Nexø lader ikke dette være et tragisk billede på armoden, han vender det i stedet til noget positivt. Læg mærke til ordvalget. Nexø kunne have skrevet 'den der leger, kan selv gøre sin verden lys eller mørk'. Men han forstærker kontrasten mellem virkeligheden og Hannes drømmeverden ved at skrive 'efter behag'. Den vending hører til i et helt andet miljø end Arkens. Her har man ikke overskud til at gøre noget 'efter behag'. Et andet eksempel: "De havde dynen påtværs, så rakte den mageligt over tre". 6 Her skildres én dyne til tre mennesker som den rene luksus. Det positive fremhæves hele tiden af beboerne, der har lært at glædes over den smule, der tilkommer dem. Læseren får et bedre indtryk af tilværelsen i Arken når tingene vendes på hovedet, og beskrivelsen virker mere effektiv og indtrængende, fordi læseren aktivt må tilegne sig det "rigtige" billede af livet i Arken. Nexø vinder altså læserens sympati for sine figurer ved hjælp af overraskende synsvinkler, det gør skildringen mere levende og mindre moraliserende og sentimental. Det bliver ikke blot en eksotisk turistrejse ind i et fremmed miljø som i rædselsrealismen, hvor læseren frydefuldt kan skutte sig af kuldegysninger i sin lænestol over beskrivelsen af de stakkels fattige mennesker. 7 At anvende den undertryktes synsvinkel og dermed indirekte udtrykke social indignation, minder om Pontoppidans metode i hans tidlige novellesamling "Fra hytterne". Eventyrlig virkelighedsflugt Arken er en lejekaserne som huser samfundets allernederste; enlige forældre med børn, drukkenbolte, ludere og forkrøblede eksistenser der hele tiden må kæmpe for det næste måltid. De heldigst stillede har fabriksarbejde, andre må tage småjobs og hvad de ellers snubler over. Det er sidste stop før undergangen. Kan man ikke opretholde en tilværelse her, må man dø. Læseren ser Arken med kvarterets yngste beboeres øjne, mens de boltrer sig i elendigheden. De går ikke rundt og jamrer over deres situation, men prøver at få det bedste ud af tilværelsen. Børnene leger Hans og Grethe og gør Arken til en eventyrlig verden. En hidsig kone jager dem væk og bliver i børnenes fantasi pludselig til heksen i eventyret, og pandekageduften der når dem oppe fra et af de mere velhavende hjem, stammer selvfølgelig fra eventyrets pandekagehus. Nede i kloakken må det være djævlen selv, der sidder og sender rådne opstød op til overfladen, mener børnene. Gale Vinslev, en af Arkens beboere, underholder børnene med sit eget eventyr, om hvordan han gemte kongens guld for tyskerne - og nu har glemt, hvor han har gemt det: "Det var en frygtelig hemmelighed som nok kunne gøre sin mand underlig i hovedet." 8 På denne måde får Vinslevs ulykke et forsonligt skær i børnenes øjne - eller rettere: de misunder ham nærmest hans skæbne. Men læseren ved bedre. Vinslev er blevet sindssyg eller har altid været det, men eventyrets lille hvide løgn giver lindring for nutiden og håb for fremtiden. Det samme kunne jo ske for børnene - tænk hvis de fik betroet kongens guld...! At synsvinklen er barnets, understreger Nexø ved enkelte steder at gengive børnenes ord som dækket direkte tale. Fx:... "og heksen vidste man nok hvem var!"... "for kongen var jo utålmodig nu!" (s.7)... "Risten førte ned til helvede jo" (s.8)...ved hjælp af adverbialerne nok og jo og udråbstegnene fortæller Nexø at det er børnenes fantasi, der er på 5 Pelle II, s. 8 - min fremhævning. 6 Ibid. s min fremhævning. 7 Dansk Litteraturhistorie (gyldendal) bind 7, s. 161ff. 8 Pelle II, s. 7. I det følgende henviser sidetal i parentes til bind II hvor intet andet er anført. 3

4 spil. Lykkedrømmen Småtøserne danser, hvor andre af Arkens piger har danset og håber at gøre karriere som dem. Man aner at der er tale om et ganske særligt erhverv. Olsens Elvira dansede med pæne borgere på Ladegården, "og marskandiserskens datter var i St. Petersborg og var næsten storfyrstinde" (s.8). Drømmen om en bedre fremtid gennem social opstigen ligger hele tiden latent i børnenes verdensbillede. Deres dagdrømme leves ud i fantasifuld leg og forsøder tilværelsen for dem. Nexø viser at disse fattige knytter deres forhåbninger om fremtiden til et mirakel - og det er egentlig det tragiske. Samtidig får man stor sympati for denne nødvendige virkelighedsflugt og kamp for tilværelsen i Arken. Her er ingen selvmedlidenhed blot leg og drøm. Budskabet finder indirekte frem til læseren, der ubesværet kan afkode beretningen om de tilsyneladende lykkelige mennesker, der virker så ukuelige i deres optimisme og tiltro til fremtiden. Allerede i beskrivelsen af Arken anslås et meget vigtigt tema, som tager tråden op fra de to første bøger i værket: proletariatets længsel efter lys og lykke gennem social opstigen. Men det er en drøm, der er fortvivlende langt fra virkeligheden. Arkens befolkning knytter deres håb til den unge og smukke Hanne, som de har gjort til deres prinsesse. Hun personificerer deres drømme, som hun har taget til sig som sine egne, men at de er helt urealistiske lader Nexø læseren ane: "Oppe i træværket på tredje hang Hannes kanariefugl og sang helt forskruet med næbet strakt op mod ildpletten deroppe." (s.9) Fuglen vil naturligvis aldrig nå solen, ligesom Hanne aldrig får realiseret sin drøm. Hendes liv bliver en lang 'forskruet' stræben mod det uopnåelige. Her spiller Nexø på Ikaros-myten, der bliver et billede på Hannes skæbne. Hendes død beskrives også som en brand. 9 Beskrivelsen af Arken Arkens eventyrlige iklædning blandes op med en besjæling af kasernen, der er beskrevet som en stor levende organisme: "...bjælkeenderne stak endnu ud af muren som rådne tandstumper...på Pipmandens side stak vasketudene ret ud af muren og lignede skovdjævle, der grinede frem af tykningen - med åben mund og langt gråt skæg, som fødte lyserøde regnorme og stundom faldt ned i gården med svære klask...over gårdens bund var der et endeløst rend af væsner, lyssky skabninger der dukkede frem af Arkens righoldige bug..." (s.9) Det er en uoverskuelig labyrint af mennesker og værelser, som ikke engang beboerne selv eller sågar viceværten overskuer fuldt og helt. 10 Beskrivelsen betoner ved hjælp af organisme-metaforer kasernen som et kollektiv, hvor beboerne handler i fællesskab og deler skæbne. Arken lukker sig solidarisk om de beboere, som politiet vil have fat i. Af disse eksempler fremgår det, at Nexøs stil ikke kan affærdiges som middelmådig. At synsvinklen er bondealmuens eller proletarens betyder selvfølgelig at dialogen ikke former sig som en kaminpassiar i borgerskabet. Nogle af hans 9 Pelle II s. 213ff. "Er det da ikke som hun brændte?...brænden i hende er et løfte...hendes ånde brænder ham i øret..." osv. 10 Se kapitel 17 i bind II, tredje bog. 4

5 figurer kan karakteriseres som naive, men Nexøs skildringer af dem får en vældig suggererende kraft. Hans store styrke ligger i, at han undgår at blive alt for patetisk. II: skisma mellem intimsfæren og socialsfæren. En sejlivet konflikt i Pelle og et vigtigt tema i romanen er at ønsket om individuel lykke og kollektiv opstigen for hele ens sociale lag ikke umiddelbart lader sig opfylde samtidigt. Pelle kaster sig i romanens tre første bind ud i tilværelsen med stor appetit og uforfærdethed. Men det er som om, han bliver trukket i to indbyrdes modstridende retninger. Han forfølger sin egen lykkedrøm, men som han bliver ældre vækkes en social samvittighed i ham sammen med et ønske om at påvirke og ændre verden. I romanens sidste halvdel svinger han som et pendul i mellem disse to mål. Når det skrider frem det ene sted, må han opgive den anden halvdel af sig selv. Pelles baggrund Lasse har altid knyttet store forhåbninger til sin søn, der skulle blive til noget stort. Det forekommer lidt uklart, hvad Lasse mener noget stort er, og hvordan Pelle skulle nå det, men Lasse mister aldrig troen. Det er et håb om individuel, social opstigen for Pelle. Lasse repræsenterer den gamle feudale mentalitet, hvor ethvert menneske er sat på sin plads af Gud, og hvor et oprør mod samfundsordenen bliver et oprør mod Gud. Alligevel er det muligt for de allerbedste og mest stræbsomme fra underklassen at kæmpe sig op til en plads i småborgerskabet, dvs. komme i lære eller blive funktionær - men så er ens lykke også gjort. Det kan vise sig vanskeligt at realisere denne drøm, for man skal samtidig bevare respekten for sine rødder, det viser Lasses holdning til Pelles fætter Alfreds succesfulde sociale opstigen. Alfred fornægter og latterliggør sin baggrund for at tækkes sin nye klasse. Han "sparker nedad", og det har Lasse ikke meget tilovers for. Men det er denne, lidt naive, indviduelle lykkedrøm Pelle forfølger, da han tager til Rønne som skomagerlærling. Her anfægtes hans personlige stræben imidlertid af den eksisterende sociale uretfærdighed, og det gør ham rastløs. Pelle og Ellen I København bliver dette skisma for alvor et problem. Pelle får tilbudt nogle jobs, som ville have været lykken for ham, hvis han ikke var blevet dybt engageret i fagforeningen, og det viser sig umuligt at håndtere begge dele. Han må vælge. Han tager et skridt op ad den sociale rangstige, da han gifter sig med Ellen, men her tilspidses dilemmaet. Ellen er ikke på linje med sin familie - og senere Pelle - i spørgsmålet om fagbevægelsen. Hun synes ikke at arbejdskampen er alle de ofre værd som hendes egen og andre arbejderfamilier må lide. Da Pelle flytter fra Arken til lejligheden på Nørrebro med Ellen, er det livet i intimsfæren, der er i centrum. Men samtidig fornemmer vi den sociale sfære trænge sig på i kulissen: "Nu og da kom de tunge dønninger ind til ham fra massens bevægelse og satte hans sind i stærke svingninger. Så talte han ildfuldt op i stærk indignation, eller hans lykke gav ham lyse syn som han udviklede for hende...når han endelig tav, blev hun ved at dvæle på ham med sine mørke øjne..." 11 Ellen trækker ham tilbage i intimsfæren, her understreget med lysmetaforikken. Pelles lyse syn opsluges af Ellens mørke øjne. Pelle opsiger sit abonnement på dagbladet Arbejderen og afslår at overtage ledelsen af fagforeningen. 11 Pelle II, s

6 Det bliver Pelles ven Morten der åbner øjnene på ham igen, da han fortæller om en pige han har taget til sig og hendes frygtelige historie. 12 Hermed vælter Arken og beboernes nød igen op fra Pelles underbevidsthed. Han kan ikke isolere sig fra omverdenen med sin elskede som Tristan med Isolde, og han kastes i stedet ud i kampen med fornyet styrke og beslutsomhed. Da fabrikant Meyer som en anden Mefisto tilbyder Pelle et vellønnet job på kontrakt, er han stærk nok til at afslå trods Ellens indtrængende blik, da han får tilbuddet. 13 Men på maskinfabrikken Danmark siger han ja til at blive tegner. Dette tilbud ville indfri selv de vildeste af Lasses forhåbninger til sin søn. Ellen får hurtigt travlt med at udmønte den sociale opstigen: Men hvad så - så skal vi vel til at omgås fine folk? sagde Ellen pludselig mens hun gik og dækkede bord. Bare jeg nu egner mig til det. Og drengen skal da gå i betalingsskole...når du så vil tage noget andet tøj på. Du ligner jo en - En arbejdsmand vel, sagde Pelle leende. 14 Men Pelle har dårlig samvittighed. Han prøver at overbevise sig selv om at fagbevægelsen sagtens kan undvære ham. Da den store arbejdskonflikt endelig bryder ud, bliver han som funktionær ikke berørt, før han bliver bedt om at udføre de strejkendes arbejde. Så bliver det for meget, og han siger op. Det er Nexøs pointe at man ikke kan flygte fra sin klasse og søge den individuelle lykke uden at forråde sig selv. Det er umuligt for Pelle blot at hytte sit eget skind. Hans egen sociale samvittighed under ham ikke ro, når han forsøger at gemme sig væk. Hanne Hannes skæbne illustrerer også dette problem. Børnene i Arken gør hende til prinsesse og hun spiller selv med på denne fantasi. Hun drømmer om at blive hentet af prinsen på den hvide hest eller i hvert fald en rig mand, men det er helt urealistisk, og hun forspilder sin chance hos den ellers interesserede Pelle, som hun ikke finder fin nok. Hun bliver gravid med en Kongstrup - slægten der ejer Stengården - og dermed knyttes forbindelsen til Pelle, som Hanne kunne få, hvis hun ville. Kongstrup er Pelles helt konkrete klassemodsætning. Det bliver dog et kortvarigt eventyr, Kongstrup vil ikke kendes ved Hanne og hun visner langsomt hen. Hun dør dansende i Pelles arme i en af bogens smukkeste scener. 15 Hendes drøm om hurtig, individuel, social opstigen slår hende ihjel. Når man fornægter og flygter fra sin socialsfære, går det altså ifølge Nexø galt. 16 III: Dannelsestemaet Pelle analyserer oprørets muligheder Pelle udvikler sig i romanen frem mod at blive bevidst om sin skæbne eller bestemmelse: at befri den undertrykte. Det gør romanens menneskesyn optimistisk; Nexø postulerer at verden kan erfares, og at mennesket kan komme overens med sin skæbne, dvs. at det er muligt at komme til at forstå sig selv fuldt og helt, finde sin plads i fællesskabet og påvirke det i den rigtige retning. Det er ikke så lidt af et brud med tidligere dannelsesromaners opfattelse (mere herom 12 Ibid., s. 156ff. 13 Ibid., s Ibid., s Tredje bog, kap Se Gundlund Jensen s. 28ff. 6

7 senere). Pelle suger erfaringer til sig fra forskellige ansatser til oprør, han støder ind i. Forholdet på Stengården mellem forvalteren og især karlen Erik er et billede på al slags undertrykkelse. Forvalteren har nærmest hånd- og halsret over arbejderne på gården. Erik nægter at indordne sig i hierarkiet og acceptere tingenes tilstand. Far Lasse er indoktrineret i den orden at den fattige har pligt til at dukke sig for autoriteterne og øvrigheden, og det giver han videre til Pelle som den sikreste måde at overleve på. Efter nogle trakasserier mellem forvalteren og Erik, "sov (Pelle) trygt og drømte. at han var Erik selv og pryglede forvalteren med en stor kæp". 17 Lassefars resignation overfor tingenes tilstand er således ikke bidt på sønnen. Da Erik kort efter angriber sin arvefjende i et raserianfald, virker det forløsende på Pelle. Erik forsøger at dræbe forvalteren, mens Pelle ser på fra afstand: Henne ved posten stod Pelle og småhoppede. Kampen havde sat hans blod i det forfærdeligste oprør; Lasse måtte tage et fast tag i ham, fordi det så ud som ville han kaste sig midt op i slagsmålet. Da så den store stærke Erik sank død til jorden for et slag i hovedet, kom hopningen over ham som kunne det være saføjdans... Lasse talte ham vredt til, fordi han syntes det var noget utilbørligt fjanteri. Så holdt han ham fast i sine arme, og den lille fyr rystede over hele kroppen og ville frigøre sig, for at blive ved med sin hoppen. 18 Her oplever Pelle for første gang oprøret som en mulighed, og det appellerer tydeligvis til ham. Det er dog mere med følelsen end med fornuften, han overværer optrinnet. Han er i en slags fysisk ekstase over at oprøret han har følt ulme i sig selv kommer til udtryk. Erik er Pelles stand-in, han afprøver det hovedløse oprør, og Pelle ser at det ikke fører videre. Hvis man ikke tænker sig om, opnår man ikke andet end at få tæv eller blive slået ihjel. Alt forblev som det altid havde været på Stengården. I Rønne møder Pelle en mand der også forsøger at forbedre sin sociale position. Peter Jørgensen kaldet Kraften er havnearbejder men har i sin fritid arbejdet med at tegne et nyt havnebassin som er projekteret i byen. Han tilbyder sin hjælp som kompagnon til den ingeniør, der skal stå for projektet, men bliver afvist. Ingeniøren stjæler i stedet hans ideer, og Kraften bliver lønarbejder på sit eget projekt. Hans håb om social opstigen har vist sig at være alt for naivt. Trods hans evner tillader både de besiddende og de fattige ikke social mobilitet. Efter et stykke tid beslutter han sig i sin frustration for at sprænge hele havnebassinet i luften - et destruktivt og håbløst oprør som Eriks - men bliver ydmyget ved at hans egen gamle mor kommer og stopper ham. 19 Kraften dør kort efter en heltedød. Han redder nogle kolleger fra en sprængning, det lykkes, men han rammes selv af eksplosionen. Før han dør, taler han i vildelse om det samfund, han ønsker: "...Får jeg ikke lige så meget for mit arbejde som doktoren for sit, og kan holde kone og døtre pæne, og have bøger og et piano stående ligesom han? Er det så ikke stort at gøre håndens arbejde også?..." 20 Kraftens febervildelse maner hans kolleger til eftertænksomhed. Måske er de ikke uden skyld i at hans ønske om 17 Pelle I, s Ibid., s Pelle I, s. 444ff. (kap. 20). 20 Ibid., s. 479, næste citat er fra s. 481 (kap 24). 7

8 anerkendelse for sine evner ikke opfyldes: Hvad nytter det vel, en fattig djævel søger at komme op - han bliver bare slået ned igen! sagde Olsen. Se nu Kraften - havde nogen større adkomst end han? Nej, de store tillader ikke, at vi andre kommer op! "Og tillod vi det selv kanske? mumlede Strøm. Vi er bange for, at en af vore egne skal flyve forbi os. Jeg forstår ikke, at ikke alle fattige holder sammen mod de andre - vi lider dog samme skade, sagde Bergendal. Om vi alle slog os sammen og lod være at have noget med dem at gøre der vil os ilde for eksempel, så skulle det nok vise sig, at fattigdommen tilsammen taget er det der udgør de andres velstand... Vi bliver såmænd aldrig enige om noget, sagde en gammel stenhugger trist... Var vi alle som Kraften, så havde alting måske set anderledes ud. Kraftens oprør er nyttesløst, fordi han er ene, men her er altså en gryende bevidsthed om at netop det er problemet. Kraften er en arketypisk figur, og det symbolske navn skal også tolkes psykologisk. Kraften repræsenterer oprørstrangen i alle arbejderne. Deres reaktion på kraftens død og efterfølgende selvransagelse understreger det, og det kan betegnes som socialismens projekt at kalde Kraften til live i alle arbejdere. Eriks og Kraftens skæbne ligner hinanden til forveksling. I Rønne støder Pelle ind i to personer der også giver ham stof til eftertanke. I sin karakteristik af Gale Anker og Bjerregrav gemmer Nexø sig bag den noget reaktionære folkevisdom, som især Lassefar er talerør for: "I den alder hvor andre er optaget af at tækkes kvindfolk, gik de to og havde hovedet fuldt af pjank: frihed og fremskridt, og andet af det fandenskab som gør folk tossede." 21 Anker er skuffet over grundloven, der blev mere konservativ i sin endelige udformning med den indirekte valgret til Landstinget end i det første forslag. Som urmager ville han skabe et ur der viste den ny tid, forstået som tiden efter den nye grundlov som han altså havde store forventninger til. Da den ny tid alligevel ikke kom, blev han gal. Bjerregrav er en gammel humanist, der bliver til grin i byen bl.a. fordi han følger med i optoget til enhver begravelse i en form for bund- og hudløs solidaritet. De anses for gale utopister, men Pelle kan ikke helt lade være at drømme med: "Anker var jo gal når de andre sagde det; når de lo, lo Pelle med - men der blev noget til rest, først og fremmest et nag over at have lét. Pelle selv ville også kaste penge i grams fra sin høje trappe når han blev rig; og fablede Anker sælsomt om en lykketid for alle fattige - Far Lasses suk havde klinget af det samme så langt tilbage han kunne huske." Episoderne gør indtryk på Pelle, der opgiver sit liv på havnen og begiver sig ud som vandreskomager. Oplevelserne har sat sig i kroppen på ham og gjort ham rastløs. Den sociale indignation gærer i ham. Han har mødt personer som ikke umiddelbart indordner sig den herskende samfundsorden, og selvom han endnu ikke klart ser et alternativ for sig, så har de sat sig i rygraden på ham. Han begynder at fjerne sig fra faderens ydmyge og resignerende position. Pelle bliver Erobrer Første kapitel i tredje bog med introduktionen af de fattiges verden i Arken starter "nede i skaktens bund..." Andet kapitel lader læseren gense vores helt Pelle "Oppe på Pipmandens kvist..." (mine fremh.) Kontrasten i de to første ord i hver deres kapitel er symptomatisk; i første kapitel beskrives det nederste pjalteproletariat på Christianshavn og i andet 21 Pelle I, s Næste citat er fra s

9 kapitel fører Nexø Pelle ud på Nørrebro: "Det var en hel anden verden herude, vidt forskellig fra Arkens! Husene var nye og regelrette, bygget efter lod og lineal; mændene gik deres lige lukne vej, man kunne se på hver af dem hvad han var. Det var herude socialismen og de nye fremgangsmåder holdt til." 22 Her ridser Nexø Pelles mission op i tredje bog: Han skal føre Arkens befolkning ud i lyset ved hjælp af de nye fremgangsmåder. Der hentydes til fagforeningsarbejdet, som ikke er lige langt fremme i alle brancher. Pelle overværer at en flok arbejdere forlanger deres tilbageholdte løn udbetalt. Men de kan ikke samles om kravet: "Arbejderne vidste hverken ud eller ind men stod og så mekanisk op til kontorvinduerne hvor bestemmelserne plejede at komme fra." Deres ansigter er "herreløse", og Pelle fornemmer at her er noget nyt og vigtigt i gære, "...her i denne verden ville Pelle være med, han længtes efter at tage et tag." 23 I første omgang virker det som om, at rastløsheden er Pelles eneste drivkraft. Han er endnu ikke helt bevidst om, præcis hvorhen han skal dirigere sin virkelyst. Han melder sig ind i fagforeningen i trods mod fabrikanten Meyer, og han genser Morten, Kraftens søn fra andet bind. Morten er den intellektuelle revolutionære, der leverer den teoretiske begrundelse for og retfærdiggørelse af det, som Pelle mere spontant og umiddelbart føler på basis af social indignation. I modsætning til faderen, som først og fremmest var handlekraften, er Morten gået bøgernes vej. Han hjælper Pelle til at blive bevidst om hans opgave og ansvar, og er hele tiden kritisk overfor Pelles overvejelser og metoder i arbejdskampen. De to får et dialektisk forhold, hvor Morten ofte er Pelles samvittighed i kampen for proletaren. Nexø diskuterer socialdemokratiets problemer i sin egen tid med disse to figurer som talerør. Skal man gå den parlamentariske vej eller gå efter den revolutionære samfundsomvæltning? Er det bedre at opnå lidt for nogen i stedet for at kæmpe for alle? De erfaringer som Pelle får gennem Lasse, Erik, Kraften og Morten m.fl. kan tænkes sammen, de peger alle i en og samme retning, og det er karakteristisk for dannelsesromanen. På samme måde kunne verden også erfares af den borgerlige dannelsesromans figurer, men Nexø har skiftet embedsborgerskabets idealer ud med det kommunistiske manifest. Gryet Det sidste og højeste stade i Pelles individuation når han i sit fængselsophold. Pelles store succesfulde indsats i generalstrejken har lagt hans familieliv totalt i ruiner. Ellen har måttet prostituere sig for at forsørge familien, fordi Pelle var uden arbejde, og Pelle har trøstet sig med en beundrer fra Arken. Tredje bogs afslutning kan således ses som det kraftigste sammenstød mellem intimsfæren og socialsfæren i hele bogen. Braget klinger stadig i baggrunden i fængslet, hvor Pelles virkelyst nu er holdt i skak, og han får tid til at reflektere over sit liv. Han er ikke længere bange for ensomheden, læser Bibelen og andre "alvorlige bøger". 24 Det bliver en modningsproces, hvor han "fremlæser" en dannelseshistorie ud af sit eget liv. Alle de valg han har foretaget sig har, forstår han nu, været lagt til rette for ham af en 22 Pelle II, s Ibid., s. 14, det gælder også foregående citat. 24 Ibid., s

10 højere magt. Pelles efterrationalisering er med til at understrege dannelsesskabelonen i romanen. 25 Da han endelig kommer ud af fængslet, accepterer han i første omgang et job som "pladshund" og vicevært i en ejendom i et arbejderkvarter i sin kamp for at forsørge familien efter fængselsopholdet. Selvom han har anfægtelser: "Pelle gik langsomt hjemad. Han vidste ikke hvorfor han havde forlangt betænkningstid - dette var jo afgjort. Ville man hygge sit hjem, fik man også tage konsekvenserne af det og ikke knibe ud, første gang der meldte sig en udsigt til at gøre det lidt hyggeligt for kone og børn. - Nu var han altså pladshund mod sin fæller." 26 Problemet er at han skal sørge for ro og orden og opkræve huslejen. Her skal Pelle igen vælge, og denne gang er han indstillet på at ofre det sociale ansvar på intimsfærens alter. Men da Ellen får nys om dette, nægter hun at lade ham tage denne "judaspost". Kort efter lancerer Pelle sin ide om kooperativet. Endelig kan modsætningerne mellem det individuelle og det kollektive forenes. Det socialistiske kooperativ som han ender med at opbygge giver ham det bedste af begge verdener: familiær tryghed og omsorg for klassen i et solidarisk arbejderfællesskab. "Han havde fundet det punkt, hvor de manges lykke lå i forlængelse af hans egnes - nu havde han rigtigt fat!" 27 Anarkisten Peter Drejer agiterer dog stadigvæk for en radikal samfundsomvæltning, men han blåstempler alligevel Pelles model ved at arbejde for ham. Peter Drejers død sidst i romanen er således motiveret politisk - den yderligtgående radikalitet uden jordforbindelse er ifølge Nexø blot selvdestruktiv. I fjerde bog introduceres værkets mest utroværdige figur; den ensomme bibliotekar Brun. Han kommer i sidste del til at overtage Mortens rolle som Pelles sparringspartner og idébank, og Nexø bruger ham til at "bevise" borgerskabets råddenskab og dekadence. I et langt, patetisk afsnit bekender han sig til Pelle og analyserer sin slægts fejl og mangler - i sammenhængen bliver det faktisk en nekrolog over borgerskabet, der skal vige for den kommende samfundsorden. 28 Familien flytter ud til det lille landsted "Gryet" lidt uden for København (i en nutidig roman kunne det have været et økologisk landbrug), hvor Ellen nærmest indgår i en symbiose med naturen omkring hende, selvom hun var skeptisk i starten. 29 Her videreudvikles den store vision om fællesskabet af den "omvendte" bibliotekar Brun: "Ny ideer skød bestandig ud af foretagendet, bibliotekarens fantasi tryllede en hel by frem af de bare marker med gratis skoler og teatre og hyggelige opholdsteder for de gamle. "En brugsforening og en børneskole opretter vi lige med det samme", sagde han. "Efterhånden som vi bliver flere, skal så alt det øvrige komme. Kun fattighus og fængsel tænker jeg ikke vi får brug for". 30 Her på grænsen mellem kultur og natur vender helten Pelle altså "hjem" til landet igen men nu med sine "ude"- oplevelser indarbejdet i en harmonisk syntese med sin baggrund. Denne afsluttende Morten Korch-idyl virker næsten som borgerlig romantik, en slags proletar-biedermeier. Men måske er det uretfærdig bagklogskab - visionen om 25 Se Henriksen s.187ff. 26 Pelle II, s Pelle II, s Pelle II, s. 493ff. 29 Udflytningen tolkes som et udslag af Pelles modernitetsforskrækkelse og resignation i forhold til klassekampen i byen af Anker Gemzøe. Gemzøe s. 88ff. 30 Pelle II, s

11 kooperativet var meget omdiskuteret i Nexøs samtid - og Nexø er stadig en af de mest læste danske forfattere i udlandet. Visionen har formentlig virket tillokkende på mange. Men for den moderne læser i en post-kommunistisk tid er det nok vanskeligt for alvor at tro på, at lykkedrømmen kan realiseres i en sådan udformning med så få komplikationer. Det er også her ideologi-kritikken af "Pelle Erobreren"s happy end sætter ind. 31 Det springende punkt er appelsinen, der falder i Pelles turban, da den gamle bibliotekar Brun som en anden Gud kommer ind i billedet og tilfældigvis har en formue, som han stiller til Pelles rådighed så han kan starte kooperativet. Det er faktisk en begivenhed, der opfylder, hvad der svarer til Hannes lykkedrøm, som Nexø gør meget ud af at tilbagevise som utopisk og selvdestruktiv. Denne episode underminerer billedet af proletaren der ved egen og klassens hjælp kæmper sig frem. Ikke nok med at Brun virker mindre realistisk end de andre figurer i persongalleriet. Nexø efterlader sin læser i den tro at drømmen om kooperativet altså afhænger af, at man opsporer en rig gammel særling. Kooperativet opstår netop ikke af sig selv ved en marxistisk naturlov men på grund af en tilfældighed - rent held. Men det er selvfølgelig delvist en politisk funderet kritik. Pelle Erobreren som dannelsesroman. Martin Andersen Nexø tager med "Pelle Erobreren" en genre op igen, som ellers så ud til at have udspillet sin rolle i litteraturen. Det var Goethe, som med "Wilhelm Meisters Lehrjahre" ( ) skabte en skabelon, som fik stor udbredelse i Norden. Goethe lod sin romanhelt Wilhelm Meister demonstrere at verden er meningsfuld, at man ved egen kraft kan udvikle sig selv og finde sin naturlige plads i samfundet, at man som individ kan socialiseres. I denne genre er det oftest borgerskabets idealer og værdiforestillinger, som helten føres frem til ved at overvinde nogle kriser efter devisen hjemme-hjemløs-hjem. 32 Den romantiske dannelsesromanforfatter har i forvejen udset sig et slutpunkt, hvor helten bekræfter samtidens idealer og værdier. Mennesket er en organisme, der stadig udvikles. Individets opgave er at blive sig bevidst og at lade 'ånden' gennemtrænge sig i stadig højere grad, altså nærme sig et bestemt mål, en indsigt. 33 I Danmark blev genren dyrket omkring midten af forrige århundrede af navne som Andersen, Goldschmidt og Schack. Men efter det moderne gennembrud er det som om dannelsesromanen mister sin uskyld, eller vel nærmere at mennesket mister troen på individuationen og udviklingen frem mod et bestemt, endegyldigt mål. Den romantiske tro på kontinuiteter, helheder, harmoni og organisk sammenhæng i tilværelsen undergraves af modernitetserfaringer, og dannelsesromanen bliver nu til sammenbrudsromaner. Jakobsens "Niels Lyhne" (udg.1880) og Pontoppidans "Lykke- Per" (udg ) er vel de to bedste eksempler på dette. Deres hovedpersoner forsøger af al kraft at forene socialisering og individuation, men dette projekt er nu blevet umuligt. Niels og Pers erfaringer fører dem ikke noget bestemt sted hen. De forbliver hjemløse. "Lykke-Per" slutter ovenikøbet i en bitter parodi på dannelsesromanen. Per vender hjem, men han er fuldstændig knust og desillusioneret. Martin Andersen Nexø revitaliserer med "Pelle Erobreren" på forunderlig vis dannelsesromanen. Nexø lader Pelle udvikle sig frem mod et bestemt mål, hans verden lader sig erfare, han er i stand til at handle ud fra dem, og i fjerde bog er den individuelle lykke kombineret med samfundets i det socialistiske kooperativ, som erstatter den romantiske, 31 Fx. Gundlund Jensen s. 64f., Gemzøe s. 68ff. og Frederik Poulsen i Houmann: Omkring Pelle Erobreren s.199f. 32 Se Verdens litteratur historie bind 4, s. 187ff. 33 Se Litteraturhåndbogen I s. 160ff. 11

12 borgerlige, embedsmands verdensbillede i Nexøs dannelsesroman. Pelle samler gennem livet sine erfaringer og former herefter sin opfattelse af tilværelsen. Han møder forskellige modstandere og hjælpere som i et eventyr og skal træffe en række vigtige valg og gennemgå nogle alvorlige kriser, der kommer til at virke som katalysatorer for hans udvikling. Men det lykkes for ham, han får indflydelse og påvirker og virker i verden. "Pelle Erobreren" er med andre ord en optimistisk udlægning af menneskets muligheder. Men det er ikke længere borgerskabet, fornyelsen og livskraften kommer fra. Det er proletaren. For Nexø giver socialismen nyt håb for mennesket. "Pelle Erobreren" kunne måske også kaldes en tidlig kollektivroman. Karakteristikken af Pelle er så tilpas løs og skitseagtig, at han kan opfattes som emblem for hele arbejderklassen som kollektiv, og romanen beskriver flere miljøer med en række stærke personligheder, som læseren følger gennem længere stræk. Meget af litteraturen om "Pelle Erobreren" er præget af marxistisk dogmatik, og det er synd. Der er sågar litterater, der bruger tid på at bebrejde Nexø for de politiske diskussioner i bogen. Det er vel i virkeligheden en stor kompliment til Nexø, at man 50 år efter bogen er skrevet, kan kaste sig ud i livlige diskussioner med dens figurer. Efter murens fald skal man ikke afskrive Pelle Erobreren som blot en forældet opskrift på samfundsomvæltning - det er også en stærk fortælling om menneskelig individuation og udvikling.. 12

13 Andersen, Frits: Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren Trykt i Læsninger i dansk litteratur Viborg 1997 LITTERATURLISTE Andersen, Elise: Pelle Erobreren - En analyse med hovedvægt på symbolbrug og kvindebillede. Århus 1983 Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren I-II Gyldendal 1980 Gundlund Jensen, Lisbeth: Fra Pelle Erobreren til Morten hin Røde. Publiceret speciale fra institut for litteraturvidenskab Gemzøe, Anker: Pelle Erobreren - En historisk analyse København 1975 Henriksen, Aage: Gotisk tid - fire litterære afhandlinger Haslev 1971 Houmann, Børge (udg.): Omkring Pelle Erobreren København 1975 Houmann, Børge : Martin Andersen Nexø og hans samtid Gylling 1981 Dansk Litteraturhistorie bind 7 Gyldendal 1984 Dansk Litteraturhistorie bind 3 Politiken 1966 Verdens Litteraturhistorie bind 5 Gyldendal 1995 Litteraturhåndbogen Gyldendal 1996 Opslag i Politikens Danmarkshistorie. 13

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i PRÆDIKEN SØNDAG DEN 28.APRIL 2013 4.SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Es.36,26-28; Jak.1,17-21; Joh.16,5-15 Salmer: 408,305,600,294,725 Kærligheds og Sandheds Ånd Jord og Himmels hjertebånd

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere