Fra industrialisering til globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra industrialisering til globalisering"

Transkript

1 Fra industrialisering til globalisering Et undervisningsmateriale til DieselHouse DIESELHOUSE SKOLETJENESTEN BYMUSEET

2 Sorte skyer Den megen brug af olie og andre fossile brændstoffer har konsekvenser for miljøet. Når vi forbrænder olie og kul, udleder vi skadelige stoffer som kuldioxid og kvælstofilter i luften. Derfor er det nødvendigt at begrænse denne udledning. Det kan ske ved en begrænset brug af forurenende teknologier, enten gennem lovgivning for udledning af stoffer eller ved en ændret levevis, hvor vi f.eks. kun bruger bilen, når det er strengt nødvendigt. Det sker også gennem fornyelse og opfindelser, hvor teknologien forbedres, så der ikke udledes helt så mange skadelige stoffer. Eller der udvikles nye og mindre forurenende teknologier. Eksisterende alternative energiressourcer som f.eks. solenergi og vindkraft udnyttes stadig mere for at gøre vores samfund mere uafhængigt af olie. I nogle storbyer er luftforureningen så slem, at fodgængere må bruge ansigtsmasker. Her er det Kuala Lumpur i Malaysia. foto: scanpix De store mængder olie, vi transporterer over havene for at forsyne vores samfund, giver store skader på miljøet, når uheldet er ude. foto: exxon valdel oil spill trustee council Fremtidens dieselmotor Udviklingen af fremtidens dieselmotor forsøger at opfylde samfundets krav: Motorerne skal være stadig mere brændstofbesparende, da olie er en begrænset ressource og derfor kun vil blive dyrere i fremtiden. Motorerne skal også være mere miljøvenlige, da internationale standarder sætter grænser for udledningen af skadelige stoffer. Denne proces sker både uden for motoren, hvor stadig mere effektive katalysatorer begrænser udledningen af skadelige stoffer, og inden i motoren, hvor man forsøger at forbedre forbrændingen, så den bliver mere ren, og der er færre reststoffer tilbage. ARBEJDSSPØRGSMÅL Vi udnytter i stigende grad oliereserver, der ikke ligger i Mellemøsten. Diskuter hvilke økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser, det kan have. Beregninger tyder på, at olieproduktionen topper i disse år. Diskuter hvilke konsekvenser, det vil få, når oliereserverne slipper op. Hvilke forandringer får det for vores hverdag og arbejdspladser? Diskuter hvad kan vi gøre for at få de begrænsede olieressourcer til at vare længere. Sorte skyer 11

3 Sort guld Omsætningen af oliens kemiske energi til varmeenergi eller via en motor til mekanisk energi er en af de helt centrale teknologier i vores samfund. Olie er en forudsætning for vores livsstil, hvor vi f.eks. lever i opvarmede huse og tager et varmt bad om morgenen, inden vi tager bilen på arbejde. Denne afhængighed af olie har store politiske konsekvenser. De fleste af de kendte oliereserver er koncentreret på et afgrænset geografisk område i Mellemøsten. Kontrollen med dette område er samlet hos få lande, der effektivt kan påvirke verdenssamfundet ved at begrænse adgangen til olien. Det så vi ved oliekrisen i 1973, som var en konsekvens af krigen mellem Israel og Syrien/Ægypten. OPEC (Organisation of Petroleum Exporting Countries) besluttede at sætte produktionen af olie ned og samtidig hæve prisen. Det førte på kort tid til en tredobling af olieprisen. Studiet af sådanne politiske og strategiske sammenhænge i forbindelse med geografi og ressourcer hedder geopolitik. Da olieprisen har store konsekvenser for verdensøkonomien, er kontrollen med Mellemøstens oliereserver omstridt. Derfor angreb USA Irak med FN-mandat, da landet forsøgte at bemægtige sig nabolandet Kuwaits oliekilder i Nogle mener, at kontrollen med oliereserver også er hovedargumentet for USA's invasion af Irak igen i foto: scanpix Adgangen til olie handler ikke kun om politik. Det tager naturen millioner af år at omdanne rester af døde dyr og planter til fossilt brændstof som olie, kul og naturgas. Vi bruger langt mere brændstof, end der dannes. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før de fossile brændstoffer slipper op. De stigende oliepriser gør, at det kan betale sig at udvinde andre svært tilgængelige oliereserver. Det er bl.a. sket ved olieboringer i Nordsøen siden 1972, og Danmark håber også på at finde store olieforekomster i og omkring Grønland. Alternativ olieudvinding. Gigantiske gravemaskiner udvinder tjæresand i bl.a. Canada, men det er en omkostningsfuld proces både økonomisk og for miljøet, da det kræver 2 tons tjæresand at lave en tønde råolie. man diesel 10 Sort guld

4 DieselHouse.qxd 28/11/06 12:12 Side 9 Det kræver mange arbejdere at bygge de store skibsdieselmotorer. Derfor bliver de i dag bygget i Fjernøsten, hvor arbejdskraft er billigere end i Europa. foto: erik lund, man diesel Enden på B&W skibsværft: Salg, lukning og outsourcing B&W bygger skibe og er hovedleverandør af skibsdieselmotorer til den internationale handelsflåde. Derfor kommer B&W i økonomiske problemer, da dette marked svinder ind som følge af oliekrisen i Staten yder flere gange lånestøtte for at drive værftet videre og sikre de mange arbejdspladser. Men i 1979 er B&W alligevel nødsaget til at sælge lige under halvdelen af aktierne i sine dieselmotoraktiviteter til den tyske industrikoncern M.A.N. (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg). B&Wmotorerne har en markedsandel på over 50 %; denne produktion er kronjuvelen i dansk industri, og derfor er der stor utilfredshed med salget i offentligheden. I 1987 må B&W s motorfabrik på Christianshavn lukke. Det er blevet for dyrt at bygge de store dieselmotorer i Danmark. De bliver i stedet bygget på fabrikker i Fjernøsten, der har købt licens af B&W til at benytte det danske motordesign. Når produktionen flyttes til områder, hvor det bedre kan betale sig på grund af bl.a. billigere arbejdskraft, kalder vi det outsourcing. I 1996 lukker B&W skibsværft. I dag er aktiviteten i Danmark koncentreret om udviklingsarbejde og administration, samt en mindre produktion af nøglekomponenter og mindre dieselmotorer. De aktiviteter er 100 % ejet af den tyske MAN-koncern. I et traditionelt fragtskib kræver det 200 mand at ekspedere tons gods på 24 timer. I et moderne containerskib kan få mand med fjernstyrede kraner på den samme tid flytte containere svarende til mere end tons gods. handels- og søfartsmuseet Fa r v e l t i l i n d u s t r i s a m f u n d e t? 9

5 Farvel til industrisamfundet? Det er ikke kun udenlandske varer, der kommer til os. Danmark eksporterer også mange varer til udlandet, som det kan ses på denne reklame fra ca handels- og søfartsmuseet I dag er den industrielle sektor ikke længere i stærk vækst, og i den vestlige verden er den ikke længere den dominerende økonomiske sektor. Betyder det, at industrisamfundet er ved at ændre sig til noget andet? Verden er bundet sammen af et stadig tættere net af økonomiske og sociale aktiviteter. Fjerne egne handler indbyrdes via multinationale selskaber, mens internet og tv bringer omverdenen tættere på end nogensinde før. Dette kaldes globalisering. Containerfart har gjort transport af varer så billig, at et fjernt land som f.eks. Kina kan være hele verdens værksted med fremstilling af alt fra elektronik til designertøj. Det er ikke containeren i sig selv, men snarere de store investeringer i havneanlæg, kraner og andet materiel til at håndtere containerne hurtigt og bekvemt, der giver de store omkostningsbesparelser. Der er sket en international arbejdsdeling, hvor de arbejdskraftkrævende produktioner er flyttet fra Vesten til lande med billig arbejdskraft, f.eks. i Fjernøsten. Det betyder, at industriarbejderen i bl.a. Danmark er en uddøende race. Samtidig har fagbevægelsen faldende medlemstal og langt mindre indflydelse i samfundet i dag end tidligere. Virksomhederne stiller krav om, at arbejdskraften er fleksibel, og nu kæmper fagforeningerne både for bedre løn- og arbejdsvilkår og for omskoling og uddannelsesmuligheder for sine medlemmer. Videns- og informationsvirksomheder trives i de vestlige lande, hvor kravene til uddannelsesniveau og beherskelse af informationsteknologi stiger. De producerer ofte ikke håndgribelige varer, men viden, information, oplevelser eller kreativitet. En konsekvens af denne udvikling er, at hovedparten af disse landes økonomi ikke udgøres af industrisektoren, men af servicesektoren. Derfor er industrisamfundet efterhånden blevet et servicesamfund eller et informationssamfund. ARBEJDSSPØRGSMÅL Kan du give nogle eksempler på international arbejdsdeling? Tror du, at de nye industrisamfund i Fjernøsten vil gennemgå den samme udvikling som vores samfund? Og hvor flytter den arbejdskraftkrævende produktion så hen? Diskuter om vores samfund har udviklet sig til et informationssamfund, eller om det snarere er et servicesamfund. Er det to sider af samme sag? 8 Farvel til industrisamfundet?

6 p des for taylorisme, efter den amerikanske ingeniør F.W. Taylor ( ), hvis idéer bl.a. bliver gennemført på Henry Fords bilfabrikker i Her etableres den første samlebåndsproduktion, hvor hver arbejder har deres specifikke opgave: Montere benzintanken, montere et hjul eller montere rattet på den endeløse række af karosserier. Det er ensformigt og nedslidende arbejde, men det forbedrer effektiviteten. Før tog det en mand over tolv timer at samle en bil. Nu kan det gøres på 90 minutter. Den industrielle masseproduktion har et stort behov for arbejdskraft. Samtidig er der et overskud af arbejdskraft på landet, så der sker en folkevandring fra landet til byerne. Her bor folk tæt under trange vilkår for at arbejde på fabrikkerne. Denne proces kalder vi urbanisering. Demonstration af B&W-arbejdere på vej over Knippelsbro til Christiansborg Slotsplads for at kræve højere løn i arbejdermuseet & aba Hvad siger de på B&W? På B&W bryder danmarkshistoriens første store industristrejke ud i efteråret 1871, da 300 arbejdere nedlægger arbejdet. De følgende årtier forsøger ledelsen at forhindre arbejderne i at organisere sig. Det hjælper ikke på de mange arbejdsnedlæggelser. Derfor ændrer B&W s ledelse strategi, og i 1898 opfordrer de arbejderne til at lade sig organisere, så man kan få ordnede arbejdsforhold. Arbejderne på B&W bliver frontløbere i mange arbejdskampe i 1900-tallet. Efter 2. Verdenskrig, hvor B&W er kendt som en kommunistisk præget arbejdsplads, bliver talemåden Hvad siger de på B&W? udbredt underforstået at det er B&Warbejderne, der sætter kursen i arbejdskampen. I DieselHouse kan du bl.a. høre erindringer fra den første strejke, B&W-arbejdere der beretter om livet på værkstederne og om de politiske spændinger på arbejdspladsen i 1950 erne og 1960 erne. Fra begyndelsen i 1871 er Socialdemokratiet arbejdernes parti. Valgplakat fra arbejdermuseet & aba Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 7

7 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkam I den tidlige industrialiseringsperiode er det udbredt med taknemmelighedstilkendegivelser fra arbejderne til den alfaderlige fabriksherre. Denne pokal er givet af en kreds af ansatte på B&W til fabrikant C.C. Burmeister ved hans 25-års jubilæum i 1871 med tak for de goder, de har nydt på fabrikken i denne periode. foto: erik lund, man diesel Den effektive industrielle fabriksproduktion udkonkurrerer i løbet af 1900-tallet den håndværksbaserede produktion. Den ændrede produktion ændrer også livsformerne. Hvor det før var almindeligt at blive håndværksmester med svende og lærlinge i eget hushold, bliver det med industrialiseringen almindeligt at være lønarbejder på en fabrik. Lønarbejderne bliver en ny stor gruppe i samfundet. Forholdet til arbejdsgiverne er både præget af interessekonflikter om løn og arbejdsvilkår og af gensidig afhængighed. Det får vidtrækkende konsekvenser for samfundets udvikling i 1900-tallet. I begyndelsen leder fabriksherrerne deres virksomheder som patriarker for en stor husholdning, hvor de egenhændigt dikterer løn og arbejdsvilkår. Efterhånden tilspidses interessekonflikten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, da gruppen af arbejdere vokser stærkt og står samlet med krav om indflydelse på løn- og arbejdsforhold. Det fører i 1871 til arbejderoptøjer i Paris og til en frygt for, at optøjerne vil sprede sig til andre europæiske storbyer. De første socialistiske fagforeninger etableres i Danmark samme år. Trods heftig modstand fra arbejdsgiverside bliver der i de følgende tiår oprettet fagforeninger inden for de fleste fag. Ved Septemberforliget i 1899 fastsættes arbejdernes ret til at strejke og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Disse aftaler er stadig grundlaget for vore dages overenskomstforhandlinger og arbejdsmarked. Fremstillingen af varer i industrien er underlagt en omfattende arbejdsdeling, hvor processen splittes op i afgrænsede opgaver. Hver arbejder er specialiseret og udfører rutinemæssigt den samme opgave igen og igen næsten som en menneskelig maskine. Denne tankegang kal- ARBEJDSSPØRGSMÅL Kan du nævne nogle forskelle i livsformen for håndværkere og lønarbejdere? Detaljeret arbejdsdeling øger effektiviteten. Kan du se nogle ulemper ved denne produktionsmåde? Hvad kan man gøre for at afhjælpe disse ulemper? Diskuter på hvilken måde forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er præget af både interessekonflikter og gensidig afhængighed. Er det også tilfældet i dag? I begyndelsen af 1900-tallet kommer kvinderne ind på arbejdsmarkedet for alvor som billig arbejdskraft for industrien, hvilket giver anledning til konflikt mellem mandlige og kvindelige arbejdere. københavns bymuseum 6 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp

8 Lys over land København får sine første store dampdrevne elværker i løbet af 1890 erne. I 1904 opretter en mejerist det første dieseldrevne elværk på landet. Det ligger i Hurup i Nordjylland. De følgende år oprettes der mange små lokale elværker, hvor dieselmotorer sørger for at bringe elektricitet ud i alle landets afkroge. I 1915 er der godt 250 lokale elværker i Danmark; heraf drives de 150 af dieselmotorer. Dieselmotoren spiller også en rolle for elektrificeringen af industrien, hvor mange fabrikker bygger sine egne elværker. I 1920 erne forandres elproduktionen. Fra at være lokalt produceret på små elværker bliver elektriciteten nu produceret centralt på store højspændingsværker og transporteret gennem landet ved hjælp af højspændingsledninger, der med store master sætter deres markante aftryk på landskabet. Elektricitet med høj spænding kan nemlig transporteres over store afstande uden nævneværdigt energitab. Højspændingsværkerne ligger tæt ved havne, hvor skibe bringer de enorme mængder kul, der skal til for at holde de store dampturbiner i gang. B&W en dansk industriarbejdsplads Fra 1843 til 1900 udvikler virksomheden Burmeister & Wain (B&W) sig fra et lille maskinværksted til en stor industrikoncern med maskinfabrik, støberi og skibsværft. Antallet af ansatte stiger fra 30 til I begyndelsen producerer B&W mange forskellige produkter, men frem mod år 1900 bliver produktionen specialiseret på dampmaskiner, skibe og centrifuger. Industrien benytter bl.a. elektricitet til at drive transportbånd, der effektiviserer produktionen og letter en del af det fysiske arbejde. handels- og søfartsmuseet Centrifuger er komplicerede apparater, der bl.a. er blevet brugt på landets mange andelsmejerier til at adskille skummetmælk og fløde. Det kræver stor nøjagtighed at få de enkelte dele til at fungere sammen. Erfaringerne fra centrifugeproduktionen giver B&W gode forudsætninger for at tage produktionen af dieselmotorer op, som også kræver stor nøjagtighed, da man køber rettighederne af Rudolf Diesel i foto: erik lund, man diesel At der er strøm i kontakten betyder store forandringer i folks hverdag. Husmoderen får en række elektriske hjælpemidler som f.eks. støvsugeren og strygejernet til rådighed, hvilket letter hendes arbejde i hjemmet. Radioen er også en populær nyskabelse, der slår igennem i slutningen af 1920 erne. I begyndelsen skal den skeptiske befolkning først overbevises om elektricitetens nyttige anvendelse. Det kan ske ved at leje apparater af elselskabet. foto: elmuseet Lys over land 5

9 ARBEJDSSPØRGSMÅL Diskuter i klassen, hvordan industrialiseringen har sat sit præg på vores samfund. Hvordan påvirker elektrificeringen dig i din hverdag? Dampmaskinen og dieselmotoren er vigtige opfindelser i industrialiseringen. Kan du nævne andre vigtige opfindelser? Hvorfor er de vigtige? Fra damp til diesel I løbet af 1800-tallet bliver der bygget fabrikker drevet ved dampkraft overalt i verden. Dampmaskinen bliver videreudviklet af skotten James Watt ( ) i slutningen af 1700-tallet, så den kan bruges i industrien. Dampmaskinens kraft gør det muligt at masseproducere en lang række varer i en ensartet kvalitet og til en lav pris. Mange håndværk bliver efterhånden erstattet af industrier med ny teknologi. Det sætter yderligere skub i udviklingen, da dampmaskinen bliver drivkraft i kraftværker, skibe og tog. Gennembruddet kaldes Den industrielle revolution, og den finder først sted i England. Her har befolkningen i slutningen af 1700-tallet tilstrækkelig købekraft til, at der kan opstå et marked for billige masseproducerede varer. I løbet af 1900-tallet kan vi tale om egentlige industrisamfund, hvor hovedparten af produktionen sker indenfor industrien. I denne fase af industrialiseringen har den mere økonomiske dieselmotor overtaget dampmaskinens rolle som drivkraft på f.eks. fabrikker og i skibe, men også til at producere elektricitet. Industrien bliver først Danmarks største eksporterhverv i 1950 erne. Indtil da har eksporten været domineret af landbruget Her ses indmaden af en dieselmotor. Stemplet (1) presser luften sammen i cylinderen (2). Temperaturen stiger, så der sker en forbrænding, når brændstoffet blæses ind. Derved overføres der kraft til krumtapakslen (3), der ændrer stemplets lodrette bevægelse til en roterende bevægelse, der kan udnyttes til at drive diverse apparater. Svinghjulet (4) udligner stemplets huggende bevægelser, så motoren ikke kører i ryk. man diesel 1 Hvad er en dieselmotor? En dampmaskine drives af damp. Dampen dannes i en kedel med vand, der varmes op. Forbrændingen sker uden for maskinen, og der sker et stort energitab mellem kedel og maskine. Derfor ønsker den tyske ingeniør Rudolf Diesel ( ) at konstruere en mere energieffektiv maskine. Det sker i 1894, hvor dieselmotoren kører for første gang. Til forskel fra dampmaskinen sker forbrændingen inden i motorens cylinder, og derved udnytter den energien bedre. Endnu en fordel ved Diesels opfindelse er, at diesel motoren kan køre på grove og dermed billige brændselsolier. Det er fordi, dieselmotoren ikke bruger et tændrør eller et glødehoved. I stedet skabes forbrændingen ved, at luften udvikler meget varme, når den bliver presset sammen i motorens cylinder. Rudolf Diesel ( ), tysk ingeniør og opfinder. 4 Fra damp til diesel

10 H.C. Ørsted Værket og DieselHouse Skorstenene på H.C. Ørsted Værket rejser sig over industriområdet i Københavns Sydhavn. Ved indvielsen i 1920 lå kraftværket på en åben, mark, som fiskerne brugte ved tørring og reparation af deres net. Snart blev området indtaget af mindre industrivirksomheder. Den tidlige industri lå inde i byen, men efterhånden flyttede de svinende og larmende fabrikker væk fra boligområderne til byens yderområder. Området omkring H.C. Ørsted Værket er et af de få tilbageværende områder i København, hvor du stadig kan opleve den rå og funktionelle atmosfære fra industrisamfundets guldalder. Du kan f.eks. stadig se jernbanesporene, hvor tusindvis af togvogne fragtede kul til at fyre op under elværkets store dampkedler. Ved siden af værket blev der opført den bygning, som i dag rummer DieselHouse. Bygningen blev opført for at rumme verdens dengang største dieselmotor, som skulle sikre strøm til København i spidsbelastningsperioder. Værket blev sat i drift i 1920 for at dække københavnernes stigende strømforbrug, og ved udvidelsen i 1933 var det Skandinaviens største elværk. det kongelige bibliotek Området, hvor H.C. Ørsted Værket ligger i dag, er fremkommet ved jordopfyldning af havnen i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor hedder gaden langs den gamle havn ved kulpladsen også Landvindingsgade. Landvinding er en måde at udvide de attraktive byområder ved vandet, hvor skibe let kan hente og bringe varer samt råmaterialer. københavns bymuseum H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3

11 Til læreren DieselHouse er et teknologi- og kulturhistorisk udstillingscenter, der viser dieselteknologiens betydning for vores hverdag. Undervisningsmaterialet lægger på den baggrund op til at arbejde med aktuelle problemstillinger omkring industrialisering, internationalisering, globalisering, energiforsyning, ressourcemangel og miljø. Hvert af hæftets fire temaer følges af tre arbejdsspørgsmål, der kan fungere som oplæg til diskussion og til at arbejde videre med temaernes problemstillinger. I udstillingen B&W en arbejdsplads gennem to århundreder får eleverne et indblik i den danske industrialisering gennem B&W s historie fra baggårdsværksted til international industrikoncern. Diesel driver verden er en udstilling, der handler om dieselteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv: Hvad har dieselmotoren betydet for vores samfund, og hvad betyder den for os i dag? Efter en rundvisning kan eleverne selv gå på opdagelse i udstillingerne, hvor de bl.a. kan fordybe sig i de mange historiske filmklip. INDHOLD H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3 Fra damp til diesel 4 Lys over land 5 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 6 Farvel til industrisamfundet? 8 Sort guld 10 Sorte skyer 11 B&W blev tidligt Danmarks største industrivirksomhed. Den var toneangivende for arbejderbevægelsens udvikling og hele tiden på forkant med den industrielle udvikling. Derfor er B&W brugt som gennemgående eksempel her i hæftet. Målgruppen er elever i folkeskolens ældste klasser samt gymnasium, HTX og HF/VUC. Hæftet egner sig til undervisning i fagene historie, samfundsfag, naturfag, teknikfag, fysik/kemi, teknologi, arbejdskendskab og almen studieforberedelse. I 1933 kørte den kæmpestore dieselmotor for første gang. Den arbejdede for sidste gang, da den startede systemet op igen efter en stor strømafbrydelse i foto: erik lund, man diesel

12 DieselHouse ligger i Københavns Sydhavn. Udstillingen B&W en arbejdsplads gennem to århundreder viser hele industrialiseringens historie fortalt gennem B&W s udvikling. Udstillingen Diesel driver verden viser dieselteknologiens betydning for vores samfund før og nu. Et multimedieshow fortæller bygningens og motorens historie. Du kan bestille undervisning på DieselHouse og skriftlige undervisningsmaterialer hos: Københavns Bymuseum på tlf eller på Du kan finde flere oplysninger her: DieselHouse: Københavns Bymuseum: Skoletjenesten: Skoletjenesten Bymuseet og DieselHouse, Tekst: Christian Hviid Mortensen. Redaktion: Sidsel Risted Staun og Niels Jul Nielsen. Forsidefoto: Københavns Bymuseum. Bagsidefoto: Erik Lund, MAN Diesel. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: DieselHouse MAN Diesel D I E S E L H O U S E S K O L E T J E N E S T E N B Y M U S E E T

Fra industrialisering til globalisering

Fra industrialisering til globalisering Fra industrialisering til globalisering Et undervisningsmateriale til DieselHouse DIESELHOUSE SKOLETJENESTEN BYMUSEET Til læreren DieselHouse er et teknologi- og kulturhistorisk udstillingscenter, der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 til juni 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Quiz. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Quiz. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Quiz Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Hvad indebærer begrebet fusk i industrien? - at producere varer til eget forbrug på arbejdspladsen - at snyde i skat - at producere varer, der er produceret af dårlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 til juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free SELANDIA 1972 I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free Sådan sang Rod Steward i 1972, i det samme år som Østasiatisk Kompagnis store

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Rockwool koncernen i Asien

Rockwool koncernen i Asien Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemfelt... s. 4 Problemformulering... s. 4 Problemtræ... s. 4 Forskellige former

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 til juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

ER DU til TEKNIK - og store maskiner?

ER DU til TEKNIK - og store maskiner? VOLVO TRUCKS. DRIVING PROGRESS begynd her Før du begynder en Volvo mekanikeruddannelse, skal du tage et 20-ugers grundforløb indenfor»mekanik, transport og logistik«. Grundforløbet kan tages på alle landets

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere